Ikoner. hitter. side 8. Læs også : Forkerte beregninger Kultroman trænger til makeover Når unge skærer i sig selv Tema: Galathea

Transkript

1 Nyviden S y d d a n s k U n i v e r s i t e t Juni 2007 nr. 6 Ikoner hitter side 8 Læs også : Forkerte beregninger Kultroman trænger til makeover Når unge skærer i sig selv Tema: Galathea

2 NYVIDEN Juni 2007 nr. 6 REKTORS HJØRNE REKTORS HJØRNE En gylden mulighed Hjerneflugt. Udvandring. Farvel til de lyseste hoveder. Sådan skriver medierne med jævne mellemrum, når de debatterer konsekvenserne af, at danskere med høj uddannelse rejser ud for at prøve lykken i da de danske forskningsmiljøer pr. tradition altid har været meget internationalt orienterede, er der gode kontakter at trække på i udlandet. Så lad os sprede den glædelige nyhed om de mange ekstra forskningskroner også uden for landets grænser. et andet land. Braindrain bliver meget Vi må regne med, at vi ikke relevant drøftet særlig intenst lige for Vi må regne med, at vi ikke kan realisere tiden, hvor et flertal i Folketinget netop kan realisere vores strategier og vores strategier og planer for dansk forskning udelukkende ved at rekruttere hos har vedtaget, at studerende kan få betalt planer for dansk forskning udelukkende deres kandidatuddannelse på et udenlandsk hinanden. Så får vi blot en situation, som universitet. Men heldigvis er der ikke tale om ensrettet trafik, for Danmark tiltrækker også dygtige udlændinge. Og som universitet er vi opmærksomme ved at rekruttere hos hinanden. svarer til den, man inden for den økonomiske teori omtaler som beggar thy neighbor altså at man løser sine egne (rekrutterings-)problemer på en måde, så det i stedet bliver naboens. Lad os i på, at vi har et særligt ansvar for at sikre, at tilstrækkelig mange velkvalificerede hjerner vælger vores land, når de sidder foran globussen og søger nye udfordringer. stedet hente nye ressourcer til Danmark og vende braindrain til braingain. Af Jens Oddershede, jod@sdu.dk Derfor ser jeg også de ekstra basismidler til forskning og ikke mindst fordoblingen af antallet af ph.d.-stillinger som en gylden mulighed for at styrke de danske universiteters internationale profil. Det danske jobmarked er heldigvis sådan lige for tiden, at vi er mange, der bejler til både vores kandidater og forskere. Og 2

3 nr. 6 juni 2007 NYVIDEN Indhold Forkerte beregninger side 4 Kunst, kitsch og kristendom side 8 Tema: Galathea side 12 Kultroman trænger til makeover side 19 Når unge skærer i sig selv side 20 Fra vand til land Galathea 3-ekspeditionen er slut. Men i laboratorierne fortsætter arbejdet. Lasten af opdagelser skal veksles til ny medicin og miljø-anvisninger Side 12 Forkerte beregninger Den danske Ulysses Ny tendens Ikoner hitter Mange flere diabetikere Doktorafhandling om Unge skærer i sig selv Indtager danske kirker og på vej Joyces kultroman side 20 hjem side 4 side 19 side 8 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 12 numre i Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf , bda@sdu.dk, Dan Hansen (journalist), tlf , dan@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , mav@sdu.dk. Forsidefoto: Scanpix. Tryk: one2one A/S. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 7/2007: 12. juni kl. 12. Udkommer: 29. juni ISSN

4 NYVIDEN Juni 2007 nr. 6 Forkerte beregninger Der er mange flere diabetikere på vej, end vi tror. De hidtidige prognoser bygger nemlig på en fejl, advarer forsker Om ti år vil der sandsynligvis være langt flere diabetikere i Danmark, end selv de mest dystre prognoser har taget højde for. Dermed risikerer læger og politikere at stå i en umulig situation, fordi der næppe vil være penge nok til at behandle alle. Det er ph.d., cand.scient. Henrik Støvring fra Syddansk Universitet, der sammen med fire kolleger står bag det opsigtsvækkende forskningsresultat. Og ifølge forskerne vil antallet af diabetikere stige, uanset om danskerne ændrer livsstil eller ej. De nuværende kalkuler bygger på forkerte forudsætninger. Man har ikke taget højde for, at behandlingen gennem årene er blevet bedre, sådan så flere overlever. Det betyder, at der alene blandt gruppen af eksisterende diabetikere er en stigning år for år sammenlignet med tidligere. Dertil kommer så de nye tilfælde, forklarer Henrik Støvring. Han arbejder som statistiker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, og sammen med sine fire kolleger har han gennemgået en lang række tal og prognoser fra 1990 erne og frem til nu. Og konklusionen er altså, at bølgen af diabetikere hele tiden vokser af sig selv, fordi færre end tidligere dør af sygdommen. Det er naturligvis meget glædeligt. Problemet er blot, at man ikke har taget højde for denne udvikling, når man har skullet fremskrive prognoserne. I stedet har man kun forsøgt at vurdere, hvor mange nye tilfælde der vil komme til, siger Henrik Støvring. Ifølge ham er en af forklaringerne, at Danmark ikke har et centralt register for diabetespatienter, sådan som vi for eksempel har et cancerregister. I praksis betyder det, at der ikke findes ét samlet tal for, hvor mange der har fået konstateret diabetes. I stedet har vi indsamlet alle de recepter på diabetes-medicin, der er udskrevet på Fyn. Da Fyn cirka repræsenterer 10 procent af Danskernes vægt stiger, og det er en af årsagerne til, at eksperterne forventer flere diabetikere i fremtiden. Men tilvæksten vil være meget voldsommere end hidtil antaget, fordi mange flere lever længere med sygdommen, og det har prognoserne ikke taget højde for. Foto: Scanpix den samlede befolkning, kan vi altså gange vores tal med ti for at få et overblik over det samlede antal diabetikere, som er i medicinsk behandling, forklarer SDU-forskeren. Deres undersøgelser viser, at der i 1994 på landsplan var , som fik receptpligtig medicin, og at det tal var steget til i >

5 always known what you wanted to do? You could be one of our future leaders MaeRsk InteRnatIonal technology & science PRoGRaMMe Are you about to graduate as an engineer or geoscientist? Or have you already graduated? If so, there may be an exciting future for you with A.P. Moller - Maersk. We offer a 2-year programme for graduates seeking an international career in a dynamic and challenging environment. Triple challenge During the programme you will work in one of our business units. We will challenge you in up to three different technical positions, giving you hands-on experience with the support of experienced colleagues. Focus and ambition You have the courage to challenge us. You are committed to excellence, ambitious, result-oriented and competitive. You are focused, innovative, self-motivated and you like to take responsibility. Find out more about the programme and how to apply. Today!

