Inklusionshandleplan for Egebjergskolen Principper for inklusion på Egebjergskolen og BFO Egebjerg: Vores mål er:

Transkript

1 Inklusionshandleplan for Egebjergskolen På Egebjergskolen opfatter vi inklusion som en dynamisk og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. Inklusion er den samlede skoles ansvar: Skolens ledelse skal skabe rammer og retning, som fagpersonerne i skolen kan arbejde med og i, og den enkeltes bidrag er adgangsbillet til fællesskabet: Det gælder lærere, pædagoger, elever og forældre. Skolens principper tager udgangspunkt i Ballerup Kommunes børnepolitik og udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar samt strategi for inklusion i Ballerup Kommune. Målet for arbejdet med inklusion er, at børn og unge med særlige behov kan blive længst muligt i almenmiljøet, og at deres generelle og specifikke behov bliver tilgodeset bedst muligt. Principper for inklusion på Egebjergskolen og BFO Egebjerg: Arbejdet med inklusion skal være til gavn for alle børn og unge på Egebjergskolen. Vi tager udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som børn og unge har. Vi skaber mulighed for, at alle børn og unge får en plads i forpligtende fællesskaber med kammerater og voksne. Vi udvikler lege- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed, og hvor den pædagogiske praksis tager hensyn til, at børn og unge udvikler sig på forskellige måder. Vi fokuserer på udvikling af børnenes og de unges faglige, personlige og sociale kompetencer. Vi anser forældre som en ressource i samarbejdet om klassens/gruppens og den enkelte elevs/ det enkelte barns trivsel og læring. Vores mål er: At anerkendende, inkluderende undervisning og socialt samvær er den selvfølgelige kultur på Egebjergskolen. At børn og unge med særlige behov for omsorg og støtte, modtager relevant støtte i skoletiden og BFO - tiden. At børn og deres forældre oplever børnene som inkluderede i skole og BFO. At lærere og pædagoger oplever succes og balance mellem arbejdsopgaverne og de tildelte resurser (uddannelse, supervision, undervisningsmidler og mulighed for undervisningsdifferentiering gennem holddannelse, specialundervisning, undervisnings- og opholds/lege-områder ). 1

2 Hvordan arbejder vi: En inkluderende skole er en almindelig god skole og lærerteamets samarbejde er omdrejningspunkt og udgangspunkt for alt arbejde med undervisning og relationsarbejde/trivsel i klasserne; samt for arbejdet med elever i vanskeligheder. Derudover har vi på skolen faste, planlagte, forebyggende tiltag, som kan medvirke til at fremme læring og trivsel. Vi har desuden forskellige foregribende muligheder, som kan benyttes ved særlige behov i klasserne. Oversigt over faste, planlagte tiltag: Specialundervisning dansk: I indskolingen er der forebyggende specialundervisning i dansk i bh.kl. til 2. klasse Indskolingslærerne kommer i faste perioder i alle klasser, laver løbende læse- og staveevaluering og underviser små hold i samme stof som klassen i tæt samarbejde med dansklærer. Dette for at give børn med læse staveproblemer et ekstra løft med tidlig indsats og systematisk træning. Indskolingslærerne fungerer også som sparringspartnere for lærerne i indskolingen. Indskolingsleder indkalder klasselærere og indskolingslærer og koordinerende lærer til klasselæsekonferencer i 1.