Tryg via kommunikation

Transkript

1 Projektansøgning Tryg via kommunikation Implementering af Alternativ og Supplerende Kommunikation pa hospitalsafdelinger med patienter uden funktionelt talesprog Af Teknologi i Praksis Teknologi i Praksis, P. P. Ørumsgade 11, bygning 3A, 1. sal, 8000 Aarhus C, tip@teknologiipraksis.dk, tlf.: Side 1

2 Indholdsfortegnelse Kontaktinformation / Projektholder... 3 Resumé... 4 Indledning... 5 Om projektholder... 5 At være uden et talesprog... 6 Projektets vision... 7 Problemstilling... 7 Baggrund for problemstilling... 8 Definition af ASK, Alternativ og supplerende kommunikation... 8 Rettigheder... 9 Kommunikation mellem personale og intuberet patient... 9 Vigtigheden af kompetenceudvikling af personale Patientens kommunikation Økonomiske gevinster Formål, metode og mål Formål Metode Mål Målgrupper og interessenter Målgruppe Interessenter Projektaktiviteter Projektindhold Koncept Beskrivelse af konceptet ift. de involverede afdelinger Beskrivelse af konceptet ift. projektholder Dokumentation og afrapportering af projektet Formidling og markedsføring Trygfonden Perspektivering Kildefortegnelse Bilag 1 - Projektholder Ansøger Side 2

3 Anna Katarina Voss Maiken Bjerre Sørensen Kirsten Rud Bentholm Kontaktinformation / Projektholder Teknologi i Praksis P. P. Ørumsgade 11, bygning 3A, 1. sal 8000 Aarhus C tip@teknologiipraksis.dk tlf.: Leder Kirsten Rud Bentholm krb@teknologiipraksis.dk Side 3

4 Resumé Patienter, der mister talesproget pga. respiratorbehandling eller neurologisk sygdom vil ofte få et dårligere indlæggelsesforløb end andre patienter, da der stort set ikke anvendes kommunikationsstøtte på den danske sygehuse. Studier viser, at sygeplejersker reelt kun forstår 1/4 af patientens behov, følelser og tanker på et tilstrækkeligt niveau ud fra den kommunikation, der finder sted mellem sygeplejerske og patienter uden talesprog. De manglende kommunikationsmuligheder giver utilsigtede følgevirkninger for patienterne, fx depression og angst. Desuden kan det, at patienten ikke i tilstrækkelig grad kan give udtryk for fx smerter og symptomer give utilsigtede hændelser, fordi følgevirkninger ikke opdages i tide. Internationale studier har vist, at ved at give personalet bedre kompetencer indenfor Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK), kan der opnås en positiv effekt på en patients indlæggelsestid og evt. følgevirkninger. Hvis man på de danske hospitaler i højere grad benyttede ASK, så tyder int. studier på, at patienter uden talesprog vil få et bedre og tryggere indlæggelsesforløb. Projekt Tryg via kommunikation ønsker at skabe tryghed og forbedre oplevelsen af indlæggelsen for patienter uden talesprog. Midlet er at udarbejde et kompetenceudviklende forløb for sundhedspersonalet på fx intensive og neurologiske afdelinger, så de sættes i stand til at anvende og implementere af ASK på afd. Metoden er således kompetenceudvikling af sundhedspersonalet og udvikling af en overskuelig værktøjskasse fyldt med metoder og konkrete kommunikationsløsninger. Da der ikke findes ét kommunikationshjælpemiddel, der kan løse alle patienter kommunikationsbehov, så er hensigten gennem projektets første faser at få udarbejdet en samling af udvalgt lavteknologisk kommunikationsmateriale, som kan bruges i forhold til patienternes forskellige funktionsniveau. Der findes som antydet ikke ét kommunikationshjælpemiddel, der kan bruges til alle patienter i alle situationer, men med et udvalg af forskellige kommunikationsløsninger med forskellige udpegningsstrategier som fx øjenudpegning, partnerstøttet kommunikation og direkte udpegning, kan man tilgodese en stor del af de kommunikationsvanskeligheder, man møder på hospitalets afdelinger. Visionen er, at alle hospitaler i Danmark skal sættes i stand til at tilbyde ASK til patienter uden talesprog. Projekt Tryg via kommunikation ønsker at arbejde hen mod at opfylde vision gennem at et pilotprojekt i Region Midtjylland på mindst 5 afdelinger. Ansøger er den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis, der har meget bred erfaring i at implementere ASK hos en række målgrupper. For at være sikre på, at regionens sygehuse har interesse og ressourcer til at indgå i projektet, er der indhentet tilsagn fra en række afdelinger på flere af regionens sygehuse. Udbredelsen til landets øvrige sygehuse vil bl.a. ske via formidling på en lang række platforme og via faglige netværk. Side 4

