Evalueringsrapport Røgfrit Parasollen. Udarbejdet af: Dalia Clausen Leila Boel og Jytte Yde

Transkript

1 2012 Evalueringsrapport Røgfrit Parasollen Udarbejdet af: Dalia Clausen Leila Boel og Jytte Yde

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING BAGGRUND PROJEKTETS MÅL BESKRIVELSE AF INDSATS MÅLGRUPPEN ORGANISERING OG RAMMER MÅLRETTEDE RYGESTOPTILBUD OG SUNDHEDSSAMTALE MOTIVERENDE ARBEJDE METODE OG MATERIALE REGISTRERING AF PARASOLLENS BRUGERE KVALITATIVE INTERVIEWS RYGESTOPRÅDGIVERENS ERFARINGER DATA FRA RYGESTOPBASEN OG STOP LINJEN RESULTATER BRUG AF VÆRESTEDET PARASOLLEN FØR OG EFTER INTERVENTION RESULTATER FRA KVALITATIVE INTERVIEWS RYGESTOPRÅDGIVERENS ERFARINGER RESULTATER FRA RYGESTOPBASEN OG STOP LINJEN DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING KONKLUSION ANBEFALINGER REFERENCER

3 1. Indledning Socialt udsatte og borgere i misbrug bliver ofte set som en fortabt befolkningsgruppe, som ikke kan reddes og bliver derfor ofte overset, når der skal laves sundhedsfremmende indsatser. Det gælder også når det handler om rygevaner. Der eksisterer en holdning, at socialt udsatte personer har rigtig mange andre problemer i deres liv og rygning er deres mindste problem, eller at rygning er den eneste trøst de har tilbage. Passiv rygning har været et massivt problem på værestedet Parasollen i Struer, hvor hovedparten af brugerne er rygere. Projektets formål har været at indføre indendørs rygeforbud på Værestedet Parasollen og opstille en udendørs rygepavillon samt at tilbyde brugere og personale professionel og målrettet hjælp til rygeophør. Der har været en vis bekymring for, at rygeforbud på værestedet ville skabe stor modstand og endda at stedet ville miste flere brugere, men erfaringer fra projektet har vist, at brugerne er meget positive omkring ændringer og har udvist stor interesse for sundhedsfremmende tiltag. Værestedet har ikke mistet nogen brugere på grund af rygeforbud, tværtimod er der kommet flere nye brugere. Resultater viser, at projektet har haft en positiv effekt, især når det handler om arbejdsmiljøet på værestedet, idet værestedet er totalt røgfrit i dag. Det var dog en udfordrende opgave, at motivere brugere og personale til et rygestop og kun nogle enkelte brugere er stoppet med at ryge. Der er dog også en del som har reduceret deres forbrug af cigaretter. Præcise tal for andel af brugere og personale som er holdt op med at ryge, eller har reduceret deres forbrug kendes dog ikke, da projektets evaluering alene omfattede kvalitative metoder samt registrering af brugere. Der er ikke foretaget måling af rygestopraten. Projekt Røgfrit Parasollen har sat fokus på en meget stigmatiseret befolkningsgruppe i samfundet og har været med til at aflive myten om, at socialt udsatte borgere ikke er i stand til at ændre deres vaner. Derudover er der etableret et godt samarbejde mellem værestedet Parasollen og SundhedscenterStruer som skal fortsætte fremover i form af tilbud om sundhedssamtaler. 2. Baggrund Det er kendt, at rygning er yderst skadelig og hver dag dør mange som følge af rygning. Rygning er en af de vigtigste årsager til hjerte-karsygdomme, kræft samt lunge- og luftvejssygdomme. Ca danskere dør hvert år af rygning. Rygning har betydning for udviklingen af en lang række sygdomme. Der er stort set ikke noget organ, der går fri af de skadelige virkninger. Rygning kan være den direkte årsag til sygdom eller kan forværre allerede eksisterende tilstande (3). Samtidigt kan rygning blive set som en markør for social ulighed, da de fleste undersøgelser kan bevise, at rygning er mest udbredt blandt folk med lav uddannelse og lav indkomst. Vi ved også, at mennesker, der er socialt udsatte, ryger mere, er 3

