Hovedresultater til brug for akutarbejdet 2018

Transkript

1 Luise Kryspin Sørensen April 2018 Hvedresultater til brug fr akutarbejdet 2018 Denne samling af resultater er baseret på tre undersøgelser: 1) Akutundersøgelsen 2018 blandt hhv. kmmunalt- g reginaltansatte sygeplejersker på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. 2) Psykiatriundersøgelsen 2018 blandt psykiatriske medlemmer g 3) Arbejdsmiljøundersøgelse 2015 blandt sygeplejersker generelt. Frebyggelse af akutte sygdmme g skader I akutundersøgelsen er de kmmunalt ansatte sygeplejersker spurgt m frebyggelse g tidlig pspring. Hvedresultaterne fra akutundersøgelsen 2018 vedr. frebyggelse: - Hver fjerde hspitalsansatte sygeplejerske på akutafdelinger vurderer, at ca. 30% af de akutte patienter kunne have undgået deres akutte smatiske skader g sygdmme med den rette indsats i tidligere i frløbet. - 51% af de kmmunalt ansatte sygeplejersker angiver, at de inden fr den seneste måned har plevet, at hspitalskntakter blandt akutte patienter kunne have været undgået med den rette indsats. - Blandt de kmmunalt ansatte sygeplejersker vurderer 47%, at de har tilstrækkelig mulighed fr at pspre tegn på akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm tidligt i frløbet - 38% angiver at de ikke har tilstrækkelig mulighed. Rammedelegatin g klarhed ver den behandlingsansvarlige læge De kmmunalt ansatte er i akutundersøgelsen 2018 spurgt til rammedelegatin g klarhed m den behandlingsansvarlige læge. Hvedresultaterne fra akutundersøgelsen 2018 vedrørende dette tema m vergange er følgende: - 21% af de kmmunalt ansatte sygeplejerske angiver, at have de rette rammedelegatiner til at udføre arbejdspgaverne hurtig g effektivt - 47% vurderer, at de ikke har rette rammedelegatiner. - 54% af de kmmunalt ansatte vurderer at de med den/de rette rammedelegatiner vil kunne nedbringe mfanget af akutte hspitalskntakter (indlæggelser g ambulante besøg) - 63% af de adspurgte kmmunalt ansatte sygeplejersker angiver, at de inden fr den seneste måned har plevet uklarhed m, hvilken læge der har behandlingsansvaret fr patienter der, efter udskrivning fra sygehus, frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv. Akutte patienters vergange i sundhedsvæsenet Et andet centralt tema fr akutundersøgelsen er sygeplejerskernes vurdering af de akutte patienter/brgers vergange i sundhedsvæsenet. Både sygeplejersker ansat på de akutte afdelinger g kmmunalt ansatte sygeplejersker er spurgt til dette emne. Hvedresultaterne fra akutundersøgelsen 2018 vedrørende dette tema m vergange er følgende: - 32% kmmunalt ansat sygeplejerske med kntakt til akutte patienter angiver, at deres kmmune i høj grad er parate til at mdtage patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, mens 56% angiver i ngen grad. - 17% af de kmmunalt ansatte mener i høj grad patienterne der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, har en tryg vergang fra den udskrivende hspitalsafdeling til kmmunens akutindsats. 55% angiver i ngen grad.

2 - 61% af de kmmunale sygeplejersker inden fr den seneste måned har plevet, at skulle vente på en tilbagemelding fra udskrivende hspitalslæge fr at kmme videre med et brgerfrløb. - 72% af de kmmunale sygeplejersker har inden fr den seneste måned plevet, at skulle vente på en tilbagemelding fra en praktiserende læge fr at kmme videre med et brgerfrløb. Sammenhængen mellem smatiske g psykiatriske akutafdelinger Sygeplejersker ansat på akutte smatiske afdelinger skadestuer, FAM m.fl. er spurgt til hvrdan de plever samarbejdet mellem deres afdeling g den akutte psykiatri. Hvedresultaterne fra akutundersøgelsen 2018 vedrørende psykiatri er følgende: - 38% af de hspitalsansatte sygeplejersker på smatiske akutafdelinger vurderer, at samarbejdet mellem deres afdeling g de psykiatriske akutafdelinger er dårligt - 46% de hspitalsansatte akutsygeplejersker føler, at de i mindre grad har de rette kmpetencer, mens 3% slet ikke føler, at de har de rette kmpetencer til at håndtere akutte smatiske patienter, sm gså har en psykiske lidelser, på en faglig frsvarlig måde. Lignende ses fr de kmmunalt ansatte sygeplejersker. - 37% af sygeplejersker ansat i psykiateren er uenige eller vervejende uenige i, at brgere med psykisk sygdm generelt har gde muligheder fr at få akut hjælp, hvis deres sygdm frværres. Behv fr sparring g kmpetencer til at varetage akutte smatiske patienter Det sidste tema er sparring g kmpetencer, sm både kmmunalt ansatte sygeplejersker g sygeplejersker på akutte smatiske afdelinger har frhldt sig til i akutundersøgelsen Hvedresultaterne fra akutundersøgelsen 2018 vedr. kmpetencer g sparring er følgende: - 38% af de kmmunalt ansatte sygeplejersker mener at de kan løfte flere arbejdspgaver end de gør i dag inden fr bservatin, pleje g/eller behandling af patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm med udgangspunkt i deres nuværende kmpetencer - 77% af de hspitalsansatte akutsygeplejersker vurderer at sygeplejersker på deres arbejdsplads vil kunne løse flere pgaver med akutte smatiske patienter end i dag med rette efteruddannelse - 83% af de hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger mener, at der er et behv fr en natinal specialuddannelse i akutsygepleje målrettet sygeplejersker på smatiske akutmdtagelser g 80% ønsker at gennemføre denne specialuddannelse, såfremt denne etableres Presset arbejdsmiljø på FAM g skadestuerne DSR s arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015 (SATH) kan frdele arbejdsmiljøresultater på arbejdspladstyper herunder FAM/skadestue. Hvedresultater der vedrører arbejdspresset på FAM/skadestuerne er følgende: - FAM/skadestuerne er den arbejdspladstype hvr sygeplejerskerne plever det højeste arbejdstemp g arbejdsmængde. - 79% af sygeplejersker ansat på FAM/skadestuerne angav, at deres muligheder fr at løse deres kernepgaver på et fagligt frsvarligt niveau er under pres pga. faktrer i arbejdsmiljøet. Denne andel er 51% fr alle sygeplejersker. I de følgende fremgår de bagvedliggende ntater fra hhv. akutundersøgelsen 2018 (ntat 1-5, psykiatriundersøgelsen 2018 (ntat 6) g SATH 2015 (ntat 7), sm indehlder de resultater der netp er præsentere i de venstående fem temaer. DSR Analyse Side 2 af 27

