Fagligt ansvarligt fagdatacenter: De involverede fagdatacentre deltager på lige fod, og hvert center er fagligt ansvarlig for sit område.

Transkript

1 1. Titel Indikatorer for globale klimaforandringer i overvågningen. IGLOO (agronym) 2. Ansøgere og projektansvarlig Projektansøger: Miljøcenter Ringkøbing, Holstebrovej 31, 6950 Ringkøbing Øvrige projektansøgere: Alle øvrige miljøcentre: Miljøcenter Ålborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Miljøcenter Ribe, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Miljøcenter Nykøbing Falster, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde Fagdatacentre: Det marine fagdatacenter, DMU, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde og Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg Fagdatacenter for ferskvand, DMU, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg Fagdatacenter for biodiversitet og terrestisk natur, DMU, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg og Grenåvej 14, 8410 Rønde Fagdatacenter for stofudvaskning og dyrkede arealer, DMU, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg Underleverandører: DHI, Agern Allé 5, 2970 Hørsholm Fagligt ansvarligt fagdatacenter: De involverede fagdatacentre deltager på lige fod, og hvert center er fagligt ansvarlig for sit område. Projektansvarlige En projektgruppe med repræsentation fra miljøcentre og fagdatacentre. 3. Delprogrammer under NOVANA Projektet vedrører delprogrammerne hav/fjord, sø, stofudvaskning og tør natur under NOVANA og refererer direkte til Koordinationsudvalget. 4. Relevans for NOVANA Klimaforandringer er allerede nu synlige i den danske natur på en lang række områder, og fremtidige ændringer i f.eks. nedbør, temperatur og belastningsforhold vil yderligere påvirke natur-

2 og miljøtilstanden. Scenarier for klimaforandringer beskriver entydigt, at de vil øges i årene fremover og potentielt få store konsekvenser. Det er derfor afgørende at kunne dokumentere klimaforandringer i den danske natur for: at kunne beskrive og følge udviklingen i påvirkning og tilstand. at kunne adskille klimaforandringer fra andre udviklingstendenser såsom ikke-klimarelateret ændring i belastning med næringsstoffer. at få øget viden om effekten af et ændret klima. En løbende overvågning af nøgleindikatorer og en øget viden om det komplekse økologiske samspil mellem de påvirkede faktorer er forudsætningen for, at man nationalt og internationalt kan dokumentere de aktuelle påvirkninger og forbedre forudsigelserne af de fremtidige påvirkninger. Dette vil øge mulighederne for tidligt at kunne informere om og tage forholdsregler mod uheldige klimaeffekter og drage nytte af eventuelle positive klimaeffekter. Dette projekt vil fremskaffe grundlaget for en optimering af det fremtidige overvågningsprogram i forhold til dokumentation og beskrivelse af klimaforandringer. I et samarbejde mellem fagdatacentre og miljøcentre vil eksisterende nationale og regionale data blive analyseret for indikatorer på aktuelle klimaforandringer. Erfaringerne fra dette arbejde vil blive sammenholdt med den nationale og internationale viden om klimaforandringer med henblik på at sikre, at de mest relevante indikatorer og målemetoder indgår i overvågningsprogrammet. Projektet er således baseret på en tværgående indsats, som ligger i forlængelse af det tværfaglige arbejde, som allerede er lavet vedrørende klimaforandringer. I denne projektbeskrivelse defineres ordet klimaforandringer som ændringer i klimaparametre og de økologiske konsekvenser af disse ændringer, dvs. der skelnes ikke mellem direkte og indirekte effekter. 5. Formål og baggrund Formål Det ansøgte projekt har til formål at beskrive: hvilke nuværende overvågningsparametre, der er relevante som indikatorer for klimaforandringer af natur og miljø i Danmark. om der er behov for at justere i det nuværende nationale overvågningsprogram for bedre at kunne beskrive klimaforandringer i Danmark. Baggrund Klimaforandringer i Danmark er et højaktuelt emne af flere grunde: Klimaforandringer er allerede synlige og målelige. Klimaforandringer forventes at blive mere markante i den nærmeste fremtid. Klimaforandringer har stor betydning for mange områder i samfundet herunder natur, landbrug, og fiskeri. Klimaforandringer virker gennem en lang række interaktioner, som gør forandringerne vanskelige at fremskrive både med hensyn den tidsmæssige udvikling og deres omfang. Samfundet er først for alvor begyndt at forholde sig til klimaforandringer de seneste år. Det sidste årti har der været en stadig stigende fokus på betydningen af klimaforandringer i Europa. Det har afstedkommet en lang række projekter heriblandt PRUDENCE og BACC. En tværfaglig arbejdsgruppe under Marine Board - European Science Foundation har netop frigivet en rapport om klimaforandringers i det marine miljø i Europa. I Danmark har der også været øget opmærksomhed på klimaforandringer gennem en årrække, og blandt andet har Wilhjelmudvalget

