Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Aakjærskolen

2 Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 10 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side 11 Den specialpædagogiske bistand Side 11 Dansk som andetsprog Side 12 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Side 14 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 15 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 16 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 17 Elevers valg efter 9. klasse Side 17 Læseprøver Side 18 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 18 side 2

3 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Aakjærskolen er Skives gamle midtbyskole, som ligger centralt i byens centrum. I august 2012 fejrede vi skolens 125 års jubilæum. Skolen består i dag af to undervisningsafdelinger: Hvidbjerg og Aakjær. Hvidbjerg afd. lukker pr Aakjærskolen er praktikskole for Læreruddannelsen i Skive samt pædagoguddannelserne i Viborg og Holstebro. I den forbindelse har skolen løbende studerende i praktik. Desuden modtager Aakjærskolen personer i virksomhedspraktik og løntilskud. Der er pt. et forholdsvis stort gennemtræk af disse sidstnævnte stillingskategorier. Aakjærskolen har fulgt udviklingen omkring den rummelige folkeskole og betragter sig selv som en rummelig folkeskole med gode muligheder for inkludering af elever med særlige vilkår. I skoleåret 201/14 har Aakjærskolen enkeltintegreret 2 elever med særlige vilkår. I forbindelse med inklusionsarbejdet har Aakjærskolen i 1/14 konstateret, at der fortsat er grænser for, hvilke inklusionsopgaver vi kan løse. En elev er i løbet af skoleåret 1/14 visiteret videre til undervisning i specialklassetilbud. Aakjærskolen og dens bestyrelse har i skoleåret 1/14 været engageret i den aktuelle demografidebat i Skive Kommune. I forbindelse med debatten er lokalområde 6 blevet opdelt i to arbejdsgrupper: Lokalområde 6 nord - Resen Day Care, Resen Skole, Skivehus Skole, Rosenbakken, Hem Skole og børnehave og lokalområde 6 syd - Lærkereden, Apoteker Norgaard og Aakjærskolen. Aakjærskolen var i 1/14 kommet med i Undervisningsministeriets projekt Ny Nordisk Skole. Projektet betyder et tæt samarbejde med Lærkereden og Apoteker Norgaard. Overskriften for dette samarbejde er "gode overgange og tidlig indsats". På baggrund af konflikten i foråret 201 er arbejdet med Nordisk Skole sat i bero. Der er i januar 2014 etableret en borgerforening i midtbyen - "SkiveMidtMødes". Der er forventninger til det fremtidige samarbejde mellem Borgerforeningen og midtbyens offentlige institutioner. Området omkring Aakjærskolen vil i de næste fire år gennemgå store forbedringer gennem et byudviklingsprojekt, hvortil der er bevilget 18 mio. Aakjærskolen vandt desværre ikke i finalerunden omkring projekt "Drøn på skolegården", og vi har fået afslag på en ansøgning sendt til Nordea fonden. Vi håber fortsat på, at vi kan indvie en ny og bevægelsesfremmende skolegård i løbet af kalenderåret Aakjærskolens skolebestyrelse har besluttet at invitere to eksterne medlemmer med i bestyrelsesarbejdet. Der er sendt en invitation til foreningerne Skive Handel og SkiveMidtMødes. Der arbejdes fortsat med tanker om ændring af skolens navn. Et mulig fremtidig navn er "Jeppe Aakjær - learning and educationcenter". Skolens værdigrundlag Ud over Skive Kommunes overordnede værdier - Trivsel, Udvikling og Ordentlighed - arbejder vi på Aakjærskolen ud fra flg. værdier: Eleven og forældrene i fokus: Det betyder, at vi udfører skolens opgaver til gavn for elever og forældre. Vi er her for elevernes og forældrenes skyld. Globalt tænkende: Det betyder, at vi inddrager viden og erfaringer om andre lande og kulturer i undervisningen. Åbenhed og troværdighed: Det betyder, at vi lytter til og inddrager forældre i vores arbejde, og at vi har et højt og ærligt informationsniveau. Førerskab: Det betyder, at vi er åbne for nye pædagogiske tiltag og gerne tager dem i anvendelse. Partnerskab: Det betyder, at vi indgår i forpligtigende samarbejder med forvaltning, lokalområde 6 samt kommunens øvrige skoler og institutioner. Ansvarlighed: Det betyder, at vi tager ansvar for vore handlinger overfor ansatte, elever, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Selvstændighed: Det betyder, at vi tager decentraliseringen alvorligt og skaber er stærk og selvstændig profil - "Aakjærskolen er skolen for alle". side

