Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65 år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats
|
|
- Frans Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65 år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Godkendt dato: 27. november 2013 Revisionsdato: 27. maj 2017 Udløbsdato: 26. november 2018
2 Titel Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65 år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats. Indeksering Hovedsøgeord: Ernæring Indeks søgeord: Spisevanskeligheder, spiseproblemer, apopleksi, identifikation, screening. Forfattergruppe Forfattergruppen Forfatternes rolle i forbindelse med udarbejdelsen af den kliniske retningslinje ekspliciteres løbende i metodeafsnittet. Hovedforfattere: Susanne Zielke Schaarup, klinisk oversygeplejerske MHSc, Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital (metodisk ressourceperson) Tina Holm, faglig udviklingskonsulent, fysioterapeut, master i sundhedspædagogik, Træningsafsnittet, Roskilde kommune Gurli Laursen, leder, fysioterapeut, Neurocenter, Aarhus Kommune Tine Lund Undén, fysioterapeut, Neurologi- og Rehabiliteringscenter København, Københavns Kommune Anne Ringkjøbing, konsulent, sygeplejerske, master i gerontologi, Odense Kommune Kirsten Færgeman, Ernæringsfaglig konsulent, cand.scient., Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Louise Schwenger Johansen, hjerneskadekoordinator, ergoterapeut, Vordingborg kommune Trine Schow, udviklingskonsulent, ergoterapeut, ph.d., Side 1
3 Hjerneskadecentret BOMI Mie Lauwersen, klinisk diætist, Kost- og ernæringsforbundet (tovholder) Følgegruppe i hospitalsregi Jeanne Tolvdag Woll, sygeplejerske med klinisk specialistfunktion, Apopleksiklinikken N11, Bispebjerg Hospital Mia Vibe, sygeplejerske, Apopleksiklinikken N11, Bispebjerg Hospital Julie Boeberg Jensen, udviklingsergoterapeut - neurologisk område, MSc.OT, Bispebjerg Hospital Hanne Bigum, sygeplejerske med klinisk specialistfunktion, Neurologisk modtageafdeling, Bispebjerg Hospital Britta Marie Steen, sygeplejerske, Neurologisk modtageafdeling, Bispebjerg Hospital. Konsulent: Lene Borrits læge, forskningsbibliotekar db, master i SundhedsIT, Det Natur-og videnskabelige Fakultetsbibliotek, har assisteret med den systematiske litteratursøgning. Kontaktperson: Susanne Zielke Schaarup, klinisk oversygeplejerske MHSc, Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Mail: Susanne.Schaarup@regionh.dk Telefon: Godkendelse: Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Side 2
4 Dato Godkendt dato: 27. november 2013 Revisionsdato: 27. maj 2017 Udløbsdato: 26. november 2018 Bedømmelse Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Sundhedsprofessionelle Medarbejdere i primær og sekundær sektor, der yder behandling, træning og pleje til patienter/borgere med apopleksi. Baggrund Indledning Apopleksi er en af de store folkesygdomme. Der registreres ca nye tilfælde årligt og det skønnes, at ca borgere lever med eller er i risiko for at få komplekse følger efter en apopleksi (1). Underernæring er en hyppig og alvorlig komplikation ved apopleksi, og medfører blandt andet øget risiko for død, pneumoni, andre infektioner, gastrointestinal blødning og tryksår (2-5). Spisevanskeligheder udgør den væsentligste risikofaktor for underernæring (6-10). Studier har vist, at op til 80 % af ældre på et rehabiliteringsafsnit for apopleksiramte har vanskeligheder med at spise. I en opgørelse over ældre pi en plejebolig er det 50 % af de ældre der ikke kan spise uden hjælp som følge af en apopleksi (11, 12). Side 3
5 En stor registerundersøgelse har vist, at underernæring (utilsigtet vægttab >3 kg) forekommer hos 26 % af ældre borgere med apopleksi (gennemsnitsalder 72 år) fire måneder efter udskrivelsen (8). Dette kunne tyde på, at borgere i risiko for underernæring ikke får en sufficient pleje, træning og behandling i denne fase. Flere studier (3, 8, 9, 13-17) har desuden dokumenteret vanskeligheder ved at spise i op til 16 måneder efter apopleksiens opståen. Et af disse studier viste overraskende, at der var sket en forbedring af det fysiske funktionsniveau, mens der fortsat var problemer med sufficient kostindtag tre måneder efter apopleksiens