NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Økonomiudvalgets område... 1

Transkript

1 Økonomi og Ejendomme Sagsnr Brevid Ref. TKK Dir. tlf NOTAT: forbedringsmuligheder - alle udvalg 17. august 2017 Nedenfor fremgår alle budgetforbedringsnotaterne fra samtlige 7 udvalg i forlængelse af hinanden, som de har indgået på hhv. martsmøderne samt ved udvalgenes budgetdrøftelser i juni og august. Indhold NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Økonomiudvalgets område... 1 NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Kultur- og Idrætsudvalgets område... 6 NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Beskæftigelses- og Socialudvalgets område NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Skole- og Børneudvalgets område NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Plan- og Teknikudvalgets område NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Klima- og Miljøudvalgets område NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Økonomiudvalgets område 16. januar 2017 Baggrund og formål Af tillægsaftale til budgetforliget for 2017 fremgår, at: Forligspartierne konstaterer, at forhandlingsresultatet har en ubalance i overslagsårene. Partierne er derfor enige om at igangsætte en proces med analyse og vurderinger på tværs af organisationen for at frembringe forslag til politisk prioritering med henblik på at skabe balance i Roskilde Kommunes økonomi i kommende år. Roskilde kommunes direktion får derfor til opgave frem til Økonomiudvalgets seminar i januar 2017 at fremkomme med foreløbige vurderinger af tiltag, som vil kunne give et tilstrækkeligt provenu med mindst mulig indvirkning på den kommunale service.

2 Side2/39 Som grundlag har forvaltningen gennemgået driftsbudgettet eksklusiv det brugerfinansierede område på hvert udvalgsområde. I arbejdet med Forberedelse af budget 2018 tages der udgangspunkt i, at der for Økonomiudvalgets område skal peges på potentialer for 8,4 mio. kr. svarende til udvalgets andel af 60 mio.kr. (nettoserviceudgifter). Konklusion På Økonomiudvalgets område udgør udgifterne til administration den langt overvejende del af budgettet (i alt 75 pct.). I analysen peges på budgetforbedringsmuligheder vedrørende nedskrivning af udgifterne til tjenestemandspensioner (3,6 mio. kr.), besparelser på porto og kontotartikler (1 mio. kr.), pulje til uddannelse (0,5 mio. kr.) samt en rammebesparelse på den administrative organisation (3,3 mio. kr.)., regnskab og overførsler Figur 1. Fordeling af ØU budget 2018 på fagområder På Økonomiudvalget område har det oprindelige budget i perioden ligget på hhv. 544,5 mio. kr., 610,2 mio. kr. og 514,7 mio. kr. I både 2014 og 2015 lå regnskabstallet væsentligt under det oprindelige budget, idet de lå på hhv. 493,0 mio. kr. og 514,7 mio. kr. på grund af bl.a. håndteringen af lønpuljer. I 2016 forventes regnskabet at ligge på niveau med det oprindelige budget bl.a. som følge af ændret praksis vedr. puljer. Driftsoverførslerne fra 2015 til 2016 var på 88,1 mio. kr., hvilket var 10,5 mio. kr. højere end året før, og omfatter primært overførsler på fagområdet administrativ organisation. tet i 2017 ligger på niveau med det oprindelige budget i 2016, men er i overslagsårene svagt faldende, når der ses bort fra demografimidlerne, som udmøntes på øvrige udvalg. Uddybet udvikling i budget, regnskab og driftsoverførsler fra kan ses i bilag 1. Benchmark og nøgletal Kommunens egen benchmark viser, at Roskilde Kommunes udgifter til administration ligger på kr. pr. indbygger, hvilket er lavere end udgiftsniveauet blandt kommunerne i Region Hovedstaden, gruppen af benchmarkkommuner samt landsgennemsnittet, men højere end kommunerne i Region Sjælland.. Hvis Roskilde havde samme udgiftsniveau pr. indbygger som de fem udvalgte benchmarkkommuner, ville Roskildes samlede udgift være 39,6 mio. kr. højere i Det svarer til, at udgiftsniveauet ville være 7,6 procent højere. Mulige potentialer til udmøntning af budgetforbedringer på 8,4 mio. kr.

3 Side3/39 Tjenestemandspensioner (3,6 mio. kr.) Vurderingen er, at budgettet til tjenestemandspensioner kan nedskrives med 3,6 mio. kr. på baggrund af de seneste års erfaringer. Porto og kontorartikler (1 mio. kr.) Det er vurderingen, at budgettet kan nedsættes med 1 mio. kr. Uddannelsespulje (0,5 mio. kr.) tet kan nedskrives med 0,5 mio. kr. med uændret aktivitetsniveau Rammebesparelse på administration (3,3 mio. kr.) Et besparelsespotentiale på administrationen dækker både løn- og driftsområdet (ekskl. puljer), idet de udgør en samlet ramme. I budget 2018 er der afsat 440 mio. kr. til løn og drift på konto 6 under fagområdet Administration organisation (ekskl. puljer). En besparelse på 3,3 mio. kr. vil således udgøre 0,75 pct. af de samlede udgifter til løn og drift under konto 6 eller ca. 7 årsværk. Personaleomsætningen i administrationen på ca. 12 procent, hvilet betyder, at ca. 90 personer i administrationen årligt fratræder deres stilling. Analyser med henblik på effektiviseringer i 2018 eller senere (investeringstankegang) Monopolbrud på IT-systemer På grund af forsinkelser forventes tidligst besparelser i Der foreslås analyse af potentialet som en del af arbejdet med monopolbruddet, herunder potentialet i forhold til omlægning af arbejdsgange. Analyse af såkaldt overflødig kontakt mellem borgeren og kommunen Overflødig kontakt kan være borgerhenvendelser, der udspringer af mangelfuld vejledning, uklar kommunikation, manglende forventningsafstemning ved starten af en borgerkontakt etc. Feltet kan analyseres med henblik på optimering af borgerkontakten, så overflødig og for borgeren irriterende kontakt kan undgås, herunder ved brug af øget digitalisering af arbejdsprocesser. Ejendomsoptimering Afledt af sagen vedr. ejendomsområdet. Potentialet forventes efter indledende investering i etableringen af den nye, foreslåede organisering på ejendomsområdet at kunne udmønte sig i langsigtede driftsmæssige besparelser og lokaleoptimering. Muligheder for effektivisering gennem optimal opgaveløsning af administrative opgaver omkring økonomi, løn mv. En analyse skal afdække om opgaveløsningen kan blive mere professionel og effektiv ved: at undgå, at opgaver er placeret, så den enkelte medarbejder/enhed kun få gange skal løse opgaven, så erfaringen og rutinen med den er lille. Der er i mange kommuner arbejdet med administrative fællesskaber, så opgaverne løses, der hvor volumen kan samles, så der skabes et professionelt fagligt miljø omkring opgaven. at der er klare arbejdsgange og processer, f.eks. omkring brug af ERP-systemer, Apps mv.