3 publiceret notatet Klimaændringer og mulige effekter på dyre- og plantelivet i danske farvande. Senest er udkommet bogen Vand og vejr om 100 år Klimaforandringer og det danske vandmiljø som et resultat af det tværfaglige forskningsprojekt CONWOY. Forskningsprojektet CONWOY har vurderet den forventede miljøtilstand i Danmark i slutningen af århundredet med udgangspunkt i IPCC s fremskrivning af en række basisparametre: Temperaturen vil stige 3-4 ºC. Nedbøren vil øges 25-50% om vinteren og mindskes 10-25% om sommeren, og der vil komme flere ekstreme nedbørshændelser. Vandstanden vil stige cm (seneste forskningsresultater indikerer op til 70 cm inden for år). Vindstyrken vil øges om vinteren og aftage om forår/efterår, og der vil komme flere ekstreme vindhændelser. Ændringerne vil have en række økologiske konsekvenser for det danske vandmiljø. De vigtigste af disse forventes at blive: Større afstrømning af næringssalte, dvs. øget eutrofiering af søer og kystnære områder. Længere vækstsæson, samt hurtigere vækst og mineralisering/iltforbrug. Markant øget udbredelse og styrke af iltsvind. Større erosion og sedimenttransport. Lavere saltholdighed i kystnære vande. Ændret artssammensætning og generelt mindsket artsdiversitet. Klimaforandringerne påvirker også den landbaserede natur, spildevand, grundvand og atmosfæren. I fremtiden forventes hyppigere ændringer i artssammensætning af flora og fauna i den tørre natur bl.a. som følge af indvandring af nye arter. En af konklusionerne i et nylig afsluttet udredningsarbejde om tilpasning til fremtidens klima i Danmarks er, at ændringerne i klimaet forventes overvejende at have en negativ effekt på arter og den botaniske biodiversitet. Spildevand, grundvand og atmosfæren vil hovedsageligt blive berørt af ændrede mængder og mønstre i nedbøren. De ovenfor beskrevne tegn på klimaændringer er i en vis udstrækning allerede synlige i den danske natur. Således er der konstateret en øget indvandring af nye arter de senere år, forskydninger i sæsondynamikken og en tendens til øget nedbør, som bl.a. modvirker tiltag til reduktion af eutrofiering af miljøet og giver ændrede forudsætninger for planlægningen af spildevandrensningen. Overvågningen af klimaforandringer bør omfatte de parametre, som fremskrivninger viser, er af størst betydning og giver den tydeligste respons. Desuden er det vigtigt at sikre, at overvågningen omfatter parametre, som beskriver de aktuelle klimaforandringer, og den måde klimaforandringer ændrer den anthropogene påvirkning af naturen. De tidligst responderende indikatorer må forventes at være væsentlige beskrivende parametre for den fremtidige udvikling. Til identificering af de første signaler på klimaforandringer er det vigtigt at inddrage miljøcentrenes indgående lokalkendskab til områder og data som dokumenteret af nedenstående observationer. Overvågningsdata fra Midtjylland viser, at temperaturen i ikke-grundvandsfødte søer er steget ca. 2ºC de seneste 10 år, og vindhastigheden om sommeren er svagt aftagende. I samme periode er springlaget i søerne vandret op i vandsøjlen, således at den del af bunden, som potentielt udsættes for iltsvind, er øget væsentligt. I Ringkøbing Fjord har saltholdigheden i vinter været den hidtil lavest registrerede, og som følge deraf var sandmuslingerne tæt på at dø, hvilket ville have haft dramatiske konsekvenser for hele det økologiske system. Erosion og sedimenttransport er formodentlig de klimapåvirkede faktorer, som vil påvirke miljøtilstanden i vandløb mest men de indgår ikke i det nuværende overvågningsprogram.

