FMK implementeringsplan

Transkript

1 Devoteam A/S Lautrupsgade 13 DK-2100 Copenhagen Denmark Tel Fax FMK implementeringsplan 1. Indledning Kommunerne skal implementere Fælles Medicinkort (FMK) på ældreområdet fra Dette notat beskriver aktiviteter og forudsætninger i relation til en samlet kommunal FMK implementering på 1½ år fra primo 2014 til medio Derudover er der fokus på at identificere, hvilke forberedende aktiviteter man kan gennemføre i 2013 for at støtte implementeringen fra Notatet er udarbejdet af Devoteam bl.a. på baggrund af dialog med EOJ leverandørerne, MedCom og de tre kommuner, som i 2013 skal afprøve integration imellem deres EOJ-system og FMK. Erfaringer fra andre IT implementeringer viser, at man skal have fokus på både den tekniske og den organisatoriske (anvendelsesmæssige) implementering for at opnå et udbytte af en IT implementering. Erfaringer viser også, at mange IT projekter konstateres færdige, når den tekniske implementering er gennemført, således at den organisatoriske implementering enten aldrig bliver gennemført eller får en lang udstrækning. Derfor skal der i forbindelse med FMK implementeringen være fokus på både kommunernes tekniske og organisatoriske implementering i forbindelse med tilrettelæggelse af milepæle for FMK implementeringen. Notatet henvender sig til KLs samarbejdspartnere i forbindelse med FMK implementeringen. Det forudsættes, at læseren kender til FMK, parterne bag FMK, processerne omkring FMK, samt det kommunale sundhedsområde og dette områdes IT understøttelse. Notatet indeholder: FMK udrulningsplan og milepæle Plan for den enkelte kommune Plan for mobilisering i 2013 Organisering VAT N DK PBS: Bank: Danske Bank, Branch N 4260, Account N

2 2/14 2. FMK implementeringsplan og milepæle Implementeringen af FMK i alle kommuner består af en generel mobilisering, samt en teknisk og organisatorisk implementering. Den samlede plan Figur 1 nedenfor beskriver et samlet forløb i perioden fra forberedelse og afprøvning af FMK integration til hhv. teknisk og organisatorisk implementering. De enkelte elementer gennemgås efter figuren. Figur 1: Plan for FMK udrulning Integrationsprojektet Design Udvikling og test Pilot afprøvning i 3 kommuner Sidste rettelser Teknisk udrulning & organisatorisk implementering af FMK i alle kommuner Aveleo 100% Mobilisering af teknisk udrulning og organisatorisk implementering CSC KMD 0% 100% 0% 100% 0% Forudsætninger: 1) Integrationsprojekt er afsluttet 2) Implementeringspakker er udviklet og testet 3) Praktiserende læger og sygehuse bruger FMK korrekt M1: Teknisk udrulning er gennemført i alle kommuner M2: Organisatorisk implementering er gennemført i alle kommuner Hovedelementerne i den samlede FMK implementeringsplan er følgende: Integrationsprojektet er et forberedende projekt, som har til formål at udvikle og afprøve integration fra EOJ system til FMK. Integrationsprojektet gennemføres i 2012 og Mobilisering af teknisk udrulning og organisatorisk implementering indeholder en række aktiviteter som forbereder hhv. den tekniske udrulning og organisatoriske implementering, herunder udarbejdelse af værktøjer samt kommunikation til

3 3/14 interessenter om FMK udrulningens status og perspektiv. Mobiliseringen gennemføres i 2013 og gennemgås i detaljer nedenfor. Teknisk udrulning og organisatorisk implementering af FMK i alle kommuner indeholder en overordnet plan, som viser udrulningstakt og tidsperspektiv samt milepæle. Den tekniske udrulning gennemføres i 2014 og parallelt hermed og indtil medio 2015 gennemføres den organisatoriske implementering. I figur 1 er de tre EOJ leverandører afbildet i hvert sit spor. Leverandørerne har dels varierende antal kunder og dels en forskellig opgave i relation til klargøring af EOJ, og derfor er opgaven forskellig. I tabellen nedenfor ses dette detaljeret. EOJ leverandør Avaleo CSC KMD Antal Hvad vil være nyt for kommunerne? kommuner 26 For Avaleos kunder vil det være nyt at skulle anvende medicinkort, der er baseret på eksterne data fra FMK. Det betyder, at kommunerne skal have implementeret nye arbejdsgange omkring vedligeholdelse af medicinkort. 28 De fleste af CSCs kunder anvender i dag medicinkort baseret på eksterne data fra PEM og det forventes derfor, at den organisatoriske implementering vil blive nemmere hos CSCs kunder. 44 For KMDs kunder vil det være nyt at skulle anvende medicinkort, der er baseret på eksterne data fra FMK. Det betyder, at de skal have implementeret nye arbejdsgange omkring vedligeholdelse af medicinkort. Nogle af KMDs kunder skal have opgraderet, deres EOJ system til nyeste version. Hvilket betyder, at de udover et nyt medicinmodul også skal have implementeret anden ny funktionalitet. Antallet af kommunekunder for hver EOJ leverandør er optalt på baggrund af MedComs statistik over kommunal sundhedskommunikation december Forudsætninger for at komme i gang med implementering af FMK, primo 2014 Der er identificeret følgende forudsætninger for, at kommunerne kan komme i gang med at implementere FMK primo 2014 og dermed have taget FMK i brug i alle kommuner senest sommeren 2015:

