Kvalitetsstandarder. akutfunktioner i hjemmesygeplejen. - krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser

Transkript

1 Kvalitetsstandarder fr kmmunale akutfunktiner i hjemmesygeplejen - krav g anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser 2017

2 Kvalitetsstandarder fr kmmunale akutfunktiner i hjemmesygeplejen krav g anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser Sundhedsstyrelsen, Publikatinen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Sprg: Dansk Versin: 1.0 Versinsdat: 3. april 2017 Frmat: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2017 Elektrnisk ISBN: APRIL 2017 KVALITETESSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 2/38

3 Indhld 1 Intrduktin Frmål Rammer g frudsætninger Baggrund Lvgrundlag Værdigrundlag 8 2 Sammenfatning af krav g anbefalinger 10 3 Tilrettelæggelse af kmmunale akutfunktiner Tilgængelighed g kapacitet Organisering g sammenhæng med øvrige aktører 15 4 Målgruppe fr den kmmunale akutfunktin Målgrupper 16 5 Indsatser i kmmunale akutfunktiner Indsatser 19 6 Kmpetencer g uddannelse Vlumen g vedligehldelse af kmpetencer Persnale i akutfunktinen Sygeplejersker Scial- g sundhedsassistenter 23 7 Udstyr g medicin i akutfunktinen Udstyr Medicin g væsker 25 8 Kvalitetssikring af akutfunktinens indsats Kvalitetssikring g mnitrering Natinal pfølgning 28 9 Ansvar g samarbejde mellem sektrer Samarbejde Henvisning til kmmunal akutfunktin Henvisningens indhld Lægeligt behandlingsansvar Brug af medhjælp til frbehldt virksmhed Kmmunalbestyrelsens g ledelsens ansvar Sygeplejerskens ansvar Den rdinerende læges ansvar APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 3/38

4 10 Bilagsfrtegnelse 35 Bilag 1: Kmmissrium fr arbejdsgruppen 36 Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 4/38

5 1 Intrduktin 1.1 Frmål Sundhedsstyrelsen udgiver hermed kvalitetsstandarder fr kmmunale akutfunktiner i hjemmesygeplejen. Akutfunktiner er en del af den kmmunale hjemmesygepleje g kvalitetsstandarderne skal understøtte kvaliteten i de indsatser, der leveres af akutfunktinen. Kvalitetsstandarderne mfatter derfr krav til indhldet i g tilrettelæggelsen af de kmmunale akutfunktiner i hjemmesygeplejen. Derudver indgår anbefalinger, der mhandler samarbejdet med øvrige aktører, herunder særligt samarbejde med læger, sm er en afgørende frudsætning fr patientsikkerheden g kvaliteten i den kmmunale akutfunktin. Frmålet med kvalitetsstandarderne er: at understøtte en ensartet g høj kvalitet i de kmmunale akutfunktiner på tværs af landet at understøtte kmmunens samarbejde med sygehuse g almen praksis, sm vil kunne henvise patienter 1 til kmmunale akutfunktiner af en kendt kvalitet g med et kendt indhld g kmpetenceniveau. Kvalitetsstandarderne tager afsæt i g erstatter Sundhedsstyrelsens anbefalinger fr kvalitet i akutfunktiner i den kmmunale hjemmesygepleje fra De mfatter krav g anbefalinger til kmmunale akutfunktiner i hjemmesygeplejen, samt anbefalinger til samarbejdet med almen praksis g sygehuse. Sundhedsstyrelsen er i udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne blevet rådgivet af en arbejdsgruppe nedsat til frmålet. Arbejdsgruppens kmmissrium g medlemmer fremgår af bilag 1 g Rammer g frudsætninger Det er en afgørende frudsætning fr patientsikkerheden, ensartetheden g kvaliteten i de kmmunale akutfunktiner, at der er et velfungerende samarbejde mellem akutfunktinen, sygehus g almen praksis. Dette indebærer et velfungerende samarbejde vedrørende behandlingsansvar g kmpetenceudvikling, men gså et velfungerende samarbejde vedrørende kapacitetsvurdering i kmmuner g reginer, m.v. (se gså kapitel 3.1 m kapacitet). Det knkrete samarbejde skal derfr aftales lkalt i relevante tværfaglige samarbejdsfra. Da akutfunktinerne er under frtsat udvikling, g der fr nuværende ikke er meget viden på mrådet, vil Sundhedsstyrelsen senest prim 2020 vurdere behvet fr en revisin af kvalitets- 1 I kvalitetsstandarderne anvendes betegnelsen patient fr persner, der mdtager indsatser i akutfunktinen. 2 Kvalitet i akutfunktiner i den kmmunale hjemmesygepleje. Sundhedsstyrelsen APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 5/38

6 standarderne. På dette tidspunkt frventes der gså at freligge relevant data fra den natinale pfølgning (se gså kapitel 8.2), sm kan bidrage til en kvalificering af standarderne. 1.3 Baggrund Med finanslvsaftalen fr 2016 blev der afsat midler til en natinal handlingsplan fr den ældre medicinske patient. Handlingsplanen skal løfte den samlede indsats fr den ældre medicinske patient gennem tte indsatsmråder, hvr styrkelse af kmmunale akutfunktiner indgår sm et indsatsmråde. Styrkelsen sker i t faser. Fra 2016 har akutfunktinerne i fase I skullet leve p til p til dele af Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger fra I fase II skal kmmunerne fra 2018 leve p til nærværende kvalitetsstandarder fr kmmunale akutfunktiner. Styrkelsen af de kmmunale akutfunktiner skal ses i sammenhæng med handlingsplanens initiativer vedrørende tidlig pspring g rettidig indsats, kmpetenceløft i den kmmunale hjemmesygepleje samt videreudviklingen af udgående sygehusfunktiner g adgangen fr hjemmesygeplejen g almen praksis til sygehusenes specialviden. Kmmunale akutfunktiner er en del af den kmmunale hjemmesygepleje g varetager dermed indsatser i frbindelse hermed. Det er et tilbud til patienter, der ikke har behv fr en sygehusindlæggelse, men sm har særlige bservatins-, pleje- eller behandlingsbehv, sm ikke kan varetages af den øvrige kmmunale hjemmesygepleje (se gså kapitel 4.1 m målgrupper). Frmålet med indsatsen kan dels være at frebygge frværring af akut pstået eller kendt sygdm gennem en tidlig, praktiv indsats, dels at følge p på sygehusets pleje- g behandlingsindsats, hvis patienten efter udskrivelsen frtsat har kmplekse pleje- g behandlingsbehv. Herigennem kan akutfunktinen levere en indsats tæt på brgerens hverdagsliv g lkalmiljø g samtidig medvirke til at nedbringe antallet af frebyggelige indlæggelser g/eller hjemtage patienter, der ikke længere har behv fr en sygehusindlæggelse, men sm frtsat har brug fr en særlig sygeplejefaglig indsats. På nuværende tidspunkt har de fleste kmmuner en frm fr akutfunktin i hjemmesygeplejen. Organiseringen, udviklingen g indhldet af akutfunktinerne varierer dg fra kmmune til kmmune, g der er således frtsat et behv fr, at kmmunerne etablerer g videreudvikler akutfunktinerne med døgndækket sygepleje af høj kvalitet i samarbejde med almen praksis g sygehus. Målet er, at brgere i hele landet får mulighed fr at få en særlig sygeplejefaglig indsats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug fr det. 1.4 Lvgrundlag Kmmunerne er efter sundhedslvens 138 ansvarlige fr, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til persner med phld i kmmunen g afgør tildeling af hjemmesygepleje. Med hjemmel i sundhedslvens 139 kan sundhedsministeren fastsætte nærmere regler m mfanget af g kravene til den kmmunale hjemmesygeplejerskerdning. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 6/38