4 Side4/39 I forbindelse med fællesudbud af ERP-systemer i efteråret 2016 er der mulighed for øget erfaringsudveksling/øget samarbejde mellem kommunerne på nogle af de administrative opgaver. Endelig har KORA netop offentliggjort en analyse, der indikerer, at Roskilde Kommunes administrative forbrug ligger i den højere ende blandt kommunerne, når de samlede udgifter til administration centralt og decentralt medtages. Analyse af mulighederne for øget overblik over den daglige brug af den kommunale bilflåde Den eksisterende bilflåde består af en centralt administreret bilpulje på ca. 126 køretøjer hvor udgifterne til leasing og service afholdes centralt. Køretøjerne i bilpuljen udskiftes efter fast interval. Hertil kommer ca. 170 biler som anskaffet (enten via leasing eller kontantkøb) af de enkelte decentrale institutioner (ekskl. Materielgården). Køretøjerne er primært anskaffet med udgangspunkt i kortsigtede budgetovervejelser på de enkelte institutioner og i fagområderne, mere end ud fra en egentlig helhedsbetragtning af økonomien i dækning af det samlede befordringsbehov. Der findes ingen overordnet dataregistrering, hvorfor det ikke er muligt for beslutningstagerne - centralt eller decentralt - at danne sig et samlet overblik over optimeringsmulighederne i dækningen af kommunens samlede befordringsbehov. Anvendelsen af køretøjerne bygger langt hen ad vejen på manuelle booking- og flådeledelsesprocesser, som ikke skaber merværdi i form af overblik over f.eks. kapacitetsudnyttelsen af kommunens samlede bilflåde og de dertil knyttede driftsomkostninger. Der foreslås igangsat en analyse af kommunens samlede bilflåde med det formål at optimere kommunens samlede befordringsomkostninger (dækkende de samlede driftsomkostninger til køretøjer og godtgørelse til medarbejdere ved kørsel i egen bil).

5 Side5/39 Bilag 1 Økonomitabeller Tabel 1. Udviklingen i budget og regnskab fra 2014 til i dag. budget 2014 Regnskab 2014 budget 2015 Regnskab 2015 budget 2016 Forventet regnskab 2016 (pr. 31. oktober) Fælles område Administrativ organisation Politisk organisation Lønpuljer & tjenestemandspensioner Redningsberedskab Øvrige områder Ældreboliger Udlejningsejendomme I alt Tabel 2 Driftsoverførslerne de seneste to år. Overførsler Overførsler Administrativ organisation Politisk organisation Lønpuljer & tjenestemandspensioner Redningsberedskab Øvrige områder Ældreboliger Udlejningsejendomme 0 0 I alt Tabel Fælles områder Administrativ organisation Politisk organisation Lønpuljer & tjenestemandspensioner Redningsberedskab Øvrige områder Ældreboliger Udlejningsejendomme I alt (eksl. demografimidler) Demografimidler (udmøntes på andre områder)

6 Side6/39 NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Kultur- og Idrætsudvalgets område 16. januar 2017 Baggrund og formål Af tillægsaftale til budgetforliget for 2017 fremgår, at: Forligspartierne konstaterer, at forhandlingsresultatet har en ubalance i overslagsårene. Partierne er derfor enige om at igangsætte en proces med analyse og vurderinger på tværs af organisationen for at frembringe forslag til politisk prioritering med henblik på at skabe balance i Roskilde Kommunes økonomi i kommende år. Roskilde kommunes direktion får derfor til opgave frem til Økonomiudvalgets seminar i januar 2017 at fremkomme med foreløbige vurderinger af tiltag, som vil kunne give et tilstrækkeligt provenu med mindst mulig indvirkning på den kommunale service. Som grundlag har forvaltningen gennemgået driftsbudgettet eksklusiv det brugerfinansierede område på hvert udvalgsområde. I arbejdet med Forberedelse af budget 2018 tages der udgangspunkt i, at der for Kultur- og Idrætsudvalgets område skal peges på potentialer for 3,2 mio. kr. svarende til udvalgets andel af 60 mio. kr. (nettoserviceudgifter). Konklusion Kultur- og Idrætsudvalgets område er overvejende præget af ikke lovbundne opgaver/indsatser, og derfor er der stor prioriteringsfrihed. Der peges på budgetforbedringer med udgangspunkt i de 4 fagområders budgetmæssige størrelse i kombination med viden fra den udarbejdede temaanalyse vedr. kultur, fritid og bibliotek fra sidste år, når der skal gennemføres budgetforbedringer indenfor området på 3,2 mio. kr., regnskab og overførsler Figur 1. Fordeling af KIU budget 2018 på fagområder På Kultur- og Idrætsudvalgets område har det oprindelige budget i perioden været svagt faldende fra 205 mio. kr. i 2014 til 201,2 mio. kr. i I 2014 og 2015 lå regnskabsresultatet på hhv. 197,7 mio. kr. og 200,4 mio. kr. I 2016 forventes det at lande på 200,6 mio. kr. Driftsoverførslerne fra lå på 7,1 mio. kr., mens de året før lå på knap 7 mio. kr., hvilket primært skyldes flerårige projekter som Team Danmark aftalen, Breddeidrætskommuneprojektet og Bandakademiet, der alle er placeret under fagområdet Kulturel virksomhed.