4 4/14 1. Praktiserende læger og læger på sygehusene bruger FMK korrekt, således at borgere, der er tilknyttet medicinadministration i kommunerne, har et retvisende billede af aktuel medicinering på FMK 2. Integrationsprojekt er afsluttet succesfuldt inden udgangen af 2013, således at der ved indgangen til 2014 eksisterer tre EOJ systemer med fungerende integrationer op imod det centrale FMK-system 3. Der er udarbejdet værktøjer, som de enkelte kommuner kan benytte, når de skal rulle FMK ud i kommunen, fx standardiserede arbejdsgange og implementeringsdrejebog (kaldes også for implementeringspakker i det efterfølgende) Milepæle Den tekniske udrulning er gennemført, når følgende milepæl (M1) er opfyldt: 1. Kommunens EOJ er opdateret til en version, som har integration til FMK 2. Kommunen kan håndtere administrationen af digitale signaturer 3. Forbindelse mellem kommunens EOJ og FMK er testet og fungerer, herunder om der er tilstrækkelig båndbredde Den kritiske vej for den samlede tekniske implementering er KMD s implementering i 46 kommuner, herunder Københavns Kommune, som i praksis tæller som flere kommuner. Hertil kommer, at nogle af KMD s kommuner i dag er op til flere versioner tilbage fra den nyeste version. Det betyder, at når de skal opgraderes til en version med FMK integration, vil den indeholde en række nye faciliteter, fx en ny mobil løsning. Det må forventes, at dette kan forlænge en kommunes implementeringsperiode. Den organisatoriske implementering handler om anvendelsen af FMK i kommunens processer. Der kan skelnes imellem, hvad kommunen selv kan implementere uafhængigt af andre, og hvad kommunen implementerer sammen med sine samarbejdspartnere i sundhedssektoren. Organisatorisk implementering (i kommunen) er gennemført når følgende milepæl (M2a) er opfyldt: 1. Digital signatur anvendes af slutbrugere (dvs. brugerne har en digital signatur og kan bruge den)

5 5/14 2. Slutbrugere er uddannet i FMK funktionalitet og nye arbejdsgange. Slutbrugere anvender funktionalitet og de nye arbejdsgange i praksis 3. Data er klargjort, dvs. a. Der er påført administrationstidspunkter på de enkelte ordinationer fra FMK b. Der er udført en kontrol af det lokale medicinkort i kommunens EOJ op imod medicinkortet i FMK og der er suppleret med præparater, som ikke fremgår af FMK 4. Alle borgere, der er tilknyttet medicinadministration i kommunen, har medicinkort i EOJ-systemet, som er baseret på FMK-data Organisatorisk implementering med sammenhæng til sundhedssektorens parter er gennemført, når følgende milepæl (M2b) er opfyldt: 1. Der er indgået aftaler imellem samarbejdspartnere i sundhedssektoren om anvendelse af FMK 2. Medicinkort er opdaterede, dvs.: a. Læger har opdateret medicinkort på alle borgere tilknyttet kommunens medicinadministration b. Der er etableret en praksis mellem samarbejdspartnere i sundhedssektoren, således, at nye borgere, der henvises til medicinadministration i kommunen, har opdaterede medicinkort i forbindelse med henvisning 3. Der findes en struktur for håndtering af organisatorisk support i det tværsektorielle arbejde, således at medarbejdere i kommunen har ét sted, de kan henvende sig, når de observerer fejl på FMK.

