(Foto: Lars Andersen, foråret 2004). At kommunen tager bestik af EU s kommende landbrugsstrukturpolitikker

Transkript

1 6 Landbrug Hovedstruktur Målsætninger Byrådet ønsker, at Nørld Kommune også på længere sigt kan opretholde gode betingelser for landbrugserhvervet. Med de redskaber, der er til rådighed for en kommune, vil Nørld sigte mod at assistere landbrugserhvervet i de kommende årtiers forventeligt meget store udfordringer og omstillinger. Nørld Kommune ønsker at tage bestik af den langsigtede fremtid og på det grundlag og i dialog med landmændene tilrettelægge rammerne for udviklingen. Kommunen vil være proaktiv. Samtidig er det målet, at landbrugserhvervets udviklingsmuligheder til enhver tid afbalanceres nøje i forhold til målene for bosætning, anden erhvervsudvikling og fritid/turisme, og at det især bliver uden for de bynære omgivelser, at der sker en prioritering af landbrugets interesser. Strategi Strategien er følgende: At kommunen mere aktivt analyserer og forholder sig til arealer, som man traditionelt ikke er forpligtet til at lave planlægning for, således at man kan få skabt et grundlag for, hvorledes man på langt sigt ønsker at anvende sådanne arealer i tæt sammenhæng med andre arealdispositioner i kommunen. (Foto: Lars Andersen, foråret 24). At kommunen tager bestik af EU s kommende landbrugsstrukturpolitikker og søger at fremme kommunens og private aktørers anvendelse af midlerne inden for ovenstående visioner og målsætninger. At kommunen arbejder med et forsigtighedsprincip i forbindelse med tilladelser til ny-etableringer, ændringer og udvidelser af dyrehold, og at kommunen i sin forvaltning indarbejder langsigtede lokaliseringsstrategier for specialiserede dyrehold. At kommunen styrker samarbejdet med landmænd, herunder også fritids- og deltidslandmænd, om naturpleje, genopretning, skovrejsning, stiføringer, en begrænsning af gener fra landbruget og andre aktiviteter, som er med til at øge bosætningskvaliteten i kommunen. Naturfredningsforeninger og andre interesseorganisationer inviteres også ind i dialogen. At kommunen går mere aktivt ind med rådgivning og vejledning omkring landbrugsbygninger, herunder genanvendelse af bygninger, som er overflødiggjort. Kommunen vil fremme en formidling af gode erfaringer og tiltag i samarbejde med landmænd og andre aktører. Handlinger Kommunen vil indlede drøftelser med landbrugsrelaterede aktører om kreativ og fremadrettet udnyttelse af EU s landdistriktspolitikker til projekter, som understøtter kommunens overordnede visioner og strategier. I forbindelse med omlægninger af landbrugsstøtten i de kom- Kommuneplan Nørld Kommune 33

2 er (Foto: Thomas Djernæs, august 24). mende år skal der etableres et særligt beredskab, som skal opsøge projektidéer og assistere med deres virkeliggørelse. Kommunen vil sammen med erhvervet vurdere mulighederne, for at landmændene kan satse på specialprodukter med højere værditilvækst som et alternativ til en fortsat udbygning af traditionelt dyrehold. Kommunen vil fortsætte og øge aktiviteterne med at inddrage landmænd i tilrettelæggelsen af stiforbindelser og andre faciliteter i forbindelse med turisme og fritid. Kommunen vil nøje gennem Danmark 2 23 gå områder til skovrejsning og naturgenopretning i den hensigt at søge at koordinere udviklingen af disse ressourcer med bosætningspolitikken. Overgang af arealer til andre formål end jordbrug skal først og fremmest prioriteres i zoner omkring eller bælter ved byerne både for at øge attraktiviteten for bosætning og for at mindske Danmark risikoen for lugtgener fra landbruget. 