Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni Uddannelse.

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Kolding Hf og VUC Hf Historie B Michael Bork Hold Hi2b 1608 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Forløb 0 Forløb 1 Introduktion til historiefaget Antikken Forløb 2 Europæisk middelalder Forløb 3 Forløb 4 Renæssance og reformation Enevælde og oplysningstid Forløb 5 Revolutionernes epoke Forløb 6 Forløb 7 Verdenskrigene Den Kolde Krig Side 1 af 12

2 Forløb 0 INTRODUKTION TIL HISTORIEFAGET Kompendiet Introduktion til historiefaget. Kompendiet er skrevet ud fra Sofie Reimick m. fl.: Kultur og samfund en grundbog til kultur og samfundsfagsgruppen på HF s Uddrag fra en dansk historiebog om den tyske besættelse Tale holdt af Anders Fogh Rasmussen på 60-årsdagen for den 29. august 1943 Omfang: 5 x 90 min. : Hvad er historie?, en præsentation af historiefagets genstandsområde, en præsentation af historiefagets centrale begreber, en præsentation af fagets metoder Begreber: Afsender, aktør, autencitet, brug og misbrug af historien, budskab, den store og den lille historie, første-/andenshåndskilde, historiefagets genstandsområde, historiefagets genstandsfelter, historisk kontekst, historisk tid, forhistorisk tid, formål, kausalitet, kilder, kildekritik, kronologi, levn/beretning, metode, modtager, periodisering, synspunkt, synsvinkel, struktur, tilblivelsessituation, repræsentativitet, primær/sekundær kilde, tendens, troværdighed, direkte og indirekte årsager, Væsentligste Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle. Side 2 af 12

3 Forløb 1 ANTIKKEN Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv, afsnittet Det gamle Grækenland, herunder Hvad er antikken, Hellenernes land, Mykensk tid 1600 til 1100, Den græske polis fra 750 til 300, Grækernes kolonier, Samfundet i Athen, Tyranni, aristokrati, demokrati, Athens demokrati og Det antikke Grækenland og eftertiden samt afsnittet Romerriget, herunder Den tidlige bystat 753 til 300, Republikkens styreform, Hvem bestemte i Rom?, Kampen mellem patriciere og plebejer, Patroner og klienter, Fra bystat til verdensmagt, De puniske krige 264 til 146, Rom som Middelhavsverdenens hersker, Årsager og konsekvenser, Rigdom og slaver forandrer samfundet, Republikkens undergang ca. 107 til 14, Triumvirater og Cæsars diktatur, August den første Cæsar, kejsertiden fra 14 til 193, Romerrigets højdepunkt, Romaniseringen, Romerriget, germanerne og Danmark, Grænserne trues soldaterkejserne , Stabilisering og sammenbrud , Fra Rom til Konstantinopel, Kristendommens sejr og Folkevandringerne opløser riget i vest. Interview med Mogens Hermann Hansen: Om den græske bystat og Om det direkte demokrati fra Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv Interview med Jesper Carlsen: Hvem bestemte i Rom? og Hvorfor vandt Rom altid sine krige? fra Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv Perikles om Athens demokrati, Den gamle oligarks kritik af Athens demokrati, Quintus Tullius Cicero til broderen Marcus, 64, Den romerske historiker Livius om Janus-templet, Polybius om romerne og karthagerne, Sveton om mordet på Cæsar og Af Augustus politiske testamente, alle hentet fra ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv. Omfang: 12 x 90 min : Antikken, med særligt fokus på Romerrigets politiske udvikling fra republik til kejserrige. Begreber: Polis, demagog, monarki, aristokrati, demokrati, patricier, plebejder, patron, klient, kejserdømme Side 3 af 12