7 De kmmunale akutfunktiner er en del af den kmmunale hjemmesygepleje g følger dermed bekendtgørelse g vejledning fr hjemmesygeplejen 3+4. Det fremgår af bekendtgørelse m sundhedskrdinatinsudvalg g sundhedsaftaler 5, at reginsrådet g kmmunalbestyrelserne i reginen skal indgå en sundhedsaftale m varetagelsen af pgaver på sundhedsmrådet. Sundhedsaftalen mfatter både samarbejdet mellem sygehuse g kmmunale tilbud g samarbejdet mellem praksissektren g kmmunale tilbud. Aftalen mfatter derudver samarbejdet mellem sygehuse g praksissektren, herunder særligt almen praksis, hvis det er relevant fr samarbejdet med kmmunen. I sundhedsaftalen er det bligatrisk at indgå aftaler bl.a. vedrørende behandling g pleje, hvrfr det frventes, at parterne indgår lkale aftaler i regi af sundhedsaftalesamarbejdet m fælles patienter i den kmmunale akutfunktin, herunder krdinering af kapacitet i reginer g kmmuner, lægebetjening g behandlingsansvar. Kvalitetsstandarderne tager derudver udgangspunkt i bekendtgørelse g vejledning m autriserede sundhedspersners benyttelse af medhjælp (medhjælpsvejledningen) 6, bekendtgørelse m uddannelsen til prfessinsbachelr i sygepleje 7, lvbekendtgørelse m autrisatin af sundhedspersner g m sundhedsfaglig virksmhed 8, vejledning m epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 9, vejledning m rdinatin g håndtering af lægemidler 10, bekendtgørelse m håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger g andre behandlende institutiner 11, cirkulære m afgrænsning af behandlingsredskaber, hvrtil udgiften afhldes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) 12, bekendtgørelse m autriserede sundhedspersners patientjurnaler 3 Bekendtgørelse nr af 21. december 2007 m hjemmesygepleje 4 Vejledning nr. 102 af 11. december 2006 m hjemmesygepleje. Det skal bemærkes, vejledningen er under revisin. 5 Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 m sundhedskrdinatinsudvalg g sundhedsaftaler. 6 Bekendtgørelse nr af 11. december 2009 g vejledning nr. 115 af 11. december 2009 m autriserede sundhedspersners benyttelse af medhjælp (delegatin af sundhedsfaglig virksmhed) 7 Bekendtgørelse nr. 804 af 17. juni 2016 m uddannelsen til prfessinsbachelr i sygepleje 8 Lvbekendtgørelse nr af 23. ktber 2016 m autrisatin af sundhedspersner g m sundhedsfaglig virksmhed 9 Vejledning nr af 22. februar 2007 m epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 10 Vejledning nr af 12. februar 2015 m rdinatin g håndtering af lægemidler 11 Bekendtgørelse nr af 7. december 2005 m håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger g andre behandlende institutiner 12 Cirkulære nr af 22. februar 2013 m afgrænsning af behandlingsredskaber, hvrtil udgiften afhldes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 7/38

8 (jurnalføring, pbevaring, videregivelse g verdragelse mv.) 13, bekendtgørelse m aptekernes åbningstid g vagttjeneste 14. Med hjemmel i venstående er der i kvalitetsstandarderne beskrevet krav til kmmunerne vedrørende tilrettelæggelse, målgruppe, indsats, kmpetence g uddannelse, udstyr, samt kvalitetssikring g dkumentatin i akutfunktinen. Derudver er der med hjemmel i blandt andet bekendtgørelse g vejledning m sundhedskrdinatinsudvalg g sundhedsaftaler beskrevet anbefalinger til samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere. 1.5 Værdigrundlag Den samlede indsats i de kmmunale akutfunktiner baseres på værdighed, patient- g pårørendeinddragelse, sammenhængende frløb samt høj kvalitet g patientsikkerhed: Værdighed g patient- g pårørendeinddragelse Alle indsatser skal have sm mål at sikre patienten en værdig behandling, pleje g msrg. Behandlingen skal baseres på patientens selvbestemmelse, uanset m den fregår på et kmmunalt tilbud eller i patientens eget hjem. Der skal lægges vægt på patientens egne ønsker g behv, samt patientens egen plevelse af livskvalitet. Den enkelte patient g eventuelle pårørende skal inddrages i planlægning g beslutninger m patientens frløb. Indsatserne skal have fkus på at inddrage pårørende sm en hjælp fr patienten, i de tilfælde hvr det er relevant, g efter samtykke fra patienten. Sammenhæng i patientens frløb Behandlingsfrløb g -tilbud skal integreres g krdineres på tværs af faggrupper g sektrer. Frløbet i akutfunktinen skal altid være krdineret g aftalt med de ansvarlige sundhedspersner. På samme vis skal samarbejdet på tværs af sektrer g faggrupper være præget af kntinuitet g en klar ansvarsfrdeling af pgaver i patientens frløb, ligesm det lægelige behandlingsansvar skal være klart g entydigt, så det er tydeligt fr persnalet i akutfunktinen, hvr de skal henvende sig ved spørgsmål vedrørende det knkrete patientfrløb. Der skal være klare g ensartede måder at udveksle infrmatin g en aftalt g krdineret pgaveverdragelse på tværs af sektrer, g der skal freligge en pleje- g behandlingsplan fra henvisende læge, når patienten starter et frløb i akutfunktinen. Høj kvalitet g patientsikkerhed Tilbuddet i den kmmunale akutfunktin har den frdel fr patienten, at pleje g behandling kan varetages tæt på brgerens hverdagsliv g lkalmiljø. Det er vigtig at understrege, at tilbuddet i akutfunktinen ikke kan erstatte en sygehusindlæggelse, hvis patienten har behv fr dette. 13 Bekendtgørelse nr af 28. juli 2016 m autriserede sundhedspersners patientjurnaler 14 Bekendtgørelse nr af 27. december 2016 m aptekers vagttjeneste g åbningstid 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 8/38

9 Der skal være en ensartet høj kvalitet i behandlingen i akutfunktinerne på tværs af landet. Medarbejderne skal have de frnødne kmpetencer til at varetage behandling g pleje på frsvarlig vis. Sundhedspersner skal have let, entydig g fleksibel adgang til faglig rådgivning fra andre dele af sundhedsvæsenet, g der skal arbejdes systematisk med patientsikkerhed i akutfunktinen. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 9/38

