Motivationssamtale. i den veterinære sundhedsrådgivning

Transkript

1 Den Motiverende Samtale kan anvendes til at motivere alle, der har med en besætning at gøre lige fra besætningsejer til elev og det kan foregå ved køkkenbordet eller ude på staldgangen. FOTO COLOURBOX ssamtale i den veterinære sundhedsrådgivning Den Motiverende Samtale kan virke som et ekstra værktøj til at motivere og skabe engagement om de aftalte handlingsplaner TEKST CHRISTIAN HENRIK HØJ / DYRLÆGE, VESTFYNS DYRLÆGER A/S Artiklen er udarbejdet som en del af programmet for den igangværende uddannelse til kvægfagdyrlæge. Med artiklerne kaster kursisterne nyt lys på kvægfaglige problemstillinger. Veterinær sundhedsrådgivning i malkekvægsbesætninger har ændret sig fra at fokusere på enkeltdyrsbehandling til forebyggelse af sygdom på besætningsniveau. Selvom der stadig er meget at lære, eksisterer der allerede håndgribelig information til reduktion eller forebyggelse af sygdomme i malkekvægsbesætninger. Udfordringen består i effektivt og vedvarende at implementere de nødvendige handlingsplaner, hvilket kræver uddannelse og motivation af de mennesker, der skal udføre dem (LeBlanc et al., 2006). Som rådgiver oplever man, at landmænd ikke altid følger ens råd på trods af fordelene ved at gøre det (Kristensen og Jakobsen, 2011). I et studie udført af Jansen et al. (2010) fremgik det, at landmænd, der ikke gjorde noget ved deres mastitis-problem, ikke manglede information, men motivation.rådgiveren kunne få dem til at ændre management ved at tilpasse sin kommunikation til de forskellige personligheder og deres behov. At implementere en handlingsplan i en malkekvægsbesætning kræver ofte en ændring af arbejdsrutiner og adfærd hos landmanden og besætningens personale. Og opnåelse af en adfærdsændring er erfaringsmæssigt vanskeligt, selvom de foreslåede interventioner er evidensbaserede, overkommelige, praktiske, økonomisk mulige og acceptable (Gunn et al. 2008; Ellis-Iversen et al. 2010). Den Motiverende Samtale er en samtaleform, der anvendes i sundhedssektoren. Samtaleformen fungerer ved at aktivere 28 DVT

2 Figur 1. Eksempel på»solen«udfyldt af en af interviewpersonerne, som indgik i undersøgelsen. De efter personens mening to vigtigste udsagn er omgivet af en cirkel. Motivere medarbejdere / motiverede medarbejdere Økonomiske nøgletal hver måned Lav udskiftnings % personens egen motivation for forandring og for at gennemføre en behandlingsplan (Rollnick et al., 2008). Den Motiverende Samtale er en af de mest veldokumenterede metoder til at motivere mennesker til forandring (Walters & Rotgers, 2012). Metoden beskrives første gang i 1983 af William R. Miller til behandling af alkoholikere. I løbet af de sidste 10 år er der sket en eksplosion i viden og anvendelsesmuligheder inden for Den Motiverende Samtale (Rosdahl, 2013). Formålet med denne caserapport er at undersøge, hvad landmænd oplever, når der anvendes principper fra Den Motiverende Samtale i den veterinære sundhedsrådgivning. Materialer og metoder Den Motiverende Samtale kan opdeles i fire processer: 1. At opbygge relation og skabe engagement 2. At afklare mål og skabe fokus 3. At frembringe personens forandringsudsagn 4. At forhandle en plan og sikre forpligtelse til forandring. 