4 Væsentligste Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle. Side 4 af 12

5 Forløb 2 EUROPÆISK MIDDELALDER Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv, afsnittet Europæisk middelalder , herunder Europa tager form, Den vesteuropæiske feudalisme: herremand og fæstebonde, Lensherre og vasal, Danmark og feudalopløsningen, Samfundspyramiden, Hvorfor feudalisme, Kirken og pavemagten, Klosterliv og kristenliv, Helgendyrkelse, bod og valfart, Kættere og vantro, Kejseren og paven, Paven svækkes i 1300-tallet, Europa i vækst , Bykulturens blomstring, Byernes styre og organisering, Den Sorte Død og Reaktioner og følger. Interview med Brian Patrick McGuire: Om middelalderen, Pavens magt og Kirken og befolkningen fra ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv Thomas Aquinas om kongen, Knud den Hellige: en rex justus, Bønder tager deres gårde i fæste af kejseren, Trosskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store, Hertug Tassilo aflægger lendsed, 787, John af Salisbury om mennesket (ca ), Forestillingen om helvede, Bonifacius d. 8. ( ): Unam Sanctam, 1302 og Den italienske digter, Giovanni Boccacio ( ) om pesten i sin hjemby, Firenze, alle hentet fra ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv. Omfang: 6 x 90 min : Middelalderen som periode Begreber: Bandlysning, feudalisme, feudalopløsning, investiturstriden, lenssystem, naturalieøkonomi, ruralisering, stand, urbanisering, vasalsystem Væsentligste Klasseundervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde Side 5 af 12

6 Forløb 3 RENÆSSANCE OG REFORMATION Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv, afsnittet Renæssancen, herunder Italien i 1400-tallet, Humanismen, Renæssancens kunst og arkitektur, Den naturvidenskabelige revolution, Pavekirkens svækkelse, Humanismens bibelfortolkning og Luther spalter kirken. Giovanni Pico della Mirandola, 1486, Leon Battista Alberti om malerkunsten, 1439; Leonardo om sit studie af menneskekroppen, Raphaels Skolen i Athen, Tycho Brahe: Om den nye stjerne,1573; Galilei i et brev til Kepler, 19. august 1610, Erasmus af Rotterdam, af Dårskabens pris, 1509, Martin Luthers 95 teser, 1517 og Martin Luther på rigsdagen i Worms 1521, alle hentet fra ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv. Omfang: 8 x 90 min. : Renæssancen som periode og reformationens opgør med pavekirken Begreber: Aflad, anger, bod, antropocentrisk, deocentrisk, sekularisering, individualisme, kolektivisme, kætteri, humanisme, paradigmeskift, naturvidenskab, naturvidenskabelig metode, skolastik, empiri Væsentligste Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle. Side 6 af 12

7 Forløb 4 ENEVÆLDE OG OPLYSNINGSTID Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv, afsnittet Enevælden og oplysningstiden, herunder Den moderne stat i støbeskeen, Da Danmark fik enevælde 1660, Enevælden og oplysningstiden, Den franske enevælde model for Europa, Det franske hof Versailles, De engelske naturretsfilosoffer, Oplysningstænkningen, De tre store, den oplyste enevælde, Danmark: Struensee og Frederik d. 6. Kongeloven, 1665, Biskop Bossuets forsvar for enevælden, 1679, Saint- Simon om Ludvig d. 14, Francois de Voltaire i anonymt udgivet skrift; Francois de Voltaire, af Candide, 1759, Frederik den Store af Preussen i 1738; Frederik den Store 1752; Forordning om stavnsbåndets ophævelse, 20. juni 1789, alle hentet fra ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv. Filmen En kongelig affære. Omfang: 8 x 90 min. : Enevælden som styreform, oplysningstankerne og samspillet mellem de to. Begreber: Feudalisme, enevælde, centralisering, decentralisering, despoti, huguenot, sekularisering, suverænitet, oplyst enevælde. Væsentligste Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle. Side 7 af 12

8 Forløb 5 REVOLUTONERNES EPOKE Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv, afsnittet Revolutionernes epoke , herunder Den amerikanske revolution 1776, Stændersamfundet, Stænderforsamlingen bliver til nationalforsamling, Nationalforsamlingen revolutionerer samfundet, Republikken indføres, Rædselsherredømmet , Napoleon general, diktator og kejser, Nationalismen i Tyskland, Nationalliberale revolutioner 1848 og Den danske revolution. Artikel: Året 1848 og overgangen fra enevælde til folkestyre fra Danmarkshistorien.dk. Af den amerikanske uafhængighedserklæring, 4. juli 1776; Fortalen til USA s forfatning, Uddrag af brev fra Carl Ploug til Laurids Skau (18. marts, 1848, Uddrag af Th. Olshausens artikel i Kieler Correspondenz- Blatt, 18. marts, Christian Paulsens brev til Christian Flor, marts, 1848, Uddrag af brev fra K. Samwer til hertugen af Augustenborg, 21. marts 1848, Uddrag af H.N. Clausens erindringer, J. Chr. Jørgensens referat af Casino-mødet, 20. marts 1848, Uddrag af Otto Müllers erindringer og artikel, Erklæring fra den slesvig-holstenske provisoriske regering, 24. marts 1848, Uddrag af Prinsen af Nørs erindringer Stormen på fæstningen i Rendsborg, Hans Vammen: Casino 48, med undtagelse af uafhængighedserklæringen og fortalen til USA s forfatning, indgår alle kilderne i prøvesættet Den danske revolution Omfang: 8 x 90 min. : Enevælden som styreform, oplysningstankerne og samspillet mellem de to. Begreber: Feudalisme, enevælde, despoti, republik, nationalisme, nationalliberalisme, oplyst enevælde, revolution Væsentligste Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle. Side 8 af 12

