Evaluering af konfliktråd. Februar Claus Syberg Henriksen CASA

Transkript

1 Evaluering af konfliktråd Februar 2003 Claus Syberg Henriksen CASA

2 CASA Evaluering af konfliktråd Februar 2003 Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Evaluering af konfliktråd CASA, Februar, 2003 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Fra er der gennemført et forsøg med konfliktråd i Ringsted, Roskilde og Glostrup Politikredse. I konfliktråd mødes offer og gerningsmand i mindre straffesager for at tale om det, der er sket. Formålet med konfliktråd er, at ofret skal have mulighed for at få bearbejdet de problemer, der kan være forbundet med at være udsat for kriminalitet. For gerningsmanden er perspektivet at blive konfronteret med konsekvenserne af de handlinger, han har foretaget. CASA (Center for alternativ Samfundsanalyse) har fulgt forsøget de 4 år, det har løbet. Denne rapport præsenterer resultaterne fra evalueringen. Evalueringen bygger på forskelligt datamateriale, bl.a. spørgeskemabesvarelser og interview med deltagere i konfliktråd. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til evalueringen på denne måde. Også tak til de sagsbehandlere i politiet, politimestrene samt mæglerne, der har brugt tid på at deltage i et interview. Der er nedsat en styregruppe, der følger forsøget. Styregruppen har også fulgt evalueringen og kommenteret denne rapport. Styregruppen består af følgende personer: Eva Smith, professor, Københavns Universitet, formand for Det Kriminalpræventive Råd og styregruppen, Britta Kyvsgaard, forskningschef, Justitsministeriet, Lars Rand Jensen, politimester i Odense, formand for Det Kriminalpræventive Råds SSP-udvalg, Peter Uldall, konsulent Socialministeriet (afløser for Anette Poulsen, fuldmægtig), Anne Kristine Axelsson fungerende kontorchef, Justitsministeriet (afløser for Ole Hasselgaard, kontorchef, der afløste Jens Kruse Mikkelsen, kontorchef), Hanne Schmidt, statsadvokat, Rigsadvokaten, Erik Merlung, statsadvokaten for Sjælland, Nina Raaschou, mægler, Kai Hermann, vicekriminalinspektør, kontaktperson, Glostrup Politi, Birgit Sommer, fungerende sekretariatschef, Det Krimalpræventive Råd (afløser for Arne Gram, sekretariatschef, der afløste Karsten Ive) og Dagmar Rasmussen, projektleder, DKR. Evalueringen er gennemført af mag.art. Claus Syberg Henriksen. cand.polit Finn Kenneth Hansen har været projektleder på evalueringen. CASA Februar 2003

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning og perspektivering Sammenfatning Perspektiver Indledning Formålogbaggrundforforsøget Fremgangsmådeogmetodeievalueringen Status for forsøget Antalkonfliktråd Politiets visitering Mæglernesvisitering Deltagernes udbytte og vurdering Samletvurdering Kvalitative indtryk Ofrenes udbytte Mulighedforatudtrykkeegenoplevelse Udbytteiforholdtilangstogutryghed Fortrydelse og undskyldning Gerningsmandensforståelseforofretssituation Størregensidigforståelse Hjælptilgerningsmanden Samletvurderingiforholdtildelvurderinger Gerningsmændenes udbytte Fortrydelse, undskyldning og forklaring Gensidig forståelse og opklaring af misforståelser Startenpånogetnyt Samletvurderingiforholdtildelvurderinger Aftaler Aftaler antalogstatus Undskyldning Genoprettelse af relationer Regler Erstatning Domme Eksemplerpådomme Kommunikation og proces Vurderingafkommunikationen Stemningen Hvemvaraktive...57

6 8 Mæglerne vurdering og udvikling af metoder Deltagernesvurderingafmæglerne Mæglernesrolleogudviklingafmetoden Mæglernesbaggrund Mæglernesvisitation Motivation for deltagelse Deltagelse Ofrenesmotivation Ofrenes begrundelser for ikke at ville deltage Gerningsmændenesmotivation Gerningsmændenes begrundelser for ikke at ville deltage Tidsforløbet Frivillig deltagelse Drøftelsemedandre Politiets rolle Kan politiet bruge konfliktråd? Introduktion og information Politiets information til parterne Information til politiet Politiets visitation Egnedeoguegnedesager Glemtesager Sagstyper og baggrundsoplysninger Sagstyper Kønogalder Gerningsmændene Ofrenesbaggrund...95 Bilag...98 Bilag 1 - Rammer for konfliktråd Bilag 2 - Metoder i evalueringen Bilag 3 - Spørgeskemaer

7 1 Sammenfatning og perspektivering Forsøget med konfliktråd har nu løbet i 4 år i Ringsted, Roskilde og Glostrup Politikredse. I konfliktråd mødes offer og gerningsmand i mindre straffesager frivilligt ansigt til ansigt for at tale om det, der er sket. Det er en forudsætning, at der foreligger en tilståelse fra gerningsmanden. Formålet med konfliktråd er, at ofrene gennem mødet får mulighed for at løse op for angst, frustrationer og irritation, forhold der kan være forbundet med at være udsat for kriminalitet. I forhold til gerningsmanden er formålet knyttet til et ansvarliggørende og kriminalitetsforebyggende perspektiv. Konfliktrådet ledes af en neutral mægler. Det er politiets sagsbehandlere, der i første omgang spørger gerningsmænd og ofre, om de er interesserede i konfliktråd. Hvis begge parter svarer ja, sendes sagerne videre til mæglerne, der derpå henvender sig til interesserede ofre og gerningsmænd for at fortælle mere om processen og eventuelt aftale et konfliktråd. CASA har fulgt forsøget i alle 4 år og hermed fremlægges den afsluttende evaluering. Evalueringen bygger først og fremmest på en spørgeskema- og interviewundersøgelse blandt ofre og gerningsmænd (Spørgeskemasvar fra 57% af alle deltagerne blandt ofrene har 61% svaret, og blandt gerningsmændene er det 54%). Herudover er der indsamlet talmateriale fra politiets og mæglernes visitering der er endvidere gennemført interview med nogle af politiets sagsbehandlere, politimestrene i de tre kredse og mæglerne. CASA har deltaget i en række møder i de tre politikredse. 1.1 Sammenfatning Status for forsøget Der er i alt gennemført 150 mæglinger i konfliktråd (frem til 1. september 2002), heraf flest i den største politikreds Glostrup. 8 mæglinger er afholdt i sager, der kommer fra andre politkredse. Politiet har forespurgt parterne i sager og sendt 357 sager videre til mæglerne. Således ender ca. hver tiende forespørgsel eller vurdering fra politiet med en mægling. Er antallet af konfliktråd højt eller lavt, kunne man spørge. Svaret er vanskeligt at give, idet der ikke foreligger nogen direkte sammenlignelige konfliktrådsordninger fra andre lande. Erfaringer fra andre lande siger dog, at det kan tage lang tid at starte konfliktråd op. Denne tendens kan vi også se i Danmark, idet der i de første 3 halvårsperioder har været lidt færre konfliktråd end i de sidste 5 halvårsperioder. 7

