Bibelmaraton 16, 22. oktober 2013.

Transkript

1 Bibelmaraton 16, 22. oktober Salme: DDS 639 Når i den største nød vi stå. Fælleslæsning: Ezekiels Bog 46,16-48,35. Tilbageblik og intro til ny læsning. Spørgsmål og eventuelle svar. Fadervor. Velsignelse. Salme: DDS 731 Nu står der skum fra bølgetop (Wellejus mel.). Intro til ny læsning (Daniels Bog, Hoseas Bog, Joels Bog, Amos Bog og Obadias Bog). Jeg vil indlede med et par spørgsmål, som jeg fik i søndags, og som griber tilbage til noget af det, I har læst for nogle gange siden. Spørgsmålet hander om stednavnet Bosra, der er nævnt en gang i 1. Mosebog (36,33), en gang i 1. Krønikebog (1,44) og to gange i Esajas Bog (34,6 og 63,1). Dertil kommer tre gange i Jeremias Bog (48,24, 49,13 og 49,22). Endelig nævnes byen en gang i Amos Bog (1,12) og to gange i den apokryfe 1. Makkabæerbog (5,26 og 5,28). Spørgsmålet går på, om der er noget særligt ved dette sted. Spørgeren kender en prædikant, der på en karavanetur har overnattet i telt på stedet, som han beskriver som øde og ufrugtbart. Samme prædikant har udtalt, at der skal stå et stort slag på stedet muligvis i forbindelse med Kristi genkomst. Alle de nævnte steder i Bibelen er Bosra beskrevet negativt, som en by i fjendeland. Det særlige er, at byen skifter placering alt efter hvilket skrift, den nævnes i. I 1.

2 Mosebog, 1. Krønikebog, Esajas Bog og Amos Bog ligger den i det nordlige Edom; altså i det nuværende Jordan. I Jeremias Bog ligger den både i Edom (49,13 og 49,22) og i Moab (48,24), hvilket vil sige, at han kender til to byer med samme navn. Også det daværende Moab lå i det nuværende Jordan, men nordøstligere end Edom. I 1. Makkabæerbog ligger Bosra i Gilead, der også lå i det nuværende Jordan, øst for Jordanfloden; altså nordligere end Bosra i Edom og Moab. Det er ret forvirrende, men det korte af det lange er, at der har eksisteret tre forskellige byer med det samme navn i tre forskellige lande; sandsynligvis fordi det har været et almindelig brugt bynavn. Alle byerne må dog have haft en vis betydning, enten på grund af deres størrelse, eller fordi de har været brugt som byer, hvor man traf vigtige politiske beslutninger. Hvis ikke de havde nogen betydning, ville de næppe blive nævnt som værd at ødelægge i Det Gamle Testamente. Det er sandsynligt, at Bosra i Edom er identisk med den nuværende Buseirah, Bosra i Moab er identisk med Beser (der nævnes i 5. Mos. 4,43 og Josvabogen 20,8). Endelig er Bosra i Gilead muligvis identisk med den nuværende Busra ash-sham. Hvis det er rigtigt, passer det ikke så godt med prædikantens beskrivelse af stedet som øde og ufrugtbart med mindre det sted, som Bosra i Moab eller Beser lå på, er ubebygget i dag. Om det er tilfældet, ved jeg ikke. At der skal stå et stort slag på stedet i forbindelse med endetiden, har jeg ikke kunnet finde henvisninger til og dog! Citatet fra Esajas Bog 63,1 ( Hvem er han, der kommer fra Edom, fra Bosra i blodrøde klæder, han, der er prægtigt klædt, han, der skrider frem i sin vældige kraft? Det mig, der taler i retfærdighed og har magt til at frelse ) har i noteapparatet en henvisning til et vers i Johannes Åbenbaring (19,13), hvor der står om en rytter på en hvid hest: Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord. Der kan altså være et sammenfald mellem ham fra Bosra, der kommer i blodrøde klæder og ham, der er klædt i en kappe dyppet i blod. Denne rytter er et billede på Kristus, der slår ondskaben ned. Det er muligt at forfatteren til Johannes Åbenbaring havde sætningen fra Esajas Bog i erindring, da

