Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold 2006

Transkript

1 Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold 2006 baseret på arbejdsmiljøundersøgelse, marts 2006 Indledning 1. Baggrund og formål 2. Afgrænsning 3. Gennemførelse og metode 4. Svarprocent 5. Baggrundsoplysninger Temaer: 1. Teamarbejde 2. Hjemmearbejde/distancearbejde, overarbejde og lørdags/søndagsarbejde. 3. Stress 4. Mobning og chikane 5. Vold 6. Jobtilfredshed, fremtid, mål og krav 7. Ledelse 8. Arbejdsliv og familie-/privatliv 9. Bemærkninger/forslag INDLEDNING 1. Baggrund og formål Formålet med at iværksætte en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse var at få et datagrundlag og viden fra medlemmerne omkring trivsel og arbejdsforhold til brug for Hovedbestyrelsens stillingtagen til fremtidige tiltag på arbejdsmiljøområdet. Informationerne skal ligeledes anvendes til at forbedre rådgivningen i sekretariatet. Formålet har ikke været at spørge ind til samtlige arbejdsmiljøemner, men i stedet at udvælge en række områder. Undersøgelsen er derfor ikke et udtryk for en komplet undersøgelse, men en delundersøgelse af et meget stort og kompleks område. Emnerne er bl.a. udvalgt ud fra de henvendelser, som sekretariatet har fået gennem de senere år. Et emne som f.eks. vold/trusler om vold er udvalgt for at se, om det eksisterer blandt medlemmerne, selvom formodningen på forhånd overvejende er imod. 2. Afgrænsning Der er foretaget en række afgræsninger i forhold til emner udvalgt til spørgeskemaet. Fysisk arbejdsmiljøforhold, såsom EGA (ensidigt gentaget arbejde), støj, indeklima m.v. er ikke medtaget, idet det vurderes, at sådanne emner bliver afspejlet i virksomhedernes APV (arbejdspladsvurdering), og at det umiddelbart er lettere at håndtere disse forhold end trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Lønforhold er heller ikke medtaget. Havde man lavet en bredere undersøgelse ville det have været relevant at spørge ind til betydningen af løn i relation til arbejdsforhold/arbejdsindsats. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 1

2 Der er ikke specifikt spurgt ind til kommunalreformen og dens betydning for trivsel og arbejdsforhold. Men det er klart, at de omvæltninger, der sker i øjeblikket kan spille ind på respondenternes besvarelser, og derfor skal besvarelserne ses i lyset af den samfundspåvirkning der pt. er på det offentlige område. Inddeling i kommune- og arbejdspladsstørrelser er heller ikke er medtaget på grund af de kommende sammenlægninger. På det kommunale område ved vi, at de fleste arbejdspladser er på folkebibliotekerne. På det statslige område er der opdeling på arbejdssteder med henblik på eventuel særlig fokus på enkelte områder, f.eks. uddannelsesområdet. På det private område er der heller ikke en særlig opdeling på f.eks. store og små virksomheder, da området er uhomogent. 3. Gennemførelse og metode Spørgsmål og opsætning i det elektroniske spørgeskemamodul, Survey Xact, er udfærdiget af BF s sekretariat med konsultation fra Rambøll Management A/S. Rambøll Management A/S har forestået udsendelse og klargøring af svarene på vegne af BF for at sikre den fornødne anonymitet i undersøgelsen. Spørgeskemaet blev udsendt den 27. februar 2006 med svarfrist den 7. marts Derefter en rykkerprocedure med frist til den 13. marts Spørgeskemaet blev udsendt til 1000 repræsentativt 1 udvalgte medlemmer, der er erhvervsaktive (eksl. passive, ledige og medlemmer på orlov) og ansat i hhv. kommuner, amter, staten og i det private, der samtidig har oplyst deres adresser på BF s hjemmeside. Rapporten er overvejende deskriptiv, hvilket betyder, at teksten er kommentering af spørgeskemaets kategorier. Der er flere steder foretaget krydstabulering med udgangspunkt i baggrundsoplysninger (f.eks. køn, alder, ansættelsessted). Det bemærkes, at der er variationer i antallet af respondenter ved enkelte spørgsmål, hvilket betyder, der er respondenter, der har sprunget nogle spørgsmål over. Ca. 25 er startet med at svare på undersøgelsen og har ikke gennemført den. Det angivne tal er derfor det gyldige tal, hvilket skal ses i forhold til det mulig antal, der er indenfor et enkelt spørgsmål. Rapporten gengiver ikke samtlige spørgsmål, men udtager emner som nærmere beskrives og behandles. Der vil således efterfølgende kunne laves særanalyser på enkelte områder, som skulle have særlig interesse. I det følgende er der indsat en række tabeller. De steder, hvor der øverst i en tabel er anført en kasse med markering enig delvis enig hverken/eller m.v. skal det i det efterfølgende læses ovenfra, så den øverste søjle svarer til enig, den næstøverste til delvis enig osv. (jf. tabel 13.4.). I forbindelse med arbejdsmiljøundersøgelse er De 6 guldkorn, som Arbejdsmiljøinstituttet arbejder med i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø inddraget. De 6 guldkorn er dimensioner, der spiller ind på det psykiske arbejdsmiljø og som pointerer det psykiske arbejdsmiljøs dobbeltkarakter. Den positive ende rummer høj grad af indflydelse, høj grad af støtte, høj grad af belønning, passende krav osv. I den negative ende findes den lave indflydelse, den lave støtte, for høje krav osv. Tilstedeværelse af disse faktorer vil øge risikoen for f.eks. at udvikle stress. 1 Udtræk på 1000 respondenter. Da gruppen af amtslige ansatte er forholdsvis lille (73 med mailadresser) er alle medtaget. Derefter er der udvalgt ( ) 927 medlemmer, der er udvalgt så de både udgør et repræsentativt udsnit af ansættelsesområder ligesom de er repræsentativt fordelt på alder. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 2

