STEM-/Naturfags strategi KK

Transkript

1 STEM-/Naturfags strategi KK

2 Processen i København 1. Få alle med - SBlle alle lige ved at illustrere naturfagenes historiske udvikling! 2. Finde vores eksisterende styrker AI-proces 3. Dele opdagelser via video 4. FremBdsdrøm: Fælles konference for alle interessenter

3 PerspekBv STEM Verdensmå l

4 1800-tallets undervisning Grundskolen skulle i henhold Bl loven fra 1814 danne børnene Bl gode og retskafne mennesker i overensstemmelse med den evangelisk-kristelige lære, samt bibringe dem de kundskaber og færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyuge borgere i staten. Der var ingen fagdeling, men alt-i-et læsebøger. Et centralt eksempel er Den danske børneven fra Gyldendal hvor der præsenteres en Gudeskabt, hensigtsmæssig, velorganiseret og stabsk natur.

5 1900 tallets naturfag I 1899 blev vedtaget en ny skolelov, hvor anskuelsesundervisning og naturkundskab (naturhistorie og naturlære) indgik med intenboner om en mere akbverende undervisning og med henblik på både ny[e og intellektuel udvikling. Anskuelsesundervisning: Gennem samtaler, genstande og billeder at opdrage børnenes sansning/ iag[agelsesevne og foresbllingsliv Naturlære: Den døde natur og teknik (Fysik og uorganisk kemi) Naturhistorie: Den levende natur (Zoologi og botanik)

6 Meeen helt moderne blev undervisningen ikke med det samme Hverken i sin form eller sit indhold: Den hvide race står højest i Dannelse og har det mest udviklede sprog. Ved sin aandelige Overlegenhed har den forstået at gøre sig til Hersker næsten overalt på jorden. Den gule eller mongolske Race tæller ogsaa Folkestammer med megen Kultur; men en hvis Træghed er som oftest betegnende for dens aandelige liv i Modsætning til den eranske Races Kraft og Livlighed. Den mongolske Race har Enstavelsessprog. Negerracen staar på det laveste Dannelsestrin, og dens sprog er meget ufuldkomment. (Johannes Holst, Geografi Med Billeder, 1927, side 16)

7 Fri mellem en ny skoleform fra 1937 Stoffet organiseret omkring emner fremfor fag, men organiseret i en kulturfags- og en naturfagsgruppe hvor geografi hører Bl sidstnævnte Lejrskoler, dagudflugter, manuelle fag og dermed også skolehave indgå i undervisningen. Undervisningen skulle både imødekomme et ny[ehensyn og give børnene kærlighed Bl naturen og sans for dens skønhed og mangfoldighed.

8 EberkrigsBdens Biologi, Fysik/Kemi.og geografi Den Blå Betænkning fra 1960 og 1958-loven: Naturhistorie bliver ersta[et med biologi og siden har fysik, kemi og biologi været en fast del af naturfagsundervisningen Fra at have hab fokus på at lære om lande og regioner får geografi et nyt formål med fokus på lighed og samhørighed mellem lande og kulturer I geografi er der rige muligheder for at vække børnenes erkendelse af folkeslagenes ligebere>gelse og de værdier, der kny?er forskellige kulturer, uanset race, sprog og religion, ligesom faget kan bruges Bl at udvikle den følelse af samhørighed med andre na@oner, som er nødvendig for vor kulturs beståen.

9 Tværfaglighed og en udvidelse af naturfagene I 1975/1980 får kommunerne mulighed for at samlæse biologi, geografi og historie på klassetrin som faget Orientering I 1993/1995 bliver Natur/ teknik indført som fag for klassetrin og Geografi bliver fly[et Bl alene at ligge i udskolingen kny[et Bl den naturfaglige faggruppe

10 Fællesfaglighed og kompetencer I Fælles Mål 2009 bliver formålene for biologi, fysik/kemi og geografi næsten enslydende Flere af de konkrete slutmål bliver helt ens I Forenklede Fælles Mål 2014 indføres Kompetencemål og Den naturvidenskabelige metode som styrende for naturfagsundervisningen Der indføres fællesfaglige fokusområder og fællesfaglig prøve for naturfagene

