Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Svangre- Barselsafsnittet er et obstetrisk sengeafsnit på Regionshospitalet Herning. Afsnittet er en del af Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling i Hospitalsenheden Vest (HEV), der består af: Gynækologisk ambulatorium og 8 gynækologiske senge på afsnit A2 Obstetrisk ambulatorium og fødeafsnit på Regionshospitalet Herning Familieambulatoriet i Herning (sårbare familier eller familier med misbrug) Føde- og barselsafsnit på Regionshospitalet Svangre- barselsafsnit på Regionshospitalet Herning Afdelingens øverste ledelse er henholdsvis en administrerende overlæge og en chefjordemoder. Ledelsens fysiske placering er på Regionshospitalet i Herning. Organisation og struktur indenfor fødsel og barsel i Region Midt er aktuelt i en stor forandringsproces. Der tages udgangspunkt i Regionens Fødeplan 2012 som træder i kraft september Derfor kan nedenstående organisation komme til at se anderledes ud. Føde-barselsafsnittet i startede fra et forsøg med Kendt jordemoder. Det betyder, at en gruppe jordemødre varetager omsorgen for en gruppe gravide med et forventet ukompliceret forløb for mor og barn og følger dem gennem graviditet og fødsel. Familierne kommer fra den nordlige del af HEV s optageområde og forventet antal fødsler pr. år er ca I er der ikke sygeplejersker ansat på barselsafsnittet. Svangre- barselsafsnittet i Herning er fusioneret med pr forstået på den måde, at de to afsnit betragtes som ét afsnit men beliggende på to matrikler. Sygeplejersker og jordemødre samarbejder om pleje og omsorg for familierne. Der forventes ca fødsler pr. år, men alle flergangsfødende med ukomplicerede forløb udskrives direkte fra fødegangen 2-6 timer efter fødsel og kommer ikke til indlæggelse i afsnittet. I afsnittet kommer: Førstegangsfamilier med ukomplicerede forløb fra den sydlige del af HEV s optageområde. Fra september 2012 tilbydes disse familier valg mellem udskrivelse direkte fra fødeafsnittet med hjemmebesøg eller indlæggelse på barselsafsnittet i 48 timer. Det planlægges også her at indføre ordningen med Kendt jordemoder som i. Første- og flergangsfamilier med komplekse eller komplicerede forløb eller hvor barnet har behov for pædiatrisk pleje og behandling. Sårbare familier eller familier med misbrug Oktober 2012 Side 1 af 16

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Det primære samarbejde i et graviditets- fødsels- og barselsforløb er mellem jordemødre, læger, sygeplejersker og sundhedsplejersker. Arbejdet på svangre- barselsafsnittet foregår dagligt i et tæt samarbejde med fødeafsnittet, der fysisk er placeret en etage under. Interne samarbejdsrelationer: Sygeplejersker, jordemødre, læger, sekretærer og serviceassistenter i afsnittet Jordemødre på fødeafsnittene og i konsultationerne Jordemødre, sygeplejersker, læger og sekretærer i Obstetrisk ambulatorium Jordemoder, læge, sagsbehandler i familieambulatoriet Eksterne samarbejdsrelationer: Neonatalafsnit C1, Anæstesiafdelingen og operationsafdelingen Klinisk biokemi Fysioterapien Diætister Socialrådgiver Øre, næse, hals-læger Ortopædkirurgisk afdeling Røntgen Medicinsk afdeling Primær sundhedstjeneste: Sundhedsplejersker Praktiserende læger Sagsbehandlere Andre: Tolketjenesten Nordlys (institution) Skejby sygehus Patientkategorier/borgerkategorier Svangre-barselsafsnittet er et specialafsnit med ca. 25 familierum, og da det er et akut afsnit varierer belægningsprocenten konstant. På barselsafsnittet kommer fortrinsvis raske unge og grundlaget for antallet af indlagte er ca fødsler pr. år. Vi anbefaler meget, at begge forældre er indlagte og at evt. enlige mødre har en anden nær person hos sig. Svangre-barselsafsittet har desuden en barselsklinik med såvel telefoniske som fysisk fremmødte ambulante konsultationer. Oktober 2012 Side 2 af 16