4 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Skolens indretning stammer i store træk fra midten af det nittende århundrede. Det bør i den forbindelse overvejes, hvor langt ud i fremtiden der kan arbejdes effektivt og pædagogisk kvalificeret i de nuværende fysiske rammer. Skolebestyrelsen vil tage spørgsmålet op i løbet af skoleåret 14/15. Fysiske rammer Elevers faglige og sociale udvikling 0 Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer 1 Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning 1 Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering 1 På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. 1 Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. Skolen arbejder systematisk med at skabe succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4

5 Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At de voksne i skolen møder eleverne, hvor de er. At lærerkompetencerne modsvarer de faglige udfordringer. At læremidlerne understøtter en tidssvarende undervisning. At eleverne lærer, at mestre de udfordringer, de stilles overfor. At eleverne oplever, at læring har positiv betydning for dem fagligt og socialt. At kunne omsætte kendt viden i nye sammenhænge. At elever er glade for at være i skolen. At eleverne gennem hele skoleforløbet bevarer lysten til at lære. At eleverne tør gå i lag med de faglige udfordringer. At målene er kendte for alle elever. At der foretages løbende evaluering sammen med eleven b.la. gennem elevfeedback. Hvilke handlinger er der foretaget? Aakjærskolen forsøger i den udstrækning økonomien gør det muligt, at efteruddanne og videreuddanne sine medarbejdere, så medarbejderkompetencerne modsvarer de faglige og pædagogiske udfordringer. I skoleåret 1/14 har vi ved flere lejligheder drøftet, hvordan vi udvikler og udfordrer den fagfaglige undervisning, så de dygtigste af eleverne forlader skolen på et højere fagligt niveau. Skolens Læringscenter forsøger i samarbejde med vore to pædagogiske IT-vejledere at bringe de elektroniske medier i spil og inddrage dem i undervisningen. Elektroniske medier giver stort udbytte for elever, som er tildelt IT-rygsæk og ophold i det mobile kompetencecenter. Skolens beholdning af IT udstyr er ved at nå et niveau, der gør det muligt, at eleverne arbejder med pc ere i flere undervisningsforløb. Begrebet elevfeedback er ved at gøre sit indtog i skolens pædagogiske metode, hvor den enkelte elev modtager feedback og feedforward. Vi ser et positiv udbytte af denne aktivitet. Pædagogerne fra skolens SFO varetager modvindskompetence i klasse. Målet er at styrke og udvikle børnenes fysiske og sociale kompetencer. Indikatorer på at målene er nået Lærere, bh. Klasseledere og pædagoger har i stigende grad fokus på bredden i elevgruppen. Det betyder, at der undervisningsdifferentieres og holddeles, så både den dygtige og den svage elev udfordres og udvikles fagligt og socialt. Aktuelle målinger viser, at eleverne overvejende trives og er glade for at gå i skole. Aakjærskolen deltager i øjeblikket i undervisningsministeriets undersøgelse vedr. folkeskolereformen. Elever i klasse har svaret på undersøgelsen i maj måned Udvalgte medarbejdere og skolebestyrelsesformand og skoleleder deltager også i undersøgelsen. Vi har på Aakjærskolen i indeværende skoleår 1/14 kun oplevet ganske få disciplinere elevsager. Det tager vi som tegn på, at eleverne trives og er glade for at gå i skole. I forbindelse med de inklusionselever Aakjærskolen rummer, stiller vi ofte spørgsmålstegn ved om disse elever trives og udvikles tilfredsstillende i deres aktuelle skoletilbud på distriktsskolen. Vurdering Det er Aakjærskolens vurdering, at vore elever trives og udvikles tilfredsstillende socialt og fagligt. Vi oplever tilfreds og samarbejdende forældregruppe, som i store træk bakker op om skolens aktiviteter og undervisning. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at vi som skole og dannelsinstitution skal møde både elever og forældre, der hvor de er. I dagligdagen inddrages psykolog, tale-/hørepædagog/ergoterapeuter, famileafdelingen, UU samt skolens skolesocialrådgiver i et konstruktivt samarbejde til gavn for elevernes udvikling. Vores tætte samarbejde med de to børnehaver Apoteker Norgaard og Lærkereden, samt førskoleklassen giver os gode forudsætninger for at etablere en god skolestart for eleverne og deres forældre. Vedr. undervisningen af tosprogede er vi spændte på, hvad fremtiden bringer. Vi har fokus på området. side 5