4 mere afhængige af nikotin og har sværere ved at stoppe med at ryge, ofte fordi de har mange andre problemstillinger i deres liv som måske prioriteres højere (1). Socialt udsatte mennesker har ofte meget større risiko for sygdom allerede som følge af deres ringe levevilkår og/eller svage ressourcer, derfor slår rygningens skadevirkninger endnu stærkere igennem hos dem(1). Det vil sige, at rygning er en faktor som er kraftigt medvirkende til den sociale ulighed i sundhed. Set fra fagpersonens side, er socialt udsatte en målgruppe, som ofte er svær at få fat på og udfordrende at arbejde med. Socialt udsatte er, som bekendt, ikke en ensartet befolkningsgruppe, men mennesker med stor last i bagagen som lever med forskelligartede sociale og/eller psykiske problemstillinger. Derfor er det meget vigtigt at kende målgruppen og deres behov, samt at tilpasse rygestoptilbuddene til de enkelte grupper, eller kunne tilbyde individuelle forløb. Socialt udsatte, bliver ofte set som den fortabte gruppe i befolkningen, som ikke kan eller vil ændre på deres vaner. Men undersøgelser fra udlandet viser, at det er en fejlagtigt myte, da socialt udsatte borgere faktisk i høj grad ønsker at opnå rygestop/rygereduktion og kan med rimelige resultater gennemføre en rygeafvænning. Røgfrie omgivelser har hermed stor betydning, når det gælder forebyggelse af passiv rygning. Derudover giver røgfrie miljøer bedre mulighed for borgeren til at gennemføre rygeafvænning (1). Oplysninger fra Parasollens personale indikerede, at hovedparten af alle brugere var rygere og en stor del af dem storrygere. Det afspejlede sig også i resultaterne fra undersøgelsen SUSY- Udsat 2007 (2). Der var stort behov for sundhedsfremmende handlinger på værestedet. Der er evidens for, at røgfri miljøer begrænser udsættelsen for passiv rygning og bidrager til at mindske de sygdomme, som forårsages af passiv rygning. Det er dokumenteret, at antallet af indlæggelser som følge af blodprop i hjertet (AMI) faldt med ca procent i de lande, der indførte totalt røgfrit miljø på arbejdspladser og serveringssteder på én gang. Røgfri miljøer kan bl.a. bidrage til at rygere nedsætter deres forbrug. Samtidig støtter røgfri miljøer de rygere, der forsøger at holde op med at ryge. Røgfri miljøer har tilsyneladende en begrænset effekt på den samlede rygeprævalens, men bidrager til den denormalisering af tobaksrygning, som er en af de bærende strategier i indsatsen (4). I 2007 trådte loven om røgfri miljøer i kraft. Den indebærer, at det som udgangspunkt ikke længere er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, institutioner og skoler for børn og unge, øvrige uddannelsesinstitutioner, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder. Parasollen er også en offentlig værested og hermed underlægges lovens krav (4). Det blev besluttet at værestedet Parasollen skal signalere sundhed og det eneste vej at gå er, at værestedet skal blive røgfrit. Som resultat af dette har SundhedscenterStruer og værestedet Parasollen opstartet et projekt Røgfrit Parasollen. 4

5 3. Projektets mål Hovedformålet med projektet var at indføre indendørs rygeforbud på værestedet Parasollen i Struer og opstille en udendørs rygepavillon samt at tilbyde brugere og personale professionel og målrettet hjælp til rygeophør. Derudover var projektets mål, at skabe sundhedsmæssigt forsvarlige omgivelser for brugere og personale og hermed mindske de sundhedsskadelige effekter ved passiv rygning, men samtidig var der et ønske om ikke at udstille brugerne i gadebilledet. Delmålene for projektet var: At mindske den passive rygning for brugere og personale At motivere og hjælpe rygere blandt brugere og personale til rygeophør At motivere og hjælpe brugere og personale, som ikke stopper, til betydelig rygereduktion At indlede et samarbejde mellem SundhedscenterStruer og Parasollen om sundhedsfremme og forebyggelse 5

6 4. Beskrivelse af indsats 4.1 Målgruppen Parasollen er et mødested, værested og spisested for ensomme og for mennesker med alkohol- eller stofmisbrug. Derudover udfører de opsøgende gade- og boligarbejde. Værestedet Parasollens mål er, at højne den almene sundhedstilstand, bedre levevilkår og skabe et socialt tilhørsforhold blandt de social udsatte og svage borgere. Man ønsker, på længere sigt, at problemer med ensomhed, alkohol- og stofmisbrug begrænses og at opbyggede netværksrelationer kan være medvirkende til at dæmme op for yderligere udstødning. Huset har dagligt besøg af ca. 60 brugere, men har en kontaktflade på ca. 150 personer. Parasollen har hermed godt greb om de allermest udsatte borgere i kommunen. Parasollens brugere er en gruppe borgere, som kæmper med massive sociale og/eller psykiske problemer i dagligdagen. Personalets vurdering er, at over halvdelen har psykiske diagnoser og største delen af brugerne er psykisk sårbare. En stor del af brugerne er ensomme mænd, mange af dem er i alkoholmisbrug eller anden misbrug. Hovedparten af værestedets brugere, kan betragtes som ressourcesvage borgere og derfor ikke er i stand til at benytte sig af de ordinere sundhedstilbud som findes i kommunalt regi. Målgruppens sårbarhed og manglende ressourcer kræver en specielt tilpasset indsats, som kan nå dem der, hvor de er. Parasollens personale har været en vigtig del af projektet, idet de selv skulle tage aktiv del i projektet og underlægges det røgfrie indendørsmiljø. Der har været tænkt ind i projektet, at medarbejderne skulle være med til at motivere brugerne til rygeophør, da de har brugernes tillid og har tæt daglig kontakt med dem. 4.2 Organisering og rammer Projekt Røgfrit Parasollen blev etableret i samarbejde mellem SundhedscenterStruer og værestedet Parasollen under KFUM s sociale arbejde. Projektkoordinatorfunktionen gennemsnitligt 4 timer ugentligt blev delt mellem Parasollen og SundhedscenterStruer. Derudover blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra SundhedscenterStruer og Parasollen, hvor brugerne blev inviteret til at deltage med 1-2 repræsentanter. Hovedformålet med projektet, som nævnt før, var at indføre indendørs rygeforbud på værestedet Parasollen i Struer og opstille en udendørs rygepavillon, samt tilbyde brugere og personale professionel og målrettet hjælp til rygeophør. 6