9 Forløb 6 VERDENSKRIGENE Ibogen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, afsnittene 1914 Imperialismens højdepunkt, Europas dominans, Vestens selvforståelse, Industrialiseringen og moderniseringen, Europa som verdens politiske centrum, Konflikter i Europa, Stormagtsforbund, Håbet om varig fred, Skuddet i Sarajevo, Krisen løber løbsk, Hvorfor brød krigen ud, Greb Tyskland efter verdensmagten, Var krigen uundgåelig, Freden: Idéer og virkelig, Wilsons idéer, Ikke forhandlinger, men diktat, Versaillestraktaten, Økonomisk krise efter Første Verdenskrig, Fire økonomiske faser , Erstatningsproblemet, Weimarrepublikkens svaghed, Modstanden mod Weimarrepublikken, Inflationen 1923, Verdenskrisen 1929 rammer Tyskland, Anden Verdenskrig, Tysklands ekspansionspolitik, Berlin-Rom-aksen 1936, Østrig indlemmes i Tyskland 1938, München 1938: Tjekkoslovakiet afstår Sudeterland, Krigsudbruddet: Tyskland angriber Polen, Appeasementpolitikken, Ansvar og fortolkninger og Tyskland og krigsskylden. Artikel: Er Tyskland stadig styret af skam og skyld over fortiden? Kristeligt Dagblad, Tintin i Congo, Den engelske historiker Eric Hobsbawm, 1975, Om nødvendigheden af en præventivkrig, Tyske krigsmål, Wilsons 14 punkter, Georges Clemenceau d. 7. maj 1919, Præsident Wilson d. 8. januar Med undtagelse af Tintin i Congo er alle kilder hentet fra Verden efter 1914 i dansk perspektiv. Omfang: 10 x 90 min. : Europas imperialistiske storhed og fald; spørgsmålet om den tyske krigsskyld. Begreber: Appeasement, ekspansionisme, imperialisme, kolonialisme, modernitet, protektionisme, præventivkrig, racisme. Side 9 af 12

10 Væsentligste Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle. Side 10 af 12

11 Forløb 7 DEN KOLDE KRIG Ibogen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, afsnittene Den kolde krig, Fra samarbejde til konflikt , Modsætningerne mellem de tidligere allierede samt, Europas deling , Folkedemokratiseringen af Østeuropa, Trumandoktrinen og Marshallplanen, To tyske stater, De to alliancesystemer, Warszawapagten 1955, Danmark bliver medlem af atlantpagten, Våbenkapløb og terrorbalance, Danmark og våbenkapløbet, Den danske strid om A-våben, Planøkonomiens fiasko i Sovjetunionen , De uoverskuelige planer, Halvhjertede reformer og voksende krise, Gorbatjovs reformpolitik , Den kommunistiske ideologi vakler, De kommunistiske regimer i Østeuropa falder 1989, Sovjetunionens sammenbrud 1991, Hvem havde ansvaret?, Revisionisterne og Mellem traditionalisme og revisionisme Artikel: Den kolde krig raser igen. Politiken, 13. februar Artikel: Professor: Russerne har meget mere ret end Vesten. Politiken, 27. maj Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947, Udenrigsminister Gustav Rasmussen i Folketinget d. 22. marts 1949, Statsminister H. C. Hansen til den amerikanske ambassadør, 18. november 1957, Den amerikanske sociolog David Horowitz, 1965 og Mellem traditionalisme og revisionisme. Alle hentet fra ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv. Artikel: Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen: Den Kolde Krig er tilbage. Politiken, 13. januar Omfang: 10 x 90 min. : Den Kolde Krig dengang og i dag Begreber: Bipolaritet, doktrin, glasnost, multipolaritet, containment, marshallhjælp, Monroe-doktrinen, perestrojka, planøkonomi, Trumandoktrinen, isolationisme, interventionisme Side 11 af 12

12 Væsentligste Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle. Side 12 af 12