6 NYVIDEN Juni 2007 nr. 6 < Men samtidig lavede vi et tanke-eksperiment, hvor vi fastfrøs er , der har fået konstateret diabetes 2 mens lige situationen fra Vi forestillede os, at tilgangen af nye diabetikere ville være uændret, og at det samme antal personer som Det er først og fremmest type 2, som ifølge eksperterne kan være så mange sandsynligvis har sygdommen uden at vide det. hidtil ville dø af sygdommen. Derefter spurgte vi os selv, hvordan i stigning. Oprindeligt ramte den ellers hovedsageligt ældre mennesker, men lægernes teori er, at vi på grund af vores livsstil med kurven ville se ud den næste halve snes år. Det nærliggende svar var, at den ville være uændret, men det er ikke rigtigt, fortæller fed kost og manglende motion bliver mere udsatte for sygdommen. Henrik Støvring. Dertil kommer , som er i behandling for type 1 den rammer også børn og unge og er insulin-krævende. Som et badekar En nøjere analyse viste nemlig, at antallet af I alt skønnes der altså være små diabetikere fortsat ville stige og at kurven diabetikere i Danmark. Følgesygdom- efterhånden ville accelerere. Som Henrik Støvring udtrykker det, svarer det til, at vandet i et badekar stiger, fordi man hele tiden lukker mere vand i karret, end der løber ud gennem afløbet. Forskerne foretog regnestykket for at vise, at selv hvis vi går imod eksperternes forventninger og forudsætter, at antallet af De nuværende kalkuler bygger på forkerte forudsætninger. Man har ikke taget højde for, at behandlingen gennem årene er blevet bedre, sådan så flere overlever. nye diabetikere ikke stiger, vil der alligevel i Henrik Støvring, forskningsstatistiker alt blive flere med sukkersyge. Kurven vokser, fordi vi hvert år arver et stadigt større antal diabetikere, så den udvikling kan vi ikke standse. Det er vigtigt at forholde sig til, fordi mange læger i samme periode har talt om, at det var begyndelsen på en diabetes-epidemi. Men i virkeligheden har en del af stigningen altså en anden forklaring, påpeger statistikeren, der har regnet sig frem til, at selv uden en epidemi vil der om 20 år være dobbelt så mange danskere, der har diabetes. Men det efterlader naturligvis et andet spørgsmål. Nemlig hvor stejlt kurven vil stige, hvis først der kommer den tilgang af nye diabetikere, som mange i Vesten forventer, og som USA allerede har oplevet, tilføjer han. I Danmark er der som tidligere nævnt ikke nøjagtige opgørelser over diabetes-patienter, men myndighederne anslår, at der i dag mene ved sukkersyge kan være alvorlige eksempelvis nyresygdomme, blindhed, hjerte-kar-sygdomme samt fodsår, der kan føre til amputationer. Hvis vi fokuserer på samfundsøkonomien, er der derfor flere lag at tage hensyn til. Dels medfører diabetes i en række tilfælde et øget antal sygedage og på længere sigt måske nedsat erhvervsevne. Det koster på produktionssiden. Samtidig er der udgifterne til behandling. Så det er utrolig vigtigt, at vi forholder os til det faktum, at vi får mange flere diabetikere end hidtil antaget, fastslår Henrik Støvring. Dele af forskernes resultater er tidligere blevet publiceret i det internationale tidsskrift The Lancet, og efterfølgende er forskere fra henholdsvis Skotland og Canada også begyndt at studere deres diabetes-tal ud fra samme tilgang. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk 6

7 Få Royal Flush med C3 a-kasse! Personlig karrierecoach Få individuel sparring på enhver karriereudfordring af vores store team af karrierecoaches. Din karrierecoach er en aktiv medspiller, som du gratis kan benytte, uanset hvor du er i din karriere. Til jobsøgning, afklaring, stresshåndtering, konflikthåndtering, sikkerhaand.dk

8

9 nr. 6 juni 2007 NYVIDEN Kunst, kitsch og kristendom Ortodokse ikoner indtager de danske hjem og kirker. Et opgør med grundtanken i protestantismen og et udtryk for vores shopping-mentalitet, mener forsker Kvindemagasinerne anbefaler os at købe dem. Illum bruger dem blomstrede vattæpper. Derfor er dame- og boligmagasinerne vilde i sin juleudstilling Og nu er de danske folkekirker også begyndt med dem, og det er jo noget, der kan ses rundt om i de danske at tage dem i brug. Religiøse ikoner. I de senere år har de næsten hjem, siger religionssociolog Annika Hvithamar, der er adjunkt ved ubemærket sneget sig ind som en del af dansk kultur, religion og Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk hjemmekunst. Universitet og ekspert i den ortodokse kirke. Egentlig hører de hellige, mirakuløse billeder til i den ortodokse kirke, og de er en fast del af ortodokst trosliv i Rusland og Østeuropa. Men herhjemme sælger de som varmt brød i indretningsbutikker og på auktioner. På aftenskolerne presser ikonmalerkurser klassikeren porcelænsmaling på popularitetslisten. Og det er ved at være længe siden, det vakte opsigt at pryde stuevæggen med en russisk ikon. Kirkernes accept og brug af ikonerne er på sin vis et opgør med selve grundtanken i protestantismen. Annika Hvithamar, religionssociolog Opgør med grundtanke Hun har fulgt de besjælede ikoners udbredelse i Danmark og har registreret, hvordan de nu også gør deres indtog i den danske folkekirke. I den protestantiske kristendom er det forkyndelsen af ordet, der er central. Biblen skal forstås. Det er også derfor, at prædikenen er en så vigtig del af protestantiske gudstjenester. Reformationen var i høj grad Ikonerne symboliserer åndelighed og noget unikt. Vi bruger dem et opgør mod alle ydre former for tro såsom ritualer, helgenfigurer og billeder. Så kirkernes accept og brug af ikonerne er på sin i hjemmet til dels at signalere, at vi er individuelle og åndelige. Men samtidig bruger vi dem som et forsøg på at orientere os vis et opgør med selve grundtanken i protestantismen. Derfor er bagud i tiden mod noget ægte og autentisk. Nogle har dem hængende som kitsch-kunst. Mange flere fordi de synes, de er smukke Ikonerne bruges blandt andet i Flintholm Kirke, der ligger i hen- det også mærkeligt, at det nu sker, siger hun. og trendy. De går også godt sammen med prismelysekroner og des eget sogn og i Natkirken, Københavns Domkirke. Ganske vist 9