1. klasses foder Jeg opnår højere ydelse hos køerne ved at Rolig omgang med køerne Rene køer Høj hygiejne ved malkning / stalden Brug af nyeste viden Indenfor mælkeproduktion En uddybende redegørelse af principperne i Den Motiverende Samtale kan fås ved at læse Rollnick et al. (2008) og Rosdahl (2013). De fire processer er gennemgået med tre landmænd fordelt over to møder med hver person. Det første møde bestod hovedsageligt i at finde ud af, hvad der er det overordnede mål i besætningen. For at give mulighed for individuel refleksion og synliggørelse af, hvad der er vigtigt for landmændene, fik de imellem første og andet møde som hjemmeopgave at udfylde en»sol«(grenstad, 2004), se figur 1. Formålet med det andet møde var at få konkretiseret målet og at øge motivationen for forandring. Hver landmand skulle udvælge to udsagn fra»solen«, som han mente, var vigtigst at arbejde videre med, og derefter selv komme med forslag til, hvordan det skulle gribes an. Under mødet blev der lagt en plan, der beskrev de næste skridt på vejen mod målet, barrierer der kunne vanskeliggøre processen, og hvilke personer der evt. kunne være en hjælp til at nå det beskrevne mål. Det aftalte blev nedfældet i et mål- og planskema. Udvælgelse af besætninger For at afprøve metoden på forskellige typer af landmænd, der er forskellige steder i deres arbejdsliv, foregik udvælgelsen af de tre besætninger på baggrund af DISC-profil og alder på landmændene. Besætningsdata og ejerforhold kan ses i tabel 1. Besætningerne ligger af praktiske grunde tæt på hinanden rent geografisk. Interviews I perioden 2-4 uger efter afsluttet forløb blev landmændene interviewet i et kvalitativt semistruktureret forskningsinterview. Kvale & Brinkmann (2009) har været inspiration til den metodiske tilgang og udførelse af de pågældende interviews. Metodens formål er at indhente empirisk viden om interviewpersoners typiske oplevelser af et emne (Kvale & Brinkmann, 2009; Vaarst et al. 2002). De udførte interviews er semistrukturerede, dvs. interviewpersonen får indledningsvis nogle generelle spørgsmål, som derefter følges op med mere specifikke spørgsmål for at få afklaring af relevante aspekter af svarene (Kvale & Brinkmann, 2009; Vaarst et al., 2002; Jansen et al., 2010). Interviewundersøgelsen er struktureret med hjælp fra en interviewguide, som indeholder en oversigt over emner, der skal dækkes, samt forslag til formulering af de vigtigste spørgsmål (Tabel A1). Interviewene er udført af forfatteren og optaget på lydfil. Dataanalyse Alle interviews blev transskriberet i fuld længde, hvorefter samtalerne fremstod i skriftlig form velegnet for tekstanalyse. Interviewene blev gennemlæst for at få en fornemmelse af helheden, og derefter blev data analyseret ved meningskondensering, hvilket betyder, at interviewpersonernes udtrykte meninger reduceres til en kortere formulering (meningsenheder). Lange udsagn sammenfattes derved til enkelte ord, der indeholder hovedbetydningen af det, som blev sagt. Undersøgeren formulerer derefter så enkelt som muligt de(t) tema(er), som dominerer Tabel 1. Besætningsdata og ejerforhold af studiebesætninger. Besætning ID Antal ejere Alder på ejer (år) DISC-profil 3 Race på køer Forskermønster RDM Entreprenørmønster JER Specialistmønster RDM 1 1 = Rød dansk malkerace, 2 = Jersey, 3 = klassisk mønster DISC Classic 2.0 > DVT

3 meningsenheden. Temaerne kan derefter undergå mere omfattende fortolkninger og teoretiske analyser (Kvale & Brinkmann, 2009). Resultater Analysen af interviewene resulterede i en kategorisering af interviewpersonernes synspunkter i tre centrale temaer: 1. Ejerskab øger motivationen, 2. Dyrlægen skal motivere og 3. Dyrlægen som tovholder. 1. Ejerskab øger motivationen De interviewede landmænd var alle enige i, at»solen«fungerede godt som redskab til en brainstorm over deres bedrift. Det var den generelle holdning, at»solen«gav anledning til refleksion, når alle otte»stråler«skulle udfyldes, og at udvælgelse af to fokusområder var passende. Metoden var ifølge landmændene med til at få sat fokus på, hvad der var vigtigt:» Den (solen) er med til at få sat fokus på, hvad der er vigtigst i besætningen lige nu - selvfølgelig skal vi have fokus på celletal, men det er ikke det vigtigste pt., der er nogle andre ting, der er mere vigtige«. Udvælgelsen af de to vigtigste udsagn ansås for at være en svær, men en sund proces, idet