Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Glostrup hospital Videncenter for reumatologi og rygsygdomme VRR, Sengeafsnit er+for+reumatologi+og+rygsygdomme.htm Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Tine Lundbak Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Maria Louise Iversen Stilling: klinisk underviser Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Den kliniske underviser har en fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse og en master i voksnes læring og kompetenceudvikling. Klinikken har 6 kliniske vejleder alle med en 1/6 diplom. De kliniske vejledere har forskellig anciennitetsgrad fra 3-25 års erfaring. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den kliniske underviser og de kliniske vejledere har et dagligt tæt samarbejde omkring de studerende i klinikken. Der afholdes temaeftermiddage ca. 2 timer hver 2. måned, hvor der foregår fælles sparring samt refleksion og tiltag til udvikling af læringsmiljøet. Derudover er der et heldagsmøde om året samt temaeftermiddage i samarbejde med klinikkens praktikvejledere(sosu-uddannelsen). Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Planlægning af det kliniske forløb varetages primært af den kliniske underviser. Der er mulighed for daglig sparring mellem den kliniske underviser og de kliniske vejledere. Justeringer af de studerendes forløb foregår på temaeftermiddagene og løbende i samarbejde med de enkelte studerende. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De kliniske vejledere er fuldtidsansatte og indgår i klinikkens normering og vagtdækning. De har ansvaret for 1 2 studerende af gangen og de studerendes vagtplan følger så vidt muligt de kliniske vejlederes. Der er 1 times fastlagt refleksion om ugen, derudover deltager den kliniske vejleder i alle studiesamtaler. Den kliniske vejleder har i gennemsnit 15 timer om ugen til rådighed i klinikken sammen med den studerende. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De kliniske vejledere er primære kontaktpersoner i klinikperioden. I forbindelse med uddelegering af den pædagogiske opgave tilstræber klinikken at det sker til sygeplejersker, der har klinisk vejledermodul eller været på Kurset læring i klinisk praksis 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske underviser indgår ikke i klinikkens normering og har ansvaret for at varetage den eksterne kontakt med diverse uddannelsesinstitutioner, samt opgaver på tværs af Glostrup hospital. Den kliniske underviser varetager overordnede undervisningsopgaver, herunder fælles introduktion til de uddannelsessøgende, simulationstræning, og IPLS undervisning. Den kliniske underviser deltager sammen med de kliniske vejleder i studiesamtaler, planlægning og afholdelse af studieaktiviteter, og bistår ved opgaver af generelle og læringsmæssige forhold. De kliniske vejledere varetager de daglige pædagogiske opgaver omkring deres studerende herunder før-, under- og eftervejledning samt refleksioner over praksisnærer patientrelationer. Den kliniske underviser og de kliniske vejledere gennemgår i fællesskab de skriftlige oplæg til intern prøve, de kliniske vejledere varetager selvstændigt den mundtlige prøve. Inddragelse af den studerendes læringsredskaber herunder den individuelle studieplan, Portfolio og Logbog i medicinhåndtering er et fælles ansvar i samarbejde med den studerende. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der arbejdes tværfagligt indenfor fagområderne reumatologi, rygkirurgi og fysioterapi. Hertil kommer de tværgående kliniske specialer (radiologi, anæstesiologi inkl. smerteterapi, klinisk biokemi ect.), samt andre øvrige funktioner. Desuden er der til klinikken knyttet særskilte forskningsenheder. Plejepersonalet består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Desuden har vi et tæt interprofessionelt samarbejde med læger, sekretærer, fysio- og ergoterapeuter, anæstesi, portører, bioanalytikere, farmakonomer m.m. Vi arbejde efter IPLS tankegangen med patienten i centrum. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Videncenter for reumatologi og rygsygdomme modtager rygpatienter til udredning og behandling, uanset om de skal behandles medicinsk eller kirurgisk. Dette for at skabe bedre sammenhæng og mere effektive patientforløb. Klinikken har et sengeafsnit, et daghospital, et ambulatorium samt en operationsgang på Glostrup matriklen. Sengeafsnittet har 40 døgnpladser, heraf 6 reumatologiske og 34 rygkirurgiske. Hovedparten af de kirurgiske patienter, er patienter der indlægges til elektive operationer for rygkirurgiske sygdomme. Afsnittet modtager dog også akutte patienter (ca. 10 %) med f.eks. Cauda Eguina eller lammelser pga. prolapser/ stenoser. Patientforløbene omfatter således præ-, per- og postoperativ sygepleje, herunder udredning, behandling og genoptræning. Indlæggelsestiden er i gennemsnit 1 5 døgn. På klinikkens reumatologiske daghospital hvor patienterne kommer til pleje og behandling af f.eks. bindevævssygdomme, inflammatoriske og degenerative ledlidelser, infektiøse og allergiske tilstande, samt andre manifestationer i bevægeapparatet. Patientforløbene vedrører primært forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering og sygepleje i relation hertil. Vores ambulatorium indeholder både en reumatologisk og kirurgisk sektion, og har til formål at optimere patientforløb og arbejdsgange i afdelingen. Ambulatoriet har årligt ca besøg, og omhandler 3

4 visitation, udredning, behandling, rygseminar, og sygeplejeambulante besøg. Operationsgangen har 7 moderne og veludrustede operationsstuer, der bruges til rygsøjlekirurgi. Der foretages ca operationer om året. Der opereres både i nakken og lænden hvoraf ca. 20 % er stivgørende rygoperationer. Klinikken VRR har udpeget nøglepersoner indenfor områderne forflytning, ernæring, sårpleje, hygiejne, arbejdsmiljø m.m. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den studerende får mulighed for at reflektere over både medicinske og kirurgiske pleje- og behandlingsforløb, samt sygeplejefaglige problemstillinger og forskellige oplevelser af sygdom og lidelse. Der vil være mulighed for at sammenholde patientens særlige levevilkår med behov for individuelle/specifikke sygeplejeinterventioner. Refleksionen sker løbende gennem kontinuerlig daglig vejledning, samt gennem formaliseret refleksion i klinikkens studiecafe. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske vejleder og den studerende er i samarbejde ansvarlig for at tilrettelægge og justere den kliniske periode. Udgangspunktet er modulets læringsudbytte og centrale fagområder, samt den studerendes individuelle og klinikkens generelle studieplan. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerendes studiemetoder herunder Portfolio og den individuelle studieplan inddrages bl.a. via afsnittenes uddannelsestavler, hvor fokusområder og læringsudbytte synliggøres. De kliniske vejledere planlægger praksisnære forløb i samarbejde med den studerende således at studiemetoderne kommer i spil. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Klinikken har adgang til undervisningslokaler og der tilbydes undervisning i præ-, peri- og postoperativ sygepleje. Der er mulighed for at deltager i simulationstræning, som udbydes på tværs af klinikkerne på Glostrup hospital. De studerende har adgang til computer, kliniske retningslinjer og Glostrup hospitals fagbibliotek. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklingsprojekter ud fra hospitalets overordnede indsatsområder. Rigshospitaler-Glostrup er akkrediteret, hvilket betyder at hospitalet dagligt skal leve op til fastsatte kvalitetskrav rettet med patient pleje og behandling. Som studerende betyder det, at man forpligter sig til at arbejde efter gældende vejledninger, instrukser og procedurer (VIP). Klinikken arbejder derudover bl.a. med udviklingen af den sygeplejefaglige dokumentation med indførelsen af sygeplejediagnoser og plejeplaner. Klinikken indhenter og indberetter data til det Nationale Rygregister DaneSpine med henblik på løbende kvalitetssikring og forskning. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. 4

5 Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Sengeafsnit VRR11/21: Der vil være fokus på sygepleje er rettet mod patienter, der skal have foretaget et rygkirurgisk indgreb. Patienterne er hovedsagelige elektive patienter med kort indlæggelsesforløb på 3-4 dage som f.eks. Lumbal stenose og spondylistese. Der forekommer dog også patienter med komplekse og længerevarende forløb. Patientforløbene indebær sygepleje i den præ- per og postoperative fase. Relevante læringssituationer kunne være modtagelse af indkaldt patient i afdelingen, klargøring til operation, modtagelse af ny opereret patient fra opvågning, observation, pleje under indlæggelsen, udskrivningsplanlægning herunder kontakt til primær sundhedssektor. Med udgangspunkt i modulets læringsudbytter vil der være mulighed for at træne prioritering, planlægning, udførelse, dokumentation og evaluering af grundlæggende kirurgisk sygepleje til den rygopererede patient. Modulbeskrivelsen lister læringsudbytterne op og vi