8 Deltagernes udbytte Hovedkonklusionen på evalueringen er, at udbyttet generelt har været stort blandt deltagerne. Såvel gerningsmænd som ofre, der har deltaget i konfliktråd (og svaret på spørgeskemaerne), udtrykker stort set kun tilfredshed med deltagelsen. Mere end 8 ud af 10 deltagere vurderer samlet set, at konfliktråd har været vellykket eller meget vellykket. Kun ca. 5%, udtrykker, at konfliktrådet har været direkte mislykket. En væsentlig årsag hertil er sandsynligvis, at det kun er de mest motiverede, der ender med at deltage. Igennem politiets og mæglernes visitation er det muligt for ofre og gerningsmænd at bede om yderligere information om konfliktråd og på den baggrund sige fra, hvis man ikke ønsker at deltage. Ofrenes udbytte har især været knyttet til følgende forhold: Mulighed for at udtrykke egen oplevelse af det, der er sket. Bearbejdning af angst og vrede samt opnåelse af større tryghed i hverdagen. Mulighed for at modtage en undskyldning og oplevelsen af at se gerningsmanden vise forståelse. Større gensidig forståelse mellem parterne og opklaring af misforståelser. Dette hænger sammen med, at konfliktråd ofte afholdes mellem ofre og gerningsmænd, der kender hinanden på forhånd og også fremover vil mødes. Derfor kan genopretning være et vigtigt udbytte. Ser vi på voldsofre, er der en tendens i retning af, at de generelt set vurderer, at konfliktrådet var mere vellykket end ofre for øvrige former for kriminalitet (samlet set). Gerningsmændenes udbytte drejer sig særligt om: Mulighed for at give en undskyldning og en forklaring, samt at vise at man fortrød. Større gensidig forståelse mellem parterne. Nogle tanker om konsekvenserne af den kriminalitet, man har udøvet. På baggrund af evalueringen er der dog nogle forhold, vi ikke har haft mulighed for at sige noget om, nemlig om den længerevarende effekt af konfliktråd og om den eventuelle kriminalitetsforebyggende effekt, konfliktråd formodes at have. Aftaler I konfliktråd er det en mulighed, at parterne som afslutning indgår en aftale med hinanden. Der er indgået aftaler i ca 70% af konfliktrådene. En aftale er ikke i sig selv et succeskriterium, idet selve samtalen og dialogen i konfliktrådet ofte må anses som det væsentlige. 8

9 Aftalerne kan indeholde et eller flere følgende elementer: Enundskyldning fra gerningsmand til offer. Samtidig kan aftalen understrege, at ofret tager imod undskyldningen. Genoprettelse af relationer. Aftalen kan indeholde elementer, hvis formål er at genoprette den skade kriminaliteten har forvoldt. Det kan fx være, at deltagerene inddrager deres netværk for at forebygge fremtidige konflikter. I andre tilfælde aftaler ofret og gerningsmanden at foretage sig noget sammen for at genoprette det forhold eller venskab, de tidligere har haft. Regler. Nogle aftaler indeholder nogle regler, som enten den ene eller begge parter skal overholde fremover. Det kan fx dreje sig om, at man skal hilse, hvis man mødes eller, at man helt skal undgå at møde hinanden. Erstatning. Endelig er der aftaler, der går ud på, at gerningsmanden skal betale en erstatning for den forvoldte skade. Domme Der er faldet dom i en række sager, hvor der har været afholdt konfliktråd. Som udgangspunkt er det ikke hensigten, at deltagelse skal medføre strafnedsættelse. Konfliktråd er ikke et alternativ til straf. Der er dog mulighed for at tage hensyn til deltagelse ved domsafsigelsen. Der er eksempler på, at deltagelse i konfliktråd i sig selv eller sammen med andre formildende forhold har medført nedsættelse af straffen. Men der er også eksempler på, at deltagelse ikke har påvirket dommen. Kommunikation og proces Kommunikationen og dialogen under konfliktrådet er afgørende for, at ofrene og gerningsmændene får et godt udbytte af deltagelsen: Deltagerne har generelt haft god mulighed for at udtrykke deres egen oplevelse af konflikten. Kun de færreste har fortrudt noget, de sagde under konfliktrådet. Stemningen har generelt været positiv under konfliktrådene. Det er dog naturligvis ofte forbundet med en vis spænding at mødes med den anden part i konflikten. Over halvdelen af deltagerne oplever, at alle parter inkl. mægleren er lige aktive i processen. Dette peger på, at mægleren ofte skal hjælpe dialogen i gang. Ikke alle deltagere er vant til at formulere sig om følelser, problemer og konflikter. Mæglerne vurdering og udvikling af metoden Mæglerne skal fungere som katalysator og igangsætter af dialogen under konfliktrådet. Evalueringen tyder på, at mæglerne har været gode til at få konfliktrådene til at fungere. Deltagerne udtrykker generelt stor ros til mæglerne, bl.a: Langt de fleste vurderer, at mæglerne var neutrale, og næsten ingen har følt sig presset af mæglerne. Mæglerne var generelt gode til at forklare spilleregler og til at styre konfliktrådet. 9