der foregik en prioritering af indsatsområderne. En af landmændene mente, at processen gjorde det synligt for ham selv, hvad der skulle arbejdes med i hans besætning. Derved blev det lettere for ham at synliggøre målsætningen over for hans ansatte. De interviewede landmænd mente samlet, at det var en styrke, at de selv definerede målet for samtalen, og at de selv skulle komme med løsningsforslagene til problemerne i deres besætning:»problemstillingerne er meget nemmere at håndtere, når man selv har fundet på løsningen«. Opfattelsen var, at når man selv havde taget en beslutning om, hvad man gerne ville, så var motivationen til at nå målet større:»man er mere motiveret, når man selv har fundet på det«. Landmændene pointerede vigtigheden af, at medarbejderne blev inddraget i udfærdigelsen af de specifikke handlingsplaner. En af landmændene gav udtryk for, at en handlingsplan havde større chance for at lykkes, når beslutningen var»modnet«hos dem, der skulle udføre den. 2. Dyrlægen skal motivere Blandt de interviewede landmænd var der bred enighed om, at motiverede medarbejdere er vigtigt, når en handlingsplan skal føres ud i livet. Der var forskellige bud på, hvad der motiverede medarbejderne i de deltagende besætninger. Bl.a. blev belønning som fælles spisning, bowling og go-cart-kørsel brugt i den ene besætning, mens anerkendelse og selve konkurrenceelementet, når der benchmarkes, var motivation nok i en anden besætning. Det var ifølge landmændene vigtigt, at de mål, der arbejdes hen imod, er konkrete og til forstå for medarbejderne. Det skulle være muligt at synliggøre, når der skete forbedringer af resultater, da det gav ekstra motivation. Landmændene mente, at besætningsejer og rådgivere (fodringskonsulent og dyrlæge) havde et fælles ansvar for at få motiveret både besætningsejer og medarbejderne på bedriften til at gennemføre de aftalte tiltag. En af de interviewede landmænd brugte bevidst dyrlægen til at få formidlet ønskede tiltag videre til fodermesteren og så dyrlægen som et vigtigt element i at få»skubbet«lidt til medarbejderen:»...at man som ejer får medhjælp til at skubbe til medarbejderen«. De interviewede landmænd så gerne, at dyrlægen var provokerende i sin måde at rådgive på. De ville ikke rygklappes og gad ikke at høre sympatisnak om, hvad der blev gjort godt. I stedet skulle der fokuseres på de ting, der kunne gøres bedre, og dyrlægen skulle gøre opmærksom på det både over for besætningsejer og ansatte. 3. Dyrlægen som tovholder Det var en gennemgående opfattelse blandt de interviewede landmænd, at dyrlægen skulle fungere som tovholder på de Tabel A1. Interviewguide. Tema Interviewspørgsmål Relation/forventninger til rådgivning Hvor mange år har du været mælkeproducent? Hvor ofte har du rådgivningsbesøg af dyrlægen? Hvad tænker du, er vigtigt/betydningsfuldt, når du har en rådgivningssamtale med dyrlægen? Hvis du skal beskrive en vellykket rådgivningssamtale hvad karakteriserer den? Evaluering af principper og værktøjer fra Den Motiverende Samtale 1. (Understregelse af autonomi / reflekterende lytning.) 2. Afklaring af mål 3. Ambivalens / frembringelse af forandringsudsagn Jeg har i forbindelse med de sidste par besøg præsenteret dig for forskellige skemaer, og du fik som opgave inden vores samtale at udfylde en sol. Hvad synes du om at arbejde med solen? Kan du beskrive din oplevelse af samtalen, da du gennemgik solen? Fik solen dig til at tænke på emner, du normalt ikke tænker over i hverdagen? Kan du forsøge at beskrive din og dyrlægens rolle under mødet? Kan du beskrive, hvordan det var at skulle nævne fordele og ulemper i forhold til nuværende situation og en situation, hvor målet var nået? 4. Forhandling af plan og forpligtigelse Vores andet møde blev afsluttet med udarbejdelse af et»mål og plan«-skema, hvor de næste skridt i processen mod målet blev nedskrevet, og der blev sat dato på. Hvad synes du om metoden? I skemaet skal du redegøre for, hvad der kan gøre det svært, og hvad der kan lette processen samt hvem der kan hjælpe giver det mening? Kan du uddybe hvorfor/hvorfor ikke? Hvad skal der efter din mening til, for at en handlingsplan lykkes? Kan du beskrive din tro på succes og fastholdelse af den udarbejdede plan i forhold til de traditionelle handlingsplaner, der hidtil er udarbejdet i besætningen? 30 DVT

