Sundhedsfremme og handlekompetence - med fokus på p social ulighed i sundhed

Transkript

1 Sundhedsfremme og handlekompetence - med fokus på p social ulighed i sundhed Hvordan skaber vi læringsrum med lige muligheder for alle? Vidensforum Sjælland Onsdag den 3. september 2008 Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme ans@ucsyd.dk Anette Schulz, UC Syd 1

2 Disposition Fremme af handlekompetence som mål m l for sundhedsfremmende tiltag og aktiviteter. Social ulighed i sundhed. Årsager til social ulighed i sundhed med udgangspunkt i nyere sociologisk teori. Uddannelse som medierende faktor. Ungdomsuddannelsens bidrag til reduktion af social ulighed i sundhed. Fremtidige udfordringer Anette Schulz, UC Syd 2

3 Anette Schulz, UC Syd 3

4 WHO s s sundhedsdefinition Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær r af sygdom og svaghed. Anette Schulz, UC Syd 4

5 Det positive og brede sundhedsbegreb SUNDHED Fysisk Psykisk LIVSSTIL LEVEVILKÅR Mad Motion Alkohol Tobak Etc. Økonomi Arb.miljø Uddannelse Kultur Etc Kilde: BBJ, DPU Anette Schulz, UC Syd 5

6 Definition på p sundhedsfremme En kompetencegivende proces, hvor individet sættes i stand til at kontrollere og forbedre egen (og andres) sundhed. (WHO 1986) Målet er ikke viden om Målet er fremme af handlekompetence. Anette Schulz, UC Syd 6

7 To forskellige paradigmer - to forskellige sundhedspædagogiske dagogiske tilgange Totalitært Ekspertstyret Moraliserende Top Down Monologisk Individorienteret Adfærds rdsændring Sundhedslære Sygdom Livsstil Lukket sundhedsbegreb Demokratisk Deltagerstyret Medbestemmende Bottom up Dialogisk Fællesskabsorienteret Kompetenceudvikling Sundhedspædagogik dagogik Livskvalitet Levevilkår Åbent sundhedsbegreb Anette Schulz, UC Syd 7

8 Handlekompetence - en definition Evnen til at forstå eget liv og de historiske, materielle og kulturelle vilkår som betinger det, tillid til egne og fællesskabets muligheder samt villighed til, alene og sammen med andre, at gribe forandrende ind i livsvilkår r og forudsætninger tninger. Anette Schulz, UC Syd 8

9 Komponenter af handlekompetence Viden og indsigt. Engagement. Visioner. Handleerfaringer. Kritisk sans. Anette Schulz, UC Syd 9

10 4 dimensioner af sundhedsviden Viden om årsager Viden om forandringsstrategier Sundhedsforhold Viden om effekter Viden om alternativer Kilde: BBJ, DPU Anette Schulz, UC Syd 10

11 Anette Schulz, UC Syd 11

12 Følgende bidrager til udvikling af ejerskab og handlekompetence Ægte deltagelse (men i dialog med en professionel). Egne handlinger (men som integrerede elementer). Alle socioøkonomiske grupper vinder ved en deltager- og handlingsorienteret approach (men forskellige typer af støtte tte er nødvendig). n Anette Schulz, UC Syd 12

13 Deltagelse og magtforhold 1. Deltagelse sælges s under falsk varebetegnelse. 2. Deltagelse bygger på p naive forestillinger om, hvorledes omfordelinger af magtforhold foretages. Kilde: Cooke & Kothari 2001 Anette Schulz, UC Syd 13

14 Social ulighéd i sundhed 05 Anette Schulz, UC Syd 14

15 Socialgruppeinddeling I II III IV V VI VII VIII Overordnede funktionærer Mellemfunktionærer Underordnede funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere Ude af erhverv Kontanthjælpemodtagere Førtidspension Anette Schulz, UC Syd 15

16 Sociale forskelle Er en naturlig følge f af et individs karaktertræk samt sociale roller og positioner. Er ikke forbundet med hierarkisk struktur. Anette Schulz, UC Syd 16

17 Social ulighed Samfundets muligheder og ressourcer er, af sociale grunde, ulige fordelt. Unequal levels of social influence or prestige [ ] among individual members of a society. Sanderson (1999) [Social ulighed] is the condition whereby people have unequal access to valued resources,, services, and positions in society. (Kerbo 2006) Er forbundet med en hierarkisk struktur. Der er altså tale om chanceulighed. Anette Schulz, UC Syd 17

18 Tre perspektiver på p sundhed Et økonomisk perspektiv Forskel i indkomst. Forskel i statussymboler. Et kulturelt perspektiv Forskel i interessefelter. Forskel i præferencer / smag. Et socialt perspektiv Forskel i graden af sociale tilknytningsforhold. 3 årsager til social ulighed i sundhed Anette Schulz, UC Syd 18

