Undervisning af traumatiserede flygtninge kan belaste lærerens egen psyke
|
|
- Sidsel Trine Axelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 åbne sider Undervisning af traumatiserede flygtninge kan belaste lærerens egen psyke Sprogskoler landet over modtager i denne periode flere og flere flygtninge fra verdens brændpunkter. Mange af disse flygtninge bærer rundt på voldsomme psykiske traumer. Som lærer er det umuligt at undgå at blive påvirket af deres oplevelser og livssituation. Denne artikel vil belyse begrebet sekundær traumatisering i sprogskolesammenhæng og herefter komme ind på, hvilken rolle læreren spiller i den traumatiserede rehabilitering, samt hvilke konsekvenser sekundær traumatisering har for læreren og for hendes måde at møde kursisterne på. Endelig giver artiklen bud på, hvordan læreren selv såvel som sprogskolens ledelse kan være med til forebyggelse (Bie & Skadhauge 2008; Svendsen 2013; Vedel 2005). Sekundær traumatisering Som begreb har sekundær traumatisering eksisteret i traumeforskningen i over 35 år, og det bliver især brugt i forbindelse med børn af traumatiserede forældre, men sekundær traumatisering er også en arbejdsrelateret risiko for professionelle, der til daglig er i tæt kontakt med traumatiserede mennesker herunder også sprogskolelærere. Og det er i denne sammenhæng, jeg i det følgende vil belyse sekundær traumatisering. Der tales forholdsvis sjældent om sekundær traumatisering i sprogskolesammenhæng. Men i takt med at antallet af traumatiserede flygtninge stiger på landets sprogskoler 1, og flere og flere lærere pernille sejdelin Pædagogisk konsulent, Varde Kommune Kursusholder, DPU, Aarhus Universitet Master i dansk som andetsprog Pernille.sejdelinAgmail.com sprogforum _SprogForum62_godkendt.indd 79 16/06/
2 derfor møder dem som kursister i deres daglige undervisning, aktualiseres begrebet, og man må som lærer og skoleledelse være meget opmærksom på, hvordan traumer påvirker kursisternes læringsforudsætninger, og hvordan det kan influere på sproglærerne. I vores undervisning møder vi dagligt mennesker, der har været tæt på krigshandlinger eller har følt sig truet på livet, mænd og kvinder, der har mistet deres ægtefæller, forældre, der har måttet forlade deres børn, mennesker, der har været fængslede eller udsat for tortur. Vi oplever også mennesker, der har kunnet flygte i tide, men hvor selve flugten har været særdeles langvarig, vanskelig og i mange tilfælde livstruende. Fælles for alle disse mennesker er, at de voldsomme oplevelser, de har været udsat for, præger deres nutidige liv i en sådan grad, at det kan være meget vanskeligt for dem at indgå i undervisning, og de vil typisk have en meget langsom progression. I klassen kan den traumatiserede kursist på grund af gentagne, invaderende tanker om traumatiske begivenheder reagere med øget stress, udpræget tilbagetrukkethed, håbløshed og meget svingende læringsforudsætninger fra dag til dag. Uanset om kursisterne deltager på særlige traumehold eller er inkluderet i sprogskolens helt almindelige undervisning, kan undervisning af kursister med psykiske traumer være en stor udfordring for læreren. Og mødet med traumatiserede mennesker og vanskelighederne ved at undervise dem kan slide voldsomt på lærerens egen psyke. Lærerens rolle I moderne sprogundervisning sættes kursistens aktuelle, personlige sprogbehov i centrum. Men den traumatiserede kursists voldsomt svingende læringsforudsætninger kan gøre det yderst vanskeligt for læreren at planlægge en passende undervisning. Nogle dage vil den planlagte undervisning måske slet ikke kunne gennemføres, fordi kursisterne er et andet sted. Som lærer skal man derfor være god til at tage fat i emner, der lige nu er aktuelle for kursisterne, og som fylder, for at undervisningen skal give mening både sprogligt og indholdsmæssigt. Det kræver, at læreren må engagere sig i kursisterne og være empatisk og åben i forhold til deres situation og kan gribe bolden, hvis kursisterne selv bringer et emne på banen. Mødet mellem lærer og kursister kræver således ikke kun faglig viden, men også inddragelse af personlige erfaringer og færdigheder. Mange traumatiserede er yderst tilbageholdende i undervisningen. De isolerer sig og undgår samarbejde med de andre kursister. 80 sprogforum _SprogForum62_godkendt.indd 80 16/06/