6 Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At alle Aakjærskolens elever ved, hvad udtrykket "Rent Liv" betyder i relation til Skive Kommune. At flertallet af skolens elever fra 4.klasse og opefter er bekendte med Rent Livs fire temaer: energien, fjorden, maden og livet. At alle skolens elever, har deltaget i mindst et fælles kommunalt arrangement i forbindelse med projekt Rent Liv. At Rent Liv også vil indgå i undervisningen i andet halvår af skoleåret 201/14. At skolen skaber relationer til eksterne samarbejdspartnere. Hvilke handlinger er der foretaget? Alle skolens klasser deltog i det fælles åbningsarrangement på strandtangen den 21. august 201. Skolens elever og lærere deltog i de ekskursionstilbud der var tilbudt i forbindelse med Rent Liv. Pædagoger, bh. klasseledere og lærere deltog i de fælles kommunale temadage vedr. Rent Liv og innovation i uge 2. Alle klasser har gennemført et lokalt planlagt innovativt undervisningsforløb med relation til Rent Liv. Nogle af de ansatte har deltaget i eksterne kursustilbud vedr. innovation og Rent Liv. Skolens innovative linje har gennemført flere særlige innovative undervisningsforløb med relation til Rent Liv. En af lærerne på den innovative linje og skolens leder har deltaget i et særligt EU-støttet innovativt kursusforløb tilrettelagt af Via University. Indikatorer på at målene er nået I forbindelse med den løbende undervisning nævnes begrebet Rent Liv ofte. Skolens Læringscenter tilbyder aktuelt undervisningsmateriale med relation til Rent Liv. Flere klasser har været på ekskursion til Brokholmcenteret og arbejdet med natur og Rent Liv i undervisningssammenhæng. Lederen af skolens Læringscenter er skolens tovholder på projekt Rent Liv. I forbindelse med et forprojekt til den afsluttende projektopgave, har skolens 9. årgang arbejdet med begrebet Rent Liv. Vurdering I løbet af de tre temadage i uge 2 blev der planlagt innovative undervisningsforløb med forbindelse til projekt Rent Liv. Lærere, bh. klasseledere og pædagoger fik i den forbindelse øget kendskab til planlægning og gennemførelse af innovative processer og undervisningsforløb. Alle skolens klasser har i løbet af skoleåret gennemført mindst et innovativt undervisningsforløb med relation til projekt Rent Liv. Det er Aakjærskolens overordnede vurdering at Innovation og Rent Liv blev fint introduceret og markedsført gennem den fælles opstart i uge 2. Skoleafdelingens stort anlagte projekt bidrag i høj grad også til et øget kendskab til Rent Liv - både lokalt og nationalt. Det er imidlertid vores aktuelle vurdering, at aktiviteterne og kendskabet til Rent Liv ikke længere fylder så meget i skolens aktiviteter og elevernes og de voksnes bevidsthed, som den overordnede strategi fra Skive Kommunes side måtte ønske. Der er efter vores vurdering behov for et "brush up", hvis Rent Liv fortsat skal være et kendt og aktivt brand for Skive Kommune i relation til folkeskolerne i kommunen. side 6