6 6/14 3. Plan for den enkelte kommune For den enkelte kommune dækker FMK implementeringsforløbet, en mobilisering internt i kommunen samt en teknisk og organisatorisk implementering. Figur 2 viser en skitse for implementeringen i den enkelte kommune. Skitsen tager udgangspunkt i, at FMK implementering i den enkelte kommune kan gennemføres på 3 måneder med den organisatoriske implementering, som den største opgave, hvis en række forudsætninger er på plads. Figur 2: Skitse for 3-måneders FMK implementering i den enkelte kommune Mobilisering Teknisk Udrulning Organisatorisk implementering Opfølgning Intern Signatur server EOJ version med FMK integration Test Klargøring af data Drifts test Ekstern Fælles Skolebænk Ibrugtagnings test Uddannelse Start dato 1 MÅNED 2 MÅNEDER 3 MÅNEDER Slut dato 2-3 måneder før start dato KL implementeringskonsulent holder et opstartsmøde med følgende parter i kommunen: Udførende projektleder Ansvarlig leder (ledelsesmæssig sponsor) IT-chef Arbejdsgange Arbejdsgange og roller er på plads Teknisk implementering Er gennemført jf. milepælsbeskrivelse Kick-off Med superbrugere fra forskellige dele af kommunen Uddannelse Alle slutbrugere er uddannet i FMK og nye arbejdsgange Data Data er klargjort jf. milepælsbeskrivelse Godkendt drift Alle testresultater er godkendt af styregruppe Organisatorisk implementering Er gennemført jf. milepælsbeskrivelse Hovedelementerne i en FMK udrulning og implementering er følgende: Mobilisering er dels en intern mobilisering i den enkelte kommune, dels en mobilisering af kommunens samarbejdspartnere på sundhedsområdet: o Den interne mobilisering handler om at få organiseret projektet i kommunen, hvilket bl.a. indebærer at få udpeget projektejer, overordnet projektleder og teknisk projektleder. Det kan også indeholde en vurdering af kontraktmæssige forhold med EOJ leverandøren. Der skal desuden i forbindelse med mobiliseringen udarbejdes planer for teknisk og organisatorisk implementering i kommunen. Herudover skal der i kommunen indgås aftaler om allokering af medarbejderressourcer, fx til klargøring af data og uddannelse af medarbejdere

7 7/14 o Den eksterne mobilisering handler om at få etableret, eller lokalt udmøntet, aftaler med de sygehuse og praktiserende læger, som kommunen typisk arbejder sammen med. Aftalerne skal sikre, at medicinkort på FMK giver et retvisende billede af aktuel medicinering på borgere tilknyttet kommunal medicinadministration, når man i kommunen starter op på FMK. Herudover skal aftalerne sikre, at samarbejdspartnerne opdaterer medicinkort på FMK, når de henviser borgere til medicinadministration i kommunen Aftalerne skal forankres som følger: Aftaler med de praktiserende læger forankres lokalt i de kommunallægelige-udvalg. Disse udvalg er lovpligtige for alle kommuner. Aftalerne udmøntes ved at aktivere de kommunale praksiskonsulenter, som typisk er praktiserende læger, der (på timebasis) er aflønnet af kommunen Aftaler med sygehusene forankres i sundhedsaftalerne eller i tillægsaftalerne til sundhedsaftalerne Fælles skolebænk Fælles skolebænk er et eksisterende undervisningskoncept, hvor medarbejdere fra de forskellige parter i sundhedssektoren mødes og deltager i fælles undervisning. Fælles skolebænk har vist sig at være et godt og velfungerende koncept til tværsektorielle forløbsprogrammer, som med fordel kan anvendes i forbindelse med FMK implementering. Der skal gennemføres Fælles skolebænk, hvor nøglemedarbejdere fra et sygehus og dets optage kommuner samt kommunernes praksis konsulenter deltager i en fælles FMK uddannelse. Formålet med Fælles Skolebænk er, at samarbejdspartnerne på sundhedsområdet får en fælles forståelse af hinandens arbejdsgange med FMK. Teknisk udrulning hvor eksisterende it-systemer opgraderes, eventuelt skal nye systemer installeres, netværkskapacitet udvides og it-systemer og netværk skal afprøves og testes. Opgradering af EOJ til en version, der har FMK integration, kan kræve, at eksisterende hardware skal udskiftes og at styresystemer skal opgraderes, specielt hvis man som kommune er på en ældre version af EOJ-systemet. Kommunikationen med FMK kræver digitale medarbejder signaturer og mange kommuner skal derfor have installeret et centralt it-administrationssystem til håndtering af dette (en såkaldt signatur central). Adgangen til FMK sker via Sundhedsdatanettet, som alle kommuner er på, men det kan kræve, at man får opgraderet forbindelsen.