3 I sådanne tilfælde er lærerens personlige egenskaber helt afgørende for at skabe en åben og tillidsfuld relation til kursisterne og et trygt klasserum, hvor kursisterne tør ytre sig. I klasserummet eksisterer der ofte en asymmetri mellem lærer og kursister, hvor læreren er den vidende og den, der har magten over, hvem der skal tale, hvor længe og om hvad. Da mange traumatiserede nærer mistillid til systemer og autoriteter, bliver denne asymmetri en særlig udfordring, og undervisningen kan i nogle tilfælde minde kursisterne om forhør. For at få de traumatiserede kursister til at deltage mere aktivt i undervisningen, må læreren derfor arbejde med metoder, der bløder op på den asymmetriske kontekst. Det kunne fx være igennem såkaldte off-task-samtaler, hvor læreren undlader at introducere et nyt emne, men i stedet giver slip på kontrollen over indholdet i undervisningen. I det tilfælde bliver lærer og kursist mere ligeværdige som samtalepartnere. Det lyder måske let, men kan være yderst udfordrende og kræve meget af læreren som person. Læreren har fortsat ansvaret for undervisningen og for at spore samtalen i en ressourcefyldt retning en opgave, der kræver både personlige kompetencer og erfaring. En anden metode, der bløder op på asymmetrien i undervisningen, er at bevæge sig ud i emner, læreren ikke ved så meget om som kursisterne. Hvis en kursist således fortæller om sit arbejde, sin familie eller sit hjemland, fremstår han som den vidende, og lærerens spørgsmål bliver opfattet som oprigtige og ikke blot som aftjekning af kursistens sprog. Mange gange er en kursist således meget mere motiveret til at svare på, hvor gamle hans børn er, hvis læreren rent faktisk ikke ved det, end hvis lærerens spørgsmål blot handler om at tjekke, om kursisten kan huske tallene på dansk. Ud over opgaven med at skabe et trygt og tillidsfuldt læringsrum fungerer mange lærere som en vigtig støtteperson for de traumatiserede kursister, der oplever læreren som den eneste stabile figur. Derudover er vi som andetsprogsundervisere gode til at forstå indhold, selvom det bliver præsenteret i en mangelfuld form, og det er derfor naturligt for kursisten at stille forskellige spørgsmål og bede læreren om hjælp til at løse nogle af hverdagens udfordringer. En god og positiv relation mellem lærer og kursister danner yderligere basis for, at den traumatiserede kursist kan føle sig tryg i klassen og få mod på at indgå i samspil med de andre kursister. Det relationelle aspekt mellem lærer og kursister spiller således en stor rolle i kursisternes muligheder for sprogtilegnelse såvel som for deres rehabilitering, og på flere områder overlapper det sprogpædagogiske arbejde faktisk den rehabiliterende indsats. sprogforum _SprogForum62_godkendt.indd 81 16/06/
4 Andetsprogslærere besidder en særlig viden om den proces, man gennemgår, når man skal lære et andetsprog. En proces, der kan være meget kompleks og modsætningsfyldt, og som i høj grad vedrører identitet. I forhold til koblingen mellem sprog og identitet er mange traumatiserede dobbelt udfordrede. De psykiske traumer medfører en følelse af at have tabt sig selv, en følelse, som den mangelfulde beherskelse af dansk forstærker. Men selvom vi som lærere spiller en meget vigtig rolle i at understøtte den traumatiserede kursists rehabilitering, og selvom undervisningen af traumatiserede mennesker uden tvivl kan være både fagligt stimulerende, menneskeligt givende og meningsfyldt, kan det også være utroligt følelsesmæssigt belastende og personligt udfordrende for lærerne. Traumer smitter Lærerens empati og hendes ønske om at hjælpe gør hende sårbar, og kursisternes oplevelser og deres vanskeligheder med at lære det nye sprog og få fodfæste i det nye land udfordrer lærerens syn på, at der findes en verden med mening. Selvom en kursist ikke nødvendigvis delagtiggør læreren eksplicit i sine traumatiske oplevelser, tanker og følelser, kan man som lærer ofte mærke den traumatiserede kursists frustration og magtesløshed, og det er umuligt at undgå at blive berørt. Det er i denne forbindelse, risikoen for sekundær traumatisering opstår, hvor de symptomer, som de traumatiserede kursister har, overføres til deres lærere, som over tid kan gennemgå en