3 Patientkategori: 1. Førstegangsfødende i op til 48 timer hvis de har haft ukompliceret graviditet og fødselsforløb. Bliver barselsforløbet kompliceret tilbydes forlængelse af indlæggelsen efter behov. Komplikationer her er hyppigt problemer i forbindelse med amning. 2. Første- og flergangsfødende med komplekse eller komplicerede forløb. Indlæggelsestiden er individuel og efter behov. Årsag til indlæggelse kan være kvinder med præeklampsi, HELLP syndrom, blødning eller hvor barnet har behov for observation, pleje og behandling. 3. Kvinder med sygdomme der ikke er betinget af graviditeten, men som kan have betydning for hende selv eller barnet i barselsperioden. Fx AK behandling, infektioner, diabetes eller depression. 4. Nyfødte med ernæringsproblematikker. Fx præmature, IUGR eller ammeproblemer. 5. Nyfødte med behov for observation, pleje og behandling. Fx med infektionsrisiko eller til smertebehandling. 6. Gravide med sygdomme eller symptomer der kræver observation, behandling, aflastning og/eller pleje: præeklampsi, HELLP syndrom, truende for tidlig fødsel, flerfoldsfødsel, gravide til igangsættelse eller til elektiv sectio 7. Ressourcesvage familier, sårbare familier og familier med misbrugsproblematikker Barselsklinikken ambulant virksomhed: Gravide med hyperemesis tilbydes samtale, væskebehandling og akupunktur. Forberedelse og forundersøgelse til elektivt sectio. Barselskvinder med amme problematikker Nyfødte til vurdering af trivsel Nyfødte til vurdering af icterus Telefonkonsultation med forældre der har behov herfor i første uge efter fødsel eller indtil kontakt med sundhedsplejersken. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige problemstillinger på svangre- barselsafsnittet har alle at gøre med graviditet, fødsel og barselsperioden. Problemstillinger kan ses i et patientperspektiv og sygeplejeperspektiv og inddeles i forhold til gravide, barselskvinden, det nyfødte barn og familiedannelse: Den gravide kvinde Når den gravide skal indlægges - At få afklaret den gravides forståelse af og forventninger til indlæggelsen - At få skabt en relation der bygger på tillid mhp. samarbejde - At den gravide og hendes partner har/får forståelse for sygdom/situation Når der opstår fysiske, psykiske eller sociale problemer. Når der opstår symptomer på abnorme tilstande eller sygdom hos den gravide der kan være livstruende. Fx præeklampsi, HELLP, placenta prævia, abruptio. Når den gravide skal have lavet elektiv sectio: præ- og postoperativ pleje. Barselskvinden: Når barselsfamilien skal indlægges Modtagelsen incl. : Oktober 2012 Side 3 af 16

4 - At få afklaret familiens forståelse af og forventninger til indlæggelsen Med et ukompliceret barselsforløb Med fødsels- eller barselskomplikationer Efter elektiv eller akut sectio eller andre operative indgreb Med smerter Med behov for støtte og vejledning til ammeetablering Med ammeproblemer Med symptomer på efterfødselsreaktion eller depression Med akut behov for behandling som fx atoni og eklampsi Udskrivelse Det nyfødte barn: At få afklaret forældrenes forståelse af situationen og samarbejde med dem i den udstrækning det er muligt Som er rask og blot har behov for en sund start på livet ernæring, hud mod hud, relation til forældre, hygiejne. Med behov for specielle observationer med henblik på at forebygge alvorlige komplikationer ved tidlig opsporing af truende tilstande hypoglykæmi, infektion, abstinenser, icterus m.m. Med behov for speciel sygepleje præmatur, IUGR, læbe-ganespalte eller andre misdannelser Familiedannelse Samarbejde og vejlede forældre ud fra deres forudsætninger og forståelse Forældre med behov for at blive styrket i deres nye rolle. Forældre med behov for vejledning, undervisning og information i forhold til det nyfødte barn: ernæring, udskillelser, trivselstegn, hygiejne, kontakten til og tolkning af barnet og almindelig omsorg for barnet. Forældre med behov for information og vejledning i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Forældre med samme behov som ovenstående men er af anden etnisk baggrund end dansk, og hvor såvel sprog, kultur og sygdomsopfattelse kan være forskellig fra vores herskende opfattelse. Forældre med behov for en dialog omkring at forholde sig kritisk til den store mængde netbaseret viden der findes. Forældre med behov for viden om sundhedsvæsenets tilbud efter udskrivelsen. Sårbare familier ressourcesvage og/eller familier med misbrug Familier med behov som punkterne ovenfor - dog med behov for ekstra opmærksomhed, støtte og vejledning i forhold til at drage omsorg for det nyfødte barn og se dets behov. Kvinder/familier med behov for støtte til at se det nyfødte barns kompetencer og tolke dets signaler Kvinder/familier som er i professionelles bekymringsfelt i forhold til om de er i stand til at varetage omsorgen for barnet. Kvinder/familier som har behov for hjælp til at komme ud af misbrug Oktober 2012 Side 4 af 16