10 I de få tilfælde, hvor konfliktrådene ikke har været gennemført tilfredsstillende, peger mæglerne selv på, at det har været fordi, de ikke helt har haft styr på situationen. Projektlederen og mæglerne har gjort meget ud at diskutere og udvikle mæglingsmetoden i løbet af de 4 år, forsøget har løbet. Som udgangspunkt har alle mæglere gennemgået et uddannelsesforløb på 4 dage, der siden er blevet fulgt op. Herudover har mæglerne deltaget i faglige konferencer. Som led i den interne erfaringsudveksling er der jævnligt holdt møder mellem mæglerne. Blandt mæglerne har der været bred tilfredshed med uddannelses- og mødetilbudet. Mæglerne udtrykker stor ros til projektlederen, det har været væsentlig for forsøget og for mæglernes engagement, at projektlederen er en ildsjæl, der forstår at motivere og støtte mæglerne. Mæglerne understreger, at det er forbundet med en stor tilfredsstillelse at gennemføre en vellykket mægling, hvor deltagerne går fra mødet med et godt udbytte. Mæglerne peger dog også på nogle problemer. For det første kan det være forbundet med en vis frustration, hvis ikke antallet af mæglinger er tilstrækkeligt til, at man opnår en vis rutine. Det har også været mæglernes oplevelse, at der indimellem er brugt for meget tid på møder, udfyldelse af registrerings- og betalingsskemaer, uden at der er kommet særligt mange mæglinger ud af det. Endelig efterlyser nogle af mæglerne, at der er mulighed for mere målrettede uddannelsestilbud rettet mod særlige teknikker eller metoder i mæglingen. Mæglerne er rekrutteret lokalt, og de fleste har en professionel baggrund, der smager lidt af mægling. Der er generelt ingen helt unge mæglere, og der har først til sidst i forsøgsperioden været tilknyttet en mægler med en anden etnisk baggrund end dansk. Motivation for deltagelse Visitationen til konfliktråd foregår, som nævnt, i to omgange. Først ved forespørgsel af politiet og dernæst af mægler. Andelen blandt gerningsmænd, der er interesseret i konfliktråd, er lidt højere end blandt ofrene, både når vi ser på politiets og mæglernes forespørgsel. Ofrenes motivation er typisk kædet sammen med: Ønsket om at få en forklaring på det, der skete og om at møde modparten. Ønsket om at opnå forståelse for sin situation. Behov for at komme af med sin angst. Gerningsmændenes motivation er knyttet sammen med: Ønsket om at give en undskyldning og en forklaring samt for at vise hensyn over for ofret. For at vise at han/hun fortrød. 10

11 Det må bemærkes, at kun meget få gerningsmænd nævner, at deres ønske om deltagelse i konfliktråd er kædet sammen med en forventning om lavere straf. Ofrenes forklaringer på, at de ikke ønsker at deltage, er bl.a: Manglende overskud og nervøsitet for at møde gerningsmanden igen. Uvenskab mellem offer og gerningsmand. Der kan være andre dialogmuligheder fx ved familierelationer. Mæglingen anses som meningsløs ofret tror ikke på, at de vil få noget ud af at møde gerningsmanden. Der kan være gået for lang tid fra gerningstidspunkt til konfliktråd. Gerningsmændenes begrundelser for ikke at ville deltage handler bl.a om: Gerningsmanden er for flov eller har for dårlig samvittighed. Formodning om at han/hun ikke kan klare det. Mener ikke sagen er relevant og føler sig ikke skyldig. Kendskab til ofret og/eller brug af andre dialogmuligheder. Ligegyldighed over for ofret. Godt og vel halvdelen af deltagerne mener, at konfliktrådet har været holdt passende tid efter gerningsdatoen. Men en relativ stor gruppe synes dog, at der var gået for lang tid. Går der for lang tid fra gerningsdato til konfliktråd, kan det være demotiverende. Langt de fleste deltagere har ikke følt sig presset til at deltage i konfliktråd, kun hver tiende har følt et mindre pres. Politiets rolle Konfliktråd kan ses som et supplement til straffesystemet i mindre straffesager. Ved interviewene med sagsbehandlere og politimestre fremhæves særligt tre felter, hvor perspektiverne ved konfliktråd anses som lovende: Konfliktråd ses som et godt tilbud til nogle ofre om at bearbejde den kriminalitet, de har været udsat for. Der kan være et kriminalitetsforebyggende sigte med konfliktråd især over for unge førstegangskriminelle. Konfliktråd kan anvendes i sager, hvor politiet i nogle tilfælde ikke har andre redskaber. Det gælder fx ved husspetakler og nabostridigheder. Der er dog også forbehold i politiet, ikke alle kan se de positive muligheder ved konfliktråd. Politiet er i de fleste tilfælde de første, der informerer om konfliktråd til parterne. Politiets sagsbehandlere kommer derfor i mange tilfælde til at spille en nøglerolle i forbindelse med at introducere og forklare om konfliktrådstilbudet. Det er vores indtryk, at politiet generelt har givet god og relevant information til parterne. De sagsbehandlere, vi har interviewet, havde alle en grundlæggen- 11

12 de viden om konfliktråd, om end de ikke alle vidste præcist, hvad der foregår under et konfliktråd. Der er gjort et stort arbejde fra kontaktpersonerne i de enkelte politikredse og projektlederen i forhold til at informere sagsbehandlerne om konfliktråd og holde processen i gang. Der er således afholdt en række møder, hvor emnet har været konfliktråd, ligesom konfliktråd har været taget op på paroler m.v. For at udbrede kendskabet til konfliktråd er det aftalt, at mæglerne melder tilbage til den enkelte sagsbehandler, når der har været afholdt konfliktråd. Det giver en tilfredsstillelse i arbejdet at vide, at den henvisning, man har foretaget til konfliktråd, har båret frugt, og at der er kommet et godt resultat ud af konfliktrådet. Der har været afholdt løbende kontaktmøder i de tre politikredse mellem politi, mæglere og projektlederen for at udveksle erfaringer og drøfte samarbejdet. Alle er enige i, at der er forgået en bred og grundig mødeaktivitet og information over for politiet. Nogle af de interviewede peger dog på, at det kan være et problem med overfodring af information. Egnede og uegnede sager. Politiet vurderer i en del tilfælde, at bestemte sager ikke er egnet til konfliktråd. Årsagerne kan være forskellige, fx: I nogle tilfælde skønnes det, at gerningsmanden er uegnet til deltagelse, der kan fx være tale om psykisk syge personer eller hærdede kriminelle. Sagen kan også falde uden for forsøget af den ene eller anden grund, fx at gerningsmanden reelt ikke erkender forholdet. Der kan være truffet andre foranstaltninger, fx møde mellem gerningsmænd og ofre i andet regi. I forbindelse med politiets sagsbehandling sker det, at man glemmer at spørge relevante gerningsmænd og ofre, om de er interesseret i konfliktråd. Der kan være forskellige organisatoriske årsager hertil. En typisk årsag til forglemmelser er, at der i forbindelse med behandlingen af en sag er en lang række forhold, der skal afklares, og konfliktråd er blot én af dem. I Glostrup har man ansat en deltidspensionist, der følger op på alle relevante sager, hvilket har medført en stigning af udfyldte registreringsskemaer, men tilsyneladende ikke en stigning i antallet af konfliktråd. Sagstyper og baggrudsoplysninger Over halvdelen af de behandlede sager omhandler forskellige former for vold, herefter kommer tyveri og indbrud. Der sker tilsyneladende ikke nogen afskalning af bestemte sager fra politiets visitation frem til konfliktrådene. Andelen af forskellige sagstyper er nogenlunde ens gennem visiteringsfasen frem til konfliktrådet. 12

