Akvatisk Biologi. Etableret i 2013 ved sammenlægning af de to gamle afdelinger Plantebiologi og Marin Økologi.
|
|
- Lise Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akvatisk Biologi
2 Akvatisk Biologi Etableret i 2013 ved sammenlægning af de to gamle afdelinger Plantebiologi og Marin Økologi.
3 Medarbejder status per 1/ VIP 2 AC TAP 7 TAP (13 incl. fælles funktioner) 4 elever 5 Post doc 11 PhD
4 Forsknings og undervisningsområde Vand
5 Fra vådmarker til oceanerne.. Fra DNA til økosystemer. Fysik, kemi & biologi
6 Undervisning Vi dækker den grundlæggende akvatiske biologi og har en bred vifte af specialiseringer
7 1. del Systemøkologi Alger, plante svampe Plantefysiologi BFTP Invertebrat zoologi Vertebrat zoologi Populations økologi 2. del (bac og cand) Ferskvandsbiologi 10 Marin Økologi 10 Stream Ecology 10 Planters Økofysiologi 5 Projekt i planters økofysiologi 5 Eksperimentel kystzoneøkologi 5 Biologisk Fysisk Oceanografi 5 Fiskebiologi 5 Writing and Speaking Science in English for Biology Students 5 Field course in Marine Ecosystems and Climate 5
8 Udvikling og udfordringer Udvikling Aurora giver nye muligheder for feltbaseret marin undervisning f.eks. Dybhav. Samarbejde med ARC PhD kurser Udfordringer Brug af tap personale til undervisning Ufleksibelt skema; manglende plads til feltarbejde og blokundervisning. Finansiering af PhDkurser.
9 Forskning Bidrager til at besvare grundlæggende spørgsmål indenfor akvatiske økosystemers biologiske struktur og funktion, samt organismernes tilpasninger til og samspil med det akvatiske miljø
10 Forskningstemaer Økosystemstruktur og funktion Biodiversitet, trofisk struktur og funktion Produktivitet, organisk stof nedbrydning og næringsstofsoptagelse Sprednings og rekrutteringsbiologi Spredning og rekruttering hos planter Rekruttering hos marine bundfauna organismer og fisk Invasive arter Økofysiologi Organismers tilpasninger og samspil med det akvatiske miljø.
11 Økosystemstruktur og funktion
12 1. Effekter af bl.a. klima, CO2, lys, næringsstoffer og diversitet på primærproduktion Hvordan reagerer isalger fotosyntetisk når sneen dækkes mindskes og de udsættes for mere lys? Hvordan påvirkes akvatiske primærproduktion af klimatiske ændringer?
13 2. Betydning af biologisk diversitet på økologisk funktion Kan øget habitat heterogenitet og biodiversitet øge økosystem funktion f.eks. næringsstofretention og stofomsætning? Kan monitering biologisk diversitet bidrage til at monitere naturlige og menneskeskabte påvirkninger af økosystemernes funktion? edna monitering af marine foramniferer afslører påvirkning fra fiskeopdræt.
14 2. Strukturel og funktionel diversitet i akvatiske systemer Haplotype diversitet i hjertemuslingens udbredelsesområde: a case of northern richness and southern purity? (Nye istidsrefugier?) Hvilken betydning har oplandsudnyttelse, forstyrrelse og næringsstof tilgængelighed?
15 4. Trofiske ændringer og produktivitet i akvatiske økosystemer Hvad skaber variabilitet i produktivitet af marine topprædatorer? Hvilken rolle spiller naturlige klimacyklusser?
16 Organismers sprednings og rekrutteringsbiologi
17 1. Spredning og rekruttering af planter Hvad er rekrutteringspotentialet af givne plantearter? Hvorledes foregår spredningen indenfor og mellem systemer? Betydning af klima og oplandsudnyttelse
18 2. Rekruttering hos bundfauna organismer og fisk Hjertemusling-rekrutter: ind m -2 Hvordan påvirker habitatændringer rekruttering af organismer i kystzonen? Hvilke tæthedsafhængige mekanismer styrer overlevelsen hos juvenile fisk? 0,05 0,04 0,03 Eelgrass large fish Eelgrass small fish Sand large fish Sand small fish Growth rate (d-1) 0,02 0,01 0-0,01-0, No. of recaptured fish (2 m 2 )
19 3. Invasive arter Hvilke egenskaber gør organismer invasive? Hvad har betydning for et samfunds modtagelighed for invasion? Hvilke økologiske konsekvenser har invasive arter?
20 Økofysiologi
21 Planters økofysiologi 1 Kulstofoptagelse og tilpasninger Næringsalte: optagelseskinetik, assimilering, resourceallokering, etc. Intern gas transport; rod udskillelse af ilt Stress tolerance: anoxia, salt, tørke, mv. B reduced (no halo) Oxidized (halo) 1cm
22 Planters økofysiologi 2 Næringsstof tilgængelighed og optagseffektivitet i planter. Økologisk bredde af sjældne og hyppige akvatiske planter
23 Økofysiologiske undersøgelser af zooplanktivore fisk i Nordatlanten Hvordan responderer zooplanktivore fisk energetisk på ændringer i klima, isafsmeltning og zooplankton sammensætningen?