10 2 Sammenfatning af krav g anbefalinger Sundhedsstyrelsens krav g anbefalinger vedrørende kmmunale akutfunktiner er psummeret nedenfr. De enkelte krav g anbefalinger er uddybet i de efterfølgende kapitler. Tilrettelæggelse En kmmunal akutfunktin skal: være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage løbende vurdere behvet fr akutfunktinens indsatser g så vidt muligt tilpasse akutfunktinens kapacitet herefter. Det anbefales: at kapacitetsvurderingen i kmmuner g reginer sker i samarbejde med almen praksis g sygehus at kmmuner med et lille patientgrundlag indgår i tværkmmunale samarbejder m varetagelsen af pgaver i den kmmunale akutfunktin at tilrettelægge indsatsen så den er krdineret med den øvrige kmmunale hjemmesygepleje, almen praksis g sygehuse samt med andre kmmunale indsatser fx trænings-, rehabiliterings- g ernæringsindsatser. Målgruppe En kmmunal akutfunktin skal kunne varetage: lægehenviste patienter med akut pstået eller frværring af kendt sygdm med behv fr bservatin, pleje g/eller behandling, men uden behv fr sygehusindlæggelse lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse plejeg/eller behandlingsbehv, der kræver de særlige sygeplejefaglige kmpetencer, sm er til stede i akutfunktinen patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvr der er behv fr sparring med akutfunktinens persnale, med henblik på hjælp til vurdering eller indsats. Indsats En kmmunal akutfunktin skal kunne varetage følgende pgaver: Sygeplejefaglig vurdering g kmmunikatin, herunder: bservatin g vurdering af patienten ved behv, herunder måling af vitale parametre (ABCDE-princippet). Behvet vurderes af læge g akutfunktin i fællesskab (der skal kunne fretages pfølgende sygeplejefaglig vurdering flere gange i døgnet) sikker mundtlig kmmunikatin, fx ved ISBAR-metden, med læge m bservatinsfund 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 10/38

11 helhedsvurdering af frhld mkring patienten, herunder andre kmmunale indsatser. Instrumentelle indsatser, herunder: akutte bed-side bldprøver (kapillær bldprøvetagning til måling af infektinstal, bldsukker g bldprcent) subcutan g intermuskulær medicinadministratin, herunder smertebehandling sndeernæring, herunder pasning g genanlæggelse af snder parenteral ernæring herunder til- g frakbling samt frbindingsskift ved intravenøse katetre inhalatinsbehandling pasning af dræn kateteranlæggelse g pleje prøvetagning til mikrbilgisk undersøgelse, herunder pdning g urindyrkning Det anbefales: at der, såfremt den kmmunale akutfunktin vælger at varetage pgaver udver de angivne, fx venøs bldprøvetagning g intravenøs væske g medicinadministratin, gså laves underliggende aftaler herm. Kmpetencer g uddannelse I en kmmunal akutfunktin varetages pgaverne af erfarne sygeplejersker med følgende uddannelse g kmpetencer: Autriseret sygeplejerske. Svarende til mindst t års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Grundlæggende sygeplejepgaver kan efter knkret vurdering varetages af erfarne scial- g sundhedsassistenter med følgende kmpetencer: Autriseret scial- g sundhedsassistent. Svarende til mindst t års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Persnalet i akutfunktinen skal vervejende være beskæftiget med de særlige pgaver, sm er kendetegnet fr akutfunktinens pgaveprtefølje. Persnalets kmpetencer skal løbende udvikles g vedligehldes. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 11/38

12 Udstyr I en kmmunal akutfunktin skal der være følgende udstyr til rådighed: Udstyr til måling af vitale parametre, herunder puls, bldtryk, temperatur g iltmætning i bldet. Udstyr til undersøgelse af urin, fx i frm af urinstix g utensilier til indsendelse af dyrkning. Udstyr til kapillær bldprøvetagning (bldsukker, infektinstal g bldprcent). Udstyr til pdninger. Nasgastriske snder g udstyr til anlæggelse af disse. Katetre g udstyr til anlæggelse g pleje af disse. Frstøverapparat. Hjertestarter g Rubens balln. Værnemidler. Kvalitetssikring g dkumentatin En kmmunal akutfunktin skal: følge relevante kliniske retningslinjer, g der skal freligge lkale instrukser fr alle pgaver, der varetages i akutfunktinen efter lægelig delegatin. løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre jurnalaudits g/eller ved at mnitrere g følge p på relevante indikatrer. Det anbefales: at mnitrering g evaluering af indsatsen udføres med fælles g standardiserede kvalitetsindikatrer, så kvaliteten løbende kan dkumenteres. Ansvar g samarbejde Det anbefales: at rammerne fr samarbejdet mellem akutfunktinen i hjemmesygeplejen g de reginale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, sm udarbejdes i regi af sundhedsaftaler g praksisplaner fr almen praksis. Aftalen skal blandet andet, jævnfør kapitel 9 i øvrigt, afstemme frventninger til kapaciteten i akutfunktinen g de reginale behandlingstilbud at henvisende læge tager telefnisk kntakt med akutfunktinen g udfrmer en skriftlig krrespndance på henvisningstidspunktet at l ger p s ge use g i almen praksis sikrer de frn dne aftaler, s det er ent digt fr persnalet i akutfunktinen, hvem de skal kntakte ved spørgsmål m patientens behandling 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 12/38

13 at behandlingsansvaret fr patienter henvist af praktiserende læge ligger hs praktiserende læge i dagtid g vagtlæge uden fr åbningstid at behandlingsansvaret fr patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde hvr den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, aftales lkalt, g at behandlingsansvaret ved verdragelse til praktiserende læge sker mundtligt g efter aftale med praktiserende læge at intravenøs medicinsk behandling sm hvedregel påbegyndes i sygehusregi, g at der fra sygehuset lægges en plan fr behandlingen, samt at det verrdnede ansvar fr den intravenøse behandling bliver s s ge usl gen, gs efter udskrivelse fra s ge us til en akutfunktin at den kmmunale akutfunktin giver patientens praktiserende læge besked, når indsatsen i akutfunktinen afsluttes. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 13/38