4 Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Klientudsagn og motivation styrken af forandringsudsagn og klienternes efterfølgende forbrug af hash: jo stærkere forandringsudsagnene i samtalen Af Gregers var, jo mere kunne Rosdahl, man forudsige cand. et mag. lavere forbrug i filosofi, af medlem af MINT hash hos klienten i opfølgningsperioden. I et andet forsøg Af fra Gregers 2004 fandt man Rosdahl, ligeledes samme cand. forbindelse mag. mellem i filosofi, medlem af MINT klientsamtaler med høj grad af forpligtelsesudsagn og formindsket hashforbrug hos klienten efter tre måneder. Jo flere forpligtelsesudsagn jo mindre forbrug! Det er det Figur 2. Prochaska & DiClimentes model for Figur 3. skoordinatsystem, som beskriver sammenhæng forandringens at tage forpligte små skridt sig stadier. og i det retning allerede af forandring at tage skridt (se der fig. forudsiger 1). ved en samtale hvor klienten befinder sig i før-overvejelses. mellem parathed til forandring, vigtighed og tro på egne evner. varig forandring. tage små skridt i retning af forandring (se fig. 1). ved en samtale hvor klienten befinder sig i før-overvejelses. I et forsøg fra 2003 fandt man en forbindelse mellem Klientudsagn styrken af forandringsudsagn og Stages of og Change klienternes efterfølgende Klientudsagn og motivation I et forsøg fra 2003 fandt man en forbindelse mellem forbrug af hash: jo stærkere Før forandringsudsagnene overvejelses i samtalen var, styrken af forandringsudsagn jo mere kunne man og forudsige klienternes et lavere efterfølgende forbrug af Klientudsagn og motivation Tro på egne evner forbrug hash hos af hash: klienten jo stærkere i opfølgningsperioden. forandringsudsagnene I et andet i forsøg samtalen fra 2004 var, jo fandt mere man kunne ligeledes man forudsige samme forbindelse et lavere forbrug mellem af Vi kan også sammenholde inddelingen af forandringsudsagn med Miller og Rollnick s model om motivation (se fig. 3) Tilbage- hash klientsamtaler hos klienten med i opfølgningsperioden. høj grad falds- af forpligtelsesudsagn I et andet Over- forsøg og fra formindsket 2004 fandt hashforbrug man ligeledes hos samme klienten forbindelse vejelses- efter tre måneder. mellem Miller og Rollnick arbejder med motivation som en relation klientsamtaler Jo flere forpligtelsesudsagn med høj grad af jo forpligtelsesudsagn mindre forbrug! Det og mellem vigtighed og troen på egne evner. Betingelsen for er det formindsket at forpligte hashforbrug sig og det allerede hos klienten at tage efter skridt tre der måneder. at man er motiveret til at starte et ryge-stop er for det første, forudsiger Jo varig flere forandring. forpligtelsesudsagn jo mindre forbrug! Det er det at man oplever det som vigtigt at holde op med at ryge. at Målet forpligte er nået Vedlige- sig og det allerede at tage skridt der forudsiger Man skal kunne svare på hvorfor spørgsmålet for overhovedet at gå i gang med et rygestop. Her handler det om, at holdelses- Forbe- varig Klientudsagn forandring. og Stages of Change redelses- personen skal se et rygestop som værende i overensstemmelse med sine værdier, som f.eks. kan handle om værdier Før overvejelses Klientudsagn og Stages of Change Tro på egne evner som helbred, rollen som rollemodel eller økonomi. For at Handlings være motiveret til handling skal man dernæst også have en Før