3 han skrev om rytteren, men det kan også være, at formuleringerne ligger så tæt, fordi de kredser omkring den samme genre. Hvis man læser Johannes Åbenbaring som en beskrivelse af, hvordan de sidste tider skal foregå, kan begge steder forstås som en beskrivelse af Guds magtfulde indgriben på to forskellige tidspunkter i historien. Det er dog meget tvivlsomt, at Johannes Åbenbaring kan forstås som en præcis gengivelse af, hvordan jordens undergang og paradisets genkomst vil finde sted. Sidste gang talte jeg om Ezekiels Bog, så det vil jeg ikke gøre mere ud af. Men jeg har fået tilsendt nogle betragtninger om skriftet fra en af jer: De lyder således: Jeg synes, at Ezekiels bog er meget mere spændende at læse end f.eks. Jeremias. Dog ikke alle detaljerne om templet. De indledende syn er noget af det mest spektakulære i denne del af biblen og en af de få passager, der stod tydeligt for mig fra sidste maraton for 10 år siden. Man kan måske sige, at Jeremias er den mere solide og afdæmpede profet, der peger frem mod evangelierne, også derved at han afviser dyreofre til fordel for den rette livsførelse, hvor Ezekiel giver den fuld skrue med sine storslåede syner som i åbenbaringen, men også peger tilbage på moseloven - måske fordi han var præst, har jeg læst. En anden ting er, at i rigtig mange af billederne på Israels frafald beskrives landet som en falden kvinde, hvis hor udpensles gang på gang. Måske et udslag af mellemøstlig kvindeforagt eller -fascination. Lidt anstrengende i længden. Jeg tror, at der er meget rigtigt i disse overvejelser. Jeg vil kun kommentere det sidste: Mht. måden kvinder bliver beskrevet, var datidens Israel et klart patriarkalsk samfund, hvor mandschauvinisme var almindelig anerkendt selvom ordet ikke fandtes dengang, fordi man ikke fandt noget problem i at anse kvinden for at være underordnet. Det var faktisk først Jesus der satte spørgsmålstegn ved den opfattelse. Men lad os nu se fremad mod det, I skal læse til næste gang.

4 Daniels Bog handler om Daniel og hans venner, der oplever nogle dramatiske ting under det babylonske eksil. For eksempel overlever profetens venner et ophold i en ovn, selvom dem, der kaster dem derind, dør af at komme tæt på flammerne. Den nok mest kendte historie fra Daniels Bog er den om, at Daniel bliver kastet i løvekulen. Imidlertid sørger en engel for, at løverne ikke skader ham. Daniel har en særlig evne til at kunne tyde drømme, hvilket kommer ham til gode, fordi den babyloniske konge ikke selv kan tyde sine drømme. Det er dog ikke kun gode ting, kongen drømmer og Daniel tyder. Den sidste del af Daniels Bog består af syner. Disse tilhører den samme genre som Johannes Åbenbaring; altså mystiske, drømmeagtige syn, der i hvert fald umiddelbart beskriver, hvad der skal ske ved tidernes ende. Denne genre kaldes apokalytik, hvilket egentlig blot betyder åbenbaring, men altså peger frem mod endetiden og så alligevel ikke, fordi genren også kan dække over en samtidskritik, man dog ikke har turdet formulere særlig klart, men har forbeholdt de indforståede. Efter Daniels Bog skal I i gang med den såkaldte Tolvprofetbog, der består af 12 små profetbøger. Betegnelsen Tolvprofetbogen betyder ikke, at skrifterne er skrevet af den samme forfatter eller på samme tid, men skyldes kun, at der er tale om korte skrifter, der tillægges eller omhandler bestemte profeter. De 11 af skrifterne består af profetier, sådan som I er vant til det fra Esajas, Jeremias og Ezekiel. Den sidste nemlig Jonas Bog - handler om den profet, der har givet navn til skriftet, sådan som det også er tilfældet med første del af Daniels Bog. Når man har gjort en dyd ud af at koble de tolv meget forskelligartede skrifter sammen, har det sikkert også noget at gøre med 12-tallets betydning i Bibelen; et tal, der symboliserer fuldkommenhed. Året var også dengang opdelt i 12 måneder. Israels folk bestod af 12 stammer (der føres tilbage til Jakobs 12 sønner) og Jesus havde 12 disciple. Tolvtallet dukker for eksempel også op, da Josva lader 12 store sten opstille, da han har ført folket over Jordanfloden (Josvabogen 4,1-9).