5 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Kliniske sygeplejeopgaver for barselsplejen er overordnet: Almen, speciel og akut sygepleje. Sundhedspædagogisk virksomhed som tilgang til kommunikation, information, vejledning og undervisning. Sundhedsfremme og forebyggelse Kliniske sygeplejeopgaver for modul 6 på svangre-barselsafsnittet: I fire ugers klinisk undervisning er fokus primært rettet mod sygeplejeopgaver til de nye familier med ukomplicerede forløb. Afgrænsede opgaver er muligt at nå på supervised og selvstændigt niveau. Sygeplejeopgaver til familier med mere komplekse og komplicerede forløb må foregå observerende og/eller i tæt samarbejde med sygeplejersken. Opgaverne inddeles efter sygeplejerskens virksomhedsområder: At formidle, udføre, lede og udvikle sygepleje Opgaver mhp. at formidle sygepleje Læringsudbytte: At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og undervise, vejlede og informere disse Vejledning, information og undervisning i dialog og et samarbejde med forældre dvs. med udgangspunkt i familiens forståelse, ønsker og behov (= patientperspektiv) i forhold til: Anvende sundhedspædagogiske metoder mhp. støtte til mestring - Modtagelse i afsnittet, rundvisning, forældrenes forventninger og ønsker, afsnittets tilbud i barselsperioden - Kvindens fysiske og psykiske normale tilstande i barselsperioden - Amning, ammestilling, sutteteknik, forhold der fremmer amning, hvad der skal til for at amning lykkes - Betydning for det nyfødte barn af hud mod hud kontakt; fremme amning, stabilisere temperatur og blodsukker, forebygge infektioner, styrke indre organer og fremme social udvikling - Spædbarnspleje (Hygiejne, huden, soignering, badning, observation af øjne og navle) - Spædbarnsernæring, trivselstegn og udskillelser - Forebyggelse af vuggedød - Spædbarnets kompetencer, behov, signaler og tolkning af disse - PKU og hørescreening - Forhold vedr. udskrivelse: bl.a. barselsklinik, sundhedsplejerske, samtale med jordemoder, lægeundersøgelser - Øve i at skabe relationer i korte kontakter, hvor tillid og viden om familien er i centrum mhp at tage udgangspunkt i den enkelte familie med individuelle ønsker og behov. - At se kvinden og hendes partner som lige vigtige personer - Administrative opgaver ved indlæggelse og udskrivelse Opgaver mhp. at udføre sygepleje At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom - Observere og lytte til / dialog med forskellige barselsfamilier også med anden etnisk Oktober 2012 Side 5 af 16

6 baggrund end dansk. At undersøge hvilken opfattelse familien har i forhold til at blive forældre, af barselskvinden og af det nyfødte barn. Hvordan kan denne opfattelse forenes med den viden vi arbejder ud fra? Hvilken betydning har deres kultur og forståelse for den forståelse (Sundhedsstyrelsen) vi arbejder ud fra? At reflektere over etiske problemstillinger i relation til den nye familie - Erfare, opleve og handle i praksis, reflektere og diskutere ud fra etiske teorier At observere og identificere fænomener knyttet til barselskvinder med en folkesygdom eller kronisk sygdomme og hendes / familiens reaktioner herpå. - Være til stede hos familien, observere og fornemme/sanse i situationen, samtale/dialog/lytte, læse EPJ At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til familier - Anvende forskellige metoder i praksis afhængig af problemstilling. Fx: Sygeplejeprocessen, EPJ, E-dok, VAS score, TOKS score, BT, Blodsukker, Cutanmåling, Blærescanning, Hygiejniske principper, Didaktisk model, Risikovurderinger, Det sygeplejefaglige skøn At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til barselskvinden og det nyfødte barn - Øve sikkerhed og redegøre for medicin, administration heraf og den anvendte metode (især selvadministration) i forhold til de mest almindelig anvendte medikamenter. At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte familier - Dataindsamling og planlægning af sygepleje for en tildelt familie i starten af hver vagt - Observation af barselskvindens fysiske og psykiske tilstand samt handle derpå; vandladning, blødning, uterus, smerter m.m. - At forebygge infektioner hos barselskvinden og det nyfødte barn - Observere amning samt støtte til amning - Præ- og postoperativ observation og pleje; BT, puls, tp, VAS score, TOKS, SAT måling - Administration af smertestillende og laksantia i samarbejde med sygeplejersken - Observation af det nyfødte barn; Vandl. mec., farve, respiration,puls, tonus, reflekser, hudens udseende m.m. - Observation af forældre barn relationer og forældrenes tolkning af barnet Opgaver mhp. at lede sygepleje At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte familier - Lave en dataindsamling og en foreløbig plan for en tildelt familie i starten af hver vagt - Tage initiativ til at fordele opgaver mellem dig og sygeplejersken (delegere) - Øve dig i at systematisere og prioritere dine opgaver - Dokumentere i elektronisk journal - Samarbejde med bl.a. jordemoder, læge, sekretær og serviceassistent - Administrative opgaver ved indlæggelse og udskrivelse Oktober 2012 Side 6 af 16