overvejelses Tro på egne evner tro på, Vi kan at man også faktisk sammenholde kan gennemføre inddelingen forandringen. af forandringsudsagn med evner Miller handler og Rollnick s således i høj model grad om motivation hvordan (se fig. 3) Troen Tilbage- falds- af klientudsagn i de vejelses- førnævnte spørgsmålet. Vi Miller kan også Rollnick Der sammenholde er med arbejder andre med inddelingen ord to motivation led i motivationsar- af forandringsuds- som en relation Over- på egne Sammenholder vi inddelingen Tilbage grupper, før-forpligtelses udsagn falds- og forpligtelsesudsagn, Overbejdetagn mellem med dels vigtighed afklaring Miller og af og Rollnick s vigtighed troen på model og egne dels om evner. udarbejdelse motivation Betingelsen af (se fig. for 3) aftalte med Prochaska handlingsplaner, og DiClimente s og at det model var dyrlægens stadier (se opgave fig. 2) at vil holde vi se, både at førforpligtelsesudsagn besæt- har jeg typisk jo brugt vil dyrlægen kun mellem at til«. man fokusere vigtighed oplever på hvorfor det og som dyrlæge. troen man vigtigt på skal Resultatet egne holde evner. op af op med samtalerne Betingelsen med at ryge, at ryge. er for- om forandringens vejelses- der er tovholder på en det Miller realistisk at aftalte, man og er Rollnick strategi og motiveret det for arbejder forandring. forventninger til at starte med Det motivation de ryge-stop nytter har til ikke som deres noget for en besætnings- det relation første, ningsejer komme Målet er fra nået og en ikke klientsamtale, mindst Vedlige- de ansatte hvor klienten op på befinder I forbindelse sig i med udfyldning hvis at Man ikke man skal man er af motiveret mål- kunne samtidig og svare har til mentlig at på starte ide hvorfor påvirket om hvordan ryge-stop spørgsmålet af, at man rådgiver skal for for det og overhovedet implicerede man lykkes at oplever gå med land- i gang det; uden med som mand et vigtigt begge land- første, holdelses- planskemaet Forbe-kom de kunne tre at det tidligere aftalte: stadier (fra overvejelses til forberedelses), er hvor nået meget kender rygestop. at ting holde hinanden, sker Her op der handler med dvs. ingenting. at det pkt. ryge. om, 1 i at redelses- over Målet»Det forpligtelsesudsagnene nemmere, Vedlige-når der kommer typisk vil komme mænd fra frem en Hvis til, at et tredje Man personen man møde skal kun var kunne skal har hjulpet se svare metoden rygestop personen på hvorfor umiddelbart som til at spørgsmålet værende se hvor vigtig kunne i overensstemmelse fodringsrådgi- at med er gå og i sine gang ikke værdier, også med har for en springes overhovedet klientsamtale hvor holdelses- Forbe- sand- værdier om, at klienten befinder sig i de senere stadier forandring nogen udefra og holder lidt hånd i hanke nødvendigt, hvor dyrlæge, men et som rygestop. styrket det gør f.eks. personen ikke Her kan nødvendigvis handler i sin tro om det på (fra forberedelses til handlings) redelses- egne med, at tingene nu også forløber, som vi ver, fodermester og besætningsejer som helbred, deltog. Formålet med mødet være rollen som hedsværdien rollemodel af analysen eller økonomi. og resultaterne For Handlingsvil vi ofte støde på der personen evner, har skal man se faktisk et rygestop ikke hjulpet som værende personen. i overensstemmelse med sine værdier, som f.eks. konkrete kan dernæst handle kontekst. også om have værdier en Oftest vil De tidligere nævnte status quo udsagn har aftalt«. ske det var udarbejdelse af konkrete handlingsplaner som tro på, helbred, at for man de rollen faktisk som kan Undersøgeren rollemodel gennemføre eller har forandringen. ikke økonomi. flerårig For Troen at Handlings- motiveret at personen til handling vil foretage mindre for skal en den man efterrationalisering En ordentlig opfølgning på handlingsplanerne kræver ifølge den ene landmand, mål, som