19 Social position og chanceulighed Social ulighed i Danmark, årige. 70 Procent Socialgrp. 1 Socialgrp. 2 Socialgrp. 3 Socialgrp. 4 Socialgrp. 5 0 Bruttoindkomst under kr (økonomisk) Markante statussymboler (økonomisk) Ingen indflydelse på dagligt Arbejde (kulture) Fritids- og finkulturel (kulturel) Mangler nære kontakter (social) Hansen 1987 Anette Schulz, UC Syd 19

20 Helbred og social position Forskelle i helbred hos forskellige sociale grupper 300 Odds Ratio Overordnede funktionærer Mellem- og underordnede funktionærer, faglærte Ufaglærte Overførselsindkomster 50 0 Iskæmisk hjertesygdom Kræft Lungekræft Kilde: SIF 2005 Anette Schulz, UC Syd 20

21 Helbred og social position Andelen af børn b og unge med langvarig sygdom fordelt på p aldersgruppe og socioøkonomisk status. 30 Procent Overordnede funktionærer Mellem- og underordnede funktionærer, faglærte Ufaglærte Overførselsindkomster 5 0 Alle 0-5-årige 6-12-årige årige Kilde: SIF 2007 Anette Schulz, UC Syd 21

22 Geografiske forskelle i godt selvvurderet fysisk helbred SIF 2005 Anette Schulz, UC Syd 22

23 Sundhed/trivsel og social position Forskelle i ulykker og selvmord hos forskellige sociale grupper Odds Ratio Overordnede funktionærer Mellem- og underordnede funktionærer, faglærte Ufaglærte Overførselsindkomster Kilde: SIF 2005 Anette Schulz, UC Syd 23

24 Livskvalitet og social position Procent af elever, som trives dårligtd Socialgruppe Trivselsindikator Pct. Pct. Pct. Pct. Ikke glad for livet Føler sig ensom Føler sig udenfor Føler sig hjælpeløs Har ikke selvtillid Kilde: HBSC 2002 Anette Schulz, UC Syd 24

25 Internationale undersøgelser Billedet er det samme. Forskellene er størst i de nordeuropæiske lande (Makenbach 1997). Anette Schulz, UC Syd 25

26 Forsigtig konklusion Lige adgang til velfærdsamfundets ydelser øger ikke den sociale lighed i sundhed. Hvad gør g r vi så??? s Anette Schulz, UC Syd 26

27 2 overordnede forklaringer på p den sociale ulighed i sundhed 1. En konsekvens af livsstil. 2. En konsekvens af levevilkår r og heraf chanceulighed. Anette Schulz, UC Syd 27

28 Sammenhæng ng mellem social position og sundhedspraktik (I) En rationel og individorienteret praktikforståelse Mennesket er et nyttemaksimerende individ. Fokus påp valgfrihed. Anette Schulz, UC Syd 28

29 Sammenhæng ng mellem social position og sundhedspraktik (Det frie valg!) Der sociale rum Individ Sund mad Tobak Søvn Bevægelse Anette Schulz, UC Syd 29

30 Et eksempel Uddrag fra den danske sundhedsstrategi [individet skal] etablere sunde levevaner, ændre sundhedsadfærd. rd. [ ] vi måm være klar over, at vores valg har konsekvenser. [ ] en vigtig forudsætning i det forebyggende arbejde er [ ] relevant information, sås den enkelte kan træffe sine valg påp et veloplyst grundlag. Anette Schulz, UC Syd 30

31 Sundhedspædagogisk dagogisk tilgang i relation til reduktion af social ulighed i sundhed (Det frie valg!) Vidensbaseret tilgang Mål: At fremme indsigt (og( hermed evner/handlekompetence?) hos individet i relation til sundere livsstil. Institutionens opgave: At formidle viden. Anette Schulz, UC Syd 31

32 Problematik Normative indsatser primært rt virksomme overfor højere h positionerede individer (Jacobsen 1996). Mulig effekt : Øget polarisering i sundhed. Anette Schulz, UC Syd 32

33 Øget polarisering i dødelighedd delighed Kilde: Didericsen et al Anette Schulz, UC Syd 33

34 Sammenhæng ng mellem social position og sundhedspraktik (II) En sociokulturel praktikforståelse Mennesket er påvirkelig p af objektive livsbetingelser. Mennesket er påvirkelig p af subjektive livsbetingelser. Mennesket er påvirkende p i forhold til samme Fokus påp det ufrie valg. Anette Schulz, UC Syd 34

35 Sammenhæng ng mellem social position og sundhedspraktik (Det ufrie valg!) DET SOCIALE RUM Klasser Klasser Individ Individ Individ Individ Individ Klasser Individ Individ Individ Anette Schulz, UC Syd 35

36 Sundhedspædagogisk dagogisk tilgang i relation til reduktion af social ulighed i sundhed (Det ufrie valg!) Empoverment Mål: At fremme individuel og fælles f handlekompetence (og at reducere social ulighed i sundhed). Institutionens opgave Social forandring Mål: At reducere social ulighed i sundhed. Politisk opgave Anette Schulz, UC Syd 36

