Rosenlundskolens handleplan for inklusion

Transkript

1 ROSENLUNDSKOLEN Den Rosenlundskolens handleplan for inklusion Hvorfor arbejder vi med inklusion? På Rosenlundskolen ønsker vi at skabe udvikling i trygge rammer for alle elever. Trygge rammer handler for den enkelte elev om at høre til, være medregnet i det sociale fællesskab. At være inkluderet i skolens fællesskaber er en forudsætning for at skabe den udvikling for alle elever, der er skolens opgave. På Rosenlundskolen er vi af den opfattelse, at den enkelte elev skal tilbydes det optimale skoletilbud. Det vil i nogle tilfælde betyde et skoletilbud udenfor Rosenlundskolen. Handleplanen for inklusion har til formål at sikre, at skolen med alle tilrådighedsværende midler søger at bevare sin position som elevens bedste skoletilbud. Hvilke principper er fastlagt for arbejdet med inklusion? Undervisning tilrettelægges med inklusion for øje. Tilgangen til eleven er anerkendende, støttende og opbakkende. Samspillet i klassen udvikles så alle elever i klassen oplever at høre til. Forældrene inddrages som en ressource, der fremmer inklusion. Skole/hjem samarbejdet skal sikre forståelse for inklusion. Elevernes selvværd og fællesskaber skal styrkes. Lærere og pædagoger er nærværende i samarbejdet med eleven. Elever med særlige behov ydes tidlig identificering, vurdering og stimulering. Fokus på kvalitet i frikvarterernes forløb. Udvikling af skolens medarbejderes kompetencer med henblik på inklusion er en løbende proces. Hvilke opgaver har skolens aktører? Inklusionsarbejdet er i praksis et samspil mellem alle skolens aktører, som alle er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab. Ledelsen er ansvarlig for, at skolens politik er tydelig for såvel forældre, elever som ansatte. arbejder for, at den enkelte lærer modtager de fornødne kurser eller uddannelser for at kunne løfte opgaven konkretiserer og målsætter inklusionsopgaven for den enkelte elev i samarbejde med lærerteamet. bidrager til, at de ansatte føler et ejerskab til inklusionsopgaven.

2 Lærere/pædagoger forholder sig refleksivt til de muligheder, der er til stede og tager gerne nye redskaber og organiseringer i brug, når de møder en vanskelig udfordring. gør hvad de kan for, at den enkelte elev oplever social inklusion, hvilket vil sige, at eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig del af klassen. sørger for faglig inklusion, hvilket vil sige, at eleven mødes med et undervisningsindhold, en undervisningsform og en didaktik, der er tilpasset den enkelte. er udviklingsvillige og udviser velvilje overfor nye ideer. Forældre føler sig ansvarlige overfor hele klassen og ikke blot deres eget barn hjælper til at inkludere mere udfordrende børn også i fritiden er åbne overfor, at barnets problemer ikke er private, når børn med særlige vanskeligheder skal inkluderes. Elever skal forholde sig til og værdsætte kammerater, der er anderledes end dem selv er ansvarlige for hele klassens trivsel skal kunne samarbejde på tværs af forskelle Rosenlundskolens handleberedskab i arbejdet med inklusion Brobygning: Kommende 1. kl. lærere har timer i børnehaveklassen Ballerupmodellen: Betyder, at der reageres på problemerne Specialundervisning i indskoling: Fører til tidlig identificering af faglige og sociale problemer Det pædagogiske notat: Er et systematisk kontinuerligt beskrivelsesredskab, der indføres på Ro i dette skoleår. Tovholdermøde: Hver 14. dag mødes skolepsykolog, koordinerende spec.uv.lærer og skolens ledelse. PPR områdechef deltager i hvert andet møde. På dette møde følges udviklingen vedr. enkel børn og der drøftes specifikke såvel som generelle problemstillinger i forhold til inklusion. Pusterummet: Yder rådgivning til lærere og AKT-støtte i klasserne bl.a. i form af udvikling af undervisningsmiljøet. Der holdes møde hver uge for AKT lærere, pædagoger og skolelederen Specialcenteret: Giver specialundervisning til elever på mellemtrinnet i form af holdundervisning. Samarbejdsmodellen: Der arbejdes ud fra PPR s samarbejdsmodel. Særlig inklusionsstøtte: Elever med store og særlige vanskeligheder tildeles omfangsrig støtte. Støtten omfatter tillige klassens lærere i form af supervision og tid til møder.