14 3 Tilrettelæggelse af kmmunale akutfunktiner Krav til tilrettelæggelse En kmmunal akutfunktin skal: være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage løbende vurdere behvet fr akutfunktinens indsatser, herunder fx varetagelse af nye målgrupper g så vidt muligt tilpasse akutfunktinens kapacitet herefter. Det anbefales: at kapacitetsvurderingen sker i samarbejde med almen praksis g sygehus at kmmuner med et lille patientgrundlag indgår i tværkmmunale samarbejder m varetagelsen af pgaver i den kmmunale akutfunktin at tilrettelægge indsatsen, så den er integreret g krdineret med den øvrige kmmunale hjemmesygepleje, almen praksis g sygehuse samt med andre kmmunale indsatser fx trænings-, rehabiliterings- g ernæringsindsatser. 3.1 Tilgængelighed g kapacitet Den kmmunale akutfunktin er kendetegnet ved str fleksibilitet i frhld til tilgængelighed. Behvet fr bservatin, pleje g/eller behandling kan pstå på tidspunkter sm weekender g sene aften-nattetimer, hvrfr indsatserne skal kunne ydes 24 timer i døgnet alle ugens dage, ligesm de skal være tilgængelige fr telefnisk kntakt fra henvisende læger g patienter, der mdtager en indsats fra kmmunal akutfunktin, i dette tidsrum. Indsatser i sene aften- g nattetimer kan rganisatrisk tilrettelægges i regi af hjemmesygeplejen på betingelse af, at de i standarden beskrevne kmpetencer er til stede. Det er kmmunens ansvar løbende at vurdere behvet fr akutfunktinens indsatser, herunder fx varetagelse af nye målgrupper g så vidt muligt tilpasse akutfunktinens kapacitet herefter. Det anbefales, at denne kapacitetsvurdering sker i tæt samarbejde med almen praksis g sygehus, g at vurderingen gså inddrager den reginale kapacitet. Det er ligeledes kmmunen, sm visiterer til akutfunktinen, g det er kmmunalbestyrelsens ansvar, at akutfunktinen kan mdtage relevante patienter døgnet rundt, dg under hensynstagen til kapacitet. Rammerne fr samarbejdet mellem akutfunktinen i hjemmesygeplejen g de reginale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, sm udarbejdes i regi af sundhedsaftaler g praksisplaner fr almen praksis. Aftalen skal afstemme frventninger til kapaciteten i akutfunktinen g de reginale behandlingstilbud. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 14/38

15 3.2 Organisering g sammenhæng med øvrige aktører Varetagelsen af pgaverne i den kmmunale akutfunktin er rganiseret frskelligt i kmmunerne, ftest sm akutteams g/eller akutpladser. Den primære frskel mellem de t rganisatinsfrmer er, at den sygeplejefaglige indsats i akutteams sker i patientens eget hjem eller plejeblig, eller sm sygeplejefaglig backup på kmmunens midlertidige døgndækkede pladser, mens den sygeplejefaglige indsats på akutpladser sker på en statinær plads på en kmmunal institutin. Hvrdan kmmunerne rganiserer akutfunktinen, berr på en knkret vurdering i den enkelte kmmune på baggrund af blandt andet beflkningsgrundlag, gegrafi, kmmunestørrelse, afstand til sygehus, lægebetjening mv. Samarbejdet med den øvrige kmmunale hjemmesygepleje afhænger af, hvrdan kmmunen har rganiseret sig. I akutteams dækker akutfunktinens indsats sm udgangspunkt den del af patientens frløb, der kræver særlige kmpetencer, g sm ikke kan varetages i den øvrige kmmunale hjemmesygepleje. Det betyder, at den samlede indsats fr patienten ydes i et tæt samarbejde mellem akutfunktinen g den øvrige hjemmesygepleje. Dette tætte samarbejde sikrer, at patienten kan mdtage det særlige bservatins-, pleje- eller behandlingstilbud samtidig med, at de mdtager den grundlæggende sygepleje (fx stmiskift/pleje), de må have behv fr. Ofte vil patienter i akutfunktinen have behv fr en bred rehabiliterende indsats 15. Disse indsatser bør indtænkes g krdineres tæt med akutfunktinens indsatser. Derfr er samarbejdet med andre faggrupper, fx fysi- g ergterapeuter vigtigt. Det kan fx være i frhld til en initial vurdering af funktinsevne, basal mbilisering, lejring, vurdering af behv fr hjælpemidler, dysfagi, respiratin, mv. Da kmmunerne er frskellige, hvad angår størrelse, gegrafi, kapacitet, beflknings- g ressurcemæssige frudsætninger, kan det i ngle tilfælde være hensigtsmæssigt, at kmmunerne indgår i et samarbejde m løsning af de pgaver, der skal løses i hjemmesygeplejen, herunder i en kmmunal akutfunktin. Det kan fx fregå ved, at en akutfunktin, efter indgåelse af relevante aftaler herm, dækker flere kmmuner eller ved at lade særlige kmpetencer i akutfunktinen blive brugt på tværs af kmmuner Indsatsen kan ske efter sundhedslven 140 eller servicelven 83a 16 I henhld til bekendtgørelse nr af 21/12/2007 m hjemmesygepleje, kan kmmunalbestyrelsen tilrettelægge hjemmesygeplejen ved selv eller i samarbejde med andre kmmuner at ansætte sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter g andet persnale. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 15/38

16 4 Målgruppe fr den kmmunale akutfunktin Krav til målgruppe En kmmunal akutfunktin skal kunne varetage: lægehenviste patienter med akut pstået eller frværring af kendt sygdm med behv fr bservatin, pleje g/eller behandling, men uden behv fr sygehusindlæggelse lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, der kræver de særlige sygeplejefaglige kmpetencer, sm er til stede i akutfunktinen patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvr der er behv fr sparring med akutfunktinens persnale, med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller indsats. 4.1 Målgrupper Målgruppen fr kmmunale akutfunktiner er patienter med smatisk sygdm, sm har ikkeindlæggelseskrævende behv fr bservatin, pleje g/eller behandling, sm bedst varetages i et sundhedstilbud med de frnødne sygeplejefaglige kmpetencer tæt på patientens hverdag, familie g netværk. Det kan fx være ældre medicinske patienter, patienter med krnisk sygdm, patienter med demens, patienter med rganisk delir, patienter med psykiatrisk kmrbiditet, patienter i en terminal fase eller patienter med akut nedsat funktinsevne, fx i frbindelse med sygdm, g et manglende eller svagt scialt netværk. Det drejer sig verrdnet m følgende målgrupper: Patienter med behv fr en tidlig indsats med henblik på afklaring g vurdering Indsatsen i akutfunktinen varetages sm udgangspunkt i et samarbejde mellem akutfunktin g almen praksis samt eventuelt lægevagten/ Udredning af patienten er påbegyndt eller planlagt. Det drejer sig både m patienter, der i frvejen er i kntakt med hjemmesygeplejen, plejeblig g lignende, g patienter, der ikke er. Det kan endvidere være patienter, sm i frvejen har kntakt til den øvrige hjemmesygepleje, g hvr hjemmesygeplejen finder behv fr sparring med akutfunktinens persnale med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller indsats. Fr denne patientgruppe er pgaven verrdnet at yde bservatin, pleje g/eller behandling af patienten, hvr tilstanden ikke er stabil. I ngle tilfælde vil patienten stabiliseres g mbiliseres 17 Vagtlæger g læger i 1813-rdningen benævnes samlet sm vagtlæger 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 16/38