5 Indledning Der kan være både fysiske og neurologiske årsager til, at en patient midlertidigt eller varigt mister sit talesprog. Nogle mister det midlertidigt, hvis de bliver intuberede i forbindelse med respiratorbehandling. De vil få deres talesprog igen efter endt behandling. Disse patienter er indlagt på hospitalernes intensivafdelinger. Andre mister talesproget permanent eller delvist grundet en neurologisk lidelse. Disse patienter er indlagt på hospitalernes neurologiske afsnit. Det kan have vidtrækkende betydning for patientens oplevelse af indlæggelsen, behandlingen af patienten samt antallet af utilsigtede hændelser under indlæggelsen, om disse patienter sættes i stand til at kommunikere under indlæggelsen. Herværende projektansøgning ønsker at undersøge, hvordan disse patienter kan hjælpes i deres kommunikation under indlæggelse, så oplevelsen af indlæggelsen bliver bedre og så antallet af utilsigtede hændelser kan minimeres. I beskrivelsen af problemfeltet er der taget udgangspunkt i patienter, der har mistet talesproget grundet respiratorbehandling. Da der ikke tages udgangspunkt i patientens behandling eller sygdom, men udelukkende i patientens manglende mulighed for at kunne udtrykke sig verbalt, antages det, at løsningerne i forhold til akut mistet talesprog under indlæggelse på hospital kan overføres til patienter på neurologiske afdelinger. Om projektholder Projektmidlerne ansøges af den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis. Virksomheden beskæftiger sig med rådgivning til og kompetenceudvikling af fagpersoner i kommuner og regioner samt private vedr. implementering af ASK og øvrige velfærdsteknologiske løsninger til borgere med funktionsnedsættelser. Der er fire ansatte medarbejdere, hvor de tre vil deltage aktivt i projektet. Det er denne erfaring med implementering af ASK, der ønskes overført til herværende hospitalsprojekt. Teknologi i Praksis er som en socialøkonomisk virksomhed et non-profit fortagende, hvor alt evt. overskud skal geninvesteres i virksomheden. Teknologi i Praksis er organiseret som en forening med en bestyrelse, som har rødder i både det private og det offentlige. Desuden er en borgerrepræsentant medlem af bestyrelsen. Teknologi i Praksis var tidligere en del af Region Midtjylland, men grundet nedskæringer blev afdelingen nedlagt. Teknologi i Praksis genopstod derfor efterfølgende som en socialøkonomisk virksomhed. I projektet søges der midler til at give personalet på udvalgte hospitalsafdelinger i Region Midtjylland et kompetenceløft, og midlerne bruges derfor til udvikling og opkvalificering af Region Midtjyllands personale. Det er dog Teknologi i Praksis, som vil være projektholder og udførende på projektet, men det er i Region Midtjylland opkvalificeringen vil ske. Teknologi i Praksis kan stå for denne opkvalificering som en af de eneste i Danmark, da Teknologi i Praksis har omfattende erfaringer med at arbejde med borgere uden talesprog. I Danmark er der kun meget få fagpersoner, som har taget uddannelse i Alternativ og Supplerende Kommunikation. En af dem er Anna Voss, som er ansat i Teknologi i Praksis. Anna Voss har gennem 25 år fået erfaring med alle typer borgere Side 5