13 Der er gennemført konfliktråd i en række særlige sager, der må fremhæves. I nogle tilfælde har der således været holdt konfliktråd mellem ægtepar eller samlevende. Anledningen har måske været en voldsanmeldelse, men indholdet i konfliktrådet har reelt drejet sig om, hvordan parret fremover kan leve sammen eller afslutte forholdet på en god måde. Der har også være holdt konfliktråd, hvor det har været en lidt bredere kreds af familie eller netværk, der har deltaget. Også nabostridigheder er blevet behandlet i konfliktråd. Nogle konfliktråd har også været afholdt i forbindelse med færdselsuheld, hvor ofret eller efterladte har mødt gerningsmanden, (der i nogle tilfælde reelt ikke havde egentlig skyld i uheldet). Deltagernes baggrund. Det er nok ikke overraskende, at de fleste gerningsmænd er yngre mænd mellem år. Ofrenes alder er gennemsnitlig lidt højere, og der er også en del kvinder, der har deltaget. 1.2 Perspektiver På baggrund af vores undersøgelse er der nogle perspektiver for det fremtidige arbejde med konfliktråd, som skal fremhæves. De perspektiver, vi her fremhæver, bygger især på interviewene med mæglere, sagsbehandlere i politiet samt politimestrene. Metode Evalueringen viser som udgangspunkt, at mægling ved hjælp af mediationsmetoden generelt har vist sig frugtbar i mødet mellem offer og gerningsmand. Begge parter kan have udbytte af at deltage. Brugen af metoden i forbindelse med konfliktråd har været fleksibel, og mæglerne og projektlederen har gjort meget ud af at udvikle og diskutere metoden i forhold til de aktuelle sager. Der er dog nogle yderligere muligheder i forbindelse med metoden, der kan være med til at kvalificere og målrette tilbudet, således at anvendelsen udbredes til andre relevante områder. Vi tænker fx på yderligere brug af såkaldte formøder med parterne (hvor mægleren har samtaler med begge parter inden selve konfliktrådet), brug og deltagelse af bisidder, indirekte mægling, mægling mellem personer med anden etnisk oprindelse end dansk, herunder brug af tolk. Mæglingstanken og metoderne bag er i kraftig udvikling i dag. Man taler om mægling i mange forskellige sammenhænge. Det er væsentligt, at konfliktråd altså mægling mellem offer og gerningsmænd ses i sammenhæng med den generelle udvikling på området og indgår i et samspil med andre projekter, hvor man anvender mæglingsmetoden. Organisering Det er vigtigt, at konfliktråd har en hensigtsmæssig forankring. Dette forsøg har vist, at kun ved en engageret projektleder med en anerkendt organisation 13

14 i ryggen har det været muligt at holde gryden i kog. Hvis konfliktråd skal have den form, som det har i dag, er det væsentligt, at det er forankret i en organisation, der dels har kapacitet og erfaring til at løfte opgaven, dels har interesse i området. Erfaringsudveksling og møder mellem de involverede parter, dvs projektleder, mæglere og politi har klart været med til at kvalificere konfliktrådsforsøget. Alle er enige i, at kontakt mellem parterne har været nødvendig, især i opstarten af projektet. Konfliktråd er et blandt andre tilbud til ofre for kriminalitet. En mulighed for at få oversigt over forskellige tilbud (fx offerrådgivning, psykolog- og advokathjælp), kan være en fordel for ofre, der står i en krisesituation. I Glostrup, Roskilde og Ringsted har man i forbindelse med forsøget udarbejdet en offerpjece, der deles ud ved anmeldelse af kriminalitet. I pjecen har man angivet, hvilken sagsbehandler man kan henvende sig til, hvis man ønsker yderligere hjælp og information. Det er væsentligt, at der stilles egnede faciliteter til rådighed for gennemførelsen af konfliktrådene. Det vil sige, at lokalerne skal være i orden, ligesom der skal være mulighed for at tage fotokopier, lave kaffe m.v. Lokalerne skal, af tryghedshensyn, ikke ligge isoleret. Sagstyper I forsøget er der primært behandlet mindre alvorlige straffesager, der er dog også eksempler på andre sagstyper, der har været behandlet med udbytte for parterne. Der har således været afholdt konfliktråd i alvorligere straffesager, fx bankrøveri. Der er også behandlet mindre sager eller politivedtægtssager, herunder fx nabostrid og husspektakler. Perspektivet herfor skal bl.a. ses i sammenhæng med nærpolitiets indsats. Mange mindre lokale konflikter kan med fordel behandles i konfliktråd. Der foregår, som nævnt, en betydelig udvikling på mæglingsområdet, det er derfor nødvendigt løbende at være opmærksom på tilstødende forsøg og projekter. Der er således i øjeblikket fx en ordning med mægling mellem forældre i statsamterne, ligesom der tænkes gennemført forsøg med retsmægling og mægling mellem børn. Mæglerrekruttering og uddannelse Forklaringen på, at mæglerne oplever, at de fleste mæglinger er gået godt, kædes sammen med den uddannelse og opbakning, de har modtaget. Mæglerne har lagt stor vægt på, at de gennem uddannelsesforløbet er blevet klædt på til at gennemføre konfliktrådene. Også muligheden for supervision i særligt vanskelige sager er blevet fremhævet. Det vores indtryk, at erfaringsudveksling mellem mæglerne har været meget vigtig. Et forum for erfarings- og idéudveksling mellem mæglerne er klart med til at styrke mæglerne fagligt til at løse opgaverne. 14