7 Skolens selvvalgte indsatsområde Drøn på skolegården! I januar måned 201 blev vi opmærksomme på at RealDania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens bekæmpelse i samarbejde udbød en konkurrence "Drøn på Skolegården". Da Aakjærskolens skolegård i efterhånden mange år har trængt til en kraftig renovering, var det oplagt at gå med i konkurrencen, som var delt i to faser. En visionsfase og en projektfase. Vi gik i samarbejde med en arkitekt og en designer, som i samarbejde med elever og medarbejdere udarbejdede en vision for en moderniseret skolegård. Visionen blev så god, at vi blandt 600 indsendte forslag sammen med 16 andre forslag vandt kr. hver. Fra august til november udarbejdede de to procesledere i samarbejde med elever, medarbejdere, eksterne brugere af skolen samt borgere i lokalområdet et projekt med ideer til omforandringer af skolegården. Projektet er på i alt 4,5 mio. kr og skulle finansieres med 2 mio. fra konkurrencen, 1 mio. fra Skive Kommunes Anlægskonto, 1 mio. fra skolens budget og ½ mio. fra eksterne fonde og sponsorer. Desværre kom vi ikke blandt de seks skoler som vandt. Vi fik den kedelige besked medio februar Vi har nu opmærksomheden rettet mod andre muligheder, og den 24. april har vi indsendt projektet til Nordea Fonden. Her er også tale om en vision- og en projektfase. Desværre har vi også modtaget afslag på denne ansøgning. Der arbejdes videre med mulighederne for etablering af ny skolegård, og det er fortsat målet at tage en moderniseret skolegård i brug i løbet af kalenderåret Forsøg med længere skoledag! I december måned indsendte vi en ansøgning til undervisningsministeriet om at komme med i deres udbudte forsøgsrunde vedr. den nye folkeskolereform. Konkret søgte om vi om at gøre forsøg med lektiecafe, den længere skoledag og den åbne skole. I fire uger havde vi lektiecafe, understøttende undervisning og eksterne undervisere inde i skolen. Vi gjorde gode erfaringer på alle tre områder, og der vil i løbet at foråret 2014 foreligge en evalueringsrapport omkring forsøget. Forsøget var et tilbud til elever i klasse. Eksterne medlemmer af skolebestyrelsen! Folkeskolereformen giver mulighed for, at skolebestyrelsen kan inddrage eksterne udpegede medlemmer til skolebestyrelsen. Aakjærskolens bestyrelse har i den forbindelse besluttet at invitere to eksterne medlemmer med skolebestyrelsen. Invitationerne er givet til foreningen Skive Handel (tidligere benævnt Skive Handelsstandsforening) og borgerforeningen SkiveMidtMødes. Skoleskak! For anden gang har SFO og skoledelen deltaget i den landsdækkende kampagne Skoleskak. Der er blevet spillet skak i undervisningstiden og i SFO-tiden. Lokalt på skolen afviklede. og 4. årgang en skakturnering på den lokale skakdag og ca. 20 elever deltog i den lansdækkende temadag vedr. Skoleskak. Internationale dimension! Den internationale dimension kan indgå overalt i skolens undervisning. Specielt for Aakjærskolen har vi deltaget i et internationalt Comenius projekt med skoler fra Tyskland, Ungarn og Spanien. Der er gennemført fire elevudvekslingsprogrammer, med besøg i hvert af de deltagende lande. Desværre har det indtil videre ikke være muligt at søge om forlængelse af projektet. Hele Comeniusprogrammet er under forandring. Vi søger fortsat under de nye vilkår, og tilretter vore aktiviter og tanker efter de nye retningslinjer fra EU. Linjefagsundervisningen i overbygningen. I tre skoleår har Aakjærskolen tilbudt linjefagsundervisning som valgfag i klasse. Innovation, internationalitet og idræt har været linjernes overskrift. Elever og undervisere har været glade for denne ordning. Pga. den nye reform er vi i færd med at tilpasse vores valgfagstilbud til de vilkår, den nye reform giver. Vi skal tilpasse, at Ungdomsskolen nu har et ligeværdigt valgtilbud for eleverne, som kan opfylde deres valgfagskvote både gennem ungdomsskolen og gennem distriktsskolen. side 7