8 8/14 Organisatorisk implementering starter med, at systemadministratorer og udvalgte superbrugere foretager en ibrugtagningstest, tildeler FMK rettigheder og digitale medarbejdersignaturer til relevante medarbejdere. Medarbejdere skal uddannes i de nye arbejdsgange og anvendelse af it-systemet. Data skal klargøres ved, at det nye datagrundlag fra FMK: o lokalt i kommunen skal have tilført administrationstidspunkter o skal kontrolleres med hensyn til, om der er overensstemmelse mellem borgeres eksisterende medicinkort i kommunen og de indhentede data fra FMK Den organisatoriske implementering sluttes af med at it-systemet driftstestes. Ovenstående plan viser et tre måneders forløb fordelt på hhv. én måned til teknisk implementering og to måneder til organisatorisk implementering. Det kan erfaringsmæssigt godt betale sig at lave en stram, men realistisk tidsplan. Det kan give det mest effektive og også det mest fokuserede og tilfredsstillende forløb. Men kommunen kan også vælge at lægge en pause ind mellem den tekniske og organisatoriske implementering. Det vigtige er, at når man igangsætter hhv. teknisk eller organisatorisk implementering, så skal det føres til ende uden unødige forsinkelser. Den tekniske udrulning skal koordineres mellem kommunens it-afdeling og EOJ leverandøren. Ved ikke at placere den for tæt på den organisatoriske implementering, vil det give en fleksibilitet i planlægningen. En del kommuner har hostet deres EOJ system hos EOJ leverandørerne eller deres hosting partnere. For de hostede EOJ systemer kan det være en fordel for EOJ leverandørerne, at opgradere disse inden for en forholdsvis kort tidshorisont, uden at være bundet op på at det skal foregå umiddelbart inden den organisatoriske implementering. For mange kommuner vil it-systemet til administrationen af digitale medarbejdersignaturer være et nyt it-system, der skal installeres og man vil med fordel kunne foretage installationen i god tid inden den organisatoriske implementering og få konverteret de eksisterende digitale medarbejdersignaturer i kommunen over på den nye platform. Således at IT-afdelingen bliver fortrolige med dette nye IT-system, inden EOJ-systemet bliver koblet op på FMK. Forudsætninger for 3-måneders implementering For at den samlede implementering kan gennemføres på 1½ år for alle kommuner og den enkelte kommune kan opnå en maksimal 3-måneders implementering, vurderes følgende to forhold at være afgørende:

9 9/14 KL skal skubbe på udviklingen og skaffe forhindringer af vejen i det omfang der er behov for at sikre et flow i den samlede implementering Der skal være et skub på kommunerne for at blive klar til at få deres EOJ system opgraderet, således at leverandørerne ikke har spild- og ventetid og kan udnytte sine ressourcer bedst og mest målrettet. Dvs. nogen skal have overblikket over, hvor parate de enkelte kommuner er, således at der kan laves en rækkefølge og en klarmelding til leverandørerne. Det vurderes ikke, at leverandørerne alene kan forventes at tage denne opgave. Leverandørerne har ikke samme interesse som KL mht. implementering på 1½ år. Implementeringsteam Der skal være støtte til kommunerne, således at de kan gennemføre en så effektiv proces som mulig. Kommunernes proces kan ikke alene basere sig på en drejebog og standardiserede arbejdsgange. Det anbefales, at der etableres et korps af implementeringskonsulenter, som går ud i kommunerne og fungerer som fødselshjælpere og sparring til den lokale projektleder. Det vurderes, at et korps bestående af 5 implementeringskonsulenter, som hver bidrager med 2/3 årsværk, vil være et passende omfang, dvs. i alt 3 årsværk i det samlede projekt. Implementeringskonsulenterne skal være personer, med en sundhedsfaglig baggrund og det er en fordel, at de beholder tilknytningen til deres eksisterende arbejde parallelt med opgaven som implementeringskonsulent. Hver implementeringskonsulent vil i gennemsnit have sparring med ca. 20 kommuner over en periode på 1½ år eller 6-7 i løbet af et halvår, og hermed ca. en kommune om måneden.