opståen (17). At spise handler således ikke blot om fysisk at være i stand til selv at indtage maden uden hjælp. At spise handler i høj grad også om at have lyst til at spise, energi og appetit. Resultatet i ovennævnte studier indikerer, at behandlingsplanen også bør målrettes mentale og socialt relaterede faktorer, der kan fremme borgerens motivation og lyst til at spise. Patienter med apopleksi indlægges i dag akut på apopleksiafsnit og de udskrives, når deres tilstand ikke længere kræver lægefaglig ekspertise. Svenske studier har på baggrund af journalaudits og observationer vist, at dokumentationen af apopleksipatientens vanskeligheder med at spise ved udskrivelsen fra hospitalets apopleksiafsnit til primærsektoren er mangelfuld, hvilket kan få konsekvenser for det videre rehabiliteringsforløb (18, 19). Der findes i dag ikke dokumentation for, at der sker en systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere med apopleksi. Patient/borger-perspektivet Der er tendens til, at borgere med funktionsnedsættelse som følge af apopleksi undervurderer deres vanskeligheder med at spise. Vanskeligheder med at spise er ofte knyttet til følelsen af skam, da det opleves som skamfuldt ikke at kunne spise som andre på en social acceptabel måde. Derudover har undersøgelser afdækket, at disse borgere er bange for at spise af frygt for fejlsynkning og ubehag i munden, og at de er generede af at være afhængige af hjælp fra andre Side 4
6 under måltidet. Studierne viser også, at dette kan føre til, at borgere med spisevanskeligheder isolerer sig i forhold til andre og undgår at deltage i sociale aktiviteter (4, 15). At kunne spise er altså et vigtigt aspekt for at kunne deltage i sociale sammenhænge. I første del af rehabiliteringen vil borgerens vigtigste mål for træningen derfor ofte være at kunne spise som andre samt mindske risikoen for fejlsynkning (20). I en nylig publiceret ph.d.- afhandling, der har fulgt borgere med apopleksi i op til fem år efter apopleksiens opståen, beskrives det, at apopleksien har givet de ramte betydelige vanskeligheder i forhold til funktionsevne, identitet og den daglige livsførelse. Afhandlingen viser, at borgere, der er ramt af apopleksi, ser sig selv som værende i en fortsat forandringsproces, der dræner dem for energi, og at de lever et mere hjemmeorienteret liv med færre sociale relationer og mindre aktiv deltagelse i samfundslivet end før sygdommen (21). Den manglende energi og social isolation kan måske være en af forklaringerne på, at der til trods for et forbedret fysisk funktionsniveau fortsat efter tre måneder er problemer med nedsat appetit og nedsat kostindtag. Litteraturen viser således, at der er behov for en detaljeret og omfattende identifikation og dokumentation af patienten/borgerens vanskeligheder med at spise i hele apopleksiforløbet på tværs af sektorer. En systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise vil kunne sikre en fagligt velbegrundet og individuel tilrettelagt ernæringsterapi, som forebygger underernæring, øger patientens funktionsniveau samt giver en øget livskvalitet (22). Definition af begreber Denne retningslinje omhandler vanskeligheder med at spise som følge af apopleksi defineres med afsæt i International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstande (ICF). ICF anskuer vanskeligheder med at spise i et bio-psykosocialt Side 5
7 perspektiv og er velegnet til at belyse vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere med apopleksi (23): Dysfagi (ICD-10; R13) Er problemer med fødeindtagelse, synkefunktion og /eller vanskeligheder med at spise og drikke Fødeindtagelse (b510) Indtagelse og bearbejdning af fødemidler og væsker gennem munden. Synkefunktion (b5015) Funktioner, bestemmende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget og spiserøret til mavesækken med passende frekvens og hastighed. Spise (d550) At udføre sammensatte handlinger i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, få maden op til munden og spise på en kulturel accepteret måde, skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og festligheder. Drikke (d560) At holde om en drik, tage drikken op til munden og drikke på en kulturel accepteret måde, blande, omrøre og skænke drikke op, åbne flasker og dåser, bruge sugerør, drikke rindende vand fra en hane eller kilde eller amning. Patient/borger Der skelnes mellem patient og borger. Termen patient anvendes under indlæggelsen på hospital. Termen borger anvendes efter udskrivelse fra hospitalet. Apopleksi (apoplexia cerebri) En pludseligt opstået neurologisk skade eller udfald på baggrund af iskæmi (nedsat blodforsyning) i hjernen. Den kan enten skyldes en blodprop i et forsynende blodkar eller en bristning af et blodkar, der medfører en blødning i hjernens væv. Side 6