forandring mht. deres verdensbillede, deres holdning til sig selv og til deres kursister (Bang 2008). Yderligere kan de komme til at lide af nogle af de angst- og tilbagetrækningssymptomer, som man kender fra posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Faresignaler i forhold til sekundær traumatisering Der findes en række forskellige signaler, man bør være opmærksom på i forhold til sekundær traumatisering. De kan bl.a. vise sig, hvis læreren oplever PTSD-symptomer, der ligner kursistens. Læreren har måske oplevelsen af at være i permanent alarmberedskab 2. Man bliver eksempelvis stresset, kan ikke sove, har svært ved at koncentrere sig, glemmer ofte ting og aftaler og føler sig truet i det daglige. Læreren kan også opleve, at helt almindelige begivenheder nu vækker irrationel ængstelse og uro fx en uniformeret betjent eller to mennesker, der diskuterer, eller en brødkniv på et bord. 82 sprogforum _SprogForum62_godkendt.indd 82 16/06/
5 På det sociale plan har man måske ikke længere ressourcer til at forholde sig til nye problemstillinger; man bliver konfliktsky, trækker sig, og lunten bliver kort. En lærer, der er ved at udvikle sekundær traumatisering, begynder derfor gradvist at trække sig fra sine omgivelser. Det kan eksempelvis komme til udtryk ved, at læreren ikke længere orker at holde pauser sammen med sine kolleger. Men tilbagetrækningen kan også vise sig i lærerens private liv, hvor man måske begynder at trække sig fra sin egen familie. Et andet faresignal er en begyndende ændring i selvopfattelsen. Læreren føler sig eksempelvis ikke længere kompetent som underviser, og også den ændrede selvopfattelse kan vise sig i lærerens private liv, så man fx ikke længere føler sig som en god forælder eller ægtefælle. Læreren vil typisk også opleve en voksende mistillid til andre mennesker og stoler måske ikke længere på, at kolleger eller andre samarbejdspartnere gør deres arbejde godt nok. Fysiske symptomer som fx spændinger og hovedpine er også tydelige signaler om, at læreren er presset og i en negativ udvikling. Derudover vil læreren måske føle en overvældende tristhed og have lettere til gråd. Over tid fører sekundær traumatisering til fysisk og psykisk udmattelse, hvilket på sigt kan få indflydelse på lærerens evne til at være nærværende, omsorgsfuld og professionel over for sine kursister. Læreren behøver ikke nødvendigvis selv at være bevidst om, at der er ved at ske noget, men kursisterne mærker helt sikkert, at lærerens empati og professionalisme er væk. Læreren begynder enten at trække sig fra kursisterne eller at overinvolvere sig. Begge fænomener er forsvarsmekanismer. Tilbagetrækning eller overinvolvering Hvis man som lærer reagerer ved at trække sig tilbage, begynder man typisk at bagatellisere kursisternes problemer og oplevelser; man intellektualiserer og forvrænger billedet af dem. Man bliver køligere, distanceret og undgår for megen kontakt med dem. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, hvis man som lærer gang på gang afviser sine kursister, negligerer deres problemer og sætter spørgsmålstegn ved deres historie. Lærerens afvisninger bekræfter blot kursisternes mistillid til autoriteter. Kursisterne har derimod brug for en lærer, der er empatisk og forstående over for deres problemer og udfordringer. En lærer, der har øje for deres særlige behov, og som formår at skabe et trygt og varmt undervisningsmiljø, hvor kursisterne har lyst til at deltage og byde ind med egne erfaringer. sprogforum _SprogForum62_godkendt.indd 83 16/06/
6 Hvis læreren har udviklet sekundær traumatisering, kan det imidlertid også vise sig som en ubevidst overinvolvering i kursisten. Nogle lærere ønsker så brændende at gøre en forskel, og nogle kan blive helt opslugt af at ville løse kursistens problemer. Læreren begynder måske at opsøge kursisten ekstraordinært, og relationen kan udvikle sig til gensidig afhængighed. Undervisningens formål kan til sidst blive helt overskygget af lærerens følelser for kursisten. For lærere, der reagerer med overinvolvering, opstår der store vanskeligheder med at adskille det professionelle jeg fra det private jeg. Forholdet til kursisten kan også udarte sig til eftergivenhed, forstået på den måde at læreren kan føle sig så overvældet og magtesløs