7 Parasollens bestyrelse og personale ønskede en fremtidssikker og sundhedsmæssigt god løsning for et røgfrit opholdsrum. Opdeling af værestedets eneste opholdsrum blev ikke set som en optimal løsning for at etablere røgfrit miljø. Med de givne rammer for værestedet, var det ikke muligt at kombinere både rygervenlige og røgfrie miljøer, derfor blev det besluttet, at røgen skulle flyttes ud af huset. Der blev indkøbt og opstillet rygepavillon pr og hermed blev det forbudt at ryge indendørs på værestedet. Værestedets personale har ændret sammensætning flere gange i projektperioden da hovedparten af personalet er ansat i afgrænsede perioder bl.a. i job med løntilskud. Det vil sige, at stort set kun institutionens leder har været fastansat og har fulgt processen i løbet af hele projektperioden. 4.3 Målrettede rygestoptilbud og sundhedssamtale Igennem hele projektperioden havde brugere og personale på Parasollen mulighed for at benytte sig af rygestoptilbud. En sygeplejerske (rygestoprådgiver) med særlige kompetencer indenfor rygeafvænning for socialt udsatte var tilknyttet værestedet under hele projektperioden. Det var dog udfordrende at rekruttere brugere/personale til kurser. I projektperioden lykkedes det kun at gennemføre to rygestophold. Fremmøde på kurserne var også meget varierende, da målgruppen havde svært ved at holde fast i deres aftaler, og deres psykiske tilstand/private problemer havde meget stor betydning for deres motivation. Det vidste sig at brugerne havde stor behov for en uforpligtende snak med en sundhedsfaglig person i form af sundhedssamtale, hvor de kunne vende forskellige helbredsmæssige spørgsmål. 4.5 Motiverende arbejde I projektbeskrivelsen stod der at værestedets personale og rygestoprådgiveren skulle stå for det motiverende arbejde. Motiverende arbejde var en stor udfordring og motivation for rygeophør var svær at opnå. Målgruppens lave selvtillid og manglende tro på sig selv blev anset som de største barrierer for det motiverende arbejde. Ordet rygestop og rygestopkurser virkede afskrækkende på målgruppen, derfor blev tilbuddet justeret og omdøbt til sundhedssamtaler. Sygeplejersken var fast tilknyttet stedet en gang om ugen for at opbygge brugernes tillid og udføre motiverende arbejde. Sygeplejerskens tilstedeværelse og en uforpligtende samtaleform passede godt til målgruppens ustabile/skiftende motivation i forhold til rygeophør. Brugere og personale havde stadig mulighed for at snakke om deres rygevaner og få hjælp til rygestop. Det at flere i personalegruppen var ansat i afgrænsede perioder og det at flere blandt personalet selv var rygere har også været en barriere i forhold til det motiverende arbejde. 7

8 5. Metode og materiale 5.1 Registrering af Parasollens brugere Værestedets brugere blev registreret systematisk før og efter interventionen. Formålet med registreringen var, at observere om antallet af Parasollens brugere eller daglige besøg ændredes, som følge af rygeforbud på værestedet. Registrering af brugerne blev ført i perioden fra den 1. januar 2010 til 31. januar Det blev dog besluttet, at kun data fra første halvår i 2010 skal bruges i analyserne, da man antager at denne periode hvor rygeforbuddet trådte i kraft ( ), har påvirket brugerne mest. 5.2 Kvalitative interviews Kvalitative interviews blev udført af en sundhedskonsulent, kandidat i fokesundhedsvidenskab. Der blev udført i alt 6 interviews, en med lederen af værestedet, to med personer fra personalet og tre med brugere af værestedet. Alle interviews blev udført den 21. marts 2012 på fastlagte tidspunkter. Interviewpersoner blev udvalgt blandt brugere/personale som var på Parasollen den dag. Interviewpersonerne var repræsentanter som havde indblik i den udvikling der er sket i løbet af projektperioden. Lederen af værestedet udvalgte de personer som skulle interviewes. Grunden til det var, at brugerne kan være psykisk ustabile eller påvirkede og kan reagere uhensigtsmæssigt, eller ikke være i stand til at gennemføre en samtale. Som bekendt bestod målgruppen af særligt udsatte og psykisk sårbare personer, derfor blev der besluttet, at individuelle interviews var den bedste form til at indhente erfaringer/oplevelser fra projektet. Alle interviews blev udført i et mødelokale, hvor der var ro til uforstyrret samtale. Hvert interview var af ca. 20 min. varighed. En interviewguide blev benyttet for at beholde fokus og overblik under samtalen. Intervieweren havde frihed til at bevæge sig rundt mellem spørgsmålene som ønsket. Interviewet var semi-struktureret, dvs. spørgsmålene i interviewguiden skulle alle dækkes, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de var anført, og ikke nødvendigvis i den nøjagtige formulering, de var anført. Det var dog vigtigt, at lukkede spørgsmål først blev stillet efter de åbne spørgsmål, så interviewpersonens fortælling mindst muligt blev præget af intervieweren. Interviews omfattede bl.a. følgende emner: Parasollen før og efter rygeforbud Medindflydelsen i processen Rygepavillon Rygning generelt Rygestopkurser og rygestoprådgivning 8