10 NYVIDEN Juni 2007 nr. 6 ikke som en del af højmessen. Men de bruges som en slags fokuspunkt, som kirkernes besøgende kan fordybe sig eller bede ved for eksempel under nattegudstjenester og ved ikonmeditation. Man må betragte det som en slags religiøs ste og sammensætter derfor tanker og værdier på tværs af religioner og kulturer. I dag får det samme menneske lagt sit horoskop, bliver gift i kirken, benytter akupunktur og har en indiansk drømmefanger innovation. I protestantismen er der en iboende trang til fornyelse. Det ser vi blandt I dag får det samme menneske lagt sit horoskop, bliver gift over barnesengen, et russisk ikon på væggen og en Buddhafigur i andet ved, at guitaren er kommet ind i vindueskarmen. Oven i købet som det i kirken, benytter akupunktur og kirkerne som supplement til orglet. Det er naturligste i verden. Vi shopper rundt og det, folk vil have, og det samme er nok forklaringen har en indiansk drømmefanger låner det bedste fra forskellige religioner på, at kirken nu lukker ikonerne og kulturer og skaber en slags globalise- over barnesengen, et russisk ikon indenfor, siger Annika Hvithamar ret åndelighed. Det er den virkelighed, Horoskoper og Buddhafigurer At den danske kirke forandrer sig i disse år, er altså ifølge den 35-årige forsker et forsøg på at tilpasse sig en befolkning, der også forandrer sig. Det er for eksempel blevet mere in at være religiøs og åndelig på væggen og en Buddhafigur i vindueskarmen. Oven i købet som det naturligste i verden. Annika Hvithamar, religionssociolog kirkerne må forholde sig til og prøver at passe ind i, siger Annika Hvithamar. Derfor tror hun, vi vil se endnu flere ikoner i fremtiden. Både i hjemmene og i folkekirken. Ikoner og andre religiøse fokuspunkter vil blive mindre og mindre kontroversielle. og mange er begyndt at vende tilbage til alt det gamle og traditionelle, der blev gjort op med i 1970 erne og 80 erne, da det blev moderne at vende religionen ryggen, brænde bh en og gifte sig på rådhuset. Men i vores higen og søgen efter det åndelige spiller det ind, at verden har forandret sig. Vi er blevet globaliserede og mere oplylige Så jeg er overbevist om, at tendensen til at mikse forskel- religiøse traditioner vil brede sig yderligere. Det er meget spændende og i og for sig helt uproblematisk. Det bliver først et problem, når man prøver at få det til at passe ind i ét officielt religiøst system, siger hun. Af Dan Hansen, dan@sdu.dk fakta Ortodokse ikoner Ikonerne hører hjemme i den ortodokse kirke. Man ved ikke præcis, hvornår de opstår, men de ældste eksisterende eksemplarer stammer fra det 6. århundrede. De første ikoner fremstillede martyrer, som døde under kristenforfølgelserne. Ikoner forestiller Treenigheden, Jesus, kirkens helgener og kirkens helligdage. Gudsmoder-ikoner jomfru Maria, der holder Jesubarnet er i sine mange afskygninger de mest hyppige og populære. Der er et begrænset antal motiver, men der kommer af og til nye til. Ikoner er officielt ikoner, når motivet er accepteret af kirken og har ligget 40 dage på et alter. Ikonerne opfattes som hellige og som aktive aktører. De kan helbrede, skabe mirakler og græde myrra. Ifølge ortodoks teologi må ikoner ikke tilbedes de må kun æres. De bruges i kirkerne, men alle ortodokse russere har også ikoner i hjemmet. Chaufførerne i taxaer og busser har dem også hængende i bakspejlet. Ofte den hellige Nikolaj, som er den rejsendes beskytter. I ortodokse kirker er alteret skjult af en ikonostase. Det er en lang række af ikoner, der i et særligt system fortæller kirkehistorien og de vigtigste kristne dogmer i billeder. 10

11 sagt & skrevet Konfirmation Den har udviklet sig fra en religiøs fest til en gavegivningsfest. Før handlede det om Guds kærlighed, i dag handler det om fars og mors kærlighed, og det gør de ved at give en masse penge og dyre gaver, siger han. Johs. Nørregaard Frandsen, leder af Institut for Kultur, Litteratur og Medier, til Ritzau Fede hånes Vi blander den æstetiske og den medicinske diskurs sammen, fordi det ikke er legitimt at være fordømmende over for nogen, man bare opfatter som grim. Derimod kan man bedre være det over for nogen, der er overvægtig - det er jo deres egen skyld, og i øvrigt er de dyre for samfundet, lyder logikken. Så over for dem er det altid tilladt at sige, at de bør slanke sig. Søren Askegaard, professor på Institut for Marketing og Management, til Politiken Det er paradoksalt, at konfirmationen, der oprindelig var en religiøs begivenhed, i dag bliver fejret med en stor fest, som sjældent har meget med kristendom at gøre. Konfirmationen er ligesom julen blevet en gavegivningsfest, mener Johs. Nørregaard Frandsen, der er leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier. Foto: Polfoto. Mere indflydelse, tak Vi kender det fra mange undersøgelser: Medarbejdere vil gerne påtage sig et ansvar et ansvar for eget arbejde og et ansvar for at deltage i udvikling. Så bliver de mere tilfredse. Og det er netop en ledelsesopgave. Det kræver et format hos en leder at kunne delegere og kunne give magt fra sig. Og det styrker faktisk ens legitimitet og ens magtposition som leder, at man tør give magten fra sig og give indflydelsen videre til sine medarbejdere. Kurt Klaudi Klausen, professor på Institut for Statskundskab, til Fagbladet 3F Ikke så skidt Moderne børn. De bruger mediet til mange formål - sammen med venner i social sammenhæng, til at slappe af, koble af til. Tv er desuden ikke blot noget, vi passivt modtager - at se tv handler faktisk også om at forholde sig aktivt til et indhold. Lotte Nyboe, adjunkt på Center for Medievidenskab, til Centrum Morgen Modgang modner Vi prøver at lukke al modgang ude. Sker der en ulykke, tilkalder vi krisepsykologer, for vi vil gerne dulme og kontrollere smerten. Men i sportens verden er smerte og modgang accepteret og bliver betragtet som noget godt. En god idrætsudøver ved, at man kun bliver bedre gennem ubehageligheder, og at man skal acceptere en del af smerten for at komme til et resultat eller en præstation, som man selv er glad for. Det kan verden uden for idrætten lære af. Kirsten Kaya Roessler, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Kristeligt Dagblad Muslimer i Folketinget Det er symbolpolitik med et klart signal. Den skal vise Dansk Folkeparti, at dette tør Venstre altså godt. Mogens N. Pedesen, professor på Institut for Statskundskab, til Fyens Stiftstidende om, at Venstre nu også opstiller en muslimsk kvinde til Folketinget Smagsdommere Opgøret med råd, nævn og udvalg var ikke et opgør med råd, nævn og udvalg som institutioner, selv om det var sådan statsministeren formulerede det. Det var et opgør med de råd og nævn, som Socialdemokraterne havde nedsat, og som var med til at fremme den socialdemokratiske politik. Erik Albæk, professor på Institut for Statskundskab, til Ugebrevet A4 Straf ulydige patienter Hvis jeg for eksempel har fået en tid af min tandlæge, men ikke kommer, så har han i dag mulighed for at bon e mig, fordi han får et indtægtstab. Det erstatningsprincip burde man også overføre til sygehusene. Det går jo ud over deres planlægning, hvis der pludselig er et slip i produktionen. Kjeld Møller Pedersen, professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, til Weekendavisen Ikke bestået Det er de færreste netsider, der formår at holde en god og sober tone. Ofte er indlæggene præget af meget lidt selvcensur, der er skrevet mere ud fra følelser end faglighed. Thomas Ploug, leder af IT-Vest på SDU, til Politiken om danske netsider, hvor almindelige mennesker kan dele karakterer ud til alt fra læger til børnehaver Det har vi hørt TV2 Radio burde se på sine lyttertal og sætte ambitionsniveauet højere og finde på noget nyt. Det kunne være, at folk ikke gad slå over på kanalen, fordi de har det i forvejen. Troels Mylenberg, leder af Center for Journalistik, til Ekstra Bladet 11