17 g bedre sig tilstrækkeligt uden yderligere tiltag. I andre tilfælde vil bservatin g sygeplejefaglig udredning synliggøre et behv fr en sygehusindlæggelse. Behandlingen varetages i et samarbejde mellem akutfunktinen g almen praksis. Der skal freligge en behandlingsplan g/eller rdinatin, sm akutfunktinen følger. Det anbefales, at behandlingsplanen er skriftlig. Det kan endvidere være patienter, sm i frvejen har kntakt til den øvrige hjemmesygepleje, g hvr hjemmesygeplejen vurderer, at der er behv fr akutfunktinens kmpetencer. Patienter med behv fr en pfølgende indsats Den pfølgende indsats mfatter patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, der kræver særlige sygeplejefaglige kmpetencer (se gså kapitel 6 m kmpetencekrav). Der skal freligge en behandlingsplan g/eller rdinatin, sm akutfunktinen følger, så indsatsen i akutfunktinen varetages i henhld til behandlingsplanen g i et samarbejde mellem akutfunktinen, sygehuset g almen praksis. Fr denne patientgruppe, der er henvist fra hspital, kan pgaven fx bestå i kateteranlæggelse g -pleje, sndeernæring, eller rehydrering af patienter (se gså kapitel 5 m indsatser i akutfunktinen). De knkrete målgrupper fr den kmmunale akutfunktin kan frandre g udvikle sig ver tid. Blandt andet vil nye behandlingsmetder kunne medføre, at andre indsatser g målgrupper vil kunne varetages i den kmmunale akutfunktin. De knkrete målgrupper fr akutfunktinen skal aftales lkalt i regi af sundhedsaftalen g praksisplanudvalg g være afstemt med de indsatser, sm den kmmunale akutfunktin varetager, akutfunktinens kapacitet i øvrigt g reginale tilbud til målgruppen. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 17/38

18 5 Indsatser i kmmunale akutfunktiner Krav til indsats En kmmunal akutfunktin skal kunne varetage følgende pgaver: Sygeplejefaglig vurdering g kmmunikatin, herunder: bservatin g vurdering af patienten ved behv, herunder måling af vitale parametre (ABCDE-princippet). Behvet vurderes af læge g akutfunktin i fællesskab (der skal kunne fretages pfølgende sygeplejefaglig vurdering flere gange i døgnet) sikker mundtlig kmmunikatin, fx ved ISBAR-metden, med læge m bservatinsfund helhedsvurdering af frhld mkring patienten, herunder andre kmmunale indsatser. Instrumentelle indsatser, herunder: akutte bed-side bldprøver (kapillær bldprøvetagning til måling af infektinstal, bldsukker g bldprcent) subcutan g intermuskulær medicinadministratin, herunder smertebehandling sndeernæring, herunder pasning g genanlæggelse af snder parenteral ernæring, herunder til- g frakbling samt frbindingsskift ved intravenøse katetre inhalatinsbehandling pasning af dræn kateteranlæggelse g pleje prøvetagning til mikrbilgisk undersøgelse, herunder pdning g urindyrkning Det anbefales: at der, såfremt den kmmunale akutfunktin vælger at varetage pgaver udver de angivne, fx venøs bldprøvetagning g intravenøs væske g medicinadministratin, gså laves underliggende aftaler herm. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 18/38

19 5.1 Indsatser Hjemmesygeplejen i kmmunerne varetager typisk planlagte sygeplejepgaver, sm kan være både almene sygeplejepgaver, der kan varetages i hjemmesygeplejen, g særlige sygeplejepgaver, der kræver særlige kmpetencer hs persnalet i hjemmesygeplejen. De sygeplejepgaver, der varetages i de kmmunale akutfunktiner, kræver særlige kmpetencer hs de invlverede sundhedspersner (se gså kapitel 6 m kmpetencekrav). Derudver varetager akutfunktinen både akutte g subakutte indsatser, sm i kmmunalt regi frstås sm hhv. en indsats der etableres g leveres med krt varsel det vil sige inden fr få timer - g sm kan iværksættes på alle tider af døgnet g alle ugens dage, inklusiv søn- g helligdage, g en indsats, der leveres dagen efter henvendelse, g sm kan iværksættes alle dage i løbet af ugen, mens aftale herm nrmalt bør kunne ske på alle tider af døgnet 18. Det er således ikke indsats, der kræver en reaktin inden fr få minutter, eller hvr der er tale m en trussel md livet eller behv fr en sygehusindlæggelse. I akutfunktinen varetages størstedelen af indsatserne efter rdinatin fra en læge g på delegatin. Opgavevaretagelsen følger den gældende lvgivning fr delegatin af lægefrhldt virksmhed 6. Nedenstående pgaver skal kunne varetages i den kmmunale akutfunktin: Sygeplejefaglig vurdering g kmmunikatin, herunder: bservatin g vurdering af patienten ved behv, herunder måling af vitale parametre (ABCDE-princippet). Behvet vurderes af læge g persnalet i akutfunktin i fællesskab (der skal kunne fretages pfølgende sygeplejefaglig vurdering flere gange i døgnet) sikker mundtlig kmmunikatin, fx ved ISBAR-metden, med læge m bservatinsfund helhedsvurdering af frhld mkring patienten, herunder andre kmmunale indsatser. Instrumentelle indsatser, herunder: akutte bed-side bldprøver (kapillær bldprøvetagning til måling af infektinstal, bldsukker g bldprcent) subcutan g intermuskulær medicinadministratin, herunder smertebehandling sndeernæring, herunder pasning g genanlæggelse af snder 18 Definitinen på subakutte g akutte kmmunale indsatser er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Danske Reginer g KL i APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 19/38

20 parenteral ernæring herunder til- g frakbling samt frbindingsskift ved intravenøse katetre inhalatinsbehandling pasning af dræn kateteranlæggelse g pleje prøvetagning til mikrbilgisk undersøgelse, herunder pdning g urindyrkning Ngle kmmunale akutfunktiner vil eventuelt kunne varetage flere g andre pgaver, end de venfr anførte. Det bør aftales lkalt i regi af sundhedsaftalesamarbejdet, hvilke pgaver den kmmunale akutfunktin eventuelt varetager udver de angivne. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 20/38

