NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Skole- og Børneudvalgets område

Transkript

1 Sagsnr Brevid NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Skole- og Børneudvalgets område 16. januar 2017 Baggrund og formål Af tillægsaftale til budgetforliget for 2017 fremgår, at: Forligspartierne konstaterer, at forhandlingsresultatet har en ubalance i overslagsårene. Partierne er derfor enige om at igangsætte en proces med analyse og vurderinger på tværs af organisationen for at frembringe forslag til politisk prioritering med henblik på at skabe balance i Roskilde Kommunes økonomi i kommende år. Roskilde kommunes direktion får derfor til opgave frem til Økonomiudvalgets seminar i januar 2017 at fremkomme med foreløbige vurderinger af tiltag, som vil kunne give et tilstrækkeligt provenu med mindst mulig indvirkning på den kommunale service. Som grundlag har forvaltningen gennemgået driftsbudgettet eksklusiv det brugerfinansierede område på hvert udvalgsområde. I arbejdet med Forberedelse af budget 2018 tages der udgangspunkt i, at der for Skole- og Børneudvalgets område skal peges på potentialer for 26,1 mio. kr. svarende til udvalgets andel af 60 mio.kr. (nettoserviceudgifter inkl. demografimidler, som pt. ligger på Økonomiudvalgets område). Konklusion På Skole- og Børneudvalgets område peger forvaltningen på en række konkrete potentielle budgetforbedringsmuligheder. Forslagene er delvist afledt af resultaterne i benchmarkrapporten, hvor Roskilde Kommune på flere områder har vist sig relativt dyrere end sammenligningsgrupperne. Der peges på konkrete tiltag inden for Skole/SFOområdet, Klubområdet og Dagtilbudsområdet og overordnet går tiltagene på ændret struktur/organisering, ændringer af takst/kvotienter til det maksimalt tilladte i loven samt ændrede ordninger i sommerferieperioder. Herudover peges der på analyser med henblik på yderligere effektiviseringer i 2018 og samt i efterfølgende år, primært ud fra en investeringstankegang. Analyserne vedrører ressourceudnyttelsen på det specialiserede område for udsatte børn og unge samt familier, aflastningspladser for børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne samt anvendelse af bygningsmassen på dagtilbudsområdet. Budget, regnskab og overførsler Figur 1. Fordeling af SBU budget 2018 på fagområder 13% 23% Dagtilbud Skoler Børn og unge 64%

2 Side2/8 På Skole- og Børneudvalgets område har det oprindelige budget ligget på hhv ,3 mio. kr., 1.637,0 mio. kr. og 1.660,8 mio. kr. i årene I 2014 og 2015 har regnskabsresultatet ligget hhv. 23 og 30 mio. kr. over det oprindelige budget. I begge år blev dette finansieret via overførsler mellem årene. I 2016 forventes regnskabet at blive knap 19 mio. kr. over oprindeligt budget. Driftsoverførslerne har de seneste to år været relativt store, idet de har været på 51,7 mio. kr. og 47,2 mio. kr. Driftsoverførslerne til 2017 forventes at være mere end en halveret. Budgettet for 2017 ligger på niveau med budgettet i 2016 og stigende i overslagsårene, hvilket primært er på grund af den forventede udvikling i demografien. Udvikling i budget, regnskab og driftsoverførsler fra kan ses i bilag 1. Demografi Antallet af 0-5 årige forventes at stige med 9 % fra , mens antallet af 6-16 årige forventes at stige med knap 3 % i samme periode, jf. tabellen nedenfor. Tabel 1. Den forventede udvikling i antallet af 0-5 årige og 6-16 årige årige årige Benchmark og nøgletal Kommunens egen benchmark viser, at udgiftsniveauet på folkeskoleområdet ligger på kr. pr. barn i den skolesøgende alder, hvilket er højere end i alle sammenligningsgrupperne. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som de fem udvalgte benchmarkkommuner, ville Roskildes samlede udgift være 82 mio. kr. lavere i Det svarer til, at udgiftsniveauet ville være knap 9 % lavere. På området vedrørende udsatte børn og unge har Roskilde Kommune udgifter på kr. pr årig i 2015, hvilket er mere end 20 % over udgiftsniveauet i benchmarkgruppen, svarende til at udgiftsniveauet var 57 mio. kr. højere i Roskilde Kommune end i benchmarkgruppen. Niveauet i de resterende sammenligningsgrupper er ligeledes lavere end i Roskilde Kommune. På området vedrørende fritidstilbud (SFO og Klub) har Roskilde Kommune et betydeligt højere udgiftsniveau end sammenligningsgrupperne, hvilket har givet anledning til en nærmere analyse af tallene. Benchmarktallene bygger på ECO-nøgletal, hvor udgifterne til SFO og Klub opgøres pr årig, selvom Klubtilbuddet gælder børn til og med 7. klassetrin. Der er derfor lavet en opsplitning af nøgletallet, som viser, at udgifterne til klubområdet i Roskilde Kommune er relativt høje. I både Roskilde Kommune og benchmarkgruppen er over 70 % af de årige, tilmeldt et klubtilbud. Når udgifterne til området opgøres pr årig, der er indmeldt i klub, er der dog fortsat relativt højere udgifter til området i Roskilde Kommune end i alle sammenligningsgrupperne (bilag 2). Benchmarktallene vedrørende dagtilbud 0-5 år viser, at Roskilde Kommunes udgifter til området ligger på knap kr. pr. 0-5 årig i 2015, hvilket er 1,5 % højere end for benchmarkgruppen. Det svarer til, at Roskildes samlede udgift var 5 mio. kr. højere end benchmarkgruppen i De øvrige sammenligningsgrupper (Region Hovedstaden, Region Sjælland og hele landet) har et højere udgiftsniveau end Roskilde Kommune. Dagplejeområdet er en del af dette benchmarktal og da organiseringen af dagplejen i forhold til det øvrige område kan variere i kommunerne, er det valgt at kigge særskilt på dagplejen.