6 uden talesprog, både i Danmark og på Færøerne både hos borgere uden medfødt talesprog og på hospitaler, hvor der er patienter som har mistet talesproget. Derfor er det ikke første gang, at Teknologi i Praksis vil videregive deres kompetencer i ASK til hospitaler. Projektet skal løses i meget tæt samarbejde med hospitalsafdelinger i Region Midtjylland. Der er givet positiv tilbagemelding om at deltage i projektet fra personale på intensivafdelingerne på Regionshospitalet Randers, Holstebro Sygehus, Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital (Aarhus Universitetshospital Skejby, Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade). At være uden et talesprog Ved indlæggelse på intensivafdeling oplever et stigende antal patienter at være vågne, mens de er i respiratorbehandling. Patienterne holdes vågne fremfor at ligge i kunstig koma, fordi respiratorbehandlingen forkortes, så patienten skal være kortere tid på intensivafdelingen og indlæggelsestiden forkortes generelt 1. Dette ses såvel fra patientens som sundhedsvæsenets synspunkt som meget positivt. Problemet er, at de intuberede patienter ikke har et talesprog, da slangerne i halsen blokerer muligheden for tale. Patienterne har derved ikke mulighed for verbalt at give udtryk for behov, følelser, spørge ind til deres sygdomsforløb eller kommunikere med pårørende. Patienterne er kritisk syge og er i en marginal position, hvilket giver angst, utryghed og forvirring. Ofte er patienterne ikke klar over, hvad der er sket, når de vækkes af evt. koma og vil have mange spørgsmål farende rundt i hovedet: Hvad er der sket?, Skal jeg dø? etc. Disse spørgsmål kan de ikke stille og kan således heller ikke få svar. På en intensivafdeling er der desuden mange fremmede lyde og teknologi, så det er et fremmedgørende miljø, patienterne befinder sig i. Samtidig kan hele situationen være angstprovokerende. Desuden kan patienterne opleve delirium pga. medicinpåvirkning og ophobning af giftstoffer. Patienterne kræver derfor særlig opmærksomhed fra personalet. Da patienterne ikke kan udtrykke sig verbalt, så er personalet på afdelingen og pårørende henviste til at gætte, spørge ind og frit fortolke, hvad det er, patienten giver udtryk for, medmindre der findes og anvendes kommunikationshjælpemidler på afdelingen. Generelt finder man på intensivafdelingerne oftest såkaldte staveplader 2, hvor patienten skal stave sig frem ved at udpege et enkelt bogstav ad gangen. Dette er en langsommelig, og for nogle en helt umulig eller uoverskuelig proces. Ud fra den tilgængelige litteratur ser det ud til, at stavepladerne ikke bliver brugt ret ofte. Der findes en række lav- og højteknologiske kommunikationshjælpemidler, hvormed der kan skabes en hurtig og målrettet kommunikation. Løsningerne er allerede kendte og velimplementerede indenfor andre diagnoseområder hos personer uden et verbalt sprog. Den faglige term for det at udtrykke sig på andre måder end verbalt kaldes på dansk Alternativ og Supplerende Kommunikation, ASK. Løsningerne kan fx være kommunikationstavler med symboler, øjenudpegningstavler, talemaskiner med symboler eller bogstaver, pc eller tablet med særligt tilrettelage kommunikationsprogrammer på. 1 Studie OUH, De vågne patienter skar ca. fire dage af tiden i respirator i forhold til de patienter, der blev lagt i kunstigt koma. De vågne patienter opholdt sig knap ti dage kortere på intensivafdelingen, og deres indlæggelsestid i det hele taget blev forkortet med 24 dage. Se 2 Stavepladen er en enkelt A4side med alfabetet, hvor man skal stave sig frem til budskabet ved at udpege de enkelte bogstaver en ad gangen med hjælp fra en medhjælpende person. Side 6