4 Den hidtidige indsats vedrørende klimaforandringer har været centreret omkring fremskrivning af klimaforandringerne og beskrivelse af betydningen for naturen og samfundet. Denne indsats er endnu ikke blevet fulgt op af en tilsvarende fokusering på, hvordan det sikres, at overvågningen nationalt og internationalt er gearet til denne nye udfordring. Dette projekt vil tage fat i denne problemstilling og falder dermed godt i tråd med anbefalingerne i omtalte bog fra forskningsprojektet CONWOY, det nordiske miljøhandlingsprogram under Nordiske Ministerråd (vejleder naturforvaltere og politikere i bestræbelserne på at optimere naturforvaltningen i Norden i relation til de kommende årtiers forventede klimaforandringer), det nyligt afsluttede udredningsarbejde om tilpasning til fremtidens klima i Danmark og den europæiske arbejdsgruppes rapport: Den fremtidige naturforvaltning bør i højere grad prioritere en klimaintegreret forvaltning af naturen, så der sikres en vidensindsamling og oparbejdning af data om økosystemer, klimapåvirkninger og feedback mekanismer. Den generelle overvågning af miljøtilstanden bør videreføres og evt. udbygges med nye indikatorer, som kan øge viden om klimaforandringer. Der bør udarbejdes en rullende klimatilpasningsstrategi baseret på overvågning, som kan anvendes som afsæt for egentlige handlingsplaner. Myndighederne i den fremtidige miljøplanlægning bør inkludere klimaforandringer som en væsentlig forudsætning for deres forvaltningspraksis. Klimavirkningerne bør inddrages i de fremtidige analyser og revisioner af lovgrundlaget, så de ikke kommer til at skabe problemer for opfyldelsen af de eksisterende målsætninger. Projektet vil således arbejde videre ud fra anbefalingerne i nævnte arbejder ved at trække erfaringerne fra disse ind i et overvågnings- og forvaltningsmæssigt perspektiv. 6. Projektets indhold Projektet omfatter fagområderne hav/fjord, sø, stoftransport og tør natur. Projektet tager udgangspunkt i de data og den faglige viden, som allerede findes i miljøcentrene og fagdatacentrene. Det vil sige den eksisterende store mængde af overvågningsdata og den økologiske indsigt affødt af arbejdet med disse data. Sammenfattende vil projektet bestå af følgende hovedelementer: Indledende workshop Regional dataanalyse - udvælgelse af indikatorer National dataanalyse - udvælgelse af indikatorer Kritisk gennemgang af nuværende overvågning perspektiveret i forhold til klimaforandringer Afsluttende workshop Rapportering/anbefalinger I projektets indledende fase vil der på en workshop blive etableret fælles forståelse for projektet og fastsat retningslinjer for arbejdsgangen ved analyser af regionale og nationale data samt aftalt en fokusering af opgaven inden for de enkelte fagområder. Der vil desuden blive orienteret om seneste nyt inden for overvågning og klimaforandringer i Danmark og Europa. I projektets afsluttende fase vil der blive afholdt endnu en workshop, hvor resultater præsenteres og diskuteres og indholdet i og