7 Opgaver mhp. at udvikle sygepleje At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed - Forholde dig kritisk til den anvendte viden og forhold dig undersøgende til om det er praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden. - Øve dig i at vide om du argumenterer for dine handlinger ud fra praksis- udviklings- eller forskningsbaseret viden - Øve litteratursøgning i anerkendte databaser - Udvælge forskningsbaseret viden til den fastlagte studieaktivitet - Deltage aktivt i sygeplejekonferencer i afsnittet og refleksioner med andre studerende - Fastlagt og planlagt studieaktivitet Typiske patientforløb/borgerforløb En kvindes graviditet konstateres/bekræftes oftest hos egen læge, som henviser kvinden til fortsat kontrol hos jordemoderen. Kvinden kontrolleres dels hos jordemoderen og dels ved scanning i obstetrisk ambulatorium. Parret får tilbud om fødselsforberedelse i grupper samt om deltagelse i *Parat til barn*, der begynder at forberede forældrene på det at blive forældre og forhold vedrørende det nyfødte barn og indlæggelse på barselsafsnittet. Forskellige komplikationer i graviditeten kan betyde, at kvinden må observeres eller behandles i obstetrisk ambulatorium eller på svangreafsnittet. Parret kontakter jordemoderen ved tegn på begyndende fødsel. Når kvinden er i aktiv fødsel, kommer hun/parret til fødeafsnittet og er der indtil ca. to timer efter fødslen. Herefter overflyttes familien til barselsafsnittet. På svangre- barselsafsnittet vil det ofte være muligt at tilrettelægge de kliniske studier således, at den studerende kan følge nogle familier fra indlæggelse til udskrivelse. Det giver gode muligheder for at studere forskellige barselsforløb. Det vil desuden være muligt at studere både ukomplicerede og komplicerede barselsforløb. I det følgende beskrives et eksempel på et forløb for en førstegangsfødende uden komplikationer, der har født vaginalt samt en førstegangsfødende, der føder ved planlagt sectio uden komplikationer. Førstegangsfødende, der har født vaginalt uden komplikationer: Modtagelse Familien kommer fra føde- til barselsafsnit ca. 2 timer efter fødslen. Jordemoderen informerer om fødslens forløb (kan også læses i EPJ), om kvindens blødning og vandladning post partum, om barnet tilstand og om det har suttet ved brystet. Familien har tilbud om indlæggelse i op til 48 timer og længere hvis der opstår nogen form for komplikationer. Sygepleje ud fra det spædbarnsvenlige initiativ og WHO s retningslinjer samt ud fra afsnittets instrukser i e-dok, med generel anvendelse af sundhedspædagogiske metoder mhp. støtte til mestring. Oktober 2012 Side 7 af 16

8 - Modtage familien og afstemme forældrenes forventninger til opholdet samt ønske om amning/ikke amning. - Medicinafstemning, identifikation, kontaktperson, cave, MRSA risiko Forløb for barselskvinden og hendes partner: - Mundtlige vejledninger understøttes af video og pjecer - Vejledning ved første amning i sutteteknik, ammestillinger, hud mod hud kontakt og bedding in. - Vejledning i amning over de næste dage. - Vejledning i håndudmalkning - Vejledning i pleje af brystvorterne og brystspænding - Vejledning omkring vandladning, blødning og hygiejne - Smertebehandling ved sår, rifter og efterveer - Vejledning i genoptrænnig af bækkenbund og evt. samliv Forløb vedr. barnet: - Observation af barnet ved modtagelse - farve, respiration, temperatur og tonus. - Observere første amning - Observation af og vejledning i barnets udskillelser / trivselstegn - Vejledning i hygiejne, forebyggelse af infektioner, soignering/badning af barnet - Vejledning i at tolke barnets signaler og behov. - Vejledning i sovestillinger, forebyggelse af skævt kranie og vuggedød - Vejledning i observation af icterus. - Tilbud om PKU og hørescreening efter 48 timer Forløb i forhold til familiedannelsen: - Observation af og vejledning i forhold til forældrenes reaktion på fødslen og efterforløbet. - Observation af samspillet mellem forældre og det nyfødte barn - Vejledning og støtte forældreressourcer og mestringsevne. Ved udskrivelsen: - Opfølgende samtale med udgangspunkt i hvad forældre oplever de mangler viden om. De meget korte indlæggelsesforløb gør, at der er flere mulige informationer end det er praktisk muligt at kapere. Derfor er det vigtig at sikre familien ved hvor de kan søge viden og/eller støtte. Sikre familien kender de tilbud sundhedsvæsenet har til familien. - Er der opstået problemer i forløbet, der gør, at tidligt besøg af sundhedsplejersken er nødvendigt, tilbydes familien dette, og der tages kontakt til sundhedsplejersken. - Indtil sundhedsplejersken kommer på første besøg, må forældrene kontakte afsnittet ved behov for vejledning. - Bestille PKU og hørescreening hvis familien udskrives inden 48 timer - Medicinafstemning Førstegangs fødende, der kommer til planlagt sectio: Forløb som ovenfor her beskrives det specifikke for et sectioforløb Indlæggelsestiden er for de fleste på 2-3 døgn. Familien møder fastende i afsnittet ca. ½ - 1 time før operationstidspunktet. Oktober 2012 Side 8 af 16