- og 2. Klasse. På mellemtrinnet har vi faste læse og stavekurser i Klasse efter en plan, som lærerne fra ressourcecenteret udsender i april måned. Derudover er der tilbud til elever på små hold i dansk og matematik. Ressourcelærerne udarbejder en årsplan, hvori det fremgår, hvor kurser og indsatser er placeret, så klasselærerne kan tænke det ind i deres årsplanlægning. Ressourcelærerne fungerer desuden som sparringspartnere/supervisere i forhold til planlægning af undervisning, som tilgodeser børn med faglige vanskeligheder. Den koordinerende ressourcelærer indkalder til klasselæsekonferencer i 3.og 4.klasse i forbindelse med de læseprøver som bliver taget i klasserne. I disse konferencer deltager klasselærerne, den koordinerende ressourcelærer, ressourcelærer og en leder. Overbygningen tilbydes kurser til elever med dyslektiske vanskeligheder. De får kurser i at bruge IT- rygsækprogrammer i forskellige fag og får desuden læse-stavekurser. Derudover er der lektiecafé, som tilbud til elever fra Klasse. Det er under overvejelse at gøre lektiecafeen obligatorisk Desuden tilbyder ressourcelærerne deltagelse i klasser i flexuger efter behov og aftale. AKT - faste indsatser: AKT - lærerne arbejder med faste forebyggende indsatser på 0.-, 1.-, 5.-, 7. og 8.klassetrin, efter aftale med de involverede klasselærere. Denne indsats er tænkt som støtte til klassens arbejde med trivsel, konflikthåndtering og vedligeholdelsen af klassens sociale spilleregler. 0.klasse: introduktion af konfliktmanden, som er en særlig måde at håndtere konflikter på 1.klasse: Introduktion til klassemøder og konfliktmand - + evt. efterfølgende indsats 5.klasse: klassemøder og konfliktmand - + evt. efterfølgende indsats 2

3 7.klasse: kommunikation, roller, selvværd, gensidig respekt. Materialet Tackling. 8. klasse: fortsættelse fra 7. klasse Derudover kan AKT- lærerne kontaktes ved behov for akuthjælp og de etablerer pusterum i flex - og featureuger. Se AKT- procedure på Intra Elevmægling er et tilbud til elever fra børnehaveklasse til 6. Klasse, som har konflikter indbyrdes. Elevmæglerne er en gruppe elever fra 5 til 8. Klasse, som er blevet uddannede som elevmæglere og de mægler enten alene eller bistået af AKT - lærerne fire dage om ugen i 5.lektion. Ungemægling AKT - lærerne tilbyder ungemægling for C-afdelingen i 5. lektion om onsdagen. Antimobbepatruljen For at imødegå mobning og huske klasserne på, at de skal holde liv i deres sociale spilleregler, besøger elever fra det store elevråd 3.klasserne og 6.klasserne efterår og forår og fortæller om skolens antimobbeplan. Disse besøg arrangeres af elevrådslæreren fra det store elevråd, som samarbejder med AKT- lærerne. Teamets arbejde: Hvad er forventningen til læreren og teamet, når de har elever og/eller klasser i vanskeligheder: Når en klasselærer, faglærer, ressourcelærer, pædagog eller andre oplever en elev eller en klasse i vanskeligheder vedr. adfærd, kontakt, trivsel og/eller indlæring, drøftes dette først i klasseteamet. Det kan være forhold, som lærere og pædagoger selv bliver opmærksomme på, men det kan også være problematikker som forældre eller elever fortæller om. Klasseteamet taler om problematikken og aftaler en pædagogisk plan, som de mener, kan hjælpe eleven og klassen. Hvis handleplanen aftales af klasselærerne, skal de huske at formidle planen til klassens øvrige lærere, eventuelle pædagoger, samt til forældrene. Inddrag også elev og klasse. Problematik og handleplan noteres, enten i lærerens logbog eller i det pædagogiske notat. Det er vigtigt at skriftliggøre arbejdet, for at synliggøre og fastholde indsatsen. Klasselærerne er tovholdere i processen Hvis en aftalt handleplan ikke medfører en positiv ændring af situationen, kan teamet gøre følgende: De kan henvende sig til skolens koordinerende team, som holder møde hver anden x -dag i lige/ulige uger. Det koordinerende team består af en ressourcelærer, en AKT lærer, en leder og skolens psykolog. Her kan teamet fremlægge problematikken, som de har beskrevet den i logbog eller pædagogisk notat og 3