5 forløbet af rapporteringen besluttes. Begge workshops starter i plenum, hvorefter der etableres en række fagspecifikke grupper, hvor emner vedrørende de enkelte fagområder behandles. Miljøcentrenes rolle: Identificere indikatorer for klimaforandringer i regionale data (hvert center analyserer max. 3 fagområder). Udarbejde oplæg til fagdatacentrene om udvælgelsen af regionale data til den nationale analyse. Sikre at projektets anbefalinger omkring indikatorer i overvågningen er operationelle. Kommenterer udkast til afsluttende rapport. Fagdatacentrenes rolle: Komme med oplæg til arbejdsgangen for dataanalyser. Identificere indikatorer for klimaforandringer i nationale data (fagdatacentrene fokuserer på hvert sit fagområde). Sikre statistisk dokumentation af den tidsmæssige udvikling af de nationale indikatorer. Skrive bidrag inden for hver sit fagområde til afsluttende rapport. DHI s rolle: Sikre at projektet er opdateret om lignende aktiviteter i andre lande, så de seneste internationale erfaringer bliver inddraget i projektet. Skrive bidrag til afsluttende rapport om status på overvågning og klimaforandringer i Europa. På baggrund af indledende regionale dataanalyser udvælges de indikatorer, som på nationalt plan vurderes at være mest følsomme for og indeholde mest informationsværdi om klimaforandringer. I denne proces er den lokale viden i miljøcentrene afgørende bl.a. vedrørende hvilke data, der af den ene eller anden grund ikke bør medtages i den landsdækkende analyse f.eks. bør grundvandfødte søer ikke indgå i en evt. analyse af temperaturudviklingen i danske søer. Denne sortering af data vil reducere støjen og dermed øge følsomheden af analysen, hvilket er af stor betydning for at kunne identificere tendenser til klimaforandringer på så tidligt et stadie som muligt. Fagdatacentrene vil bidrage med generel viden om klimaforandringer, erfaring med og tilgang til værktøjer til analyse af store datamængder med inddragelse af den nødvendige statistik. De landsdækkende analyser vil fremhæve mulige indikatorer, der på nationalt plan allerede har responderet på klimaforandringerne. Analyserne vil dermed også pege på hvilke indikatorer, det er væsentligt at fokusere på i overvågningsprogrammet, så det bedst muligt kan dokumentere og beskrive klimaforandringer. Der er som udgangspunkt lagt op til, at den regionale analyse går forud for den nationale analyse. Der er dog ikke noget til hinder for, at arbejdsgangene forløber parallelt i de tilfælde, hvor det anses for at være den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Baseret på analyserne af eksisterende data vil fagdatacentre og miljøcentre vurdere, hvorvidt de parametre, som indgår i det nuværende overvågningsprogram er dækkende til at beskrive og dokumentere klimaforandringer. Dette vil højst sandsynlig føre til forslag om, at nye parametre indbygges i et kommende overvågningsprogram, evt. at nye målemetoder tages i brug, og at eksisterende parameter analyseres i nye sammenhænge. Eksempler på det sidste kunne f.eks. være at kigge efter udviklingstendenser i ratioen mellem kulde- og varmetilpassede arter, ratio mellem bund- og overfladelevende akvatiske organismer og tidsforskydning i sæsonudvikling af parametre. Afslutningsvis vil de vigtigste resultater fra dataanalyserne blive præsenteret i en rapport, som vil munde ud i en anbefaling til en optimering af det nationale overvågningsprogram i forhold til at kunne beskrive og dokumentere klimaforandringer i den danske natur. Rapporten vil blive udformet

6 på baggrund af bidrag fra de enkelte fagdatacentre og DHI i forhold til en skabelon. Rapporten vil blive sammenskrevet i et samarbejde mellem projektgruppen (se under projektorganisering), fagdatacentrene og DHI, og et udkast vil blive rundsendt til kommentering i miljøcentrene. 7. Resultater/produkter Hovedresultatet af dette projekt vil være den afsluttende rapport, som vil indeholde anbefalinger til, hvordan et kommende nationalt overvågningsprogram kan optimeres med henblik på at kunne dokumentere og beskrive klimaforandringer. Rapporten vil omfatte følgende hovedelementer: Udvalgte resultater af dataanalyser af tidsmæssig udvikling af indikatorer. Anbefalinger til hvilke af de analyserede indikatorer, som er mest følsomme for og har størst informationsværdi om klimaforandringer. Anbefalinger til hvordan indikatorer i den eksisterende overvågning bedst indgår i den fremtidige overvågning med henblik på at kunne dokumentere klimaforandringer. Anbefalinger til hvilke nye indikatorer, målemetoder og sammenstilling af eksisterende indikatorer, som med fordel kan inddrages i overvågningen på en måde, så overvågningen er operationel. Øget viden om klimaforandringer, som bl.a. bør inddrages i det kommende arbejde med vandplaner. Etableringen af et netværk med fokus på klimaforandringer, som hurtigt vil kunne aktiveres, udvides og fokuseres, hvis der efterfølgende skulle blive behov for det. Der er en høj grad af sikkerhed for, at projektet vil kunne bidrage til en optimering af overvågningen i forhold til dokumentation og beskrivelse af klimaforandringer. Dette skyldes, at projektet baseres på eksisterende data, at der allerede er tydelige tegn på klimaforandringer for en række parametre, samt at de nødvendige faglige kompetencer er til stede i ansøgergruppen. Projektet er kendetegnet ved at omfatte en lang række fagområder og rumme supplerende kompetencer. Det giver mulighed for synergieffekt i arbejdsprocessen og vil sikre, at mange facetter af problemstillingerne vil blive inddraget, og at udvælgelsen af indikatorer, dataanalyser og anbefalinger i den afsluttende rapport vil være baseret på et bredt og fagligt solidt grundlag.