9 - Modtagelse af kvinden og partner. - Præoperativ sygepleje identifikation, medicinafstemning, allergi, præmedicin, klipning, operationstøj, sikre parret føler sig informeret om forløbet, melde klar - Modtagelse af familien efter operation og ophold op opvågningsafsnittet - Postoperativ sygepleje: mobilisering, observationer af kateter a demeure (KAD), ivbehandling, observationer af cikatrice, vaginalblødning, smertebehandling - Senest 6 timer efter operation seponeres KAD og kvinden mobiliseres. - Observation og vejledning omkring vandladning. - Forbinding sep. Efter et døgn, herefter daglig observation af cikatrice. - Observation af og vejledning i mave tarm funktion. Forebyggelse med laksantia Man vil tilbyde den samme vejledning omkring blødning, amning, barnet og familiedannelse som efter vaginal fødsel. Der udleveres smertestillende tabl. til selvadministration til de næste dage og man vil dagligt observere cikatrice og mave-tarm funktion. Er alt ukompliceret omkring kvinden og barnet efter ca. to døgn, tilbydes familien en udskrivningssamtale hvor der indgår vejledning om forholdsregler i forhold til operationen. Ved komplikationer i graviditet, under fødsel, med kvinden eller barnet i barselsperioden er indlæggelsestiden typisk længere og forløbet anderledes. Det er akut eller kompleks sygepleje og sygeplejen her er meget afhængig af den aktuelle problemstilling. Eksempler kan være præeklampsi, eklampsi, atoni, anæmi, urinretension, sphincterruptur, sårinfektion eller mødre/forældre der af en eller anden grund ikke har tilstrækkelige ressourcer til at varetage omsorgen for barnet. Komplikationer for barnet kan være hypoglycæmi, infektion eller risiko for infektion, respirationsproblemer, præmaturitet, dysmaturitet eller nogle misdannelser. Efter udskrivelsen følges familien i primær sundhedstjeneste. Alle familier har tilbud om besøg af sundhedsplejerske og undersøgelse/kontrol hos egen læge Metoder i klinisk praksis Organisatoriske metoder I sygeplejen lægger vi stor vægt på helhedsorienteret sygepleje, hvor samarbejdet med familierne prioriteres højt. Plejeformen er tildelt patientpleje. Sygeplejeprocessen er grundlaget for sygeplejerskens observationer, vurdering, problemløsning og dokumentation. Den sygeplejeteoretiske reference er Virginia Hendersons 14 behovsområder. Der er udviklet standarder og kliniske retningslinjer for en stor del af den obstetriske sygepleje. Disse er beskrevet i e-dok. Der arbejdes ud fra WHO`s retningslinier med henblik på at fremme amningen og ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinier for graviditet, fødsel og barsel. Region Midt har udgivet Fødeplan 2012 der træder i kraft 1. september Heri er specifikke forhold gældende for hospitalerne i regionen. Dokumentation af sygeplejen foregår i elektronisk patientjournal (EPJ). Metoder på konkret patientplan Hygiejniske principper, Standarder, VAS score, TOKS score, BT måling, SAT måling, Blodsukker, Bilirubin, Cutanmåling, Blærescanning, Didaktisk model, Risikovurderinger, Det sygeplejefaglige skøn Oktober 2012 Side 9 af 16

10 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der har været en meget stor udvikling og forandring i tilbud indenfor barselsplejen de sidste få år og det ser ud til at fortsætte. Tiltag er primært rettet mod ambulant virksomhed, accelererede forløb og mest muligt i eget hjem - Barselsplejen har i årtier været varetaget af sygeplejersker. De sidste par år har det forgået i et samarbejde mellem jordemødre og sygeplejersker startede et projekt i : *Kendt jordemoder*. Det betyder at et jordemoderteam varetager opgaver i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel for en gruppe førstegangs forældre. Forsøg med denne ordning starter også i Herning fra Flergangsfødende uden komplikationer har før haft tilbud om 24 timers ambulant indlæggelse. Herefter er tilbuddet ændret til 2-6 timer på fødeafsnittet. - Førstegangsfødende uden komplikationer tilbydes fra valget mellem at komme hjem direkte fra fødeafsnittet 2-6 timer efter fødsel med ekstra hjemmebesøg eller som nu indlæggelse i op til 48 timer. - Patientstuer er udviklet til familierum og partner forventes at være med i forløbet mod tidligere at blive tilbudt at være med. - Ambulant behandling af gravide med hyperemesis er udviklet de seneste år, hvor gravide i stedet for indlæggelse, tilbydes ambulant samtale, intravenøs væskebehandling og evt. akupunktur. - Barselsklinik der varetager ambulant virksomhed. Børn til observation for trivselsproblemer og/eller icterus; kvinder med ammeproblematikker; par til forundersøgelse og forberedelse til elektivt sectio - Implementering af tilbud til gravide med tidligere ammeproblemer om samtaler med IBCLC ammekonsulenter - I forhold til amning følges Det spædbarnsvenlige initiativ, hvor der arbejdes ud fra WHO s retningslinjer for at fremme amning. Kontinuerlig international uddannelse af egne ammekonsulenter (IBCLC) betyder inddragelse af aktuel ny viden i afsnittets sygepleje - Implementering af optimerede sectio forløb. Formålet er, at man ved en bedre information og forberedelse kan afkorte indlæggelsestiden for planlagte sectio til to overnatninger. - Regionale instrukser, guidelines og kliniske retningslinjer er kontinuerligt grundlag for udvikling og kvalitetssikring af behandling og pleje. Disse samles i elektroniske håndbøger (E-dok), som opdateres løbende. Personale fra hele regionen arbejder sammen om at udarbejde fælles evidensbaserede retningslinjer. - Der har de senere år tillige være fokus på implementering af Den Danske Kvalitetsmodel med nationale standarder - Der er indført elektronisk patientjournal, EPJ - der udvikles løbende. Journalen udvikles både tværfagligt og tværsektorielt Oktober 2012 Side 10 af 16