11 AI - proces I skal gennem en proces, hvor I skal: Undersøge jeres allerede eksisterende posibve bidrag Bl naturfagene eller Natur og naturfænomener Få sat ord på jeres drømme for dit/jeres teams bidrag Bl børn og unges arbejde med natur og naturfag i frembden Afdække de vigbgste udfordringer og hvilke elementer, der skal fokuseres på i den videre proces frem mod målet I har i alt 40 minu[er Bl de tre elementer i processen. Bageber skal I helt kort præsentere jeres tanker for de øvrige teams på 5-7 minu[er.

12

13 FremBd Ønske fælles workshop/konference - Med alle interessenter!

14 Supplerende dias

15 Kompetencebegrebets funkbon og dermed hvad vi skal med naturfagene? OECD/EU Dansk pædagogisk tradibon Figur eber Steffen Elmoses præsentabon hentet her: h[p://bigbangkonferencen.dk/sites/default/files/ Kompetencema%CC%8Al%20i%20naturfagene.pptx 15

16 Uklarhed omkring kompetencemålet Forskernes anbefaling: "Evne og vilje Bl handling, alene og sammen med andre, som udny[er naturfaglig undren, viden, færdigheder, strategier og metaviden Bl at skabe mening og autonomi og udøve medbestemmelse i de livssammenhænge, hvor det er relevant." (Dolin, Krogh & Troelsen, 2003, s. 72 Citeret fra Steffen Elmose) Og Ministeriets vejledning: et s@gende fokus på udviklingen af en fælles forståelse af naturfaglige kompetencer, som er bl.a. at af viden, forståelse samt vilje og at kunne reflektere og tage kri@sk og ak@v natur, naturfaglighed, naturvidenskab og teknologi i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori disse indgår eller kan at indgå. (Undervisningsministeriet (2015-b). Vejledning for faget natur/teknologi. København: Undervisningsministeriet h?p://

17 De fakbske kompetencebeskrivelser Kompetenceområde Undersøgelse Kompetencemål i Natur/Teknologi ESer 6. kl. Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Kompetencemål i Naturfagene Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Biologi/Fysik-Kemi/Geografi Modellering Eleven kan designe enkle modeller Eleven kan anvende og vurdere modeller i Biologi/Fysik-Kemi/Geografi PerspekXvering Eleven kan perspekbvere natur/teknologi Bl omverdenen og aktuelle hændelser Eleven kan perspekbvere Biologi/Fysik- Kemi/Geografi Bl omverdenen og relatere indholdet i faget Bl udvikling af naturvidenskabelig erkendelse KommunikaXon Eleven kan kommunikere om natur og teknologi Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med Biologi/Fysik-Kemi/Geografi

18 Er handlekompetence og samfundsperspekxvet trængt? JA! STEM vil mangle et demokrabsk og dannelsesmæssigt perspekbv? STEM tager afsæt i gymnasieskolen, hvor kulturgeografien er pernet. Kompetencemålene for Natur/Teknologi mangler refleksion og kribsk sbllingtagen Den største udfordring ved den Fællesfaglige prøve er Fysik/Kemilærere, der reproducerer den Bdligere prøve i deres eget fag og mangler tværfaglighed og handlekompetence. Nej! De fællesfaglige forløbs problemorientering og fokus på bæredygbghed giver f.eks. plads Bl både natur- og kulturgeografi Prøvevejledningen Bl de fællesfaglige forløb lægger vægt på elevernes argumentabon omkring handlemuligheder

19 Bedømmelse af eleven ved den Fællesfaglige prøve i naturfagene Naturfaglig argumentabon i forhold Bl handlemuligheder relaterer sig Bl elevens egen sbllingtagen og begrundede løsnings- og handlingsforslag i forhold Bl den aktuelle naturfaglige problem-sblling.