Politikpapir for dansk som andetsprog for voksne udlændinge
|
|
- Peter Jesper Jensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Politikpapir for dansk som andetsprog for voksne udlændinge Området Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog fremgår af 1 i Lov om dansk- uddannelse til voksne udlændinge m.fl.:. at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Undervisningen skal herudover resultere i, at den enkelte kursist får de almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse og livet som medborger i et demokratisk samfund. Danskuddannelserne udbydes af: kommunale sprogcentre, andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige, private sprogcentre, andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed. Kommunerne har ansvaret for danskuddannelserne og har tilsynsforpligtelsen over for udbyderne af danskuddannelsen. Danskuddannelsen er delt i tre uddannelser: Danskuddannelse 1 (DU1) for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke behersker det latinske alfabet. Danskuddannelse 2 (DU2) for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelse 3 (DU3) for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. Hertil kommer Studieprøven, som er en overbygning til Danskuddannelse 3 Hver danskuddannelse er modulopdelt, og optagelse på et modul forudsætter, at målene for det forrige modul er nået. Danskuddannelsen tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 5 år (inkl. studieprøven). Målgrupper Danskuddannelse skal tilbydes til primært to målgrupper: Flygtninge og familiesammenførte mv. Udenlandske arbejdstagere og studerende mv. Sprogcentrene har et meget forskelligartet kursistgrundlag, som ændrer sig over tid. I perioder er de udenlandske arbejdstagere og studerende i flertal, og i andre perioder er flygtninge og familiesammenførte i flertal. Kursistgruppen kan altså bestå af alt fra højtbetalt arbejdskraft til traumatiserede analfabeter.
2 Det betyder et ekstra pres på sprogcentrene, når målgruppen ændrer sig. De senere år har sprogcentrene nemlig strømlinet danskuddannelserne meget som følge af stadig faldende modultakster 1.Man kan fx ikke forvente, at traumatiserede flygtninge i modsætning til arbejdstagere kan klare at sidde på store hold og komme meget hurtigt igennem modulerne. Vi må forvente, at mange i gruppen af flygtninge har koncentrationsbesvær og andre indlæringsvanskeligheder. Vi ser også i gruppen af flygtninge, at gruppen omfatter mennesker, der aldrig har gået i skole og aldrig har lært at læse og skrive. Herudover ser vi mennesker, der kun er alfabetiseret på deres eget sprog, og som ikke kender det latinske alfabet. Endelig har andre gået ganske kort tid i skole i deres hjemland og har derfor utilstrækkelige forudsætninger til at kunne indgå i det danske uddannelsessystem efter endt danskuddannelse eller at deltage i virksomhedernes kompetenceudvikling eller efteruddannelse. Alfabetisering For udlændinge kan en del af undervisningen fx i forhold til almen undervisning og alfabetisering med stor fordel foregå på kursistens modersmål, hvis der findes tilstrækkeligt kvalificerede lærere. Et tolærersystem vil efter Uddannelsesforbundets mening være det mest hensigtsmæssige i en alfabetiseringsproces, sådan at kursisterne ikke både skal lære et nyt sprog og samtidig blive alfabetiseret (det vil sige at lære at læse og skrive) på dette sprog. Det er vigtigt, at den påbegyndte alfabetiseringsproces følges op af yderligere uddannelsestilbud, hvor skrivning og læsning udvikles videre 2. Uddannelsesforbundet mener, at mennesker med kortest uddannelse skal have de længste uddannelsestilbud. at der gives mulighed for modersmålsundervisning for udlændinge, der har udbytte heraf, at der alfabetiseres både på dansk og på modersmål, hvor det er muligt Danskkvalifikationer Danskuddannelserne med statslig støtte svarer til en arbejdsindsats for kursisterne på 1,2 årsværk, der kan fordeles over 5 år, uanset hvilke skolebaggrunde kursisterne kommer med. De fleste kursister på Danskuddannelse 1 (DU1) har meget svært ved at lære dansk på kun få år, fordi de har kort skolebaggrund og ofte taler et sprog, der ligger fjernt fra det danske sprog. Nogle kursister kan klare den afsluttende prøve, men de har langt fra opnået de danskkundskaber, der er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet. Der er også kursister på Danskuddannelse 2 (DU2) og Danskuddannelse 3 (DU3), som enten pga. for lave timetal eller behov for afbræk i undervisningen, ikke kan gennemføre en danskuddannelse indenfor 5 år. Dertil kommer, at kursisterne med de mange besparelser, der er gennemført på modultaksterne reelt kun får mulighed for at få 2 til 3 år i praksis. Dette på trods af, at den gældende lovgivnings fokus er på de nye flygtninge og indvandrere, som er i stand til hurtigt at komme i job. Kursisternes frafald er ofte stort, hvis de efterfølgende påbegynder en anden uddannelse. Det gælder både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Mange kursister er simpelthen ikke godt nok dansksprogligt rustede til at indgå i videre uddannelsesforløb herunder også efter- og videreuddannelse. Herudover taber kursisterne de erhvervede danskkvalifikationer, hvis de ikke bliver vedligeholdt. Der vil derfor være behov for, at der er et tilgængeligt og gratis tilbud om dansk som andetsprogsundervisning til alle med behov efter bestået DU-prøve. Tilbuddet bør gives på 1 Jf. Bilag s. 8 2 Fx FVU start 2