8 Formål Problemstilling og formål Der er evidens for, at vanskeligheder med at spise efter apopleksi fører til underernæring. Der er behov for at vanskeligheder med at spise overvåges systematisk og kontinuerligt. Formålet med denne kliniske retningslinje er derfor at anbefale et redskab, som er let at anvende og kan identificere vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere med apopleksi samt være retningsgivende for de indsatser, der kan adressere vanskelighederne. Metode Fokuseret spørgsmål Hvilket valideret redskab kan identificere vanskeligheder med at spise og kan anvise målrettet indsatser for patienter/borgere (>65år) med apopleksi? Søgestrategi Der er foretaget søgning i PubMed, Embase, Cinahl, Cochrane, SveMed+, Scottich Intercollegiate Network (Sign), American Stroke Association (ASA) Statements and Guidelines, ESO European Stroke Organisation (ESO) Guidelines Søgeord Eating disorders [MeSH] or eating disabilities or eating difficulties, and assessment or screening and cerebrovascular disorders [MeSH] or stroke. Hits inklusiv overlap PubMed (17), Cinahl (28) Cochrane Library (58), Embase (26) SveMed+ (5) Scottich Intercollegiate Network (Sign) (0), Högskolan Kristianstad (HKR)/forskning (7) Håndsøgning (6). I alt 147. Det har ikke været muligt at finde allerede eksisterende retningslinjer, som omhandler samme problemområde, hverken i nationale eller internationale databaser. Hits eksklusiv overlap Side 7
9 I alt 51 studier, hvoraf 15 studier blev udvalgt på baggrund af abstrakt. Efter nærlæsning opfylder to studier inklusionskriterierne (bilag2). Udvælgelse Alle 51 abstrakt er vurderet af alle i gruppen. Udvælgelsen af fuldtekst er foretaget på baggrund af gennemlæsning af abstrakt, og det er vurderet, hvorvidt studierne opfylder inklusionskriterier eller bør ekskluderes (bilag 2) Udvælgelsen er foretaget af alle i arbejdsgruppen. Ved uenighed blev der diskuteret i gruppen indtil opnåelse af konsensus. Tidspunkt for litteratursøgning Den primære litteratursøgning er udført i december måned 2012 med løbende opdateringer og suppleret med håndsøgninger indtil marts Vurdering af litteratur Alle studier der opfylder inklusionskriterierne, er kritisk vurderet ved hjælp af checklister og evidenstabeller som anbefalet af Center for Kliniske Retningslinjer De to studier er vurderet af alle medlemmer i forfattergruppen, først individuelt, siden i fællesskab i gruppen. Ved uenighed er der diskuteret til enighed er opnået. Litteratur gennemgang Med henblik på at finde et valideret instrument har det fokuserede spørgsmål været styrende for udvælgelsen af litteraturen. Ved litteratursøgningen er der identificeret to studier, som er udviklet til at identificere vanskeligheder med at spise hos patienter/ borgere >65 år med nedsat funktionsevne som følge af apopleksi. 1. Eating Disabilities Assessment Scales (EDAS) (III) (10) 2. Minimal Eating Observation Form (MEOF-II) (III)(24) Side 8
10 The Eating Disability Scale (EDAS) EDAS er udviklet med det formål at kunne identificere vanskeligheder med at spise i den akutte fase af apopleksi. EDAS er et rangordnet instrument, der omfatter otte kategorier af funktionsnedsættelse i relation til: 1. Armfunktion 2. Lukning af læberne 3. Tyggefunktion 4. Synkerefleksfunktion 5. Kropsholdning 6. Kommunikation 7. Opmærksomhed 8. Hemianopsi. For hver af disse kategorier vurderes: Sværhedsgraden af funktionsnedsættelsen, niveauet af funktionsnedsættelsen samt behovet for hjælp. For hver kategori scores der en subtotal fra 0-3, og fra subtotalerne fås den samlede score, maximalt 18 point (bilag3). EDAS er testet for reliabilitet og validitet (10) (bilag 4,5). Inter observatør reliabilitet Der er fundet god overensstemmelse ved målinger udført uafhængigt af hinanden af to personer. Der er høj grad af overensstemmelse mellem to målinger udført af samme person. Intern validitet Intern validitet er målt ved at vurdere sammenhængen mellem graden af vanskeligheder med at spise og 24 timers indtag af kalorier og protein. Som helhed viste analyserne, at patienter, der har vanskeligheder med at spise, indtog færre kalorier og mindre protein end beregnet behov. Der blev fundet en negativ sammenhæng mellem Side 9