3 Faktaboks De 6 guldkorn: Indflydelse (på eget arbejde og arbejdsbetingelser) Mening i arbejdet (sammenhæng og mål) Forudsigelighed Støtte (fra leder og kolleger) Belønning (løn, anerkendelse, prestige, karriere og jobmulighed) Krav (kvantitative og kvalitative) Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet 4. Svarprocent Spørgeskemaet blev udsendt til 1000 medlemmer, heraf var der 100 fejlmeldinger. 633 medlemmer ud af således 900 mulige har fuldført besvarelsen af undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 70. Det er meget tilfredsstillende. I spørgeskemaet var der mulighed for at komme med bemærkninger og forslag til indsatsområder. 123 medlemmer har benyttet sig af muligheden. Kommentarerne er vedlagt som bilag 1 sammen med respondenternes samlede besvarelse på alle spørgsmål. 5. Baggrundsoplysninger Der er medtaget en række baggrundsoplysninger som f.eks. køn, alder, ansættelsessted, stilling og uddannelse. Tabel 1. Køn Antallet af mænd udgør 18,8 % (122 respondenter), og kvinder udgør 81,2 % (527) 2. Tabel 2. Alder Respondenter i undersøgelse Procent Under 25 år 1 0,2 0, år 72 11,0 5, år ,7 18, år ,1 31, år ,0 39,3 Over 60 år 27 4,1 5,8 Blandt alle medlemmer i procent 3 2 Kilde: Data fra medlemssystemet, maj mænd og 3122 kvinder, hvilket giver hhv. 22 % og 77 % erhvervsaktive. 3 Kilde: Data fra medlemssystemet, september Disse data er ikke fremskrevet, hvilket vil sige, at medlemmerne reelt er godt 2 år ældre. Det er alene de erhvervsaktive medlemmer (det vil sige ekskl. ledige, passive og medlemmer på orlov). Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 3

4 I alt Tabel 3. Ansættelsessted Her skal respondenten anføre det sted, hvor han har flest timer, hvis han har flere ansættelsessteder. Respondenter i undersøgelsen Procent Kommuner ,8 63,3 Amt 39 5,9 2,5 Stat (inkl ,8 21,8 selvejende inst) Privat 82 12,5 12,4 I alt Tabel 4. Uddannelse Respondenter Procent Bachelor 1 0,2 Bibliotekar DB ,2 Cand. scient. Bibl. 48 7,3 Cand. mag i kultur og 7 1,1 formidling Anden 8 1,2 I alt Blandt alle medlemmer i procent 4 Tabel 5. Stilling TEMAER 1. Teamarbejde Teamarbejde er medtaget i undersøgelsen, fordi det er en organisationsform, der er udbredt såvel i det offentlig som i det private, og fordi det kan være forbundet med vanskeligheder at fungere i et team omkring f.eks. ansvarsfordeling, kollektiv ledelse, faglig tilfredsstillelse mv. Der findes flere definitioner på et team, og for ikke at afholde nogle respondenter fra at svare, er der bevidst ikke valgt én definition. For imidlertid at afskære ad hoc gruppearbejde, er der spurgt indtil, om man formelt er organiseret i et team for at tydeliggøre, at der tænkes på en organiseringsform. 4 Kilde: Medlemssystemet april Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 4

5 Omvendt kan det ikke udelukkes, at enkelte respondenter ikke har svaret, måske fordi der ikke har været en definition. Tabel 6. Er du formelt organiseret i et team? 257 respondenter ud af 656 svarer, at de formelt er organiseret i et team. Det svarer til 39 %. Tabel 6.1. Er du formelt organiseret i et team? Krydset med: Ansættelsessted (har du flere ansættelsessteder anfør da det sted, hvor du har flest timer) Kommune Amt Stat (inkl. statslige selvejende inst.) Privat I alt Ja 34,5% 28,2% 46,0% 54,3% 39,2% Nej 65,5% 71,8% 54,0% 45,7% 60,8% I alt Opdelt på ansættelsessted svarer 54 % i det private, at de er organiseret i team. 46 % i staten, 34% i kommunerne og 28 % i amterne. Det ser således ud til at teamarbejde umiddelbart er mest udbredt i det private. Tabel 6.2. Teamarbejde - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du ved, hvad der forventes af dig i dit team Ud af 249 respondenter svarer 90 %, at de er enige/delvis enige i, at de ved, hvad der forventes af dem i teamet. Der er ingen forskel, når man ser på kønnet. Ser man på hvordan respondenterne fordeler sig på ansættelsesområder, så svares der stort set ens på alle områder. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 5

6 Tabel 6.3. Teamarbejde - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du føler et stort ansvar i dit team Ud af 249 respondenter svarer 94 %, at de er enige/delvis enige i, at de føler et stort ansvar. Opdelt på køn er der lidt flere mænd, der er enige i udsagnet (81 % mænd og 71 % kvinder). Ser man på ansættelsessted svarer 97,7 % af de ansatte i kommunerne, 90 % i amterne, 89,6 % i staten og 80,4 i det private, at de er enige/delvis enige i udsagnet. Tabel 6.4. Teamarbejde - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du har stor faglig tilfredshed ved at arbejde i team Ud af 250 respondenter svarer 76,4 %, at de er enige/delvis enige i, at de har stor faglig tilfredshed ved at arbejde i team. Fordelt på ansættelsessted er der 77 % i kommunerne, 80 % i amterne, 73,5 % i staten og 78,5 % i det private, der er enig/delvis enige i udsagnet. Igen er der ikke stor forskel på ansættelsesområder. Tabel 6.5. Teamarbejde - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du har stor social tilfredshed ved at arbejde i team Ud af 250 respondenter svarer 78,4 %, at de er enige/delvis enige i, at de har stor social tilfredshed ved at arbejde i team. Fordelt på ansættelsessted er der i kommunerne 76,9 %, 80 % i amterne, 79,4 % i staten og 80,9 % i det private, der er enige/delvis enige i udsagnet. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 6

7 Tabel 6.6. Teamarbejde - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du kunne løse opgaverne bedre eller lige så godt uden teamet Dette lidt provokerende udsagn har 250 responderet på. 32,2 % erklæret sig imidlertid enige/delvis enige i, at de bedre kunne løse opgaverne uden teamet. Tabel 6.7. Teamarbejde - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Eventuelle samarbejdsproblemer skal løses indenfor teamet Spørgsmålet er medtaget, fordi der netop på dette område kan opstå vanskeligheder i et team, der måske mangler redskabet til at løse samarbejdsproblemer. Der er imidlertid ikke spurgt til, om det opfattes som et problem, at sådanne forhold skal løses i teamet, så det kan man ikke udlede af svarene. Man kan alene udlede, at det er en af de opgaver, der er overladt til teamet. Ud af 250 respondenter svarer 74,8 %, at de er enige/delvis enige i, at eventuelle samarbejdsproblemer skal løses indenfor teamet. Fordelt på ansættelsessted er der lidt flere ansatte (85,7 %) i det private end i det offentlige (76,5 % i staten, 70 % i amterne og 70,8 % i kommunerne ), der er enige/delvis enige. Tabel 6.8. I hvor høj grad har du inden for de sidste 12 måneder oplevet, at du har været stresset, og det har PÅVIRKET dig negativt? Krydset med: Er du formelt organiseret i et team? Ja Nej I alt I meget høj grad 8,9% 3,8% 5,8% I høj grad 14,2% 12,2% 13,0% Delvist 30,7% 39,0% 35,7% I ringe grad 33,3% 25,9% 28,8% I meget ringe grad 11,6% 15,1% 13,7% Slet ikke 1,3% 4,1% 3,0% I alt Af de der er organiseret i team har 23,1 % svaret, at de i meget høj grad eller i høj grad inden for de sidste 12 måneder har oplevet at være stresset, og det har påvirket dem negativt. Sammenholdes dette med dem, der ikke er i team, men også siger, at de i meget høj grad eller i høj grad har været stresset udgør det 16 %. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 7