7 Side7/39 tet i 2017 ligger på 200,9 mio. kr. og er stigende i overslagsårene til 206,7 mio. kr. i 2020, hvilket primært skyldes svømmehalsudvidelsen og de afsatte midler hertil til afledt drift. På biblioteksområdet er der et fald i budgettet fra 2016 til 2017, hvilket har baggrund i rammebesparelsen på 1 mio. kr., som er implementeret i 2016 samt fuld implementering af produktivitetsstigninger, som blev vedtaget i forbindelse med budget Uddybet udvikling i budget, regnskab og driftsoverførsler fra kan ses i bilag 1. Benchmark og nøgletal Kommunens egen benchmark viser, at Fritid, Bibliotek, Kultur mv. har et højere udgiftsniveau end alle sammenligningsgrupperne. Hvis Roskilde havde samme udgiftsniveau pr. indbygger som de fem udvalgte benchmarkkommuner, ville Roskildes samlede udgift være 39,7 mio. kr. lavere i Det svarer til, at udgiftsniveauet ville være 17,5 procent lavere. Området er i høj grad karakteriseret ved at omfatte service der ikke er lovpligtigt, men derimod service der prioriteres i kommunen. Museumsområdet bærer en stor del af årsagen til det høje udgiftsniveau og her er hovedforklaringen de kommunale tilskud til Vikingeskibsmuseet, Danmarks Rockmuseum samt Museet for Samtidskunst, som er museer med landsdækkende interesse. Biblioteksområdet, som også bærer en stor del af årsagen til det relativt høje udgiftsniveau i kommunen, er atypisk i Roskilde grundet rollen som centralbibliotek. Mulige potentialer til udmøntning af budgetforbedringer på 3,2 mio. kr. (ca. 1,6 pct. reduktion) Med udgangspunkt i sidste års temaanalyse. Fritidsfaciliteter og fritidsområder (0,9 mio. kr.), ca. 1,6 pct. Reduktion på tilskud til alle haller uanset ejerform og Roskildebadene Reduktion på rammen til grønne områder (stadion og idrætsanlæg) Reduktion spejderhytter / parkunderholdning Folkebiblioteker (0,5 mio. kr.), ca. 0,9 pct. Reduktion af den samlede ramme til biblioteket Kulturel virksomhed (1,2 mio. kr.), ca. 2.2 pct. Reduktion i tilskud til museer og teatre (jf. benchmark og temaanalyse) Reduktion af driftstilskud til foreninger og projekter Reduktion af rammen til Musisk skole / Kulturskolen 1 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. (0,6 mio. kr.), ca. 1,6 pct. Reduktion af rammen til APE-tilskud (nedsættelse af egenbetaling for arbejdsløse, pensionister og efterlønsmodtagere) med 20 pct. Der er tale om en ikke lovbestemt ydelse på aftenskoleområdet (jf. benchmark og temaanalyse) Reduceret tilskudspct. fra 32. pct. til 30 pct. vedr. lokaletilskud til 0,675 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,025 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,9 mio. kr. (ca. 3,5 pct. reduktion) 0,15 mio. kr. (ca. 1 pct. reduktion) 0,15 mio. kr. (ca. 1 pct. reduktion) 0,4 mio. kr. 1 Afventer resultater fra den igangværende analyse vedr. musiske skoler i Roskilde

8 Side8/39 personer over 25 år. (jf. benchmark og temaanalyse) Reducerer rammen til aktivitetstilskud med 1.pct. 0,125 mio. kr. 0,075 mio. kr. I fordelingen mellem fagområder er der taget hensyn til at biblioteket fik en rammebesparelse i forbindelse med budget 2016, og at støtten til museer ligger højt i benchmarkanalysen. Analyser med henblik på effektiviseringer i 2018 eller senere (investeringstankegang) Analyse af de musiske skoler Der er igangsat en analyse af de musiske skoler i Roskilde afledt af budgetforliget Foranalysen blev forelagt på Kultur- og Idrætsudvalget møde i juni 2016 og pegede på, at der skulle igangsættes et videre udviklingsarbejde på musikskoleområdet, som tænkes sammen med det igangværende arbejde med en musikbystrategi. Udviklingsarbejdet forventes afrapporteret til Kultur- og Idrætsudvalget i juni 2017.

9 Side9/39 Bilag 1 Økonomitabeller Tabel 1. Udviklingen i budget og regnskab fra 2014 til i dag. budget 2014 Regnskab 2014 budget 2015 Regnskab 2015 budget 2016 Forventet regnskab 2016 (pr. 31. oktober) Fælles område Fritidsfaciliteter & Fritidsområder Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv I alt Tabel 2 Driftsoverførslerne de seneste to år. Overførsler Overførsler Fritidsfaciliteter & Fritidsområder Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv I alt Tabel Fælles område Fritidsfaciliteter & Fritidsområder Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv I alt

10 Side10/39 NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Beskæftigelses- og Socialudvalgets område 19. maj 2017 Baggrund og formål Af tillægsaftale til budgetforliget for 2017 fremgår, at: Forligspartierne konstaterer, at forhandlingsresultatet har en ubalance i overslagsårene. Partierne er derfor enige om at igangsætte en proces med analyse og vurderinger på tværs af organisationen for at frembringe forslag til politisk prioritering med henblik på at skabe balance i Roskilde Kommunes økonomi i kommende år. Roskilde kommunes direktion får derfor til opgave frem til Økonomiudvalgets seminar i januar 2017 at fremkomme med foreløbige vurderinger af tiltag, som vil kunne give et tilstrækkeligt provenu med mindst mulig indvirkning på den kommunale service. Som grundlag har forvaltningen gennemgået driftsbudgettet eksklusiv det brugerfinansierede område og overførselsudgifter på hvert udvalgsområde. I arbejdet med Forberedelse af budget 2018 tages udgangspunkt i, at der for Beskæftigelses og Socialudvalgets område skal peges på potentialer for 5,9 mio. kr. svarende til udvalgets andel af 60 mio. kr. (nettoserviceudgifter). Konklusion På Beskæftigelses & Socialudvalgets område er der mulige budgetforbedringer og analyser med et samlet potentiale på 5,9 mio. kr. Der peges på konkrete potentialer inden for områderne Voksen/Handicap, Integration og Beskæftigelsesindsats. På beskæftigelsesindsatsen forventes et potentiale fra løntilskud i kommunen, da der i stedet anvendes private løntilskud. Potentialerne på området Voksen/Handicap forventes at kunne opnås gennem omlægning af eksisterende indsats og revisitation. På integrationsområdet kan Kultur- og Integrationspuljen nedlægges. Med udgangspunkt i benchmarking og gennemgang af budget og forbrug på Voksen/Handicap området, peger forvaltningen på en budgetanalyse af området for at sikre budgetoverholdelse i I forlængelse heraf peger forvaltningen på en yderligere analyse af effektiviseringspotentialer fra 2018 og frem, herunder mulighed for forbedret rehabilitering samt en analyse af mulighederne for at samle aflastningspladser for børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og at etablere et nyt botilbud til unge mellem år med handicap i Roskilde Kommune. Der peges desuden på en analyse af mulighederne for en mere fleksibel og optimeret anvendelse af direktørområdets samlede boligkapacitet.

