Min Stue, Min Børnehave

Transkript

1 Min Stue, Min Børnehave - andetsproglig udvikling gennem en bevidst sprogbaseret pædagogik

2 Oversigt 1. Min baggrund 2. Om læring, sprog og kontekst og hvordan de hænger sammen 3. Min Stue, Min Børnehave - Eksempler på praktisk anvendelse 4. Spørgsmål og diskussion 2

3 1. Min baggrund Personlige og faglige baggrund Nuværende forskningsprojekt ved DPU: faget Dansk som andetsprog i folkeskolen 3

4 Personlige og faglige baggrund Flersproglig opvækst Boston University (2000) B.A. German Language and Litterature, B.S. ESL and Bilingual Education Københavns Universitet (2007) Cand. Mag. Pædagogik DPU (~2012) Ph.d. projekt om DSA i folkeskolen Udlandsophold ved University of Sydney 4

5 Nuværende forskning: Faget Dansk som andetsprog i folkeskolen At undersøge folkeskolefaget DSA Dets rekontekstualisering Lærere og eleverne og de sproglige interaktioner Hvilken viden / vidensformer værdsættes Hvilket læringssyn i hhv. FM og i praksis Datakilder: Fælles Mål (dansk som andetsprog, historie) Praksiseksempel 5

6 Emnet, Sat Ud DSA i Historiefaget Storkøbenhavn 5. klasse m. ca. 17 elever 14 er DSA-børn 3 lærere: DSA koordinator Histore Dansk (DSA) Interaktivt multimediemateriale: Sat Ud 6

7 2. Om læring, sprog og kontekts Læring som socialt og kulturelt betinget fænomen Et systemisk og funktionelt perspektiv på sprog Sammenhængen mellem sprog og kontekst Forskellige kontekster, forskellige registre 7

8 Læring som socialt og kulturelt betinget fænomen Solicalkonstruktivistisk perspektiv Vygotsky, Lave & Wenger, Bruner, Gee, van Lier Udfordringen: Læring som situeret & uadskillelig fra konteksten, dvs. det ydre sociale skaber den indre mentale udvikling At vende fokus fra processer og strukturer til sociale interaktioner Sprog som et socialt værktøj 8

9 Læring som socialt og kulturelt betinget fænomen Hvordan lærer vi sprog? intellektuelt eksperimenterende imitativt 9

10 Læring som socialt og kulturelt betinget fænomen Hvad kræver det så af pædagogikken? fokus på sprogets form rum for hypoteseafprøvninger masser af input som kan imiteres Desuden - fokus på elevens intersprogs-udvikling! 10

11 Læring som socialt og kulturelt betinget fænomen Tale er vigtigt! Skaber grundlag for sprogindlæring Giver mulighed for (ægte) interaktion For at lære skal man gøre (øve sig i at bruge sproget) Fokus på hvordan sproget virker

12 Et systemisk og funktionelt perspektiv på sprog (SFL) Et sprog til at tale om sprog Synliggørelse af hvordan sproget fungerer 12

13 Sammenhængen mellem sprog og kontekst en lille øvelse I en gruppe på 4 læs jeres overskrift brug 5 minutter på at snakke/skrive 13

14 Sammenhængen mellem sprog og kontekst en lille øvelse Min bedste kop te nogensinde! Hvordan man laver en rigtig kop te? Hvad er te? Den lille forgylte tekande Koffein! skurk eller redning? 14

15 DANMARKS PÆDAGOGISKE Sammenhængen mellem sprog og kontekst Tekst 1: denne nej, det dur ikke den bevæger sig ikke prøv at ja, den gør lidt det vil ikke.. det dur ikke det er ikke metal de her er de bedste nu går det stærkt Tekst 2: Vi prøvede en pind og en blyant og en metalting og et stykke plastik. Magneten sad ikke fast på pinden men den der metalting virkede Tekst 3: I vores eksperiment skulle vi finde ud af hvad en magnet tiltrækker. Eksperimentet viste at,en magnet tiltrækker nogle metaller. Den tiltrak metalspånerne, men ikke plastik eller pinden. Tekst 4: En magnet er et stykke metal som er omgivet af et usynligt kraftfelt som påvirker ethvert magnetisk materiale til sig. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. 15

16 Forskellige kontekster, forskellige registre De tre registervariabler Kommunikationsfeltet hvad er emnet / hvad handler beskeden om? Kommunikationsrelationen relationen mellem taleren og lytteren / skriveren og læseren Kommunikationsmåden struktur og måde beskeden kommer igennem på 16