8 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål At alle voksne tager ansvar for, at alle børn er en del af fællesskabet i lokalområdet. At undervisningen som udgangspunkt foregår i fællesskaber. At alle elever oplever at have gode frikvarterer. At voksne rammesætter fællesskaberne. At de enkelte elevers forskellighed udnyttes i undervisningen. At eleverne har forståelse for andres holdninger. At eleverne og medarbejderne får kendskab til andre kulturer både i indland og udland. At eleverne tror på egne evner. At eleverne kan tåle og tackle modstand. Handleplan I forbindelse med indsatsområdet vedr. klasseledelse ønsker vi at inddrage alle undervisere og pædagoger i et tæt teamsamarbejde omkring det enkelte barn. Det er vigtigt, at alle de voksne, barnet møder i dagligdagen, har en fælles viden og en fælles holdning til og om det enkelte barn. Vi vil have fokus på, at alle elever altid er en del af et fællesskab. Når der bliver behov for elevdifferentiet undervisning vil vi bestræbe os på, at dette også foregår i et fællesskab. I forbindelse med vore enkeltintegrerede elever, er vi i øjeblikket optaget af, om disse elever i højere grad kan danne fællesskaber på tværs af årgange. Disse overvejelser foregår i et tæt samarbejde mellem skolens psykolog og skolens lærings- og trivselsvejledere. Vi vil fortsætte med Modvindskompetencen i de yngste klasser, og vi håber, at pædagogernes deltagelse i lektiecafeen og Modvindskompetencen yderligere kan kvalificere vores indsats, især over for børn med særlige behov. Vi vil fortsat indhente vejledning og rådgivning via medarbejdere fra specialdelingerne på Brårup og Resen skoler og fra Krabbeshus. Indikatorer vi ønsker at se - succeskriterier At alle voksne i et team omkring en klasse i højere grad har en fælles viden og en fælles metode i arbejdet med klassen og det enkelte barn. At børn altid lærer, arbejder eller leger i fælleskab med andre børn og voksne. At vi formår at udnytte de enkelte børns forskelligheder og evner i en konstruktiv og udbytterig undervisning (inspireret af Cooparativ Learning). At medarbejderne undersøger mulighederne i undervisningsprincippet "Ugeskemarevolutionen". At vi i højere grad udfordrer både den svage og den dygtige elev fagligt. At erfaringsudveksling og samarbejde mellem SFO, KLUB og Undervisningsdelen udvikles og giver mening og inspiration. side 8

9 Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål At alle voksne i lokalområdet arbejder aktivt for alle børns trivsel. At alle forældre påtager sig ansvaret for at opdrage barnet. At alle forældre påtager sig ansvaret for, at barnet møder skoleparat. At skolen påtager sig ansvaret for læringsmiljøet. At sikre at forældre og skole er bevidste om hinandens og eget ansvar for elevens skolegang. At skole og hjem samarbejder om elevens skolegang. At samarbejdet foregår i en anerkendende, åben atmosfære med respekt for deltagernes forskellige vilkår og roller. At samarbejdet altid har et fremadrettet perspektiv med elevens udviklingsmuligheder som omdrejningspunkt. Handleplan Aakjærskolen fortsætter det tætte samarbejde med skoledistriktets to daginstitutioner, og vi bestræber os alle tre parter på, at arbejde ud fra en fælles anerkendende og inddragende holdning overfor børn og forældre. Skolesocialrådgiver, PPR, SSP og UU-vejledere inddrages og erfaringsudveksler omkring børnenes trivsel. Forældrene inddrages gennem forældremøder og skolehjem samtaler i samarbejdet og forventes at tage ansvar for deres del af opgaven. I skolesammenhæng etableres forældreråd i alle klasser. Konkret overvejes det, at arrangere fælles forældremøder af almen informerende karakter for forældre i daginstitution og skole, ligesom der i samarbejde med borgerforeningen vil blive lavet sociale arrangemneter for børn og forældre på tværs af årgange. Øvrige borgere i midtbyen vil også blive inddraget i disse arrangementer. Den af undervisningsministeriets reviderede udgave af elevplanen vil blive et af omdrejningspunkterne i skolehjemsamarbejdet i skoleåret 14/15. På trods af den udvidede skolegang forventer vi at fortsætte med både SFO for årgang og klubtilbud for årgang. Disse to tilbud forventes også at have betydning i skolehjemsamarbejdet. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At alle voksne i lokalområdet er sig bevidste om deres del af ansvaret for, at alle børn i lokalområdet trives. At samarbejdet mellem daginstitutionerne og skolen bliver så godt, at forældrene omtaler dettte som et positivt og værdifuldt element. At skolesocialrådgiverne har en rolle i dette samarbejde. At klasseforældrerådene er aktive og tager konkret del i at sikre, at alle forældre påtager sig forældreansvaret. At skole og forældre er i stand til at samarbejde og supplere hinanden i et samarbejde, hvor forældrene primært påtager sig forældrerollen og skolen primært koncenterer sig om læringsmiljøet - både alment danende og fagfagligt. At de forskellige støttteforanstaltninger - læringsvejlder, trivselsvejleder, PPR, skolesocialrågiver, famileafdelingen, SSP m.m. - inddrages og samarbejder anerkendende, når der er behov. At stafetloggen er et kendt og udbyttegivende værktøj i skolehjemsamarbejdet - både af forældre og ansatte. At samarbejdet med de lokale fritidstilbud øges - den Åbne Skole. side 9