3 Ntat 1: Frebyggelse af akutte sygdmme g skader Sygeplejerskernes vurdering af frebyggelse g tidlig pspring Halvdelen (51%) af de kmmunalt ansatte sygeplejersker angiver, at de inden fr den seneste måned har plevet, at hspitalskntakter (indlæggelser g ambulante besøg) blandt patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm, kunne have været undgået med den rette indsats, jf. tabel 1. Hver fjerde (24%) mener ikke, at hspitalskntakterne kunne have været undgået, mens den sidste fjerdedel (23%) ikke ved det. Tabel 1. Har du inden fr den seneste måned plevet, at hspitalskntakter (indlæggelser g ambulante besøg) blandt patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm kunne have været undgået med den rette indsats? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) Ja % Nej % Ved ikke % Ikke relevant 10 2% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver, at de i deres arbejde møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. 47% af de kmmunalt ansatte sygeplejersker vurderer, at de har tilstrækkelig mulighed fr at pspre tegn på akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm tidligt i frløbet. 38% mener ikke, at de har denne mulighed. Det fremgår af tabel 2. Tabel 2. Har du tilstrækkelig mulighed til at pspre tegn på akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm tidligt i frløbet? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) Ja % Nej % Ved ikke 74 13% Ikke relevant 14 2% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR analyse. Af figur 1 fremgår det, at det er svært fr respndenterne at vurdere, hvr str en andel af akut pstået sygdm sm kunne have undgået med den rette indsats tidligere i frløbet. Dette ses idet 30% svarer ved ikke eller kan ikke vurdere. 6 ud af 10 sygeplejersker i kmmunerne plever, at mindst 20 % af patienterne kunne have undgået deres akutte sygdm eller frværring af kendt sygdm med den rette indsats tidligere i frløbet. DSR Analyse Side 3 af 27

4 Hver fjerde af de kmmunalt ansatte sygeplejerske angiver, at ca. 10% eller derunder ville efter deres vurdering kunne have undgået deres akut pståede sygdm eller frværring af kendt sygdm med den rette indsats tidligere i frløbet. En tredjedel angiver, at det er mellem ca. 30% p til ca. 50% der ville kunne have undgået deres akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm med den rette indsats tidligere i frløbet. Ganske få vurderer, at 60% eller derver kunne have været undgået med den rette tidlige indsats jf. figur 1. Figur 1. Tænk på patienter med akut pstået sygdm/frværring af kendt sygdm sm du møder i dit arbejde: Hvr str en andel vurderer du, kunne have undgået deres akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm med den rette indsats tidligere i frløbet? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) 40% 30% 20% 10% 0% 5% Mindre end 10% 8% 13% 16% 5% 13% 5% 4% 2% 1% 0% Ca. 10 %Ca. 20 %Ca. 30 %Ca. 40 %Ca. 50 %Ca. 60 %Ca. 70 %Ca. 80 %Ca. 90 %Ca. 100 % 30% Ved ikke/kan ikke vurdere 1% Ikke relevant Anm. N=593. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. Spørges sygeplejersker ansat på akutafdelinger i reginerne, m hvilken andel af akutte skader g sygdmme sm efter deres vurdering kunne være undgået med rette tidlige indsats, er der en større andel der kan vurdere spørgsmålet, men mønsteret ligner de kmmunalt ansattes med flest besvarelser mkring de 30% g derunder. Figur 2 viser gså, at 7 ud af 10 sygeplejersker på akutafdelinger på hspitaler plever at mindst 20 % af patienterne kunne have undgået deres akutte smatiske skader g sygdmme med den rette indsats tidligere i frløbet. Figur 2. Tænk på de patienter med akutte skader g sygdmme sm du møder i dit arbejde: Hvr str en andel vurderer du, kunne have undgået deres akutte smatiske skader g sygdmme med den rette indsats i tidligere i frløbet (fx almen praksis, amb. m.v.)? (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 7% 13% 20% 24% 11% 7% 2% 2% 1% 0% 0% Mindre Ca. 10 %Ca. 20 %Ca. 30 %Ca. 40 %Ca. 50 %Ca. 60 %Ca. 70 %Ca. 80 %Ca. 90 % Ca. 100 Ved Ikke end 10% % ikke/kanrelevant ikke vurdere 13% 0% Anm. N=835. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. DSR Analyse Side 4 af 27