12 GALATHEA Vigtigt nyt om klodens tilstand Feltarbejdet verden rundt kan give et præcist billede af det globale klima. Stor oplevelse for forskerne på Galathea 3 på en tur, som ikke var uden dramatik En hvidtippet revhaj var det første, Peter Roepstorff så, da han snorklede ved et rev fra en gummibåd et sted midt ude i Stillehavet. Den er ikke farlig, så professoren i proteinkemi svømmede roligt videre, og lidt efter så han fem. Så kom en stor skildpadde svømmende. Han fulgte dens elegante bevægelser et stykke for lidt efter at stikke hovedet op gennem overfladen og råbe til nogle kolleger, at nu kom der en fangst til dem. Og ganske rigtigt. Den halvanden meter lange havslange, han netop havde set, var så dum at svømme direkte ind i deres net. Det næste jeg fik øje på, var en fire meter lang tyrehaj på bunden fem-seks meter nede. Det er sådan en, der bed en forsker i armen ved Galapagos. Jeg tjekkede, om min kniv sad på benet og forsøgte hurtigt at repetere, hvad man gør for at forsvare sig mod fakta Naturvidenskabens flagskib Galathea 3 foregik i Vædderen, et ombygget inspektionsskib fra Søværnet, og var den største danske forskningsekspedition i mere end 50 år. I 257 døgn fra august 2006 til april 2007 har skibet sejlet fra Grønland og Antarktis til Den Bengalske Bugt og Caribien med forskere, studerende, skoleelever og mediefolk. Ekspeditionen blev finansieret af tilskud fra det offentlige, fonde og private virksomheder. Galathea 2 var på dybvandsekspedition fra Det var en fregat, som blev drevet af dampturbiner. Galathea 1 foregik for sejl i en korvet. Den sejlede fra 1845 til 1847 og skulle blandt andet overdrage kolonien Trankebar i Indien til Det Britisk-Ostindiske Kompagni. Læs mere på og om SDU-forskning på sdu.dk/forskning/forskningsformidling/galathea.aspx en haj, mens jeg forsigtigt bakkede hen mod båden. Det gik godt, og til sin store overraskelse fik Peter Roepstorff også brugbare prøver af koraller med op fra sin første snorkletur. Hans hold var på jagt efter fluorescerende proteiner (se side 14) og hjemmefra vidste de ikke, om de overhovedet ville finde nogle. Så jublen var stor, da han efter en analyse i laboratoriecontaineren om bord på Vædderen kunne konstatere, at den var god nok. Nyt om drivhuseffekten Syddansk Universitets projekter udgør fire af de over 50, som 400 forskere og studerende udførte i land og ombord på ekspeditionsskibet Vædderen, som sejlede sømil fra august 2006 til april 2007 fra Grønland og Antarktis til Den Bengalske Bugt og Caribien. SDU-forskerne sejlede med på udvalgte strækninger, mens nogle undersøgelser blev gennemført på hele turen. For eksempel det store kulstofprojekt udført af forskere fra en række danske institutioner, som tog vand- og planktonprøver på hele turen. Når prøverne er analyseret, kan det give et billede af klodens tilstand. Det er ekstremt vigtige undersøgelser, som blandt andet kan fortælle om den globale opvarmning, siger Peter Roepstorff. Ved at måle omsætningen af kuldioxid i havet kan de påvise, om vi er på grænsen til, at der frigives så meget, at det vil forstærke drivhuseffekten. Vi får meget sikrere resultater om klodens tilstand, når de samme forskere med de samme metoder tager prøver hele verden rundt, siger han. Ingen købmand i Stillehavet De syddanske forskere fortæller entusiastisk om det store engagement og den gode samarbejdsånd om bord. Både mellem kolleger og i forhold til besætningen fra Søværnet. De var 100 om bord ad gangen, hvoraf besætningen udgjorde halvdelen. 12

13 nr. 6 juni 2007 NYVIDEN Dekoration på murværk på Azorerne af den danske kunstner Morten Schelde, der var med på Galathea 3-ekspeditionen. Foto: Rane Baadsgaard Lange, Dansk Ekspeditionsfond. tilfælde af høj sø. Jeg var på forhånd spændt på, hvordan den militære disciplin ville gå i spænd med forskernes mere anarkistiske tilgang, men det gik fint. Jeg oplevede en god tone om bord og en hundrede procent korrekt opførsel fra mandskabets side, siger Peter Roepstorff. Entusiasme og samarbejde Når man ligger i Stillehavet, kan man ikke lige stikke til købmanden og hente det, man mangler. Men jeg oplevede en opfindsomhed og hjælpsomhed uden lige, siger Peter Roepstorff. Forskerne deltes om pladsen i containere, hvor de indrettede laboratorier. Og proteinforskerne fik god hjælp af skibets tømrer, som konstruerede en praktisk kasse til deres bord, så Det var en stor oplevelse at fornemme den arbejdsiver og entusiasme, ikke kun fra vores eget hold, men også fra de andre projektgrupper både på land og ombord, siger Henning S. Jensen. Han kan heller ikke genkende den kritik, nogle medier har rejst af besætningen efter hjemkomsten. Besætningen havde arbejdet tre måneder om bord, da jeg stødte til, men den havde flasker og prøver ikke ville rutsje rundt i Det er ekstremt vigtige under- stadig entusiasmen i behold, og det havde søgelser, som blandt andet kan fortælle om den globale opvarmning. Peter Roepstorff, professor jeg ikke forventet efter så lang tid til søs. Henning S. Jensen var også positivt overrasket over, at holdets egen planlægning virkede. Det skal det selvfølgelig, ellers kan man ikke lave undersøgelser ude i verden. Alligevel var det dejligt at opleve, at det hele klappede, og at vi havde det rigtige udstyr, da vi stod ude på den yderste kant af St. John, hvor man ikke lige kan opdrive en isenkræmmer, hvis man mangler noget. Proteinholdet havde også et godt samarbejde med Biologisk Af Lis Agerbæk Jørgensen, laj@dbmail.dk Instituts Henning S. Jensen fra havgræsprojektet og hans hold. De boede på samme feltstation på St. John, og proteinholdet fik lov at trække på kollegernes store forarbejde. De andre forskere fremhæver også det gode samarbejde. 13