10 10/14 4. Plan for mobilisering i 2013 I 2013 kan der gennemføres en række aktiviteter, som vil støtte kommunernes FMK implementering fra 2014, dels ved at informere om, hvordan man som kommune kan forberede sig og dels ved at udarbejde en række værktøjer eller implementeringspakker, som kommunerne konkret kan bruge til at lave en så effektiv implementering som muligt. Følgende 2013 aktiviteter er identificeret: Beskriv program for FMK udrulning Etabler programorganisation Udarbejd interessentanalyse og kommunikationsplan Beskriv standardiserede arbejdsgange, herunder det overordnede generelle flow samt arbejdsdeling mellem samarbejdspartnere Udarbejd kommunikationsmateriale til kommunerne: o Først generelt overordnet informationsmateriale med henblik på at skabe opmærksomhed og få kommunerne til at forberede sig til FMK implementeringen o Senere detaljeret drejebog med trin-for-trin beskrivelser og checklister til brug for implementering af FMK Skab dialog med kommunerne, fx på leverandørernes brugermøder Organiser løbende systematisk erfaringsopsamling. Kan bygge videre på pilotkommunernes erfaringsopsamling Etabler en supportstruktur I figur 3 er der foreslået en række 2013 aktiviteter i en rækkefølge og herudover er der illustreret en sammenhæng mellem disse og pilotafprøvning af FMK integrationen i tre pilotkommuner.

11 11/14 Figur 3: Plan for mobilisering i 2013 Integrationsprojektet Design Udvikling og test Pilot afprøvning i 3 kommuner Erfaringsopsamling Sidste rettelser Mobilisering af teknisk udrulning og organisatorisk implementering Beslutte behovet for implementeringsprodukter til kommunerne Udarbejde implementeringsprodukter, som afprøves i pilotprojekter. Systematisk erfaringsopsamling færdiggørelse af implementeringsprodukter, som er afprøvet i pilotprojekter Plan for FMK udrulning Interessentanalyse og kommunikationsplan definere kommunikationsprodukter Kommunikation til de væsentligste interessenter ved relevante lejligheder, fx leverandørerne brugermøder - evt. en ROADTRIP, hvor der kommunikeres om FMK udrulningen og hvordan man forbereder sig (OBS: man skal sørge for også at få fat i ledelsen) 2013 IMPLEMENTERINGSPRODUKTER: 1) Standardiserede arbejdsgange, 2) Implementeringsdrejebog til stepby-step implementering, herunder til, hvad man skal forberede før man går i gang 3) Værktøj til effektmåling og gevinstrealisering Plan for FMK udrulning er accepteret af interessenter Organisering og drejebog for FMK program er klar Nyhedsbrev 1 MÅLGRUPPER: Kommuner og andre interessenter generel information om FMK proces og skabe opmærksomhed om implementeringsprodukter FMK integration er klar og forudsætninger er på plads (PL og sygehuse anvender FMK) Nyhedsbrev 2 Nyhedsbrev 3 Nyhedsbrev 4 Figur 3 illustrerer følgende hovedaktiviteter: Indledningsvis udarbejdes en detaljeret drejebog for FMK implementeringen og herunder en interessentanalyse og kommunikationsplan. FMK udrulningen anbefales organiseret som et program (jf. efterfølgende afsnit om organisering) og programmet organiseres ved udgangen af 3. kvartal I løbet af mobiliseringsprojektet udarbejdes desuden følgende tre implementeringsprodukter til kommunerne: a. Standardiserede arbejdsgange, som indeholder en beskrivelse af generiske arbejdsgange, dvs. den del af arbejdsgangene, som er uafhængig af den konkrete systemimplementering. Det vil især dreje sig om arbejdsgange, som indeholder overgange og samarbejde mellem parter. De standardiserede arbejdsgange kan bruges af kommunen til at forberede samarbejde mellem sundhedssektorens parter samt til undervisning. b. Implementeringsdrejebog, som en indeholder en trin-for-trin beskrivelse af den tekniske og organisatoriske implementeringsopgave, herunder