3 sprogcenter, VUCer og erhvervsuddannelser, og adgangen skal være uafhængig af flygtningen/indvandrerens uddannelsesbaggrund fra hjemlandet Arbejdsmarkedet og selvforsørgelse Det herskende overordnede politiske regime er, at flygtninge og indvandrere hurtigst muligt skal have fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed blive selvforsørgende. Det er en intention, som Uddannelsesforbundet støtter, når helt grundlæggende forhold er opfyldt: Flygtninge og indvandrere skal kunne tilstrækkeligt dansk til: at kunne fungere på arbejdsmarkedet at kunne deltage i efter- og videreuddannelse at kunne deltage i samfundet som medborgere og fx støtte deres børns skolegang. Der er ingen tvivl om, at sprogcentrene gennem årene er blevet mere orienterede i forhold til mulighederne for danskundervisning i forhold til arbejdsmarkedet. Det er med Uddannelsesforbundets øjne en positiv udvikling, som er drevet af et ønske om at give kursisterne de bedste muligheder i integrationsprocessen. Det er ikke muligt for en flygtning/indvandrer at fungere og bidrage på en arbejdsplads, hvis de ikke behersker et minimum af dansk. Synspunktet støttes af det nationale forskningscenter for velfærd SFI, som bl.a. skriver i en analyse: at dårlige danskkundskaber hæmmer den sociale kommunikation mellem arbejdskolleger, fordi det fx vanskeliggør smalltalk og samtaler om personlige forhold. Omvendt har det også betydning, hvordan de danske medarbejdere kommunikerer. Jo mere etnisk danske kolleger benytter sig af indforstået sprogbrug fx jargon, humor, ironi mv. desto sværere bliver det for kolleger med en anden etnisk og sproglig baggrund at forstå dem 3. Det er derfor Uddannelsesforbundets opfattelse: at flygtninge/indvandrere bør tilbydes 18 lektioner om ugen på modul 1 og 2 på den uddannelse, de er indplaceret på, inden de kommer på arbejdsmarkedet. Særligt ihærdige eller kursister, der har svært ved at lære dansk, kan tilbydes supplerende individuel undervisning og træning i studiecentre. Når de lige er kommet til landet, er de fleste nysgerrige og motiverede for at lære sproget og om deres nye land. Uddannelsesforbundets bud er, at de to moduler vil tage ca. 6 måneder på DU 2 og 3 og nogle måneder længere på DU 1. Der vil være forskel på, hvor hurtigt den enkelte kan klare det; men generelt skal man passe på med at forcere indlæringen og prøveafholdelsen, da det kvalitativt kan svække den enkelte kursist forståelse for sprogets grundlæggende opbygning og grammatik, så fundamentet for videre uddannelse på modulerne ikke er til stede. Det skal samtidigt understreges, at DU1 hverken giver reel adgang til at deltage i uddannelse i DK eller til fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Så der bør indføres en ret til at fortsætte i DU2 efter gennemført DU1. Efter de to første moduler på en danskuddannelse har flygtninge og indvandrere et basissprog, der gør det muligt at komme ud på en arbejdsplads og fungere i samspil med danske kolleger. Den optimale model er herefter, at de deltager i en kombination af arbejde eller praktik på en virksomhed og sprogundervisning på de efterfølgende moduler. Dog ikke i flere timer, end det samlet svarer til fuld tid. Igen kan der suppleres med studiecenter. En organisatorisk model kan være, at to indvandrere eller flygtninge kan dele et job. 3 SFI:
4 at lov om danskuddannelse skal give alle kursister muligheder og forudsætninger for at kunne deltage aktivt i det danske samfund, at flygtninge og indvandrere skal kunne tilstrækkeligt dansk til at kunne fungere på arbejdsmarkedet at 5 års-reglen giver mulighed for forlængelse for kursister med kort skolegang, og som taler et sprog, der ligger fjernt fra det danske. at kursisterne får mulighed for at opfylde målet om livslang læring, at sprogcentrene får muligheder for at udbyde vedligeholdelsesdansk, at sprogcentrene udvikler tilbuddene, således at centrene er med til at forhindre det store frafald fra uddannelser og efter- og videreuddannelser, at kursister på Danskuddannelse 1 får mulighed for at fortsætte på Danskuddannelse 2 Udlicitering Danskuddannelserne er underlagt en betydelig markedsgørelse af undervisningen. Sprogcentrene er i stigende grad blevet virksomheder, der skal fungere på markedslignende vilkår med en deraf følgende økonomisk tankegang. Uddannelsesforbundet mener for