15 Et problem i starten af forsøgsperioden var, at mæglerne ikke havde mæglinger nok til, at de opnåede en rutine. Det taler for, at der ikke skal være for mange mæglere hellere en løbende tilgang efter behov. Ser vi på sammensætningen af mæglerkorpset, afspejler det ikke befolkningen som sådan. Der er fx ikke nogen yngre mæglere og heller ikke nogen, der er ansat i den private sektor. Til gengæld er der tale om mæglere, der alle brænder for feltet, og som i kraft af deres erfaring og tilknytning til området har en god indsigt i, hvordan ofre og kriminelle unge skal behandles. Nogle mæglere har foreslået, at man kunne gennemføre rekruttering af nye mæglere ved hjælp af en følordning. Politiets rolle Der har generelt været gjort et stort arbejde i de tre politikredse for at introducere og fastholde interessen for konfliktråd. Politiets sagsbehandlere er de første, der møder parterne og derfor ofte dem, der introducerer konfliktråd. Det er derfor vigtigt med en grundig introduktion og undervisning af politiets sagsbehandlere, inden konfliktråd sættes i værk. En oplagt mulighed, som flere har nævnt, er, at nogle af de politifolk, der kender særligt til konfliktråd, deltager i introduktionen af kollegerne i andre politikredse. Der har været fokus på, hvordan konfliktråd kan ses som et supplement til politiarbejdet ( fx som hjælp til ofre med at bearbejde følgerne af kriminaliteten, som led i kriminalitetsforebyggende arbejde, over for førstegangskriminelle o.l. ved nabostridigheder og andre forhold, hvor politiets normale muligheder for indsats er begrænset). Forespørgsel om konfliktråd kan med fordel integreres i politiets edb-sagsbehandling. På denne måde huskes sagsbehandlerne på konfliktråd, og sagsbehandlingen gøres lettere. Politiets sagsbehandlere lægger vægt på, at de har haft mulighed for at vurdere, om en sag er egnet til konfliktråd. I nogle sager opfattes det som omsonst eller nærmest pinligt at spørge parterne om deltagelse. (I praksis kunne der være en mulighed for at angive, at en bestemt sag ikke er egnet, gerne med en kort begrundelse). Politiets sagsbehandlere lægger vægt på en systematisk tilbagemelding fra mæglere til sagsbehandleren om udfaldet af en mægling. Det er blevet understreget, at samarbejdet og møderne med mæglerne er vigtige. Fra mæglernes side kan det dog være et problem at deltage i møder i normal arbejdstid. Problemerne omkring politiets rolle i forbindelse med konfliktråd drejer sig først og fremmest om ressourcespørgsmål. Hvordan sikrer man, at der ikke bruges for mange ressourcer på visitering, møder, skemaudfyldelse m.m. 15

16 2 Indledning Forsøget med konfliktråd har nu løbet i 4 år i tre politikredse. I konfliktråd mødes offer og gerningsmand i mindre straffesager ansigt til ansigt for at tale om det, der er sket. Formålet med konfliktråd er, at ofrene gennem mødet får mulighed for at løse op for angst, frustrationer og irritation, der kan være forårsaget af de hændelser, der er sket. For gerningsmanden er der tale om et ansvarliggørende og kriminalitetsforebyggende perspektiv. Forsøget med mægling mellem offer og gerningsmand i konfliktråd omfatter følgende politikredse på Sjælland: Glostrup, Roskilde og Ringsted. Der er ansat en projektleder, der er tovholder og igangsætter for forsøget. Projektlederen er knyttet til Det Kriminalpræventive Råd. Mæglingerne foregår under ledelse af uddannede, lokale, neutrale mæglere. I denne evaluering af forsøget er der i forskellige kapitler fokus på følgende forhold: Status for forsøget Hvor mange konfliktråd er gennemført, hvor mange er blevet spurgt om deltagelse i politikredsene? Deltagernes udbytte og vurdering Hvordan vurderer deltagerne udbyttet af konfliktrådene? Aftaler hvilke aftaler er parterne nået frem til? Domme efter konfliktråd Kommunikation, proces og metode Hvordan vurderer deltagerne selve mæglingen? Hvordan er udviklingen af metoden foregået? Motivation og barrierer Hvilken begrundelser giver parterne for deltagelse og for ikke at ville deltage? Politiets rolle Hvilke rolle spiller politiet i visiteringen, og hvad kan politiet bruge konfliktråd til? Mæglernes visitering Sagstyper og baggrundsoplysninger Bilag: 1. Rammer og organisering af konfliktrådet, 2. Metode, 3. Spørgeskemaer, mæglerregistreringsskema, registreringsskema fra politiet. 2.1 Formål og baggrund for forsøget Konfliktråd er et led i regeringens handlingsplan fra 1997 for at styrke retsstillingen for ofre for forbrydelser. Gennem konfliktråd opstilles et supplement til det eksisterende straffesystem ved at lade offer og gerningsmand i mindre straffesager frivilligt møde hinanden for eventuelt at nå frem til en aftale om, hvordan der kan rettes op på det skete. Der skal være tale om tilståelsessager. Filosofien bag konfliktråd er, kort sagt, at give konflikten tilbage til parterne. Konflikterne burde, mener en af fædrene til tanken om konfliktråd, den norske 16

17 kriminolog Nils Cristie, bruges og blive nyttig for de parter, der er involveret i konflikten. Men konflikten kan først blive nyttig, når den er synliggjort og tilbageleveret til parterne. 1 Afholdelse af konfliktråd er en måde at give offer og gerningsmand i fællesskab mulighed for selv aktivt at bearbejde konflikten. Konfliktråd er en mulighed for ofrene for at forklare gerningsmanden, hvordan de har oplevet konflikten. Konfliktråd kan på denne måde ses som en modsætning til en retssag, hvor der ikke er nogen direkte dialog mellem parterne om det skete, idet kommunikationen mellem parterne ofte føres indirekte mellem advokater, dommere m.fl. Samtidig kan man i et konfliktråd tage emner op, der ikke anses for relevante i en retssag. 2 I forordet til Designet for konfliktrådsforsøget står følgende: Konfliktråd er et forum for mødet mellem offer og gerningsmand, en lokal organisation og et sted man kan henvende sig. Rammerne for forsøget er givet i bemærkningerne til Lov nr. 349 af 23. maj 1997 om ændring af retsplejeloven, straffeloven og erstatningsansvarsloven. Hovedformålet med loven er at styrke retsstillingen for ofre for forbrydelser. Formålet med konfliktråd er, at ofret får løst op for sine frustrationer og sin angst og bliver mere tryg i dagligdagen samt, at gerningsmanden ansvarliggøres og afstår fra kriminalitet senere. Konfliktråd bygger på en antagelse om, at det personlige møde ansigt til ansigt berører de fleste. Og det er hensigten, at parterne gennem samtalen i konfliktrådet skal nå frem til en fælles forståelse af konflikten og eventuelt også blive enige om en aftale om, hvorledes konflikten løses. Selve mæglingen gennemføres af en uddannet, neutral mægler efter mediationsmetoden, det vil sige, at man benytter en bestemt fremgangsmåde, hvor hovedindholdet er: Velkomst og præsentation af spilleregler Parterne gør hver især rede for konflikten Der udarbejdes en fælles problemforståelse Parterne drøfter en løsning på problemet Der indgås evt. en aftale. 1 Nils Cristie, 1977: Konflikt som Eiendom. 2 Det Kriminalpræventive Råd: Konfliktråd i Danmark Design af en forsøgsordning, Udarbejdet af Amphion-Encore, December