6 Kommunen vil anlægge samme strategi for at beskytte 4 drikkevandsressourcer. Kommunen vil involvere sig i udviklingsprojekter, som kan være med til at afprøve nye modeller for samspillet mellem landbrug, bosætning og turisme. Århus Amt Kommunen vil opfatte landbruget som en del af kommunens erhvervsliv. Landmændene vil blive inviteret ind i netværk og erhvervsråd på lige fod med andre erhvervsdrivende. Kommunen udarbejder konkrete politikker og retningslinier for lokalisering af husdyrbrug. Redegørelse Landbrugets strukturudvikling Danmark 1 Landbruget er en meget vigtig faktor 8 i den fysiske struktur og i beskæftigelsen i Nørld Kommune. Langt størstedelen af det 6 samlede 4 areal i kommunen er jordbrugsområder. En femtedel af 2 jobbene findes i dette erhverv. Landbrugsarealer r traditionelt været undtaget af den kommunale planlægning. Det er dog i de senere år blevet Århus mere Amtog mere påtrængende 12 at sikre, at interessekonflikter mellem landmænd 1 og de øvrige indbyggere i landdistrikterne 8 ikke optrappes, og at udfordringerne 6 for miljøet tackles (Kilde: 4 Landsplanredegørelsen, 23). Strategitænkning og kommuneplanlægning kan anvendes til at fremtidssikre væsentlige land- Figur 6.1. Antallet af landbrugsbedrifter i hele Danmark, i Århus Amt og i Nørld Kommune. Både nationalt, regionalt og lokalt er tendensen den samme. Siden er antallet af landbrug stort set lveret (Danmarks Statistikbank, 24). Århus Amt Nørld Kommune 12 7 Kommuneplan Nørld Kommune er Nørld Kommune

3 brugsinteresser uden at underminere kommunens ønsker om sideløbende at udvikle sig som en bosætnings- og fritids-/turismekommune , og 6. Landbrug 1, Under - 1, 124,9 125, 1,-19,9-149, 15, 2,-29,9-174,9 Landbrugets strukturudvikling r taget fart i de seneste ti år. Det kan ses af figur 6.1 på foregående side, som viser, at antallet af landbrugsbedrifter er reduceret med godt 5% fra -23. Figur til højre viser, at der er sket en udvikling i retning af stadig færre og større landbrug, hvor landmændene i stigende grad specialiserer deres produktion. Som det ses i figur 6.5 og 6.6 på næste side, er svineproduktionen i Århus Amt steget kraftigt på bekostning af kvægbrug. Tendensen er den samme i Nørld Kommune. Der finder samtidig i stigende grad en polarisering sted mellem landbrug, som drives som hovederhverv og med lønnede beskæftigede, og landbrug, som drives som bierhverv ved siden af andet job. Strukturudviklingen reguleres blandt andet af Landbrugsloven. En revision, som trådte i kraft i 24, åbnede op for en yderligere industrialisering af det professionelle landbrug og en stærkere koncentration på færre hænder af arealer og bedrifter. Håndtering af miljøforhold Landbrugsproduktionens indvirkning på miljøet er et emne, som er vigtigt både for erhvervets udøvere og andre brugere af landdistrikterne. Kommunens væsentligste indflydelse går gennem meddelelser af tilladelser til oprettelse, ændring eller udvidelse af dyrehold, som sker ud fra hensynet til naboer og naturen. Formålet , - 199,9 3,-49,9 2, - 249,9 5,-74,9 25, - 299,9 75,-99,9 3, - 399,9 1,-199,9 2 4, og 2, og Figur Antallet af bedrifter 1987 I Århus 1989 Amt. Udviklingen 1999 går mod, at der bliver færre og færre små landbrug. (Danmarks Statistikbank, 24). 