4 klasselærere og specialteam kan i fællesskab reflektere over problematikken og aftale en plan, som evt. indebærer støtte fra ressourcecenteret. De kan drøfte problematikken med diverse fagpersoner omkring barnet, fx BFO personale, tale-høre lærer m.fl. De kan rådføre sig med en lærer fra ressourcecenteret og/eller foretage en ændring af klassens specialundervisning, holddannelse og/eller pædagogbemanding. De kan henvende sig en AKT- lærer, som kan rådgive, observere eller deltage i klassen De kan henvende sig til den kommunale tværfaglige rådgivningsgruppe, som mødes på Egebjergskolen hver anden torsdag. Man kan henvende sig som team men man kan også tage forældre med. De kan søge rådgivning hos skolens psykolog De kan søge rådgivning og vejledning hos det kommunale ressourceteam, som også rummer pædagogiske vejledere. Dette sker via nærmeste leder. De kan drøfte situationen med nærmeste leder Teamet kan benytte sig af flere af de forskellige handlemuligheder Hvad gør man, hvis skolens aftalte indsatser ikke løser problemet: Når der er behov for en tværfaglig indsats skal følgende iværksættes: Klasseteamkonference/ Netværksmøde: Hvis ovennævnte indsats ikke skaber en tilfredsstillende forandring, involveres nærmeste leder, hvis dette ikke er sket tidligere. Lederen indkalder forældre samt eventuelle ressourcepersoner til et netværksmøde, hvor problematikken drøftes efter en aftalt dagsorden. Indsats og aftaler noteres i det Pædagogiske notat. Klasselærerne orienterer leder og lederen indkalder. Lederen er ansvarlig for referat fra mødet og klasselærere noterer aftaler i det pædagogiske notat. Teamet kan også udarbejde en Ballerup-model eller lave en underretning: Hvis det er elevens trivsel og den sociale situation, der giver anledning til bekymring, skal lederen orienteres og der iværksættes et arbejde med udgangspunkt i Ballerup - modellen. Ballerup-modellen angiver en særlig måde at arbejde med/beskrive bekymring for udsatte børn. Der findes pjecer om modellen på kontoret og på Personaleintra. Hvis elevens trivsel er alvorligt truet, skal klasselærerne underrette Job og Familie/ Ballerup Kommune. En underretning skal aftales med nærmeste leder og forældrene skal orienteres om underretningen. Det kan gøres ved at lærerne sender underretningen til forældrene og beder dem skrive under på, at de har set den, eller inviterer forældrene til et møde, hvor problemstillingen præsenteres og fortæller at man vil underrette. Når underretningen er skrevet, kommer forældrene og skriver under på den, eller de får den tilsendt til underskrift. I tilfælde hvor forældrene ikke ønsker at skrive under, sendes underretningen med en efterskrift om, at forældrene er underrettet. I alle tilfælde tilsendes forældrene en kopi af underretningen. 4

5 Koordineringskonference: Hvis den samlede sagsbehandling konkluderer, at der ønskes en skolepsykologisk vurdering, afholdes en koordineringskonference. Klasselæreren udfylder en indkaldelsesformular (se bilag) og aftaler med nærmeste leder hvem det vil være relevant at inddrage. Det kan være psykolog, klasselærer, evt. specialundervisningslærer, koordinerende specialundervisningslærer, BFO, tale høre lærer, indskolingslærer. Forældre skal altid inviteres. Evt. beslutning om indstilling til psykologisk undersøgelse eller indstilling til PPR om et andet skoletilbud foretages her. Lederen indkalder og sørger for referatskrivning, klasselærerne er ansvarlige for at notere aftaler i det pædagogiske notat og på baggrund af denne at skrive indstillingen. Skolens psykolog: Psykologen kan bruges konsultativt i løbende sager og kan inviteres med til svære forældresamtaler, netværksmøder mm. Man kan kontakte psykologen via Intra eller ved at lægge en seddel i en særlig mappe på kontoret. Psykolog og ledelse mødes hver 14. dag og taler om aktuelle sager. Skolepsykologisk undersøgelse og vurdering iværksættes først efter en aftale på en koordineringskonference. Skolepsykologiske udredninger gennemgås for forældre og lærere af psykologen og såfremt de giver