det første, at konkurrencen har skadet sprogcentrenes indbyrdes samarbejde. For det andet har markedsgørelsen betydet, at kun enkelte kommuner inddrager sprogcentrenes rolle og profil aktivt i kommunens integrationspolitik. Nogle kommuner har gennem udliciteringer presset prisen i bund. Følgen har været store hold, korte forløb, forskellige moduler og danskuddannelser i samme forløb. Processen tog for alvor fart med lovjusteringen 2010, hvor de vejledende modultakster blev afskaffet. Mange sprogcentre blev derfor økonomisk pressede. De har nemlig kun fire muligheder for at skrue på prisen i forbindelse med et udbud: flere kursister i forløbene, reduktion i antallet af ugentlige undervisningstimer, hurtigere modulgennemløb, flere undervisningstimer pr. lærer. Antallet af kursister på holdene er da også steget, og det er i dag mange steder ikke ualmindeligt med kursister på DU3-forløb, og det er utænkeligt at der er færre end 10 kursister på DU1- hold. Derudover er der på alle hold kursister fra mange forskellige lande med meget forskellige kulturelle baggrunde. Det ugentlige undervisningstimetal er mange steder reduceret fra til 8-12 timer ugentlig og helt ned til 3 lektioner om ugen på aftenhold. Kursisternes retssikkerhed i forhold til at få et godt danskuddannelsestilbud er højst uens, alt efter hvilken kommune de bor i. I nogle kommuner får visse hold op til 30 lektioner om ugen, hvor kun kursister skal dele lærerens opmærksomhed og måske mulighed for at bruge et lærerbemandet studieværksted efter undervisningen. I en anden kommune får de måske 8 lektioner på et hold med 25 andre kursister og så 4 timers mulighed for selvstudie i et lærerløst studieværksted. Med danskuddannelsesloven fra 2017 blev der etableret et timeloft på 15 undervisningslektioner om ugen for flygtningen og familiesammenførte. Timeloftet på 15 lektioner vil givet ikke ændre på, at kommunernes danskuddannelsestilbud også fremover vil være yderst forskelligt. Et hurtigt gennemløb af modulerne er fagligt forsvarligt, hvis kursisternes brede og almene forståelsesramme også bliver udviklet. Men det er oftest ikke tilfældet, da modulernes komprimerede undervisning medfører, at det brede perspektiv i undervisningen mangler, og indlæringen bliver på et overfladisk niveau. Resultatet er, at de erhvervede sprogfærdigheder endda på ret kort sigt mistes og ikke når at udvikles til kompetencer. 4
5 Erfaringer med udlicitering Formålet med at udlicitere undervisningen er at forbedre og effektivisere undervisningen. Desværre er det ikke den udvikling, der har fundet sted. I stedet er kvaliteten af undervisningen blevet forringet, idet tiden til den enkelte kursist er begrænset drastisk. Sprogcentrenes muligheder for at sammensætte ensartede hold er ikke til stede. Konsekvensen er, at der meget ofte er flere niveauer i et forløb og til tider også forskellige danskuddannelser i samme forløb. Den enkelte lærer har overordentlig vanskeligt ved at tilrettelægge et fornuftigt undervisningsforløb med et så stort antal kursister på forskelligt niveau på det enkelte hold/forløb. Udliciteringsperioder af 3-4 år betyder, at den pædagogiske udvikling på sprogcentrene bliver udfordret, fordi de korte perioder ikke giver en stabilitet, der gør det muligt for institutionen at udvikle og fastholde de faglige og pædagogiske miljøer. Kravet skal være, at der arbejdes med en væsentlig længere tidshorisont i udbudsmaterialet, hvis danskundervisningen forsat bliver udliciteret. Et andet krav fra Uddannelsesforbundet er, at de ansattes løn- og ansættelsesvilkår bliver omfattet af udliciteringsmaterialet, som fx bør indeholde en bestemmelse om, at principperne fra virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse ved overgang til ny udbyder. Tilsyn Lov om danskuddannelse blev ændret den 1. juni 2005, og det indebar, at der blev slækket på tilsynskravet. De senere års udvikling viser tydeligt, at det pædagogiske tilsyn må genindføres for at sikre en ensartet kvalitet i danskundervisningen. KORA har udgivet rapporten Pædagogisk tilsyn med danskuddannelserne i september 2014, hvor de konkluderer at tilsynet er af yderst forskellig kvalitet. Efterfølgende har rigsrevisionen kritiseret kommunerne for ikke at føre tilstrækkeligt tilsyn og ministeriet for at have den viden i længere tid uden at gribe ind. Det er ikke vores opfattelse at tilsynene er blevet bedre. Det er Uddannelsesforbundets indtryk, at udbyderne seriøst forsøger at få det hele til at hænge sammen. Det ville være en stor hjælp med centralt besluttede ensartede retningslinjer for, hvad minimumskravene skal være. Tilsynet bør ikke kunne foretages af kommunerne alene, men i højere grad varetages af Integrationsministeriet. Uddannelsesforbundets kamp for etablering af et tilsyn bar endelig frugt med den nye lov om danskuddannelse til voksne udlændinge fra juni 2017, som indebar etablering af et