37 Forsigtig konklusion En fortsat fokusering på p vidensformidling og ændrer INTET! Hvad gør g r vi så??? s Anette Schulz, UC Syd 37

38 Uddannelse er vejen frem 95%-måls lsætningen Mentorordninger Social, personlig og psykologisk rådgivningr Kontaktlærer Individuelle uddannelsesforløb; 13 stk. 3 i 07-bekendtg bekendtgørelsen Anette Schulz, UC Syd 38

39 Forhold og ressourcer af afgørende betydning: 1. Familien; herunder familiens uddannelse og indkomst, social position, kulturelt miljø og kognitive evner. 2. Uddannelsesinstitutioner; herunder uddannelsesstruktur og pædagogisk p tilgang. Hvilken praksis indskriver sig i institutionen? 3. Individet selv; herunder kognitive evner og fremtræden. Anette Schulz, UC Syd 39

40 Ungdomsuddannelsen som sundhedsfremmende setting eller hva? Desværre nej Uddannelsesinstitution bidrager til at vedligeholde den negative sociale arv og dermed også den sociale ulighed i sundhed. Anette Schulz, UC Syd 40

41 Det handler om social kapital Ressourcer baseret påp netværk. Inklusion; oplevelsen af at høre h til i et socialt fællesskab. Eksklusion; udelukkelse fra deltagelse i væsentlige fora af både b objektiv og subjektiv betydning. Tillid som nøgleord. n Anette Schulz, UC Syd 41

42 Social position og social kapital Tillid til mennesker Tillid til sociale myndigheder Tillid til sundhedsvæsnet Tillid til skolen Lang udd Mellemlang udd. Kort udd. Kilde: Sundhedsprofil for Region Nordjylland Anette Schulz, UC Syd 42

43 En social teori om læringl Mennesket er et socialt væsen. v Viden er kompetence i udøvelsen af værdsatte v virksomheder. Indsigt handler om deltagelse Mening er l deltagelse i disse virksomheder. er læringens produkt. Læring er ikke et individuelt foretagende. Læring sker i praksis i fællesskab f med andre i et praksisfællesskab. Kilde: Wenger Anette Schulz, UC Syd 43

44 Praksisfællesskaber Hjemmt Daginstitution Skolen Uddannelsesinst. Venner Klubber Arbejde Flere Anette Schulz, UC Syd 44

45 Uddannelse er vejen frem 95%-måls lsætningen Mentorordninger individorienteret tilgang Social, personlig og psykologisk rådgivning r individorienteret tilgang Kontaktlærer individorienteret tilgang Individuelle uddannelsesforløb individorienteret tilgang Anette Schulz, UC Syd 45

46 Det handler også om kulturel kapital De værdier v og præferencer som for individet er meningsfulde, og som individet bringer med sig ind i institutionslivet. I institutionen sker en social selektion påp baggrund af den position individet besidder i den sociale struktur selektionen er primært rt knyttet til kulturel kapital. Anette Schulz, UC Syd 46

47 Social position og kulturel kapital Felt el. mikrokosmos (fx gymnasiet) Feltet er også et praksisfællesskab Magt Individ el. grp Værdi Værdi Individ el. grp Individ el. grp Individ el. grp Værdi Værdi Individ el. grp Anette Schulz, UC Syd 47

48 2 udfordringer - en institutionel og en politisk Anette Schulz, UC Syd 48

49 Institutionel udfordring Skabelse af meningsfulde og handlende læringsmiljøer hvor ALLE er aktive, ligeværdige og værdsatte v deltagere, hvor den unges kompetencer tillægges værdi, v og hvor fællesskabet f bidrager til positiv identitetsudvikling. Anette Schulz, UC Syd 49

50 Dette kræver: Bevidsthed omkring institutionens kulturelle værdier og præferencer. Øget fokus påp læringens sociale dimension. Inddragelse af fællesskabets f interessenter. Anette Schulz, UC Syd 50

51 Den svenske sundhedsstrategi 1. Delaktighet och inflytande i samhället 2. Økonomisk och social trygghet 3. Trygga och goda uppväxtvillkor 4. Ökad hälsa i arbetslivet 5. Sunda och säkra miljöer och produkter 6. En mer hälsofrämjande hälso- och sjukvård 7. Gott skydd mot smittspridning 8. Trygg och säker sexualitet och en god reproduktiv hälsa 9. Ökad fysisk aktivitet 10. Goda matvanor och säkra livsmedel 11. Minskat bruk av tobak och alkohol, et samhälle fritt från narkotika och dopning samt minskade skadevirkningar av överdrivet spelande. Anette Schulz, UC Syd 51

52 Politisk udfordring Individperspektiv Fællesskabsperspektiv Anette Schulz, UC Syd 52