9 Sundhedsadfærd, holdninger før og nu. Alle interviews blev optaget og senere transskriberet til sammenhængende tekst. 5.3 Rygestoprådgiverens erfaringer Rygestoprådgiveren har været nøgleperson i projektet og har haft tæt kontakt med både personale og brugere på værestedet. Hun har fået uundværligt indblik i projektets forløb og implementeringsproces, samt indblik i brugernes oplevelse af projektet. Der blev afholdt en samtale med rygestoprådgiveren for at indsamle hendes erfaringer og indtryk fra projektet. 5.4 Data fra Rygestopbasen og STOP linjen Alle kursusforløb og dermed deltagere blev registreret i Rygestopbasen. Databasen giver mulighed for at følge op på resultater fra rygestopkurser og opgøre rygestopraten. 9

10 6. Resultater 6.1 Brug af værestedet Parasollen før og efter intervention Rygeforbud på Parasollen blev indført i april måned i 2010 og som det kan ses af figur 1, var der i april og maj måned et markant fald i antal besøg af daglige faste brugere. Det kan dog ses, at der samtidigt er en lille stigning i besøg af nye brugere. Resultaterne viser også, at 2 måneder efter der blev indført rygeforbud på værestedet, er antallet af besøg igen som den var før rygeforbuddet, blandt de faste brugere - og der er kommet flere nye brugere til. Et relativt lille antal besøg i juli måned skyldes sommerferie tid (værestedet holder lukket i sommer ferien en til to uger). Antal besøg vises kun for perioden 3 måneder før og 3 måneder efter rygeforbud på Parasollen, men tendensen, at faste brugere bliver ved med at komme og at der kommer flere nye brugere, fortsætter resten af projektets periode. Antal besøg af faste daglig brugere og nye brugere før og efter implementering af røgfrit miljø jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 Besøg af daglig faste brugere Besøg af nye/sjældne brugere Figur 1. Antal månedlige besøg 3 måneder før og efter Parasollen blev røgfrit. Resultaterne bekræftes også af lederen og personale på værestedet. De oplevede nemlig at der i starten var meget modstand og flere brugere truede med ikke at komme længere. Tiden viste dog at værestedet ikke har mistet nogen brugere, tværtimod er der kommet flere til på grund af røgfrie lokaler. 10