over for kursistens historie, at han lader kursisten være styrende og selvbestemmende også i tilfælde, hvor det ikke tjener kursisten. Det kan fx dreje sig om at vende det blinde øje til høj fraværsprocent eller manglende indgriben over for kursistens ubehageligheder over for andre kursister. Forebyggelse af sekundær traumatisering Det er vigtigt, at lærere og ledere er bevidste om, hvad arbejdet med traumatiserede mennesker kan medføre, og hvilke faresignaler de skal være opmærksomme på, og det er afgørende, at lærerne er fagligt rustede til at undervise og omgås traumatiserede kursister. Graden af kursistkontakt har naturligvis stor betydning for risikoen for at udvikle sekundær traumatisering. Jo tættere kontakt man har til kursisterne, både i hyppighed og i intensitet, desto større er risikoen. Derudover er man som lærer særligt sårbar, hvis man mangler teoretiske og metodiske værktøjer omkring traumer og redskaber til at bearbejde følelsesmæssige reaktioner i mødet med traumatiserede mennesker. Grundlæggende kræver det en faglig viden om symptomer på PTSD og viden om, hvordan disse symptomer vanskeliggør kursistens læring. Ydermere skal læreren naturligvis være i stand til at se, hvilke pædagogiske implikationer det medfører. Som lærer skal man være i stand til at arbejde med emner som psykoedukation, følelsessprog, søvn og døgnrytme, reminiscensarbejde med fokus på det ressourcefyldte, koblingen mellem hukommelsestræning og ordforrådstilegnelse samt have et blik for, hvordan klassens fysiske miljø kan skabe plads til fordybelse, ro og tryghed, gentagelser, synliggørelse af mål og evalueringer for blot at nævne nogle af de aspekter, der har stor betydning for den traumatiseredes mulighed for sprogtilegnelse og rehabilitering. Disse mange i nogle tilfælde komplicerede og mangefacetterede aspekter af 84 sprogforum _SprogForum62_godkendt.indd 84 16/06/
7 undervisningen gør, at en høj grad af samarbejde er nødvendig. Det er afgørende, at lærerne sparrer med hinanden, støtter hinanden og italesætter både det gode og det besværlige. Men erfaringer peger også på, at det ikke kun er lærerens faglige forhold, men også personlige forhold som fx skilsmisse eller alvorlig sygdom, der øger lærerens risiko for sekundær traumatisering. Forebyggelse af sekundær traumatisering begynder derfor hos læreren selv og kræver, at læreren har et godt kendskab til egne styrker og svagheder. 3 Læreren må have en lyst og en vilje til at arbejde med sig selv, til selvudvikling, til at fylde sit liv med nærende aktiviteter som motion, socialt samvær, naturoplevelser etc. Hvis man vil blive ved med at være en fagligt dygtig, nærværende og medmenneskelig lærer, er man således nødt til at passe på sig selv, psykisk og fysisk. Ledelsens muligheder for at forebygge sekundær traumatisering hos lærerne Det er afgørende i forebyggelsen af sekundær traumatisering, at lærerne føler sig fagligt klædt på til denne krævende undervisningsopgave. Skolerne bør derfor tilbyde undervisning om psykiske traumer og traumereaktioner samt undervisningsfaglig vejledning. Derudover er det vigtigt, at lærerne har mulighed for at modtage supervision og specifik undervisning om sekundær traumatisering. Mange lærere påtager sig et ansvar, som kan blive for stort at bære. Supervision kan være med til at præcisere og afgrænse lærerrollen og dermed lærerens ansvar i pressede situationer. Hvis lærerne ikke får støtte til denne svære opgave, risikeres langtidssygemeldinger eller arbejdsophør. Sidst, men ikke mindst, skal det understreges, at risikoen for sekundær traumatisering øges i forbindelse med uklarhed mellem læreren og arbejdspladsen som organisation med uklare mål og roller. Følelsen af ikke at lykkes fagligt øger lærerens sårbarhed betydeligt. Det er derfor vigtigt, at både lærer og ledelse har et klart overblik over, hvad der egentlig er lærerens arbejdsopgave, og hvad det er muligt at opnå. Hvis ledelsen opfatter lærerens opgave på én måde, men læreren selv opfatter det anderledes, øges lærerens risiko for sekundær traumatisering. Det er vigtigt at legitimere, at vi som lærere kan blive påvirkede i negativ retning i mødet med de traumatiserede kursister. Begrebet sekundær traumatisering understreger nødvendigheden af, at lærere, der underviser denne kursistgruppe, får støtte. Hvis vi som lærere kan tage vare på os selv, støtte os selv og hinanden såvel som få sprogforum _SprogForum62_godkendt.indd 85 16/06/