7 Ofte vil såvel patient som pårørende, møde ASK for første gang og vil også for første gang sættes i den situation, at de enten skal kommunikere via ASK eller skal til at kommunikere med en person, der anvender ASK. Såvel patient som pårørende vil ligeledes befinde sig i en traumatisk situation, derfor bør der udarbejdes professionelt og vedkommende informationsmateriale, der på en meget overskuelig måde kan formidle, hvordan og hvorfor man skal anvende ASK. Projektets vision For at patienter uden talesprog skal opleve en mere tryg og helhedsorienteret behandling, bør der være flere forskellige former for ASK-løsninger til stede på hospitalsafdelingerne, og personalet skal være i stand til at tilbyde og implementere relevante ASK-løsninger. Visionen og projektets langsigtede mål er således, at alle patienter uden et talesprog på danske hospitaler tilbydes ASK og anvender ASK, for at give patienterne en mere helhedsorienteret behandling. Det skal ske ved, at det primære personale kender til ASK-løsninger, samt at udvalgt personale på afdelingerne kan anvende og implementere ASK-løsningerne. Endelig er det visionen, at der er opdateret og professionelt informationsmateriale om ASK målrettet til patienter og pårørende. Problemstilling En forudsætning for at realisere visionen er, at der afprøves konkrete ASK-løsninger på en repræsentativ gruppe af afdelinger, så der opnås kendskab til de alternative og supplerende kommunikationshjælpemidler, der med fordel kan tilbydes patienterne. Projektet ønsker at undersøge, hvilke ASK-løsninger der bør stilles til rådighed på hospitalsafdelinger som ofte har patienter uden et talesprog, fx intensivafdelinger. Derfor ønskes det, i det aktuelle projekt at afprøve ASK hos patienter uden talesprog på mindst XX intensivafdelinger og evt. andre relevante hospitalsafdelinger i Region Midtjylland. En vigtig forudsætning for at få implementeret ASK på afdelingerne er, at personalet ser kommunikationsløsninger som en fordel i behandlingen af patienten og lettelse i løsningen af eget job. For at det skal ske, så skal personalet tilbydes nye kompetencer gennem efteruddannelse, så de kender de alternative kommunikationsløsninger og sættes i stand til at vælge den rette løsning til den enkelte patient. Derfor ønsker ansøger at udvikle et efteruddannelseskoncept til hhv. alle primære personaler (sygeplejersker og terapeuter) på afdelingerne og mindst 5 udvalgte personaler, der skal stå for den konkrete implementering hos den enkelte patient. Da det generelt vil være første gang, patienter og pårørende stifter bekendtskab med det at kommunikere via ASK, så skal der stilles informationsmateriale til rådighed, så parterne kan få de nødvendige informationer. Derfor ønsker ansøger i det aktuelle projekt at udarbejde relevant, overskueligt og professionelt informationsmateriale til patienter og pårørende. Projektet vil således stille udvalgte og tilpassede ASK-løsninger til rådighed for personalet, så patienterne får mulighed for at kommunikere med personale og pårørende. Gennem samtaler med de forskellige faggrupper, der arbejder med patientgruppen, er der generelt givet udtryk for, at kommunikationsvanskeligheder er et stort problem i hverdagen. Ansøgers påstand er derfor, at brugen af Side 7