8 Konklusion: Knap 40 % af respondenterne er formelt organiseret i team. Det er mest udbredt i det private og dernæst i staten. Hovedparten af teamdeltagere ved, hvad der forventes af dem i teamet. Deltagerne føler et stort ansvar i teamet, særligt i kommunerne. Ca. 3/4 af respondenterne svarer, at de har stor faglig og social tilfredshed ved teamarbejde. Lidt under 1/3 af de, der arbejder i team, er imidlertid enige/delvis enige i, at de kunne løse opgaven bedre eller lige så godt uden teamet. Samarbejdsproblemer skal efter respondenternes udsagn overvejende løses inden for team, heraf mest i det private. Af de der er organiseret i team har 23,1 % svaret, at de i meget høj grad eller i høj grad inden for de sidste 12 måneder har oplevet at være stresset, og at det har påvirket dem negativt. Sammenholdes dette med dem, der ikke er i team, men også siger, at de i meget høj grad eller i høj grad har været stresset, udgør det 16 %. Der synes således umiddelbart at være flere, der er organiseret i team, der oplever negativ stress end dem, der ikke er i team. Man kan imidlertid ikke udlede om det udelukkende skyldes teamstrukturen. 2. Hjemmearbejde/distancearbejde, overarbejde og lørdags-/søndagsarbejde Det at kunne arbejde hjemme kan være med til at skabe rum for øget fleksibilitet og mulighed for at egen tilrettelæggelse, så der også er bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv. Arbejdsmængde kan komme til udtryk i arbejdstid/overarbejde, og week-endarbejde kan være belastende for familielivet. Det vil blive behandlet i det følgende Hjemmearbejde/distancearbejde Tabel 7. Hjemmearbejde/distancearbejde - Har du mulighed for at arbejde hjemme? Ud af 646 respondenter svarer 42 %, at de har mulighed for at arbejde hjemme. 52,9 % af mændene har muligheden og 39,5 % af kvinderne har muligheden. 78,7 % af lederne og 82 % (19) af konsulenter/projektmedarbejderne og 28,5 % af bibliotekarerne (104) har muligheden. Fordelt på ansættelsesområde er der 35 % i kommunerne, 50 % i amterne 47 % i staten og 62 % i private, der har mulighed for at arbejde hjemme. Muligheden synes således mest udbredt i det private. Tabel 7.1 Hjemmearbejde/distancearbejde - Arbejder du periodevis hjemme? Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 8

9 Selvom muligheden er der, er det ikke alle, der benytter den. 32 % af respondenterne svarer bekræftende. Der er altså færre, der udnytter muligheden for at arbejde hjemme. Fordelt på ansættelsesområder er 32 % af respondenterne ansat i kommunerne, 26 % i amterne, 29 % i staten og 38 % i det private, og som udnytter muligheden. Tabel 7.2. Hjemmearbejde/distancearbejde - Har arbejdsgiver finansieret en hjemmearbejdsplads? 15 % svarer ja til, at de har en arbejdsgiverfinansieret hjemmearbejdsplads, som fordeler sig på 7,3 % (27) i kommuner, 15 % (6) i amter, 22,4% (32) i staten og 40 % (31)i det private. Det er ikke overraskende, at der er flere i det private, der har en finansieret hjemmearbejdsplads Overarbejde Tabel 8. Antal overarbejdstimer pr. uge de sidste 12 måneder (skøn) Spørger man hvor mange overarbejdstimer medlemmerne har, så svarer 41 % (649) af respondenterne, at de har under 1 time pr. uge. 50 % mellem 1 og 5 timer pr. uge i skøn. 6 % har mellem 6-10 timer og 2,5 % har over 10 timer pr. uge. Krydser man disse tal med stilling, viser det sig ikke overraskende, at det primært er ledere, der arbejder over 10 timer pr. uge. Af de 352 respondenter, der har overarbejde mellem 1-5 timer pr. uge fordeler det sig på ansættelsesområde med 54,8 % (210) i kommunerne, 39,5 % (15) amterne, 42,3 % (63) i staten og 46,8 % (37)i det private. Da intervallet er 1-5 timer kan man ikke se, om besvarelserne ligger overvejende mod 1 eller 5 timer. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 9

10 2.3. Afvikling af overarbejde Tabel 8.1. Afvikling af overarbejde 83,9 % af respondenterne afspadserer deres overarbejde. En meget lille del 1,3 % får det udbetalt, 3,7 % får det både udbetalt og afspadserer og 11,1 % svarer hverken eller. Af sidstnævnte er der flest ledere og mellemledere, og det er mest udbredt i det private. Det kan skyldes deres individuelle ansættelsesvilkår Lørdags/søndagsarbejde Særlig i kommunerne giver week-end arbejde anledning til mange bemærkninger fra medlemmerne. Tabel 9. Hvor ofte er din arbejdstid fastsat til lørdag og/eller søndag?(skøn) Ud af 647 respondenter er der 12,5 %, der har deres arbejdstid fastsat til lørdag og/eller søndag mindre end 1 gang pr. måned. 34,9 % svarer 1 gang pr. måned og 11,6 % svarer 2 gange pr. måned. Det er ikke overraskende, at det primært er i kommunerne, at arbejdstiden er fastsat til lørdag og/eller søndag. Ca. 90 % af de, der er ansat i kommunerne, har arbejdstid lørdag og/eller søndag i større eller mindre omfang. 12,8 % af respondenterne, der er ansat i kommunerne har svaret, at deres arbejdstid er fastsat til week-enden mindre en 1 gang pr. måned. 57,3 % 1 gang og 18,8 % 2 gange pr. mdr. Tabel 9.1. Er du enig eller uenig i, at det er foreneligt med dit familieliv/privatliv at arbejde lørdag og/eller søndag? For de kommunalt ansatte, hvor arbejdstiden er fastsat til lørdag/søndag har 38 % (348) svaret, at de er enige i, at det er foreneligt med familie/privatlivet at arbejde lørdag og/eller søndag. 31 % er delvis enig og 26,2 % er delvis uenig/uenig. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 10