8 den daglige støtte fra skolens ledelse til at klare denne særligt krævende undervisningsopgave, så er der udsigt til, at lærerne kan blive ved med at føle sig kompetente og yde den professionelle undervisning, som er helt afgørende i forhold til den traumatiseredes andetsprogstilegnelse og rehabilitering. Noter 1. Undersøgelser peger på, at op imod en tredjedel af de flygtninge, der kommer til Danmark i disse år, lider af psykiske traumer (traume.dk). 2. Krybdyrhjernen forbereder kroppen på kamp eller flugt. 3. Man skal være meget opmærksom på, om man som lærer selv har uløste konflikter og ubearbejdede traumer, som man søger helet i kontakten med mennesker, der har oplevet lignende. Tilbagetrækning såvel som over - involvering er forsvarsmekanismer, man bl.a. bruger til at holde sin egen angst på afstand. Litteratur Bang, S. (2008). Rørt, ramt og rystet supervision og den sårede hjælper. København: Hans Reitzels Forlag. Bie, C. & Skadhauge, J. (2008). Det gælder om at rydde sten af vejen: Undervisning af kursister med særlige undervisningsbehov i danskuddannelser og i samarbejde med specialundervisning status og inspiration. København: Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2Traume.dk. Svendsen, G. (2013). Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde. (2. udgave ved Mette Blauenfeldt og Sara Priskorn). København: Hans Reitzels Forlag. Vedel, P.V. (red.) (2005). Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere. København: Ministeriet for Flygt - ninge, Indvandrere og Integration. 86 sprogforum _SprogForum62_godkendt.indd 86 16/06/
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs merePAS PÅ DIG SELV! - DE FØLELSESMÆSSIGE KRAV I RÅDGIVERARBEJDET GÅ-HJEM MØDE MAJ 2017
PAS PÅ DIG SELV! - DE FØLELSESMÆSSIGE KRAV I RÅDGIVERARBEJDET GÅ-HJEM MØDE MAJ 2017 Dagens orden Rammer, rolle og kerneopgave Grænser og grænseproblematikker Håndtering af følelsesmæssige påvirkninger
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereMASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E
MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E EMNEBEGRUNDELSE I vores arbejde har vi mødt mange kursister, der er påvirkede af traumer. Vi har derudover deltaget
Læs mereAt være frivillig for flygtninge med traumer
At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereBehandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1
Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens
Læs mereNye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og
Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og Lærdansk, 16. maj 2017 DFH Integration hvem er vi Dagens oplæg
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs mereVejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng
Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereFlygtninge med traumer og den frivillige støtte
Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilligafdelingen Ringsted, 3. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereTraumer og PTSD Oplæg ved Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Frederiksberg, fredag d. 2.juni 2017
02.06.2017 Side 1 Traumer og PTSD Oplæg ved Mads Ted Drud-Jensen, Frederiksberg, fredag d. 2.juni 2017 02.06.2017 Side 2 Formiddagens program Præsentation Voldsomme oplevelser, traumer og PTSD At være
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereUledsagede mindreårige med traumer
Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca 7. marts 2017 DFH Integration hvem er vi Program Traumer
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereUledsagede mindreårige med traumer
Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca, tirsdag den 7. marts 2017 DFH Integration hvem er
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereSilkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme
Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet
Læs mereTraumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.
25.01.2017 Side 1 Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen,. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 2 Eftermiddagens program Præsentation Traumer og PTSD Forældrerollen Hvad kan du gøre?