3 DSA: Elever, der har dansk som andetsprog får støtte af skolens DSA-lærere. Pædagogiske metoder: LP-modellen og Co-operative learning er eksempler på metoder, der indgår i skolens kompetenceudviklingsforløb og som hver på sin måde fremmer inklusion. LPmodellen ved at tydeliggøre lærersamarbejde om den enkelte elev Co-operative learning ved at aktivere alle elever i samarbejdssituationer. Lektiehjælp: Elever med behov for lektiehjælp på klassetrin får hjælp via projektet Elever hjælper elever, hvor elever på 8. og 9. klassetrin læser med deres yngre kammerater (på bogopsættertakst). Der gennemføres lektiehjælp varetaget af lærere for elever fra klassetrin. Frikvartersordninger: Storebrorordning og storesøsterordning, hvor ældre kammerater laver aktiviteter for elever med behov for hjælp til at klare et frikvarters udfordringer. Der er pædagoger ind i skolen, der står for dette tiltag. Skoleidrætsklub: Et tilbud til idrætssvage elever i indskolingen forestået af lærere, af BFOpædagoger og tre lærerassistenter (på bogopsættertakst). Inklusionsvejleder: En BFO-pædagog er uddannet til inklusionsvejleder. En lærer er udpeget til samme funktion og skal på uddannelse i 2010/2011. Opgaven er at arbejde for at øge skolens inklusionsparathed. Undervisningsvejleder: For indskolingen med særlig fokus på rådgivning af lærere, der starter eller genstarter med undervisning i skolens 1. klasser. Resursecenter Til at koordinere de mange tiltag fungere skolens resursecenter efter den model, der er vedhæftet Rosenlundskolens handleplan for inklusion. Eksterne muligheder PPR beskæftiger psykologer, pædagogiske vejledere og konsulenter. Kompetencecenter Der er afsat resurser, der gør det muligt at inddrage kompetencer for den enkelte skole i form af resurselærere fra Lautrupgårdskolen, Kasperskolen og gruppeordningerne. På sigt er det tillige meningen, at også resurselærere fra Ordblindeinstituttet, Bok og specialklasserne kan yde assistance til skolerne. Særlig inklusionsstøtte En konsulent og en inklusionsvejleder er frikøbt til at hjælpe skolerne med at udnytte de tildelte resurser til særlig inklusionsstøtte bedst muligt.

4 Inklusionshandleplan for BFO Rosenlund Med afsæt i Ballerup Kommunes børnepolitik, udviklingsprogram og inklusionsstrategi er fokus rettet mod at handle ud fra en inklusionsbetinget pædagogik i skole og BFO. Det omfatter bl.a. at skabe mulighed for at den pædagogiske praksis tager hensyn til at børn udvikler sig på forskellige måder, og at der tages udgangspunkt i børnenes muligheder og potentialer. Begrebsafklaring Inklusion betyder for det enkelte barn, at man oplever at høre til, at andre mennesker viser at man har betydning, at opleve sig anerkendt og ikke underkendt, og at mærke at man er medregnet i det sociale fællesskab omkring en. Visioner BFO Rosenlunds vision for inklusionsstrategien er begrundet dels ud fra allerede eksisterende succeskriterier samt det endnu uopdagede potentiale, der ligger i et velimplementeret tværprofessionelt samarbejde mellem skole og fritidshjem. Principper for inklusion for BFO Rosenlund ser ud som følger: At skabe sammenhæng og kontinuitet for børnene. Dvs. at man i det omfang, som er muligt, følger børnene i indskolingen, og at de børn, man har på sit fritidshjem, er de børn man har i skolen. Således opnås endvidere det rigeste kendskab til børnene. Et optimeret teamsamarbejde: 1. At lærerens og pædagogens samarbejdstimer planlægges efter fast struktur (evt. skemalægning). 2. Alle skolepædagoger er i løbet af året med på to afsnitsmøder om aftenen, som er forlænget med en time til samarbejde mellem lærere og pædagogerne i klassen. 