5 Fr at få et dybere indblik på mrådet er de kmmunaltansatte sygeplejersker blevet bedt m at give eksempler på, hvad de ser sm den rette indsats, hvis akut pstået eller frværring af kendt sygdm skal undgås. Besvarelserne kan kategriseres sm følger: - Flere g faste (udekørende) akutteams sm gså pererer i natte- g weekendvagter. Herunder større nrmering/flere midler til akutteams, således at flere behandlingsmetder kan varetages i brgernes hjem, samt mere frie hænder til akutsygeplejerskerne. - Flere akutpladser/midlertidige pladser, således at brgeren kan visiteres hertil, hvis behandling i hjemmet ikke er en mulighed. - Øget g kntinuerlig indsats hs brgeren. - Fastlagte behandlingsplaner sm kan iværksættes g følges g sm indehlder klare instrukser vedr. frværring af tilstand. - Bedre samarbejde mellem praktiserende læger g den kmmunale hjemmesygepleje, herunder især flere tilsyn af den praktiserende læge i brgernes hjem. - Mere tid til hver enkelt brger - Større nrmering af kmmunale sygeplejersker - Bedre plæring i g uddannelse af SSA er g SSH er inden fr frebyggelse g frværring. - Flere handlemuligheder blandt hjemmesygeplejersker, herunder: IV-behandlinger SAT, CRP g hæmglbin målinger p.n. medicin - Triagering af brgernes tilstand, da dette kan give indblik i eventuelle frandringer. - Rettidig udskrivelse af KOL-patienter g pfølgende besøg af hjemmesygeplejen. De hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger blev bedt m at give eksempler på, hvilke patientgrupper der efter deres vurdering - med frdel kan hjælpes andre steder i sundhedsvæsenet. Besvarelserne kan kategriseres sm følger: - Afrusningspatienter, herunder især alkhl. - Mindre alvrlige tilfælde af KOL-patienter - Ældre (primært fra plejehjem), herunder især pga.: Dehydrering Demens Simple infektiner Urinvejsinfektiner Ernæringsprblematikker - Psykisk syge patienter - Sub-akutte patienter sm kmmer ind fra gaden eller sm bliver visiteret uden at være blevet tilset af egen læge eller andet sygeplejefagligt persnale. Herunder især patienter med: Lungebetændelse Influenza Migræne Ondt i halsen/hste DVT (dyb venetrmbse) Abscesser Diarre Opkast Feber Mave-tarm infektin Snde- eller kateterskift Blærebetændelse DSR Analyse Side 5 af 27

6 Patienter sm skal mdtage IV-behandlinger Patienter med krniske smerte uden frværring inden fr 2 døgn. Frstuvninger Sår behandling DSR Analyse Side 6 af 27

7 Ntat 2: Rammedelegatin g klarhed ver den behandlingsansvarlige læge Rammedelegatiner Tabel 1 viser, at hver femte (21%) kmmunalt ansatte sygeplejerske angiver, at have de rette rammedelegatiner til at udføre arbejdspgaverne hurtig g effektivt, mens knap halvdelen (47%) vurderer, at de ikke har rette rammedelegatiner. 2 ud af 3 svarende til 66% - af de hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger angiver, at have de rette rammedelegatiner til at udføre arbejdspgaverne hurtig g effektivt, mens hver fjerde (24%) siger nej til dette. Tabel 1. Har du de rette rammedelegatiner til at udføre arbejdspgaverne hurtig g effektivt? (kmmunalt ansatte sygeplejersker g hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) Kmmunalt ansatte Hspitalsansatte Ja 21% 66% Nej 47% 24% Ved ikke 29% 10% Ikke relevant 3% 0% Ttal 100% 100% Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. KL: Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. DR: Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra hhv. den kmmunale g reginale del af akutundersøgelsen. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. De reginaltansatte sygeplejersker, sm i tabel 1 angiver, at de ikke har de rette rammedelegatiner til at udføre arbejdspgaverne hurtig g effektivt, har haft mulighed fr at uddybe, hvilke rammedelegatiner de mangler, fr at kunne udføre deres arbejdspgaver hurtigt g effektivt. En analyse af de uddybende besvarelser, har frembragt følgende kategriseringer: - Mere persnale g dermed mere tid til patienterne - Rammerdninger på medicin m.m., herunder især: Smertestillende Ilt IV-behandling Røntgenbilleder De kmmunalt ansatte sygeplejersker blev spurgt til, hvrvidt de vurderer, at den/de rette rammedelegatiner vil kunne nedbringe mfanget af akutte hspitalskntakter (indlæggelser g ambulante besøg). Hertil svarede ver halvdelen (54%) Ja, mens 9% svarede Nej g 34% svarede Ved ikke, jf. tabel 2. DSR Analyse Side 7 af 27

