Akademisk Råd på SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET. Fakultetssekretariatet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg Mødelokale A 145

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Til Medlemmer af Akademisk Råd på SCIENCE MØDEINDKALDELSE 10. JUNI 2015 Forum Akademisk Råd på SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET Mødedato: Onsdag d.17. juni 2015, kl BÜLOWSVEJ 17 Sted: Fakultetssekretariatet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg Mødelokale A FREDERIKSBERG C DIR Forslag til dagsorden: Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Godkendelse af dagsordenen 2. Korte meddelelser SCIENCE-handleplan for karriere, køn og kvalitet udkast til handlingsplan og mål (Drøftelse) Status for studiefremdriftsreformen på SCIENCE (Orientering) Valg på KU (Drøftelse) KU Senat Møde d. 21. maj 2015 (Orientering) Fakultetets økonomi (Orientering) Orienteringer Eventuelt MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv.

2 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Punkt 2 Akademisk Råd 17. juni 2015 AR-møde den 17. juni 2015 pkt. 2 SAGSFREMSTILLING 10. JUNI 2015 Korte meddelelser FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB Indstilling Under dette punkt kan medlemmer og observatører give korte meddelelser af interesse for Akademisk Råd. Bilagsoversigt: Ingen bilag stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv.

3 KØBENHAVNS UNIVERSITET SCIENCE HR, FAKULTETSSEKRETARIATET AR-møde den 17. juni 2015 pkt. 3 SAGSFREMSTILLING 2. JUNI 2015 Drøftelse af udkast til SCIENCE-handleplan for karriere, køn og kvalitet Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse SCIENCE HR BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR Indstilling Det indstilles, at AR drøfter udkast til handleplan (bilag a) mhp. afgivelse af bemærkninger inden endelig vedtagelse i direktionen. Baggrund I starten af 2015 nedsatte dekanen SCIENCE-udvalget for køn og ligestilling i forskning og ledelse (SKL) med Grete Bertelsen som formand. Udvalget har gennemført tre møder, hvor SCIENCE-baseline (bilag b og c), KU-rammer for SCIENCE-handleplanen, input fra råd og udvalg samt medlemssynspunkter og -erfaringer er blevet drøftet. Ydermere er anbefalinger fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens Taskforce for Flere Kvinder i Forskning og Ledelse (bilag d) inddraget. kvp@science.ku.dk REF: KVP SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. SKLs udkast til handleplanen blev drøftet på direktionsmøde den 19. maj. Der var i det store hele støtte fra direktionen til SKLs udkast det vedlagte udkast er tilrettet, så det afspejler direktionens synspunkter. På tre punkter er der ikke fuld overensstemmelse mlm. SKLs og direktionens synspunkter: 1) Kaldelse, pkt. 3.3: SKL finder, at SCIENCE-ledelsen bør forpligte sig på at tilstræbe kønsbalance i kaldelsessager, så de hen over perioden afspejler kønsfordelingen på niveauet under stillingskategorien. Det handler ikke om at undlade at bruge kaldelse som instrument, eller undlade at kalde excellente mandlige forskere, men om at gøre en fokuseret indsats for også at få øje

4 på og kalde de excellente kvindelige forskere. Det vil direktionen gerne bidrage til, men finder samtidig, at antallet af kaldelser er så begrænset, at en målsætning om kønsbalance i kaldelsessager i handleplanperioden kan virke underminerende på det renommé, som stillingskategorien har. 2) Barselspuljer, pkt. 6.2: LT har tidligere afvist tanken om etablering af en central KU-barselsfond, hvilket direktionen tilslutter sig med henvisning til, at vi på SCIENCE har organiseret os i forholdsvis store institutter med en bæredygtig og robust økonomi og en budgetmodel, der knytter ressourcefordelingen sammen med de indtægtsgenererende aktiviteter. Institutternes økonomi skal være så robust, at udgifter til ansatte på barsels- og forældreorlov ikke har nogen økonomisk betydning instituttets samlede økonomi er så at sige "barselsfonden". Imidlertid mener SKL, at der bør etableres en central KU-pulje til sikring af tidsbegrænsede ph.d.-ansatte og postdocs forlængelse i forhold til barsel, hvor projekterne ikke har pengene eller er lukket. 3) Kønsbalance blandt de udpegede ledere på SCIENCE, pkt. 6: Mens direktionen ønsker begge køn repræsenteret i instituttets ledelse forstået som IL/VIL er/sektionsledere mener SKL, at begge køn bør være repræsenteret i instituttets direktion IL/VIL er, og at kønsbalancen i den samlede institutledelse bør afspejle kønsbalancen blandt lektorer og professorer på instituttet. Opfølgning Efter direktionens vedtagelse af handleplanen planlægger prodekan Grete Bertelsen og SCIENCE HR udmøntning af hver enkelt indsats i samarbejde med SKL og de øvrige råd, udvalg og administrative enheder. Første afrapportering til rektor sker til i februar SIDE 2 AF 2 Sagsbehandler/afdeling: Karen Vestergaard Petersen, SCIENCE HR. Eksterne deltagere ved behandlingen Prodekan Grete Bertelsen, HR-chef Marianne Nielsen Bilagsoversigt a. Udkast til SCIENCE-handleplan for karriere, køn og kvalitet, version 22. maj 2015 b. SCIENCE kønsfordeling baseline. Fanebladet Stillingskat. og kønsfordeling bør printes i A3-format c. Køn i forskerrekruttering på SCIENCE 2014 d. Executive summary: Anbefalinger fra Taskforce for flere kvinder i forskning, maj 2015, s Se den fulde publikation på

5 KØBENHAVNS UNIVERSITET Karriere, Køn og Kvalitet fakultetshandleplan Skabelon til afrapportering Baggrund I forlængelse af bestyrelsens vedtagelse af handlingsplanen for Karriere, Køn og Kvalitet Lige muligheder i forskning og ledelse er det bl.a. besluttet, at hvert fakultet skal beslutte egne handleplaner, jf. Handlingsplanens pkt. 1. Fakulteterne skal offentliggøre handleplanerne og årligt afrapportere opfyldelsen af handleplanerne til rektor, jf. pkt dot. Denne skabelon udfyldes af fakultetet med en beskrivelse af fakultetsimplementeringen og status på processer tilknyttet handlingsplanen, og vil udgøre grundlaget for den årlige drøftelse mellem fakultets ledelse og rektor, jf. pkt dot. Skabelonen sendes til HR&O; Ingrid Skovsmose (isj@adm.ku.dk) senest den 1. juli I skal indrapporteringen ske i slutningen af februar. Definitioner: Det øverste ledelseslag på KU er L80 forsamlingen institutledere, fakultetsledelse (dekan, fakultetsdirektør og prodekaner), direktion (rektor, prorektorer og fakultetsdirektør) og FA chefer. Faculty VIP stillinger udgøres af professorer, professor mso, kliniske professorer, lektorer (inkl. kliniske forskningslektorer) og fastansatte adjunkter, herunder tenure track. Søgekomitteer: Ansættelsesbekendtgørelsens definition: En komité, som har til opgave at afsøge markedet for kandidater til en stilling på professor- eller lektorniveau ( 7 Søgekomité/kaldelse). Ansættelsesudvalget kan udgøre søgekomiteen. I relation til handlingsplanens mål om søgekomitteer, vil kravet være opfyldt, hvis a. Der nedsættes en søgekomité, jf. ansættelsesbekendtgørelsen: En komité, som har til opgave at afsøge markedet for kandidater til en stilling på professor- eller lektorniveau ( 7 Søgekomité/kaldelse). b. Søgning sker ved anvendelse af eksternt rekrutteringsbureau c. Og/eller anden gruppe (minimum 2 personer), der foretager en systematisk afsøgning af det potentielle ansøgerfelt. Version 22. maj 2015