3. Alle skolepædagoger er med til skolens fastelavn og motionsdagen. En pædagog i hver klasse. Større handlemuligheder i en klasse tilknyttet pædagog-ressource; alternative undervisningsmuligheder. Anerkendende tilgang til hinanden som medarbejder/kollega. Det betyder også, at man møder samarbejdet med en positiv indstilling. Optimeret faglig og social indsigt i børnene. Som led i inklusionsbestræbelserne og som styrkelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger omkring den fælles opgave, er skolepædagogerne med til én årlig skole-hjem samtale. Ressourcerne følger barnet, og skal som udgangspunkt bruges i almenmiljøet til gavn for alle børn. Forældrene som ressource. Gennem dialog med forældre åbnes der op for at lade forældrene mærke, at deres ansvar rækker ud over eget barn, at der støttes op omkring inklusion af alle børn også i fritiden. Pædagogens deltagelse i skolemøder omhandlende det enkelte barns identificering, vurdering og stimulering. Udvikling af brobygningsprocessen. Brobygning til mellemtrinnet. Pt. fungerer frikvartersordningerne (se bilag for beskrivelse heraf) rigtig godt med at børn fra mellemtrinnet i samarbejde med pædagoger udgør en positiv forskel for indskolingsbørn. En udvidelse af denne tanke og med pædagogens kendskab til mellemtrins børnene, åbnes der op for en udvikling af brobygningsprocessen. I mødet med andre kulturer kan særlige foranstaltninger som temadage med forældre,

5 historiefortællinger og lign. medvirke til en bredere gensidig kultur forståelse og derved en mere optimal integrering. Ved børns visitering af pladser i børnehaveklasser eller øvrigt, bør BFO en medregnes som værende betydningsbærende i før-samtaler med henblik på at opnå bedst mulig forhold for barnet samt for at sikre bedste udgangspunkt for en god klassedannelse. Det ligger desuden BFO Rosenlund meget nært at opretholde fokus på omgivelserne omkring det enkelte barn samt familien. Familien som helhed er bærende for det gennemgående inklusionsarbejde brobygning og kontinuitet På BFO en betragtes børnenes forældre som en ressource, derfor er det afgørende i forhold inklusionsstrategien at opbygge et godt forældresamarbejde, at finde de ressourcer forældrene kommer med, at bygge videre på det der virker og fremme det som en ressource. Ved at inddrage og inkludere forældrene i barnets skole og daginstitutionsliv, optimeres samarbejdet og der åbnes der op for større muligheder i livet, muligheder, som bl.a. betyder, at de ressourcer forældrene bidrager med, spredes ud så det kommer alle børn til gode. BFO Rosenlund & Fokusområder. Vi etablerer et udviklende fællesskab med henblik på, at det enkelte barn trives og udvikles personligt og socialt. Barnet har ret til deltagelse i fællesskabet, fordi det er gennem fællesskabet, at vi som mennesker udvikler os. Barnet har ret til at blive støttet i denne deltagelse af de betydende voksne. Barnet er en del af et socialt, forpligtende og udviklende fællesskab, hvor det hjælpes til at kunne fungere, de andre i fællesskabet skal lære at kunne inkludere/acceptere/respektere det enkelte barn med dets livsvilkår og historie. Menneskelige og materielle ressourcer stilles så vidt muligt til rådighed i den sociale arena, hvor barnet lever sit hverdagsliv, i dette tilfælde skole og BFO. Ressourcerne skal komme til barnet barnet skal ikke flytte til ressourcerne. Det må være en rettighed at modtage den nødvendige støtte til sin udvikling i et socialt miljø af jævnaldrende og af kompetente voksne. Inklusion kan nødvendiggøre anvendelse af særlige materialer, støttetiltag, gruppestørrelser og helt individuelle aktiviteter for enkelte børn organiseret i et udviklende fællesskab. Der er grund til at pointere, at det altid må være barnets behov, der er i centrum. En pædagogisk psykologisk vurdering sammen med de professionelles og familiens erfaringer vil for nogle børn betyde, at deres særlige behov bedst tilgodeses ved en foranstaltning uden for det almene miljø. Her vil barnets læringsmiljø dvs. kontekst også være i fokus. BFO Rosenlund & Fælles ansvar/medejerskab. Inklusion i pædagogisk sammenhæng handler om at udvikle en pædagogik, der inkluderer alle børn i institutionen. Det betyder, at vi både arbejder med det enkelte barn og de relationer de er i, for at udvide børnenes forståelse af hinandens forskellige ressourcer. Der afsættes et årligt fælles personalemøde med inklusion på dagsordenen. Inklusionsformidleren i BFO en arbejder tæt med skolens inklusionsformidler samt distriktets øvrige inklusionsformidlere med henblik på at skabe størst mulig inklusionsbaseret faglighed samt en velfunderet pædagogik i relation til kommunens inklusionsstrategier. BFO ens inklusionsformidler samt en BFO pædagog fungerer i samarbejde med skolens AKT lærere og skoleledelse som ressourcepersoner i skolens ressourcecenter Pusterummet med henblik på supervision og faglig sparring. BFO Rosenlund & Børns styrkesider og potentialer.