14 GALATHEA God høst fra verdenshavene Ny medicin og retningslinjer for et bedre miljø kan blive resultatet af forskernes opdagelser på turen med Galathea 3 Ekspeditionsskibet Vædderen var fyldt med en værdifuld last, da det stævnede ind i Odense Havn for få uger siden. Godt pakket ned i frysere lå blandt andet prøver af havgræsser, havbund og vand og 126 prøver af koral, tang og undersøiske orme. Materialet giver arbejde adskillige år frem og rummer masser af ny viden. Om det bliver epokegørende eller ej, vil tiden vise. Men de fire forskerhold fra Syddansk Universitet har store forventninger. Ellers er det som at have en værktøjskasse med nogle hammere, men uden knibtang og skruetrækker. Når vi kender flere, kan vi bruge de fluorescerende proteiner til at følge vores egne proteiners vandring gennem cellerne og i organismen, siger Peter Roepstorff. Hvis man mærker de proteiner, man er interesseret i, med for eksempel rødt og grønt fluorescerende protein, kan man Flourescerende proteiner Proteiners vej gennem organismen Professor Peter Roepstorff fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og hans hold var på jagt efter nye fluorescerende proteiner fra organismer i havet. De viste sig at findes på koraller og alger og udsender lys i mange farver, når man for eksempel retter en lommelygte med ultraviolet lys mod dem. Proteiner har en række forskellige funktioner i organismen, vi ved bare ikke altid præcis hvad de gør hvor. I de senere år er forskerne begyndt at interessere sig for, hvordan man kan se, hvad proteinerne laver. Resultaterne kan få stor betydning for medicinsk og bioteknologisk forskning. Før turen med Galathea 3 kendte man et fluorescerende grønt protein fra en vandmand, men forskerne ville gerne finde flere. 14

15 nr. 6 juni 2007 NYVIDEN dynamisk følge, hvordan de bevæger sig rundt i en organisme og konstatere, hvad de gør, når de mødes, og hvor de så bevæger sig hen. Lys i alle farver Holdet var med både ved Østaustralien, Salomonøerne og ved De Vestindiske Øer og vidste på forhånd ikke, om de ville finde brugbart materiale. De dykkede både dag og nat, og de fluorescerende proteiner kan kun ses om natten, når man lyser på dem med ultraviolet lys, eller i et mørkt laboratorium. En fluorescerende koral. Foto: Krzysztof Wrzesinski. Under vandet oplevede vi et lysorgie i alle mulige farver. Vi havde håbet at få 5-10 prøver med hjem, men fandt 126 fra svampe, alger og små orme, siger en begejstret Peter Roepstorff. Millimeter store prøver fra koralrev eller bløddyr blev frosset ned og er nu bragt hjem og klar til analyse. For hver prøve venter måske et halvt års arbejde, men nogle af dem kan foretages samtidig. Peter Roepstorff forventer store resultater. Men hvorfor de små organismer i koraller, svampe og tang producerer det fluorescerende lys, ved man ikke. Det spørgsmål står tilbage, og det er den dybe naturvidenskabelige nysgerrighed, som er drivkraften: Hvad er formålet med det lys? Naturen gør ikke noget, uden at det har et formål, og organismerne bruger en masse energi for at lave det lys. Jeg har spurgt de små krapyler, men de svarer mig ikke, så indtil videre må vi gætte, ler Peter Roepstorff. Protein-gruppen under et dyk i Caribien. Foto: Krzysztof Wrzesinski. 15

16 GALATHEA Tropiske havgræsser Sladrer om havets kvalitet Det er ikke så lækkert at stikke fødderne i ålegræs, når man svømmer en tur, men græs på havbunden spiller en vigtig rolle, blandt andet som gemmested for fiskeyngel og som føde for fisk og større dyr. Havgræs er meget følsomt over for forurening og mængden af næringssalte i vandet. Græsset lever af lys og næringssalte, men hvis det får en overdosis, går det til. Meget af græsset forsvinder i disse år, fordi det intensive landbrug belaster havene med næringssalte. I troperne findes der modsat herhjemme store områder med meget lidt af næringssaltet fosfor i vandet. Havbunden består af koralsand, som binder fosfor meget stærkt. Undersøgelser i de områder kan kaste lys over, hvordan havgræs optager fosfor fra bunden. Den forklaring er biolog Henning S. Jensen på udkig efter, og derfor var han og et hold biologer med på Vædderen i ti dage ved De Vestindiske Øer. Han er lektor på Biologisk Institut. Havgræsset har stor betydning for hele havets økosystem. Skildpadder og søkøer lever af det hurtigtvoksende græs, som hvis det ikke ædes, vil kvæle de langsomtvoksende koraller. Men hvordan havgræs optager fosfor fra bunden, ved man endnu ikke. Vi går ud fra, at rødderne i havgræsserne danner ilt, som kan frigøre fosfor fra sandet, og det kan vi nu undersøge nærmere, siger Henning S. Jensen. Forhindrer ørken på havbunden Herhjemme er problemstillingen, at udledningen af næringsstoffer til havet er alt for stor. Det var spændende at arbejde et sted, hvor fosfor var en mangelvare. Biologerne tog også prøver fra havbunden ud for store hoteller og et sted, hvor spildevand blev urenset ud i havet, og her havde havgræsset lidt stor skade, siger Henning S. Jensen. Det får trådalger til at vokse hen over havgræsset, lyset til bladene svækkes, og græsset forsvinder. Det efterlader en bar ørkenbund, hvor iltdannelsen er markant forskellig fra bund med havgræsser, siger biologen. Projektet foregår i et samarbejde med forskere fra Florida, København og Århus, og forskerne har prøver med sig hjem. Det tog et år at planlægge turen, 14 dage at indsamle græsprøverne og nu følger et år med at bearbejde alle prøverne og beregne resultaterne. Mikro-iltelektroder blev brugt til at måle transport af ilt med til græssernes rødder. Her bliver målingen udført af biologistuderende ved SDU, Malene Pedersen. Foto: Ole Pedersen. 16