6 1. Organisering og kommunikation Kort beskrivelse af, hvordan arbejdet med implementering af handlingsplanen er organiseret på fakultetet. Hvem er tovholder, hvem inddrages, og hvordan orienteres de? Dekanen har nedsat SCIENCE-udvalg for køn og ligestilling i forskning og ledelse (SKL). Udvalgets opgave er at analysere baseline og udvikling i tal om køn på SCIENCE rådgive SCIENCE ledelse om mål og måltal for samt øvrigt indhold i SCIENCE handlingsplan med inspiration fra omverdenen rådgive SCIENCE ledelse om initiativer der kan understøtte opfyldelsen af handlingsplanens mål med varig effekt skabe debat om emnet ligestilling på SCIENCE gennem møder, debatindlæg, workshops og andre relevante aktiviteter Udvalget, der refererer til dekanen, består af Prodekan for uddannelse Grete Bertelsen (formand) Institutleder Svend Christensen, PLEN Professor Jens Hjorth, NBI Professor Stine Helene Falsig Pedersen, BIO Adjunkt Elisenda Feliu, MATH Postdoc Kristine Bohmann, SNM Adjunkt Karina Krarup Sand, CHEM Postdoc Lykke Sylow Hansen, NEXS Administrationschef Flemming Groth-Hansen, SNM Funktionsperioden følger SCIENCE handlingsplan for Karriere, køn og kvalitet lige muligheder i forskning og ledelse, dvs SCIENCE HR, der også er administrativ tovholder for SCIENCE-handleplanen, betjener SKL, der påbegynder sit arbejde i starten af 2015 og afrapporterer årligt samt efter funktionsperioden evaluering af aktiviteter og målopfyldelse. Afrapporteringen sker til direktionen. SCIENCE Ledelsesteam, Fakultetets Samarbejdsudvalg, SCIENCE Forskningsudvalg samt Akademisk Råd inddrages i udformning af handleplanen og i den efterfølgende implementering af de konkrete initiativer. Der er for SCIENCE-udvalget for køn og ligestilling i forskning og ledelse etableret et websted på SCIENCEnet, der benyttes som platform for formidling i tilknytning til SCIENCE-handleplanen. Version 22. maj 2015

7 2. Fakultetsstatus Kort beskrivelse af fakultetets status i forhold til den overordnede handlingsplan vedr. Karriere, Køn og Kvalitet. Evt. særlige udfordringer i forhold til handlingsplanens mål og forslag til løsning. Udfyldes ifm. afrapporteringen. Version 22. maj 2015

8 3. Arbejde med handlingsplanens mål ved rekruttering, bredde i ansøgerfelt samt bedømmelsesog ansættelsesudvalg KU-handlingsplanens pkt.: Pkt. 2: Mål for andelen af det underrepræsenterede køn i de øverste ledelseslag (L80). Måltal om samlet stigning på 5 pct. points, hvis startniveauet for fakultetet er under 40 %. SCIENCE-handleplan Aktuelt udgør kvinderne i SCIENCE andel af L80 17%. SCIENCE direktion vil arbejde for en stigning i andelen af kvinder i direktion og institutlederkreds, men da den forventede personaleomsætning blandt direktionsmedlemmer og institutledere på SCIENCE i er som følger: 2 M kan ikke forlænges 2 K kan ikke forlænges 8 M kan forlænges er en markant stigning i handleplanperioden ikke realistisk. Baseline 2014: M K K% Måltal K% Direktion IL Kønsbalancen blandt ansatte og udpegede ledere samt VIP synliggøres på SCIENCEnet. SLT, SFU og AR gennemfører årligt kvalitative drøftelser af kønsbalancen blandt ansatte og udpegede ledere samt VIP. Pkt. 3: Search arbejde, herunder brug af søgekomiteer forud for besættelsen af lektor- og professorstillinger samt alle lederstillinger på KU. Målet er, at der ved handlingsplanens udløb i 2017 har været anvendt aktiv søgning via søgekomiteer eller lignende, ved alle de omfattede stillinger. Det er besluttet, at på SCIENCE består søgekomiteen af institutlederen og relevant sektionsleder. Institutlederen kan vælge at supplere søgekomiteen med yderligere medlemmer. Som det er tilfældet i bedømmelses- og ansættelsesudvalg, bør begge køn være repræsenteret i søgekomiteen. Instituttet skal i forbindelse med fremsendelse af stillingsopslag og request til dekanen angive komiteens medlemmer, og komiteens arbejde skal beskrives. Søgekomiteerne skal arbejde for, at der til stillingerne er kvalificerede ansøgere af begge køn. Institutternes ledelsesteams skal årligt i forbindelse med fastlæggelse af ansættelsesplanerne gennemføre drøftelser af kønsbalancen blandt VIP og fastlægger i den forbindelse indsatser og mål for perioden. Direktionen opfordrer institutterne til at sigte mod en stigning i antallet af ansøgere samt i antallet af ansøgere Version 22. maj 2015