6 Vi fastholder hinanden i en anerkendende og værdsættende tilgang til både det enkelte barn, gruppen af børn og til hele fællesskabet. Anerkendelse i det daglige arbejde er en selvfølge. Vi udnytter mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer i udviklingen af læringsmiljøet, så alle børn både udfordres og støttes. Vi tager altid udgangspunkt i børnenes styrkesider og ser børnenes forskellighed og mangfoldighed som en ressource. Vi gør børnegruppen opmærksomme på hinandens kompetence gennem forskellige pædagogiske aktiviteter. Det giver børnene selvtillid, og samtidig lærer de accept og tolerance overfor hinanden. BFO Rosenlund & At tilhøre et fællesskab. Vi fokuserer på gode sociale relationer, som værende afgørende for læring og udvikling. Derfor samarbejder vi om etablering af positive relationer til og mellem børnene i hele fællesskabet og mellem børnene og de voksne. Vi anerkender, at der i arbejdet med børn og unge med behov for særlig støtte ligger en forpligtelse til vedvarende og bevidst at udvikle egne relationskompetencer. I BFO Rosenlund starter de kommende børnehaveklassebørn ca.1. maj. Vi har i vores Brobygningsaftale helt klare regler for besøg af børnehaver inden start og besøg på skolen efter start. Vi arbejder ud fra, at børn selv lærer at løse konflikter så tidligt som muligt. At de lærer at hjælpe andre børn. At de lærer at vise empati og acceptere børn, der er anderledes. At de med tiden selv er i stand til at udarbejde et adfærds regel sæt til glæde for hele gruppen. Det understreges, at der altid er hjælp at hente hos de ansvarlige voksne. BFO Roselund & Forældresamarbejde. Vi udfordrer og inddrager alle forældre, så de får en bredere forståelse af inklusionsopgaven og derved i det sociale fællesskab bedre kan håndtere og hjælpe børn i vanskeligheder. Vi er meget opmærksomme på at bevare en god, tryg forældrekontakt, hvor fundamentet er bygget på tillid. Alle forældre indkaldes til et møde inden BFO start i maj måned. Alle forældre modtager også en Velkomstfolder fra eget hus. Vi afholder forældremøder og vi forsøger at arbejde lokalt med at udvikle forældrenes forståelse for at skabe gode relationer mellem forældre og børn (både egne og andres), forældre og personale, forældre og forældre. Vi er altid åben for dialog - vi sætter inklusion på dagsordenen, når det er muligt vi drøfter vigtigheden af, at forældrene bakker op og samarbejder både med skole og BFO. BFO Rosenlund & Tidlig indsats Vi bruger Ballerupmodellen og påtager os ansvar for at handle på den tidlige bekymring med henblik på en rettidig indsats. Vi sætter fokus på overgangen mellem børnehave og BFO/skole. Alle kommende skole/bfo børn gennemgås, og der etableres overgangs samtaler, hvis det er nødvendigt. De oplysningssedler, der udarbejdes i børnehaver sammen med forældrene, overdrages til skole/bfo i maj måned. Det vil sige, at al vigtig viden om det enkelte barn, sendes videre i systemet, og der tages hensyn til og arbejdes videre med evt. støtte, særlige hensyn og behov. BFO Rosenlund & Læringsmiljø. Relationerne mellem børn og mellem børn og voksne er afgørende for trivslen. Det er igennem relationer, læring finder sted. Vi tilrettelægger og gennemfører leg og læringsaktiviteter med afsæt i børnenes forudsætninger, potentialer, motiver og interesser. Læring tænkes ikke som indlæring, men i et bredere perspektiv som social træning og almindelig færdigheds udvikling.