21 6 Kmpetencer g uddannelse Krav til kmpetencer g uddannelse I en kmmunal akutfunktin varetages pgaverne af erfarne sygeplejersker med følgende uddannelse g kmpetencer: Autriseret sygeplejerske. Svarende til mindst t års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Grundlæggende sygeplejepgaver kan efter knkret vurdering varetages af erfarne scial- g sundhedsassistenter med følgende kmpetencer: Autriseret scial- g sundhedsassistent. Svarende til mindst t års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Persnalet i akutfunktinen skal vervejende være beskæftiget med de særlige pgaver, sm er kendetegnet fr akutfunktinens pgaveprtefølje Persnalets kmpetencer skal løbende udvikles g vedligehldes 6.1 Vlumen g vedligehldelse af kmpetencer Vedligehldelse af kmpetencer kræver et vist vlumen af pgaver, så fr at understøtte kvaliteten af indsatsen g patientsikkerheden skal indsatser, hvr patientgrundlaget er lille, frankres hs få persner med særlige færdigheder g de nødvendige kliniske kmpetencer. Det er derfr et krav, at persnalet i akutfunktinen vervejende er beskæftiget med de særlige pgaver, sm er kendetegnet fr akutfunktinens pgaveprtefølje, så deres kmpetencer pbygges g hldes ved lige. Herved er det muligt at sikre den nødvendige vlumen i pgavevaretagelsen g understøtte, at persnalet i akutfunktinen løbende vedligehlder g udvikler deres kmpetencer, samt er pdateret i frhld til viden m de nyeste behandlingsmetder. Der kan derudver være behv fr særlige færdigheder g kmpetencer relateret til akutfunktinens pgaver g plæring i frhld til nyt udstyr eller behandlingsmetder. Kmpetenceudvikling kan ske via fx efteruddannelse, færdighedskurser g samarbejde med sygehus m supervisin eller fælles sklebænk g kan både fregå lkalt eller ved tværsektrielt samarbejde mellem sygehuse g kmmune. Det er afgørende fr varetagelsen af pgaverne, at der er fkus på frtsat kmpetenceudvikling fr persnalet i akutfunktinen. Persnalet i akutfunktinen skal i frhld til det knkrete patientfrløb, g bør generelt, have adgang til kntinuerlig rådgivning g vejledning fra relevante parter, herunder sygehus g almen praksis. Kmmuner med et lille patientgrundlag kan hensigtsmæssigt indgå i tværkmmunale samarbejder fr at sikre et tilstrækkelig patientgrundlag fr akutfunktinen til, at persnalet kan vedligehlde deres kmpetencer. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 21/38

22 6.2 Persnale i akutfunktinen Persnalet i akutfunktinerne skal besidde kliniske kmpetencer samt relatinelle, kmmunikative g samarbejdskmpetencer. Derudver skal persnalet besidde en række særlige kmpetencer relateret til akutfunktinens pgaver, fx erfaring med kmplekse frløb, akutte situatiner g brug af udstyr i relatin hertil. Indsatserne i akutfunktinen varetages af en afgrænset gruppe sygeplejersker. Dele af pgaverne kan efter knkret vurdering ligeledes varetages af en afgrænset gruppe scial- g sundhedsassistenter. Nedenfr beskrives kravene til sygeplejersker g scial- g sundhedsassistenters uddannelse g kmpetencer Sygeplejersker Sygeplejersker ansat i en akutfunktinen skal være autriserede g dermed have gennemført sygeplejerskeuddannelsen 19 eller en uddannelse, der er blevet sidestillet hermed, fx fra et andet land. Sygeplejersker i kmmunale akutfunktiner er kendetegnet ved at have særlige kmpetencer til at vurdere patienter, påbegynde initiale undersøgelser på delegatin, vurdere behv fr lægelig kntakt/sparring, g justere i behandlingen af patienterne iht. en behandlingsplan. Ligeledes er det nødvendigt at have kmpetencer, der rienterer sig md brgerens livssituatin g livsverden. Det betyder, at sygeplejersker i akutfunktinen ikke kun arbejder med en instrumentel klinisk pgaveløsning, men gså verskuer behv fr øvrige indsatser, fx genptræning g rehabilitering. Det kræver en bred rientering g et nuanceret blik på hele patientens sundhedssituatin, hvr fx sciale g mentale sundhedsfaktrer gså har betydning. Derudver skal sygeplejersken besidde pædaggiske kmpetencer, selvledelse, kunne tage ansvar fr det akutte g ufrudsigelige samt håndtere krise hs pårørende. Sygeplejersker med særlige kmpetencer inden fr det akutte kliniske sygeplejefelt i de kmmunale akutfunktiner skal dermed have en bred viden g kmpetencer, der rækker ud ver akutsygeplejen, således at sygeplejerskerne kan håndtere de mest kmplekse patientfrløb. Der skal freligge instrukser eller funktinsbeskrivelser fr de funktiner, der skal varetages af sygeplejersker i akutfunktinen. Rutine i varetagelse af sygeplejepgaver, herunder håndteringen af akutte patienter med kmplekse g mskiftelige prblemstillinger, pnås fr mange sygeplejersker først i løbet af ansættelser på kliniske sygehusafdelinger efter afsluttet uddannelse. Derfr skal sygeplejersker inden ansættelsen i akutfunktinen have tilegnet sig relevant erhvervserfaring, fx fra ansættelser på kliniske sygehusafdelinger g gerne gså fra hjemmesygeplejen. 19 Bekendtgørelse nr. 804 af 17. juni 2016 m uddannelsen til prfessinsbachelr i sygepleje. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 22/38

23 Sygeplejersker skal sm minimum have erfaring svarende til t års relevant erhvervserfaring i fuldtidsstilling sm sygeplejerske inden ansættelse i akutfunktinen. Det anbefales dg, at sygeplejerskerne i de kmmunale akutfunktiner har tre-fem års erfaring eller mere. Erhvervserfaringen pnås fx ved ansættelse i en fælles akutmdtagelse eller fra andre enheder med patienter i akutte frløb eller tilsvarende, suppleret med erfaring fra ansættelse på øvrige kliniske sygehusafdelinger g i hjemmesygeplejen. I disse ansættelser bør sygeplejersken blandt andet have pnået: færdigheder g erfaring med sygeplejehandlinger g behandling i frhld til fx patienter med smerter, patienter med ændret perceptin, patienter med ernærings- g væskeprblemer, demente g/eller delirøse patienter, eller patienter med en infektin erfaring med teambaseret patientbehandling g sygepleje Scial- g sundhedsassistenter Specifikke dele af pgaverne vil efter knkret vurdering kunne varetages af erfarne scial- g sundhedsassistenter. Scial- g sundhedsassistenter i en kmmunal akutfunktin skal være autriserede g dermed have scial- g sundhedsassistentuddannelsen 20 eller en uddannelse, der er blevet sidestillet hermed, fx fra et andet land. Der bør knkret tages stilling til g udarbejdes ledelsesmæssige instrukser fr de funktiner, der kan varetages af scial- g sundhedsassistenter. Rutine i varetagelse af pgaver indenfr specifikke sygdmsgrupper pnår en scial- g sundhedsassistent almindeligvis først i løbet af ansættelser efter afsluttet uddannelse. Således bør scial- g sundhedsassistenter, der varetager pgaver i akutfunktiner, inden ansættelsen i akutfunktinen sm minimum have erfaring svarende til t års relevant erhvervserfaring i fuldtidsstilling. Det anbefales dg, at scial- g sundhedsassistenterne i de kmmunale akutfunktiner har tre-fem års erfaring eller mere. Erhvervserfaringen pnås fx ved ansættelse i en fælles akutmdtagelse eller fra andre enheder med patienter i akutte frløb eller tilsvarende, suppleret med erfaring fra ansættelse på øvrige kliniske sygehusafdelinger. I disse ansættelser bør scial- g sundhedsassistenter blandt andet have pnået erfaring med: sygeplejehandlinger i frhld til blandt andet patienter med smerter, patienter med ændret perceptin, patienter med ernærings- g væskeprblemer g patienter med en infektin bservatin af den akutte g/eller dårlige patient. 20 Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2007 m uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, msrg g pædaggik. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 23/38