11 6.2 Resultater fra kvalitative interviews Da interviewpersonerne blev bedt om at huske tilbage og fortælle om Parasollen før rygeforbuddet var alle enige om, at selv om de ikke selv var opmærksomme på de tætte røgskyer, var det ikke så rart at opholde sig på værestedet. Når man stod i køkkenet kunne man ikke engang se, hvem der sad i cafeen, så meget røg var der fortæller personalet. Lederen af værestedet bekræfter også, at det har været så slemt som det kan være. Over 95 % af dem der var her på værestedet røg, så der var tyk røg herinde fortæller han. Ingen af interviewpersonerne savner de gamle tider og udtrykker stor tilfredshed med at der ikke må ryges på værestedet. Personalet var meget påvirkede af, at gå i tyk røg hele dagen. Interviewpersonerne nævner, at de fik ondt i hovedet og var helt drænede for energi efter en arbejdsdag på værestedet. Det var meget slemt, lyder det fra personalet, man kunne ikke komme ud og handle da man gik fra arbejdet, man måtte hjem og skifte tøjet, for man lugtede jo sådan. Selv om de fleste interviewpersoner erkender, at de selv ryger, ville de aldrig have røg indendørs på værestedet igen. De synes, at det er fint som det er i dag. I projektbeskrivelsen var det tænkt, at brugere og personale på værestedet skulle have medindflydelse på projektet, men brugerne havde ikke så meget magt, viser interviewresultaterne. Lederen af værestedet erkender, at det var ham der havde magten og har taget beslutningen om at værestedet skal blive røgfrit. Han siger: Brugernes mening var jo, at det ikke skulle blive røgfrit. 95 % af dem røg og de ville jo gerne blive ved med at ryge indendørs. Lederen forklarer også, at det var urimelige arbejdsvilkår for værestedets personale, som var udsat for massivt passiv rygning dagen lang. Arbejdstilsynet kunne godt have lukket stedet. Det var generende med alt det røg, og når man tænker, at stedet har så meget med mad at gøre, så passede de to ting (røg og mad) overhoved ikke sammen. Lederen indrømmer dog, at han har tænkt meget på overgangsperioden og informationerne om ændringer. Han mener, overgangsperioden var blid og det blev gjort godt fra projektets side. Personalet og brugerne bekræfter også, at de blev informeret i rigtig god tid og overgangen var ikke så svær, som de alle frygtede. De synes ikke, at de savnede mere indflydelse i processen. Brugerne synes også, at selvom dagsordnen var sat, så har der været en åben dialog mellem parterne. Der blev informeret og forklaret, hvorfor reglerne var som de var. Personalet oplevede, at der var mange bekymringer fra brugernes side, hvad nu og hvordan, men processen gik stille og roligt. Ud fra hvad interviewpersonerne har fortalt, kan det konkluderes, at overgangsperioden i høj grad blev oplevet som positiv. Når interviewpersoner taler om Parasollen i dag, kan man kun høre positive udmeldinger. Alle udtrykker stor glæde over det røgfrie miljø på værestedet. Og der bliver nævnt mange fordele ved det at Parasollen er blevet røgfri. Personalet har det meget bedre og arbejdsglæden er højere end før. Vi har også nemmere ved at rekruttere frivillige og personale til stedet - lyder det fra lederen. En anden fordel er, at der skal mindre rengøring til. Bedre fysisk helbred, overskud og energi nævnes også blandt fordelene. De fleste interviewpersoner oplever heller ikke, at det sociale sammenhold er påvirket af ændringen. Kun én interviewperson mener, 11

12 at folk er mere splittet og det sociale samvær ikke er det samme som det var før rygeforbuddet. Derudover siger brugerne, at maden smager bedre. Nu kan vi rent faktisk se hinanden - griner en bruger, så meget røg var der dengang siger han. Rygepavillonen blev kun positivt omtalt af alle interviewpersoner. Det lyder til, at den bliver brugt flittigt af værestedets brugere. Interviewpersonerne synes, at det er en dejlig rygepavillon de har fået og den fungerer som den skal. De hygger sig derude, jeg synes det er rigtig godt at de har fået den, ellers ville de stå udenfor og det ville nok give problemer lyder det fra personalet. Fra interviewpersonernes fortællinger, kan man fornemme, at de brugere som ikke længere ryger kan klare den tykke røg, at de i vinterperioden brokker sig over at der mangler mere udluftning i skuret. Men nogen synes, at det er upassende at forvente, at et rygeskur skal være så avanceret indrettet både med varme og udluftning. Sådan noget installerer man i et nyrenoveret hus men ikke i et rygeskur. Folk skal holde op med at brokke sig siger en bruger. Fra projektets side var der tænkt, at personalet skulle være med til at motivere brugerne til rygestop. Personalet giver udtryk for, at det med motiverende arbejde har fungeret godt, de mener, at de altid har bakket op omkring dem der vil stoppe med at ryge. De synes ikke, at det har været svært at tage en snak med brugere om deres rygning, tværtimod, det har været helt naturligt at støtte hinanden. Der bliver udtrykt stor tilfredshed med rygestopkurser og rygestoprådgiveren. En interviewperson som har været på rygestopkursus synes, at det har været godt, og han har fået meget mere viden om rygestop. Motivationen har ikke været helt tilstede og han er ikke holdt op med at ryge. Både brugere og personale mener, at det er rigtig godt at sygeplejersken stadig kommer en gang om ugen og at behovet for sundhedssamtalerne er der. Lederen udtrykker, at rygestoprådgiveren er et stort gevinst til værestedet, han siger: brugerne har mange andre skavanker og hun er rigtig god til at guide dem videre. Der var dog kun en enkelt interviewperson som selv har benyttet sig af tilbuddet om sundhedssamtale. Når man snakker om rygning generelt, så har de fleste interviewpersoner samme holdning som de havde før projektets start. De synes alle, at man skal have lov til at ryge og at det er ens egen beslutning. De fleste har også den indstilling, at man skal være parat mentalt til at kunne opnå et permanent rygestop. Interviewpersonerne var ret enige i opfattelsen af, at man ikke kan stoppe med at ryge ved at gå på rygestopkurser. De synes det er vigtigt, at man får viden om rygestop, men det er primært ens egen mentale tilstand der er afgørende for om det lykkes. Flere af dem som stadig ryger erkender at de gerne vil stoppe. En af de oftest nævnte barrierer for rygestop var livssituation/personlige problemer. Det, at de enkelte personer som er stoppet med at ryge har taget meget på i vægt bekymrede interviewpersonerne. Hverken brugere eller personale på værestedet oplevede at projektet var med til at skabe ændringer i deres personlige situation, livsstil eller holdninger. Det kan dog mellem linjerne høres, at der er sket en del forandringer. Alene det, at folk har accepteret nye spilleregler på værestedet, er et kæmpe stort skridt. 12