7 Vi vil tilbyde et bredspektret aktivitets niveau, og udnytte den enkelte afdelings ressourcer. Vi vil tilbyde ture ud af huset, som er rettet imod både fysiske og kulturelle aktiviteter. Skabe traditioner i alle afdelinger både på tværs og i de enkelte enheder. Vi vil matche børnenes alder og ståsted, og give tilbud der udvikler og sætter børnene i stand til at overskride egne grænser og komme videre med egen læring. BFO Rosenlund er et fri sted med mulighed for fri tid og fri leg. Vi sørger for rum til alsidige aktiviteter. Rum til fordybelse rum til sport rum til fysisk leg udfordrende legepladser og rum til at skabe social trivsel. BFO/skolepædagoger samarbejder med lærerne om at udvikle læringsmiljøer, hvor der skabes udfordringer, udvikling og læring for alle børn. Der tilbydes lektie cafe på BFO Rosenlund. Der tages hensyn til de børn, der har behov for ekstra hjælp, her inddrages forældrene om nødvendigt under foranledning af læreren. Lektiehjælpen på BFO en skal dog betragtes som et tilbud, det er alene skolen og forældrenes ansvar om den enkelte elev laver sine lektier. Forældrene inddrages om nødvendigt. BFO Rosenlund & Brobygning. BFO Rosenlund har et velfungerende brobygningsarbejde, der bygger på samarbejde med såvel skolen som børnehusene i området. Alle kommende børnehaveklasse børn har kendskab til deres kommende fritidshjem inden start i maj måned. BFO sørger for at børnene får kendskab til deres nye skole, og hvad det indebærer at gå i børnehaveklasse. BFO sørger for at børnene, der er overflyttet i små/store grupper fra børnehaven, er en velfungerende hel samarbejdet gruppe ved skole start i august. Bilag Folder Det gode samarbejde mellem lærer og pædagog Beskrivelse af de to frikvartersordninger: Storebrorordningen og Storesøsterordningen Forord Denne folder er udarbejdet af WOLF-gruppen på Rosenlundskolen i skoleåret 2008/2009. WOLF-gruppen er et udvalg bestående af lærere og pædagoger fra Roden. Gruppens opgave er at danne grundlag for et godt samarbejde mellem lærere og skolepædagoger. Med denne folder ønsker vi at opstille nogle retningslinjer for et ligeværdigt og givtigt samarbejde, som kommer vores elever til gode.