11 graden af vanskeligheder med at spise og kostindtag, eller sagt på en anden måde: jo alvorligere vanskelighederne med at spisen er, desto mindre er kostindtaget. Især nedsat armbevægelse og vanskeligheder med at synke viste sig at være en væsentlig risikofaktor for 24 timers nedsat kostindtag. Ekstern validitet Til vurdering af EDAS eksterne validitet anvendes Barthel Index (BI), som indeholder en kategori, der vedrører afhængighed af hjælp til at spise. Der blev fundet en stærk signifikant negativ sammenhæng mellem den totale EDAS score og BI scoren for vanskeligheder med at spise. Sammenhængen er negativ, fordi BI går fra 0-20, hvor 0 betyder at borgeren har mest behov for hjælp, mens det er omvendt for EDAS, hvor 0 betyder, at borgeren er helt uafhængig af hjælp. Den beskrevne metode er ikke tilstrækkelig til at vurdere den eksterne validitet. Instrumentet er afprøvet på indlagte neurologisk stabile patienter med apopleksi i den akutte fase og uden nedsat kognitiv funktion. Instrumentet er ikke oversat til dansk. Sammenfatning En scoring ifølge EDAS kan afspejle kompleksiteten af vanskeligheder med at spise hos borgeren med apopleksi og vil kunne danne grundlag for en detaljeret handleplan indenfor de otte forskellige kategorier af vanskeligheder med at spise. Der er ikke fundet studier, der har kunnet dokumentere, at instrumentet er anvendeligt i klinisk praksis. Arbejdsgruppen vurderer, at EDAS vil være tidskrævende at anvende og forudsætte, at personalet, der skal benytte instrumentet, har en høj grad af neurofaglige kompetencer og erfaringer. Side 10
12 Konklusion Det er nødvendigt med yderligere studier af anvendeligheden, inden arbejdsgruppen kan anbefale brugen af instrumentet. Minimal Eating Observation Form (MEOF-II) MEOF-II er udviklet med det formål at identificere vanskeligheder med at spise hos patienter med nedsat funktionsevne som følge af apopleksi. MEOF-II er til forskel fra EDAS en kategorisk skala, der omfatter tre overordnede kategorier af funktionsnedsættelse relateret til spisning, i alt ni specifikke vanskeligheder med at spise: 1. Indtagelse (siddestilling, håndtering af maden på tallerkenen, transport af maden til munden) 2. Synkning (manipulation af maden i munden, synkning, mundstatus) 3. Energi/appetit (spiser mere end 75 % af den serverede mad, energi til at gennemføre måltidet, appetit). Indenfor hver underkategori observeres det under måltidet, om patienten/borgeren kan klare sig uden hjælp og hjælpemidler. Markeringen i rubrikken nej indikerer, at der et problem, der bør adresseres. En dansk oversættelse af MEOF-II er vedlagt (bilag 6). Oversættelse er sket ifølge anbefalinger angivet i Principles of good practice for the translation and culturel adaptation process for patient-reported outcomes (PRO) measures (25) (bilag 7) Side 11
13 MEOF-II er testet for reliabilitet og validitet (24) (bilag 8,9). Inter observatør reliabilitet Der er god overensstemmelse ved målinger udført uafhængigt af flere personer. Der blev fundet højere værdier hos den trænede observatør end hos den mindre trænede observatør. Intern validitet Den interne validitet er vurderet ud fra en faktoranalyse af de tre kategorier, som viste en tilfredsstillende grad af intern konsistens (Cronbach s alfa for førdeindtagelse: 0,63;,Synkeprocessen:0,66, Energi/appetit: 0,61). Ekstern validitet Til vurdering af den eksterne validitet er anvendt BMI og vægttab. Der ses en sammenhæng mellem de to eksterne kriterier, lavt BMI og vægttab og vanskeligheder med energi og appetit og synkeprocessen, idet patienter med vanskeligheder indenfor disse kategorier taber sig i vægt. I