Bedre uheldsdata. Mette Møller - Kira H. Janstrup - Mikkel Bøg Clemmensen -

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Bedre uheldsdata. Mette Møller - Kira H. Janstrup - Mikkel Bøg Clemmensen -"

Kristen Beck
6 år siden
Visninger:

1 Mette Møller - mette@dtu.dk Kira H. Janstrup - kija@dtu.dk Mikkel Bøg Clemmensen - micle@dtu.dk Projektet er finansieret af TrygFonden

2 Baggrund Den officielle nationale uheldsstatistik politiregistrerede trafikuheldsdata dvs. uheld som politiet får kendskab til og som registreres Konsekvensen er et stort mørketal særligt for det der i dag betegnes som lettere personskade og bløde trafikanter 2015 mørketallet = 95 % for tilskadekomne cyklister 2015 mørketallet = 90 % for tilskadekomne i uheld med bil Datamæssige udgangspunkt for lokale og nationale prioriteringer af trafiksikkerhedstiltag er ikke optimalt værste fald misvisende Problemstillingen er velkendt officielt fremhævet allerede i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra Vejforum

Dokumenteret kvalitet i forhold til fx - Øget kendskab til uheld der ikke indgår i officiel uheldsstatistik (herunder køretøjstyper, demografiske faktorer (fx

3 Hvilke eksisterende data kan bidrage til forbedring? Danske og internationale undersøgelser dokumenterer værdifuld viden fra sundhedsdata I Danmark blev disse data oprindelig omtalt som skadestuedata Dokumenteret kvalitet i forhold til fx - Øget kendskab til uheld der ikke indgår i officiel uheldsstatistik (herunder køretøjstyper, demografiske faktorer (fx køn, alder), uheldstyper (fx eneuheld, spiritusuheld) - Mere nuanceret indblik i tilskadekomst - Betydningen af ankomsttidspunktet for udrykningskøretøjer - Betydningen af afstand til sundhedsvæsen/behandling Skadestuedata er den mest omtalte supplerende datakilde i Danmark 3

4 Overblik over nationale tiltag Formålet med dette projekt: Overblik over tidligere og eksisterende konkrete initiativer til indsamling af supplerende datakilder Overblik over eksisterende datakilder og deres muligheder og begrænsninger som supplement til national uheldsstatistik. Anvendte metoder: - Litteraturstudie: Eksisterende skriftligt materiale fx rapporter, hjemmesider, artikler - Ekspertinterview fx Rigspolitiet, akutmodtagelser, Vejdirektoratet, kommuner - Rundspørge for landets kommuner: Fx hvilke data benyttes, hvilke erfaringer har de - Survey for landets akutmodtagelser/skadeklinikker: Fx hvilke data registreres, hvilke erfaringer har de 4

Lokalt forankrede projekter (1971 2017) Information, dokumentation generelt vanskeligt tilgængeligt.

5 Lokalt forankrede projekter ( ) Information, dokumentation generelt vanskeligt tilgængeligt. I visse tilfælde yderst sparsom 20 lokalt forankrede projekter 12 - afsluttet (5 skadestuedata, 2 LPR data, 3 selvrapportering via akutmodtagelseskontakt eller kommunal henvendelse, 2 videooptagelser) 6 - i gang (2 akutmodtagelses-/skadeklinikdata, 1 præ-hospitale data, 3 selvrapportering via spørgeskema eller uhelds-app) 2 - opstart (2 akutmodtagelses-/skadeklinikdata) Det generelle indtryk begrænset erfaringsudveksling på tværs af projekter - afhængig af lokale ildsjæle og ressource prioritering - tidsafgrænsede tiltag 5

6 Eksisterende datakilder De steder borgere, der involveres i et færdselsuheld, kan henvende sig for at få uheldet registreret og den type uheldsdata som henvendelsen resulterer i. 6

7 Information ofte benyttet ved data sammenkædning Datatype Information Stedfæstelse (X, Y) Uheldssituation Alvorlighedsgrad Transportmiddel Cpr-nr. Køn/alder Politi/off. Statistik x x x x x X LPR (x) (x) x x x X Akut./skadesklinik. x x X x x X Præhospital x - X (x) (x) X Forsikring (x) (x) - x x X Selvrapportering (x) (x) (x) (x) (x) (x) X = information indeholdt i datakilden (med forbehold for fejlregistreringer af forskellig karakter) (X) = information kan være indeholdt i datakilden (ikke obligatorisk) 7

Sammenkædning af data Ikke muligt at gå i detaljer med indholdet af de enkelte datakilder her Udfordring ved sammenkædning (ud over ressourcer dvs.