8 Folderen indeholder desuden en beskrivelse af vores frikvartersordninger og de to faggruppers arbejdstidsrammer i forhold til samarbejdet. Hvad er en skolepædagog? Skolepædagogernes primære arbejdsplads er en af de 4 BFO-afdelinger, Søhesten, Pomfritten, Rosenknoppen eller Fritter 3, som ligger i tilknytning til Rosenlundskolen. Derudover er den enkelte skolepædagog tilknyttet 1-2 klasser på Rosenlundskolen, hvor denne har 2-6 lektioner om ugen og desuden deltager i de frikvarterer, der ligger før og efter undervisningen. Det tilstræbes, at alle klasser får glæde af en skolepædagog, og at skolepædagogerne er tilknyttet klasser med elever fra egen BFO-afdeling. Pædagogstuderende deltager ligeledes i ordningen. De studerende følger typisk deres vejleder, dog således at den studerende kan være alene i nogle lektioner. Omkring 1. maj stopper pædagogerne i skolen, da de skal tage imod nye børn i BFO en. Skolepædagogens rolle Pædagogens rolle kan tilpasses den enkelte klasses behov og vil typisk være at støtte eleverne i deres relationsdannelse og støtte op om undervisningen samt at samarbejde med læreren om forældresamarbejdet og f.eks. deltage i planlægning og afvikling af undervisningen. Fordele ved ordningen pædagoger i skolen Sammenhæng i børnenes hverdag, idet BFO-en i højere grad end tidligere kender til, hvad børnene har oplevet i skolen. Sociale problemer og konflikter i skolen, kan følges op på BFO en. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger giver bedre mulighed for lektieordninger på BFO-erne, idet pædagogerne får en større indsigt i skolens arbejde og i børnenes faglige svagheder. Pædagogernes daglige kontakt med forældrene giver mulighed for korte beskeder om skoledagen, når børnene hentes. Flere hænder på de alternative dage, hvor vi ofte mangler folk. Mulighed for at dele eleverne op i mindre hold og bruge BFO ens lokaler Lærernes forventninger til pædagogerne Læreren har det egentlige ansvar for undervisningen, men det forventes at pædagogen tager aktivt del i undervisningen samt i visse dele af planlægningen. Pædagogerne deltager i elevernes frikvarterer bl.a. med det formål, at evt. konflikter kan løses udenfor undervisningen. Pædagogernes forventninger til lærerne Pædagogen er en styrke i undervisningen, og det forventes at læreren giver pædagogen indsigt i klassens arbejde og er tydelig i forhold til sine forventninger til pædagogens rolle i de forskellige undervisningssituationer. Gensidige forventninger Alle arbejder anerkendende i tilgangen til eleverne. Vi viser respekt om hinandens beslutninger og accept af hinandens faggrænser. Evt. uoverensstemmelser drøftes udenom undervisningen.

9 Vi lytter til hinanden. Lærere og pædagoger deltager i nogle tilfælde sammen ved forældresamtaler. Ligeværdigt samarbejde, dog har læreren hovedansvaret for undervisningens indhold. Frikvartersordninger Formålet med frikvartersordningerne er, at børn som har svært ved at fungere i den store skolegård i frikvartererne, skal have et andet tilbud, hvor de stadig har mulighed for at være sammen med kammerater fra klassen. Den enkelte lærer tilmelder udvalgte elever gennem sin skolepædagog. Eleven må invitere 1-2 skiftende klassekammerater med. Frikvartersordningerne er styret af pædagoger. Storebrorordning I ny hal organiserer elever fra Stænglen lege for Rodens børn. Storesøsterordning Storesøster-ordningen er i modsætning til storebrorordningen et stilletilbud, for elever, som finder skolegården for kaotisk i frikvartererne. I Fritter 3 arrangerer elever fra Stænglen forskellige spil og der er desuden dag, er det muligt at undersøge, om der er plads i Fritter 3. Så kan denne bruge sit frikvarter her i fred og ro med mulighed for at snakke med en voksen, selvom eleven ikke normalt er tilmeldt ordningen. Det er lærerens eller skolepædagogens ansvar at sikre, at der er plads, før en ikketilmeldt elev sendes ned. Studerendes tilbud På udvalgte dage arrangerer de pædagogstuderende aktiviteter på legepladsen i frikvartererne. Eleverne kan orientere sig på opslag ved Rodens computerrum. Ordningen kræver ikke tilmelding. Arbejdstidens rammer Lærerne har 10 timer til samarbejde med pædagoger. Derudover ligger der i lærernes 1=1-aftale også tid til fælles forberedelse. Pædagogerne har en forberedelsesfaktor på 1=1/3. Det vil sige, at hver gang de har 1 time i skolen, har de 20 minutters forberedelsestid. Det gode og ligeværdige samarbejde er kendetegnet ved: At lærer og pædagog kender hinandens forventninger og spidskompetencer. At lærer og pædagog binder skole og fritid sammen. At både lærer og pædagog kender til undervisningens indhold og har en aktiv rolle i undervisningssituationen. At der indenfor de første 14 dage af skoleåret afholdes et møde, hvor der aftales et antal møder for resten af året. At lærere og pædagoger efter skemaets udsendelse sammen placerer pædagogtimerne for det kommende skoleår dog indenfor visse rammer. At lærer og pædagog benytter skoleintras funktioner, f.eks. klasselog, ugeplaner og elevplaner i deres samarbejde. God arbejdslyst!