3 Side3/8 En nærmere analyse viser, at Roskilde Kommunes bruttodriftsudgifter pr. barn i dagplejen ligger relativt højt i forhold til bruttodriftsudgifterne pr. barn i en vuggestue og også højere end i benchmarkkommunerne (bilag 3). Mulige potentialer til udmøntning af budgetforbedringer på 26,1 mio. kr. Sommerferieordning i SFO og Klub (2,0 mio. kr.) Sommerferieordning/fælles SFO/Klub (sommercamp). Der kan indføres 2 uger i sommerferien i SFO og klub, hvor børn og unge samles i færre SFOer og klubber. Der tilbydes lignende ordninger med sommercamp eller tilsvarende sampasning/tilmeldt pasning i benchmark kommunerne Vallensbæk, Hillerød og Kolding. Det bemærkes, at der allerede i dag er samarbejde omkring sommerferieordning i SFO og klub, hvorfor der ikke er et fuldt potentiale, men der forventes en mulig budgetforbedring på 2,0 mio. kr. årligt ved, at der sker en yderligere tilpasning i SFO og klub ift. sommerferieordning i 2 uger. Sampasning i 2 uger i juli for dagtilbud (7,3 mio. kr.) Sampasning i 2 uger i juli for dagtilbud, hvor der kan tilbydes sampasning i ét dagtilbud i hvert af de ti pasningsdistrikter. Sampasning på dagtilbud tilbydes i benchmark kommunerne Vallensbæk og Kolding. Ved fælles sampasning i hvert pasningsdistrikt i to uger om sommeren forventes en mulig budgetforbedring på 7,3 mio.kr. Skole, SFO og klubstruktur (1,5 3,0 mio. kr.) Skole/SFO og klubstrukturen er i dag organiseret i henholdsvis 18 skoledistrikter og 5 klubområder med underliggende afdelinger, der drives efter princippet en skole en klub. Ved et styrket og øget samarbejde mellem skoler, kan der opnås en højere faglighed på de mindre skoler og en bedre anvendelse af ressourcerne på skoleområdet, så kapacitet, ledelse og administration anvendes optimalt. Dette kan også understøtte stærkerer faglige læringsmiljøer. Det kan fx ske ved, at der i områder med naboskoler, der er tæt beliggende, etableres fælles skoledistrikt, så fx en skole rummer indskolingen, herunder SFO, og en anden skole rummer mellemtrin og udskoling. Som eksempel vil man kunne sammenlægge Dåstrup Skole og Peder Syv skole, med indskoling på den ene skole og udskoling på den anden, èn samlet SFO og fælles ledelse. Herved bliver SFO lokaler ledige, brug af faglokaler kan optimeres, og skole/sfo lokaler kan anvendes til klub. Dette kan, udover at medvirke til en optimeret lokaleanvendelse generelt, også styrke samarbejdet mellem skole og klub, hvor der kan arbejdes videre med skoleklubber, hvor klubben er en del af skolen. Potentialet vil ved ovennævnte eksempel være 1,6 mio. kr. Heri indgår ledig kapacitet ved klassedannelse (0,5 mio. kr.), ledelse og administration (1,0 mio.kr.), skoleklubber i skole/sfo lokaler (0,4 mio. kr.) samt afledte udgifter til befordring (-0,3 mio. kr). Potentialet er vurderet på baggrund af forventede elevtal for skoleåret 17/18. Som et andet eksempel vil man kunne organisere fælles indskoling, udskoling, ledelse mv. mellem Baunehøj Skole og Jyllinge skole. Her vurderes potentialet at være 1,7 mio. kr. bestående af 1,0 mio. kr. på ledelse og 0,7 mio. kr. på klassedannelse. Der vil skulle gennemføres en analyse af, i hvilke skoleditrikter, der vil kunne opnås faglige, organisatoriske og økonomiske fordele af fælles ind- og udskoling mv. Der vil desuden i de enkelte tilfælde af fælles skoledistrikter i kommunen være forskel på potentialet afhængig af den aktuelle klassedannelse, behov for befordring mv., og det samlede potentiale på hele Skole/SFO og klubstrukturen beror derfor også på en nærmere analyse. For begge de nævnte eksempler, og ved evt. andre fælles skoledistrikter, vil der være tale om halvårseffekt for 2018 og derefter helårseffekt fra 2019 og frem (3,0 6,0 mio. kr.).