11 Tabel 9.2. Er du enig eller uenig i, at det er foreneligt med dit familieliv/privatliv at arbejde lørdag og/eller søndag? Krydset med: Ansættelsessted (har du flere ansættelsessteder anfør da det sted, hvor du har flest timer) Kommune Det kunne tyde på, at de kommunale respondenter, der arbejder i week-enden overvejende er enige i, at der er foreneligt. Det kan måske skyldes, at man lokalt tilrettelægger arbejdet fleksibelt/afspadsering/anden fridag, men også at man har indrettet sig efter forholdene. Lidt færre mænd (64,4 %) end kvinder (74,1%) er enige/delvis enige i udsagnet. Der tegner sig ikke et klart billede af, at det er forældre med mindre børn der finder det uforeneligt. For gruppen af respondenter med børn i alderen 0-2 år er der lige mange, der finder det foreneligt som uforeneligt at arbejde i week-enden. Konklusion 42 % har mulighed for at arbejde hjemme, men kun 32 % benytter sig af det. Endnu færre (15 %) har en arbejdsfinansieret hjemmearbejdsplads, og det er hovedsageligt privatansatte. Omkring 50 % af respondenterne arbejder mellem 1-5 timer over pr. uge (skøn). Resultatet siger ikke noget om, det er tættere på 1 eller 5 timer. Afspadsering er den primære måde at afvikle overarbejde på i det offentlige. Week-end arbejde er mest udbredt i kommunerne. 57,3 % af de kommunalt ansatte har week-end arbejde 1 gang pr. mdr. (skøn). De fleste finder week-end arbejdet foreneligt med familielivet/privatlivet, dog tilkendegiver 26,2 %, at de helt/delvist finder det uforeneligt. 3. Stress Stress er ikke defineret, da det er den enkeltes oplevelse, der her fokuseres på. Rigtig mange føler, at de stressende. Man ved fra forskning, at mange forhold spiller ind på stress. Uklare mål, mangel på indflydelse, konflikter, ikke overensstemmelse mellem krav og ressourcer er blot nogle af faktorerne, der spiller ind. Forhold uden for arbejdspladsen spiller formentlig også ind, men det er der ikke spurgt ind til i denne undersøgelse. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 11

12 Tabel 10. I hvor høj grad har du inden for de sidste 12 måneder oplevet, at du har været stresset? Ud af 634 respondenter svarer 25 % (161), at de i meget høj grad/i høj grad har oplevet, at de har været stresset. 45 % svarer delvist og 28,2 % svarer i ringe grad /i meget ringe grad. Der er altså hver 4. bibliotekar, der føler sig meget stresset. Ser man på ansættelsesområder, så fordeler det sig med hhv. 23 % i kommunerne, 34 % i amterne, 30 % i staten og 22 % i det private. Det viser, at man oplever stress i meget høj grad/høj grad uanset, hvilket ansættelsesområde man er på. De statslige og amtslige arbejdspladser topper. Sammenholder man det med alder, så viser det ikke nogen markant forskel. I intervallet år svarer 28 %, at de i meget høj grad/høj grad har oplevet at være stresset. I intervallet år er det 28 %, i intervallet år er det 26 % og i intervallet år er det 23 %. Der er ikke noget billede af, at det er de yngre eller ældre, der er mest stressede. Der er heller ikke nogen markant forskel på mænd og kvinder. Tabel I hvor høj grad har du inden for de sidste 12 måneder oplevet, at du har været stresset, og det har PÅVIRKET dig negativt? Stress behøver ikke altid være dårligt for den enkelte. Det er den varige belastning som kan være ødelæggende for den enkelte. Derfor stilles spørgsmålet om det har påvirket den enkelte negativt. Her vil man se, at der er forskel mellem antallet af besvarelser i forhold til det sidste spørgsmål. Det skyldes, at det alene er de respondenter, der oplever at være stresset, der fik det næste spørgsmål. 18,8 % svarer, at de i meget høj grad/i høj grad har oplevet, at de har været stresset, og at det har påvirket dem negativt. 35,7 % svarer delvist og 42,5 % svarer i ringe grad/i meget ringe grad. Svarene forrykker sig i forhold til forrige spørgsmål, men fortsat er det knap hver 5. medlem, der oplever en negativ påvirkning af stress. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 12

13 Tabel Har du inden for de sidste 12 måneder været sygemeldt på grund af stress? Her svarer kun 37 ud af 477 respondenter eller 8 %, at de har været sygemeldt på grund af stress. Umiddelbart hænget det ikke sammen med antallet, der føler sig stressede og føler sig påvirket negativt af det. Forklaringen skal formentligt findes andre steder. Tabel Antal dage Af de der så svarer, at de har sygemeldt sig på grund af stress tilkendegiver 20 respondenter, at antallet af sygedage ligger i kategorien 1-3 dage. 4 respondenter i kategorien 4-6 dage og 4 i kategorien 7-9 dage. 8 respondenter har flere end 16 dage. Sammenholder man tabel 10 stresset i meget høj grad/høj grad med stillingskategorierne ser det sådan ud. Tabel Stilling I meget høj grad/i høj Antal grad i procent Leder 20,0 9 Afdelingsleder/filialleder 28,4 25 Teamleder, souschef Informations- 32,7 16 medarbejder, systemkonsulent, webmaster Uddannelsesbibliotekar/ 23,8 10 Underviser Konsulent/projektmedarbejder 34,7 8 Bibliotekar 23,7 85 Andet 28,6 8 Billedet viser, at stress forekommer i større eller mindre grad inden for forskellige stillingskategorier. Konklusion Undersøgelsen viser at bibliotekarer generelt oplever, at de er stressede. 25 % oplever, at de i meget høj grad/høj grad er stressede. Det er overvejende uafhængigt af ansættelsessted, alder og stilling. Knap 19 % svarer, at de i meget høj grad/høj grad har været stresset, og at det har påvirket dem negativt. Mange oplever således, at de er stressede, men ifølge undersøgelsen sygemelder de sig stort set ikke på Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 13