nyligt publicerede studier (26, 27) er det dokumenteret, at MEOF-II med fordel kan suppleres med et instrument, der screener for ernæringsrisiko som i Minimal Eating Observation and Nutrition Form (MEONF-II) (26). I dette instrument er de oprindelige kategorier i MEOF-II suppleret med faktorerne: utilsigtet vægttab, lavt BMI/lav lægomkreds samt klinisk skøn af kropsbygning, muskelmasse, underhudsfedt, håndgrebsstyrke, væskeansamling suppleret med blodprøver (ex. S-Albumin). MEONF-II og dermed også MEOF-II er desuden testet for anvendelighed. Test af brugervenlighed (tidsforbrug og brugernes oplevelse af udbytte af instrumentet) viste et tidsforbrug på 8,8 minutter og deltagerne vurderede, at instruktionerne var relevante og instrumentet var nemt at udfylde (26). Side 12
14 Sammenfatning En screening med brug af MEOF-II identificerer vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere med nedsat funktionsevne som følge af apopleksi. I lighed med EDAS kan MEOF-II rumme kompleksiteten i evnen til at kunne spise og vil kunne danne grundlag for en detaljeret plan for behandling indenfor de tre kategorier af vanskeligheder med at spise. På baggrund af MEONF-IIs validitet og reliabilitet, herunder brugervenlighed, vurderer arbejdsgruppen, at MEOF-II efter en kort introduktion kan anvendes af alle sundhedsfaglige medarbejdere i primær og sekundær sektor. Arbejdsgruppen vurderer dog, at MEOF-II ikke kan erstatte de instrumenter, der i dag anvendes til ernæringsvurdering og til at screene for dysfagi, men at redskabet bør supplere disse (28, 29). Arbejdsgruppen er opmærksom på, at MEOFF-II ikke er valideret i en dansk kontekst. Arbejdsgruppen mener dog ikke, at dette er en faktor af betydning for ibrugtagning, idet det vurderes, at den danske kontekst ikke adskiller sig væsentligt fra den svenske. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at MEOF-II ikke er testet for specificitet og sensitivitet. Dette er ikke muligt, da der pt. ikke findes en golden standard. Konklusion - MEOF-II Systematisk vurdering af ernæringstilstand og screening for dysfagi bør udføres ud fra et standardiseret instrument, eksempelvis screeningsredskabet Ernæringsvurdering, der er anbefalet af Socialstyrelsen (30) til vurdering af ernæringsrisiko, og screeningsredskabet Gugging Swallowing Screen (GUSS), som anbefalet af Sundhedsstyrelsen i referenceprogrammet Behandling af patienter med apopleksi og TCI (28). Side 13
15 Arbejdsgruppen anbefaler MEOF-II til at identificere vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere med nedsat funktionsniveau som følge af apopleksi. Anbefalinger MEOF-II kan anvendes til at identificere vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere med nedsat funktionsniveau som følge af apopleksi (24) (Evidensniveau III; Evidensstyrke C). Monitorering Indikatorer Baseret på gennemgangen af de studier, der er beskrevet i baggrundsafsnittet, som viser at 1. dokumentationen af apopleksipatientens spisevanskeligheder er mangelfuld ved udskrivelse 2. underernæring forekommer 4 mdr. efter udskrivelsen 3. spisevanskeligheder er identificeret hos borgere med apopleksi i op til 16 mdr. efter udskrivelsen kan følgende indikatorer anvendes: Andelen af patienter hvor screening ifølge MEOF-II er udført umiddelbart inden udskrivelsen. Standard: fastsættes lokalt Andelen af borgere hvor screening ifølge MEOF-II er udført 3 og 6 måneder efter udskrivelsen hos borgere med apopleksi, hvor risiko for underernæring og /eller dysfagi er identificeret ved udskrivelsen. Tidspunkt for screening kan justeres afhængig af lokale forhold Standard: fastsættes lokalt Side 14