4 Side4/8 Klassekvotienter (2,0 mio. kr.) Grænsen for klassedeling og oprettelse af nye klasser kan sættes op til lovens grænse på 28 elever frem for nuværende 26 elever. Dette vurderes, at kunne give en besparelse på i alt 2,0 mio. kr. Gode overgange (4,9 6,3 mio. kr.) Gode overgange og sammenhæng mellem dagtilbud og skole kan sikres bedre, og det foreslås, at der igangsættes en analyse som skal afdække, hvordan dagtilbudsområdet mest hensigtsmæssigt kan understøtte denne opgave. Der tages afsæt i, at områderne skal have naturlig sammenhæng til skolerne, så indsatsen omkring overgange optimeres, og der kan skabes de mest vellykkede og sammenhængende forløb mellem dagtilbud og skole og herved understøtte samarbejdet om fx fælles læringsbegreber og tilrettelæggelse af længerevarende samarbejdsforløb om og med børnene. I analysen vil indgå en benchmark af det samlede dagtilbudsområde, og der vil indgå en analyse af et muligt potentiale i pædagogiske deltidsstillinger og/eller, at medarbejdere fra SFO også har timer i dagtilbud, hvilket kan være med til at sikre god overgang fra dagtilbud til SFO/skole. Det vil desuden kunne øge mulighederne for at tilbyde fuldtidsstillinger på området. Det mulige potentiale herfor er med udgangspunkt i, at det nuværende antal pædagoger i SFO i dag har en arbejdstid på mindst 32 timer, der skal afvikles i en SFO åbningstid på 20 timer ugentlig samt det antal timer medarbejderen indgår i skole/undervisning. Frigør man eksempelvis 3 timer om ugen pr. medarbejder, som i stedet anvendes i børnehaverne, anslås der et potentiale på 4,9 mio.kr. Frigør man 4 timer anslås et potentiale på 6,3 mio. kr. Beregningen er baseret på et skoleår med 40 uger. Det vil sige, at ferieperioder, hvor der er længere åben i SFO ikke er medregnet. Differentieret budgetmodel på dagplejen (1,7 mio. kr.) Dagplejen indgår på dagtilbudsområdet som en valgmulighed for forældre, der ønsker et andet pasningstilbud end vuggestue. Dagplejen kan tilbyde nogle andre rammer til børn med særlige behov, som fx for tidligt fødte. Der indgår derfor særskilt budget til pasning af for tidligt fødte i det samlede budget for dagplejen. Ved en ændring af budgetmodellen, så den nuværende model med fast budget fastholdes på den del, der vedrører for tidligt fødte, men for den øvrige del af dagplejen ændres til en model, der svarer til det øvrige dagtilbudsområde, hvor pengene følger barnet, vurderes der at være et potentiale på 1,7 mio. kr. Herved opnås et mere ensartet grundlag for trivsel udvikling og læring for alle børn i et dagtilbud, og som ikke har særlige behov. Vurderingen er baseret på det nuværende antal børn i dagplejen. Takststigninger på klub (1,0 mio. kr.) Roskilde Kommune opkræver 18,14 % af bruttodriftsudgifterne i forældrebetaling. Der kan opkræves 20 % af bruttodriftsudgifterne (lovens maks). Taksten vil dermed stige fra 379 kr. pr. måned til 418 kr. pr. måned (2017- priser). Der vil fortsat kunne ydes fripladser. Ligelig fordeling på fagområder (2,8 5,7 mio. kr.) Som alternativ eller supplement til ovenstående punkter, kan en budgetforbedring gennemføres ved at reducere budgettet med samme procentsats på alle fagområder. En reduktion på 1 % vil resultere i en samlet besparelse på 16,8 mio. kr., fordelt med 10,8 mio. kr. på Skoler, 3,9 mio. kr. på Dagtilbud og 2,1 mio. kr. på Børn og Unge. De ovenstående punkter giver budgetforbedringer på i alt 20,4 23,3 mio. kr. og der resterer derfor 2,8 5,7 mio. kr., når målet er at gennemføre budgetforbedringer på 26,1 mio. kr. Dette svarer til en reduktion af budgettet på 0,2 0,3 %.