14 grund af stress. Det udelukker imidlertid ikke, at de er sygemeldt på grund af mange andre forhold, der kan være relateret til stress, f.eks. hovedpine, ondt i maven, træthed. 4. Mobning/chikane Der skrives og oplyses meget omkring voksenmobning. Formålet med at tage emnet med er at få et overblik over, hvor udbredt det er blandt medlemmerne. Igen er der ikke foretaget en definition af begreberne mobning/chikane, da det beror på den enkeltes opfattelse. Det betyder også, at det kan variere for den enkelte om den episode/tone/små drillerier på arbejdspladsen skal karakteriseres som mobning/chikane. Undersøgelsen skal også bruges til at få et overblik over chikane m.v. fra brugere. Antallet af respondenter varierer meget i disse spørgsmål, hvilket kan betyde, at flere måske ikke har kunnet identificere sig med udsagnene eller ikke ønskede at svare. Svarene er således forbundet med en vis usikkerhed. Tabel 11. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning/chikane på dit arbejde? Her svarer 6,5 % (41) af respondenterne ja til at de har været udsat for mobning/chikane. 87,9 % (557) svarer nej og 5,7 % (36) svarer ved ikke. Det sidste kan meget vel hænge sammen med, at der ikke er anført en definition af mobning/chikane. De 41 respondenter, der har været udsat for mobning/chikane fordeler de sig på følgende måde: 7,3 % (27 respondenter) i kommunerne, 7,9 % (3) i amterne, 4,1 % (6) i staten og 6,6 % (5) i det private Hvem mobber/chikanere på arbejdspladsen Ud af 28 respondenter svarer 16, at de har været udsat for mobning/chikane mere end 2 gange fra kolleger.12 svarer 1 eller 2 gange fra kolleger inden for de sidste 12 måneder. Ud af 22 respondenter svarer 12, at de har været udsat for mobning/chikane fra en leder mere end 2 gange. 10 respondenter svarer 1 eller 2 gange. Ud af 5 respondenter svarer 2, at de har været udsat for mobning/chikane fra en underordnet 1 gang og 3 svarer flere en 2 gange. Ud af 6 respondenter er det ligeligt fordelt på 1,2 eller flere gange at være udsat for mobning/chikane fra brugere/lånere Professionel hjælp Af de der har svaret, at de har været udsat for mobning/chikane (i alt 41) har 39 svaret på spørgsmålet omkring professionel hjælp. 4 har fået tilbudt professionel hjælp og 35 har ikke. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 14

15 Tabel Har du inden for de sidste 12 måneder oplevet, at en kollega er blevet mobbet/chikaneret på din arbejdsplads? Her svarer 16,7 % (106) ud af 634 respondenter ja, og 67,7 % (429) svarer nej, og resten ved ikke. Sammenligner man disse tal med antallet af personer, der selv mener, de er blevet mobbet/chikaneret, som udgjorde 6 % eller 41 respondenter, er der over dobbelt så mange, som mener, at andre er blevet mobbet/chikaneret end de selv mener. Hvis man ser på, om respondenterne har oplevet, at en kollega er blevet mobbet/chikane fra bruge/låner/kunder indenfor de sidste 12 måneder, så svarer 12 ud af 43 respondenter svaret én gang, 6 svaret 2 gange og 25 svaret 2 eller flere gange. Tabel Har du inden for de sidste 12 måneder oplevet, at en kollega er blevet mobbet/chikaneret på din arbejdsplads? Krydset med: Ansættelsessted(har du flere ansættelsessteder anfør da det sted, hvor du har flest timer) Kommune Amt Stat (inkl. statslige selvejende institutioner) Privat Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 15

16 I alt Konklusion Det er interessant, at kolleger vurderer, at andre kolleger er blevet udsat for mobning/chikane fra andre i større grad, end hvad tallene viser omkring egen oplevelse. Antallet er mere end fordoblet. Det gælder også chikane fra brugere. Her svarer 6, at de er blevet chikaneret. Spørger man, hvordan kolleger ser på det, er der 43 det svarer det samme. Det kan imidlertid skyldes, at begrebet ikke er defineret men også, at emnet er svært at håndtere, det kan være diffust og er forbundet med mange følelser hos den enkelte. Men det siger måske noget om, at udbredelse af mobning/chikane formentligt er større, end hvad tabellen omkring egne oplevelse giver udtryk for. Få har fået professionel hjælp. 5. VOLD 5.1. Trusler om fysisk vold og vold Spørgsmålene omkring vold skal afdække, om vold overhovedet forekommer hos respondenterne. Tabel 12. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om fysisk vold på din arbejdsplads? 3 % (19) ud af 633 respondenter svarer JA. Enkelte svarer, at de har været udsat for vold fra en kollega, en leder og en underordnet. 18 respondenter tilkendegiver, at de har været udsat for trusler om fysisk vold på arbejdspladsen fra en bruger/kunde/låner. De fleste respondenter er ansat i kommuner, nogle ansat i amterne. Spørger man om de fik professionel hjælp, svarer 2 JA og 16 NEJ. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 16

17 Tabel Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? 1,3 % (8) ud af 633 respondenter svarer JA, til at de har været udsat for fysisk vold. Enkelte svarer, at de har været udsat for vold fra en kollega, en leder og en underordnet. Fysisk vold er alene forekommet i kommunerne. Alle (8) respondenter har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen fra en bruger/kunde/låner. Spørger man, om de fik professionel hjælp er der 7 respondenter og heraf har 2 svaret 2 JA og 5 NEJ. Konklusion. Vold og trusler om vold forekommer blandt respondenterne. En meget lille del, 1-3 % af respondenterne har været udsat for trusler om vold og direkte fysisk vold. Det kan ikke udelukkes, at billedet vil se anderledes ud i op og nedadgående retning, hvis samtlige folkebibliotekarer var blevet spurgt. Få får professionel hjælp. 6. Jobtilfredshed, fremtid, mål og krav I undersøgelse har vi stillet en række spørgsmål, der handler om jobtilfredshed og hvordan medlemmerne ser på fremtiden Jobtilfredshed Der er stillet en række spørgsmål omkring jobtilfredshed, fremtidsmuligheder og efteruddannelse. Men indledningsvis ser vi på, hvordan tilfredsheden er med jobbet som helhed alt taget i betragtning. Tabel 13. Dit job i almindelighed - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du er tilfreds med dit job som helhed - alt taget i betragtning Knap 50 % ud af 639 respondenter er tilfredse med deres job som helhed alt taget i betragtning. Ser man på dem, der tilfredse/delvis tilfredse udgør det i alt 81,9 %. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 17