8 Tabel 2. Vurderer du, at den/de rette rammedelegatiner vil kunne nedbringe mfanget af akutte hspitalskntakter (indlæggelser g ambulante besøg)? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) Ja % Nej 50 9% Ved ikke % Ikke relevant 15 3% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. Klarhed m den behandlingsansvarlige læge Et andet vilkår fr sygeplejerskernes arbejde er klarhed vedrørende den behandlingsansvarlige læge. 63% af de adspurgte kmmunalt ansatte sygeplejersker angiver, at de inden fr den seneste måned har plevet uklarhed m, hvilken læge der har behandlingsansvaret fr patienter der, efter udskrivning fra sygehus, frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv. 29% har ikke plevet denne uklarhed inden fr den seneste måned, jf. tabel 3. Tabel 3. Har du inden fr den seneste måned plevet uklarhed m hvilken læge der har behandlingsansvaret fr patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse plejeg/eller behandlingsbehv? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) Ja % Nej % Ved ikke 25 4% Ikke relevant 24 4% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. DSR Analyse Side 8 af 27

9 Ntat 3: Akutte patienters vergange i sundhedsvæsenet Akutte patienters vergange i sundhedsvæsenet Hver tredje (32%) kmmunalt ansat sygeplejerske med kntakt til akutte patienter 1 angiver, at deres kmmune i høj grad er parate til at mdtage patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv. 56% mener, at deres kmmune i ngen grad er parat til at mdtage disse patienter, mens 9% vurderer, at kmmunen i mindre grad er parat g 1% vurderer, at deres kmmune slet ikke er parat til at mdtage disse patienter, jf. tabel 1. Tabel 1. I hvr høj grad er den kmmune, hvr du er ansat, parat til at mdtage patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, alt taget i betragtning? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) I høj grad % I ngen grad % I mindre grad 56 9% Slet ikke 4 1% Ved ikke 14 2% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. De sm har svaret i mindre grad eller slet ikke i tabel 1 er blevet spurgt m, hvad de mener, er årsagen til at deres kmmune ikke er parat til at mdtage patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv. Friteksterne kan kategriseres sm følger: - Fr få ressurcer herunder både ift. persnale samt behandlinger. - Mangel på sygeplejefaglige kmpetencer inden fr akutmrådet - Tidspres - Ikke mulighed fr IV-behandlinger De kmmunalt ansatte sygeplejersker er blevet spurgt til, hvrvidt de plever, at patienter, der udskrives med frtsat behv fr kmplekse pleje, har en tryg vergang fra hspital til kmmune. Det angiver 17%, at de i høj grad plever, mens 55% mener, at patienterne i ngen grad har en tryg vergang. 21% angiver, at patienterne i mindre grad har en tryg vergang g 2% plever, at patienter slet ikke har en tryg vergang, jf. tabel 2. 1 Disse er i undersøgelsen defineret sm patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv DSR Analyse Side 9 af 27

10 Tabel 2. I hvilken grad plever du, at patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, har en tryg vergang fra den udskrivende hspitalsafdeling til kmmunens akutindsats? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) I høj grad % I ngen grad % I mindre grad % Slet ikke 9 2% Ved ikke 28 5% Ikke relevant 3 1% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. De hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger er gså blevet spurgt til deres plever med patienternes vergange. Resultaterne fremgår af tabel 3 sm blandt andet viser, at 30% af de akutte patienterne efter sygeplejerskernes vurdering i mindre grad eller slet ikke har en tryg vergang fra akutafdelingen på hspitalet til pfølgningen i et kmmunalt tilbud. Derudver vurderer sygeplejerskerne, at 36% af de akutte patienterne i mindre grad eller slet ikke har en tryg vergang fra kmmunen til akutafdelingen på hspitalet. Derimd er der en langt større andel sm vurderer, at vergangen fra en akutafdeling til en anden specialiseret hspitalsafdeling i høj grad (38%) eller i ngen grad (52%) er tryg fr de akutte patienter. Ligeså ses det, at 16% af de hspitalsansatte sygeplejersker vurderer, at vergangen fra almen praksis til en akutafdeling i mindre grad eller slet ikke er tryg fr akutte patienter. 63% vurderer, at vergangen fra en akutafdeling til pfølgning i almen praksis i høj grad (13%) eller i ngen grad (50%) er tryg, mens 20% vurderer, at vergangen i mindre grad eller slet ikke er tryg fr akutte patienter, jf. tabel 3. DSR Analyse Side 10 af 27