7 8. Overordnet tidsplan med milepæle Tidsplan Milepæle Deltagere Medio august Projektopstart og planlægning Projektgruppe Primo oktober Indledende workshop Repræsentanter fra miljøcentre, fagdatacentre og DHI Primo december Regionale dataanalyser afsluttet og Miljøcentre indikatorer udvalgt Primo februar Nationale dataanalyser afsluttet Fagdatacentre og indikatorer udvalgt Ultimo februar Afsluttende workshop Repræsentanter fra miljøcentre, fagdatacentre og DHI Primo april Udkast til rapport Projektgruppe og tovholdere fra fagdatacentre og DHI Primo maj Endelig rapport Projektgruppe 9. Projektorganisering Projektleder Jens Würgler Hansen, Miljøcenter Ringkøbing Projektgruppe Jens Würgler Hansen, Miljøcenter Ringkøbing (projektleder) Mads Nedergaard, Miljøcenter Ringkøbing (sekretær) Flemming Skov, DMU (Kalø) Faglige tovholdere En repræsentant fra hvert af de deltagende fagdatacentre. En repræsentant fra fire miljøcenter fordelt mellem centrene så fagområderne hav/fjord, sø, stoftransport og tør natur er repræsenteret. Jesper Andersen, DHI. Projektgruppen er øverst ansvarlig for projektet og står for at arrangere de to workshops samt at drive projektet i al almindelighed. Projektgruppen er desuden overordnet ansvarlig for budgettet og den afsluttende rapportering. Tovholderne er ansvarlige for, at der bliver lavet de beskrevne dataanalyser inden for de respektive fagområder dels regionalt (miljøcentre) og dels nationalt (fagdatacentre). Tovholderen fra DHI er ansvarlig for, at projektet er opdateret i forhold til internationale klimaaktiviteter ikke mindst i regi af Det Europæiske Miljøagentur. Tovholderne fra fagdatcentrene og DHI er desuden ansvarlige for, at der bliver leveret bidrag fra de respektive fagområder til den afsluttende rapport. Tovholderne fungerer som bindeled inden for deres fagområde og som bindeled mellem projektgruppen og de øvrige deltagere i projektet.

8 11. Referencer Wilhelm-notatet Klimaændringer og mulige effekter på dyre- og plantelivet i danske farvande. Gustavson K. (ed.), Udredningsrapport Skov, F., Svenning, J.-C. and Normand, S. (2006). Sandsynlige konsekvenser af klimaændringer på artsudbredelser og biodiversitet i Danmark. - Potentielle konsekvenser af klimaændringer for artsudbredelser og biodiversitet i Danmark med karplanter som eksempel. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt ISBN CONWOY-bogen Vand og vejr om 100 år Klimaforandringer og det danske vandmiljø. Søndergård M., Kronvang B. og Sand-Jensen K. (eds.), Miljøhandlingsprogram Nordisk Miljøhandlingsprogram IPCC-rapport Climate change The IPCC 4th assesment report, European Science Foundation rapport Impacts of climate change on the European marine and coastal environment. Philippart CJM (ed.), Marine Board Position Paper, 2007 (final draft).