24 Horisonten Multiple stressors klima, ressourceudnyttelse, eutrofiering, habitatødelæggelse Biodiversitetens/parasitters betydning for økosystemfunktion Strukturel og funktionel diversitet edna Periodiske klimafænomeners (AMO; NAO ) indflydelse på fødenet og produktivitet
25 Hvordan Øget samarbejde med ARC og andre faste Nordatlantiske partnere omkring Arktiske/NA forskningsaktiviteter. Fokus på Skagerrak, Kattegat og Østersø med hensyn til at undersøge naturlige og menneskeskabte påvirkninger af økosystemers struktur og funktion Aurora som base. Vandløbscenter
26 Samarbejdspartnere AU Faste: Vandløb & marin i Silkeborg, ARC Ad hoc: Marin/Arktisk Roskilde, Fysik, Mikrobiologi, Agroøkologi Nationalt Faste: KU ferskvandbiologisk lab, DTU Aqua, Grønlands Naturinstitut Ad hoc: SDU, KU, Faroese Marine Research Institute, Dansk Skaldyrcenter, Risø,
27 Internationalt ranket USA, New Zealand, Spanien, Norge, Tyskland, England, Sverige, Australien. Tætte samarbejder med udlandet inkl. formaliserede samarbejder (AUFF, SDU/UHH/AU).
28 Potentielle nye samarbejder i BIOS Mikrobiologi e.g. Andreas Schramm (e )DNA grupper (LLW Andersen, MH Schierup) Pop dynamik, netværk & adfærd: Gen/Øk Nordatlantisk fuglegruppe, e.g. Morten Frederiksen.
29 Finansiering af forskning Hidtil: FNU, DSF, Carlsberg, Villum Kann, EU, Nordisk ministerråd plus en række små fonde. Fremover: FTP, Horizon, BONUS, Dancea, Vi skal blive bedre til at bruge Forskningsstøtteenheden finde nye relevante finansieringsmuligheder.
30
Sektion for Marin biodiversitet og eksperimentel biologi
Sektion for Marin biodiversitet og eksperimentel biologi Kendetegn: Stor faglig bredde Overvågning, rådgivning, forskning Brede samarbejdsflader Geografisk kerneområder: Danske farvande, Østersøen Stiig
Læs mereSektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper
Læs mereAARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI
BIOLOGI BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI UNI VERSITET DAGENS EMNER Studievejledning Andre vejledningstilbud Eksamen Sidefagsstuderende Bacheloruddannelsens opbygning (Førsteårsprøven)
Læs mereMiljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion
Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd Tilpasning Miljø & stress Gener: Genetisk variation, selektion 2 adfærdsbiologi plante-dyr interaktioner co-evolution indavl genetik conservation
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereBiologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen,
BIOSCIENCE Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen, jje@bios.au.dk Vi er nysgerrige efter detaljerne men vi er også handlingsorienteret mod løsningerne til samfundets udfordringer. Sektionerne
Læs mereOpen-ended restaurering af Øle Å - de første resultater
Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater Lars Baastrup-Spohr 1, Jonas Morsing², Emilie M. F. Kallenbach 1, ³, Simone M. Mortensen 1,4, J. Bo Larsen², Karsten Raulund-Rasmussen² og Kaj Sand-Jensen
Læs mereTilpasning. Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Miljø &,stress
Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Tilpasning Miljø &,stress Gener,,genomer og,populationsgenetik: Genetisk variation,"selection," 2 artsdannelse Tilpasning)til)miljø)og)miljøforandringer
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs mereKORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS
22. AUGUST 2013 KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS FORELØBIGE RESULTATER... UNI VERSITET BAGGRUND På ledelsesseminaret i juni besluttede ledelsesgruppen at igangsætte en analyse af det faglige
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse
Læs merePinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?
Hvor kommer vi fra? Forskning: Grønlands Fiskeriundersøgelser (Kbh.) 1946-92 Flytter til Grønland 1993-96 1995 EcoGreen Workshop 2001 Afd. for Marin Økologi 2005 Grønlands Klimaforskningscenter 2009 Miljøenhed
Læs mereKlimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet
Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereKan vi helt undvære pesticider?
Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs meregrønne > 8 forskerhistorier 2009
grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereEt perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis
Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis Starten af 00 erne 1998 udkommer publikationen Verdens sande tilstand: mange
Læs mereBig data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning
Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning
Læs mereBACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET
BACHELOR ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 16.15-17.00-2. års studerende Kemi Tilvalg og sidefag Medicinalkemi Studieretninger Bachelorkontrakt Bachelorprojekt Udlandsophold 2 UDDANNELSESANSVARLIGE
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereBIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE
HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereForvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereProduktion af bioenergi i Økologisk jordbrug - effekter på parasitter, ukrudtsfrø og jordkvalitet
DANMARKS Produktion af bioenergi i Økologisk jordbrug - effekter på parasitter, ukrudtsfrø og jordkvalitet Anders Johansen, seniorforsker Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi Danmarks Miljøundersøgelser/Roskilde
Læs mereBiologistudiet ved Aarhus Universitet
Biologistudiet ved Aarhus Universitet Biologi er videnskaben om det levende. Om alle de levende organismer og deres indre og ydre funktioner. Med emner fra DNA til biosfære og med tætte bånd til andre
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereNYE SPECIALEPLADSER i marinbiologi og mikrobiologi ved MARINBIOLOGISK SEKTION (www.bio.ku.dk/mars/)
SPECIALE-MULIGHEDER i 2013 indenfor MICROENVIRONMENTAL ECOLOGY: Min forskergruppe studerer det fysisk-kemiske mikromiljøs betydning for akvatiske samfunds og organismers økologi. Vi undersøger hvordan
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereDen faglige baggrund for NOVANA
Den faglige baggrund for NOVANA Nikolai Friberg Disposition 1. Introduktion 2. Krav og begrænsninger 3. Værktøjskasse 4. Design og strategi 5. Udvælgelse af stationer 1 Krav og begrænsninger det nye overvågningsprogram
Læs mereVisionsnotat fra Faggruppen Freshwater and Catchment Science (FACTS)
Visionsnotat fra Faggruppen Freshwater and Catchment Science (FACTS) Vision, mission og strategi 2012-2015 Vision Faggruppen for Freshwater and Catchment Science (FACTS) er en internationalt førende forskningsgruppe,
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereBESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereDet islandske stream team
Biologisk struktur i islandske vandløb med forskellig geotermisk indflydelse Nikolai Friberg Afdeling for Ferskvandsøkologi Det islandske stream team John Christensen Torben Lauridsen Jon S. Olafsson Gisli
Læs mereSektion%for%Mikrobiologi%&%Center%for%Geomikrobiologi
Sektion%for%Mikrobiologi%&%Center%for%Geomikrobiologi ca 65%personer,%60%%international,%i%bygning%1540%+%1535,%1.sal Andreas Schramm Kasper% Kjeldsen Bente Lomstein Tina%S.% Temkiv Bo%Barker Jørgensen
Læs mereÅrsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige
Læs mereNaturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
Læs mereBilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,
Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi
Læs merewww.aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Biologi 12/13 Materialer: BIOS, Grundbog C Undervisningen er tilrettelagt
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mere3. evaluering 14/15, forældre. 1. Hvilket land er dit/jeres barn i? 3. evaluering 14/15, forældre 10.03.2015 13:40 100% 90% 80% 70.
3. evaluering 4/5, forældre 0.03.05 3:40 3. evaluering 4/5, forældre. Hvilket land er dit/jeres barn i? 0 9 8 7 70.% 5 4 3 9.% 6.4% 4.3% 0. 3 4 5 USA New Zealand 3 England 4 Spanien 5 Australien USA 70,%
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereWorkshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereMYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET
MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED Rammeaftaler med Miljøministeriet og Fødevareministeriet 4 årige rammeaftaler med sektorministeriet DCE primært sammen med Miljøvidenskab og Bioscience DCA - primært sammen med
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereÅrsplan, biologi
Årsplan, biologi 2019-2020 8.-9. klasse Uhre Friskole Jannie Jakobsen Biologi 8.-9. klasse, Naturfag Uhre Friskole 19/20 Jannie Jakobsen Naturfagslærerne i 7.-8.-9. klasse planlægger emner og forløb fælles
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Læs mereNy Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua
Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua Baggrund og rammer for uddannelsen 2 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereArktisk råds arbejdet, september 2012, AU
Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU AMAP Miljø og Sundhed Mikala Klint Miljøstyrelse n foto: Rune Dietz AMAP Arbejdsgruppe under Arktisk Råd 8 arktiske lande Rigsfællesskabet (DK/FÆR/GL) Permanent
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereValgfrie uddannelseselementer
Valgfrie uddannelseselementer 2017-2019 Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Læringsmål og fagbeskrivelser - Første semester for studieretningerne
Læs mereÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereGeoteknik på DTU Byg. Sektionen for geoteknik
Geoteknik på DTU Byg Sektionen for geoteknik Sektionen for geoteknik VIP Anette Krogsbøll Ida Fabricius Ole Hededal Anders Monzurul Alam Stuhr-Jørgensen Varvara Zania PhD Ahmed Awadalkarim Ernest Mbia
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2014/2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereHR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013
Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereBIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI
BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig
Læs mereØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER
30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs mereSTATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR
STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Halvårstatus 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3
Læs mereLouise K. Poulsen - DTU Orbit (08/08/2016) Poulsen, Louise K.
Louise K. Poulsen - DTU Orbit (08/08/2016) Poulsen, Louise K. lkp@aqua.dtu.dk National Institute of Aquatic Resources - Research Scientist, Former Publications: Aggregation and attachment responses of
Læs mereOZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk
OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk 2 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet X 3 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.4.2018 C(2018) 2526 final ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereSammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium
Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige
Læs mereFORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække
Læs mereBiodiversitet i vandløb
AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Miljøbiologi
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Miljøbiologi ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Miljøbiologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereBiologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
Læs mere