17 Forskellige Kontekster, Forskellige Registre (Martin Et Registerkontinuum (kommunikationsfeltet) Emne/indholdet i sproget: Hverdagsemner Specialiserede emner Tekniske emner Menneskelige/konkret Ikke-menneskelige/abstrakt (kommunikationsrelationen) Forholdet mellem samtalens partnere: Uformel/familiær Neutral Formel/mindst kontakt (kommunikationsmåden) Kommunikationskanalen: mest talt tale på skrift mest skreven spontant og skrift på tale alment / uden for tid Sprog ledsager handling sprog som reflektion

18 Hvordan kommer man fra venstre til højre? Give børn mulighed for at øve sig i at bruge sproget aktivt og agere ekspert Give børn de sproglige ressourcer dertil, ved at sætte ord på hvordan sproget ændrer sig

19 Tilrettelægge øvelser og leg langs kontinuumet (kommunikationsfeltet) Emne/indholdet i sproget: Hverdagsemner Specialiserede emner Tekniske emner Menneskelige/konkret Tekst 1: denne Ikke-menneskelige/abstrakt Tekst 3: I vores nej, det dur ikke (kommunikationsrelationen) eksperiment skulle vi den bevæger Forholdet sig mellem finde samtalens ud af hvad partnere: en ikke magnet tiltrækker. Uformel/familiær Neutral Formel/mindst kontakt (kommunikationsmåden) Kommunikationskanalen: Tekst 2: Magneten Tekst 4: En magnet er et tiltrak ikke pinden stykke metal som er men den tiltrak mest talt tale på skrift omgivet af et mest usynligt skreven spontant blyantspidseren og skrift på tale kraftfelt alment... / uden for tid Sprog ledsager handling sprog som reflektion

20 Forskellige kontekster, forskellige registre hvor ligger jeres te-tekster? (kommunikationsfeltet) Emne/indholdet i sproget: Hverdagsemner Specialiserede emner Tekniske emner Menneskelige/konkret Ikke-menneskelige/abstrakt (kommunikationsrelationen) Forholdet mellem samtalens partnere: Uformel/familiær Neutral Formel/mindst kontakt (kommunikationsmåden) Kommunikationskanalen: mest talt tale på skrift mest skreven spontant og skrift på tale alment / uden for tid Sprog ledsager handling sprog som reflektion 20

21 3. Eksempler på praktisk anvendelse The Teaching-Learning Circle Min Stue, Min Børnehave 1. Et fælles udgangspunkt at skabe kontekst 2. Modellering og dekonstruktion 3. Fælles konstruktion 4. Selvstændig konstruktion og evaluering 21

22 The Teaching-Learning Circle 22

23 Min Stue, Min Børnehave Orientering i den institutionelle kontekst Udvikling af børns observationsevner Forståelse af institutionen og dens daglige rutiner Fortrolighed med et nyt miljø 23

24 New Arrivals Program - Teaching-Learning Cycle 1. Opbygge emnet 2. Modellering / / skabe kontekst dekonstruktion 4. Selvstændig konstruktion 3. Fælles konstruktion

25 25

26 Oversigt over sproglige træk Tekst i kontekst Sprog Genre Felt Relation Måde Udforske: -Observere / kommentere - enkle beskrivelser af billeder / fotos Lytte til, fortolke og deltage i talte (og skrevne?) -Instrukser -Procedure Organisere beskrivelser: -Emneord Organisere instrukser: -handlingsudsagnsord Udvide information: - bindeord Hverdags ordforråd: -Konkrete navneord -Egennavne Nom.grupper med -tal -beskrivere Handle-udsagnsord Deltagere (hvem/hvad) Udveksle information vha. grundlæggende grammatiske strukturer: -Give information vha instrukser og erklæringer -Svare på og få informationer via spørgsmål (ja/nej, hv- ) Tempus: -nutid -enkel datid Verbets bøjning Verbets position i hhv erklæring og bydeform Visuel literacy: - lister Udvikle sammenhæng: -referenceord -pronominer Omstændigheder: -sted (hvor) -med hvad udtale 26

27 1.Opbygge feltet at skabe kontekst Formål Forbindelser til børnenes viden Skabe et fælles udgangspunkt Udvikle forståelse af hverdagen og sproget relateret til stuen / institutionen 27