5 Side5/8 Hvis hele eller dele af budgetforbedringen vælges ved ligelig fordeling på fagområder, skal det bemærkes, at der også er fremsat et forslag om, at der generelt undlades prisfremskrivning fra 2017 til 2018, ligesom det var tilfældet fra 2016 til Analyser med henblik på effektiviseringer i 2018 eller senere (investeringstankegang) Forebyggende og langsigtet indsats på udsatte børn- og ungeområdet. Fortsat fokus på tidlige og sammenhænge indsatser og øget kvalitet i sagsbehandlingen og på det specialiserede område for udsatte børn, unge og familier. Målet er i endnu højere grad at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Dette skal ske ved en styrket tværfaglig organisering på områder for udsatte børn og unge og en indsats med væsentligt færre sager pr. sagsbehandler. Etablering af sammenhængende tilbud med aflastningspladser og boliger til unge mellem år med handicap Der skal foretages en analyse af mulighederne for at samle aflastningspladser for børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og at etablere boliger til unge mellem år med handicap i Roskilde Kommune. I dag er aflastningen for de 0-6 årige placeret på Bjerget (Skole- og Børneudvalget) og for de 7+ årige på Margrethehøj (Beskæftigelses- og Socialudvalget). Det skal undersøges, om en samlingen af aflastningen kan give en fleksibel kapacitet, og skabe bedre sammenhæng og brug af kompetencer. Roskilde kommune har i dag ikke mulighed for at tilbyde unge handicappede botilbud eller anbringelse på egne institutioner. Derfor skal det undersøges, om det vil være fagligt og økonomisk bæredygtigt at etablere et bosted for unge handicappede i kommunen. Et kommunalt bosted skal bl.a. være med til at sikre gode overgange mellem børne- og voksenområdet, og bidrage til en tilknytning til lokalområdet. Analyse af bygningsmasse på dagtilbud En analyse af bygningsmassen på dagtilbudsområdet, herunder muligheden for evt. at udfase ældre, udgiftstunge ejendomme ved at sammenlægge naboinstitutioner, så der både gives mulighed for en høj faglighed, variation og afveksling i læringsrum, der understøtter det små i det store, men også en optimering i driftsudgifter. Det kan betyde, at der skal ske mindre udbygning på nogle dagtilbud for at andre ejendomme kan udfases.

6 Side6/8 Bilag 1 Økonomitabeller Tabel 1. Udviklingen i budget og regnskab fra 2014 til i dag. Angivet i 1000 kr., 2017-priser Fagområde Oprindeligt budget 2014 Regnskab 2014 Oprindeligt budget 2015 Regnskab 2015 Oprindeligt budget 2016 Forventet regnskab 2016 (pr. 31. oktober) Fælles område Dagtilbud Skoler Specialskoler Børn og unge I alt Tabel 2 Driftsoverførslerne de seneste to år. Angivet i 1000 kr., 2017-priser Fagområde Overførsler Overførsler Dagtilbud Skoler Specialskoler Børn og unge I alt Tabel 3. Budget Angivet i 1000 kr., 2017-priser Fagområde Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Fælles område Dagtilbud Skoler Specialskoler Børn og unge Demografitilførsel (ligger under ØU) I alt Note: Fagområdet Specialskoler er udeladt af grafen på side 1, da området er takstfinansieret og derfor udgør en andel tæt på 0 %.

7 Side7/8 Bilag 2 Benchmark klubområdet Figur 1. Udgift til Klub pr årig der er indmeldt i klub i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret 1 Kilde: ECO nøgletal, Danmarks statistik PAS22 og FOLK1A. Det er antaget at andelen af indmeldte i klub i 2015 var den samme som i Benchmarkgruppen består af Egedal og Frederiksberg, da der ikke er data for de øvrige tre kommuner. 1 I udgiftsbehovet for folkeskolen indgår bl.a. andel af familier i bestemte boligtyper og andel børn i familier med lav uddannelse.

8 Side8/8 Bilag 3 Benchmark dagpleje Figur 1. Bruttodriftsudgifter pr. barn til dagpleje i Roskilde og benchmarkkommuner i Bruttodriftsudgift pr. barn Roskilde Solrød Fredensborg Egedal Køge Frederiksberg 25,2% 24,7% 24,2% 23,7% 23,2% Takst Dagpleje (kr.) Bruttodriftsudgift pr. barn i Dagpleje (kr.) Bruttodriftsudgift pr. barn i vuggestue, Roskilde (kr.) Betalingsandel Dagpleje (%)