10 Skolens selvvalgte indsatsområde Klasseledelse Mål I forbindelse med reformen bortfalder den traditionelle klasselærerfunktion. På Aakjærskolen har vi gennem flere år løst klasselæreropgaven dels gennem soloarbejde og dels gennem teamsamarbejde. Med indgangen til skoleåret 2014/15 er der udarbejdet principper for klasseledelse. Det er målet at: Klasseledelsesopgaven løses af et team i alle klasser/på alle årgange. Medarbejderne skal ved skoleårets afslutning udtrykke tilfredshed med den nye måde med klasseledelse. Forældre skal overvejende udtrykke tilfredshed med klasseledelsen i deres barns klasse/ årgang. I foråret 2015 revideres principperne for klasseledelse, så de bliver endnu mere kvalficerede. Handleplan På en intern kursusdag i maj måned 2014 drøftede de tre teams - indskoling,mellemtrin og udskoling - hvordan de ville etablere det kommende skoleårs klasseledelsesteam. Ledelsesteammet har ansøgt undervisningsministeriet om en læringskonsulent til at støtte ledelsesteamet i det udviklende arbejde omkring klasseledelse og klasseledelsesteam. Der er givet positiv tilbagemelding om, at Aakjærskolen får tilknyttet to læringskonsulenter i skoleåret 14/15. På fællesmøder i august 2014 arbejdes med begrebet klasseledelse, og der udarbejdes en fælles skabelon for det forældremøde, alle klasser/årgange gennemfører i september måned Begrebet klasseledelse skal løbende drøftes på fælles mandagsmøder i skoleåret 2014/15. Læringskonsulenterne deltager i dette arbejde. I januar måned 2015 gennemføres blandt forældrene og blandt medarbejderne på Skoleintra en spørgeskemaundersøgelse vedr. klasseledelse. Resultatet af undersøgelserne drøftes på et mandagsmøde i februar 2015 og efterfølgende i Med-udvalg og skolebestyrelse. Principperne for klasseledelse revideres i marts/april måned Med-udvalget og skolebestyrelsen vedtager de reviderede principper. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At klasseledelse i højere grad bliver en opgave som alle klassens lærere/bh. klasseledere/ pædagoger tager del i. At informationsniveauet/vidensniveauet blandt klassens/årgangens lærere/bh. klasseledere/ pædagoger bliver mere kvalificeret. At medarbejerne oplever at den nye arbejdsform omkring klasseledelse er mere kvalificeret. At eleverne ved, hvem det er, der driver klasseledelse i deres klasse/årgang. At forældrene oplever, at klasseledelsen bliver udført kvalifiiceret og mere informerende. At de tilknyttede læringskonsulenter har tilført skolen ny viden og nye arbejdsformer vedr. klasseledelse. Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan Drøn på skolegården! Implementering af folkeskolereformen lov nr Fag Faglig efteruddannelse af lærere/ bh.klasseledere og pædagoger. side 10