forventer, at den studerende har sat sig ind i disse samt er aktiv, spørgende og reflekterende over egen indsats og uddannelsesplanlægning. Der arbejdes i afsnittet med primær sygepleje til den enkelte patient og den studerende vil indgå som medansvarlig med sin vejleder. Der arbejdes patientnært, mono- og tværfagligt i afsnittet. De sygeplejefaglige opgaver/problemstillinger som modul 4 studerende vil have særligt fokus på er grundlæggende sygepleje, herunder: Observation og intervention ved personlig hygiejne, herunder hygiejniske principper og hudpleje Respiration og kredsløb, herunder observation og måling af vitale værdier, blodtryk, puls, temperatur, respirationstype/frekvens, saturationsmåling, iltterapi og lungefysioterapi Ernæring herunder ernæringsscreening, individuelle kostplaner/diæter, blodsukkermålinger, væsketerapi, anlæggelse af ernæringssonder, kvalme og opkastning Vandladning herunder blærescanning, urinprøver, anlæggelse/seponering af engangs- og permanente kateter, kateterpleje Tarmfunktion herunder observation og registrering af afføringsmønster, forebyggelse, pleje og behandling af obstipation/diarré Mobilisering, herunder neurologiske funktioner/dysfunktioner, mobiliseringsniveau/restriktioner, lejring og for-flytningsprincipper, samt forebyggelse af sengelejekomplikationer herunder DVT, decubitus, pneumoni m.m. Dette i tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeut Smerter herunder observation af smerter, akutte eller kroniske smerter, intensitet, type, hyppighed, varighed, udløsende og lindrende faktorer, smertescoring, analgetika og administrationsformer Instrumentel sygepleje, herunder observation, pleje og seponering af PVK, dræn, KAD, forbindinger og suturer, sonde, steril teknik Kliniske metoder, herunder EWS (Early Warning Score), ernæringsscreening, faldscreening, tryksårsscreening, smertescreening VAS (Visuel Analog Scale) Kommunikation, herunder indhentning af data i relation til den enkelte patients anamnese, levevilkår, evner, muligheder og livsstil (kost, rygning, alkohol, motion) samt information og vejledning i forhold til det præ-, per- og postoperative indlæggelsesforløb. Dokumentation, herunder identificering og vurdering af indhentede data, opstilling af sygeplejemål, vurdering og evaluering af udførte sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Anvendelse af sygeplejefaglige dokumentationsredskaber (sygeplejejournal, EWS skemaer m.m.) med brug af fagsprog og forkortelser Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Alle elementer fra Logbogen i medicinhåndtering er der mulighed for at reflektere over og overvære i praksis. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 I forhold til EU-direktiverne kan den studerende her opnå kompetencer indenfor det kirurgiske speciale. Sygeplejen til den elektive/akutte rygkirurgiske patient kan være kompleks og favne kliniske problemstillinger indenfor neuro- og ortopædkirurgi, eksempelvis pareser/paralyser, vandladnings- og smerteproblematikker. Endvidere har den rygkirurgiske patient ofte medicinske problemstillinger som f.eks. diabetes, hjerte-karsygdomme, KOL, arthrose. Patientforløbene kategoriseres hovedsagligt som elektive kirurgiske forløb med start i ambulatoriet, hvor sygeplejersken modtager, informerer og klargør patienten til indlæggelses- og operationsforløb, samt har telefonkonsultation for den udskrevne patient. Den studerende får mulighed for at følge sygeplejersken i denne funktion i et fokuseret ophold. Ligeledes tilbydes den studerende et fokuseret ophold på operationsgangen, hvor der er mulighed for at få indblik i operations- og anæstesisygeplejerskens virksomhedsområde i forbindelse med det peroperative patientforløb. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De kliniske vejledere evaluerer løbende de studerendes udbytte af den tilbudte undervisning samt den enkeltes klinikforløb. De studerende opfordres til at anvende regionens elektroniske evalueringsredskab UDEVA, samt udarbejde en afdelingsspecifik evaluering. Resultaterne fra disse evalueringer inddrages lokalt i klinikkens netværksmøder blandt de kliniske vejledere, derudover inddrages resultaterne i hospitalets netværksgruppe blandt de kliniske undervisere og HR Kvalitetsafdeling og danner grundlag for de fremadrettede uddannelsesopgaver både i klinikken og på hospitalet. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Maria Louise Iversen Titel (er): Klinisk underviser adresse (r): maria.louise.iversen@regionh.dk Tlf.: / Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6