statsligt tilsyn med udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelse og modul. at midlerne til danskundervisning modsvarer de reelle behov for en grundig, effektiv og pædagogisk forsvarlig tilrettelagt undervisning, at DU fremover finansieres via statslige taxametre, at undervisningen i dansk som andetsprog ikke udbydes i licitation, at licitationsperioderne bliver væsentligt længere, hvis licitation alligevel sker at der alene konkurreres på kvaliteten og ikke prisen, hvis licitation alligevel sker, at der fastsættes centralt fastsatte retningslinjer for det pædagogiske tilsyn, at der indføres kvalitetskrav, f.eks. ret til et minimumsantal lektioner på et modul samt at kursisterne i praksis får lov at bruge længere tid på modulet efter behov. Lærerkvalifikationer I det ovenstående afsnit hvor vi behandlede konsekvenserne af udliciteringen af danskuddannelserne, konkluderede vi, at lærerne på grund af de økonomiske vilkår har overordentlig vanskeligt ved at tilrettelægge et fornuftigt undervisningsforløb med et stort antal kursister på forskelligt niveau på det enkelte hold. På trods af dette vedtog regeringen og et flertal i 5
6 Folketinget i 2017, at lærerkvalifikationerne skulle beskæres til et niveau, der svarer til ca. det halve af det gældende i omfang. Uddannelsesforbundet er af den klare opfattelse, at halveringen af uddannelsen skal tages af bordet. Lærere i dansk som andetsprog kan med fordel på grund af deres uddannelse undervise i dansk som andetsprog på alle institutionstyper og altså ikke blot på sprogcentrene. En konsekvent brug af lærernes kvalifikationer vil kvalificere undervisningen i dansk som andetsprog ikke blot på sprogcentrene, men alle steder hvor undervisning i dansk som andetsprog udbydes som støttefag. Det er derfor væsentligt, at lærerne i dansk som andetsprog profilerer sig i forhold til samarbejdspartnere mv. for at synliggøre lærernes kvalifikationer. at fastholde og udbygge uddannelsen til lærer i dansk som andetsprog at uddannelsen også i tider med mange ansættelser har kapacitet til at optage alle på uddannelsen at uddannelsesinstitutionerne stadig opretholder den høje kvalitet på uddannelsen, hvilket er garantien for kvaliteten i vores fag. at kvalifikationerne hos lærere i dansk som andetsprog profileres over for de øvrige uddannelsesinstitutioner, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter at alle lærere på uddannelsesinstitutioner skal have indsigt i dansk som andetsprog, i kulturforståelse og i interkulturel kommunikation Modultest, vejledning og prøver Lærerne bruger i dag for megen tid på at undervise i, hvordan kursisterne består modultesten. Det er et særligt problem i aftenundervisningen, hvor det meste af undervisningstiden går med at forberede kursisterne på modultesten. Undersøgelser i andre regi viser, at kursister efter tre dage har glemt 80 procent af indholdet i en test. Det har den konsekvens, at kursisterne efter endt uddannelse ikke er klædt på til at fortsætte i uddannelse eller arbejde. Nok viser undersøgelser om progressionen i danskuddannelser, at denne er langt hurtigere end tidligere. Men disse undersøgelser siger intet om de reelt erhvervede kompetencer hos kursisterne. Modultest kan være et pædagogisk redskab, særligt for de uddannelsesfremmede kursister, fordi test kan hjælpe dem til at se, hvad målene i undervisningen er. Det ændrer ikke ved det faktum, at lærerne bruger for mange ressourcer på at organisere test. Endvidere er sammenkoblingen af bestået modultest og udmøntning af modultaksterne meget uheldig, da den yderligere skaber fokus på at bestå test og ikke på at sikre den enkelte kursist en bred danskuddannelse. Resultatet af undervisningen opfylder hermed ikke formålet med danskundervisningen. Et andet problem i forhold til finansiering af danskuddannelserne er indplaceringen af kursisterne, dvs. hvilken danskuddannelse kursisten går på. Ofte vælger udbyderne at indplacere kursisterne ud fra, hvilken danskuddannelse kursisten kan bestå inden for en femårig periode og ikke efter de i loven fremsatte kriterier. Der er således mange godt uddannede udlændinge, der bliver placeret på et lavere danskuddannelsesniveau, end deres forudsætninger tilsiger. De får altså ikke mulighed for at anvende deres medbragte uddannelsesmæssige ressourcer. at der skæres ned på antallet af test, således at test fremover fortrinsvis anvendes som pædagogisk redskab at koblingen mellem bestået test og udmøntning af modultakst fjernes, 6