13 Arbejdsmæssigt er det fantastisk lyder det fra personalet, man har mere overskud når man kommer hjem, før var man træt og ville bare tage et par smertestillende piller og lægge sig på sofaen, hvor nu har man betydeligt mere energi i hverdagen og ofte tager jeg en gåtur efter aftensmad. Interviewpersoner oplever, at der er en del brugere som har reduceret deres forbrug af cigaretter, nogen er begyndt at bruge el-cigaretter, der er også nogle stykker som er holdt op med at ryge. 6.3 Rygestoprådgiverens erfaringer Rygestoprådgiveren oplever at brugere af værestedet er begyndt at reflektere over deres beslutninger og valg som de træffer i hverdagen, samt livsstil generelt. Rygestoprådgiveren oplever også at flere brugere af værestedet har nedsat deres forbrug af cigaretter, enkelte er stoppet med at ryge og generelt er der sket en ændring i brugernes opmærksomhed på livsstil, hvilket giver sig udtryk i interesse for sundhedssamtaler med hende, når hun kommer 2 timer en formiddag i hver uge. En del brugere har helbredsproblemer og de får stor gavn af at snakke med rygestoprådgiveren som er uddannet sygeplejerske med mange års erfaring fra hjemmeplejen. Rygestoprådgiveren oplever at samtalerne tages alvorligt og at brugerne efterfølgende opsøger egen læge og får igangsat eks. blodtrykssænkende behandling, behandling for diabetes eller behandling for lungebetændelse. Sygeplejersken oplever også at brugerne er blevet mere opmærksomme på sig selv, bedre til at sige fra, definere hvad de egentlig har lyst til og er blevet bedre til at lave aftaler med sig selv. Hun synes, at brugerne plagede sig selv meget i starten, hvis der var noget som mislykkedes for dem. Men efterhånden, som de fik talt sammen og delt deres erfaringer, blev brugerne bedre til at holde fokus på det der var godt, og som lykkedes for dem. De blev bedre til at komme videre, i stedet for at fokusere på det der mislykkedes. Rygestoprådgiveren opfatter det som en succes af hendes arbejde, at brugerne er begyndt at reflektere over deres eget helbred og de beslutninger de træffer i hverdagen. Rygestoprådgiveren synes, at det har været svært at rekruttere deltagere til rygestophold og beholde brugernes motivation på længere sigt, taget i betragtning at brugerne har mange ting at kæmpe med i livet. Men trods alle udfordringer, synes hun, at arbejdet med socialt udsatte personer er meget spændende. Hun oplever også, at både brugerne og personalet er meget positive omkring projektet og har rykket sig personligt i projektperioden. 6.4 Resultater fra Rygestopbasen og STOP linjen Der har været igangsat motiverende arbejde i hele projektperioden, men der har ikke været ønske om rygestop. Målgruppen var svær at motivere og havde svært ved at overholde deres aftaler med rygestoprådgiveren. 13

14 Ud af de planlagte 4 rygestopkurser blev kun to kursusforløb med i alt 13 deltagere, gennemført. 1 deltager var ved kursets afslutning holdt op med at ryge og 7 havde nedsat deres forbrug af cigaretter. Et tredje kursusforløb blev opstartet men på grund af manglende fremmøde blev det aflyst. 7. Diskussion og perspektivering Rygeforbud er videnskabelig bevist som en effektiv metode når man vil forbygge passiv rygning i samfundet, men man ved også at røgfrie miljøer har en begrænset effekt på den samlede rygeprævalens. Rygeforbud virker dog godt når man vil denormalisere tobaksrygning samt gør det nemmere at gennemføre rygestop, som er de bærende strategier i tobaksforebyggelsen (4). Vi tænker, at den positive opnåede effekt bl.a. i forhold til interesse for egen sundhed og den positive indstilling til røgfrie værested i stor grad er understøttet af god planlægning, god tid inden rygeforbuddet og samtidig en motiverende og sundhedsfaglig indsats. Det lykkedes at opnå projektets hovedformål og Værestedet Parasollen er røgfrit efter afsluttet treårig projektperiode. Siden 1. april 2010 har rygning foregået udelukkende udenfor i den indre gård eller rygepavillon, de indendørs arealer er hermed helt røgfrie. Personale og brugere som ikke ryger, er skånet for passiv rygning, med mindre de selv vælger at opholde sig inde i rygepavillonen. Både personale og brugere af værestedet er meget positive omkring de ændringer der blev gennemført på værestedet. Registrering af brugerne viser også at værestedet ikke har mistet nogen brugere, tværtimod er flere nye brugere kommet til siden værestedet blev røgfrit. Rygepavillon blev opført som planlagt og er i brug hver dag, hermed er delmålet om at etablere en velfungerende rygepavillon er også nået. Brugerne og personalet som stadig ryger er meget glade for rygepavillonen og for at de ikke skal stå i kulden eller blive udstillet på gaden. Brugerne har udtrykt ønske om mere udluftning i rygepavillonen, og det tyder på, at rygerne er blevet mere opmærksomme på, at det er ubehageligt at sidde i tykt røg. Der blev tilbudt hjælp til rygestop i form af personlig rådgivning, rygestopkurser og nikotinsubstitution. Der var dog begrænset interesse/motivation for rygeophør både blandt personale og brugere. Kun 2 rygestopkurser blev gennemført i hele projektperioden, der har ikke været et ønske om deltagelse på de 2 sidste hold. Sygeplejersken oplevede, at ordet rygestop og rygestopkurser virkede afskrækkende på målgruppen, derfor blev tilbuddet justeret og omdøbt til sundhedssamtaler. Sygeplejersken har været fast tilknyttet stedet en gang om ugen for at opbygge brugernes tillid og udføre motiverende arbejde. Sygeplejerskens tilstedeværelse og uforpligtende samtaleform passede godt til målgruppens ustabile/skiftende motivation i forhold til rygeophør. Brugere og personale havde hermed stadig mulighed for at snakke om deres rygevaner og få hjælp til rygestop. Det er svært at finde en forklaring på, hvorfor det har været svært, at motivere brugere og personale til rygestop, men det, at flere blandt brugere kæmper med 14