9 af de underrepræsenterede køn på 5 % pr. år i perioden, men de konkrete mål og indsatser fastlægges af instituttet og drøftes med direktionen som led i fastlæggelsen af instituttets handlingsplaner. Pkt dot.: KUs fagfelter gøres opmærksom på muligheden for at opslå videnskabelige stillinger på områder, hvor der er kvalificerede af det underrepræsenterede køn, og hvor der samtidig er en skæv kønsmæssig balance Kaldelse er et instrument som benyttes på SCIENCE ifm. rekruttering af excellente videnskabsfolk både på lektor- og professorniveau. Institutternes ledelsesteam opfordres til årligt i forbindelse med fastlæggelse af ansættelsesplanerne at gennemføre drøftelser af, om der kan opslås stillinger eller iværksættes kaldelse på områder, hvor der er kvalificerede kandidater af det underrepræsenterede køn. Institutterne opfordres ligeledes til systematisk og løbende at scoute kvalificerede kandidater af begge køn, udarbejde brede stillingsopslag, sikre bred international annoncering i relevante medier og netværk samt passende opslagsperioder mhp. at opnå en stigning i antallet af ansøgere og kvalificerede ansøgere af begge køn. Pkt. 4: Bredde i ansøgerfeltet: Mindst én ansøger af hvert køn ved besættelse af VIP faculty stillinger Hvis der ikke er ansøgere af begge køn, træffer dekanen (Morten Pejrup) beslutning, om stillingen skal genopslås eller fakultet skal søge dispensation hos rektor. Dispensation gives kun i sjældne tilfælde. Følgende overvejelser vil indgå i dekanens vurdering af, om der søges dispensation hos rektor: - Hvem var ud over søgekomiteen inddraget i scouting af kandidater? Og hvordan blev der scoutet? - Hvor mange potentielle ansøgere blev indledningsvist identificeret? angiv kønsfordeling - Er kandidater af begge køn specifikt gjort bekendt med opslaget? - Er opslaget tilstrækkelig bredt formuleret? - Har annonceringsperioden været tilstrækkelig lang? - Er annonceringskanalerne de rette? - Kan det udelukkes, at et genopslag vil betyde, at der vil være ansøgere af begge køn? I tilfælde af at der søges dispensation, er det væsentligt for sagens hurtige ekspedition, at instituttet har givet en grundig beskrivelse af søgearbejdet, således at det er dokumenteret, at instituttet har gjort et grundigt stykke Version 22. maj 2015

10 forarbejde for at sikre ansøgere af begge køn. Instituttet bliver involveret i formuleringen af dispensationsansøgningen. Pkt. 5: Der stilles krav om, at bedømmelses- og ansættelsesudvalg for såvel faculty-stillinger som lederstillinger, så vidt muligt har en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, og som minimum består af begge køn. Målet for ligelig fordeling i bedømmelsesudvalget skal være opnået efter følgende måltal: I 40 % af bedømmelsesudvalgene skal der være en ligelig fordeling, (33,33%/66,66%) samlet set i perioden. Dog forventes i 2015, at 30 % af bedømmelsesudvalgene har en ligelig fordeling Begge køn skal være repræsenteret i udvalgene, og kønsbalancen bør svare til kønsbalancen på det givne institut/fagområde. For VIP: Dispensation kan gives af dekanen (Morten Pejrup) I 75 VIP-rekrutteringssager (adj/lekt/pmso/prof) i 2014 var begge køn repræsenteret i 65 af bedømmelsesudvalgene i ni udvalg var der ingen kvinder og i et udvalg var der ingen mænd. I alt 137 mænd og 73 kvinder udgjorde bedømmelsesudvalgene i disse rekrutteringssager. I 13 tilfælde var formanden en kvinde - og desuden ansat på SCIENCE. 67 af de mandlige udvalgsmedlemmer var fra udlandet og 51 af de kvindelige. 4. Arbejde med handlingsplanens mål ved indsats vedrørende endt barsel eller forældreorlov Beskrivelse af, hvordan fakultetet iværksætter arbejdet med de to nedenstående mål, og fakultetets opfølgning herpå. Mål Pkt dot. Der skal indgås aftaler mellem den lokale ledelse og adjunkten/lektoren inden endt orlov om, hvordan den kommende tid anvendes. Pkt dot. Der etableres ordninger med decentralt administrerede midler (fakultetet beslutter om puljen placeres på fakultets- eller institutniveau) som kan give adjunkter og lektorer, bevillinger til aktiviteter, der kan sikre, at de kommer godt i gang med undervisning og forskning efter endt orlov. F.eks. rejsemidler til forskningsophold, medhjælp til Version 22. maj 2015 SCIENCE-handleplan Den lokale ledelse på institutterne tilbyder i god tid inden orlovsstart professorer, pmso er, lektorer, adjunkter, postdocs og ph.d.- studerende en samtale med henblik på at planlægge af perioden før og efter barsels- og forældreorlov. Samtidig drøftes behov for støtte til medarbejderen, jf. instituttets ordning nedenfor, og den lokale HRmedarbejder rådgiver om muligheder for fleksibel planlægning af barselsorloven, f.eks. i form af deltidsbarsel se også Medarbejderguidens opslag om Barsel. Hvert enkelt institut skal inden udgangen af 2015 etablere en ordning finansieret af egne midler, som kan give professorer, pmso er, lektorer, adjunkter, postdocs og ph.d.-studerende bevillinger til aktiviteter, der kan sikre, at de kommer godt i gang med undervisning og forskning efter endt orlov. Derudover opfordres institutterne til at sikre at der er midler, som sikrer tidsbegrænsede ph.d.-ansatte og postdocs forlængelse i forhold til barsel, hvor projekterne ikke har pengene eller er lukket. Der giver en tryghed for ledere og medarbejdere, at barsel og sygdom kan håndteres i forhold til projekterne.

11 forskning, indkøb af udstyr. 5. Arbejde med handlingsplanens mål vedrørende Klare Karriereveje for VIP mv. Mål Pkt. 7. Klare Karriereveje for VIP SCIENCE-handleplan Af Evaluering af forskerkarriereveje (FI 2011) fremgår det, at andelen af universitetsansatte der forlader universitetsverdenen, er størst inden for de naturvidenskabelige fag. Lav jobsikkerhed eller manglende fortsat ansættelse vurderer 69 procent er en vigtig faktor for jobskiftet. Kvinderne søger i højere grad end mænd mod en forskningsstilling i en privat virksomhed eller ud af forskningen til anden offentlig ansættelse. Det taler for, at ledere på SCIENCE bør have fokus på at adressere emnet karriereveje for den enkelte: 1) Talentpleje og talentudvikling er en klassisk ledelsesopgave, også på universiteterne. Ledere på SCIENCE bør derfor naturligvis drøfte karriere med deres medarbejdere det har lederen selv, organisationen og den enkelte medarbejder en interesse i. Bemærk at der er udarbejdet et særligt supplement til MUS-konceptet Karriereudvikling for ansatte på KU, og et særligt MUS-koncept for ph.d.- studerende og postdocs er under udarbejdelse. 2) Som led i LUKU 3.0 på SCIENCE udbydes et kursus til sektionsledere og forskergruppeledere med fokus på VIP-karriereudvikling og mentoring. 3) Institutledelserne på SCIENCE bør fastlægge og synliggøre kriterier for ansættelse i adjunkt/lektor/professor-stillinger á la BIOs Criteria for the hiring and promotion of permanent academic staff at Department of Biology. 4) SCIENCE vil benytte sig af muligheden for at opslå og besætte tenure track-adjunktstillinger. I 2014 blev tre TT-adjunkter rekrutteret; 2 mænd og en kvinde, alle internt rekrutterede. 5) På SCIENCEnet er etableret et websted, der har til formål at danne grundlag for karriereafklaring; Karriereveje for VIP på SCIENCE og Career paths for academic staff at SCIENCE Pkt. 8. Efteruddannelse og øget viden om kønsperspektivet i forskning Se pkt. 6 Version 22. maj 2015