12 12/14 checklister, som kan anvendes til de forskellige opgaver, foreslåede tidsplaner for en 3-månders samlet implementering samt gode råd og anvisninger fra andre som har været igennem implementeringen (pilotkommunerne). c. Værktøj til effektmåling og gevinstrealisering, som omfatter en bruttooversigt over muligt udbytte og målepunkter, samt anvisninger til konkrete målinger i et måleprogram. Implementeringsprodukt a og b vurderes at være afgørende for, at den kommunale FMK implementering kan gennemføres effektivt og på 3 måneder. Produkt c har ikke en direkte sammenhæng til den effektive implementering, men handler om at have fokus og måle på udbyttet af FMK implementeringen. Implementeringsprodukterne testes i pilotprojekterne og færdiggøres på denne baggrund til ibrugtagning i de lokale kommuneprojekter i Herudover gennemføres i løbet af mobiliseringsperioden en række informationsaktiviteter, som identificeres i forbindelse med interessentanalyse og kommunikationsplan. Det anbefales, at der laves et kvartalsvis nyhedsbrev, som beskriver FMK fremdrift og væsentlige temaer, fx hvad man kan forberede i god tid. Dette vurderes sammen med den specifikke målgruppe for et nyhedsbrev i forbindelse med udarbejdelse af interessentanalyse og kommunikationsplan.

13 13/14 5. Organisering FMK udrulningen anbefales organiseret i et program. Et program er en samling af projekter, som har indbyrdes sammenhænge og som skal ledes som en koordineret indsats for at opnå det ønskede udbytte. Programmet sigter som regel mod opfyldelse af et strategisk mål og har gevinstrealisering som et centralt og gennemgående tema helt fra start. Et program må ikke forveksles med et stort eller komplekst projekt. Det er tilnærmet at beskrive FMK udrulningen som et program, fordi de enkelte kommuners projekter er selvstændige projekter. Men hvis man ser alle kommuneimplementeringerne i sammenhæng og kobler dem til et samlet strategisk mål er det et program. Og for at sætte fokus på at gennemføre en samlet implementering til medio 2015 giver det mening at se aktiviteterne i perioden 2013 til medio 2015 som et program. De enkelte kommuner ejer de enkelte implementeringsprojekter og KL ejer programmet, fordi KL er den part, som har et succeskriterium om at implementeringen er gennemført medio Det betyder også, at KL skal sørge for de mekanismer, som tilgodeser dette succeskriterium. I figur 4 nedenfor er programmets komponenter illustreret. Figur 4: FMK programmets organisering Program ejer Følgegruppe Programledelse (PMO) Avaleo KMD CSC Mobiliseringsprojekt Kommuneprojekter Teknisk og organisatorisk implementering i alle kommuner Implemen teringspakker Læring og erfaringsopsamling Etablere korps til implemen teringsstøtte Kommunikation Kommune 1 Kommune 2 Kommune 98..

14 14/14 Programmets komponenter: Programmets ejer er et medlem af KL s øverste ledelse, som har en særlig interesse i den samlede målopfyldelse. Programmets ejer er formand for en programstyregruppe, som træffer beslutninger i relation til at realisere programmets udbytte. Program ledelsen eller programmets PMO (Program Management Office) er dels en programchef og dels andre relevante programmedarbejdere, som indgår i hhv. mobiliseringsprojektet og kommuneprojekterne. Følgegruppen omfatter centrale interessenter fra sundhedssektorens parter og kommuner. Følgegruppen kan høres og spørges til råds om centrale spørgsmål, som opstår. Mobiliseringsprojektet ejes af KL og omfatter følgende 4 delprojekter: o Udvikling og afprøvning af implementeringspakker til kommunerne på områderne arbejdsgangsbeskrivelser, drejebog for implementering og værktøj til evaluering og opfølgning på implementering o Læring og erfaringsopsamling, herunder opsamling af læring fra pilotprojekterne og organisering af den erfaringsopsamling, som skal finde sted i forbindelse med implementeringen 2014 til medio 2015 o Etablering af korps af sundhedsfaglige, som kan fungere som implementeringskonsulenter for kommunerne samt udvikle koncept for, hvordan implementeringsstøtten skal gives og hvor meget støtte den enkelte kommune kan få o Udarbejdelse af interessentanalyse og kommunikationsplan og herefter implementering af kommunikationsplanens aktiviteter Kommuneprojekterne ejes af de enkelte kommuner og omfatter kommunernes hhv. tekniske og organisatoriske implementering. Kommunerne samarbejder med EOJ leverandøren om implementeringen. KL s rolle i forbindelse med kommuneprojekterne er følgende: o At stille værktøjer og implementeringsassistance til rådighed o At overvåge og skabe overblik over, hvor langt kommunerne er i deres forberedelse o At stimulere kommuner til at gøre sig klar, således at der hele tiden er kommuner, som EOJ leverandørerne kan komme videre med