28 1.Opbygge feltet at skabe kontekst Eks. : Morgenrutinen Brainstorm ting man tager med, derefter navngive og sortere Tale om instrukser og at de fortæller hvad vi skal og bruger udsagnsordet først (bydeform) konstruere en morgenrutine for stuen i fællesskab 28

29 1.Opbygge feltet at skabe kontekst Eks. Stuens ordforråd (navneord og handlinger) Navngive ting/ områder vha skilte/billeder Tegne / billeder af sig selv/familien og fortælle Sammenligne billeder af stuen (find fejlen) Følge instrukser i f.eks. at farve et billede / farve med tal Simon Says og andre instrukslege 29

30 2. Modellering og dekonstruktion Formål: Voksne som rollemodeller for tale Udvikle et fælles (meta-) sprog Udvikle børnenes forståelse af formålet, strukturen og sproglige træk ved enkle sætninger til at beskrive 30

31 2. Modellering og dekonstruktion Eks. Hvad er en beskrivelse? Hvilket sprog skal man bruge for at tale om en beskrivelse? Deltagere - Hvem? Handling - Hvad laver han/hun? Omstændigheder Hvor? Med hvad/hvem? Enkle nominalgrupper (med tal / beskrivere / pronominer) Forskelle på denne type tekst og andre, f.eks. en fortælling 31

32 2. Modellering og dekonstruktion Eks. Lydoptagelser af forskellige beskrivelser af billeder / fotografier Lave det til en leg at pege på hvad der beskrives Sætte forskellige billeder/beskrivelser i rækkefølge Eks. Lave plancher/kort med relevant ordforråd Handlingsord Omstændigheder (forholdsord, med hvad/hvem) 32

33 2. Modellering og dekonstruktion Eks. Konstruere enkle beskrivende sætninger vha. billeder Snakke om hvad der ellers kunne stå: udskifte en plads af gangen 33

34 3. Fælles konstruktion Formål: Mulighed for at øve og eksperimentere med de nye sproglige træk og ordforråd Bruge de sproglige ressourcer lavet i 1. og 2. Udvide fortrolighed med stuens kultur og rutiner Sidste trin inden børnene selv laver en beskrivelse! 34

35 3. Fælles konstruktion Eks. Sammen med pædagogen laver børnene en beskrivelse (lydoptagelse) af et billede Børnene eksperimenterer med de nye sproglige mønstre Pædagogen stilladserer børnenes ordvalg inden det endeligt skrives ned / optages 35

36 4. Selvstændig konstruktion og evaluering Formål Selvstændig brug af de lærte sproglige træk Fortrolighed med beskrivelser og at beskrive Evaluering refleksion 36

37 4. Selvstændig konstruktion og evaluering Børn vælger selv en tegning / et billede som de selv beskriver I fællesskab opstilles kriterier for beskrivelsen hvem, hvor, hvad laver, to beskrivere osv. (Evt. fælles-) Evaluering på baggrund af kriterierne Huskede du at sige hvem er med i billedet? Børn kan hjælpe hinanden med at se hvad de har gjort godt (give og modtage kritik) Refleksion Sad du fast? Hvor? Hvordan kom du videre? 37

38 Oversigt over sproget i min stue Tekst i kontekst Sprog Genre Felt Relation Måde Udforske: -Observere / kommentere - enkle beskrivelser af billeder / fotos Lytte til, fortolke og deltage i talte (og skrevne?) -Instrukser -Procedure Organisere beskrivelser: -Emneord Organisere instrukser: -handlingsudsagnsord Udvide information: - bindeord Hverdags ordforråd: -Konkrete navneord -Egennavne Nom.grupper med -tal -beskrivere Handle-udsagnsord Deltagere (hvem/hvad) Udveksle information vha. grundlæggende grammatiske strukturer: -Give information vha instrukser og erklæringer -Svare på og få informationer via spørgsmål (ja/nej, hv- ) Tempus: -nutid -enkel datid Verbets bøjning Verbets position i hhv erklæring og bydeform Visuel literacy: - lister Udvikle sammenhæng: -referenceord -pronominer Omstændigheder: -sted (hvor) -med hvad udtale 38

39 Sproglig udvikling vha. en bevidst sprogbaseret pædagogik 1. Opbygge emnet 2. Modellering / / skabe kontekst dekonstruktion 4. Selvstændig konstruktion 3. Fælles konstruktion