12 6. Øvrige fakultetsinitiativer Kort beskrivelse af igangværende eller kommende initiativer vedr. Karriere, Køn og Kvalitet for fakultetet. Titel Baggrund, formål og målgruppe for tiltag Resultater og deadlines Synlige SCIENCEkvinder a. Ved indstilling af kandidater til priser, råd og udvalg, ledelsesfunktioner, mv. indstiller SCIENCE-ledelsen kvalificerede kandidater af begge køn. b. Profilering af kvindelige lektorer og professorer internt og eksternt; hvad beskæftiger de sig med, hvordan har deres karriere udfoldet sig, hvad er det der motiverer dem, og hvad har betydet noget for dem ift. deres valg af karriere. Udbredelse af opmærksomheden på fænomenet ubevidste fordomme ift. bl.a. køn. Forskningen tyder på, at mange af os bærer rundt på ubevidste fordomme 1 ; det handler ikke om grel chauvinisme eller bevidst diskrimination, men om ubevidste mekanismer, som blot skal gives opmærksomhed hos den enkelte og særligt blandt ledere. Introduktion til begrebet Ubevidste fordomme bør derfor være et element i LUKU (Lederudvikling på KU). På SCIENCE vil vi udarbejde materiale om emnet, som kan tjene som debatoplæg i fakultetsledelsen, på institutter og i forskergrupper samt som indspil til bedømmelses- og ansættelsesudvalg. SCIENCE HR tilbyder facilitering. Kønsbalance blandt de udpegede ledere på SCIENCE Baseline:40 % af VILU erne, 17 % af sektionslederne og 7 % af VILF erne på SCIENCE er kvinder. I forbindelse med udpegning af ledere på institutniveau (VILU, VILF, andre VIL samt sektionsledere) skal institutlederen overveje kønsbalancen i instituttets ledelse. De udpegede ledere er en vigtig leadershippipeline til institutlederstillingerne. Begge køn skal være repræsenteret i institutternes ledelse. 1 Bl.a. Moss-Racusin, Corinne A.; John F. Dovidio; Victoria L. Brescoll; Mark J. Graham & Jo Handelsman (2012) Science faculty s subtle gender biases favor male students. In: PNAS, 2012, 109 (41). Bornemann, Lutz; Ruediger Mutz & Hans-Dieter Daniel (2007) Gender Differences in Grant Peer Review: A Meta-Analysis. Journal of Informetrics 1 (3). Version 22. maj 2015

13 Sektionslederseminar 11. november 2015 Fakultetet som en attraktiv og fleksibel arbejdsplads Køn og ligestilling vil sammen med internationalisering være tema for SCIENCE Forskningsudvalgs sektionslederseminar i 2015, hvor direktion, IL, VILF er, sektionsledere og administrationschefer deltager. 1) Gennem interviews med en række VIP (fx i SCIENCEnyt ifm. offentliggørelsen af KUundersøgelsen af, hvorfor kvinder fravælger en karriere på universitetet) synliggøres, hvad der karakteriserer SCIENCE som VIP-arbejdsplads, hvilke særlige muligheder, man har her, hvordan man som VIP kan have BÅDE karriere og familieliv, og hvilke tanker interviewpersonerne har gjort sig om karriere og livsvalg, så andre kan inspireres. 2) Den årlige trivsels- og tilfredshedsmåling giver SCIENCE mulighed for løbende at kunne sætte ind, der hvor der er behov for det. Målingen skal danne udgangspunkt for dialog, forventningsafstemning og fortsat udvikling af både KU, SCIENCE og det enkelte institut som arbejdsplads når det gælder medarbejdernes trivsel og tilfredshed med administrationen. Kompetenceudvikling i HR-søjlen I regi af SCIENCE HR-netværket introduceres en indsats mhp. at klæde de lokale HR-medarbejdere på til at rådgive VIP om planlægning af barselsperioder. Indsatsen sker parallelt med en generel indsats for bedre formidling af barselssiderne i Medarbejderguiden. Brede opslag og brede perspektiver på kvalitetsvurdering Internationalisering SCIENCE HR faciliterer en fælles workshop for SKL, SLT, AR og SFU: - Hvordan formulerer man brede stillingsopslag? - Hvilket perspektiv anlægger vi på kvalitet? - Hvordan vurderer vi kvalitet? Ph.d.-skolen synliggør mulighederne for fleksibel internationalisering fx gennem flere kortere ophold i udlandet. Version 22. maj 2015

14 KU SCIENCE BIO CHEM DIKU FOOD IFRO IGN IND MATH NBI NEXS PLEN SNM M K K% M K K% M K K% M K K% M K K% M K K% M K K% M K K% M K K% M K K% M K K% M K K% M K K% M K K% Professor Lektor Postdoc Adjunkt Direktion FS-chef IL VILU VILF Sektionsleder Studieleder Adm.chef Datagrundlaget for oversigten er datatræk fra ISOLA pr. 4. kvartal Der er tale om bestandstal fra SLS fra november måned i året opregnet til årsniveau. Datagrundlaget for direktion og IL er udmeldt fra HR&O.

15 Alders- og kønsfordeling. Professorer, lektorer, adjunkt, post doc og ph.d. Science. 2. kvartal 2014 Årsværk Procentfordeling Mænd Kvinder Begge Mænd Kvinder Begge år ,3 0,8 1, år 263,1 203,5 466,7 21,2 31,1 24, år 284,6 194,5 479,1 22,9 29,7 25, år 164, ,4 13, , år 135,8 50,1 185,9 10,9 7,7 9, år 89, ,6 7,2 5,5 6, år 88,2 37,3 125,5 7,1 5,7 6, år 86 13,7 99,7 6,9 2,1 5, år 67,8 12,2 80 5,5 1,9 4,2 Over 64 år 46,8 4 50,8 3,8 0,6 2,7 I alt 1.242,30 654, , Alders- og kønsfordeling. Ph.d. SCIENCE. 2. kvt Årsværk Procentfordeling Mænd Kvinder Begge Mænd Kvinder Begge år ,4 1,6 3, år 219,1 184,5 403,7 60, år 99,5 94,3 193,8 27,3 30,6 28, år 19,3 17,4 36,7 5,3 5,7 5, år 9,8 2,8 12,6 2,7 0,9 1, år ,6 0, år ,3 0, år 1 0,7 1,7 0,3 0,2 0,3 I alt 364,7 307,8 672, Alders- og kønsfordeling. Postdoc. SCIENCE. 2. kvt Årsværk Procentfordeling Mænd Kvinder Begge Mænd Kvinder Begge år ,6 12, år 162,6 88,2 250,8 54,2 51,9 53, år 63 45,9 108, , år 21 16,9 37, , år 6,3 1 7,3 2,1 0,6 1, år , år 1,5 0 1,5 0,5 0 0,3 Over 64 år 0,3 0 0,3 0,1 0 0,1 I alt 299,8 170,1 469, Alders- og kønsfordeling. Adjunkter. SCIENCE. 2. kvt Årsværk Procentfordeling