16 Under 1, 2 14 Uden 1,-19,9 dyrket areal ,,1-9,9 2,-29,9-124,9 125, 1,-19,9 3,-49,9-149, 15, 2,-29,9 5,-74,9-174,9 175, 3,-39, 75,-99,9-199,9 4 2, 5, 1,-199,9-59,9-249, , 6, 2, - 74,9-299,9 og 3, - 399,9 5 75, - 99, , og Figur 6.3. Antallet af bedrifter I Århus Amt. Der bliver flere store landbrug i Århus Amt, 1995 i takt med at de 1999 små bliver 21 opkøbt 23 og sammenlagt med de store. (Danmarks Statistikbank, 24). Uden dyrket areal ,1-9,9 Under 1, 1,-19,9 2,-29,9 2,-29,9 3,-39, 3,-49,9 5, 5,-74,9-59,9 6, 75,-99,9-74,9 75, - 99,9 1,-199,9 2, og Figur 6.4. Antallet af bedrifter i Nørld Kommune. Udviklingen i kommunen er den samme som i amtet som helhed. (Statistikbanken, 24). 2 Kommuneplan Nørld Kommune Uden dyrket areal 35

4 1,6 1,4 1,2 1,8 1,6,6 1,4,4 1,2,2 1,8,6 Figur, I Århus Amt er kvægproduktionen 8 faldende, mens antallet af svin,2 7er steget med godt 5% siden. Kilde: Danmarks Statistikbank, Antal dyr i millioner 2 2 Figur 6.6. Udviklingen i antallet af svin og kvæg i Nørld Kommune følger den tendens som gælder for amtet som helhed. Kilde: Danmarks Statistikbank, med denne regulering er at sikre, at kvælstof- og fosforproduktion fra gylle ikke er større, end at det kan optages på de marker, som den enkelte landmand disponerer over. Fra 1999 er vurderingen af konsekvenserne for miljøet blevet skærpet i forlængelse af et EUdirektiv om VVM-Screening. Landmændene skal her redegøre mere indgående for miljøeffekter end tidligere. Man skal blandt andet vurdere afstandsforholdene til naboer, til sårbare områder m.v. Siden reglerne om VVM trådte i kraft og frem til december 24, r Århus Amt foretaget 47 VVM-screeninger, fortrinsvist omndlende svinebesætninger. Der er givet tilladelse til en forøgelse af antallet af dyreenheder inden for svineproduktion med 9 dyreenheder og inden for kvæg med 362 dyreenheder. (En dyreenhed svarer til en Jersey malkeko eller 36 producerede slagtesvin fra 3-1 kg). Opgørelsen af bedriftens samlede bestand af husdyr i dyreenheder sker på grundlag af bedriftens bestand af husdyr fordelt på husdyrarter og produktionsformer. Ved ændring og udvidelse af husdyrhold, som ligger tæt på nabobeboelse, skal kommunen i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen give lokaliseringsgodkendelse til ændringer, som giver anledning til forøget forurening. Disse regler blev skærpet i januar 21 med indførelse af et afstandskrav for samlet bebyggelse i landzone, og yderligere skærpet igen i marts 24. Byrådet godkendte den 1. april 23 kriterier for lokalisering af erhvervsmæssigt dyrehold i Nørld Kommune. Hensigten med at fastlægge kriterier for den fremtidige lokalisering af erhvervsmæssigt dyrehold er bl.a. at sikre, at landbrugserhvervet kan producere, uden at der opstår konflikt med nabobeboelser samt sikre, at udvikling inden for landbruget ikke hindrer Nørld Kommunes udvikling inden for øvrige erhverv, bosætning og turisme. Ved fastlæggelse af kriterier for lokalisering af erhvervsmæssigt dyrehold r kommunen i fremtiden en procedure og standard for, hvordan man i det daglige arbejde skal vejlede landbrug, som ønsker udvidelse, og på hvilket grundlag der kan gives afslag eller tilladelse til etablering, ændring eller udvidelse af et husdyrhold. Nørld Kommune r i perioden modtaget 19 ansøgninger fra landbrugsejendomme, som ligger inden for afstandskravene vedrørende Af de 19 ansøgninger r Nørld Kommune meddelt afslag til 5. Der er således givet tilladelse til 14 ansøgninger. Disse tilladelser vedrører udvidelser af svineproduktionen med 373 dyreenheder og kvæg-/mælkeproduktionen med 25 dyreenheder inden for afstandskravene til nabobeboelse. Målt med udgangspunkt i husdyrbestanden er miljøbelastningen fra landbruget steget i Nørld 36 Kommuneplan Nørld Kommune