40 Spørgsmål og Diskussion Ideer til aktiviteter (og hvilken fase de tilhører)? Hvad gør I allerede i jeres hverdag (hvilke af de 4 stadier i circlen )? / Hvad mangler? Hvilke sproglige fokusområder kan relativt nemt inddrages? Interessante pointer / A-ha -oplevelser? 40

41 Tak for i dag! [email protected] 41

42 Referencer Andersen, T. H. og Smedegaard, F. (2005). Hvad er meningen? Odense: Syddansk Universitetsforlag. Bernstein, B. (1977). Class, codes and control volume 3 Towards a theory of educational transmissions, 2nd edition. London: Routledge & Kegan Paul. Bernstein, B. (1996). Pedagogy, symbolic control and identity theory, research, critique. London: Taylor & Francis Publishers, Ltd. Bruner, J. (1970). Uddannelsesprocessen (C.M. Gyde Poulsen, Trans.). København: Gyldendal. Bruner, J. (1998). Uddannelseskulturen (S. Søgaard, Trans.). København: Munksgaards Forlag. Christie, F. (1989). Language development in education. In R. Hasan og J. R. Martin (Eds.), Language development: learning language, learning culture - Meaning and choice in language: studies for Michael Halliday (pp ). Norwood: Ablex Publishing Corp. Gee, J. P. (1992). Social Mind: Language, Ideology and Social Practice. London: Bergin and Garvey. Gibbons, P. (2002). Scaffolding language scaffolding learning Teaching second language learners in the mainstream classroom. Portsmouth: Heinemann. Gibbons. P. (2005). Mediating learning through talk teacher-student interactions with second language learners. In I. Lindberg og K. Sandwall (Eds.), Språket och kunskapen Att lära på sitt andraspråk i skola och högskola (pp. 7-26). Göteborg: Institutet för svenska som andraspråk, Göteborg Universitet. Gibbons. P. (2006). Bridging discourses in the ESL classroom students, teachers and researchers. London: Continuum. Gimbel, J. (1992). Modersmål og andetsprog - to-sproget undervisning for to-sprogede elever. Dokumentation om indvandrere 1 (marts 1992). København: Mellemfolkeligt Samvirke. Gitz-Johansen, T. (2006). Den multikulturelle skole integration og sortering. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. 42

43 Halliday, M. A. K. (1994). An introduction to functional grammar (2 nd ed.). London: Edward Arnold. Halliday, M. A. K. (1995). Language and the theory of codes. In A. R. Sadovnik (Ed.), Knowledge and pedagogy: the sociology of Basil Bernstein (pp ). London: Ablex Publishing Corp. Hedeboe, B., og Polias, J. (2000). Et sprog til at tale om sprog - Om funktionel grammatik og genrepædagogik i Australien. In: K. Esman, et. al. (Eds.), Dansk i dialog. København: Dansklærerforeningen. Holmen, A. (1997). Dansk som andetsprog positioner og antagelser i uddannelsesdebatten. Sprogforum, 9(3). Holmen, A. (2000). Dansk som andetsprog udvikling af et fagområde. Retrieved February 13, 2007, from Martin, J. og Rose, D. (2005). Designing literacy pedagogy: scaffolding democracy in the classroom. In, R. Hasan, C. Matthiesen, J. Webster (Eds.), Continuing discourse on language A functional perspective, vol. 1 (pp ). London: Equinox Publishing, Ltd. Martin, J. (1992). English text: System and structure. Amsterdam: Benjamins.Moldenhawer, B. (2001). En bedre fremtid? : skolens betydning for etniske minoriteter. København: Hans Reitzels Forlag. Martin, J. (2000). Analysing genre: functional parameters. In F. Christie og J. Martin (Eds.), Genre and Institutions Social processes in the workplace and school (pp. 3-39). New York: Continuum International Publishing Group. Martin, J. (2006). Mentoring semogenesis: genre-based literacy pedagogy. In F. Christie (Ed.), Pedagogy and the shaping of consciousness (pp ). New York: Continuum International Publishing Group. Moldenhawer, B. (2004). Kulturelle dilemmaer i en skole for alle. In M. Hermansen og E. Jensen (Eds.), Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv (pp ). København: Alinea. Mulvad, R. (2006). Sprog og skole en introduktion til pædagogisk funktionel lingvistik. AGORA tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner, 9. Retrieved December 10, 2006, from Mulvad, R. (2009). Sprog i skole Læseudviklinende undervisning i alle fag. København: Alinea. 43