16 Mænd Kvinder Begge Mænd Kvinder Begge år ,6 3,3 3, år 18,5 8 26,5 33,3 26,2 30, år 21, ,2 38,1 49, år 12,9 3 15,9 23,2 9,8 18, år ,8 0 1, år 0 1,5 1,5 0 4,9 1, år ,6 2,3 I alt 55,5 30, Alders- og kønsfordeling. Lektorer. SCIENCE. 2. kvt Årsværk Procentfordeling Mænd Kvinder Begge Mænd Kvinder Begge år ,2 3,7 1, år 54 16,6 70,6 16,1 15,2 15, år 73,9 24,4 98,2 22,1 22,3 22, år ,2 22,8 17, år 51,5 24,8 76,3 15,4 22,7 17, år ,8 4,6 10, år 34,4 7,4 41,8 10,3 6,8 9,4 Over 64 år 23 2,2 25,3 6,9 2 5,7 I alt 334,8 109,5 444, Alders- og kønsfordeling. Professorniv. SCIENCE. 2. kvt Årsværk Procentfordeling Mænd Kvinder Begge Mænd Kvinder Begge år ,8 8,7 4, år 18,2 3 21,2 9,9 8,7 9, år 31,3 8 39,3 16,9 23,1 17, år 33,7 8 41,7 18,3 23, år ,7 17, år 30,9 4,8 35,7 16,7 13,9 16,3 Over 64 år 23,4 1,8 25,2 12,7 5,2 11,5 I alt 184,5 34,6 219, PMSO. SCIENCE. 2. kvt Årsværk Procentfordeling Mænd Kvinder Begge Mænd Kvinder Begge år ,3 2, år ,3 16,7 21, år , år ,3 33,3 26, år ,7 16,7 23, år ,7 0 11,9 I alt

17 Professorer. SCIENCE. 2. kvt Årsværk Procentfordeling Mænd Kvinder Begge Mænd Kvinder Begge år ,5 8,8 5, år 11,2 1 12,2 7,2 4,4 6, år 28,3 5 33,3 18,2 22,1 18, år 26,7 4 30,7 17,2 17,7 17, år ,2 17,7 20, år 25,9 4,8 30,7 16,6 21,3 17,2 Over 64 år 23,4 1,8 25,2 15,1 8 14,2 I alt 155,5 22,6 178, VIP på SCIENCE - antal og gennemsnitsalder i stillingskategorier Kategori Antal Gns. Alder Ph.d Postdoc Adjunkt Lektor Professor I alt VIP på SCIENCE - institutfordeling Centre mv. 1 IND 16 DIKU 72 MATH 105 FOOD 93 NEXS 116 SNM 135 IFRO 110 CHEM 172 IGN 219 NBI 282 PLEN 284 BIO 290 I alt 1.895

18 SCIENCE forskerrekrutteringsstatistik 2014 Udtræk fra UNI-C - ansættelser hvor der er truffet beslutning i 2014 Ansættelser på SCIENCE i 2014 m. opslag Mænd Kvinder I alt Kvinde-% Professor I et tilfælde var der kun1 mandlig ansøger og ingen kvindelige ansøgere Pmso I et tilfælde var der kun1 mandlig ansøger og ingen kvindelige ansøgere Lektor I et tilfælde var der kun1 mandlig ansøger og ingen kvindelige ansøgere Adjunkt I et tilfælde var der kun1 mandlig ansøger og ingen kvindelige ansøgere Postdoc I alt Ansættelser på SCIENCE i 2014 uden opslag Mænd Kvinder I alt Kvinde-% Professor Pmso Lektor Adjunkt Postdoc I alt Kaldelser på SCIENCE pr. 22 maj Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Professor Pmso Lektor I alt Ansættelser m. opslag i 2014 opgjort efter de kvalificerede ansøgeres køn 1

19 SCIENCE forskerrekrutteringsstatistik 2014 Udtræk fra UNI-C - ansættelser hvor der er truffet beslutning i 2014 Stillinger med både mandlige og kvindelige kvalificerede ansøgere Stillinger med kun mandlige kvalificerede ansøgere Stillinger med kun kvindelige kvalificerede ansøgere Antal % Antal % Antal % Professor Pmso Lektor Adjunkt Postdoc I alt Ansættelser m. opslag i 2014 opgjort efter ansøgeres køn Stillinger med både mandlige og kvindelige ansøgere Stillinger med kun mandlige ansøgere Stillinger med kun kvindelige ansøgere Antal % Antal % Antal % Professor Pmso Lektor Adjunkt Postdoc I alt

20 SCIENCE forskerrekrutteringsstatistik 2014 Udtræk fra UNI-C - ansættelser hvor der er truffet beslutning i 2014 Ansættelser 2014 hvor der var både kvalificerede kvindelige og kvalificerede mandlige ansøgere opgjort efter stilling og ansattes køn Ansatte Mænd Kvinder Kval. ansøgere i alt Antal % Antal % M K Professor Pmso Lektor Adjunkt Postdoc I alt Mandlige og kvindelige ansøgeres succesrate ved ansættelser 2014 hvor der var kvalificerede ansøgere af begge køn Kval. ansøgere Mænd Heraf ansat Kval. ansøgere Kvinder Heraf ansat Antal Antal Andel % Antal Antal Andel % Professor Pmso Lektor Adjunkt Postdoc

21 SCIENCE forskerrekrutteringsstatistik 2014 Udtræk fra UNI-C - ansættelser hvor der er truffet beslutning i 2014 Ansøgere, kvalificerede ansøgere og ansatte ved ansættelser 2014 opgjort efter stillingskategori og køn Ansøgere Kvalificerede ansøgere Ansatte Kvinder Kvinder Kvinder Mænd Mænd Mænd I alt Gennemsnitligt antal ansøgere per stilling Gennemsnitligt antal kvalificerede ansøgere per stilling Antal Antal Andel % Antal Antal Andel % Antal Antal Andel % Mænd Kvinder Mænd Kvinder Professor ,5 1,7 1,9 0,7 Pmso ,0 1,0 1,0 0,3 Lektor ,6 3,0 7,2 2,2 Adjunkt ,6 2,9 8,3 2,0 Postdoc ,5 6,8 52,0 3,5 I alt ,7 4,2 24,2 2,3 Ansættelser 2014 opgjort efter stillingskategori og den ansattes ansættelsessted umiddelbart før den aktuelle ansættelse Samme universitet Andet DK universitet DK sektorforsk. Anden off. el. privat virksomhed Andet i DK Udl. uni. el. fskinst. I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Professor Pmso Lektor Adjunkt Postdoc I alt Antal ansøgere pr. rekrutteringsforløb >50 Forløb ialt Professor Pmso Lektor Adjunkt