anledning til pædagogiske foranstaltninger indkaldes forældre og relevante fagpersoner af nærmeste leder. Yderligere muligheder for hjælp fra PPR: Egebjergskolen hører til i PPR- distrikt Nord, sammen med Østerhøjskolen og Måløv skole. PPR- nord kan kontaktes gennem nærmeste leder, hvis man ønsker hjælp fra følgende fagpersoner: Pædagogiske vejledere som kan vejlede ang. undervisning og klasseindretning. PPR s AKT- team som kan tilkaldes ved særlige klasseproblemer, som kræver en større indsats end vore egne AKT- lærere kan klare. Afspændingspædagog i forbindelse med motoriske vanskeligheder. Motorikfolk, som arbejder med slåsteknikker og massage PPR får løbende nye tilbud om hjælp, som kan ses på PPR s hjemmeside. Gå ind på skole og unge- PPR ydelser fra PPR Tildeling af støttetimer på årsbasis til enkeltelever særlig inklusionsstøtte. Disse timer tildeles ved fagfordelingen. Op til fagfordelingen gennemgås alle klasser af koordinerende lærer, psykolog, ledelse på baggrund af viden fra klasselærere, specialundervisning mm., og der gives faglig støtte eller anden støtte til elever med særlige vanskeligheder. Nogle af disse elever har diagnose, andre har ikke. 5

6 Enkelte elever får tildelt støtte fra central pulje efter ansøgning fra skolen det drejer sig bl.a. om elever med hørehandicap. IT- rygsæk: Nogle elever er blevet visiteret til en egen IT- rygsæk, andre elever med dyslektiske vanskeligheder kan benytte IT- rygsækkens programmer på skolen og på egen computer hjemme. Elever med dyslektiske vanskeligheder tilbydes kurser, hvor de lærer at bruge IT- rygsækken i forskellige fag. Bilag (ligger elektronisk): Links Det pædagogiske notat Indstillingsskema til PPR Procedure vedr. indstilling til AKT Maj 2010 Denne handleplan er et arbejdspapir, som justeres løbende. 6

7 Handleplan for inklusion for BFO Egebjerg Med udgangspunkt i Salamancaerklæringen, FN s handicapkonvention, Ballerup Kommunes børnepolitik og udviklingsprogram: Et godt børneliv et fælles ansvar, vægter vi på Egebjergskolen og BFO Egebjerg følgende principper: At børn og unge med særlige behov kan blive længst muligt i normalmiljøet, og at deres generelle og specifikke behov bliver tilgodeset bedst muligt. At der tages udgangspunkt i børn og unges nære relationer og behov for voksne, der udstråler ro, stabilitet og tryghed. De er vigtige for udvikling af børn og unges bevidsthed og følelsesliv. At der tages udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som børn og unge har. At der skabes mulighed for, at alle børn og unge får en plads i forpligtende fællesskaber med kammerater og voksne. At der udvikles lege- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed, og hvor den pædagogiske praksis tager hensyn til, at børn og unge udvikler sig på forskellige måder. At der fokuseres på udvikling af børnenes og de unges faglige, og personlige og sociale kompetencer. Det betyder at: Vi etablerer et udviklende fællesskab, hvor hvert enkelt barn trives og udvikles personligt og socialt. Barnet har ret til deltagelse i fællesskabet, fordi det er gennem fællesskabet, at vi som mennesker udvikler os, og barnet har ret til at blive støttet i denne deltagelse af de betydende voksne. Barnet er en del af et socialt, forpligtende og udviklende fællesskab, hvor det hjælpes til at kunne fungere, de andre i fællesskabet skal lære at kunne inkludere/acceptere/respektere det enkelte barn med dets livsvilkår og historie. Menneskelige og materielle ressourcer så vidt muligt stilles til rådighed i den sociale arena, hvor barnet lever sit hverdagsliv, i dette tilfælde skole og BFO. Ressourcerne skal komme til barnet barnet skal ikke flytte til ressourcerne. Det må være en rettighed at modtage den nødvendige støtte til sin udvikling i et socialt miljø af jævnaldrende og af kompetente