7 Uddannelses- og erhvervsvejledning Sprogcentrene har siden 2004 reelt ikke kunnet tilbyde kursisterne erhvervs- og uddannelsesvejledning, fordi normeringen (og dermed økonomien) til udbydernes uddannelses- og erhvervsvejledning faldt bort. Begrundelsen var i sin tid, at der ville ske en intensivering af vejledningsindsatsen i kommunalt regi. 46 % af sprogcentrene tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning 4, som dog primært består primært af administrativt arbejde i forbindelse med visitation og modultestning. at sprogcentrene forpligtes til at genindføre uddannelses- og erhvervsvejledning og at de økonomiske ressourcer hertil sikres Prøver De tre danskprøver er højrisikoprøver, fordi en bestået prøve giver adgang ikke bare til at dokumentere sit danskniveau eller adgang til uddannelse men også mulighed for at søge tidsubegrænset ophold og statsborgerskab. Derfor bør vilkårene for prøveafholdelse være så censor og eksaminator kan give alle kursisterne en professionel bedømmelse. Det betyder, at op til 24 eksaminander på en dag, som er tilladt i vejledning om den praktiske afholdelse af prøver, er for meget. Eksaminator og censor kan ikke være koncentrerede så længe. at prøve i dansk 1, 2 og 3 normeres til max 18 eksaminander pr. prøvedag. Forskning Danskuddannelserne har i de senere år været genstand for flere analyser og evalueringer af f.eks. SFI og Kora. Men det har været et generelt problem, at samtlige analyse og evalueringer har været baseret på opgørelser af, om kursisterne har gennemført diverse tests. Ingen af de nævnte analyser og evalueringer har beskæftiget sig med i hvilken grad kursisterne kan anvende det danske sprog, når de skal begå sig i civilsamfundet og på arbejdsmarkedet. at der gøres forsøg med nye analyse- og evalueringsformer, der tager højde for kursisternes anvendelse af det danske sprog i civilsamfundet og på arbejds- og uddannelsesmarkedet. 4 EVA: Danskuddannelse til voksne udlændinge, se også /10-ting-du-ikke-vidste-om-danskuddannelserne-til-voksne-udlaendinge 7
8 Bilag Vi fik danskuddannelserne 1. januar 2004, og omfanget af hver uddannelse blev fastsat til 1,2 års fuldtids studie, og hver uddannelse var opdelt i seks moduler. Undervisningen var (og er fortsat) gratis, og som udgangspunkt havde alle indvandrere, der havde opholdstilladelse og var folkeregistreret i kommunen ret til at modtage gratis danskundervisning i 3 år. Betalingen for undervisningen foregik modulvis, og kommunalbestyrelserne ydede tilskud til eget sprogcenter eller fremmed udbyder af danskuddannelse ud fra landsdækkende vejledende modultakster, der blev fastsat på de årlige finanslove. Halvdelen af kommunernes udgifter blev refunderet af staten. Modultaksterne var fastsat ud fra det daværende udgiftsniveau på danskundervisningsområdet. Taksterne for de to indledende og det afsluttende modul var ca kr. højere end de øvrige moduler. Grunden til dette var - for de indledende modulers vedkommende - tolkeudgifter i forbindelse med den særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark, og - for det afsluttende moduls vedkommende - udgifter til prøveafholdelse. Takster, kr. pr. modul pr. kursist År/danskuddannelse Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul :. Danskuddannelse Danskuddannelse Danskuddannelse : Danskuddannelse Danskuddannelse Danskuddannelse Den 1. januar 2010 blev de vejledende modultakster på finansloven imidlertid afskaffet, og det var nu helt op til kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskundervisningen at aftale modultaksternes størrelse. Dette igangsatte en betydelig konkurrence mellem de private udbydere om at kunne tilbyde de laveste takster samtidig med, at kommunalbestyrelserne med egne kommunale sprogcentre gik i gang med at presse disse økonomisk gennem konkurrenceudsættelse el. lign. Et indtryk af, hvad det økonomiske pres har betydet, kan man få ved at sammenligne den aktuelle modulbetaling rundt om på sprogskolerne med, hvad de vejledende modultakster ville have været i dag. De vejledende modultakster fulgte prisudviklingen, og beregningen af, hvad de ville have været i dag, kan derfor gøres ved hjælp af et prisindeks. Bruger vi hovedtal fra nettoprisindekset, udarbejdet af Danmarks Statistik, hvor 2015 = 100, og vælger vi hovedtallene for januar 2008 og januar 2016, som er henholdsvis 88,0 og 99,5, ville modultaksterne have været: Takster, kr. pr. modul pr. kursist År/danskuddannelse Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul : Danskuddannelse Danskuddannelse Danskuddannelse
9 Så høje beløb bliver næppe betalt noget sted i dag. - I stedet ser vi meget større hold og en meget hurtigere - mange gange for hurtig - gennemførelse af uddannelserne, - undertiden, men ikke sjældent muliggjort ved, at kursisterne bliver placeret på en lavere uddannelse end deres skole-og uddannelsesmæssige forudsætninger fra hjemlandet berettiger til. Denne betragtning understøttes af, at regeringen i forslag til ny lov i februar 2017 foreslår, at der etableres et statsligt tilsyn med udbydernes indplacering af kursisterne på danskuddannelse og modul. 9
Faktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Læs mereFaktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Læs mereForslag til forbedringer af danskuddannelser mv.