landmanden havde være på egne definere. motiveret evner til handler handling uddannelse således skal man og i høj langvarig dernæst grad om erfaring også hvordan have 6/9 i Den en at Sammenholder dyrlægen har et vi indgående inddelingen kendskab af klientudsagn til i de førnævnte tro spørgsmålet. på, at man Der faktisk er Motiverende med kan gennemføre andre ord Samtale to forandringen. led eller i motivationsarbejdet: egne dels evner afklaring handler tiv af således forskningsmetode. vigtighed i høj og grad dels Antallet om udarbejdelse hvordan af land- af anden kvalita- Troen hans grupper, bedrift, før-forpligtelses og at det er den udsagn samme og dyrlæge, med Prochaska gregers@denmotiverendesamtale.dk kommer vi og inddelingen i besætningen DiClimente s af til klientudsagn model råd- om Anvendelse forandringens i førnævnte af et kvalitativt spørgsmålet. en realistisk forskningsin- strategi Der er med mænd, for forandring. andre som indgår ord Det to i led undersøgelsen, nytter i motivationsar- ikke noget skal forpligtelsesudsagn, Diskussion på Web: DenMotiverendeSamtale.dk Sammenholder grupper, givningsbesøgene. Telefon: stadier før-forpligtelses (se +45 fig ) 1080 vil vi se, udsagn at førforpligtelsesudsagn og forpligtelsesudsagn, terview som typisk metode vil til bejdet: at kun undersøge at dels fokusere afklaring på hvorfor ikke af vigtighed på man nogen skal og måde dels holde anses udarbejdelse op for med at være at ryge, af med komme Holdningen Prochaska fra blandt klientsamtale, og DiClimente s de adspurgte hvor model landmænd tidligere (se var stadier fig. positiv, 2) vil (fra når vi overvejelses det se, kom at førforpligtelsesudsagn til udfærdi-til forberedelsessta- forbundet typisk med vil fordele kun kunne og at ulemper. fokusere lykkes I med på hvorfor det; center. uden man Modsat begge skal så ting holde hævdes sker op der med heller ingenting. at ryge, ikke klienten om forandringens befinder landmænds sig opfattelse i de af en hvis et realistisk konkret ikke man emne strategi samtidig for repræsentativ forandring. har en ide for om Det danske hvordan nytter mælkeprodu- ikke man noget skal stadier komme gelsen diet), hvor fra af et en forpligtelsesudsagnene mål- klientsamtale, og planskema. hvor I skemaet klienten typisk vil befinder denne komme opgave sig fra i de en er det undersøgeren, hvis Hvis ikke man man kun der samtidig har hjulpet nogen har personen generel ide om sandhed til hvordan at se ud hvor over man vigtig de skal situationer, også uden som har begge opstod styrket ting i samspillet personen sker der mellem i ingenting. sin tro på en tidligere blev klientsamtale det stadier videre hvor (fra forløb overvejelses klienten til at nå befinder målet nedskrevet. (fra hvor forberedelses Der forpligtelsesudsagnene blev også nedskrevet, til handlings) hvilke typisk vil komme interviewene fra en og foretaget Hvis egne analysen. man evner, kun De har har man hjulpet undersøgeren faktisk personen ikke hjulpet og til de at deltagende se personen. hvor vigtig land- Oftest en vil sig til i forberedelsessta- har senere udarbejdet stadier interviewguiden, kunne forandring lykkes udført er med og ikke det; diet), klientsamtale barrierer De tidligere der kunne hvor nævnte klienten være status for befinder at quo nå udsagn målet, sig i de vil senere vi valg, ofte der støde stadier truffet på af undersøgeren, forandring ske det er har at og personen ikke mænd. også vil har foretage styrket en personen efterrationalisering i sin tro på (fra hvad forberedelses der kunne gøre det til lettere, handlings) og hvilke derfor indflydelse på hele egne processen evner, har fra man faktisk Udvælgelsen ikke hjulpet af besætningerne personen. Oftest på baggrund vil af foretage alder på en besætningsejer efterrationalisering og DISC- vil De personer