8 ASK-løsninger vil optimere kommunikationen mellem personale og patient, hvormed behandlingsforløbet vil være mere homogent og antallet af utilsigtede hændelser som følge af manglende eller misforstået kommunikation vil reduceres, idet der vil være et mere optimalt samarbejde mellem patient og personale. I bedste fald forkortes behandlingen ved at optimere kommunikationen mellem personale og patient, fordi patienten bliver mere rolig og kan spille en mere aktiv rolle i egen behandling. Baggrund for problemstilling Det at kommunikere er andet og mere end at kunne give udtryk for et ja eller et nej. Kommunikation er også gennem fx en sjov kommentar med til at vise, hvem man er og derved vise ens personlighed [1]. Intuberede patienter på intensivafdelinger har i meget begrænset omfang mulighed for at kommunikere. Som oftest er deres eneste kommunikationsform gestik. Patienternes manglende kommunikative kompetence vil ofte føre til vrede, angst og frustration grundet den manglende mulighed for at kunne kommunikere verbalt [1,2,3]. Såvel følelserne som det manglende talesprog kan meget nemt medføre nedsat deltagelse i eget behandlingsforløb og rehabilitering [2]. Der er påvist en sammenhæng mellem det at have kommunikative vanskeligheder og udviklingen af en depression. Udvikling af en depression eller depressive tanker kan have en negativ indflydelse på sygdomsforløbet og derved indlæggelsestiden. Derfor er det vigtigt, at intuberede patienter får tilstrækkelig hjælp til kommunikation [4,5]. Inddragelsen af kommunikationsløsninger kan muligvis bedre sygdomsforløbet samt indlæggelsestiden [3]. Definition af ASK, Alternativ og supplerende kommunikation ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation) 3 er ikke et sprog eller en bestemt kommunikationsløsning, men en udtryksform og handler om alt det, der kan støtte mennesker i at kommunikere, når talesproget er mistet. Meget af den kommunikation, der foregår med mennesker uden talesprog og uden hjælpemidler er tilfældig og afhængig af den enkelte kommunikationspartner. ASK kan være med til at systematisere og organisere den spørgeteknik, som forskellige fagpersoner benytter, så patienten mødes på samme måde hver gang. Når en person ikke har et verbalt sprog, er det vigtigt at kunne udtrykke sig på en anden måde [8]. Det kan fx være: lyd, blikretning, gestik, mimik, berøring og tegn, men det kan også være kommunikationsformer, der ligger uden for kroppen såsom udpegning af symboler, tekst, eller anvendelse af mere hjælpemiddelbaserede udtryksmåder som fx: - Brug af fotos, konkreter eller illustrative symboler (udpegning med finger/hånd, øjne, pegeredskab eller partnerstøttet skanning). - Brug af kommunikationstavler eller kommunikationsbøger (udpegning med finger/hånd, øjne, pegeredskab eller partnerstøttet skanning). - Talemaskine/-computer med symboler, bogstaver eller ordvalg (udpegning kan tilrettes på flere måder) [8]. 3 ASK er den danske faglige betegnelse for alternativ og supplerende kommunikation. AAC, Alternative and Augmentative Communication er den internationale betegnelse, der i øvrigt anvendes i litteraturen. Side 8