11 Side11/39, regnskab og overførsler mellem årene Figur 1. Fordeling af BSU s budget 2018 på fagområder (inkl. indkomstoverførsler) På Beskæftigelses- og Socialudvalgets område har det oprindelige budget været faldende fra 2014 til 2015 fra mio. kr. i 2014 til mio. kr. i Mens det fra 2015 til 2016 steg med godt 100 mio. kr. Den væsentlige stigning skyldes hovedsageligt en stigning i indkomstoverførslerne som følge af refusionsomlægningen, der trådte i kraft pr. 1. januar Idet der i arbejdet med Forberedelse af budget 2018 ses på potentialer indenfor området nettoserviceudgifter, og en stor del af Beskæftigelses- og Socialudvalgets udgiftsbudget omhandler indkomstoverførsler, er der i bilag 1 udarbejdet en særskilt opgørelse over serviceudgifter under de enkelte fagområder. Det største fagområde målt på nettoserviceudgifter er Voksenhandicapområdet. Det oprindelige budget opgjort på serviceudgifter viser, at budgettet i 2016 (372,2 mio. kr.) lå på niveau med 2014 (372,9 mio. kr.), mens budgettet var lavere i 2015 (363,8 mio. kr.). I både 2014 og 2015 lå regnskabstallet for serviceudgifterne over det oprindelige budget med henholdsvis 22,0 mio. kr. og 24,2 mio. kr. delvist finansieret af overførsler. I 2016 forventes regnskabet at ligge 10,5 mio. kr. over det oprindelige budget, finansieret af tillægsbevilling givet i april. I 2017 ligger budgettet for serviceudgifterne 1,6 mio. kr. over det oprindelige budget i I perioden ligger budgettet stort set på samme niveau som i Driftsoverførslerne mellem årene på Beskæftigelses- og Socialudvalgets område er ganske få, da områdets budget hovedsageligt består af indkomstoverførsler uden mulighed for overførsel. Uddybning af udviklingen i budget, regnskab og driftsoverførsler for nettoserviceudgifterne fra kan ses i bilag 1. Benchmark og nøgletal Kommunens egen benchmark viser, at udgiftsniveauet til voksne med særlig behov 18+ ligger lavere end alle sammenligningsgrupperne. Hvis Roskilde havde samme udgiftsniveau pr. indbyggere i aldersgruppen som de fem udvalgte benchmarkkommuner, ville Roskildes samlede udgift være 41,5 mio. kr. højere i Det svarer til, at udgiftsniveauet ville være 11,8 procent højere.

12 Side12/39 Udgiftsniveauet i sammenligningsgrupperne vedrørende de voksne med særlige behov 18+ har generelt været faldene fra 2010 til 2013 og derefter stabiliseret, dog med et budgetlagt fald i Se bilag 2. I Roskilde Kommune er udgifterne faldende i hele perioden. Mulige potentialer til udmøntning af budgetforbedringer på 5,9 mio. kr. Mindreudgift til løntilskud (serviceudgift hvor kommunen er arbejdsgiver) til forsikrede ledige (0,7 mio. kr.) Der anvendes ikke længere i samme grad som tidligere løntilskud til forsikrede i kommunen (hvor lønudgiften fratrukket løntilskud indgår som serviceudgift), da effekten er lavere end ved private løntilskud og praktikker. Samtidig er den kvote, der tidligere fastlagde et bestemt antal løntilskudsstillinger i de enkelte kommuner, afskaffet. I stedet intensiveres indsatsen for at få oprettet private løntilskud og praktikker, hvor effekten forventes at være højere til gavn for de ledige, og hvor nettoudgiften afholdes af de private virksomheder. Nedlæggelse af Kultur- og Integrationspuljen (0,25 mio. kr.) Puljen støtter aktiviteter, der giver bedre integration af flygtninge og/eller indvandrere. Puljen kan søges af foreninger, grupper, institutioner og enkeltpersoner, som er bosiddende i Roskilde. Puljen anvendes bl.a. til underskudsgaranti til EID-festen og tilskud til fodboldturnering og har tidligere været anvendt til Jobfokus arrangement. Tidligere har der kun været anvendt ca. halvdelen af midlerne. Puljen er derfor reduceret fra 2017 og frem til 0,25 mio.kr. Omlægning af misbrugsbehandling (0,5 mio. kr.) En omlægning af misbrugsbehandling for borgere i dagbehandling med stof- og alkoholmisbrug. Det forudsættes, at der kan tilrettelægges forløb, hvor behandlingen i endnu højere grad foregår i grupper og mindre individuel behandling end i dag. Revisitation af eksterne 108 tilbud (1,5 mio. kr.) Borgere, som har en 108-bevilling er i udgangspunktet i målgruppen til et længerevarende botilbud. En revisitation forudsætter, at der identificeres borgere, som efter et længerevarende ophold i botilbud kan være klar til en mindre indgribende indsats end et længerevarende botilbud. Analyser med henblik på effektiviseringer i 2018 eller senere (investeringstankegang) Analyse af effektiviseringspotentialer på voksensocialområdet fra 2018 og frem (3,0 mio. kr.) I forlængelse af nedenstående budgetanalyse af voksensocialområdet i 2017, analyseres effektiviseringspotentialer fra 2018 og frem, herunder mulige potentialer ved forbedret rehabilitering (3,0 mio. kr.). Etablering af sammenhængende tilbud med aflastningspladser og boliger til unge mellem år med handicap Der skal foretages en analyse af mulighederne for at samle aflastningspladser for børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og at etablere boliger til unge mellem år med handicap i Roskilde Kommune. I dag er aflastningen for de 0-6 årige placeret på Bjerget (Skole- og Børneudvalget) og for de 7+ årige på Margrethehøj (Beskæftigelses- og Socialudvalget). Det skal undersøges, om en samlingen af aflastningen kan give en fleksibel kapacitet, og skabe bedre sammenhæng og brug af kompetencer. Roskilde kommune har i dag ikke mulighed for at tilbyde unge handicappede botilbud eller anbringelse på egne institutioner. Derfor skal det undersøges, om det vil være fagligt og økonomisk bæredygtigt at etablere et bosted for