tidligere der nævnte kunne hjælpe. status quo Spørgsmål udsagn vil vi dataindsamling ofte støde på til perspektivering. der ske det Der at personen er 6/9 om, hvilke barrierer der kunne være for at således risiko for, at processen, spørgsmålene og analysen påvirkes af den forståel- blev valgt på baggrund af en undersøprofil kan diskuteres. Forskellige aldre nå målet, og hvad der kunne gøre det lettere, Web: var ifølge DenMotiverendeSamtale.dk landmændene relevante. sesramme og litteratur, som undersøgeren gelse af Ellis-Iversen et al. (2010), der 6/9 På samme gregers@denmotiverendesamtale.dk måde er det relevant at finde placerer sine resultater inden for. Interviewene har dog medført en åben snak med lige til forandring end ældre. Disc-profilen beskriver, at yngre landmænd er mere vil- Telefon: ud af, hvilke personer der kunne hjælpe Web: DenMotiverendeSamtale.dk og få det gregers@denmotiverendesamtale.dk skrevet ind i skemaet, så man landmændene om deres oplevelse af en blev valgt for at undgå, at de tre interviewforløb blev gennemgået med samme Telefon: altid havde muligheden 1080 for at vende tilbage og se, hvad der oprindeligt blev Den Motiverende Samtale blev anvendt, type landmænd. rådgivningssituation, hvor principper fra aftalt. Alle var enige i, at det aftalte krævede opfølgning: til vigtige oplysninger om, hvad der moticesser i Den Motiverende Samtale gen- og undersøgeren har derfor fået adgang Som nævnt tidligere blev de fire delpro-»mål- og planskemaet er godt, så længe verer de deltagende landmænd, og hvilke nemgået med hver enkelt landmand for- > DVT

5 delt over to møder. Antallet af møder var i princippet ikke fastlagt på forhånd, men kom an på, hvor parate forsøgspersonerne var til reel forandring. Parathed til forandring er et vigtigt element i Den Motiverende Samtale. Psykologerne Prochaska & DiClemente har udviklet en model, som viser de forskellige stadier, en person gennemgår, før forandring er mulig (se fig.2). Ved at have figuren i baghovedet, kan man som rådgiver forsøge at vurdere, om landmanden fx er i overvejelses eller måske allerede er nået til handlings og dermed kan samtalen målrettes. Det er også vigtigt, at rådgiveren afdækker, hvor vigtig, landmanden egentligt synes, forandringen er (se fig. 3). At forandringens vigtighed er afgørende for at motivere landmænd til implementering af nye tiltag, er beskrevet af fx Jansen et al. (2010) og Sorge et al. (2010). De tre interviewpersoner i dette casestudie var alle i forberedelses (fig. 2) og anså deres valgte emner for meget vigtige. Landmændene var altså allerede til en vis grad motiveret for forandring, hvilket fremskyndte processen. På trods af de mulige fejlkilder, beskrevet ovenfor, så giver nærværende undersøgelse et fingerpeg om, hvad Den Motiverende Samtale kan bruges til i forbindelse med den veterinære sundhedsrådgivning. Metoden åbner for refleksion hos den enkelte landmand og giver besætningsrådgiveren indblik i, hvad der er vigtigt for netop denne, og hvilke tiltag han kan overskue på det givne tidspunkt. Desuden forstærker metoden landmandens ejerskab for de aftalte handlingsplaner, hvilket gør gennemførelsen af dem mere sandsynlig. Anvendelse af metoden sikrer, at kommunikationen mellem rådgiver og landmand er ligeværdig, og at det er landmanden, der formulerer sine egne mål. Rådgiveren bliver dermed facilitator for beslutningsprocessen frem for at påvirke beslutningerne direkte med faglig rådgivning. Perspektivering Principperne i Den Motiverende Samtale er relativt lette at forstå. Det handler om at få en person til selv at formulere sine egne argumenter for nødvendigheden af forandring. Øvelse og erfaring i anvendelse af Den Motiverende Samtale er altafgørende og man kan ikke læse sig til det. For at kunne anvende metoden naturligt i den praktiske hverdag, så skal