18 I praksis foregår visitationsprocessen forud for konfliktrådene således, at politiets sagsbehandlere i første omgang spørger gerningsmanden og derpå ofret, om de ønsker at blive kontaktet af en mægler med henblik på en eventuel mægling. I anden omgang fortæller mæglerne om konfliktråd og spørger parterne, om de vil deltage i en mægling. Svarer begge ja, afholdes mæglingen på et neutralt sted, der er således tale om informeret samtykke. En nærmere beskrivelse af rammer for forsøget, fremgangsmåde m.v. findes som et bilag til rapporten. 2.2 Fremgangsmåde og metode i evalueringen For at opnå et så dækkende og bredt billede af forsøget som muligt, er der anvendt forskellige dataindsamlingsmetoder. Både kvalitative og kvantitative metoder er anvendt, ligesom vi har deltaget i en række møder i forbindelse med forsøget. Der er også foretaget et mindre litteraturstudium. Følgende metoder er anvendt: Spørgeskemaer til deltagere i konfliktråd. (Svar fra 57% af deltagerne) Interview med deltagere i konfliktråd Registreringsskemaer fra mæglere Interview med mæglere Interview med gerningsmænd og ofre, der ikke ønskede at deltage Politiets registreringsskemaer Interview med politifolk Interview med politimestre i de tre politikredse. Deltagelse i møder Referater fra møder Der er i 2000 udarbejdet en midtvejsevaluering af forsøget. De anvendte metoder er nærmere beskrevet i bilag 1. 18

19 3 Status for forsøget Der er indtil videre (1. september 2002) gennemført 150 mæglinger i konfliktråd. Forud herfor ligger en visitationsproces, hvor politiet først har spurgt gerningsmænd og ofre i sager, om de er interesseret i konfliktråd. I anden omgang har mæglerne behandlet 357 sager, hvor både offer og gerningsmand over for politiet har indvilliget i at blive kontaktet. Og endelig er der altså holdt 150 konfliktråd, det vil sige, at hver tiende sag, som politiet spørger i, fører frem til konfliktråd. Antal konfliktråd i politikredsene* Antal sager Antal sager behandlet af poli- behandlet Antal tiet** af mægler*** konfliktråd Ringsted Roskilde Glostrup Udenfor Ialt * Opgjort 1. september 2002 ** Opgjort fra politiets registreringsskemaer *** Opgjort efter antal betalinger Flest sager er behandlet i den største politikreds Glostrup, mens den mindste politikreds Ringsted har haft færrest sager. Herimellem ligger Roskilde. Udover sager fra de tre politikredse har der været afholdt konfliktråd i 8 sager, der ligger uden for forsøgsområdet. Figuren nedenfor viser udviklingen i sagerne opgjort på halvårsbasis. (Konfliktråd afholdt i 2. halvår 2002 er ikke medtaget). 19

20 250 Status for forsøget Antal forespørgsler fra politiet Antal sager behandlet af mægler Antal afholdte konfliktråd I 2. halvår 1998 blev der behandlet mange sager (heraf dog nogle få i første halvår), herefter har antallet af behandlede sager hos politiet været nogenlunde jævnt i hvert halvår i 1999 og Fra 2001 skete der en stigning i antallet, der yderligere forstærkes 2. halvår. Dette skyldes ikke mindst, at der 1. august 2001 blev ansat en delpensionist i Glostrup Politi til at følge op på sagerne (se også kapitel 10). Antallet af sager, mæglerne har behandlet, er jævnt over perioden, måske med en lille tendens til stigning. I andet halvår 2000 blev flest sager behandlet. Antallet af konfliktråd har været stigende frem til 2. halvår 2000, hvor der blev afholdt flest, nemlig 30 konfliktråd. Herefter har antallet været nogenlunde jævnt på knap 20 pr. halvår. Ser man samlet på kurverne må det konstateres, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem antallet af forespørgsler fra politiet til antallet af konfliktråd. 3.1 Antal konfliktråd Der har været afholdt flest konfliktråd i den største politikreds Glostrup og færrest i den mindste Ringsted. 8 konfliktråd har været holdt i sager, der ligger uden for forsøgets rammer, enten fordi sagen kommer fra andre politikredse, 20

21 eller fordi personer under 15 år har deltaget. (I alle tilfælde har projektlederen været involveret i vurderingen af, om sagen skulle i konfliktråd). Antal konfliktråd i politikredsene* Opgjort efter tidspunkt for afholdelsen halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår sept I alt Ringsted Roskilde Glostrup Udenfor I alt * Opgjort 2. september 2002 Antallet af konfliktråd i de tre politikredse svinger fra halvår til halvår. Forskellene må formodes at bero på tilfældigheder, idet variationerne ikke kan tilskrives bestemte former for indsats eller andet, der kunne påvirke antallet. Af de 150 konfliktråd er 3 blevet afbrudt undervejs. Årsagerne hertil har fx været kædet sammen med, at en bisidder til en af deltagerne ikke ville overholde de spilleregler, der var aftalt. Mægleren valgte derfor at afbryde mæglingen. Der har også været tale om, at en mægling blev afbrudt, fordi den ene part forlod mødet. 3.2 Politiets visitering Første led i visiteringen til konfliktråd er det, som nævnt, politiet, der står for. I forbindelse med forespørgsel om konfliktråd udfylder politiets sagsbehandler et registreringsskema ( Det orange skema ). Antal behandlede sager* hos politiet Opgjort efter tidspunkt** for forespørgsel Gen nem halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår I alt snit Ringsted Roskilde Glostrup Ialt * Ved sager forstås 1 journalnummer (der kan altså godt være flere ofre eller gerningsmænd ** Nogle skemaer er udfyldt uden angivelse af dato her har vi skønnet, hvilken periode skemaet er udfyldt i 21

22 I Ringsted har antallet af behandlede sager været nogenlunde jævnt i hele perioden. Antallet ligger på sager pr. halvår bortset fra 1998, hvor man behandlede mange flere sager. I Roskilde har udviklingen været lidt mere ujævn, men det ser ud til, at niveauet efterhånden har lagt sig på sager pr. halvår. Dog med 1. halvår i 2001 som undtagelse, idet man her behandlede 95 sager. I Glostrup blev der i 1999 behandlet en del sager. I 2000 og første halvår af 2001 blev færre sager behandlet. Til gengæld er der blevet behandlet mange sager i 2. halvår 2001 og 1. halvår Dette skyldes, at man har ansat en deltidspensioneret politiassistent, der hver uge gennemgår alle sager, der ligger inden for rammerne af forsøget. Finder han en sag, hvor parterne ikke er spurgt, bliver sagen returneret til sagsbehandleren, der så må kontakte sagens parter. 3.3 Mæglernes visitering Antallet af sager, mæglerne har behandlet, er nogenlunde jævnt fordelt over perioden, dog med en svag tendens til stigning. Antal behandlede sager* hos mægler Opgjort efter tidspunkt** for registrering halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Sept. I alt Ringsted Roskilde Glostrup Udenfor I alt * Ved sager forstås 1 journalnummer (der kan altså godt være flere ofre eller gerningsmænd) ** Registrering for betaling Antallet i de enkelte politikredse varierer noget fra halvår til halvår, men det mål, ligesom antallet af mæglinger, formodes at skyldes tilfældigheder. I kapitel 8 og 10 ser vi mere detaljeret på mæglernes og politiets visitering. 22