11 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Inspireret af folkeskolereformen vil Aakjærskolen arbejde på, at alle elever bliver så dygtige, som de kan og på sigt, at alle elever i fremtiden bliver "et år dygtigere" i forhold til nu. Vi vil i den forbindelse have øget fokus på både undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering. Elevdifferentieringen skal foregå gennem holddelinger og altid foregå i lærende fællesskaber. Vi vil udnytte den viden, vi får om den enkelte elev gennem analysen af de resultater, eleverne opnår i nationale og lokale test. Læringsvejlederen gennemfører klassekonferencer for alle klasser. Vi vil omdøbe vores støttecenter til et læringscenter, og læsevejlederen vil i fremtiden få titlen læringsvejleder. Vi vil i fremtiden have øget fokus på elevens læring og ser med forventning frem til, at undervisningsministeriet udvikler værktøjer, som vi kan anvende i evalueringsarbejdet omkring elevernes øgede indlæring. Vurdering og fremadrettet perspektiv Reformen flytter fokus fra at se på hvor mange lektioner den enkelte er blevet undervist i faget, til i stedet at udvikle metoder til at undersøge, hvornår der sker læring, og det skal vær målbært, hvornår den målformulerede læring er nået. Vi er i den forbindelse interesserede i, om dette læringsbegreb/læringmål på sigt vil kunne betyde en ændret struktur mht. klasser og årgange. Vi forestiller os en mulig fremtid, hvor eleverne en del af skoledagen ikke er opdelt efter alder, men i stedet for efter faglige kompetencer eller almene kompetencer. Vi vil overveje, om der skal ske særlige udviklinger omkring elevernes start i 0. klasse. Vi oplever et stigende antal skolemodne elever, men deværre også forsat en mindre gruppe ikke skolemodne elever. En mulig ide kunne være at etablere et indskolingshold med 0. og 1. årgang sammen. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Aakjærskolens specialpædagiske indsats har hidtil kunnet opdeles i tre områder: FFS: Fagfaglig støtte med særlig vægt på læseindlæringen og matematikindlæring. Disse opgaver er blevet varetaget af spcialundervisninglærere, læsevejledere og matematikvejledere. TSP: Tosprogsundervisningen, hvor elever med anden etnisk oprindelse har fået ekstra støtte. AKT: Adfærd, kontakt og trivsel hvor elever med reducerede sociale kompetencer er blevet støttet i deres udvikling af et særligt uddannet AKT-personale. Samarbejde med PPR gennem psykolog, læsekonsulent, ergoterapeut, tale/høre-konsulent. Samarbejde med famileafdelingen, SSP, skolesocialrådgiver og UU. Vurdering og fremadrettet perspektiv Med reformens særlige vægt på læring, trivsel og sociale kompetencer vil vi i fremtiden etablere os på flg. måder: Læringscenter: Læringsvejledere måler på elevernes læring, vejleder og rådgiver pædagoger og undervisere i arbejdet. Der vil være behov for læringsvejledere indenfor forskellige områder. F. eks. læsning, matematik, sprog, m.m. I princippet vil alle skolens fagområder have behov for en læringsvejleder. Trivselscenter: Trivselsvejledere måler på elevernes trivsel, vejleder og rådgiver forældre, pædagoger og undervisere i arbejdet. Bevægelsescenter: Med reformens særlige vægt på bevægelsens betydning for indlæring, vil vi arbejde på at etablere et bevægelsescenter, hvor fagkompetente personer vejleder og rådgiver. side 11