man øve sig og det kan tage både måneder og år (Rosdahl, 2013). Resultatet af denne undersøgelse viser, at de interviewede landmænd forventer, at besætningsdyrlægen kan motivere medarbejdere og følge op på handlingsplaner. Landmændenes forventninger i denne undersøgelse svarer til, hvad Kristensen & Enevoldsen (2008) fandt i deres studie, nemlig at landmænd forventer, at besætningsdyrlægen indgår i et team, som arbejder hen imod et fælles mål. Kristensen & Jakobsen (2011) konkluderede, at man som rådgiver er nødt til at forstå, hvad der motiverer landmanden, og hvad der har værdi for ham. De foreslog også, at dyrlæger skulle forbedre deres kommunikationsevner og gøre samtalen ligeværdig ved at nedbryde diskrepansen mellem professionel og lægmand. Den Motiverende Samtale er netop en kommunikationsform, som bygger på samarbejde og ligeværdig kommunikation. Samtaleformen synliggør, hvad der motiverer landmanden, og hvad der skaber værdi for ham. Den Motiverende Samtale kan skræddersys præcist til den enkelte landmands parathed til forandring. En dyrlæge, der mestrer Den Motiverende Samtale, vil have et ekstra (og kraftfuldt) værktøj, der gør vedkommende i stand til at motivere og skabe engagement om de aftalte handlingsplaner. Metoden kan efter forfatterens mening anvendes til at motivere alle, der har med en besætning at gøre lige fra besætningsejer til elev og det kan foregå ved køkkenbordet eller ude på staldgangen. For at imødekomme landmændenes forventning til, at besætningsdyrlæger skal være i stand til at motivere både besætningsejere og disses medarbejdere, er det helt oplagt at benytte principperne i Den Motiverende Samtale i den veterinære sundhedsrådgivning. Litteratur Ellis-Iversen J, Cook AJC, Watson E, Nielen M, Larkin L, Woolridge M, Hogeveen H. Perceptions, circumstances and motivators that influence implementation of zoonotic control programs on cattle farms. Preventive Veterinary Medicine 93, , 2010 Grendstad NM. Å lære er å oppdage. Didakta Norsk Forlag AS, Oslo Gunn GJ, Heffernan C, Hall M, McLeod A, Hovi M. Measuring and comparing constraints to improved biosecurity amongst GB farmers, veterinarians and the auxiliary industries. Preventive Veterinary Medicine 84, , 2008 Jansen J, Steuten CDM, Renes RJ, Aarts N, Lam TJGM. Debunking the myth of the hard-to-reach farmer: Effective communication on udder health. Journal of Dairy Science 93, , 2010 Kristensen E, Jakobsen EB. Challenging the myth of the irrational dairy farmer; understanding decision-making related to herd health. New Zealand Veterinary Journal, 59: 1, 1-7, 2011 Kristensen E, Enevoldsen C. A mixed methods inquiry: How dairy farmers perceive the value(s) of their involvement in an intensive dairy herd health management program. Acta Veterinaria Scandinavica 50, Article No. 50, 2008 Kvale S, Brinkmann S. Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udgave, Hans Reitzels Forlag København, 2009 LeBlanc SJ, Lissemore KD, Kelton DF, Duffield TF, Leslie KE. Major advances in disease prevention in dairy cattle. Journal of Dairy Science 89, , 2006 Prochaska J, Norcross JC, DiClimente C. Changing for good. Avon Books, New York, 1994 Rollnick S, Miller WR, Butler CC. ssamtalen I Sundhedssektoren. Hans Reitzels Forlag København, 2009 Rosdahl G. Den Motiverende Samtale i teori og praksis. Munksgaard København, 2013 Sorge U, Kelton D, Lissemore K, Godkin A, Hendrick S, Wells S. Attitudes of Canadian dairy farmers toward a voluntary Johne`s disease control program. Journal of Dairy Science 93, , 2010 Vaarst M, Paarup-Laursen B, Houe H, Fossing C. Farmers` choice of Medical Treatment of Mastitis in Danish Dairy Herds Based on Qualitative Research Interviews. Journal of Dairy Science 85, , 2002 Walters S, Rotgers F. Treating substance abuse, third edition. Guilford press, New York, DVT