22 Postdoc SCIENCE forskerrekrutteringsstatistik 2014 Udtræk fra UNI-C - ansættelser hvor der er truffet beslutning i

23 Executive summary Andelen af kvindelige professorer på universiteter er lavere i Danmark end i de øvrige nordiske lande og lavere end gennemsnittet i EU og OECD. Denne lavere udnyttelse af kvindeligt talent på de højeste niveauer i dansk forskning er ikke til gavn for Danmark. Vi er nødt til at bringe de bedste talenter i spil, hvis vi skal overleve som videnssamfund i en stadigt hårdere international konkurrence. Det er i al sin enkelhed baggrunden for nedsættelsen af Taskforce for Flere Kvinder i Forskning. Taskforcen har gennem de første tre måneder af 2015 drøftet, hvad der på kort sigt kan gøres for at øge andelen af kvinder i dansk forskning, specielt med fokus på professor- og ledelsesniveau. I dag er kun godt 18% af landets professorer kvinder og med en fremskrivning af den nuværende stigningstakst vil vi først opnå balance mellem kvinder og mænd om år, afhængigt af hvilken beregningsmodel man anvender for fremskrivningen. Vi har på baggrund af en række tilgængelige analyser, rapporter og statistikker identificeret seks indsatsområder, og præsenterer herunder en række forslag til anbefalinger på disse områder målrettet henholdsvis universiteter, forskningsråd, fonde og det politiske niveau. Vi anbefaler, at disse råd drøftes og overvejes i miljøerne, at de dernæst implementeres, hvor det findes hensigtsmæssigt, og at der indføres et simpelt nationalt talentbarometer til at følge udviklingen. Taskforcen foreslår, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd lader problemstillingen, om effekten af særlige initiativer målrettet kvinder i Danmark og internationalt, indgå i rådets fremtidige internationale analyse, således at det danske forskersamfund, universiteter og beslutningstagere får et solidt, oplyst grundlag at diskutere dette område på. I. Ligestilling, som fokusområde på ledelsesniveau Rettet mod universiteterne: Universiteter bør have ligestillingsstrategier og handlingsplaner med mål og opfølgning. Rettet mod forskningsråd og fonde: Forskningsråd og fonde bør have ligestillingsstrategier og handlingsplaner med mål og opfølgning. Rettet mod det politiske niveau og universiteterne: Uddannelses- og Forskningsministeriet og universiteterne bør have målsætninger om flere kvindelige forskere. Uddannelses- og Forskningsministeriet bør i samarbejde med Danske Universiteter etablere et simpelt nationalt 6 Anbefalinger fra Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning

24 benchmarkingværktøj, Danmarks Talentbarometer, med mål og opfølgning udspecificeret for universiteter såvel som offentlige forskningsråd og fonde. II. Rekruttering og besættelse af stillinger Rettet mod universiteterne: Anvend brede stillingsopslag til alle stillinger, hvor det er muligt. Afsøg kandidater nationalt og internationalt forud for opslag af stillinger. Anlæg bredere perspektiv på kvalitetsvurderingen af forskere. III. Udvikling af talenter og klare karriereveje Rettet mod universiteterne: Opstil minimumskrav for kvalifikationer til stillingskategorier. Indfør systematisk talentudvikling og klare nedskrevne karriereveje. Brug udviklingsplaner og skab en feedbackkultur. Anerkend unge forskertalenter. Etablér mentorordninger. Udbyd ledelsesprogrammer. Rettet mod universiteterne og forskningsråd og fonde: Husk at indstille kvalificerede kvinder til poster og priser. IV. Kønsstereotyper og ubevidste kønsbiaser Rettet mod universiteterne: Tilstræb ligelig kønssammensætning af ansættelses- og bedømmelsesudvalg. Rettet mod universiteterne og forskningsråd og fonde: Sæt fokus på kønsbias og kulturmæssige barrierer. Skab rum for flere kvindelige rollemodeller. V. International mobilitet Rettet mod universiteterne: Giv mulighed for at opdele udlandsophold i flere, kortere perioder. Arbejd med dual career-programmer. Rettet mod det politiske niveau, universiteterne og forskningsråd og fonde: Forskningsophold i udlandet bør generelt indgå i karriereplaner, og der bør være familievenlige økonomiske muligheder for udlandsophold. VI. Arbejdskultur og familievenlige arbejdspladser Rettet mod universiteterne: Skab attraktive forskningsmiljøer på forskningsinstitutionerne. Opstil mere fleksible karriereplaner. Opret barselsfonde på de enkelte forskningsinstitutioner. Udnyt mulighederne for kontakt til arbejdspladsen under barselsorlov. Anbefalinger fra Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning 7

25 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET AR-møde den 17. juni 2015 Punkt 4 Akademisk Råd 17. juni 2015 pkt. 4 SAGSFREMSTILLING 10. JUNI 2015 FAKULTETSSEKRETARIATET Status for studiefremdriftsreformen på SCIENCE Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB Indstilling AR orienteres om studiefremdriftsreformen, herunder: 1. Status for implementering af 12/8-timers krav og nedbringelse af gennemførselstid/frafald ved SCIENCE; jfr. møde afholdt med rektoratet d. 9. juni Status for implementering af krav om startmerit, tilmeldings- og reeksamenskrav. stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Det indstilles, at AR drøfter ønsker til justeringer af studiefremdriftsreformen i forbindelse med en evt. politisk åbning herfor efter Folketingsvalget Bilagsoversigt: Ingen bilag 1 Bagrundsmaterialet til dette møde kan ses på i Akademisk Råds grupperum på KUnet. Der ligger følgende materiale: Bilag 1: ECTS produktion pr. uddannelse Bilag 2a: Tal om uddannelser 2014, Bachelor Bilag 2b: Tal om uddannelser 2014, Kandidat Bilag 2c: Definition af Tal om Uddannelser Bilag 3: Timetal pr. uddannelse, Bachelor