13 Side13/39 unge handicappede i kommunen. Et kommunalt bosted skal bl.a. være med til at sikre gode overgange mellem børne- og voksenområdet, og bidrage til en tilknytning til lokalområdet. Mulighed for en mere fleksibel og optimal anvendelse af den samlede boligkapacitet De borgerrettede tilbud på sundhed/omsorg og socialområdet ændrer sig konstant. Der er behov for en opdatering af prognoserne for forskellige målgruppers boligbehov for at vurdere mulighederne for en fleksibel og optimeret anvendelse af direktørområdets samlede boligkapacitet. Analyser for at undgå budgetoverskridelser på områder under pres analyse af voksensocialområdet analyse af voksensocialområdet for at skabe budgetoverholdelse i 2017 på området. Området er blandt andet presset af en øget tilgang fra ungeområdet, samt flere borgere med komplekse og sammensatte behov, som har behov for en omfattende indsats. Analysen består af en række områder, herunder borgernes egenbetaling. tet på Voksenhandicapområdet blev i april 2016 tilført 11 mio. kr. i særlig sag om budgetudfordring. tet for 2017 og frem er efterfølgende rettet op med 12 mio. kr., så det svarer til 2016-niveauet (korrigeret budget 2016). tet vurderes at kunne overholdes i 2016, men det er under pres. I 2017 og 2018 forventes en stigende tilgang fra ungeområdet at udfordre budgettet. Udfordringen blev præsenteret på forårsseminaret og budgettet for er efterfølgende teknisk korrigeret med 11,1 mio. kr. årligt for at imødegå den stigende nettotilgang til området. Antal borgere, der modtager en social indsats KORA-undersøgelse KORA har i undersøgt det specialiserede socialområde for de 17 kommuner i Region Sjælland, der indgår i rammesamarbejdet på det sociale område. Undersøgelsen konkluderer, at der er flere voksne handicappede og sindslidende, der bor i botilbud eller modtager støtte i 2014, end der var i Samtidig er den enkelte modtager gennemsnitligt blevet billigere. På voksenområdet er de samlede udgifter steget med 5 procent i de sjællandske kommuner fra 2010 til Antallet af voksne, der bor i botilbud, er steget med 30 procent. Udgiften pr. botilbudsmodtager er faldet med 14 procent i perioden.

14 Side14/39 For Roskilde Kommune viser benchmark med de øvrige kommuner i KKR Sjælland, at kommunens udgifter på voksensocialområdet samlet set ligger under den gennemsnitlige udgift pr. indbygger i Region Sjælland. Antallet af brugere er steget i perioden. Samtidig har kommunen lavere enhedsudgifter på botilbud end gennemsnittet. På trods af den faldende gennemsnitlige udgift og de relativt lavere enhedsudgifter har budgettet siden 2015 været presset af tilgangen på området. Der har fra 2013 til 2015 været en stigning på over 20 % i antallet af borgere, der modtager sociale indsatser. Det er især tilgangen af unge fra det specialiserede børneområdet, der ikke opvejes af tilsvarende afgang på voksensocialområdet og et øget antal borgere med støtte efter 96 (BPA).

15 Side15/39 Bilag 1 Økonomitabeller Tabel 1. Udviklingen i budget og regnskab fra 2014 til i dag. budget 2014 Regnskab 2014 budget 2015 Regnskab 2015 budget 2016 Forventet regnskab 2016 (pr. 31. oktober) Fælles område Integration Dagpenge & løntilskud til forsik. Ledige Voksen og handicap Førtidspension Sygedagpenge Flexjob m.v Kontanthjælp og revalidering Beskæftigelsesindsats Øvrige overførselsindkomster I alt *Fra budget 2016 er indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager flyttet fra fagområdet Øvrige overførselsindkomst til Voksen og handicap. De samlede indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager svarer til ca. 17 mio. kr. Tabel 2. Udviklingen i serviceudgifter - budget og regnskab fra 2014 til i dag budget 2014 Regnskab 2014 budget 2015 Regnskab 2015 budget 2016 Forventet regnskab 2016 (pr. 31. oktober) Fælles område Integration Dagpenge & løntilskud til forsik. ledige Voksen og handicap Førtidspension Sygedagpenge Flexjob m.v Kontanthjælp og revalidering Beskæftigelsesindsats Øvrige overførselsindkomster I alt Tabel 3. Driftsoverførsler på fagområderne de seneste to år. Overførsler Overførsler Integration Dagpenge & løntilskud til forsik. ledige 0 0 Voksen og handicap1) Førtidspension 0 0 Sygedagpenge Flexjob m.v Kontanthjælp og revalidering 0 0 Beskæftigelsesindsats Øvrige overførselsindkomster 0 0 I alt ) I overførslen fra indgik bevilling til hjemløseboliger og særlig overførsel til Kvindekrisecentret til forventet medfinansiering.

16 Side16/39 Tabel Fælles område Integration Dagpenge & løntilskud til forsik. ledige Voksen og handicap Førtidspension Sygedagpenge Flexjob m.v Kontanthjælp og revalidering Beskæftigelsesindsats Øvrige overførselsindkomster I alt Tabel 5. Serviceudgifter Fælles områder Integration Dagpenge & løntilskud til forsik. ledige Voksen og handicap Førtidspension Sygedagpenge Flexjob m.v Kontanthjælp og revalidering Beskæftigelsesindsats Øvrige overførselsindkomster I alt Tabel 6. Myndighedsbudget på Voksenhandicapområdet budget 2016 Korrigeret budget Samlet budget under myndighed