10 Det gode samarbejde mellem lærer og pædagog - Rosenlundskolens forventningsfolder til lærere og pædagoger i indskolingen Billede af ny legeplads med børn Udarbejdet af WOLF Storebror-ordning Hvad? udvalgte børn fra Roden får lov til i 12-frikvarteret at lege i ny hal med udvalgte børn fra Stænglen (i denne sæson 5. klasse) Hvorfor? for at bidrage til et mere trygt undervisningsmiljø gennem dialog og konflikthåndtering. for at være på forkant og forebygge, frem for at skulle slukke ildebrande. Herved reduceres den tid, der ellers benyttes til konfliktbehandling i undervisningstiden. for at modvirke mobning. for at skabe positive relationer mellem yngre og ældre elever. Hvem? for børn der har brug for et fysisk aktivt, vellykket frikvarter i strukturerede rammer. indtil videre har hjælperne kun været drenge, derfor navnet Storebrorordning Rodens børn vælges i samråd med lærere og pædagoger. For at inkludere, ikke ekskludere, inviteres forskellige børn fra klassen med på skift for at lege med deres klassekammerat, som er fast person i ordningen. Hvordan? vi mødes foran ende-døren til Ny Hal, når alle er klar, samles børnene selv i hallens røde cirkel hvor der på demokratisk vis findes ud af, hvad der skal leges. 5. kl. drengene påtager sig selv rollen som ordstyrer, organisator, konfliktløser, omsorgsperson osv. Hvor? Ny hal Hvornår? 12-frikvarteret, mandag og tirsdag. Grundet succes med ordningen udvides den efter jul til onsdag og torsdag Hvor længe? Ordningen kører på 3. sæson Storesøster-ordning Hvem Udvalgte børn fra indskolingsafdelingen Roden får lov til i 12-frikvarteret at lege på Fritter 3 med udvalgte børn fra Stænglen. I en rolig atmosfære kan der spilles spil, tegnes eller bygges ++. Hvorfor?

11 For at bidrage til et mere trygt undervisningsmiljø gennem dialog og konflikthåndtering For at give mulighed for et godt frikvarter og evt. danne nye eller bedre relationer. For at modvirke mobning. For at skabe positive relationer mellem yngre og ældre elever. Hvem For børn der har brug for et roligt og vellykket frikvarter i strukturerede rammer. Rodens børn vælges i samråd med lærere og pædagoger og for at inkludere og ikke ekskludere inviteres forskellige børn fra klassen med til at lege med deres klassekammerat som er fast person i ordningen. En pædagog fra hver af de 4 afdelinger i BFOén dækker dagene. Desuden har vi 4 pædagoger som back-ups. Hvordan? Rodens børn bliver fulgt af klassens lærer eller pædagog ned til Fritter 3. Stænglens børn (søstrene) påtager sig rollen som ordstyrer, organisator, konfliktløser, omsorgsperson. Opgaven vil være at hjælpe de mindre børn med fx spilleregler at børnene taler pænt og respekterer hinanden. Hvor? Fritter 3 Hvornår? 12-frikvarteret, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.