17 nr. 6 juni 2007 NYVIDEN Forsker-teamet i fuld gang med at bearbejde vand- og bundprøver i Vædderens helikopterhangar, der blev brugt som laboratorium. Foto: Andreas Schramm. Iltsvind i verdenshavene Havets rensningsanlæg Havet har sit eget rensningsanlæg. Det er nogle bakterier, som fjerner kvælstof, der ellers kan give algevækst og iltsvind, og derfor har de stor indflydelse på miljøet i havet. Tusindvis af nye vand- og bundprøver kan nu være med til at kaste lys over, hvordan de fungerer. Biolog og lektor Bo Thamdrup, Biologisk Institut, var sammen med nogle kolleger om bord på Galathea 3 i fireogtyve dage i februarmarts, og de har været med til at hente de mange prøver op fra vandet ud for Chiles og Perus kyster. Prøverne er hentet i nogle iltfattige områder, som findes naturligt i havet ud for Sydamerikas kyster. De strækker sig helt inde fra land og omkring 100 km ud fra kysten. I verdenshavene udgør de iltfrie zoner kun to procent af arealet. Men de er vigtige for balancen i hele jordens stofkredsløb, fordi der i de zoner kun kan leve mikroorganismer, og her findes mange specielle bakterier, som blandt andet kan omsætte kvælstof. Bakteriernes aktivitet er afgørende for de globale stofkredsløb, og de nye prøver skal give større viden om de mikrobielle samfund. Nyudviklet udstyr med kraftige sensorer gjorde, at vi kunne måle lavere iltkoncentrationer end tidligere. Det er også vigtigt, at vi nu har taget prøver mange steder op langs kysten, hvor vi tidligere kun havde en måling ud for Chile. De mange prøver kan give et mere detaljeret billede, så man kan forstå, hvordan processen ændrer sig f.eks. i forhold til strøm- og iltforhold. Det giver en langt bedre kortlægning af iltsvindsområderne, end vi har haft før, siger Bo Thamdrup. Efterlignes i rensningsanlæg Mange af prøverne blev taget på få hundrede meters dybde og med 2,5 kilometer som det dybeste. Biologerne havde håbet at hente prøver op fra en grav på over 5 kilometer udfor Peru, fordi man stort set intet ved om de mikrobielle samfund på så store dybder. Men spillet brød sammen, netop som de var ved at tage prøverne. Vi prøver at forstå kvælstofkredsløbet i de her zoner. Bakterierne virker som en slags rensningsanlæg og har indflydelse på miljøet i havet. De fjerner næringssalte og påvirker på den måde CO2-fikseringen fra atmosfæren, så de har stor betydning for den globale opvarmning. Man arbejder på at efterligne processen i rensningsanlæg på land, men det er ikke helt enkelt. Et af problemerne er, at nogle af de her bakterier er meget svære at danse med, de lader sig ikke isolere og vokser af en eller anden grund meget langsomt. De iltfrie zoner starter i meters dybde, og nogle steder så højt som på 20 meter vand. Ovenpå vrimler det med fisk i store stimer. Vi så massevis af store fisk, delfiner, og blæksprutter som åd fiskene. Det var intenst at være med om bord. Man ligger på havet og ser næsten ikke kysten. Og vi arbejdede næsten 20 timer i døgnet, så det var som en flydende fabrik, siger Bo Thamdrup. På turen var han leder for et internationalt hold på 34 forskere og som noget nyt indgik han en samarbejdsaftale med forskere fra Peru. Så måske kan de engang i fællesskab gøre endnu et forsøg på at tage prøver fra mere end fem kilometers dybde. 17

18 GALATHEA Ruinerne af sukkermøller, sukkerfabrikker og slavehytter står overalt på øen, som synlige rester fra øens fortid som slavekoloni. Foto: Niels Chr. Nielsen. St. Croix i fortid og nutid Bortløbne slaver Man skulle tro, at det var umuligt at gemme sig på en ø, der er 35 km lang og 9 km bred. Men det lykkedes alligevel for en del af slaverne på St. Croix, som flygtede fra det hårde slid i sukkerplantagerne for år siden. I marts ledte arkæolog Bo Ejstrud blandt andet efter spor af de bortløbne slaver på øen. Han og de fire kolleger fra SDU s Center for Maritime og Regionale Studier i Esbjerg var med på Galathea 3 og gik i land på St. Croix, hvor de arbejdede med det tværfaglige projekt St. Croix i fortid og nutid, der har bæredygtig udvikling som tema. Slaverne blev udnyttet på det kraftigste, da Det Vestindisk-Guineiske kompagni fra 1734 etablerede sukkerplantager på øen, og kilder viser, at nogle af dem flygtede ud i bjergene. De bortløbne slaver er kulturelt interessante, fordi de både var med og ikke med i samfundet. De må have opsøgt markeder og plantager for at skaffe mad, men samtidig måtte de holde sig skjult. Vi har opstillet en model for, hvor det er mest sandsynligt, at de har opholdt sig. De slog sig ned i meget svært tilgængelige områder, og når man går der med tæt skov, krat og stejle bjergskråninger med op til 48 graders hældning, er det let at forstå, at de kunne gemme sig, siger Bo Ejstrud. Det var spændende og udbytterigt at se landskabet med egne øjne efter mange måneders studier af kort. Ved at sammenligne gamle kort med nye og scanne dem ind i et Geografisk Informationssystem kan Esbjerg-forskerne bidrage med en dybere historisk viden. Den er afgørende for udviklingen af en bæredygtig forvaltning af øen. Mørtel af koralrev Historikere fra centret undersøgte det marine miljøs udvikling. Koralrevene ved De Vestindiske Øer er blandt de største i Det Caribiske Hav, og de har forandret sig voldsomt. Når man taler om at beskytte revene, er det vigtigt at vide, hvordan de har set ud. Biologerne kender kun til udviklingen de seneste 30 år, men vi prøver at rykke basislinjen til langt tidligere, så vi kan se, hvad den menneskelige indflydelse har betydet. Arkiverne viser, hvor mange fisk og skildpadder der er fanget gennem årene. Arter og forekomster kan sige noget om revenes tilstand. Man har også hugget blokke af revene til byggematerialer og brugt korallerne som mørtel, siger Bo Ejstrud. Her er de danske historikere en stor hjælp for det lokale universitet, da de kan læse arkivernes gamle danske skrifter med gotiske bogstaver. Bæredygtig turisme En antropolog fra centret koncentrerede sig om bæredygtig turisme. Turisterne elsker palmerne, de hvide strande og koralrevene, og turismen er hovedindtægtskilden på St. Croix. Det skaber en grundlæggende konflikt, når ressortturisme etableres på de mest naturskønne steder. Omvendt har de brug for indtægter på en ø, hvor en tredjedel af befolkningen på lever under fattigdomsgrænsen. Projektet handler om, hvordan man kan bidrage til en mere dynamisk forståelse af, hvordan både naturen og kulturen forandrer sig over tid. Vi knyttede gode kontakter hos lokale myndigheder, private organisationer og på University of Virgin Islands og fik stort udbytte af hinanden. Vi kom med noget specialviden og nogle forskningsmetoder, som de ikke har prøvet før, og vi sender vores kort og andre data til dem, så de også kan arbejde videre ud fra de nye resultater, siger Bo Ejstrud. Af Lis Agerbæk Jørgensen, laj@dbmail.dk 18