17 Bilag 2 Udgiftsniveau, voksne med særlige behov (ECO-nøgletal 2016) Side17/39

18 Side18/39 NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Skole- og Børneudvalgets område 16. januar 2017 Baggrund og formål Af tillægsaftale til budgetforliget for 2017 fremgår, at: Forligspartierne konstaterer, at forhandlingsresultatet har en ubalance i overslagsårene. Partierne er derfor enige om at igangsætte en proces med analyse og vurderinger på tværs af organisationen for at frembringe forslag til politisk prioritering med henblik på at skabe balance i Roskilde Kommunes økonomi i kommende år. Roskilde kommunes direktion får derfor til opgave frem til Økonomiudvalgets seminar i januar 2017 at fremkomme med foreløbige vurderinger af tiltag, som vil kunne give et tilstrækkeligt provenu med mindst mulig indvirkning på den kommunale service. Som grundlag har forvaltningen gennemgået driftsbudgettet eksklusiv det brugerfinansierede område på hvert udvalgsområde. I arbejdet med Forberedelse af budget 2018 tages der udgangspunkt i, at der for Skole- og Børneudvalgets område skal peges på potentialer for 26,1 mio. kr. svarende til udvalgets andel af 60 mio.kr. (nettoserviceudgifter inkl. demografimidler, som pt. ligger på Økonomiudvalgets område). Konklusion På Skole- og Børneudvalgets område peger forvaltningen på en række konkrete potentielle budgetforbedringsmuligheder. Forslagene er delvist afledt af resultaterne i benchmarkrapporten, hvor Roskilde Kommune på flere områder har vist sig relativt dyrere end sammenligningsgrupperne. Der peges på konkrete tiltag inden for Skole/SFOområdet, Klubområdet og Dagtilbudsområdet og overordnet går tiltagene på ændret struktur/organisering, ændringer af takst/kvotienter til det maksimalt tilladte i loven samt ændrede ordninger i sommerferieperioder. Herudover peges der på analyser med henblik på yderligere effektiviseringer i 2018 og samt i efterfølgende år, primært ud fra en investeringstankegang. Analyserne vedrører ressourceudnyttelsen på det specialiserede område for udsatte børn og unge samt familier, aflastningspladser for børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne samt anvendelse af bygningsmassen på dagtilbudsområdet., regnskab og overførsler Figur 1. Fordeling af SBU budget 2018 på fagområder 13% 23% Dagtilbud Skoler Børn og unge 64% På Skole- og Børneudvalgets område har det oprindelige budget ligget på hhv ,3 mio. kr., 1.637,0 mio. kr. og 1.660,8 mio. kr. i årene I 2014 og 2015 har regnskabsresultatet ligget hhv. 23 og 30 mio. kr. over det oprindelige budget. I begge år blev dette finansieret via overførsler mellem årene. I 2016 forventes regnskabet at blive knap 19 mio. kr. over oprindeligt budget. Driftsoverførslerne har de seneste to år været relativt store, idet de har været på 51,7 mio. kr. og 47,2 mio. kr. Driftsoverførslerne til 2017 forventes at være mere end en halveret.

19 Side19/39 tet for 2017 ligger på niveau med budgettet i 2016 og stigende i overslagsårene, hvilket primært er på grund af den forventede udvikling i demografien. Udvikling i budget, regnskab og driftsoverførsler fra kan ses i bilag 1. Demografi Antallet af 0-5 årige forventes at stige med 9 % fra , mens antallet af 6-16 årige forventes at stige med knap 3 % i samme periode, jf. tabellen nedenfor. Tabel 1. Den forventede udvikling i antallet af 0-5 årige og 6-16 årige årige årige Benchmark og nøgletal Kommunens egen benchmark viser, at udgiftsniveauet på folkeskoleområdet ligger på kr. pr. barn i den skolesøgende alder, hvilket er højere end i alle sammenligningsgrupperne. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som de fem udvalgte benchmarkkommuner, ville Roskildes samlede udgift være 82 mio. kr. lavere i Det svarer til, at udgiftsniveauet ville være knap 9 % lavere. På området vedrørende udsatte børn og unge har Roskilde Kommune udgifter på kr. pr årig i 2015, hvilket er mere end 20 % over udgiftsniveauet i benchmarkgruppen, svarende til at udgiftsniveauet var 57 mio. kr. højere i Roskilde Kommune end i benchmarkgruppen. Niveauet i de resterende sammenligningsgrupper er ligeledes lavere end i Roskilde Kommune. På området vedrørende fritidstilbud (SFO og Klub) har Roskilde Kommune et betydeligt højere udgiftsniveau end sammenligningsgrupperne, hvilket har givet anledning til en nærmere analyse af tallene. Benchmarktallene bygger på ECO-nøgletal, hvor udgifterne til SFO og Klub opgøres pr årig, selvom Klubtilbuddet gælder børn til og med 7. klassetrin. Der er derfor lavet en opsplitning af nøgletallet, som viser, at udgifterne til klubområdet i Roskilde Kommune er relativt høje. I både Roskilde Kommune og benchmarkgruppen er over 70 % af de årige, tilmeldt et klubtilbud. Når udgifterne til området opgøres pr årig, der er indmeldt i klub, er der dog fortsat relativt højere udgifter til området i Roskilde Kommune end i alle sammenligningsgrupperne (bilag 2). Benchmarktallene vedrørende dagtilbud 0-5 år viser, at Roskilde Kommunes udgifter til området ligger på knap kr. pr. 0-5 årig i 2015, hvilket er 1,5 % højere end for benchmarkgruppen. Det svarer til, at Roskildes samlede udgift var 5 mio. kr. højere end benchmarkgruppen i De øvrige sammenligningsgrupper (Region Hovedstaden, Region Sjælland og hele landet) har et højere udgiftsniveau end Roskilde Kommune. Dagplejeområdet er en del af dette benchmarktal og da organiseringen af dagplejen i forhold til det øvrige område kan variere i kommunerne, er det valgt at kigge særskilt på dagplejen. En nærmere analyse viser, at Roskilde Kommunes bruttodriftsudgifter pr. barn i dagplejen ligger relativt højt i forhold til bruttodriftsudgifterne pr. barn i en vuggestue og også højere end i benchmarkkommunerne (bilag 3). Mulige potentialer til udmøntning af budgetforbedringer på 26,1 mio. kr. Sommerferieordning i SFO og Klub (2,0 mio. kr.) Sommerferieordning/fælles SFO/Klub (sommercamp). Der kan indføres 2 uger i sommerferien i SFO og klub, hvor børn og unge samles i færre SFOer og klubber. Der tilbydes lignende ordninger med sommercamp eller tilsvarende