8 Sammenkædning af data Ikke muligt at gå i detaljer med indholdet af de enkelte datakilder her Udfordring ved sammenkædning (ud over ressourcer dvs. tid og penge) - Nødvendigt at anvende flere parametre - Undgå at det samme uheld optræder og tælles med flere gange - Samme information registreres forskelligt (alvorlighedsgrad, stedfæstelse) - Hvilke parametre skal benyttes og hvordan - Hvilke informationer er relevante - Ændringer over tid (fx korte perioder, justering af registrering) 8

9 Kommuner anvendelse af datakilder Kommunernes anvendelse af forskellige datakilder i det lokale trafiksikkerhedsarbejde Datakilde Antal kommuner % af deltagende kommuner (N=80) Politiindberettede data 79 99% Borgerhenvendelser 49 61% Spørgeskemaundersøgelser 3 4 % Akutmodtagelses-/skadeklinikdata 2 3 % LPR-data 1 1 % Præhospitale data 1 1% Andet (fx dagspresse, Vej & Park) 3 4% 9

Kommuner - centrale dataudfordringer Politiregistrerede data Vigtigste kilde til information om trafikuheld Uheldsbeskrivelse og stedfæstelse mangelfuld (ikke detaljeret), stort mørketal

10 Kommuner - centrale dataudfordringer Politiregistrerede data Vigtigste kilde til information om trafikuheld Uheldsbeskrivelse og stedfæstelse mangelfuld (ikke detaljeret), stort mørketal Ressourcekrævende opfølgende opklaring/kontakt nødvendig Borgerhenvendelser Ofte benyttet kilde til information om trafikuheld Stort arbejde og vanskeligt at tjekke relevans på kvalificeret grundlag Sundhedsdata (akutmodtagelsesdata, LPR, præhospitale data) Meget få anvender dem, 80 % ønsker at anvende dem Vanskeligt tilgængelige Manglende viden (hvad, hvordan, hvorfor) Manglende ressourcer Et samlet system er at foretrække 10

11 Survey vedr. Data registrering på akutmodtagelser/skadeklinikker Region Antal besvarelser Hovedstaden 1 Midtjylland 11 Nordjylland 3 Sjælland 3 Syddanmark 9 Ikke oplyst 5 I alt 34 Antal surveybesvarelser fra akutmodtagelser/skadeklinikker fordelt på region. Total antal akutmodtagelser/skadeklinikker i Danmark = 46 11

Udvidet trafikuheldsdataregistrering Omfang og udfordringer

. - Forekommer kun systematisk på akutmodtagelserne i Aarhus og

til faktisk anvendelse og anvendelsespotentiale for data - Mere

information om opnåede resultater for data motivator - Manglende

12 Udvidet trafikuheldsdataregistrering Omfang og udfordringer Omfang - Positiv holdning, men.. - Forekommer kun systematisk på akutmodtagelserne i Aarhus og på Fyn - Enkelte gør det lejlighedsvis Barrierer - Lavt kendskab til faktisk anvendelse og anvendelsespotentiale for data - Mere tidskrævende (ressourcemangel) - Mangel på kontinuerlig information om opnåede resultater for data motivator - Manglende samarbejde/erfaringsudveksling - Ikke obligatorisk - Enkelte eksempler på patienter oplever det som irrelevant 12

Konklusion Stor interesse og behov for bedre trafikuheldsdata Manglende viden samt ressourcer er en central barriere for registrering af data Manglende viden samt vanskelig adgang er en central

13 Konklusion Stor interesse og behov for bedre trafikuheldsdata Manglende viden samt ressourcer er en central barriere for registrering af data Manglende viden samt vanskelig adgang er en central barriere for anvendelse af data Koordineret og ensrettet dataregistrering vil fremme anvendelsen Vidensudveksling og -opbygning vil fremme anvendelsen Forenkling af dataadgang vil fremme anvendelsen Et integreret system er relevant, men forudsætter kvalificeret stillingtagen til, hvilke parametre systemet skal omfatte. 13

Relaterede dokumenter

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været