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereSunds-Ilskov Skoles. kerneværdier
Sunds-Ilskov Skoles kerneværdier Faglighed På Sunds-Ilskov Skole gør vi os umage med, at fagligheden er til stede i alle aspekter af skolens virke. Faglighed forstået som den faglighed eleverne møder i
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereStyrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere
Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere Regeringsmæssige udspil: Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge (April 2001) Regeringens
Læs mereTraumatisere børn - sårene kan heles
Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs merePortræt af en pårørende
SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mere- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -
Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,
Læs mereNår en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende
Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen
Læs mereKollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives
Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance
Læs mereMette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Konference Vold og overgreb
Læs mereUC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0
UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereSituationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe
Udviklet og afprøvet i Roskilde Kommune Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe Situationsanalysen giver det pædagogiske personale vigtig viden med
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereStress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...
Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom
Læs mereNår far eller mor får kræft
Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mere18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereMorgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu?
Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Bo Frederiksen Erhvervspsykolog Indhold Om fænomenet hvorfor er det svært at arbejde med? Hvad skal vi have på plads for at finde det rette fokus? Model
Læs mereSorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale
Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereVÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup
VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereSundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)
"Livet handler ikke om at vente til uvejret har lagt sig. Det handler om at lære at danse i regnen. Sundhed skal læres (Hvordan holder jeg mig sund og rask) - Hvad er tankerne bag Sind Skolerne - Hvad
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereNÅR LANDMÆND FÅR STRESS
NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereAsylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte
Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Rebild Bakker 11. november 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,
Læs mereEt indblik i,hvad det vil sige at have
Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereKort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer
2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePPR i de nye modtageklasser
PPR i de nye modtageklasser Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Tosprogskonsulent Karin Horsted Berg PPR psykolog Ann Dalgaard Bødker KL Konference 16. juni 2016 Program for workshop Tredelt oplæg Kort om
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereWorkshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse
Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse Hvorfor skal vi tale beskæftigelse og traumer I 2014 er 29% af flygtninge og 25% af familiesammenførte er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark (alder 25-64)(Integration
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereFamiliebehandling i Oasis
ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.
Læs mereArbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede
Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5
Læs mereBliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen
Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en
Læs mere