11 - Tildeling af kontaktpersoner - Auditmetoden anvendes til kontrol af kvalitet på forskellig vis. Optællinger eller tværfaglig drøftelse af forskellige metoder, situationer og utilsigtede hændelser. - Personalemøder med faglige informationer og diskussioner samt undervisning - Patientsikkerhed øges gennem deltagelse i denne gruppes arbejde. Alle utilsigtede hændelser bearbejdes. - Kompetenceudvikling i form af internt færdighedslaboratorium til træning af akutte situationer. Der er obligatoriske øvelser i akutte situationer i færdighedslaboratorium (FOETUS) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Denne generelle studieplan og den kliniske undervisning er overordnet udarbejdet og planlagt ud fra studieordningens modul 6 og det læringsudbytte der her skal opnås. Derudover tilrettelægges klinisk undervisning med udgangspunkt i den regionale Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje (2012). De fire uger på svangre-barselsafsnittet svarer til 6 ECTS point hvori der indgår såvel klinisk som teoretisk undervisning. Min. 14 dage før start sender klinisk vejleder en velkomstmail ud med orientering om de første dage og om, hvordan du som studerende bedst kan forberede dig til perioden. Der vedhæftes en pensumliste og du vil i øvrigt henvises til denne generelle studieplan. Første dag vil du blive introduceret til afsnittet og studietider planlægges i fællesskab med øvrige studerende og med hensyn til afdelingens mulighed for at skabe bedste betingelser for læring til alle. En af de første dage vil vi afholde studieplansdrøftelse, hvor vi i fællesskab vil planlægge dit individuelle forløb. - Udgangspunktet er din individuelle studieplan og modulets læringsudbytte. - Vi vil afstemme forudsætninger og forventninger samt gennemgå hvordan du har mulighed for at arbejde med det enkelte læringsudbytte såvel praktisk som teoretisk. - Vi aftaler hvordan den daglige vejledning vil foregå - Vi aftaler samarbejdet mellem studerende og klinisk vejleder - Vi planlægger fastlagt og planlagt studieaktivitet eller hvis det er anden periode: klinisk prøve. Herefter planlægger vi ugentlige vejledningssamtaler primært mhp. dine ønsker og behov, men også en status på hvor langt du er. De daglige studier/vagter: Det tilstræbes, at du kan følge hele patientforløb fra familien kommer op fra fødegangen til de udskrives. Du følges oftest med en daglig vejleder, der er sygeplejerske med daglig Oktober 2012 Side 11 af 16

12 vejledningskursus. Enkelte dage vil du følges med den kliniske vejleder og måske vil du også enkelte dage følges med en jordemoder. Familierne du følger forsøger vi at vælge med udgangspunkt dit læringsudbyttet. De første par dage følger du en sygeplejerske og får et overblik over arbejdsgangen og sygeplejeopgaverne. Herefter tildeles du eller vælger, i starten af vagten, en familie med et forholdsvis ukompliceret forløb. Det forventes, at du for denne familie i starten af vagten laver en dataindsamling og udarbejder en foreløbig plan for dagen. Ud fra din plan for dagen fordeler du og den daglige vejleder sygeplejeopgaverne mellem jer med udgangspunkt i dine aktuelle kompetencer og vejledningsbehov. Den kliniske periode på 6. modul strækker sig over 4 uger og kan anskues som 3 faser: 1. Fase Strækker sig over den første uge. Du forsøger at blive kendt med personalet, stedet, den daglige arbejdsrytme og rutiner. I denne fase er du primært observerende dog gerne interagerende i den udstrækning du oplever kompetence hertil. Det er også i denne periode, at der drøftes gensidige forventninger og afvikles studieplansdrøftelse. 2. Fase Strækker sig over de næste par uger. Der stilles nu krav til dig om at fordybe dig i sygeplejen med udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan. Der stilles ligeledes krav om, at du er mere interagerende, at du øver dig i den mest grundlæggende del af den obstetriske sygepleje. Det handler meget om sundhedspædagogiske opgaver som at vejlede og informere forældrene i fx amning, ernæring, spædbarnspleje og spædbarnets behov. Du har mulighed for før- under og eftervejledning. Det forventes, at du arbejder ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Den daglige vejleder og den kliniske vejleder vil dels demonstrere sygeplejen og dels stille reflekterende spørgsmål med henblik på at støtte dig til øvelse i at finde svar og til faglig argumentation. Der vil blive afholdt refleksion med andre studerende, som også kan være jordemoderstuderende. Alle studerende forbereder en lille del af pensum ud fra en case over praksis. Refleksionen vil tage udgangspunkt i autentiske situationer I som studerende har oplevet. I denne fase afholdes midtvejsevaluering. Her gennemgår vi bl.a. hvad du mangler for at nå det aktuelle læringsudbytte, men også hvordan det praktisk går for dig med udøvelse af sundhedspædagogiske opgaver. 3. Fase I den sidste uge vil du i tæt samarbejde med den daglige vejleder kunne udføre afgrænsede sundhedsfremmende og forebyggende sygeplejeopgaver. Du får stadig vejledning og støtte som i arbejdsfasen, men der vil også blive stillet krav om, at du kan handle i og argumentere for afgrænsede og forholdsvis ukomplicerede sygeplejeopgaver Den fastlagte og planlagte studieaktivitet i den første kliniske periode afvikles i denne eller forrige uge. Den kliniske prøve i anden kliniske periode afvikles i 3. fase. Den kliniske periode afsluttes med en slutevaluering, hvor den studerende har gjort sig tanker om, hvordan modulets læringsudbytte er opnået i den kliniske periode. Den kliniske vejleder udarbejder en skriftlig evaluering med anbefalinger til videre studier. Evalueringen skrives i den studerendes e-portfolie. Oktober 2012 Side 12 af 16