23 4 Deltagernes udbytte og vurdering Et væsentligt formål med denne evaluering er at belyse deltagernes vurdering og udbytte af deltagelsen i konfliktråd. Generelt har de deltagere, der har svaret på det uddelte spørgeskema, været særdeles positive i deres vurdering af deltagelsen. Langt de fleste 8 ud af 10 vurderer samlet set, at konfliktrådet har været vellykket eller særdeles vellykket, mens kun ganske få har en direkte negativ vurdering af deltagelsen. Blandt ofrene har udbyttet været forbundet med en mulighed for at bearbejde den kriminalitet, de har været udsat for. Ofrenes udbytte falder inden for flere områder: Mulighed for at udtrykke sin egen oplevelse af det, der skete Bearbejdning af angst og vrede samt opnåelse af større tryghed Mulighed for at modtage en undskyldning og oplevelse af, at gerningsmanden viser forståelse Større gensidig forståelse og opklaring af misforståelser. Gerningsmændenes udbytte er knyttet sammen med en række andre forhold, såsom: Mulighed for at give en undskyldning, vise at man fortrød og mulighed for at give en forklaring Større gensidig forståelse mellem parterne og opklaring af misforståelser. 4.1 Samlet vurdering Godt 8 ud af 10 deltagere vurderer samlet set, at konfliktrådet har været vellykket eller meget vellykket. Lidt flere gerningsmænd end ofre udtrykker en positiv vurdering. Kun meget få giver udtryk for, at konfliktrådet har været direkte mislykket, og meget mislykket er der kun en enkelt, der mener, det har været. 23

24 Hvordan vil du alt i alt karakterisere konfliktrådet? Procent Alle Ofre Gerningsmænd Meget vellykket Vellykket Både/og Mislykket Meget mislykket Ubesvaret Deltagernes samlede vurdering må ses i lyset af to forhold. For det første er deltagelse i konfliktråd slutpunktet i en visiterings- eller sorteringsproces, hvor det, efter forespørgsel først af politiet og senere af mæglerne, kun er de mest motiverede ofre og gerningsmænd, der ender med at deltage. Ofre og gerningsmænd, der ikke selv mener, de kan have gavn af deltagelse, kan sige fra flere gange undervejs. Dette er sandsynligvis medvirkende til, at konfliktrådet bliver en positiv oplevelse for de fleste af deltagerne. Dette falder naturligt i tråd med, at et væsentligt udgangspunkt for konfliktrådsforsøget er, at deltagelsen er frivillig. Idéen hermed er bl.a., at et møde mellem to parter, der som udgangspunkt er i konflikt, må formodes kun at blive konstruktivt, hvis begge parter har et positivt ønske om at indgå i en dialog om problemerne. For det andet må det understreges, at en samlet positiv vurdering kan dække over vidt forskellige oplevelser af selve konfliktrådet. Der er således eksempler på ofre, der har vurderet konfliktrådet særdeles positivt, uden at have oplevet nogen form for anger fra gerningsmanden. Det positive og afgørende for den samlede vurdering har bestået i at få mulighed for at give udtryk for sin egen oplevelse af konflikten. Omvendt har det at få en undskyldning fra gerningsmanden for andre ofre været det afgørende. Det må i denne forbindelse også nævnes, at der er en del deltagere, der ikke har tilkendegivet deres vurdering ved at besvare spørgeskemaet. Vi kan i sagens natur ikke sige noget om deres oplevelse og vurdering af konfliktrådet. 24

25 4.1.1 Kvalitative indtryk I de åbne spørgsmål i spørgeskemaet og i interviewene med deltagerne er der mange, der udtrykker en mere generel vurdering af deltagelsen konfliktråd. Positive tilkendegivelser er klart gennemgående, som fx: Det kørte bare, som det skulle. (Gerningsmand) 100% positiv. (Offer) Konfliktråd drejer sig ikke mindst om, at der skabes en dialog mellem to parter, der ellers står i en konfliktsituation. Konfliktråd kan ses som en mulighed for, at gerningsmanden på baggrund af samtalen med ofret får anledning til at tænke sig om en anden gang. Flere af deltagerne giver på forskellig måde udtryk for, at netop dialogen og den omtanke den foranlediger, var det centrale i konfliktrådet: Jeg synes, det er en enormt god idé med konfliktråd, for den giver den, der har gjort et eller andet [anledning] til at tænke sig om én gang til. Det er også godt for den, der har været udsat for et eller andet at se den anden én gang til. (Offer) Nogle af de deltagende gerningsmænd ser det på denne måde: Jeg fik det ud af det, som jeg ville, og håber, at konfliktråd fortsætter med at eksistere, da man begynder at tænke over det, man har lavet, hvor man normalt er tilbøjelig til ikke at tænke over det, man har gjort. (Gerningsmand) Blandt deltagerne er der nogle, der udtrykker, at udbyttet af deres deltagelse i konfliktråd har været så positivt, at de klart vil anbefale det til andre, der står i samme situation. Et offer for en alvorlig form for kriminalitet bankrøveri formulerer det på denne måde: Jeg synes, det har været udmærket med konfliktrådet. Det har ændret min holdning. Jeg synes, at alle, der har været udsat for det samme [bankrøveri], skulle prøve det. (Offer) Et andet offer siger: Jeg tror afgjort, at andre ville få glæde af et sådant tilbud i fremtiden, afhængig af situationen. Også et stort plus til mæglerne, der virkelig var gode og lyttende. (Offer) Også nogle gerningsmænd udtrykker lignende holdninger: Konfliktråd er en virkelig positiv foranstaltning, som jeg varmt kan anbefale (Gerningsmand) 25