24 7 Udstyr g medicin i akutfunktinen Krav til udstyr I en kmmunal akutfunktin skal der være følgende udstyr til rådighed: Udstyr til måling af vitale parametre herunder puls, bldtryk, temperatur g iltmætning i bldet. Udstyr til undersøgelse af urin, fx i frm af urinstix g utensilier til indsendelse af dyrkning. Udstyr til kapillær bldprøvetagning (bldsukker, infektinstal g bldprcent). Udstyr til pdninger. Nasgastriske snder g udstyr til anlæggelse af disse. Katetre g udstyr til anlæggelse g pleje af disse. Frstøverapparat. Hjertestarter g Rubens balln. Værnemidler. 7.1 Udstyr Akutfunktinerne skal kunne yde frskellige indsatser, sm stiller krav til udstyr g utensilier (se gså kapitel 5 m indsatser). Der stilles derfr krav til, at akutfunktinen har udstyr g utensilier, der er nødvendig fr at fretage relevant bservatin, diagnstik g behandling af en række sygdmstilstande. Det drejer sig m følgende: Udstyr til måling af vitale parametre herunder puls, bldtryk, temperatur g iltmætning i bldet 21. Udstyr til undersøgelse af urin, fx i frm af urinstix g utensilier til indsendelse af dyrkning. Udstyr til kapillær bldprøvetagning (bldsukker, infektinstal g bldprcent). Udstyr til pdninger. 21 Jf. Tidlig pspring af s gdmstegn s ldre medicinske patienter. Værktøjer til hverdagsbservatiner (Sund edsst relsen 2013). 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 24/38

25 Nasgastriske snder g udstyr til anlæggelse af disse. Katetre g udstyr til anlæggelse g pleje af disse. Frstøverapparat. Hjertestarter g Rubens balln. Værnemidler 22. Andet mere specialiseret udstyr, sm fx pumper til smertebehandling, følger de almindelige bestemmelser på mrådet, jf. afgrænsningscirkulæret 23. Det frudsættes, at der laves lkale aftaler med henblik på at understøtte kvalitetssikring, drift g vedligehldelse af udstyret g analyser i den kmmunale akutfunktin. 7.2 Medicin g væsker Akutfunktinen kan sm udgangspunkt ikke pbevare medicin. Opbevaring af lægemidler, sm er rdineret til en patient skal ske i henhld til vejledning m rdinatin g håndtering af lægemidler 24 g medicinskabsbekendtgørelsen 25, det vil sige hs patienten selv, medmindre det findes hensigtsmæssigt g relevant fr hjælp til pbevaring g håndtering, at institutinen stiller pbevaringsmuligheder til rådighed i frm af selvstændige bkse, skabe eller lignende. Patienterne skal således købe deres lægemidler på aptek 26 eller hs en detailfrhandler, sm har tilladelse til salg af håndkøbslægemidler, med mindre de har fået medicin med fra henvisen- 22 Værnemidler anvendes fr at beskytte huden g persnalets arbejdsdragt md frurening, ansigtet md stænk g sprøjt samt persnalet md smitte g md at kunne videregive smitte. Værnemidler kan anvendes ved patienter, sm er udskrevet til akutfunktinen fra islatin på sygehus. Jf. Supplerende natinale infektinshygiejniske retningslinjer, anbefales det, at islatin ikke skal finde sted i primærsektren, hvrfr patienter sm har frtsat behv fr islatin ikke kan udskrives til en akutfunktin. 23 Cirkulære nr af 22. februar 2013 m afgrænsning af behandlingsredskaber, hvrtil udgiften afhldes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) 24 Vejledning nr af 12. februar 2015 m rdinatin g håndtering af lægemidler 25 Jævnfør bekendtgørelse nr af 7. december 2005 m håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger g andre behandlende institutiner. Begrebet behandlende institutin frtlkes sm institutiner, sm er sygdmsbehandlende g sm er midlertidigt phldssted, inden patienten bliver indlagt til behandling på sygehus, g efter patienten er blevet udskrevet, fx hvr patienten er i et aktivt behandlingsfrløb inden g efter indlæggelsen på sygehus. Der skal til en behandlende institutin være tilknyttet en læge, sm har ansvaret fr, at bekendtgørelsen verhldes. Er der ikke en fast tilknyttet læge, kan ansvaret delegeres til en anden persn med tilstrækkeligt kendskab til håndtering af lægemidler, jf. bekendtgørelsens 6. Ordinatin af lægemidler, sm pbevares i henhld til reglerne i denne bekendtgørelse, kan kun fretages af en læge, sm er tilknyttet den behandlende institutin. Sundhedsstyrelsen kan kntaktes med henblik på at få vurderet, m institutinen kan betragtes sm en behandlende institutin. En behandlende institutin kan sm udgangspunkt ikke være et plejecenter eller lignende. 26 Fr udbringning af lægemidler mv., se bekendtgørelse nr af 27. december APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 25/38

26 de læge (patienten, der bliver udskrevet fra sygehus, har typisk fået udleveret lægemidler fra sygehuset, så de kan frtsætte behandlingen, indtil de kan kmme på aptek). 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 26/38

27 8 Kvalitetssikring af akutfunktinens indsats Krav til kvalitetssikring g dkumentatin En kmmunal akutfunktin skal: følge relevante kliniske retningslinjer, g der skal freligge lkale instrukser fr alle pgaver, der varetages i akutfunktinen på lægelig delegatin løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre jurnalaudits g/eller ved at mnitrere g følge p på relevante indikatrer. Det anbefales: at mnitrering g evaluering af indsatsen udføres med fælles g standardiserede kvalitetsindikatrer, så kvaliteten løbende kan dkumenteres. 8.1 Kvalitetssikring g mnitrering Akutfunktinen skal have fkus på kvalitet g patientsikkerhed i pgaveløsningen g skal derfr arbejde evidensbaseret g følge eksisterende, relevante kliniske retningslinjer. Akutfunktinen skal løbende sikre, at indsatserne i akutfunktinen har den frnødne kvalitet, fx ved at gennemføre jurnalaudits samt at registrere g følge p på relevante indikatrer. Det anbefales, at mnitrering g evaluering af indsatsen udføres med fælles g standardiserede kvalitetsindikatrer, så kvaliteten løbende kan dkumenteres. Det vil være relevant at registrere g følge p på følgende indikatrer: Antal af patienter g varighed af patientens tilknytning til akutfunktinen. Henvisningsårsag til akutfunktinen. Antal indlæggelser g genindlæggelser på sygehus. Funktinsevne hs patienter tilknyttet akutfunktinen. Utilsigtede hændelser. Patienttilfredshed. Registreringen kan hensigtsmæssigt fretages på baggrund af eksisterende databehandlings- g indberetningssystemer. Registrering g pfølgning på indikatrerne vil bidrage til den løbende kvalitetsudvikling g - sikring af de indsatser, der leveres i akutfunktinen samt bidrage til den verrdnede tilrettelæggelse af akutfunktnen, fx i frhld til rganisering g kmpetencer, sm eventuelt ændres i takt med udviklingen af det øvrige sundhedsvæsen. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 27/38