19 Kultroman trænger til makeover Doktorafhandling om de danske oversættelser af James Joyces Ulysses James Joyce. Foto: Scanpix Ulysses en 800 siders roman af den irske James Joyce er en af verdenslitteraturens mest omtalte bøger. Den modernistiske roman fra 1922 har endog sin helt egen kultdag: Bloomsday, som Joyce-fans fejrer på årsdagen for den dag, romanen foregår. Romanen følger hovedpersonen Leopold Bloom gennem den 16. juni 1904 i Dublin, og den er skrevet i en eksperimenterende stil, hvor hændelser beskrives ved hjælp af indre monologer, ufuldendte tanker, sanseindtryk, erindringer, drømme og erotiske fantasier. Ulysses er derfor vanskeligt tilgængelig, uanset om man læser værket på originalsproget eller i dansk oversættelse. Ida Klitgård har gjort begge dele flere gange. Hun har for nylig forsvaret sin doktorafhandling på Syddansk Universitet i Odense. Med en baggrund som cand.mag. i engelsk og oversættelsesvidenskab samt en ph.d. i engelsk litteratur har hun undersøgt, hvordan Ulysses klarer sig på dansk, og hendes konklusion er, at en ny dansk oversættelse vil være på sin plads. Ulysses er en klassiker, som ikke kun befinder sig i bogreolen. Den bliver læst og genlæst, men de danske oversættelser bærer præg af manglende viden om Irlands komplekse irske og angloirske kulturer, siger Ida Klitgård. fakta Joyce på Syddansk Ida Klitgårds doktordisputats hedder Fictions of Hybridity: Translating Style in James Joyce s Ulysses og er udkommet på Syddansk Universitetsforlag. Forsvaret fandt sted 20. april. Den 13. april forsvarede Benjamin Boysen ph.d.- afhandlingen James Joyce og kærlighedens komedie Et studie i Finnegans Wake. I efterårssemestret udbyder professor Lars Ole Sauerberg læsninger af Ulysses. Det er tredje gang, kurset holdes. Ulysses er oversat til dansk af den meget produktive og legendariske oversætter Mogens Boisen. Han oversatte Joyces hovedværk hele tre gange i 1949, 1970 og 1980, hvilket i sig selv er usædvanligt for en oversætter, men han foretog også et væld af revisioner i de genoptryk, som udkom i de mellemliggende år. Min undersøgelse er den første af sin slags både i Danmark og internationalt set. Tre oversættelser af én og samme roman plus alle ændringerne er en guldgrube af viden og udfordringer for en oversættelseskritiker, så det kan undre, at der ikke tidligere er foretaget lignende undersøgelser, siger Ida Klitgård. Jeg har stor respekt for Boisens indsats, men mine undersøgelser viser, at flere aspekter både sproglige og kulturelle er gået tabt i oversættelsen. Den hybride form, som Joyce stræber efter, har Boisen hverken blik eller øre for, siger hun. I James Joyces sprog ligger der for eksempel et konstant underliggende opgør med det britiske overherredømmes sproglige dominans i Irland. Forfatteren vælger ord, som bærer en lang historie og anvender dialekter og udtryk, som afspejler splittelsen mellem det engelske og det irske. Også på andre områder afspejler romanen Joyces fascination af sproglig-kulturel mangfoldighed. Han levede det meste af sit voksenliv i landflygtighed i Paris, Trieste og Zürich, og mødet med forskellige sprog og kulturer har sat sig tydelige spor i det irske forfatterskab. Men Boisen mangler i flere tilfælde forudsætningen for at forstå de mange kulturelle lag, og derfor træder de ikke frem i de danske oversættelser, siger Ida Klitgård. Hun medgiver, at Ulysses kan være vanskelig at afkode og oversætte. Derfor er der ifølge den nyslåede dr.phil. i virkeligheden behov for to nye oversættelser. Vi mangler en ny kunstnerisk oversættelse, men det ville også være rart at have en videnskabelig oversættelse, hvor der er plads til fodnoter og forklaringer, siger Ida Klitgård. Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk 19

20 NYVIDEN Juni 2007 nr. 6 Når unge skærer i sig selv Hvorfor snitter unge i sig selv? Smitter det? Og giver det fællesskab? Nyt forskningsprojekt om cutting på vej På en række teenage-værelser rundt om i Danmark er det ikke kun hemmelige dagbøger og kærestebreve, der fylder skufferne. Barberblade, glasskår, knækkede cd er eller andre skarpe genstande er også en del af inventaret. Det bruges i de perioder, hvor den unge vælger at skære i sig selv. Det kaldes cutting. Eksperterne regner med, at der i hver gymnasieklasse er 2-4 elever, som lider af fænomenet. Det er imidlertid endnu begrænset, hvor meget der er forsket i cutting herhjemme, og hidtil har der været en tendens til at betragte den pågældende adfærd som noget individuelt. Men jeg vil gerne forske i det ud fra en anden vinkel. Jeg vil se på, hvordan cutting passer ind i en gruppekultur. Måske er det ikke altid et nødråb, når de unge skærer i sig selv, men derimod udtryk for et fællesskab, siger Morten Hoff, der er ph.d. og adjunkt på Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet. Selv om cutting overvejende foregår enkeltvis, påpeger Morten Hoff, at det for Hvis unge altid går rundt med nedrullede ærmer i sommervarmen, kan det være for at skjule sår og ar, som de har påført sig selv. Genrefoto: Scanpix. 20