voksne. Inklusion kan nødvendiggøre anvendelse af særlige materialer, støttetiltag, gruppestørrelser og helt individuelle aktiviteter for enkelte børn organiseret i et udviklende fællesskab. En definition af begrebet anerkendelse En anerkendende grundholdning i det pædagogiske arbejde i alt arbejde med børn indeholder værdier som ligeværd, respekt og forståelse, og den udmøntes i at kunne se, forstå og tilbyde forklaringer og løsninger for den enkelte. At en relation er ligeværdig betyde, at begge parters synspunkter, følelser og oplevelser tillægges samme værdi for relationens etablering og udvikling. Det er de betydende voksnes opgave at være relationskompetente. Det betyder, at den voksne har ansvaret for relationens kvalitet. En anerkendende grundholdning forudsætter personlig afgrænsethed og selvrefleksion. Personlig afgrænsethed betyder, at den voksne i relation med barnet skal være opmærksom på egne tilstande, holdninger og oplevelser for at kunne indgå i et ægte 7

8 samspil med barnet. Selvrefleksion skal forstås således, at den voksne er klar til at lære af relationen. Den anerkendende pædagogik tager udgangspunkt i at se, høre og forstå barnet at spejle barnet. Det er en gensidig relationel proces. I denne proces skal den voksne tilbyde alternative løsninger for barnet. En definition af begrebet inklusion. At inkludere betyder at medregne. Barnet skal være en del af et udviklende og forpligtende fællesskab. Gennem inklusion værdsætter vi mangfoldigheden og åbner os i et ligeværdigt samspil mod verden. Den enkelte føler sig således anerkendt, bidragende, nødvendig og uundværlig. Det er en gensidig proces, der gælder for både børn og voksne. Inklusion handler også om, at betydende voksne har særligt fokus på at støtte denne proces. BFOer og skoler skal fokuserer på, hvordan der kan udvikles støttende læringsmiljøer, som inkluderer og imødekommer alles behov. Der er fokus på læringsmiljøer og sociale fællesskaber, og hvordan disse kan udvikles, så de understøtter alle børns behov, frem for at se på barnet og dets særlige behov. Inklusion er udtryk for bestræbelser på, at det enkelte barn støttes i at kunne indgå i det faglige og sociale fællesskab, og at det institutionelle miljø indrettes sådan, at faglig og social marginalisering af barnet undgås. Vi har en grundlæggende antagelse om, at børns oplevelser og erfaringer med at blive inkluderet forøger deres muligheder for læring og udvikling. Inklusion handler således om at høre til. Der er grund til at understrege, at det altid må være barnets behov, der er i centrum. En pædagogisk psykologisk vurdering sammen med de professionelles og familiens erfaringer vil for nogle børn betyde, at deres særlige behov bedst tilgodeses ved en foranstaltning uden for det almene miljø. Her vil barnets læringsmiljø dvs. kontekst også være i fokus. Fælles ansvar / eget ejerskab. Inklusion er det modsatte af eksklusion. Eksklusion betyder at udelukke, og inklusion er derfor alt det, der handler om at rumme, omfatte og medregne. Inklusion i pædagogisk sammenhæng handler om at udvikle en pædagogik, der inkludere alle børn i institutionen. Det betyder at vi både arbejder med det enkelte barn og de relationer de er i, for at udvide børnenes forståelse af hinandens forskellige ressourcer. I BFO Egebjerg har vi et ønske om at en fra hvert hus uddannes som inklusions formidler, så inklusions begrebet kommer tæt på og udnyttes optimalt. Inklusion skal være et arbejdsredskab og en selvfølge for alle medarbejdere i vores huse. De fire huse i BFOen skal forpligtes til at arbejde aktivt med begrebet inklusion og udveksle gode erfaringer husene imellem. Dette gøres via vores inklusionsformidler. Når alle fire huse har egen formidler, må det være dette team der samarbejder om formidling. Alle husene forpligtes til at udfærdige en matrix over samtlige børn flere gange årligt. Der afsættes et årligt fælles personalemøde med inklusions på dagsordenen. Vi bruger vores inklusions formidler optimalt og laver en handleplan for dette arbejde. Denne medarbejder bør have et overordnet syn på både børne og personale gruppen. Vi skal fokusere på barnets ressourcer og på hvor og hvornår det går godt, når vi planlægger og evaluerer. Inklusionsstrategien og den centrale handleplan drøftes og justeres hvert andet år med henblik på fortsat at kunne understøtte inklusionsarbejdet. 8