15 massive sociale problemer, har et misbrug eller en psykisk lidelse, kan være en del af forklaringen. Det kan også diskuteres, om medarbejdere på værestedet har været engagerede nok til at motivere hinanden og brugerne til rygestop. Flere medarbejdere ryger selv og det kan være en stor barriere i forhold til at motivere andre. Det at flere blandt personalet er i kortvarige jobordninger såsom fleksjob eller job med tilskud, kan også ses som en barriere for motiverende arbejde, da personalet bl.a. ikke kan nå at knytte sig til stedet og opnå brugernes tillid. Under kvalitative interviews udtrykker flere også, at de har en holdning, at man kan stoppe med at ryge uden faglig hjælp, man skal bare være parat til det og være afklaret med sig selv om at det er det man vil. Flere føler dog, at de ikke er klar til rygestop på nuværende tidspunkt. Det er vigtig at arbejde videre med ændring af holdninger på værestedet, da det er bevist, at hvis rygere benytter en kold tyrker og hverken får rådgivning eller bruger rygestopmedicin, vil kun 2-3 % af dem være røgfri efter et år, hvor rygestopraten med rådgivning og rygestopmedicin er på omkring % efter et år (5). Delmålene om at motivere og hjælpe brugere og personale, til rygeophør eller betydelig rygereduktion er kun delvist nået, da rygestoprådgiveren, lederen af værestedet og personalet oplever, at der har været rygereduktion blandt brugerne. En ny trend har spredt sig på værestedet og en del rygere er begyndt at bruge elcigaretter, effekten af dette er uklar. Der findes ingen videnskabelig beviser for at elcigaretter er uskadelige eller at brug af dem kan føre til rygestop. Selvfølgelig slipper man for de sygdomsfremkaldende tjærestoffer, men man kan ikke sige, at man er holdt op med at ryge, når man stadig får nikotin igennem en el-cigaret. Flere rygere har nedsat deres forbrug af cigaretter i projektperioden og der er nogle få stykker som er stoppet med at ryge på egen hånd. Det er dog svært at sige i hvilken omfang og hvor mange, da projektets evaluering ikke har omfattet konkret måling af dette. Projektet har været med til at give et stort løft i forhold til arbejdsmiljø på værestedet. Det at Parasollen blev røgfrit har vist sig at have en meget positiv effekt på arbejdsmiljøet: personalet udviser større arbejdsglæde, det er nemmere at rekruttere ny arbejdskraft og frivillige til stedet, der påkræves mindre rengøring. Det at værestedets brugere og personale ikke udsættes for passiv rygning har haft en positiv helbredsmæssig effekt, især personalet kan mærke forskellen, de er ikke længere besværet af konstant svien i øjnene og hovedpine, samt har mere energi og overskud efter endt arbejdsdag. Effekten af det røgfrie miljø opleves af personale og brugere stærkere end de selv havde forventet. Især personalet er overraskede over de positive effekter. Projektet havde meget høje ambitioner når det handlede om målsætning angående rygestopraten. Der blev forventet at 1/3 af Parasollens faste ugentlige brugere og personale ville deltage i rygestopkurserne og det ville være succesfuld, hvis 20 % var røgfri 6 mdr. efter kursets afslutning ved STOP- linjens opfølgning (dvs.15 % af brugere og 35 % af personale). En succes indikator var også, at halvdelen af de ikke røgfrie deltagere, som mødte op mindst 6 af 8 kursusgange, reducerede deres tobaksforbrug med mindst 50 %. Det viste sig, at målgruppen var sværere at 15