21 nogle unge alligevel sagtens kan være en slags bekræftelse på et at skade sig selv, mens de tilsvarende tal i Norge er 4,6 procent tæt fællesskab i en bestemt gruppe: blandt de årige. Hvis alle tilfælde kan føres tilbage til en ulykkelig baggrund hos De foreløbige statistikker tyder desuden på, at det er mest den enkelte, er det svært at forklare den store vækst. Det efterlader i hvert fald vores samfund med et stort forklaringsproblem, og ligt at vurdere, om den tendens er korrekt, fordi drengene mulig- udbredt blandt piger. Ifølge Morten Hoff er det imidlertid vanske- det tror jeg trods alt ikke på, siger han. vis ikke i samme omfang er villige til at indrømme det. Derfor vil han fokusere på kollektivet og den enkelte cutter s rolle De fleste af os er opdraget på en måde, så vi væmmes, hvis i gruppen. nogen bevidst forsøger at skade sig selv. Men måske må vi acceptere, at cutting i lighed med andre trends Tidligere forskning har vist, at der er dem, som skærer rigtigt i sig selv. Og som piercinger og tatoveringer indgår dem, der er wannnabes, og som kun snitter sig i overfladen. Gruppen har som regel også nogle kommunikatører altså nogle, som ikke nødvendigvis selv skærer sig, men som er gode til at appellere til omgivelserne det kan for eksempel være til lærere eller andre unge. Cutting kan jo også bruges som et pressionsmiddel, og i den forbindelse er det vigtigt at have nogle venner, der er gode til at tale ens sag, siger Morten Hoff. Måske må vi acceptere, at cutting i lighed med andre trends som piercinger og tatoveringer indgår i ungdomskulturen og fungerer som en udtryksform. Morten Hoff, forsker i ungdomskulturen og fungerer som en udtryksform selv om den bestemt har sine problematiske sider, siger Morten Hoff. Han tilføjer, at vores forhold til kroppen har ændret sig, og at den siden Anden Verdenskrig har fungeret som et redskab til vores selvrealiserings-projekter. Fedtsugninger, ansigtsløftninger og intimkirurgiske operationer er én måde, vi forsøger at forme kroppen på en anden er ved at Han understreger, at han ikke betvivler, at nogle unge skærer i sig udsmykke den med brændemærker, ringe, ar eller tatoveringer. selv, fordi de har en traumatisk baggrund. Under alle omstændigheder håber Morten Hoff på, at hans forskning vil bringe ham tættere på at kunne besvare nogle af tidens Men det forklarer ikke tilvæksten i fænomenet. Måske skal vi i stedet opfatte det som en ungdomskultur i stedet for automatisk sværeste spørgsmål: Hvad får unge til at skære i sig selv? Og smitter det, eftersom det tyder på, at flere og flere unge gør det? at betragte alle cuttere som psykisk syge. Og så længe vi anskuer det som en sygdom, er vi også med til at gøre det til et tabu. Og så kan vi slet ikke trænge ind til de unge, advarer SDU-forskeren. Fokus på kroppen Allerede fra september er han som underviser med til at sætte Skjuler det yderligere fokus på vores forhold til kroppen, når Syddansk Universitet udbyder det nye tilvalgsfag Krop og Kultur. Faget er det Netop fordi de unge ofte føler skam, når de har skåret sig, vælger de tit at gøre på steder af kroppen, som er nemme at skjule. Det første af sin art i landet, og ifølge Morten Hoff er det blandt mest almindelige er på arme, ben, bryst eller på kønsorganerne. andet opstået, fordi kroppen har en anden betydning end tidligere: Der er dog også nogle, der snitter sig i ansigtet. Men det kan være en indikator, hvis man ser unge gå rundt med Der er ingen evolutionær begrundelse for, at den skal spille så nedrullede ærmer i sommervarmen, eller hvis de altid stiller i træningsdragter til gymnastiktimerne, siger Morten Hoff. vores kultur, identitet og krop. Selvfølgelig har kroppen altid stor en rolle, som den gør nu. Derfor ser vi på samspillet mellem I udlandet er der lavet flere analyser af de unges mani med at været noget, vi kommunikerede med, men der er heller ingen tvivl skære i sig selv. I en undersøgelse fra Massachusetts high school om, at vi bruger den i mange flere sammenhænge end tidligere. fra 2003 fremgår det således, at 18 procent af eleverne har prøvet Læs mere på Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk 21

22 STORT & SMÅT Kommunikationspris til SDU-forsker Årets pris for forskningskommunikation blev fredag den 27. april overrakt af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til professor, dr.scient. Ole G. Mouritsen, Syddansk Universitet. Ole G. Mouritsen er en både dygtig forskningsformidler og en højt anerkendt forsker inden for biomembranforskning. Han styrker interessen for Forskningens Døgn og blev i år uddelt ved Galathea-ekspeditionens skib Vædderen, der netop er vendt hjem fra sin jordomrejse. Det er fjerde gang, Forskningskommunikationsprisen uddeles. Tidligere modtagere af prisen er hjerneforsker Morten Kringelbach, læge Bente Klarlund Petersen og astrofysiker Anja C. Andersen. Bestyrelsesmedlem udtrådt Mette Bock er blevet ansat som prorektor for videnspredning på Aarhus Universitet og er derfor trådt ud af bestyrelsen for Syddansk Universitet. Der vil blive udpeget et nyt eksternt bestyrelsesmedlem gennem den ordinære udskiftningsprocedure, som finder sted i de kommende måneder. både fysik, kemi, biologi og teknologi gennem kogebøger, videnskabsteater, formidling gennem leg og virtuelle billedgallerier. Tværfaglig og nyskabende formidling til stor inspiration for andre forskere, siger videnskabsminister Helge Sander. Ole G. Mouritsen er en internationalt anerkendt forsker og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembranfysik (MEMPHYS). Videnskabsministeriets pris på kr. gives til en forsker, der gennem dygtig formidling har formået at få sin forskning ud til et bredt publikum. Prisen uddeles i forbindelse med Branding-projekt om Odense Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet har netop indgået et treårigt forskningssamarbejde med Odense Kommune, hvor en samfinansieret ph.d.-studerende skal forske i Public Branding med Odense by som case. Vi er overbeviste om, at de forskningsmæssige input, som samarbejdet giver os, vil tilføre ekstra tyngde til vores branding Odense-projekt, siger stadsdirektør Jørgen Clausen fra Odense Kommune. Fokus på børns kost og aktivitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet har fået en bevilling på seks millioner kroner fra TrygFonden. Pengene skal bruges på et større forskningsprojekt, der fokuserer på børns fysiske aktivitet og deres kost. Undersøgelsen skal blandt andet give indsigt i, hvorfor nogle grupper af børn ender med at få livsstilssygdomme og om der eksempelvis kan udpeges bestemte risikofaktorer socialt, økonomisk eller kulturelt. En anden del af projektet handler Mette Bock er blevet ansat som prorektor for videnspredning på Aarhus Universitet og er derfor trådt ud af bestyrelsen for Syddansk Universitet. Foto: Au.dk om at finde ud af, hvordan man kan ændre børns adfærd, så specielt børn, der er i en risikogruppe, får livsvilkår, der ikke fører til livsstilssygdomme. LUNDBECKFONDEN INDKALDELSE AF FORSLAG TIL KANDIDATER TIL Lundbeckfondens Forskerpris for Yngre Forskere 2007 Lundbeckfonden vil også i 2007 uddele en personlig hæderspris til en dansk forsker under 40 år, der har præsteret fremragende forskning inden for sundheds- eller naturvidenskaberne. Prisen er en personlig hæderspris på kr. Prisen uddeles på basis af begrundede indstillinger fra ledende forskere ved de danske universiteter eller højere læreanstalter. Indstillingen sendes i 6 eksemplarer til Lundbeckfonden. Indstillingen må højst fylde 2 A4 sider og skal ledsages af C.V. og publikationsliste vedr. den person, der indstilles. Indstillingerne skal være Lundbeckfonden i hænde senest den 30. juni Tidligere indstillede kandidater kan genindstilles under forudsætning af, at de opfylder alderskriteriet. Forslag, der kun fremsendes pr. fax eller vil ikke blive accepteret. Eventuelle spørgsmål kan rettes til fung. forskningschef, Ph.D. Anne-Marie Engel. L U N D B E C K F O N D E N, V e s t a g e r v e j 1 7, H e l l e r u p. T l f w w w. l u n d b e c k f o n d e n. d k L u n d b e c k f o n d e n e r e n e r h v e r v s d r i v e n d e f o n d m e d v æ s e n t l i g e a k t i e p o s t e r i H. L u n d b e c k A / S o g A L K - A b e l l ó A / S. F o n d e n u d d e l e r å r l i g t c a m i o. k r. t i l v i d e n s k a b e l i g e f o r m å l i n d e n f o r s u n d h e d s - o g n a t u r v i d e n s k a b e r n e. 22