20 Side20/39 sampasning/tilmeldt pasning i benchmark kommunerne Vallensbæk, Hillerød og Kolding. Det bemærkes, at der allerede i dag er samarbejde omkring sommerferieordning i SFO og klub, hvorfor der ikke er et fuldt potentiale, men der forventes en mulig budgetforbedring på 2,0 mio. kr. årligt ved, at der sker en yderligere tilpasning i SFO og klub ift. sommerferieordning i 2 uger. Sampasning i 2 uger i juli for dagtilbud (7,3 mio. kr.) Sampasning i 2 uger i juli for dagtilbud, hvor der kan tilbydes sampasning i ét dagtilbud i hvert af de ti pasningsdistrikter. Sampasning på dagtilbud tilbydes i benchmark kommunerne Vallensbæk og Kolding. Ved fælles sampasning i hvert pasningsdistrikt i to uger om sommeren forventes en mulig budgetforbedring på 7,3 mio.kr. Skole, SFO og klubstruktur (1,5 3,0 mio. kr.) Skole/SFO og klubstrukturen er i dag organiseret i henholdsvis 18 skoledistrikter og 5 klubområder med underliggende afdelinger, der drives efter princippet en skole en klub. Ved et styrket og øget samarbejde mellem skoler, kan der opnås en højere faglighed på de mindre skoler og en bedre anvendelse af ressourcerne på skoleområdet, så kapacitet, ledelse og administration anvendes optimalt. Dette kan også understøtte stærkerer faglige læringsmiljøer. Det kan fx ske ved, at der i områder med naboskoler, der er tæt beliggende, etableres fælles skoledistrikt, så fx en skole rummer indskolingen, herunder SFO, og en anden skole rummer mellemtrin og udskoling. Som eksempel vil man kunne sammenlægge Dåstrup Skole og Peder Syv skole, med indskoling på den ene skole og udskoling på den anden, èn samlet SFO og fælles ledelse. Herved bliver SFO lokaler ledige, brug af faglokaler kan optimeres, og skole/sfo lokaler kan anvendes til klub. Dette kan, udover at medvirke til en optimeret lokaleanvendelse generelt, også styrke samarbejdet mellem skole og klub, hvor der kan arbejdes videre med skoleklubber, hvor klubben er en del af skolen. Potentialet vil ved ovennævnte eksempel være 1,6 mio. kr. Heri indgår ledig kapacitet ved klassedannelse (0,5 mio. kr.), ledelse og administration (1,0 mio.kr.), skoleklubber i skole/sfo lokaler (0,4 mio. kr.) samt afledte udgifter til befordring (-0,3 mio. kr). Potentialet er vurderet på baggrund af forventede elevtal for skoleåret 17/18. Som et andet eksempel vil man kunne organisere fælles indskoling, udskoling, ledelse mv. mellem Baunehøj Skole og Jyllinge skole. Her vurderes potentialet at være 1,7 mio. kr. bestående af 1,0 mio. kr. på ledelse og 0,7 mio. kr. på klassedannelse. Der vil skulle gennemføres en analyse af, i hvilke skoleditrikter, der vil kunne opnås faglige, organisatoriske og økonomiske fordele af fælles ind- og udskoling mv. Der vil desuden i de enkelte tilfælde af fælles skoledistrikter i kommunen være forskel på potentialet afhængig af den aktuelle klassedannelse, behov for befordring mv., og det samlede potentiale på hele Skole/SFO og klubstrukturen beror derfor også på en nærmere analyse. For begge de nævnte eksempler, og ved evt. andre fælles skoledistrikter, vil der være tale om halvårseffekt for 2018 og derefter helårseffekt fra 2019 og frem (3,0 6,0 mio. kr.). Klassekvotienter (2,0 mio. kr.) Grænsen for klassedeling og oprettelse af nye klasser kan sættes op til lovens grænse på 28 elever frem for nuværende 26 elever. Dette vurderes, at kunne give en besparelse på i alt 2,0 mio. kr. Gode overgange (4,9 6,3 mio. kr.) Gode overgange og sammenhæng mellem dagtilbud og skole kan sikres bedre, og det foreslås, at der igangsættes en analyse som skal afdække, hvordan dagtilbudsområdet mest hensigtsmæssigt kan understøtte denne opgave. Der tages afsæt i, at områderne skal have naturlig sammenhæng til skolerne, så indsatsen omkring overgange optimeres, og der kan skabes de mest vellykkede og sammenhængende forløb mellem dagtilbud og skole og

21 Side21/39 herved understøtte samarbejdet om fx fælles læringsbegreber og tilrettelæggelse af længerevarende samarbejdsforløb om og med børnene. I analysen vil indgå en benchmark af det samlede dagtilbudsområde, og der vil indgå en analyse af et muligt potentiale i pædagogiske deltidsstillinger og/eller, at medarbejdere fra SFO også har timer i dagtilbud, hvilket kan være med til at sikre god overgang fra dagtilbud til SFO/skole. Det vil desuden kunne øge mulighederne for at tilbyde fuldtidsstillinger på området. Det mulige potentiale herfor er med udgangspunkt i, at det nuværende antal pædagoger i SFO i dag har en arbejdstid på mindst 32 timer, der skal afvikles i en SFO åbningstid på 20 timer ugentlig samt det antal timer medarbejderen indgår i skole/undervisning. Frigør man eksempelvis 3 timer om ugen pr. medarbejder, som i stedet anvendes i børnehaverne, anslås der et potentiale på 4,9 mio.kr. Frigør man 4 timer anslås et potentiale på 6,3 mio. kr. Beregningen er baseret på et skoleår med 40 uger. Det vil sige, at ferieperioder, hvor der er længere åben i SFO ikke er medregnet. Differentieret budgetmodel på dagplejen (1,7 mio. kr.) Dagplejen indgår på dagtilbudsområdet som en valgmulighed for forældre, der ønsker et andet pasningstilbud end vuggestue. Dagplejen kan tilbyde nogle andre rammer til børn med særlige behov, som fx for tidligt fødte. Der indgår derfor særskilt budget til pasning af for tidligt fødte i det samlede budget for dagplejen. Ved en ændring af budgetmodellen, så den nuværende model med fast budget fastholdes på den del, der vedrører for tidligt fødte, men for den øvrige del af dagplejen ændres til en model, der svarer til det øvrige dagtilbudsområde, hvor pengene følger barnet, vurderes der at være et potentiale på 1,7 mio. kr. Herved opnås et mere ensartet grundlag for trivsel udvikling og læring for alle børn i et dagtilbud, og som ikke har særlige behov. Vurderingen er baseret på det nuværende antal børn i dagplejen. Takststigninger på klub (1,0 mio. kr.) Roskilde Kommune opkræver 18,14 % af bruttodriftsudgifterne i forældrebetaling. Der kan opkræves 20 % af bruttodriftsudgifterne (lovens maks). Taksten vil dermed stige fra 379 kr. pr. måned til 418 kr. pr. måned (2017- priser). Der vil fortsat kunne ydes fripladser. Ligelig fordeling på fagområder (2,8 5,7 mio. kr.) Som alternativ eller supplement til ovenstående punkter, kan en budgetforbedring gennemføres ved at reducere budgettet med samme procentsats på alle fagområder. En reduktion på 1 % vil resultere i en samlet besparelse på 16,8 mio. kr., fordelt med 10,8 mio. kr. på Skoler, 3,9 mio. kr. på Dagtilbud og 2,1 mio. kr. på Børn og Unge. De ovenstående punkter giver budgetforbedringer på i alt 20,4 23,3 mio. kr. og der resterer derfor 2,8 5,7 mio. kr., når målet er at gennemføre budgetforbedringer på 26,1 mio. kr. Dette svarer til en reduktion af budgettet på 0,2 0,3 %. Hvis hele eller dele af budgetforbedringen vælges ved ligelig fordeling på fagområder, skal det bemærkes, at der også er fremsat et forslag om, at der generelt undlades prisfremskrivning fra 2017 til 2018, ligesom det var tilfældet fra 2016 til Analyser med henblik på effektiviseringer i 2018 eller senere (investeringstankegang) Forebyggende og langsigtet indsats på udsatte børn- og ungeområdet. Fortsat fokus på tidlige og sammenhænge indsatser og øget kvalitet i sagsbehandlingen og på det specialiserede område for udsatte børn, unge og familier. Målet er i endnu højere grad at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Dette skal ske ved en styrket tværfaglig organisering på områder for udsatte børn og unge og en indsats med væsentligt færre sager pr. sagsbehandler.