16 motivere end forventet og det formodes at forventningerne til rygestopraten var alt for optimistiske. En kvalitativ metode blev brugt til at evaluere på projektets resultater. Der blev i alt udført 6 interviews med repræsentative medarbejdere, brugere og lederen på værestedet. Projektkoordinator og rygestoprådgiver har også bidraget med deres erfaringer fra projektet. Resultaterne bygger op på de enkelte personers erfaringer og oplevelser med projektet og er hermed kun vejledende, men det at alle interviewpersoner og projektmedarbejdere har samme opfattelse af opnåede ændringer/resultater er med til at validere resultaterne. Der er også god grund til at tro, at det er projektindsatsen som har ført til de resultater der blev opnået. Et rygeforbud og øget egenomsorg skyldes primært projektsamarbejdet mellem værestedet Parasollen og SundhedscenterStruer, da projektet har givet midler og har tilført sundhedsfaglige kompetencer til indsatsen. Det er meget usandsynligt at værestedet alene med deres egne resurser kunne finansiere og implementere en lignende indsats. Projektets resultater er kun gældende for værestedet Parasollen og kan ikke direkte generaliseres til andre målgrupper, da målgruppens sammensætning og andre faktorer kan have en betydelig indflydelse på resultater. 8. Konklusion Rygeforbud er en af de mest effektive metoder når det handler om røgfrit miljø, og et projekt som Røgfrit Parasollen er en positiv eksempel på dette. Et forbud kan vække meget modstand og vrede uanset hvilken målgruppe man arbejder med. Men erfaringer viser at forbuddet også kan blive accepteret, og til sidst opleves som noget positivt, når processen op til forbuddet planlægges nøje og i god tid. Projekt Røgfrit Parasollen har været en meget positiv proces både for værestedets personale og brugerne. Alle parter har oplevet at overgangen til røgfrihed var blid og alle udviser stor tilfredshed med processen og de opnåede resultater. Parasollen er blevet røgfri, og selvom det ønskede antal brugere som er holdt op med at ryge, ikke er nået, har projektet ført til rigtig mange positive effekter. Et af de største resultater er, at hverken personale eller borgere længere udsættes for passiv rygning. Hermed er der opnået et stort løft i forhold til arbejdsmiljø og det afspejler sig i stigende arbejdsglæde, lettere rekruttering af ny arbejdskraft samt helbredsmæssige effekter. Det har været udfordrende at motivere målgruppen til rygestop og rekruttere dem til rygestopkurser, men der er blevet udvist stor interesse for sundhedssamtaler, hvor rygevaner også indgår som et emne. Sygeplejersken oplever, at samtalerne er med til at opspore nogle helbredsmæssige problemstillinger som kræver lægelig hjælp og evt. medicinsk behandling. Sygeplejerskens indtryk er også, at brugerne er blevet bedre til at overholde deres aftaler samt mere opmærksomme på deres sundhed. 16

17 Der kan være flere grunde til, hvorfor det motiverende arbejde i forhold til rygestop ikke virkede optimalt på målgruppen, og det at flere blandt personalet ryger kan være en af barriererne. Brugere og personale udtrykker under interviews bekymring omkring eks. vægtstigning/ reaktioner ved rygestop, de udtrykker samtidig behov for sundhedsfaglig rådgivning. Der lever stadig mange myter og holdninger blandt værestedets brugere og der er fortsat behov for en sundhedsfaglig person for at kunne aflive nogle af myterne og evt. ændre holdninger. Projektet har sat fokus på en borgergruppe i Kommunen som er særlig sårbar og socialt udsat og det viste sig, at der eksisterer et stort behov for sundhedsfremmende indsatser til socialt udsatte borgere. For at nå disse borgere, kræves der speciel viden og en speciel tilgang, da denne gruppe ikke profiterer af de ordinere tilbud der findes i kommunalt regi. Til sidst kan det konkluderes at det lykkedes at etablere et godt samarbejde mellem SundhedscenterStruer og værestedet Parasollen. Samarbejdet var med til at sikre en positiv proces omkring ændringer, og tanken er, at samarbejdet evt. skal fortsætte fremover. 9. Anbefalinger Med udgangspunkt i nærværende rapport og ovenstående diskussion/perspektivering er der fundet grundlag for følgende anbefalinger: For at følge op og vedligeholde på de opnåede resultater anbefales der at tilbyde motiverende arbejde i form af sundhedssamtaler mindst 2 timer månedlig Der er stor behov for sundhedsfremmende indsatser til socialt udsatte borgere i Struer Kommune, og fokus på området skal beholdes At et personalemedlem uddannes som rygestoprådgiver, personale som helhed efteruddannes i motiverende samtale. 17

18 10. Referencer 1. Hjemmesiden for projekt Røgfrihed for alle, 2. P.V. Pedersen et all., SUSY UDSAT, Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, Sundhedsstyrelsens hjemmeside, 4. Forebyggelses pakke om tobak, Sundhedsstyrelsen 2012, s.6,8. 5. Behandling af tobakafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis, SST,