5 Kommune over de senere år. Men kommunen r gennem en skærpet praksis taget initiativ til at forebygge eventuelle konflikter. Det er kommunens opgave at påse, at der sker en koordinering med byudvikling, landskabsinteresser m.v. I den sydlige del af kommunen er rmonireglerne stort set udnyttet. Det er også i denne del af kommunen, hvor risikoen for konflikter i forhold til byudvikling og fritidsinteresser er størst. Andre miljøkonsekvenser Landmændene er selv herrer over, hvordan de udnytter deres dyrkningsarealer. Deres indflydelse på udseendet af kulturlandskabet er derfor overordentlig stor. Påvirkningen fra offentlig side er kun indirekte, fx gennem hektarstøtten, braklægningsreglerne, hegnsplantningsordningerne m.v. Strukturudviklingen i landbruget r givet landskabet et ændret præg. Markerne er blevet til større flader, og tendensen mod færre arter af afgrøder betyder en mindre variation. Nogle vil beklage denne udvikling ud fra en landskabsæstetisk vurdering. Tendensen til de mere ensartede landbrugslandskaber modvirkes dog i nogen grad af, at landmændene i stigende grad interesserer sig for naturpleje og naturgenopretning. Sammenhængen mellem landbrugets interesser og landskabskvaliteter og naturbeskyttelse er beskrevet mere indgående i kapitel 7, hvori der også redegøres for frednings- og bevaringsindsatsen for landskabsværdier og miljø. Landmændene er ligeledes stort set selvbestemmende i forhold til de produktionsbygninger, som de opfører i forbindelse med bedriften. Der kan ikke fra myndighedernes side stilles krav om hverken bevaring eller krav om udformning af ny bebyggelse. Kommunen r dog mulighed for at påvirke placering og udformning af nye bygninger, der ikke opføres i tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer. Landmændene står over for det faktum, at mange landbrugsbygninger forældes og bliver urentable at anvende. Det er især de traditionelle produktionsbygninger. Der er næppe tvivl om, at en stor del af den bygningsarv, som spiller tæt sammen med kulturlandskabet er ved at forsvinde. Nogle landmænd er meget opmærksomme på både hensynet til bevaring og hensynet til en tilpasning af nye produktionsbygninger til stedet og landskabet. Men der er desværre også mange eksempler på manglende opmærksomhed på dette punkt. Nørld Kommune r startet dialogen med landbruget om bygningsvedligeholdelse og -ændringer. Den Realdania-støttede gårdrenovering i Vestrup er et godt demonstrationsprojekt (se figur 6.7 og 6.8). Men der er formentlig brug for en langt større indsats og rådgivning. Fritids- og deltidslandbrug er en I Nørld Kommune findes der ud til Kattegat store strandenge, som fortrinsvis egner sig til græsning. Disse engarealer er af meget stor landskabelig værdi og af betydning i forhold til turisme og fritid. En bevaring af den nuværende flora og fauna fordrer, at de fortsat afgræsses af kvæg. Det er et kritisk spørgsmål, om det er driftsøkonomisk rentabelt for landmændene fortsat at ve kvæghold på arealerne. Figur 6.7. Eksempel fra Vestrup hvor den gamle firelængede gård på Nedre Vej 24 er under renovering med respekt for de gamle bygningstraditioner på landet (Fra arbejdet med lokalplan nr. 62). Kommuneplan Nørld Kommune 37