22 Side22/39 Etablering af sammenhængende tilbud med aflastningspladser og boliger til unge mellem år med handicap Der skal foretages en analyse af mulighederne for at samle aflastningspladser for børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og at etablere boliger til unge mellem år med handicap i Roskilde Kommune. I dag er aflastningen for de 0-6 årige placeret på Bjerget (Skole- og Børneudvalget) og for de 7+ årige på Margrethehøj (Beskæftigelses- og Socialudvalget). Det skal undersøges, om en samlingen af aflastningen kan give en fleksibel kapacitet, og skabe bedre sammenhæng og brug af kompetencer. Roskilde kommune har i dag ikke mulighed for at tilbyde unge handicappede botilbud eller anbringelse på egne institutioner. Derfor skal det undersøges, om det vil være fagligt og økonomisk bæredygtigt at etablere et bosted for unge handicappede i kommunen. Et kommunalt bosted skal bl.a. være med til at sikre gode overgange mellem børne- og voksenområdet, og bidrage til en tilknytning til lokalområdet. Analyse af bygningsmasse på dagtilbud En analyse af bygningsmassen på dagtilbudsområdet, herunder muligheden for evt. at udfase ældre, udgiftstunge ejendomme ved at sammenlægge naboinstitutioner, så der både gives mulighed for en høj faglighed, variation og afveksling i læringsrum, der understøtter det små i det store, men også en optimering i driftsudgifter. Det kan betyde, at der skal ske mindre udbygning på nogle dagtilbud for at andre ejendomme kan udfases.

23 Side23/39 Bilag 1 Økonomitabeller Tabel 1. Udviklingen i budget og regnskab fra 2014 til i dag. budget 2014 Regnskab 2014 budget 2015 Regnskab 2015 budget 2016 Forventet regnskab 2016 (pr. 31. oktober) Fælles område Dagtilbud Skoler Specialskoler Børn og unge I alt Tabel 2 Driftsoverførslerne de seneste to år. Overførsler Overførsler Dagtilbud Skoler Specialskoler Børn og unge I alt Tabel Fælles område Dagtilbud Skoler Specialskoler Børn og unge Demografitilførsel (ligger under ØU) I alt Note: t Specialskoler er udeladt af grafen på side 1, da området er takstfinansieret og derfor udgør en andel tæt på 0 %.

24 Side24/39 Bilag 2 Benchmark klubområdet Figur 1. Udgift til Klub pr årig der er indmeldt i klub i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret 2 Kilde: ECO nøgletal, Danmarks statistik PAS22 og FOLK1A. Det er antaget at andelen af indmeldte i klub i 2015 var den samme som i Benchmarkgruppen består af Egedal og Frederiksberg, da der ikke er data for de øvrige tre kommuner. 2 I udgiftsbehovet for folkeskolen indgår bl.a. andel af familier i bestemte boligtyper og andel børn i familier med lav uddannelse.

25 Bruttodriftsudgift pr. barn Side25/39 Bilag 3 Benchmark dagpleje Figur 1. Bruttodriftsudgifter pr. barn til dagpleje i Roskilde og benchmarkkommuner i Roskilde Solrød Fredensborg Egedal Køge Frederiksberg 25,2% 24,7% 24,2% 23,7% 23,2% Takst Dagpleje (kr.) Bruttodriftsudgift pr. barn i Dagpleje (kr.) Bruttodriftsudgift pr. barn i vuggestue, Roskilde (kr.) Betalingsandel Dagpleje (%)

26 Side26/39 NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Plan- og Teknikudvalgets område Baggrund og formål Af tillægsaftale til budgetforliget for 2017 fremgår, at: 16. januar 2017 Forligspartierne konstaterer, at forhandlingsresultatet har en ubalance i overslagsårene. Partierne er derfor enige om at igangsætte en proces med analyse og vurderinger på tværs af organisationen for at frembringe forslag til politisk prioritering med henblik på at skabe balance i Roskilde Kommunes økonomi i kommende år. Roskilde kommunes direktion får derfor til opgave frem til Økonomiudvalgets seminar i januar 2017 at fremkomme med foreløbige vurderinger af tiltag, som vil kunne give et tilstrækkeligt provenu med mindst mulig indvirkning på den kommunale service. Som grundlag har forvaltningen gennemgået driftsbudgettet eksklusiv det brugerfinansierede område på hvert udvalgsområde. I arbejdet med Forberedelse af budget 2018 tages der udgangspunkt i, at der på Plan- og Teknikudvalgets område skal peges på potentialer for 3,1 mio. kr. svarende til udvalgets andel af 60 mio.kr. (nettoserviceudgifter). Konklusion Plan og Teknikudvalgets område omfatter især veje, grønne områder og busdrift. Det er et politisk fastsat mål, at andelen af veje i lav standard skal bringes ned. Som budgetforbedringsmulighed peger forvaltningen på en ligelig fordeling af en rammereduktion på fagområderne (eksklusiv byggemodning, udlejningsejendomme og byfornyelse). Forvaltningen peger på at anvende investeringstankegangen i en hjemtagelse af vejlbelysningsanlæg for at opnå reduktion i de årlige driftsudgifter. Der er vedlagt en konkret business case, som viser det økonomiske rationale., regnskab og overførsler Figur 1. Fordeling af PTU budget 2018 Note: Fordeling efter fagområder, dog således, at fagområdet Veje og Grønne områder, som udgør 66 %, yderligere er delt op i profitcentre (Grønne områder, Natur, Veje, Materielgården og Havnen). På Plan- og Teknikudvalgets område lå det oprindelige budget i omkring 202,5 mio. kr. mens det i 2016 er på 206,1 mio. kr. Regnskabsresultatet lå i 2014 og 2015 på hhv. 198,2 mio. kr. og 191 mio. kr. I 2016 forventes det at blive 210,5 mio. kr. Driftsoverførslerne har de seneste to år ligget på hhv. 11,1 mio. kr. og 12,5 mio. kr.