9 Børnenes styrkesider og potentialer. Vi fastholder hinanden i en anerkendende og værdsættende tilgang til både det enkelte barn, gruppen af børn og til hele fællesskabet. Hvor ros, accept og anerkendelse i det daglige arbejde er en selvfølge. Vi udnytter mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer i udviklingen af læringsmiljøet, så alle børn både udfordres og støttes. De fire huse i BFO Egebjerg forpligter sig til at tilbyde børnegruppen alsidige udviklende lærerige morsomme og sjove aktivitets tilbud dagligt. Det kunne være ture ud af huset, og årligt tilbagevendende kultur arrangementer, større teater forestillinger, sport og natur oplevelser. De nedsatte tværgående grupper der arbejder med natur kultur og sport får en målsætning og en handleplan for arbejdet. Alle medarbejdere skal arbejde på at få tætte relationer til børnegruppen, eller til de børn der er medarbejderens arbejdsfelt. Vi giver omsorg trøst og tryghed, samtidig med at vi opdrager og viser vejen for gode samspilsregler. Vi bruger matrix modellen for altid at have kendskab til vores børn i gruppen, så alle børn bliver set. Vi ser det hele barn og arbejder ud fra det. Vi udnytter det faktum, at vi arbejder med børnene både i skolen og i BFOen. Vi tager altid udgangspunkt i børnenes styrkesider og ser børnenes forskellighed og mangfoldighed som en ressource. Vi gør børnegruppen opmærksomme på hinandens kompetence gennem forskellige pædagogiske aktiviteter. Det giver børnene selvtillid og samtidig lærer de accept og tolerance overfor hinanden. Del af et fællesskab. Vi fokuserer på gode sociale relationer som afgørende og nødvendige for læring og udvikling. Derfor samarbejder vi om etablering af positive relationer til og mellem børnene i hele fællesskabet og mellem børnene og de voksne. Vi anerkender, at der i arbejdet med børn og unge med særlige behov ligger en særlig forpligtelse til vedvarende og bevist at udvikle egne relationskompetencer. I BFO Egebjerg er der etableret hele klasser på samme BFO. Det betyder at klassen ses som et fællesskab, der samarbejder både i skolen og på BFO. Skolepædagogen ser det hele barn hele gruppen og kan arbejde med de tætte relationer. Børnene finder oftest selv deres egne legegrupper bedste veninder/venner. For de der har svært ved at danne relationer til børn og voksne, arbejdes der aktivt på at danne legegrupper lege aftaler for - og tæt kontakt til en person i personalegruppen. I BFO Egebjerg starter de kommende børnehaveklassebørn d. 1. maj / 15. maj. Vi har i vores Brobygningsaftale helt klare regler for besøg af børnehaver inden start. Besøg på skolen efter start, og et program der skal arbejdes med i de 6 8 uger børnene er hos os inden sommerferien. Børnegrupperne sammensættes så man følges ad i små grupper fra sin børnehave. Man starter aldrig alene, med mindre det er et ønske og det ses som relevant. I kraft af at børnene altid følges ad opstår der ofte venskaber på kryds og tværs i klassen. Skolen har endvidere i nogle klasser etableret madgrupper, så børnene på skift kommer hjem 9