12 Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Aakjærskolen har siden midten af halvfemserne haft elever med anden etnisk herkomst. Det er vores egen vurdering, at vores lokale indsats i takt med den generelle udvikling i samfundet i det hele taget, har bevirket, at vi har et positivt og konstruktivt skolehjemsamarbejde med de allerfleste familer med anden etnisk herkomst. Hvor det fra starten i høj grad alene var indvandrere fra de arabiske lande, oplever vi i dag en større spredning i de nationaliter, der kommer til skolen. Modersmålsundervisning er ikke længere en mulighed for det etniske elever. Hvis vi ser på elevernes udbytte af undervisningen, kan vi konstatere, at hovedparten af de etniske piger efterhånden klarer fint fagligt. De har fortsat nogle kulturelle problemstillinger, som kan stille hindringer i vejen for deres videre uddannelse efter folkeskolen. Mht. de etniske drenge konstarer vi en positiv fremgang i deres faglige viden. For mange etniske drenge forlader dog fortsat Aakjærskolen med mindre gode faglige resultater. Vurdering og fremadrettet perspektiv Skive Kommune har nedlagt den centrale stilling af en tosprogskoordinator. På Aakjærskolen følger vi denne udvikling, og de særlige opgaver omkring etniske elever skal i fremtiden løses af læringsvejledere og trivselsvejledere i samarbejde med elevens pædagoger og undervisere. Vi vil i forbindelse med indførelsen af lektiecafeer have særlig fokus på, hvordan vi får etniske elever til at følge disse. Vi må fortsat konstarere, at alt for mange etniske elever ikke har mulighed for at få støtte til skolearbejdet derhjemme. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Aakjærskolen i øjeblikket overvejer, hvordan hjemmearbejde skal foregå i fremtiden. Vil den længere skoledag og etablering af lektiecafeer ændre ved vores traditionelle opfattelse af, hvad lektier og hjemmearbejde er, og skal skoleelever i fremtiden have hjemmearbejde. side 12

13 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 4 4 Elevrådsarbejde Rammesætning 2 2 Klassen 4 4 Den enkelte elev Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport Den enkelte elev Løbende evaluering Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen 1 Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af 1 bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde 1 Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for 1 elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 1 2 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side 1

14 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev Klasseforældreråd Skolebestyrelser 2 Kommunikation 4 4 Planer for udvikling Kvalitetsrapport Forældrene til den enkelte elev Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser 1 Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem 1 skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev 1 På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske 1 informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 14

15 E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder 1,00 Viceinspektør 1,00 Afdelingsledere Souscheflærere SFO-leder 1,00 USFO-leder Administrativt personale 1,50 Lærere 1,80 2 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere,00 Pædagoger,80 5 Pædagogmedhjælpere 2,0 Undervisningsassistenter 1,00 Teknisk serviceleder 1,00 Servicemedarbejdere 1,50 Andet ex. Flexmedarbejdere 2,00 Elevtal 0. klasse 1. klasse 2. klasse. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 201 SFO bh.kl. -. kl. SFO procent af antal mulige børn Timetal 201/2014 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Antal elever Antal spor % 1.. klasse klasse klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 97 % side 15

16 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev 18, ,4 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 9,6 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse 1.5 Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 201/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd. Sygefravær 201 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring 5,8% 4,7%,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Praktik-vejl. Antal pt side 16

17 F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2014 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk mundtlig Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter 6,2 6,5 6,4 7,9 6,4 5,2 7,6 5,1 Antal elever på særlige prøvevilkår Udtræksfag Geografi - skriftlig Biologi - skriftlig Engelsk skriftlig Tysk - skriftlig Historie Samfundsfag Kristendomskundskab - mundtlig Karakter 5,9 6,2 6,4 6,5 Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 10. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 2012/201 56% 12% 2% 0% 201/ % 20% 8% 0% Landsgns. 48% 8% 40% 4% 2012/ /2014 Landsgns. 201/ kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 17 Læseprøver

18 Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver 1. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 75% 20% 5% 66% 25% 9% 64% 25% 11% 85% 10% 5% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 0% Grøn Gul Rød 20% 10% 0% 0. kl. - Alle bogstaver 1. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Aakjærskolen har ingen specialklasser. I skoleåret 1/14 har vi haft to enkeltintegrerede elever. Den ene elev har været i rigtig god udvikling, og vil i skoleåret 14/15 blive betragtet som normal elev. Den anden elev er i løbet skoleåret flyttet til en specialklasse på fuld tid. Mht. elever med anden etnisk oprindelse er det fortsat status, at flere og flere piger klarer sig rigtig godt. Desuden oplever vi en positiv udvikling i tosprogede drenges faglige niveau. Der er stort set ingen særlige displinære problemer knyttet til skolegangen for de etniske elever. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Kvalitetsrapporten er forelagt skolebestyrelsen, som tog rapporten til efterretning. Afleveringsfrist 15. juni 2014 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: Ove Jensen Henrik Mink side 18