26 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET AR-møde den 17. juni 2015 Punkt 5 Akademisk Råd 17. juni 2015 pkt. 5 SAGSFREMSTILLING 10. JUNI 2015 FAKULTETSSEKRETARIATET Styrkelse af universitetsvalget Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse Indstilling Akademisk Råd bedes drøfte, hvad der bør gøres for at fremme interessen blandt medarbejdere og studerene for universitetsvalgene. Baggrund I efteråret 2015 gennemføres på KU valg for ansatte og studerende til alle organer, undtagen VIP til ph.d.-udvalg. Ved efterårets valg skal der til Akademisk Råd vælges: BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Seks VIP-repræsentanter og suppleanter for en treårig periode Tre studenterrepræsentanter og suppleanter for ét år (2016/17) Tre TAP-observatører og suppleanter for en treårig periode KUs Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) har senest d. 27. maj i år drøftet, hvad universitetet kan gøre mere for at fremme valgdeltagelsen under universitetsvalgene. Fokus er både på selve valghandlingen (stemmeprocent), opstillingsfasen, og på debat under valgkamp/i afstemningsperioden mv. Sagen har været drøftet også SCIENCE Ledelsesteam (SLT) og i Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU). Bilagsoversigt Bilag 5.0: Sagsfremstilling til HSU-mødet d. 27. maj 2015 Bilag 5.1: Sagsnotat vedr. styrkelse af universitetsvalget

27 Mødetitel og dato: HSU den 27. maj 2015 Sag: Pkt. X: Styrkelse af universitetsvalget Sagsbehandler: Jacob Sølling og Lene Düwel Andersen LEDELSESFORKLÆDE 5. MAJ 2015 Indstilling: Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse Baggrund: Ledelsen ønsker, blandt andet på baggrund af tidligere drøftelser i HSU og med de studenterpolitiske organisationer, at der skabes øget opmærksomhed om og interesse for universitetsvalget. HSU bedes vurdere, hvad fakulteter og institutter kan gøre for at styrke interessen for universitetsvalget bl.a. via en bedre lokal kommunikation og øget engagement fra de lokale ledelser. KUSK har behandlet emnet på et møde 9. april LT har behandlet emnet på et møde 22. april REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 POSTBOKS KØBENHAVN K TLF DIR MOB jacs@adm.ku.dk REF: JACS Bilag 1: Sagsnotat vedr. styrkelse af universitetsvalget.

28 KØBENHAVNS UNIVERSITET HSU den 27. maj 2015 Pkt. X, Bilag 1 SAGSNOTAT 7. MAJ 2015 Vedr.: Sagsbehandler: Baggrund Styrkelse af kommunikation om universitetsvalget Jacob Sølling og Lene Düwel Andersen De studenterpolitiske organisationer og HSU har gennem de senere år udtrykt ønske om, at universitetet gør mere for at fremme valgdeltagelsen under universitetsvalgene. HSU har i 2013 og senest i august 2014 også drøftet universitetsvalget i lyset af det bredere tema vedr. medinddragelse. Samtidig er det ledelsens ønske, at der skabes øget opmærksomhed om og interesse for universitetsvalget. Fokus er både på selve valghandlingen (stemmeprocent), opstillingsfasen, og på debat under valgkamp/i afstemningsperioden mv. Opmærksomheden fra HSU og fra studenterside har rettet sig mod tre aspekter: Regler og afvikling, altså de formelle rammer og tekniske forhold som reguleres af blandt andet valgstatutten (primært aktuelt for medarbejdere). REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 POSTBOKS KØBENHAVN K TLF DIR MOB jacs@adm.ku.dk REF: JACS Ledelsesbevågenhed: Rektorat, dekaners og institutlederes fokus på universitetsvalget og (evt. manglende) påskønnelse af den enkelte medarbejders engagement heri. Kommunikation om valget forstået som f.eks. debatarrangementer, elektroniske platforme og andre initiativer, der er med til at understøtte opmærksomheden omkring valget. Fakta om universitetsvalgene

29 Man kunne måske formode, at det var universitetsreformen i 2003, der fik engagementet i universitetsvalget til at falde. KU s opgørelser viser dog, at stemmeprocenten blandt de studerende var støt faldende inden (Figur 1) 1. SIDE 2 AF 1 Figur 1: Stemmeprocenten blandt studerende* og medarbejdere** til konsistorium / bestyrelse. * Der er ikke data for ** For VIP- og TAP-gruppen er der kun data for 2004 og frem. Bortset fra 2004 har der været fredsvalg blandt TAP erne alle år. I de senere år, hvor KU har markedsført universitetsvalget mere intensivt, er stemmeprocenten blandt de studerende steget en lille smule dog ikke til niveauet før Stemmeprocenten ligger nu omkring 15 pct. I 2013 var stemmeprocenten noget højere 19,6 pct. hvilket formentlig skyldes, at valget faldt sammen med debatten om studiefremdriftsreformen, som fik mange studerende til at interessere sig for studenterpolitik. Med i billedet indgår, at der afholdes mange fredsvalg på KU og mange valg bortfalder helt, fordi der ikke er nogen opstillingsparate kandidater (figur 2). I 2014 var der således kun afstemning ved 20 ud af i alt 152 valg. Udover at det formentlig påvirker den almene interesse for valget, er det et 1 For VIP- og TAP-gruppen er der kun data fra 2004 og frem altså efter universitetsreformen i 2003.

30 særskilt problem, at der er så få, der ønsker at engagere sig i arbejdet i de formelle organer. SIDE 3 AF 1 Figur 2: Antal valg på KU* * Tallene viser samtlige valg til bestyrelsen, akademiske råd, studienævn, ph.d.-udvalg, og fra 2013 også institutråd. Antallet af valg varierer fra år til år, men andelen af fredsvalg og bortfaldne valg har siden 2009 ligget fast på mellem 80 og 90 pct. af det totale antal valg. Universitetsvalget 2015 Universitetsvalget i efteråret 2015 bliver et såkaldt Big Bang idet der både afholdes valg for ansatte og studerende til alle organer, undtagen VIP til ph.d.-udvalg. Derfor skal ledelsen i løbet af første del af 2015 tage stilling til hvilke kommunikationsinitiativer, der skal iværksættes, hvis disse skal kunne nå at blive implementeret til efterårsvalget Rektor var på HSU-mødet d. 27. august 2014 indstillet på at skrive et valgbrev til alle ledelsesniveauer, hvor vigtigheden af at sikre processen til valgmøder, tid til at deltage i møderne etc. understreges. Rektor udtalte tillige at Det er en ledelsesopgave også at fremhæve vigtigheden og betydningen af arbejdet i KU s organer. (referat fra HSU-mødet 27. august 2014). På HSU-mødet 22. april 2015, hvor udvalget drøftede forslag til ændringer i valgstatutten, udtalte rektor, at der gerne må udarbejdes informationsmateriale om, hvorfor valget er vigtigt, hvilke fora der vælges til, hvem der kan vælges m.v. Med hensyn til at forankre valget på institutterne vil