10 hos hinanden og spiser aftensmad, de ser og leger med børn de ellers ikke er sammen med. Dette bidrager også til at alle børn i klassen / fællesskabet får mulighed for at lærer hinanden bedre at kende. Der kan i perioder opstå problemer i pige eller drenge grupperne. Her skal der arbejdes aktivt på at løse konflikten. Gerne i samarbejde med skolen. Her er det vigtigt med tydelige voksne, der sætter grænser og arbejder professionelt med problematikkerne. Der skal aftales klare regler og arbejdes ud fra dem. Børnene skal lærer selv at løse konflikterne. Elevmæling og Konfliktmanden som bruges på skolen er gode arbejdsredskaber for løsning af problemerne. Vi arbejder ud fra at børn selv lærer at løse konflikter så tidligt som muligt. At de lærer at hjælpe andre børn. At de lærer at være rummelige og accepterende over for børn der er anderledes. At de med tiden selv er i stand til at udarbejde et adfærds regel sæt til glæde for hele gruppen. Men vi husker også, at der altid er hjælp at hente hos de ansvarlige voksne. Forældresamarbejde. Vi udfordrer og inddrager alle forældre, så de får en bredere forståelse af inklusionsopgaven, så de i det sociale fællesskab kan håndtere og hjælpe børn i vanskeligheder. Vi er meget opmærksomme på at bevare en god, tryg forældrekontakt, hvor tillid er grundpillen. BFO Egebjerg afholder møder/informerer på følgende tidspunkter: Alle forældre indkaldes til et møde inden BFO start i maj måned. Alle forældre modtager også en Velkomstfolder fra eget hus. Der udarbejdes årsplaner og månedsplaner. Alle forældre indkaldes til et årligt fælles forældremøde som efterfølges af et møde i eget hus. Alle forældre indkaldes til en forældresamtale om eget barn et halvt år efter BFO start. Ved alle disse berøringsflader skal vi: Arbejde lokalt med at udvikle forældrenes forståelse for at skabe gode relationer mellem forældre og børn (både egne og andres), forældre og personale, forældre og forældre. Vi er altid åben for dialog - vi sætter inklusion på dagsordenen når det er muligt vi drøfter vigtigheden af at forældrene bakker op og samarbejder både med skole og BFO. Tidlig indsats. Vi bruger Ballerupmodellen og påtager os ansvar for at handle på den tidlige bekymring med henblik på en rettidig indsats. Vi sætter fokus på overgangen mellem børnehave og BFO/skole. Alle kommende skole/bfo børn gennemgås og der etableres overgangs samtaler hvis nødvendigt. De oplysningssedler der udarbejdes i børnehaver sammen med forældrene, overdrages til skole/bfo i maj måned. Det vil sige at al vigtig viden om det enkelte barn sendes videre i systemet, og der tages hensyn til og arbejdes videre med evt. støtte, særlige hensyn og behov. Læringsmiljø. Som beskrevet tidligere, er vi opmærksomme på at relationer mellem børnene og mellem børnene og de voksne er det vigtigste. Det er gennem relationer, læring finder sted. Vi har høje forventninger til alle børn, og vi tilrettelægger og gennemfører leg og læringsaktiviteter med udgangspunkt i børnenes forudsætninger, potentialer, motiver og interesser. 10

11 Læring tænkes ikke som skole indlæring, men i et bredere perspektiv som social træning og almindelig færdigheds udvikling. Vi skal tilbyde et bredspektret aktivitets niveau, og udnytte det enkelte hus ressourcer. Vi skal tilbyde ture ud af huset som er rettet imod både fysiske og kulturelle aktiviteter. Skabe traditioner i alle huse både på tværs og i de enkelte enheder. Vi skal matche børnenes alder og ståsted, og give tilbud der udvikler og sætter børnene i stand til at overskride egen grænser og komme videre med egen læring. BFO Egebjerg skal være et fri sted med mulighed for fri tid og fri leg. Vi skal sørge for rum til alle disse aktiviteter. Rum til stilhed og fordybelse rum til sport rum til fysisk leg udfordrende legepladser og rum der skaber social trivsel. BFO/skolepædagoger samarbejder med lærerne om at udvikle læringsmiljøer, hvor der skabes udfordringer, udvikling og læring for alle børn. Lære