11 Tabel 3. I hvilken grad plever du, at akutte smatiske patienter har en tryg vergang fra (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) fra din akutafdeling til pfølgning i et kmmunalt tilbud? fra kmmunen til din akutafdeling? fra din akutafdeling til en anden specialiseret hspitalsafdeling? fra almen praksis til din akutafdeling? fra din akutafdeling til pfølgning i almen praksis? I høj grad I ngen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ej relevant Ttal 10% 47% 28% 2% 12% 100% 13% 48% 33% 3% 4% 100% 38% 52% 7% 0% 3% 100% 22% 59% 15% 1% 3% 100% 13% 50% 19% 1% 17% 100% Anm. N=875. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. De hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger er efterfølgende blevet spurgt, hvad de mener, der skal til fr at frbedre vergangene mellem afdelinger g sektrer. En analyse af en række fritekstbesvarelse viser, at følgende kategrier går igen i flere af besvarelserne. 1. Smatisk skadestue a. Bedre tid b. Mere g bedre kmmunikatin mellem kmmunen, hjemmeplejen, pt.s egen læge g akutafdelingen c. Højere infrmatinsniveau ift. patienten g dennes kntaktpersner (herunder gså plejehjemmet) d. Flere ressurcer. 2. Fælles Akut Mdtagelse a. 3. Akut Medicinsk Mdtagerafsnit 4. Smatisk akutmdtagelse 5. Anden smatisk akutafdeling. Endvidere er de hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger blevet bedt m at vurdere, hvr str en andel af deres patienter der med frdel kunne behandles andre steder end på en akutmdtagelse. Resultaterne fremgår af figur 1 sm viser, at hvedparten af besvarelserne ligger mellem mindre end 10% til g med Ca. 50%. Ganske få mener, at 60% eller flere af deres patienter kunne blive behandlet andetsteds. DSR Analyse Side 11 af 27

12 Figur 1. Tænk på din sidste arbejdsdag. Hvr str en andel af patienterne på din afdeling kunne med frdel behandles andre steder end på en akutmdtagelse (fx i almen praksis, Kmmunalt tilbud m.v.)? (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) 21% 20% 13% 15% 9% 10% 3% 2% 1% 0% 0% 4% 0% Mindre Ca. 10 % Ca. 20 % Ca. 30 % Ca. 40 % Ca. 50 % Ca. 60 % Ca. 70 % Ca. 80 % Ca. 90 % Ca. 100 end 10% % Ved ikke/kan ikke vurdere Ikke relevant Anm. N=855. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. 10% af de kmmunalt ansatte sygeplejersker angiver, at der er en følge-ind-rdning til hspitalet fr patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm med særlige behv. 65% svarer, at sådan en rdning ikke eksisterer, mens 25% ikke ved m sådan en rdning findes. Dette fremgår af tabel 4. Tabel 4. Er der i den kmmune, hvr du er ansat, en følge-ind-rdning til hspitalet (fx akutmdtagelse) fr patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm med særlige behv? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) Ja 59 10% Nej % Ved ikke % Ikke relevant 2 0% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. De kmmunale sygeplejersker plever, at skulle vente på tilbagemeldinger fra enten en hspitalslæge eller en praktiserende læge fr at kmme videre med et brgerfrløb. Tabel 5 viser, at 61% af de kmmunalt ansatte sygeplejersker inden fr den seneste måned har plevet, at skulle vente på en tilbagemelding fra den udskrivende hspitalslæge fr at kmme videre med et brgerfrløb. DSR Analyse Side 12 af 27

13 72% af de kmmunalt ansatte sygeplejersker har inden fr den seneste måned plevet, at skulle vente på en tilbagemelding fra en praktiserende læge fr at kmme videre med et brgerfrløb. Tabel 5. Har du inden fr den seneste måned plevet... (kmmunalt ansatte sygeplejersker)... at skulle vente på tilbagemelding fra den udskrivende hspitalslæge fr at kmme videre med et brgerfrløb?... at skulle vente på tilbagemelding fra den praktiserende læge fr at kmme videre med et brgerfrløb? Ja 61% 72% Nej 27% 18% Ved ikke 6% 5% Ikke relevant 6% 5% Ttal 100% 100% Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. De kmmunalt ansatte sygeplejersker er endvidere bedt m at beskrive hvrdan vergangen fra udskrivende hspitalsafdeling til kmmunens akutindsats kan frbedres, så patienter, der efter udskrivning fra sygehus med frtsat behv fr kmplekse pleje- g/eller behandling, får en mere tryg g sikker vergang. Kategriseringerne af spørgsmålet til de kmmunalt ansatte sygeplejersker er sm følger: - Bedre kmmunikatin mellem sektrer ved vergange. - Fyldestgørende udskrivningsrapprt/plejejurnal med krtsigtet g langsigtet frløbsplan. - Bedre infrmatinsflw ved sektrvergange (herunder især pdateret FMK med præcise medicinrdinatiner) - Udvidelse af akutfunktiner i primær sektr (herunder både akutteams, akutpladser g akutsygeplejersker) g bedre integrering heraf. - Overvejelse af udskrivningstidspunkt (især fr patienter med kmplekse plejebehv) ifm. aften/nat/weekend. - Direkte kntakt til kmmunen inden patienten udskrives - Større nrmering til hjemmesygeplejen, så der er tid til at mdtage patienten rdentligt. - Følge-hjem-samtaler eller pfølgende besøg i hjemmet. Et andet vilkår fr sygeplejerskernes arbejde er klarhed vedrørende den behandlingsansvarlige læge. 63% af de adspurgte kmmunalt ansatte sygeplejersker angiver, at de inden fr den seneste måned har plevet uklarhed m, hvilken læge der har behandlingsansvaret fr patienter der, efter udskrivning fra sygehus, frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv. 29% har ikke plevet denne uklarhed inden fr den seneste måned, jf. tabel 6. DSR Analyse Side 13 af 27