18 Tabel 13.1 Dit job i almindelighed - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du er tilfreds med dit job som helhed - alt taget i betragtning Krydset med: Ansættelsessted(har du flere ansættelsessteder anfør da det sted, hvor du har flest timer) Kommune Amt Stat (inkl. statslige selvejende inst.) Privat I alt Enig 49,3% 55,3% 43,9% 51,3% 48,7% Delvis enig 38,2% 15,8% 29,7% 23,7% 33,2% Hverken/eller 5,8% 13,2% 10,8% 13,2% 8,3% Delvis uenig 4,8% 7,9% 10,8% 6,6% 6,6% Uenig 1,9% 7,9% 4,7% 5,3% 3,3% I alt Når man ser på, hvordan tilfredsheden fordeler sig på ansættelsessteder, må det konstateres, at der ikke er en markant forskel på, om respondenterne er ansat i det offentlige eller de private. Tabel Dit job i almindelighed - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du er tilfreds med dit job som helhed - alt taget i betragtning Krydset med: Hvor længe har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? Mindre end 2 år 2-5 år 6-10 år år Mere end 20 år Enig 49,1% 44,7% 43,6% 50,7% 53,1% 48,7% Delvis enig 31,1% 34,2% 34,2% 30,0% 36,2% 33,3% Hverken/eller 7,5% 11,4% 12,0% 9,3% 2,5% 8,2% Delvis uenig 6,6% 7,9% 6,0% 5,7% 6,9% 6,6% Uenig 5,7% 1,8% 4,3% 4,3% 1,2% 3,3% I alt Ancienniteten på arbejdspladsen synes ikke at spille en afgørende rolle for tilfredsheden. Ser man på tilfredsheden blandt kvinder og mænd, så fordeler det sig stort set lige på begge køn. I alt Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 18

19 Tabel Dit job i almindelighed - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du er tilfreds med dit job som helhed - alt taget i betragtning Krydset med: Stilling Stilling Leder Afdelingsleder/filialleder/teamleder/souschef Informationsmedarbejder/systemkonsulent/webmaster Uddannelsesbibliotekar/underviser Konsulent/projektmedarbejder Bibliotekar Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 19

20 Andet I alt Ser man på tilfredsheden, og hvordan den fordeler sig på stillingskategorier, så synes det at vise, at der er en overvejende større tilfredshed blandt ledere og informationsmedarbejdere/konsulenter end blandt bibliotekarer og uddannelsesbibliotekarer/undervisere. Tabel Dit job i almindelighed - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Dine evner anvendes fuldt ud Spørger man om respondenternes evner anvendes fuldt ud, svarer 26,6 % (169) ud af 636, at de helt eller delvist er uenig i at deres evner anvendes fuld ud. 62,2 % (436) er enige/delvis enige. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 20

21 6.2. Fremtiden Tabel Dit job i almindelighed - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Dine fremtidsudsigter i arbejdet er gode Spørger man medlemmerne omkring deres fremtidsudsigter i arbejder svarer 28,3 % ud af 639 respondenter, at de er enige i, at deres fremtidsudsigter i arbejdet er gode. 64,1 % svarer, at de er enige/delvis enige. 15 % er delvis uenige/uenige og 20,8 % svarer hverken/eller. Tabel Dit job i almindelighed - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Dine fremtidsudsigter i arbejdet er gode Krydset med: Ansættelsessted(har du flere ansættelsessteder anfør da det sted, hvor du har flest timer) Kommune Amt Stat (inkl. statslige selvejende inst.) Privat I alt Enig 27,6% 21,1% 33,1% 26,3% 28,3% Delvis enig 36,9% 39,5% 30,4% 39,5% 35,8% Hverken/eller 22,5% 21,1% 18,2% 17,1% 20,8% Delvis uenig 9,3% 13,2% 10,8% 9,2% 9,9% Uenig 3,7% 5,3% 7,4% 7,9% 5,2% I alt Krydser man svarene med ansættelsessteder svarer 27,6 % af de kommunalt ansatte, at de er enige i, at deres fremtidsudsigter i arbejdet er gode. Til det samme svarer 21,1 % i amterne og 33,1 % i staten og 26,3 % i det private. Imidlertid er der mange, der svarer hver/eller, hvilket måske kan skyldes uklarhed omkring strukturreformen på det offentlige område. Billedet ændrer sig ikke markant, hvis man se på køn. Opdelt på udannelsesniveau synes der at være en større optimisme omkring fremtiden blandt cand. scient. bibl er. end blandt bibliotekarer DB Fremtiden og faglighed Medlemmerne er også blevet spurgt om, de er bekymret for ikke at kunne følge med rent fagligt. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 21

22 Tabel Fremtiden. Du er bekymret for... - Ikke at kunne følge med rent fagligt? Ud af 631 respondenter svarer 7,8 % (49), at de er bekymret for ikke at kunne følge med rent fagligt. 31,6 % er helt/delvis bekymret for ikke at kunne følge med rent fagligt. Fordelt på ansættelsesområde giver det 6,5 % (24) i kommunerne, 8,1 % (3) i amterne, 9,5 % (14) i staten og 10,5 % (8) i det private, der er helt bekymret for ikke at kunne følge med fagligt. Bekymringen ligger hos alle aldersgrupper og eksisterer såvel hos cand. scient. bibl er som bibliotekar DB Fremtiden og omstrukturering/besparelser Tabel Fremtiden. Du er bekymret for... - At blive overflødig på grund af omstruktureringer og/eller besparelser? I tider med kommunalreform og mange omstruktureringer på arbejdsmarkedet er det nærliggende at stille spørgsmål til medlemmerne, om de er bekymret for at blive overflødige på grund af omstruktureringer/besparelser. 632 har besvaret, og heraf erklærer 10,9 % (69) sig enige i, at de er bekymret for at blive overflødig på grund af omstrukturering og/eller besparelser. 31 % (201) er helt/delvis bekymret for at blive overflødige. Tabel Fremtiden. Du er bekymret for... - At blive overflødig på grund af omstruktureringer og/eller besparelser? Krydset med: Ansættelsessted(har du flere ansættelsessteder anfør da det sted, hvor du har flest timer) Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 22

23 Kommune Amt Stat (inkl. statslige selvejende institutioner) Privat I alt Fordelt på ansættelsesområde, så svarer 7,5 % (28) i kommunerne, 15,8 % (6) i amterne, 17 % (25) i staten og 13,2 (10) i det private, at de er helt bekymret for at blive overflødige. Der er umiddelbart færre i kommunerne sammenholdt med de andre områder, hvilket måske kan virke overraskende grundet strukturreformen. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 23

24 Fremtiden og nyt job ved ledighed Tabel Fremtiden. Du er bekymret for... - At du får svært ved at finde nyt job, hvis du bliver ledig? 630 respondenter har besvaret spørgsmålet, hvoraf 37,5 % (236) svarer, at de er enige i, at de får svært ved at finde nyt job, hvis de bliver ledige. Medtager man dem, der har svaret, at de er delvis enige udgør det i alt 59,9 % (377). Tabel Fremtiden. Du er bekymret for... - At du får svært ved at finde nyt job, hvis du bliver ledig? Krydset med: Ansættelsessted(har du flere ansættelsessteder anfør da det sted, hvor du har flest timer) Kommune Amt Stat (inkl. statslige selvejende institutioner) Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 24