og pædagog samarbejder i team. De udvikler gode rammer for rumlighed og inklusion i klassen. Der afholdes lektie cafe i alle huse i BFO Egebjerg. Der tages her hensyn til de børn der har behov for ekstra hjælp. Forældrene inddrages om nødvendigt. Brobygning. BFO Egebjerg har et meget velfungerende og veludbygget brobygningsarbejde, der bygger på samarbejde med såvel skolen som børnehusene i området. Alle kommende børnehaveklasse børn har kendskab til deres nye fritter inden start i maj måned. BFO og skole samarbejder om dannelsen af den kommende børnehaveklasse, og tager sammen på besøg i områdets børnehaver for at få kendskab til de enkelte børn. BFO sørger for at børnene får kendskab til deres nye skole, og hvad det indebærer at gå i børnehaveklasse. BFO sørger for at børnene der er overflyttet i små/store grupper fra børnehaven, er en velfungerende hel samarbejdet gruppe ved skole start i august. Der deltager 2 pædagoger fra børnenes fritter i børnehaveklassen. Den ene pædagog følger, så vidt muligt, børnene i 1. og 2. klasse. Det betyder at børnene altid har en kendt person med i de forskellige skift i skolen, og at BFOen har en enestående mulighed for at se det hele barn. Området arbejder med barnets bog (mappe). En bog - som når projektet er helt udbygget skal fortælle barnets historie fra start i børnehuset til udgangen af 1. klasse. Rådgivning / ressourcecentre. BFO Egebjerg benytter sig af den tværfaglige rådgivningsgruppe for området. De tilbyder anonym rådgivning til fagpersoner, der har brug for at drøfte bekymring og usikkerhed om et barns udvikling. Forældrene kan deltage sammen med fagpersonen. BFO Egebjerg deltager i det kommende ressourcecenter som etableres på Egebjergskolen. Centret skal varetage inklusions opgaven i det daglige, og inddrages som aktiv medspiller i udvikling og gennemførsel af inkluderende praksisser på skolen. 11

12 Ressourcerne følger barnet. De nødvendige ressourcer skal til enhver tid være til rådighed i almenmiljøet til glæde og gavn for alle børn. Barnet modtager den nødvendige støtte til sin udvikling i et socialt miljø af jævnaldrende børn og kompetente voksne. I praksis bærer det stadig præg af, at et barn skal have en diagnose for at få tildelt støtte. Dette kan få indflydelse på resten af institutionen. Normeringer på BFO området er reduceret meget inden for de sidste 10 år. Vi lægger mange pædagogtimer i skolen, og er den ekstra ressource som skolen har brug for. Derfor er vi ofte selv i bekneb for pædagogtimer om eftermiddagen. Vi har en bekymring for, om alle børn kan få den rette støtte, hvis man ukritisk sætter flere og flere børn i BFOen uden støtte mulighed. Det man kan frygte er, at al den pædagogiske tid går til de støttekrævende børn, og resten af gruppen må klare sig selv. Det er der ikke meget inklusion i. Vi har et ønske om at der er ressourcer nok til inklusion, at vi kan arbejde med hele børnegruppen, og at vi ikke kommer til kort fordi det bliver umuligt at nå det hele. Vi har et helt klart ønske om at pengene følger barnet, eller børnene. Vi vil gerne inklusion, men ressourcerne skal også være tilstede. Vores vision er at der skabes så stort kendskab til diverse diagnoser i alle husene, at alle får den nødvendig viden om, og kendskab til de børn der placeres hos os. Faglig udvikling uddannelse. Vi vil gerne uddanne os. Vi vil også gerne have tilført resurser til dette formål. Det være sig penge til uddannelse og vikardækning til BFOen. Vi har et ønske om centralt udmeldte kurser opgraderer os alle. Vi har et ønske om tema dage, langt flere end det hidtil har været kutyme. Vi har et ønske om, at hvis der opstår behov for specielle kompetencer hos det pædagogiske personale i forhold til særlige børns behov, er hjælpen nær og undervisningen/sidemandsoplæringen en mulighed. 12