26 Der er også nogle af deltagerne, der udtrykker, at de håber, at konfliktråd bliver et landsdækkende tilbud. Det har været understreget, at konfliktråd er et forsøg, og besvarelse af spørgeskemaer og deltagelse i interview indgår som et væsentligt element i vurderingen af, hvorvidt forsøget har været en succes. Både ofre og gerningsmænd har tilkendegivet, at de håber forsøget gøres landsdækkende: Godt initiativ, bør efter min opfattelse videreføres og udbygges. (Offer) Konfliktråd virker umiddelbart som en god idé for både offer og gerningsmand. Jeg håber, forsøget bliver landsdækkende. Det er fint gerningsmanden bliver konfronteret med offerets synspunkter og oplevelser. (Gerningsmand) I nogle tilfælde har deltagerne haft mindre positive oplevelser, hvilket også kommer til udtryk i besvarelserne: Det er ok, når det er mindre sager, det drejer sig om. Havde det været større, evt. indbrud eller vold, havde jeg ikke mødt op. (Offer) Forud for konfliktrådet (og bagefter tillige) var jeg positiv over for institutionen konfliktråd. Jeg bad mægleren begrunde, at det afholdtes før retsmødet, idet gerningsmanden nægtede, og jeg forventede, vi ville komme til at sidde og diskutere hændelsesforløbet, hvilket var præcis, hvad der skete.... Bagefter har jeg fortrudt, at jeg deltog i konfliktrådet. Dette er også begrundelsen for, at vi aftalte at mødes igen i konfliktråd efter retsmødet, så kan jeg forhåbentlig bruge samtalen til noget andet og bedre end at tale om hændelsesforløbet. (Offer) De fleste spørgeskemaer er udfyldt kort tid efter konfliktrådet, og vi kan derfor generelt ikke sige meget om, hvilket udbytte deltagerne har haft af deltagelsen på længere sigt. Dette er der flere af deltagerne, der gør opmærksom på som en generel kommentar til deres vurdering af deltagelsen: Det var ok at prøve, men virkningen og effekten er svær at bedømme her og nu. Jeg vil have mulighed for at følge modparten og se, om hans adfærd ændrer sig, når han er gæst på [Brøndby Stadion]. Men en anden gang vil jeg dog også prøve denne mulighed for at få en dialog med modparten. (Offer) 26

27 4.2 Ofrenes udbytte Konfliktråd er for ofrene en mulighed for på forskellig måde at bearbejde den kriminalitet, de har været udsat for. Ser vi på ofrenes udbytte, kan det beskrives inden for en række temaer: Mulighed for at udtrykke egen oplevelse af det, der er sket Bearbejdning af angst og utryghed Fortrydelse og undskyldning Oplevelse af gerningsmandens forståelse for ofrets situation Større forståelse mellem parterne og opklaring af misforståelser Mulighed for at hjælpe gerningsmanden ud af kriminalitet Mulighed for at udtrykke egen oplevelse For mange ofre er udbyttet af deltagelsen knyttet sammen med, at man i konfliktrådet får mulighed for at udtrykke, hvilken betydning kriminaliteten har haft. En mulighed ofre ellers ikke har i et normalt sagsforløb. Flere ofre har givet udtryk for, at det at få mulighed for at udtrykke sin oplevelser og de følelser, der har været forbundet med at blive offer, over for den person, der har udøvet kriminaliteten, i sig selv har været det hele værd. Det kan give en eller anden form for lettelse at få lov til at udtrykke sin oplevelse. Generelt vurderer ofrene, at deltagelsen i konfliktråd har givet gode muligheder for at udtrykke deres egen oplevelse af konflikten. Tabellen viser ofrenes svar på 4 spørgsmål i forhold til dette tema. Hvad har du fået ud af konfliktrådet? Mulighed for at udtrykke egen oplevelse Ofre Procent I høj I nogen Slet grad grad ikke Ikke Ube relevant svaret Ialt Fik du mulighed for at forklare, hvad kriminaliteten betød for dig Fik du udtrykt din irritation Kom du af med din vrede Fik du gjort op med modparten Langt over halvdelen af ofrene har svaret, at de fik god mulighed for at forklare, hvad kriminaliteten betød for dem. Kun få synes ikke, at konfliktrådet gav dem denne mulighed. Hver tiende har ikke fundet dette spørgsmål relevant i forhold til deres forventninger og udbytte. En anden tiendedel har ikke svaret på dette spørgsmål. Lidt over halvdelen angiver, at de fik mulighed for at udtrykke deres irritation. Kun ganske få oplevede ikke, at konfliktrådet gav denne mulighed. Hver tiende 27

28 har ikke fundet dette spørgsmål relevant, idet kriminaliteten måske slet ikke har givet anledning til irritation eller også har motivet for deltagelse slet ikke været at komme af med sin irritation. De fleste, der har haft behov for at komme af med deres vrede, har oplevet, at konfliktrådet gav mulighed for at komme af med den. En del, nemlig hver femte, har ikke fundet det relevant at svare på, om de kom af med deres vrede. De fleste, der har fundet det relevant, mener også, at konfliktrådet gav anledning til at gøre op med modparten. I interviewene og de åbne spørgsmål har mange af ofrene uddybet, i hvilken grad og hvordan konfliktrådet har givet dem mulighed for at udtrykke deres oplevelse af konflikten. Mødet med gerningsmanden kan i sig selv have en positiv effekt for nogle ofre. Flere giver i hvert fald udtryk for, at den mulighed, de fik for at fortælle, hvad kriminaliteten har betydet for dem, har betydet meget i forhold til deres bearbejdning og overvindelse af følgerne af kriminaliteten. På spørgsmålet om, hvad offeret fik ud af konfliktrådet svarer ofret således: at jeg har mødt gerningsmanden og fået snakket med ham Jeg synes, det er en god idé i sådant et tilfælde. Jeg har fået det bedre efter, jeg har mødt ham og fået snakket om tingene. Et andet offer udtrykker det på denne måde: Jeg synes, konfliktråd er en god idé. Man får talt om dybtgående ting og får løst op for ting, man brænder inde med. Der kan ligge noget forløsende i mødet mellem offer og gerningsmænd. Svarene fra ofrene udtrykker, at selve mødet med gerningsmanden kan virke som en slags befrielse. Deltagelse i konfliktråd giver ofrene mulighed for at udtrykke den irritation og vrede, de kan føle efter at have været udsat for kriminalitet. Det er følelser, ofrene i langt de fleste tilfælde ellers ikke ville have haft mulighed for at udtrykke direkte til gerningsmanden. Jeg må indrømme, at jeg kom i kontakt med min vrede og det er måske det, der skal til for, at jeg kan få min livsglæde igen. Umiddelbart troede jeg ikke, at samtalen ville betyde noget for mig, men [da] min vrede kom til udtryk, fik jeg en følelse af [at komme op til overfladen], som måske kan hjælpe mig videre. 28