25 Privat I alt Ser man på, hvordan de bekymrede respondenter fordeler sig på ansættelsesområder, så svarer 36,7 % (136) af respondenterne ansat i kommunerne, 52,8 % (19) i amterne, 36,1 % (53) i staten og 36,8 (28) i det private, at de er helt bekymret for ikke at kunne finde nyt job ved ledighed. Bekymringen stiger med alderen. Konklusion Når man spørger ind til tilfredshed med jobbet som helhed alt taget i betragtning svarer knap 50 % af respondenterne, at de er tilfredse, og det er stort set uafhængig af køn og anciennitet i jobbet. Medtager man dem, der er delvis tilfredse udgør det knap 82 % af respondenterne. 64,1 % er enige/delvis enige i at fremtidsudsigterne i jobbet er godet, men alligevel er knap 60 % helt/delvis bekymret for ikke at kunne finde andet job ved ledighed. Omkring hver 1/3 er helt/delvis bekymret for ikke at kunne følge med fagligt og ca. 27 % mener, at deres evner ikke helt/delvist anvendes fuldt ud i jobbet Efteruddannelse. I undersøgelsen har vi valgt også at se på efteruddannelse. Kvalitet og kvantitet i efteruddannelsen er ikke medtaget. Det er alene for at give et billede af, hvordan det overordnet forholder sig omkring efteruddannelse for medlemmerne. Der er således spurgt ind til, om der er gode muligheder for efteruddannelse. Tabel Dit job i almindelighed - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du har gode muligheder for efteruddannelse Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 25

26 639 har svaret, hvoraf 27,9 % af respondenterne synes, at de har gode muligheder for efteruddannelse. 36 % er delvis enige og 15,5 % er delvis uenig/uenige. Tabel Dit job i almindelighed - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du har gode muligheder for efteruddannelse Krydset med: Ansættelsessted(har du flere ansættelsessteder anfør da det sted, hvor du har flest timer) Kommune Amt Stat (inkl. statslige selvejende institutioner) Privat I alt Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 26

27 Ser man på, hvordan det fordeler sig på ansættelsessteder, viser det, at der forholdsmæssigt er flere i det private, der synes de har gode muligheder for efteruddannelse end i det offentlige. 35,5 % i det private, 28 % i staten, 29 % i amterne og 26 % i kommunerne erklærer sig enige i, at de har gode muligheder for efteruddannelse. Til gengæld er der en del i det offentlige, der erklærer sig delvis enig. Konklusion Knap hver 3. respondent synes, at der er gode muligheder for efteruddannelse Krav, indflydelse og mål på arbejdet. En række faktorer som krav, mål og indflydelse på arbejdet spiller ind på arbejdstilfredshed/glæde. Tabel Krav til arbejdet - Der bliver stillet store krav til dig i dit arbejde Ud af 644 respondenter er 80,7 % enige/delvis enige i, at der stilles store krav til dem i deres arbejde. Tabel Krav til arbejdet - Det sker ofte, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver 62,2 % ud af 645 respondenter er enige/delvise enige i, at det ofte sker, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 27

28 Tabel Indflydelse på eget arbejde - Du har indflydelse på mængden af dit arbejde 67,1 % ud af 641 respondenter er enige/delvis enige i, at de har indflydelse på mængden af deres arbejde. Tabel Indflydelse på eget arbejde - Du har indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde 87,6 % ud af 639 respondenter er enige/delvis enige i, at de har indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde. Tabel Indflydelse på eget arbejde - Du har indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde 93,8 % ud af 642 respondenter er enige/delvis enige i, at de har indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde. Tabel Mål for arbejdet - Der er klare mål med dit arbejde 81,0 % ud af 642 respondenter enige/delvis enige, i at der er klare mål med deres arbejde. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 28

29 Tabel Mål for arbejdet - Du ved nøjagtig, hvad der forventes af dig i dit arbejde 74,8 % ud af 643 respondenter er enige/delvis enige i, at de nøjagtig ved, hvad der forventes af dem i deres arbejde. Tabel Mål for arbejdet - Du ved helt klart, hvad der er dine ansvarsområder 85,2 % ud af 640 respondenter er helt/delvist klar på, hvad der er deres ansvarsområder. Tabel Udviklingsmuligheder og mening i arbejdet - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du oplever, at dine arbejdsopgaver er meningsfulde 90,1 % ud af 639 respondenter er enige/delvis enige i, at deres arbejdsopgaver er meningsfulde. Tabel Udviklingsmuligheder og mening i arbejdet - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du føler, at du yder en vigtig arbejdsindsats 93,1 % ud af 640 er enige/delvis enige i, at de yder en vigtig arbejdsindsats. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 29

30 Tabel Udviklingsmuligheder og mening i arbejdet - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du føler dig motiveret og engageret i dit arbejde 91,1 % ud af 640 er enige/delvis enige i, at de føler sig motiveret og engageret i deres arbejde. Tabel Udviklingsmuligheder og mening i arbejdet - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du har mulighed for at lære nyt igennem dit arbejde 89,6 % ud af 639 respondenter er enige/delvis enige i, at de har mulighed for at lære nyt igennem deres arbejde. Konklusion Omkring 9 ud af 10 mener helt/delvist, at deres arbejdsopgaver er meningsfulde, at de yder en vigtig arbejdsindsats, er engageret i deres arbejde, har indflydelse på hvad de laver og tilrettelæggelse af deres arbejde, samt at de har mulighed for at lære nyt igennem deres arbejde. Derimod er det omkring hver 4. respondent, der er uklar på, hvad der forventes af dem i deres arbejde. De 25 % har svaret delvis uenig/uenig eller hverken/eller til udsagnet om, at de ved nøjagtigt, hvad der forventes at dem i deres arbejde. Men 85 % har svaret, at de helt/delvist ved hvad deres ansvarsområder er. Sammenholdes disse udsagn med tabel 13, hvor 82 % af respondenterne var helt/delvis tilfredse med deres job som helhed alt taget i betragtning, giver det et billede af, at respondenterne helt overvejende er tilfredse med deres arbejde. 7. Ledelse I spørgeskemaet er der en række udsagn, der retter sig ledelse. Tabel 14. Hjælp og støtte i arbejdet - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Du får hjælp og støtte fra din nærmeste leder Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 30