16 Implementering M.h.p implementering i primær sektoren er der udarbejdet en evidensbaseret generisk instruksskabelon, med mulighed for lokale tilføjelser (bilag 10) Referencer 1 Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade- apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati; The International Stroke Trials Collaboration. Poor nutritional staus on admission predicts poor outcomes after stroke: observational data from the FOOD trial. Stroke 2003(34): Perry L., McLaren S. Eating difficulties after stroke. J Adv Nurs 2003;43(4): Jacobsson C., Axelsson K., Osterlind P. O., Norberg A. How people with stroke and healthy older people experience the eating process. J Clin Nurs 2000;9(2): FOOD Trial, Collaboration. Poor nutritional status on admission predicts poor outcomes after stroke: observational data from the FOOD trial. Stroke. 2003(34): Westergren A., Ohlsson O., Rahm Hallberg I. Eating difficulties, complications and nursing interventions during a period of three months after a stroke. J Adv Nurs 2001;35(3): Nip W.F.R, Perry L, McLaren S, Mackenzie A. Dietary intake, nutritional status and rehabilitation outcomes of stroke patients in hospital. Journal of Human Nutrition and Dietetics 2011;24: Side 15
17 8 Jonsson A. C., Lindgren I., Norrving B., Lindgren A. Weight loss after stroke: a population- based study from the Lund Stroke Register. Stroke 2008;39(3): Poels B. J., Brinkman- Zijlker H. G., Dijkstra P. U., Postema K. Malnutrition, eating difficulties and feeding dependence in a stroke rehabilitation centre. Disabil Rehabil 2006;28(10): McLaren S.M.G, Dickerson W.T. Measurement of eating disability in an acute stroke population. Clinical Effectiveness in Nursing 2000(4): Westergren A., Karlsson S., Andersson P., Ohlsson O., Hallberg I. R. Eating difficulties, need for assisted eating, nutritional status and pressure ulcers in patients admitted for stroke rehabilitation. J Clin Nurs 2001;10(2): Kumlien S, Axelson K. Stroke patients in nursing homes: eating, feeding, nutrition and related care. Journal of Clinical Nursing 2002;11: Medin J., Windahl J., von Arbin M., Tham K., Wredling R. Eating difficulties among stroke patients in the acute state: a descriptive, cross- sectional, comparative study. J Clin Nurs 2011;20(17-18): Medin J., Larson J., von Arbin M., Wredling R., Tham K. Elderly persons' experience and management of eating situations 6 months after stroke. Disabil Rehabil 2010;32(16): Perry L. Eating and dietary intake in communication- impaired stroke survivors: a cohort study from acute- stage hospital admission to 6 months post- stroke. Clin Nutr 2004;23(6): Perry L, McLaren S. An exploration of nutrition and eating disabilities in relation to quality of life at 6 months post- stroke. Health and Social Care in the community 2004(4): Medin J., Windahl J., von Arbin M., Tham K., Wredling R. Eating difficulties among patients 3 months after stroke in relation to the acute phase. J Adv Nurs 2011;68(3): Side 16
18 18 Carlsson E., Ehnfors M., Ehrenberg A. Multidisciplinary recording and continuity of care for stroke patients with eating difficulties. J Interprof Care 2010;24(3): Carlsson E., Ehnfors M., Eldh A. C., Ehrenberg A. Accuracy and continuity in discharge information for patients with eating difficulties after stroke. J Clin Nurs 2011;21(1-2): Medin J., Larson J., von Arbin M., Wredling R., Tham K. Striving for control in eating situations after stroke. Scand J Caring Sci 2010;24(4): Pallesen H. Fem år efter apopleksi- fra sygdom til handicap. Odense: Syddansk Universitet; Ha L, Hauge T, Spenning A, Iversen PO. Individual, nutritional support prevents undernutrition, increases musclestrngth and improves QoL among elderly at nutritional risk hospitilized for acute stroke: a randomized, controlled trial. Clinical nutrition 2010(29): WHO. International Classification of Functioning, disability and health. Geneva: World Health organization; Westergren A, Lindholm C, Mattsson A'Ulander, K. Minimal eating obeservation form: reliability and validity. The journal of nutrition, Health and Aging 2009; Wild D, Grove A, Martin M, S Eremenco, McElroy S, Verjee- Lorenz A, et al. Principles of Good Practice for the Translation and Cultural Adaption Process for Patient- Reported Outcomes (PRO) Measures: Reprot of the ISPOR Task Force Translation and Cultural Adaption. Value in Health 2005;8(2). 26 Vallén C, Hagell P, Westergren A. Validity and userfriendliness of the minimal eating observation and nutrition form- version II (MEONF- II) for undernutrition risk screening. Food & Nutrition Research 55: Side 17