14 Tabel 6. Har du inden fr den seneste måned plevet uklarhed m hvilken læge der har behandlingsansvaret fr patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse plejeg/eller behandlingsbehv? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) Ja % Nej % Ved ikke 25 4% Ikke relevant 24 4% Ttal % Anm.: erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. DSR Analyse Side 14 af 27

15 Ntat 4: Sammenhængen mellem smatiske g psykiatriske akutafdelinger Samarbejdet mellem smatiske g psykiatriske akutafdelinger Tabel 1 viser, at 38% af de hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger vurderer, at samarbejdet mellem deres afdeling g de psykiatriske akutafdelinger er dårligt. 42% mener, at samarbejdet er middel, mens 11% betragter samarbejdet sm gdt. Tabel 1. Hvrdan vil du vurdere samarbejdet mellem din akutafdeling g de psykiatriske akutafdelinger? (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) Gdt 89 11% Middel % Dårligt % Ved ikke 59 7% Ikke relevant 21 3% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. Kmpetencer til at håndtere psykiske lidelser fagligt frsvarligt Halvdelen (50%) af sygeplejerskerne på smatiske akutafdelinger angiver, at de i høj- eller ngen grad føler, at de har de rette kmpetencer til at håndtere akutte smatiske patienter, sm gså har en psykiske lidelser, på en faglig frsvarlig måde. 46% føler, at de i mindre grad har de rette kmpetencer, mens 3% slet ikke føler, at de har de rette kmpetencer, jf. tabel 2. Tabel 2. I hvilken grad føler du, at du har de rette kmpetencer til at håndtere akutte smatiske patienter, sm gså har en psykiske lidelser, på en faglig frsvarlig måde? (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) I høj grad 50 6% I ngen grad % I mindre grad % Slet ikke 27 3% Ved ikke 1 0% Ikke relevant 2 0% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. Lidt ver halvdelen (54%) af de kmmunalt ansatte sygeplejersker vurderer, at de i høj eller ngen grad har de rettet kmpetencer til at varetage pleje g behandling af patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt (smatisk) sygdm, sm gså har en psykisk DSR Analyse Side 15 af 27

16 lidelse, på en faglig frsvarlig måde. 40% vurderer, at de i mindre grad har de rette kmpetencer hertil g 2% angiver, at de slet ikke har venstående kmpetencer, jf. tabel 3. Tabel 3. I hvilken grad føler du, at du har de rette kmpetencer til at varetage pleje g behandling af patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt (smatisk) sygdm, der gså har en psykisk lidelse, på en faglig frsvarlig måde? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) I høj grad 63 11% I ngen grad % I mindre grad % Slet ikke 12 2% Ved ikke 5 1% Ikke relevant 21 4% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. Sparring Halvdelen (51%) af de kmmunalt ansatte sygeplejersker har adgang til specialiseret viden m særlige behv hs patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt (smatisk) sygdm g med psykiske lidelser. 24% har ikke adgang til venstående g 25% angiver, at de ikke ved m de har adgang til specialiseret viden eller mener ikke, at det er relevant. Da det har været muligt at sætte flere krydser verstiger prcenterne 100% i tabel 4. Det er især den praktiserende læge samt specialiserede sygeplejersker i kmmunerne sm har adgang til specialiseret viden m særlige behv hs patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt (smatisk) sygdm g med psykiske lidelser. Tabel 4. Har du adgang til specialiseret viden m særlige behv hs patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt (smatisk) sygdm med psykiske lidelser (sæt evt. flere kryds)? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) Ja % Ja, via hspitalslægen 54 9% Ja, via den praktiserende læge % Ja, via specialiserede sygeplejersker i kmmunerne % Ja, via specialiserede sygeplejersker på hspitalerne 87 15% Ja, via andre 74 13% Nej % Ved ikke % Ikke relevant 12 2% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. DSR Analyse Side 16 af 27