31 rektor gerne opfordre til, at der udpeges en valgansvarlig på institutterne og administrative enheder. SIDE 4 AF 1 Initiativer der allerede er gennemført Rektorsekretariatet/Uddannelsesservice/KU-Kommunikation har fra 2009 markant forbedret kommunikationsindsatsen i forbindelse med afholdelse af valg på KU. Indsatsen er gradvis blevet styrket over årene. Hovedelementerne i indsatsen har været: Tabel 1: Initiativer taget centralt for at styrke universitetsvalget Kortere vej til afstemning (færre klik ind til afstemningsmodulet) Modernisering af valgsite Kommunikation på engelsk (til det stigende antal ikke-dansktalende medarbejdere og studerende.) Mere synlighed Løbende kommunikation om valget Gennemført i efteråret 2013 således at vejen ind til selvbetjening er ét klik væk fra forsiden af KUnet (personlig redirect). Overflytning af eksternt liggende site til KUnet (intranet.ku.dk/valg), gennemskrivning af tekster og forbedring af grafik. Der er udarbejdet et parallel-site på engelsk og alle formelle dokumenter er nu oversat og tilgængelige på engelsk. Alle nyheder, der bliver udsendt, oversættes ligeledes. Plakater og animationsfilm er udarbejdet på engelsk. a) Der er udarbejdet webgrafik, som inden og under valgene lægges på KUnet. Grafikken varierer ift. valgprocessens faser fx kandidatanmeldelse og afstemning. b) I 2013 blev den grafiske valg-identitet opdateret, og i den forbindelse blev der udarbejdet en plakatkampagne som ligeledes var en del af kommunikationen. c) Animeret valgvideo (for at skabe generel opmærksomhed om valget) + et antal videoer som introducerer arbejdet i hvert enkelt organ. d) Ophængning af store udendørs facadebannere på campus med tydelig markering af afstemningsperioden. REKsek/US udsender nyheder på KUnet i forbindelse med opstillingsperioden samt før, under og efter selve afstemningen. Der udsendes ligeledes all i forbindelse med annoncering af valg samt afstemning. Der er i forbindelse med valget 2014 (som langt overvejende var et studentervalg) systematisk sendt infor-

32 mation ud til fakulteternes redaktioner vedr. nyheder, grafikelementer mv. SIDE 5 AF 1 Facebook Facebook er i skiftende omfang blevet brugt som supplement til den øvrige løbende kommunikation. US oprettede på et tidspunkt en særlig valg-profil på Facebook, hvorfra valgsekretariatet kommunikerede om valget. Profilen fik dog ikke mange følgere, og det blev derefter besluttet at anvende KU s officielle Facebook-profil. US/REKsek har været i dialog med Universitetsavisen om øget fokus på universitetsvalget, og der har ligeledes været en separat proces i bladudvalget vedr. opprioritering af valgdækningen (som avisen er forpligtet på jf. dens kommissorium). Universitetsavisen afholdt i februar 2014 en workshop med deltagelse af studerende, medarbejderside, valgsekretær og rektorsekretariatets valgkommunikationsansvarlige med henblik på at samle input til den fremtidige dækning af universitetsvalget. Universitetsavisens udgivelsesplan for papiravisen var pr synkroniseret til tidspunktet for valgets afholdelse, og webversionen gik i luften med et nyt temasite om valg. REKsek har afholdt møder med henholdsvis de studenterpolitiske organisationer og repræsentanter for medarbejdersiden for at hente input til indsatsen. Planlagte nye initiativer Det har været drøftet, om tidspunktet for afholdelse af valget er det rigtige. Fra flere sider har det været bemærket, at timingen er vigtig, så valget fx ikke igen ligger samtidig med den årlige trivsel og tilfredshedsmåling (ÅTT). Rektoratet har bl.a. på den baggrund besluttet at udskyde ÅTT til foråret. Gruppen af internationale medarbejdere og studerende får nemmere ved at gennemføre fremtidige valg, idet en engelsk version af selve afstemningsplatformen (i Selvbetjeningen) forventes klar i løbet af I forbindelse med det kommende valg vil KU igen lave en valgvideo ligesom universitetet også kan benytte de sociale medier (fx Facebook) mere aktivt, da de bliver stadig mere vigtige kommunikationskanaler. KU s offi-

33 cielle Facebook-kanal er oplagt at bruge, men den bør suppleres af lokale Facebook-kanaler, ikke mindst studenterorganisationernes. KUSK konkluderede på sit møde den 9. marts 2015, at de fælles valgvirkemidler er gode, men at den vigtigste og mest troværdige kommunikation foregår lokalt (valgcafeer, debatarrangementer mv.). På LT-mødet den 22. april blev det besluttet, at hvert fakultet og/eller institut udpeger en valgambassadør, der er ansvarlig for at skabe opmærksomhed om valget lokalt. Fakulteterne melder tilbage til LT inden sommerferien vedrørende valgambassadører samt andre lokale initiativer. Fakulteterne kan ligeledes melde tilbage til LT med forslag til evt. nye initiativer på fællesniveau. Fakulteterne vil, ift. kommende valg, viderekommunikere de fælles tiltag samt arbejde med lokale initiativer. SUND vil fx lave videoer med lokale ansigter og bl.a. JUR og SAMF vil lave lokale arrangementer. SIDE 6 AF 1 Flere nye tiltag? Det er US s, REKsek s og KU-KOM s vurdering, at en øget markedsføringsindsats (á la plakater, bannere, websites, nyheder) i bedste fald vil øge stemmeprocenten marginalt. Derimod vil en indsats, der fokuserer på det politiske altså hvad de enkelte kandidater står for og vil arbejde for formentlig kunne øge engagementet i valget. Fakulteterne og institutterne kan bl.a. overveje: Facilitering af debatmøder eksempelvis campus-, fakultets- eller uddannelsesbaserede cafémøder enten både for ansatte og studerende eller separate møder arrangeret af fakulteterne eller, for de studerendes vedkommende, af studenterorganisationerne. Bedre brug af sociale medier (især vigtigt ift. studerende). Mere kommunikation i form af postkort/klistermærker og lignende der kan anvendes i frokoststuer, kantiner og lignende ( kommunikation i øjenhøjde ). Fra centralt hold fortsættes den eksisterende kommunikationslinje, og der følges op på allerede igangsatte initiativer. US er ved at implementere et nyt e-valgssystem. KU-KOM har undersøgt, om der skal laves en pop-up reminder på KUnet til vælgere. Det vil dog kræve mange timers it-udvikling i KIT samt formentlig alligevel irritere mange brugere af KUnet. Afgørende er det også, at studenterorganisationerne engagerer sig mere i valgkampen. De bør sammen arrangere debatmøder, uddele flyers, fange medstuderende til en snak om studenterpolitik i hovedindgange/kantiner eller lignende.