13 Du kan forvente af den daglige vejleder at hun ud fra aktuelle vilkår: Samtaler med dig om din plan for dagen Er rollemodel Fortæller om overvejelser og begrunder sine sygeplejehandlinger Støtter dig til at øve praktisk sygepleje / kliniske færdigheder Støtte til nye erfaringer på baggrund af tidligere erfaringer Stiller spørgsmål og stimulerer dig til refleksion Giver dig feedback Giver tilbagemeldinger til klinisk vejleder om kompetenceniveau Du kan forvente af den kliniske vejleder at hun: Behandler med respekt, åbenhed og ærlighed. Er interesseret og engageret i dig og din uddannelse Er faglig kompetent Introducerer dig til afsnittet Afholder studieplansdrøftelse, vejledningssamtaler, fælles refleksioner og slutevalueringer. Støtter og vejleder til at nå læringsudbytte Vejleder på dine aktiviteter i e-portfolio. Vejleder til og deltager i fastlagt (se herunder) og planlagt studieaktivitet (jf. modulbeskrivelsen) Vejleder til og er eksaminator ved første delprøve af den interne kliniske prøve (jf. modulbeskrivelsen). Vejleder til og er eksaminator sammen med underviser fra sygeplejerskeuddannelsen ved anden delprøve af den interne kliniske prøve (jf. modulbeskrivelsen) Giver evaluering og anbefalinger for videre studier. Er bindeled mellem den studerende og det øvrige personale. Den kliniske vejleders syn på læring i klinisk undervisning: At der må anvendes flere metoder Læring opnås bedst ved at opleve trygge rammer og ved at få adgang til fællesskabet At en stor del af de kliniske færdigheder kun kan opnås ved at deltage At læring handler om øvelse og gentagelser At læring handler om sygeplejefagligt skøn og om at løse problemer At læring sker gennem refleksion over autentiske situationer At læring sker gennem samtaler med engageret og interesseret vejleder Evaluering af kliniske færdigheder: Til vejledningen i perioden og til den kliniske prøve anvendes bl.a. Model for praktisk færdighedsudøvelse af Ida Bjørk (1999) og Helhedsmodellen af Hiim og Hippe Oktober 2012 Side 13 af 16