17 Ntat 5: Behv fr sparring g kmpetencer til at varetage akutte smatiske patienter Rette kmpetencer g brug af disse til at varetage akut pstået sygdm g skade Tabel 1 g 2 angiver i hvilken grad hhv. hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger g kmmunalt ansatte sygeplejersker føler, at de har de rette kmpetencer til at varetage pleje g behandling af akutte smatiske patienter på en faglig frsvarlig måde. Generelt føler begge grupper, at de har kmpetencerne, dg angiver de hspitalsansatte sygeplejersker ftere, at de i høj grad har de rette kmpetencer, mens de kmmunalt ansatte sygeplejersker ftere angiver, at de i ngen grad har de rette kmpetencer til at varetage pleje g behandling af akutte smatiske patienter på en faglig frsvarlig måde. Tabel 1. I hvilken grad føler du, at du har de rette kmpetencer til at varetage pleje g behandling af akutte smatiske patienter på en faglig frsvarlig måde? (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) I høj grad % I ngen grad % I mindre grad 30 4% Slet ikke 0 0% Ved ikke 1 0% Ikke relevant 0 0% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. Tabel 2. I hvilken grad føler du, at du har de rette kmpetencer til at varetage bservatin, pleje g/eller behandling af patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm på en faglig frsvarlig måde? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) I høj grad % I ngen grad % I mindre grad 36 6% Slet ikke 3 1% Ved ikke 20 3% Ikke relevant % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. DSR Analyse Side 17 af 27

18 78% af de hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger svarer, at de har mulighed fr at bruge deres kmpetencer ptimalt i frbindelse med varetagelse af akut pstået smatisk sygdm g skade. 20% svarer derimd, at de ikke har disse muligheder, jf. tabel 3. Tabel 3. Har du mulighed bruge dine kmpetencer ptimalt i frbindelse med varetagelse af akut pstået smatisk sygdm g skade? (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) Ja % Nej % Ved ikke 20 2% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. 38% af de kmmunalt ansatte sygeplejersker mener, at de kan løfte flere arbejdspgaver end de gør i dag inden fr bservatin, pleje g/eller behandling af patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm, jf. tabel 4. Efterfølgende er sygeplejerskerne bedt m at beskrive årsagen/årsagerne til, at de ikke løfter disse pgaver. Hvedkategrierne i fritekstbesvarelserne er følgende: - Mangel på tid, ressurcer g bemanding - Mangel på udstyr: Måling af CRP, hæmglbin, SAT Urinstiks IV-behandling/væsketerapi - Ikke muligt at løfte flere akutte pgaver, da denne beføjelse er underlagt akutteam eller akutsygeplejersker Tabel 4. Kan du med baggrund i dine nuværende kmpetencer løfte flere arbejdspgaver end du gør i dag inden fr bservatin, pleje g/eller behandling af patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) Ja % Nej % Ved ikke 97 17% Ikke relevant 22 4% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. DSR Analyse Side 18 af 27

19 Efteruddannelse g uddannelsestilbud 77% af de hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger vurderer, at sygeplejersker på deres arbejdsplads ville kunne løse flere pgaver med akutte smatiske patienter end i dag, hvis de havde den rette efteruddannelse. Flest (53%) vurderer, at de ville kunne løse pgaver, sm i dag løses af lægen. 24% svarer, at de ikke ville kunne løse pgaver sm i dag varetages af læger, jf. tabel 5. Sygeplejerskerne har uddybet hvilke pgaver vedrørende den akutte smatiske patient, sm de mener kunne varetages selvstændigt på deres afdeling. Det drejer sig blandt andet m: - Flere sygeplejersker med en behandler uddannelse. - Bestilling af diverse røntgenbilleder - Flere/bedre rammerdninger vedrørende: Ilt p.n. medicin IV-behandlinger A-gas Bldprøver UVI Ultralydsscanninger Anlægning/skiftning af kateter - (Opstarts-)behandling af: DVT-patienter Patienter med småskader (fx frstuvning, små sår, næsebld etc.) Patienter med lette infektiner - En del sygeplejersker mener ikke, at de bør påtage sig flere pgaver end på nuværende tidspunkt, da sygeplejerskerne i frvejen er pressede ift. tid g ressurcer, g de mener, at en uddelegering af lægefaglige pgaver vil medføre et kmprmis ift. den grundlæggende sygepleje. Tabel 5. Ville sygeplejersker på din arbejdsplads med den rette efteruddannelse kunne løse flere pgaver med akutte smatiske patienter end i dag? (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) Ja, gså pgaver sm i dag løses af læger % Ja, men ikke pgaver sm i dag løses af læger % Nej % Ved ikke 87 11% Ikke relevant 4 1% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. 40% af de hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger har i mindre grad eller slet ikke et verblik ver, hvilke uddannelsestilbud der findes til sygeplejersker på akutmrådet, tabel 6. DSR Analyse Side 19 af 27

20 Tabel 6. I hvilken grad har du verblik ver hvilke uddannelsestilbud til sygeplejersker, der findes på akutmrådet? (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) I høj grad % I ngen grad % I mindre grad % Slet ikke 47 6% Ved ikke 3 0% Ikke relevant 2 0% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. En natinal specialuddannelse i akutsygepleje Langt hvedparten (83%) af de hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger mener, at der er et behv fr en natinal specialuddannelse i akutsygepleje sm er målrettet sygeplejersker på smatiske akutmdtagelser, jf. tabel 7. 80% ønsker at gennemføre denne specialuddannelse, såfremt den etableres, jf. tabel 8. Tabel 7. Vurderer du at der er et behv fr en natinal specialuddannelse i akutsygepleje primært målrettet sygeplejersker på smatiske akutmdtagelser? (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) Ja % Nej 26 3% Ved ikke % Ikke relevant 5 1% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. Tabel 8. Såfremt der etableres en specialuddannelse i akutsygepleje, ønsker du at gennemføre denne specialuddannelse? (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) Ja % Nej 46 6% Ved ikke 82 10% Ikke relevant 36 4% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. DSR Analyse Side 20 af 27