Forslag til forbedringer af danskuddannelser mv. På baggrund af evalueringer af danskuddannelser fra Rambøll Management, Deloitte, DPU m. fl. beder integrationsministeren om forslag til forbedringer. LVU
Læs mereLBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation
Læs mereBekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
LBK nr 376 af 04/04/2014 Udskriftsdato: 17. juni 2019 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 001.26R.391 Senere ændringer til forskriften LOV nr 722
Læs mereBekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
LBK nr 772 af 10/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 154.90M.541 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1871 af
Læs mereStatus og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats
Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats 22. marts 2017 De kommunale netværk om integration, Aarhus v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Antallet
Læs mereBekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
LBK nr 1128 af 13/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2017 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr.2017-14168 Senere ændringer
Læs mereSpørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge?
Notat Side 1 af 7 Til Til Medlem af Byrådet Knud N. Mathiesen (DF) Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra DF om danskundervisning til udlændinge Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning
Læs mereDanskuddannelsestilbuddet
Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. I medfør af 2, stk. 7, 2 a, stk. 5, 3, stk. 11, 5, stk. 3, 2. pkt., 6, stk. 6, 9, stk. 4, 10, stk. 6, 11, stk. 3, 12, 16, stk. 2, og 18, stk.
Læs mereVurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen
Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start
Læs mereSprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg
Bilag 1 Side 1-8 Sprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg Tlf.: 87 87 46 87 E-mail: sprogcenterviborg@viborg.dk www.viborg.dk/sprogcenter Undervisning på Sprogcenter Viborg Sprogcenter Viborg er en
Læs mereHøringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter
Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge
Til samtlige kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge Orienteringsskrivelse om ændringer af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med ikrafttræden den 1. januar
Læs mereSprogundervisning. Baggrund. Årskursister
Sprogundervisning Baggrund Siden 2005, hvor Regionskommunen indgik en driftsoverenskomst med daværende Bornholms Erhvervsskolen om Danskuddannelserne har Danskuddannelserne udviklet sig markant i størrelse.
Læs mereTil udbydere af danskuddannelse, kommuner og centerkommuner
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og centerkommuner Dato: 9. oktober2003 Kontor: 1. integrationskontor J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:
Læs mereBorgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner
Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning
NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel
Læs mereØnsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere
Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.
Læs mereMAJ 2017 STRATEGI FOR DANSKUNDERVISNING FOR VOKSNE UDLÆNDINGE I KOLDING KOMMUNE
MAJ 2017 STRATEGI FOR DANSKUNDERVISNING FOR VOKSNE UDLÆNDINGE I KOLDING KOMMUNE Det danske sprog er en væsentlig kilde til at kunne begå sig i Danmark og blive en aktiv del af arbejdsmarkedet og samfundet.
Læs mereBekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. I medfør af 2 e, stk. 4, 2 a, stk. 5, 2 f, stk. 4, 3, stk. 11, 5, stk. 3, 2. pkt., 6, stk. 6, 6a, stk. 6, 9, stk. 4, 10, stk. 6, 11, stk. 3,
Læs mereIntegration af medarbejdere
Opdateret september 2019 Integration af medarbejdere Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at ansætte medarbejdere fra udlandet. I dette dokument kan du få et overblik over, hvilken
Læs mereBILAG 2 JURIDISKE OG FAGLIGE PERSPEKTIVER
BILAG 2 JURIDISKE OG FAGLIGE PERSPEKTIVER 1. Danskuddannelsen Kommunen har ansvaret for at tilbyde danskundervisning til alle nyankomne voksne udlændinge. Målgruppen er som udgangspunkt alle udlændinge,
Læs mereDet løbende tilsyn i Høje-Taastrup Kommune har fokus på økonomi, administration og pædagogik. De elementer som konstituerer det løbende tilsyn er:
sprogcentret. Det løbende tilsyn i Høje-Taastrup Kommune har fokus på økonomi, administration og pædagogik. De elementer som konstituerer det løbende tilsyn er: Mødeaktivitet Kommunens overordnede politikker:
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE
BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet December 2012 KOLOFON Af Mette Kjærgaard Thomsen, Luise Jarl og Hassan Oueitti For Social- og Integrationsministeriet
Læs mereAftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1. Aftalen er indgået i henhold til 10, stk. 3 i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. mellem Viborg Kommune, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg
Læs mereSamarbejdsaftale Danskuddannelse til voksne udlændinge 2018
Samarbejdsaftale Danskuddannelse til voksne udlændinge 2018 mellem Køge Kommune, Stevns Kommune og Center for Dansk og Integration 1. Samarbejdsaftalens parter Denne samarbejdsaftale er indgået mellem:
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 175 Folketinget
Lovforslag nr. L 175 Folketinget 2016-17 Fremsat den 29. marts 2017 af udlændinge- og integrationsminister (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014
VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for
Læs mereTema 1: Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
KL seminar om danskundervisningen for voksne udlændinge Vejle den 22. september 2014 Tema 1: Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Peter Villads Vedel Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn Indsæt note
Læs mereKontornotits. Emne: Redegørelse vedr. Sprogskolen - formål, målgruppe, struktur m.v.