14 Desuden kan der tages udgangspunkt i model for kompetenceudvikling :Jensen,Lis (2010): Generel kompetenceprofil for sygeplejersker i Hospitalsenheden Vest. Kompetenceudvikling Faglig kompetence Basis Kompetence Læringskompetence Organisatorisk kompetence Kritisk kompetence Social kompetence Her indgår fremtidens sundhedsprofessionelles fem roller: Professionel, udvikler, sundhedsfaglig ekspert, samarbejdspartner og kommunikator. Ill. Lis Jensen Fastlagt studieaktivitet : Studieaktiviteten er obligatorisk Den studerende afleverer max 3 siders skriftlig oplæg til den kliniske vejleder forud for fremlægningen. Tidspunkt aftales med den kliniske vejleder Det skriftlige oplæg skal indeholde: Et sundhedsfagligt problem, der har relevans for problemstillinger i den aktuelle klinik. Søgestrategi Præsentation af epidemiologisk undersøgelse, der indeholder: 1. Undersøgelsesdesign, 2. Studiepopulation, dvs. hvor mange personer baserer undersøgelsen sig på, 3. Hvad er formålet, 4. Hvad er resultatet, 5. hvordan vurderer den studerende validiteten. Afvikling af studieaktiviteten : Der afsættes 45 minutter til præsentation, refleksion og evaluering per studerende Studieaktiviteten afholdes som et oplæg i forbindelse med et organiseret sygeplejefagligt møde med deltagelse af personale og studerende Det mundtlige oplæg skal indeholde: En analyse og vurdering af den epidemiologiske undersøgelse i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af det valgte sundhedsproblem. En drøftelse i forhold til klinisk praksis på det kliniske uddannelsessted Den mundtlige formidling skal ske med inddragelse af tilhørerne Evaluering af studieaktiviteten: Efter præsentationen forestår den kliniske vejleder en evaluering. Evalueringen fokuserer på: At den studerende selvstændigt har fulgt de ovennævnte kriterier og har vist at hun kan foretager en risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Evalueringen rettes desuden mod de erfaringer, den studerende kan bære videre ind i fremtidige studier. Dokumentation af studieaktiviteten: Den kliniske vejleder dokumenterer med sin underskrift, at den studerende har gennemført den fastlagte studieaktivitet. Den studerende medbringer dokumentation for at have gennemført den fastlagte studieaktivitet til den kliniske prøve ved modulets afslutning. Oktober 2012 Side 14 af 16

15 Planlagt studieaktivitet: Seminar - afvikles i 1. periode i henhold til bilag 2 i modulbeskrivelsen Forventninger til den studerende Det forventes at du som studerende - Er aktiv og interesseret i specialet - Har interesse i at studere på de tidspunkter hvor der er bedst mulighed for læring. Dette kan indebære weekend og aftener i perioder med mange studerende eller for at følge et forløb med en familie. - Er aktiv og interesseret i egen uddannelse herunder forberedt til vejledningssamtaler og refleksionstimer med øvrige studerende - Er nysgerrig og opsøgende - Er reflekterende mundtlig og skriftlig, herunder aktiv i din e-portfolio - Er imødekommende overfor vejledning og bevæger dig fra en observerende rolle mod selvstændig udøvelse af afgrænsede situationer/opgaver Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder på svangre- barsel er Birgith Kæseler. Uddannelse og erfaring: Uddannet sygeplejerske i 1982 Sundhedsfaglig Diplomuddannelse - Afsluttet 2006 Master i læreprocesser med specialisering i medicinsk pædagogik afsluttet 2010 Barselspleje : Mere end 20 års erfaring Klinisk vejleder siden 2001 Vikar for klinisk vejleder på svangre- barsel er Mona Knudsen Uddannet sygeplejerske i 1997 Sundhedsfaglig Diplomuddannelse - Afsluttet 2012 Barselspleje snart 10 års erfaring Har været vikar for klinisk vejleder siden 2009 Krav vedrørende klinisk pensum Se krav til pensum i modulbeskrivelsen. Pensumliste til perioden på svangre-barselsafsnittet sendes ud med velkomstbrevet. Det vil blive justeret løbende under hensyntagen til regionale foreskrivelser og ny viden. Til studieplansdrøftelsen vil du have mulighed for vejledning til hvordan du kan studere Oktober 2012 Side 15 af 16

16 læringsudbyttet teoretisk. Ligeledes vil dele af pensum inddrages i vejledninger og refleksioner Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Studietiden/mødetider planlægges af den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende. Da der oftest er mange studerende i afsnittet, er det nødvendigt at være fleksibel i forhold til vagter, så læringsmulighederne er optimale. Det kan derfor være nødvendigt også at studere i aften- og weekendvagter. Kliniske studier i disse tidsrum kan også være aktuelle for at få større helhed i patientforløbene. Studietiden er minimum 30 times fremmøde om ugen i direkte patientpleje. Herudover én studiedag om ugen. Du har pligt til at udfylde ugeplaner og vise aktivitet i e-portfolio. Du har pligt til at gennemføre såvel fastlagt som planlagt studieaktivitet og disse aktiviteter skal dokumenteres af klinisk vejleder inden det er muligt at blive indstillet til klinisk prøve i anden periode. Ved tvivl om studieaktiviteterne kan godkendes, vurderer den kliniske vejleder dette i samråd med en underviser fra sygeplejeskolen. Intern klinisk prøve I den sidste uge af modul 6 s 2. periode afvikles intern klinisk prøve i henhold til modulbeskrivelsens bilag 1. I svangre-barselsafsnittet vil en sundhedspædagogisk opgave til den nye familie danne rammen for prøven. Du får om muligt patientvalget oplyst dagen før prøven. Hvis dette ikke er muligt, får du patientvalget på prøvedagen i dagvagtens start. Prøvens 1. del vil typisk strække over ca. én time. Du vil have mindst ½ time til forberedelse af prøvens 2. del. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Svangre- Barselsasnittet, Regionshospitalet Herning Klinisk vejleder Birgith Kæseler Ledelsesansvarlig afdelingssygeplejerske Bente Hansen. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Oktober 2012 Side 16 af 16