21 Sparring 2 ud af 3 svarende til 64% - af de hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger har mulighed fr at tilkalde eller få sparring fra specialiserede sygeplejersker til akutte smatiske patienter med særlige behv. 25% svarer, at de ikke har mulighed fr sparring, jf. tabel 9. Tabel 9. Har du mulighed fr at tilkalde eller få sparring fra specialiserede sygeplejersker til akutte smatiske patienter med særlige behv? (hspitalsansatte sygeplejersker på akutafdelinger) Ja % Nej % Ved ikke 71 9% Ikke relevant 16 2% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har haft kntakt til patienter med akut pstået smatisk sygdm/skade eller akut frværring heraf, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den reginale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på smatiske akutmdtagelser g skadestuer. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. 3 ud af 4 svarende til 77% - af de kmmunalt ansatte sygeplejersker har adgang til viden m særlige behv hs patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm. 11% har ikke adgang til venstående, g 12% angiver, at de ikke ved m de har adgang eller ikke finder det relevant. Da det har været muligt at sætte flere krydser verstiger prcenterne 100%. Det er især den praktiserende læge g specialiserede sygeplejersker i kmmunerne sm har adgang til specialiseret viden m særlige behv hs patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm. Tabel 5. Har du adgang til viden m særlige behv hs patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm (sæt evt. flere kryds)? (kmmunalt ansatte sygeplejersker) Ja % Ja, via hspitalslægen % Ja, via den praktiserende læge % Ja, via specialiserede sygeplejersker i kmmunerne % Ja, via specialiserede sygeplejersker på hspitalerne % Ja, via andre % Nej 63 11% Ved ikke 57 10% Ikke relevant 11 2% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der angiver at de i deres arbejder møder enten: patienter med akut pstået sygdm eller frværring af kendt sygdm eller patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, sm indgår i undersøgelsen. Tabellen er baseret på besvarelser fra den kmmunale del af akutundersøgelsen dvs. sygeplejersker ansat på plejecentre, hjemmesygeplejen, akutfunktiner m.fl. Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse. DSR Analyse Side 21 af 27

22 Ntat 6: Akut hjælp til psykiatriske brgere Dette ntat indehlder kun resultater der er relevant fr akutmrådet. Der er en række andre resultater fra psykiatriundersøgelsen, sm ikke præsenteres nedenfr. Akut hjælp til brgere med psykisk sygdm 37% af de sygeplejersker ansat i psykiatrien har uenige eller vervejende uenige i at brgere med psykisk sygdm har gde muligheder fr at få akut hjælp, hvis deres sygdm frværres. 41% er enige eller vervejende enige heri. Tabel 1. Hvr enig er du i følgende udsagn: Det er min vurdering, at brgere med psykisk sygdm generelt har gde muligheder fr at få akut hjælp, hvis deres sygdm frværres (ikke-ledende sygeplejersker ansat i psykiatriske skadestuer) Enig 117 9% Overvejende enig % Hverken enig eller uenig % Overvejende uenig % Uenig % Ved ikke 29 2% Ikke relevant 15 1% Ttal % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Spørgsmålet er besvaret af sygeplejersker i psykiatrien. Tabel baseret på ikke-ledende sygeplejersker ansat i psykiatrien. Kilde: Psykiatriundersøgelsen 2018, DSR Analyse. Sygeplejersker ansat på psykiatriske skadestuer er spurgt til hvr str en andel akutte skader g sygdmme, sm kunne have været undgået med den rette indsats tidligere i frløbet. Tabel 2 viser, at mere end hver tredje (37%) af disse sygeplejersker angiver, at de mener at ca. 75% af patienterne kunne have undgået deres akutte psykiatriske skader g sygdmme. Bemærk at tallene er baseret på relativt få besvarelser. Tabel 2. Tænk på de patienter/brgere med akutte psykiatriske skader g sygdmme sm du møder i dit arbejde: Hvr str en andel vurderer du, kunne have undgået deres akutte psykiatriske skader g sygdmme med den rette indsats tidligere i frløbet? (ikke-ledende sygeplejersker ansat i psykiatriske skadestuer) Alle/strt set alle (100% eller tæt på) 1 1% Ca. 75% 31 37% Ca. 50% 22 27% Ca. 25% 23 28% Ingen/strt set ingen (0% eller tæt på) 0 0% Ved ikke/kan ikke vurdere 6 7% Ttal: % Anm. erne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Spørgsmålet er besvaret af sygeplejersker på psykiatriske skadestuer. Tabel baseret på ikke-ledende sygeplejersker ansat i psykiatrien. Kilde: Psykiatriundersøgelsen 2018, DSR Analyse. DSR Analyse Side 22 af 27