Kontornotits Børne- og Uddannelsesforvaltningen Dato 8. juni 2016 Sagsnr. 16/2046 Løbenr. 110308 Sagsbehandler Kai Ekmann Direkte telefon 79 79 18 23 E-mail kaie@kolding.dk Emne: Redegørelse vedr. Sprogskolen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2009-10
Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2009-10 Fremsat den 11. november 2009 af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om danskuddannelse
Læs mereSe punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen
Se punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 140 - Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 140 - Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 3. marts 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5100-12 Sagsbeh.: JEL Fil-navn: Høringsnotat, L 140 Notat om
Læs mereVejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
GÆLDENDE Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Nr. 9128 af 20. marts 2014 Undervisningsministeriet Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Forord Denne vejledning
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereHvorfor kompetenceafklaring er vigtig
Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport August 2017 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport Årsrapport
Læs mereUdkast til. Forslag. til
3. februar 2017 Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love (Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav
Læs mereLov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love
LOV nr 705 af 08/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. november 2017 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2016-12098 Senere ændringer
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereHøringssvar til indstillingen Tilrettelæggelse af danskuddannelse for voksne udlændinge - herunder konkurrencesætning af Sprogcentrets opgaver.
Bilag 4 Høringssvar til indstillingen Tilrettelæggelse af danskuddannelse for voksne udlændinge - herunder konkurrencesætning af Sprogcentrets opgaver. 1. Baggrund Som led i udarbejdelsen af indstillingen
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE
Vejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret danskundervisning 14.62.08.30 Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Puljens målgruppe... 3 3.
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport
Læs mere2009/1 LSF 64 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2019
2009/1 LSF 64 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2019 Ministerium: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Journalnummer: Min. for flygtninge, indvandrere og integration, j.nr. 09/07235 Fremsat
Læs mereVejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Juni 2011 Indhold 1 Introduktion 5 1.1 Danskuddannelseslovens formål 5 1.2 Danskuddannelsesloven i samspil med integrationsloven 6 1.3 Retsgrundlag
Læs mereHøringssvar til lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen, målretning af danskundervisning
Til Arbejdsmarkedsstyrelsen 13.09.2013 Høringssvar til lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen, målretning af danskundervisning Dansk Flygtningehjælp har d.2.september 2013 modtaget udkast
Læs mereÅrsrapport 2011 for Resultatcenter Sprogcenter Aalborg
Årsrapport 2011 for Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Sprogcenter Aalborg - Stedet hvor udlændinge mødes og lærer dansk Vores opgave er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mere1. Uddannelsesretten. Til kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Til kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Dato: 25. februar 2005 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2004/5123-10 Sagsbeh.: ML Fil-navn: Informationsbrev 1, 2005
Læs mereRapport vedrørende Tilsyn med Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø December 2016
Rapport vedrørende Tilsyn med Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø December 2016 Indledning: Esbjerg Kommune er Driftsansvarlig Kommune for Vejen, Varde og Fanø Kommuner.
Læs mereTilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune
Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske
Læs mereIntegrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse
Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO
Læs mereIndhold. Vejledning til ansøgning om støtte til puljen efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne m.fl
Vejledning til ansøgning om støtte til puljen efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne m.fl. 14.62.07.10 Indhold 1. Indledning... 1 2. Puljens formål... 2 3. Puljens prioriterede temaer i
Læs mereTilsynsrapport. Tørring sprogskole. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000
Tilsynsrapport Tørring sprogskole Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Indledning... 3 Tilsynets gennemførelse... 3 Det administrative tilsyn... 4 Det økonomiske tilsyn... 4 Det pædagogiske
Læs mereHensigtsmæssigheden af faste takster på danskuddannelsesområdet
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 484 Offentligt 13-04-2015 J.nr. 2014-0018671 Økonomi og Ressourcestyring/HMA Hensigtsmæssigheden af faste
Læs mereFlere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -
Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske
Læs mereMulighed for danskundervisning
Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune
Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Social- og Beskæftigelsesudvalget Drøftelse Opfølgning på byrådsbehandling af "Forslag fra EL om at danskundervisningen på Lærdansk ikke skal genudbydes" SOCIALE FORHOLD
Læs mereResultatcenter Sprogcenter Aalborg
Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Vores mission er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At skabe et motiverende og engagerende læringsmiljø At understøtte kursisternes deltagelse
Læs mereOrientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014
Punkt 4. Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 2015-016886 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering Sprogcenter Aalborgs Årsrapport 2014. kl.
Læs mereTilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl.
Tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. Rapport Styrelsen for International Rekruttering og Integration 1. december 2016 1 Indhold 1. Indledning:... 3 2. Udviklingen på området siden
Læs mereBilag 3. Att. Uddannelseschef Susan Otte Hilden Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Lindevangs Allé Frederiksberg
Bilag 3 Att. Uddannelseschef Susan Otte Hilden Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Lindevangs Allé 10 2000 Frederiksberg Tilsynsrapport for Statsligt tilsyn med visitation og indplacering D. 6. april
Læs mereJobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.
Læs mereBeskæftigelsesrettet integration - IGU og danskuddannelse
Beskæftigelsesrettet integration - IGU og danskuddannelse Uddannelsesindsatser for voksne flygtninge, d. 8. december 2016, Scandic Copenhagen v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Flygtningesituationen
Læs mereFAKTAARK. Integration og udenlandske arbejdstagere
FAKTAARK Dato: 22. august 2008 Kontor: Integrationsafdelingen J.nr.: 2008/4112-13 Sagsbeh.: CHH FAKTAARK Integration og udenlandske arbejdstagere Målgrupper og målsætninger Alene i perioden 2002 2007 er
Læs mereSprogcenter Midt, Horsens Sprogcenter Midt, Silkeborg Sprogcenter Midt, Skanderborg
Årsberetning 2018 Sprogcenter Midt, Horsens Emil Møllers Gade 30 8700 Horsens Sprogcenter Midt, Silkeborg Kejlstrupvej 99D 8600 Silkeborg Sprogcenter Midt, Skanderborg Grønlandsvej 5 8660 Skanderborg Antallet
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet har den 9. marts 2018 sendt ovennævnte lovforslag i høring med frist for bemærkninger den 6.
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 05.04.18 Høring over udkast til lov om ændring af lov om danskuddannelse
Læs mereSagsnr.: Dok.nr.: Danskundervisningen i Mor/barn ordningen
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Integrationskontoret NOTAT Dato: 19-03-2007 Sagsnr.: 2007-13425 Dok.nr.: 2007-85075 Danskundervisningen i Mor/barn ordningen Historik 1/1 2000 blev der etableret
Læs mereArbejdsmarkedsrettet danskundervisning
1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 3. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereIA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan
Virksomhedsplan 2014 Om IA Sprog Et vel implementeret Intro-dansk tilbud allerede først på året er et af IA Sprogs store mål i 2014. Lovgivningen om det nye danskuddannelsestilbud kom på plads sent i 2013
Læs mereForslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,
Læs mereN O TAT. Forslag til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet. Integrationsloven
N O TAT til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet Integrationsloven Krav om 37 timers tilbud for ægtefælleforsørgede INL 17 og 24 c, stk. 5 Hvis ægtefælleforsørgede modtager beskæftigelsesrettede
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 64 Bilag 2 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 L 64 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 11. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/07235 Sagsbeh.: JEL Fil-navn: Høringsnotat Notat om
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012
Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1
Læs mereLov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:
Læs mereBekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Danskuddannelsestilbuddet Kapitel 2 Danskuddannelsens indhold og struktur Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Optagelse og deltagelse m.v. i danskuddannelse Udbyderne
Læs mereTilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. Tilsynsrapport Rebild Kommune
Tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. Tilsynsrapport 2016 Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet...1 Tilsynsførendes
Læs mereDelegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & Integrationsudvalgets område
Delegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & s område Vedtaget på Beskæftigelses- & s møde d. 22. januar 2018. Hensigtserklæringer og målsætninger Kompetence skal i videst muligt omfang delegeres
Læs mereFAQ - de nye danskprøver
Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereModel for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering
Læs mereIntegrationsgrunduddannelsen (IGU)
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen
Læs merevirksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune. Medlem af Byrådet Keld Hvalsø (EL) Orientering
Notat Til Til Medlem af Byrådet Keld Hvalsø (EL) Orientering Side 1 af 4 Svar på 10-dages forespørgsel om udbud af sprogundervisning Spørgsmål 1: Hvad er der sket i andre kommuner? Hvem har tabt flere
Læs merePraktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte
Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?
Læs mereIndhentning af tilbud på foranalyse af muligheden for digital afholdelse af modultest
Indhentning af tilbud på foranalyse af muligheden for digital afholdelse af modultest Styrelsen for International Rekruttering og Integration (herefter benævnt SIRI) ønsker at digitalisere de modultest,
Læs mereMinisteriet har d. 3. februar 2017 sendt forslag til ovennævnte lov i høring med frist for bemærkninger den torsdag d. 2. marts 2017.
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 28.2.2017 Høring vedrørende udkast til lovforslag om ændring af
Læs mereAnalyse af danskuddannelsesområdet i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Analyse af danskuddannelsesområdet i Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Læs mereTAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge
TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar
Læs mereKompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november
Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereLærerne opkvalificeres og udvikles løbende via kurser og efteruddannelse. Skive Kommune har ikke skiftet udbyder inden for den toårige tilsynsperiode.
Sprogcenter Skives lærere arbejder i teams og tilrettelægger undervisningen med henblik på den enkelte kursists læring og jobmål. Lærerne opkvalificeres og udvikles løbende via kurser og efteruddannelse.
Læs mere