28 8.2 Natinal pfølgning Kmmunerne skal i august 2018 gøre status på, hvrdan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kmmunale akutfunktiner siden 2016, samt redegøre fr hvrdan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Endvidere er der afsat midler til en løbende udvikling g pfølgning, herunder dkumentatin af de kmmunale akutfunktiner. På den baggrund gennemføres der til g med 2019 en årlig status med fkus på udviklingen af de kmmunale akutfunktiner, herunder en løbende vurdering af udviklingen i henvisninger, kapacitet g pgavemfang. Det anbefales, at kmmunerne løbende er i dialg med samarbejdspartnerne på sygehus g almen praksis m udviklingen i akutfunktinen, herunder m der er behv fr justeringer af kvalitetsstandarderne. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 28/38

29 9 Ansvar g samarbejde mellem sektrer Anbefalinger til ansvar g samarbejde Det anbefales: at rammerne fr samarbejdet mellem akutfunktinen i hjemmesygeplejen g de reginale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, sm udarbejdes i regi af sundhedsaftaler g praksisplaner fr almen praksis. Aftalen skal afstemme frventninger til kapaciteten i akutfunktinen g de reginale behandlingstilbud at henvisende læge tager telefnisk kntakt med akutfunktin g udfrmer en skriftlig krrespndance på henvisningstidspunktet at l ger p s ge use g i almen praksis sikrer de frn dne aftaler, så det er entydigt fr persnalet i akutfunktinen, hvem de skal kntakte ved spørgsmål mkring patientens behandling at behandlingsansvaret fr patienter henvist af praktiserende læge ligger hs praktiserende læge i dagtid g vagtlæge uden fr åbningstid at behandlingsansvaret fr patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde hvr den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, aftales lkalt, g at behandlingsansvaret ved verdragelse til praktiserende læge sker mundtligt g efter aftale med praktiserende læge at intravenøs medicinsk behandling sm hvedregel påbegyndes i sygehusregi, g at der fra sygehuset lægges en plan fr behandlingen, samt at det verrdnede ansvar fr den intravenøse behandling bliver hs sygehuslægen, gså efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktin at den kmmunale akutfunktin giver patientens praktiserende læge besked, når indsatsen i akutfunktinen afsluttes. 9.1 Samarbejde Fr at pnå en ensartet g høj kvalitet i de kmmunale akutfunktiner på tværs af landet, er et fleksibelt samarbejde med reginer g almen praksis afgørende. Akutfunktinen varetager mange akutte g særlige behandlingspgaver, sm er rdineret af læger i almen praksis g på sygehus, g hvr der er behv fr frtsat samarbejde m patientens behandling. Fr at sikre en høj kvalitet, patientsikkerhed g sammenhæng i patientfrløb er det vigtigt, at der er fkus på gd kmmunikatin mellem patient/pårørende, læger, øvrige hjemmesygepleje g akutfunktinen. De specifikke rammer fr samarbejdet mellem den kmmunale akutfunktin g de reginale behandlingstilbud skal fastlægges mellem regin g kmmune i regi af sundhedsaftaler g praksisplaner fr almen praksis. De reginale behandlingstilbud mfatter i den frbindelse både al- 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 29/38

30 men praksis, vagtlæger g akutrdninger g sygehuse, herunder de fælles akutmdtagelser, samt eventuelle udgående funktiner. Den underliggende aftale i regi af sundhedsaftalen skal af patientsikkerhedsmæssige årsager have fkus på klare rammer fr ansvarsfrdeling g pgaveverdragelsen mellem sektrer, herunder behandlingsplan samt klare aftaler fr adgang til rådgivning g vejledning fra læger, sygeplejersker g andet persnale på sygehuset, i de tilfælde hvr det er relevant. Aftalen skal herudver afstemme frventninger til kapaciteten i akutfunktinen g de reginale behandlingstilbud. Særligt de mundtlige aftaler frud fr patientens udskrivelser fra sygehus g verdragelse til egen læge er af str betydning fr patientsikkerheden. Endvidere skal der være aftaler i frhld til sygebesøg, fr så vidt angår lægebetjening af akutfunktiner rganiseret sm statinære pladser, da patienter her kan befinde sig i mere end 15 km 27 væk fra en praktiserende læge. 9.2 Henvisning til kmmunal akutfunktin Både praktiserende læger, vagtlæger g sygehuslæger kan henvise patienter til en kmmunal akutfunktin, såfremt patienterne er i målgruppen (se gså kapitel 4 m målgruppe) g har brug fr indsatser, der ydes i akutfunktinen (se gså kapitel 5 m indsatser), men ikke har brug fr indlæggelse eller er klar til udskrivelse fra sygehus. I frbindelse med henvisningen skal der ske telefnisk kntakt til akutfunktinen, sm har visitatinsretten, med henblik på en afklaring af, m patientens situatin egner sig til akutfunktinens tilbud. Når lægen henviser til en akutfunktin, skal der, på tidspunktet fr henvisningen, freligge en skriftlig henvisning indehldende en udrednings- g/eller behandlingsplan, sm gså tydeligt angiver behandlingsansvarlig læge g eventuelt ansvarsfrdelingen, hvis flere læger har behandlingsansvar (se afsnit nedenfr m behandlingsansvar fr patienter henvist fra sygehusafdeling). Ved henvisning fra sygehuslæge kan den skriftlig udrednings- g/eller behandlingsplan med frdel udgøres af en kpi af epikrisen, hvri det dermed fremgår, at patienten udskrives til indsats i akutfunktin, sendt sm krrespndancemeddelelse til akutfunktinen. Fr vagtlæger bør behandlings- eller udredningsplanen fremgå af vagtlægentatet, da det dermed gså sikrer, at patientens praktiserende læge får rette infrmatin i tide (behandlingsansvaret verdrages autmatisk til praktiserende læge indenfr lægens åbningstid 28 ). Det gælder fr henvisning fra både sygehuslæger g vagtlæger, at såfremt henhldsvis epikrisen g vagtlægentatet skal kunne bruges sm skriftlig henvisning til akutfunktinen, skal epikrise g vagtlægentat kunne sendes til akutfunktinen på henvisningstidspunktet. Der kan være frskellige lkale løsninger på, hvrdan den elektrniske kmmunikatin sker. Henvisningen fra sygehus g vagtlæge kan ske gennem en krrespndancemeddelelse (REF 01) til kmmunen km hvis patienten har bpæl i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør Kmmune. 28 Overdragelse af behandlingsansvar fr en patient henvist fra vagtlæge til akutfunktinen vil almindeligvis ske gennem vagtlægentatet, g ikke telefnisk, på grund af manglende verlap i åbningstider. Ved henvisning af patienter fra lægevagten til akutfunktinen bør der indgå vervejelser mkring dette i vurderingen af, m patientens situatin egner sig til akutfunktinens tilbud. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 30/38