19 27 Westergren A, Norberg E, Hagell P. Diagnostic performance of the Minimal Eating Obeservation and Nutrition Form- Version II) and Nutritional Risk Screening 2002 (NRS 2002) amnog hospital inpatients - crosssectional study. BMC Nursing 10: Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI. København: Dansk Selskab for Apopleksi; Westergren A. Detection of eating difficulties after stroke: a systematic review. Int Nurs Rev 2006;53(2): Ernæringsvurdering: Socialstyrelsen. Side 18
20 Bilag Bilag 1: Resume Bilag 2: Søgeprotokol Bilag 3: Eating Disabilities Assessment Scales (EDAS) Bilag 4: Chechliste EDAS Bilag 5: Evidenstabel EDAS Bilag 6: Minimal Eating Observation Form (MEOF-II) Bilag 7: Oversættelsesprocedure Bilag 8: Checkliste MEOF-II Bilag 9: Evidenstabel MEOF-II Bilag 10: Evidenstabel generisk instruks Formkrav Følger opsætning og overskrifter angivet i manualen Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Interesse konflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Side 19
Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje. Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup
Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup Retningslinjen Identifikation af vanskelig af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Målgruppe Indeksering Forfattergruppe Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats Patienter/borgere
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Målgruppe Indeksering Forfattergruppe Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats Patienter/borgere
Læs mereDYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereKost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?
Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereKom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde
Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereVurdering af Barthel-100 (Shah-89)
Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereDysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.
Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider. Forudsætninger for deltagelse i måltider Gode rammer At borgeren kan tygge og synke maden At maden har den rette konsistens og sammensætning. Rette siddestilling
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereFaKD Odense Kommune. Metropol. Projektgruppen K&E SST FVST SDU MPS
1 FaKD Odense Kommune Metropol SST Projektgruppen K&E FVST SDU MPS 2 Formål Formålet med projektet er at undersøge og afprøve, hvilken effekt det har på ældre hjemmeboende borgere, der er visiteret til
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereHvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Parallelsession B3: Tværfaglig og tværorganisatorisk e-sundhed Fælles Sprog III (FSIII) E-sundhedsobservatoriet 3. Oktober 2014 Ulla Lund Eskildsen Projektleder Fælles Sprog III, KL Kompleksitet!! Hvordan
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereHøringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereJette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereSammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk
Læs mereSenfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet
Senfølger og mulig efterbehandling Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20. Sept 2019 De 7 Sanser Synssansen Høre Smagssansen Lugtesansen
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereMORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge
MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget i alt 17 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national
Læs mereUDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi
UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereLINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING
Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereNyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog. Generalforsamling i FNE AMPS 2. april 2014
Nyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog Generalforsamling i FNE AMPS 2. april 2014 Emner i dag Kliniske retningslinjer Nye pjecer: Der er noget, du skal vide om mig Ergoterapi i forskellige
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereHvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse
Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,
Læs mereThe Joanna Briggs Institute Database EBP
Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mere