6 I Regionplanen for Århus Amt er udpeget en række eksisterende og mulige fremtidige naturområder, og der er angivet arealer for skovrejsning (se kapitel 7). Det er sandsynligt, at fremtidens landmænd vil få en betydningsfuld rolle i forbindelse med forvaltningen af naturen. En sådan forvaltning omfatter blandt andet: At vedligeholde og forny beplantning, herunder at sikre afgræsning på engarealer. At styrke den naturlige fauna, fx gennem vinterfodring og etablering af skjule- og redesteder. Figur 6.8. Den igangværende renovering af Nedre Vej 24. (Foto: Helge Nielsen, december 24). vigtig målgruppe for indsatsen. Landmænd som naturforvaltere Der er næppe tvivl om, at den kommende landbrugspolitik vil få meget betydelige konsekvenser for dansk landbrug. For at bevare konkurrencedygtigheden vil landmændene skulle videreudvikle stordrift, mekanisering og rationalisering. Samtidig er det formentlig også nødvendigt at styrke kvalitets- og mærkevareprofilen på helt nye måder. Det er ganske store udfordringer, og der er næppe tvivl om, at det vil sætte sig spor i arealanvendelsen til jordbrugsformål rundt omkring i de danske kommuner. Det er sandsynligt, at udviklingen på langt sigt går i retning af store specialiserede dyrehold. I betragtning heraf er der muligvis grund til allerede i denne kommuneplanrunde at indlede overvejelser om de bedste beliggenheder for store industrielt orienterede dyrehold. Landbrugets affaldsstoffer kan genanvendes i forbindelse med energiproduktion med gunstige miljømæssige effekter. Dette er et område, hvor der finder en intensiv forskning sted, og hvor man i de kommende år formentlig vil se nye, innovative tiltag. Som varetager af energiplanlægningen (se kapitel 11) vil Nørld Kommune søge til enhver tid at vurdere mulighederne for at være med i forsøgs- og demonstrationsprojekter. Allerede med braklægningsordningerne begyndte man at vænne sig til, at der måske ikke i fremtiden er brug for så meget dyrkningsareal i Danmark. EU-udvidelsen vil formentlig aktualisere dette i de nærmest kommende år, hvor konkurrencen inden for markafgrøder skærpes. Udfasning af landbrugsarealer til anden anvendelse er derfor en sandsynlig fremtidig udviklingstendens, som vil blive yderligere forceret, hvis gyllehåndteringen teknologisk kan finde sted på nye måder. Udviklingen med udfasning af arealer sker dog i øjeblikket kun langsomt, dels på grund af rmonireglerne, dels fordi driftsøkonomien i skovdrift er underdrejet. Der er forventninger om, at den nye EU-landbrugspolitik vil indeholde flere incitamenter til udfasning. At etablere og vedligeholde stier gennem områderne, og at medvirke til, at stierne er sammenhængende. At bevare og vedligeholde markveje og diger og lade dem indgå i stisystemerne. At bidrage til, at viden om natur og landskab samt omsorg for den formidles til fritidsbrugere og turister. At udnytte arealer til økonomiske sideindtjeninger, fx i forbindelse med nicheprodukter, herunder sådanne som kan afsættes lokalt. I Nørld Kommune er der en stigende interesse blandt landmænd for at tage forvaltningsopgaven på sig og dermed også få indflydelse på landskabets udvikling. Således r der været stor interesse for at medvirke til projektet Spor i landskabet, som er et sti- og formidlingsprojekt. Der vil dog være brug for i dialog med landmændene fremover i langt højere grad at tage konkret stilling til mulige fremtidsanvendelser af især de bynære arealer, som skal styrke kvaliteten af bosætningsmulighederne. Man kan på tilsvarende måde forudse et behov for at tage mere konkret stilling til arealer, som er af interesse i forbindelse med turisme og fritid (se kapitel 8). 38 Kommuneplan Nørld Kommune