31 Ud af 638 respondenter svarer 66 % (421), at de er enige/delvis enige i, at de får hjælp og støtte fra deres nærmeste leder. 15,6 % (100 respondenter) svarer, at de er delvis uenige/uenige i det samme. Ser man på fordelingen af respondenter på ansættelsessteder, svarer 68,6 % (258) af de respondenter, der er ansat i kommunerne, at de er enige/delvise enig i udsagnet, 42 % (16) i amterne, 62,1 % (92) i staten og 72,4 (55) i det private. Sammenholdt med de, der er delvis uenige/uenige i udsagnet fordeler det sig med 14,9 % (56) i kommunerne, 23,7 % (9) i amterne, 18,3 % (27) i staten og 10,6 % (8) i det private. Umiddelbart ser det ud til, at de privatansatte i højere grad end de offentligt ansatte synes de får hjælp og støtte fra deres nærmeste leder. Tabel Ledelse - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Din nærmeste leder sørger for at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder Ud af 635 respondenter svarer 50,4 % (385), at de er enige/delvis enige i, at deres nærmeste leder sørger for gode udviklingsmuligheder for den enkelte. 17,7 % (102 respondenter) svarer, at de er delvis uenige/uenige. Ser man på fordelingen af respondenter på ansættelsessteder svarer 63,7 % (239) af de respondenter, der er ansat i kommunerne, at de er enige/delvise enige i udsagnet, 39,5 % (15) i amterne, 56,9 % (83) i staten og 63,1 % (48) i det private. Her ligger de privatansatte og kommunalt ansatte på linie med på hinanden. Tabel Ledelse - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Din nærmeste leder prioriterer trivsel på arbejdspladsen højt Ud af 635 respondenter, er der 61,3 % (389), der er enige/delvis enige i, at deres nærmeste leder prioriterer trivsel på arbejdspladsen højt. 15,7 % (100 respondenter) svarer, at de et delvis uenig/uenig i udsagnet. Ser man på fordelingen af respondenter på ansættelsessteder ligner det hinanden, dog er der lidt flere i staten, der er uenige/delvis uenig i udsagnet end på de andre områder. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 31

32 Tabel Ledelse - hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Din nærmeste leder er god til at løse konflikter Ud af 633 respondenter er der 39,2 % (248), der er enige/delvis enige i, at deres nærmeste leder er god til at løse konflikter. 32,8 % (208 respondenter) svarer, at de et delvis uenig/uenig i udsagnet. Ser man på fordelingen af respondenter på ansættelsessteder svarer 41,4 % (155) af de respondenter, der er ansat i kommunerne, at de er enige/delvise enig i udsagnet, 35,1 % (13) i amterne, 32,5 % (46) i staten og 44,7 % (34) i det private. Sammenholdt med de, der er delvis uenige/uenige er fordelingen, at der er 32,6 % (122) i kommunerne, 40,5 % (15) i amterne, 37,6 % (55) i staten og 21,1 % (16) i det private. Forholdsvis mange (ca. 25 %) svarer hverken/eller, hvilket kan skyldes, at de ikke ved eller ikke har været ude for, at deres leder skulle løse konflikter. Konklusion 66 % er enige/delvis enige i, at der er hjælp og støtte at hente hos deres nærmeste leder, hovedsageligt i det private. Omkring16 % er imidlertid ikke enige, og det er primært i staten og i amterne. Omkring hver anden svarer, at deres leder sørger for gode udviklingsmuligheder. Ca. 18 % er helt/delvis uenig heri. 61 % finder, at deres leder helt/delvis prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt mens kun ca. 40 % mener, at deres nærmeste leder er god til at løse konflikter. Næsten lige så mange mener, at deres leder er dårlig til at løse konflikter. 8. Arbejdsliv og familie-/privatliv De næste spørgsmål retter sig mod sammenhæng mellem arbejds- og familie- /privatliv. Tabel 15. På din arbejdsplads er der forståelse for at afveje hensynet til arbejdet i forhold til familieliv/privatliv 83,7 % (530) ud af 633 respondenter svarer, at der er hel/delvis forståelse på deres arbejdsplads for at afveje hensynet til arbejdet i forhold til familieliv/privatliv. Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 32

33 Ser man på ansættelsesstederne er der stort set ikke forskel. 86 % af respondenterne, der er ansat i kommunerne, 80 % af de statslige og 84 % af de private svarer, at de er enige/delvise enige i udsagnet. Ansatte i amterne svarede lidt lavere med 74 %. Der er stort set heller ingen forskel mellem kvinder og mænd. Tabel På din arbejdsplads er der forståelse for at afveje hensynet til arbejdet i forhold til familieliv/privatliv Krydset med: Hvor gamle er de?(sæt gerne flere krydser) 0-2 år 3-6 år 7-11 år år Over 18 år I alt Enig 47,1% 46,2% 49,5% 47,1% 45,8% 48,2% Delvis enig 23,5% 36,5% 31,9% 39,5% 38,9% 36,3% Hverken/eller 2,9% 3,8% 6,6% 7,6% 9,7% 7,4% Delvis uenig 17,6% 5,8% 6,6% 4,7% 5,6% 5,6% Uenig 8,8% 7,7% 5,5% 1,2% 0,0% 2,5% I alt Krydser man spørgsmålet med de, der har svaret, at de har hjemmeboende børn, så er 70,6 % af børnefamilierne med børn mellem 0-2 år enige/delvis enige i, at der er forståelse på arbejdspladsen for at afveje hensynet til arbejdet i forhold til familieliv/privatliv. For forældre med børn i andre aldersgrupper svarer man stort set ens. Tabel Du kan planlægge din arbejdstid fleksibelt af hensyn til balancen mellem arbejdsliv og familieliv/privatliv 77,2 % (488) ud af 632 respondenter er enige/delvis enige i, at de kan planlægge deres arbejdstid fleksibelt af hensyn til balancen mellem arbejdsliv og familieliv/privatliv. Tabel Du kan planlægge din arbejdstid fleksibelt af hensyn til balancen mellem arbejdsliv og familieliv/privatliv Krydset med: Ansættelsessted(har du flere ansættelsessteder anfør da det sted, hvor du har flest timer) Kommune Amt Stat (inkl. statslige selvejende inst.) Privat I alt Enig 27,8% 36,8% 38,8% 51,3% 33,7% Delvis enig 47,4% 42,1% 38,8% 34,2% 43,5% Hverken/eller 11,1% 7,9% 11,6% 2,6% 10,0% Delvis uenig 10,0% 7,9% 4,8% 5,3% 8,1% Uenig 3,8% 5,3% 6,1% 6,6% 4,7% Rapport om bibliotekarernes trivsel og arbejdsforhold Bibliotekarforbundet maj 06/lr 33