5 Det er umuligt at gå i dybden med de enkelte profetbøger, men her får I lige en kort oversigt over de første fire, som I skal læse til næste gang. Hoseas Bog tager udgangspunkt i Israels situation efter rigets deling. Hoseas bor i nordriget og gør meget ud af, at Israel kun skal dyrke Gud. Han opstiller en klar modsætning mellem at kende og at glemme Gud, hvoraf det første naturligvis er det, Hoseas taler for. Når israelitterne glemmer Gud, fører det Guds straf med sig. Selvom Hoseas prædiker straf, prædiker han også Gud som barmhjertig. De to første kapitler beskriver profetens ægteskab med en horkvinde, som han får horebørn med. Disse børn bliver forbandet fra begyndelsen af, men til sidst tages både Hoseas kone og børn til nåde. Dermed er der lavet en indledende billedlig beskrivelse af resten af bogen, idet Hoseas repræsenterer Gud og hans hustru symboliserer Guds troløse folk. Deres børn repræsenterer de ugerninger, jøderne har begået - men til slut lader Gud nåde gå for ret. Joels Bog: Joel betyder Jahve er Gud. Jahve er det hebræiske navn for Gud. Det udtales nogle gang forkert som Jehova. Dog er betegnelsen Jahve heller ikke helt korrekt, for faktisk kan de konsonanter, der udgør navnet, ikke udtales, uden at man slår knuder på tungen. Dette er fuldt bevidst, idet Guds navn er for helligt til at udtale. Hver gang man under oplæsningen i synagogen kom til det, vi udtaler som Jahve, har man sandsynligvis holdt en pause, så tilhørerne vidste, at det nu var Gud, der taltes om. Ud fra indholdet i Joels Bog er det ikke muligt at fastslå, hvornår og i hvilke sammenhænge Joel har virket, men han har blandt andet været optaget af tempeltjenesten. Amos Bog oplyser fra starten af, at Amos var aktiv, da riget var delt og Uzzija var konge i Juda (Sydriget), mens Jeroboam var det i Israel (Nordriget). Det oplyses desuden, at Amos var storbonde. Han havde både kvæg og får og dyrkede morbærfigner, som blev brugt til dyrefoder.

6 Første del af skriftet består af syv orakler mod Nordrigets nabolande (inkl. Sydriget). Et ottende orakel omhandler Nordriget selv. Anden del fortsætter med orakler mod Nordriget. De handler særligt om social uretfærdighed og ualvorlig gudsdyrkelse. Tredje del består af fem domssyner, hvori Nordrigets udslettelse forudses. Dog gives der til sidst et løfte om rigets genrejsning. Amos er ikke ligefrem diplomatisk. For eksempel beskrives rige kvinder som fede køer, der undertrykker de fattige og tilmed jager rundt med deres ægtemænd: Hør dette ord, I Bashankøer på Samarias bjerg, I som undertrykker de svage og mishandler de fattige og siger til jeres mænd: Bring os noget at drikke!. (4,1). Obadias Bog: Obadias betyder Herrens tjener. Bogen er den korteste i Tolvprofetbogen og også i Det Gamle Testamente. Man ved ikke, hvem Obadias var. Måske hed han slet ikke Obadias, da det nok snarere er en titel. Skriftet indledes med en forbandelse mod Edom, hvis befolkning ifølge Det Gamle Testamente var efterkommere af Jakobs bror Esau. Fordi Jakobs snød velsignelsen fra sin far, blev der kun forbandelse tilbage til Esau. Den forbandelse bliver fornyet i Obadias Bog. Den sidste del af Obadias Bog omhandler Herrens dag, hvor al uret mod israelitterne skal gøres god igen og deres fjender straffes. At alt til sidst er, som det skal være, slås fast med de afsluttende ord: Kongemagten skal tilhøre Herren. Derefter følger Jonas Bog, som er et af de mest pudsige skrifter i Det Gamle Testamente, men det skal I først have som fælleslæsning næste gang, så det skal jeg nok lade ligge. I vil også have nok at gøre med at læse de profetbøger, jeg nu har givet en lille forsmag på. God læselyst!