9 Rettigheder FNs Handicapkonvention, som Danmark og 83 andre lande har underskrevet [9], beskriver retten til brug af et kompenserende hjælpemiddel, når en person ikke kan kommunikere verbalt [10]. Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden samt at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i konventionens artikel 2, herunder ved: b) at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende 4 og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige, [10]. Handicapkonventionen understreger således, at personer med et handicap, herunder manglende talesprog, har ret til et kommunikationshjælpemiddel. Herunder må personer, der af den ene eller grund mister talesproget, anses berettigede til at få stillet alternative kommunikationsløsninger til rådighed. Kommunikation mellem personale og intuberet patient Et studie har vist, at 37,7% af de ikke-talende patienter oplever, at kommunikationen omkring smerteopfattelse ikke var succesfuld. Desuden mente patienterne, at 40% af den generelle kommunikation var svær til ekstrem svær [1]. Et andet studie har vist, at kun i 23% af kommunikationen mellem sygeplejerske og patient, kunne sygeplejersken reelt forstå patientens behov, følelser og tanker på et tilstrækkeligt niveau [6]. Ved at benytte kommunikationshjælpemidler kan patienten nemmere give udtryk for behov, ligesom kommunikationen med personalet vil gå bedre og hurtigere, hvorved personalet kan optimere tidsforbruget [3]. Ikke-talende patienter og deres pårørende kan opleve det som utilfredsstillende, at kommunikationen på en intensivafdeling bliver upersonlig grundet kommunikationsbarrieren. Derfor er der brug for at uddanne personalet i kendskab til og brug af ASK-løsninger for at sikre en bedre pleje og for at undgå misforståelser [7]. Personale har i studier også givet udtryk for, at de ikke føler sig kompetente og ikke bryder sig om at kommunikere med ikke-talende patienter, samt at kommunikation med de ikke-talende patienter er meget tidskrævende [2]. Sygeplejersken er den kommunikationspartner, som oftest - 86,2% - tager initiativ til kommunikation med patienten [1]. Så personalets ASK-kompetencer har massiv indflydelse på, om kommunikationen mellem patient og personale bliver succesfyldt [2]. Et pilotstudie fra London omhandlende oplevelsen af kommunikationen mellem personale og intuberede patienter på intensivafdelinger viste, at de to parter ikke oplevede sværhedsgraden af kommunikationen 4 ISSAC Danmark mener, at handicapkonventionen ikke er oversat hensigtsmæssigt, hvor der i stedet for forstørrende burde der stå supplerende. ISAAC Danmark arbejder med at få dette rettet, ligesom det er blevet rettet i både Norge og Sverige ( Side 9

10 ens. Patienterne skulle svare på, hvor let de synes det var at kommunikere, imens de var på en intensivafdeling. Personalet på afdelingen skulle svare på, hvor let de havde det med at kommunikere med en meget syg patient. Begge skulle svare på en skala fra 1 5, hvor 1 var Meget svært og 5 var Let. Her havde patienterne et gennemsnit på 1,3 og personalet på 2,8. Så patienterne oplevede overvejende kommunikation som meget svært, mens personalet oplevede kommunikationen som middel. Der er altså en forskel i opfattelsen af, hvor svær kommunikation er på en intensiv afdeling, alt efter om man er patient eller personale. I studiet blev både patienter og personale desuden interviewet. De mest gennemgående udtalelser fra patienterne, i forhold til ikke at have et talesprog, var at det gav angst og manglende kontrol. Fx udtalte patienterne, at det var forfærdeligt ikke at kunne udtrykke basale behov, som at skulle på toilettet eller være tørstig. Patienterne fortalte desuden, at det var som et fængsel, at det var skræmmende ikke at kunne kommunikere, samt at det gav en følelse af magtesløshed. Samme studie viste også, at størstedelen af patienterne ikke vidste, hvorfor de ikke kunne tale, om tuben kun var midlertidig, og at de manglede hjælp til, hvordan de kunne kommunikere bedre [2]. Vigtigheden af kompetenceudvikling af personale Sygeplejerskers kommunikation med alvorligt syge patenter omhandler oftest specifikke opgaver ift. indlæggelsen [2]. Mange sygeplejersker føler frustration, når en patient ikke kan give udtryk for symptomer, smerteniveau og generelle behov [1]. Et studie har dog vist, at 62% af kommunikationen mellem sygeplejerske og patient bedømmes til at være nem til lidt svær, hvor resten af kommunikationen, 38%, bedømmes til at være svær til ekstremt svær [1]. Studier har også vist, at ved at give personalet bedre kompetencer indenfor alternativ og supplerende kommunikation kan der opnås en positiv effekt på længden af en patients indlæggelsestid og sygdomstilfældene [4,5]. Disse forhold peger på, at det er vigtigt at uddanne personalets ASK kompetencer. Patientens kommunikation Studier viser, at den måde de ikke-talende patienter kommunikerer på, er ved at nikke på hovedet, gestik og mime ord. En gang imellem bruger patienterne det skrevne sprog (papir og blyant) til kommunikation, men kun sjældent bruges hjælpemidler som en staveplade eller kommunikationstavler. Et studie har vist, hvor vigtigt det er at have strategier ift., hvordan der kommunikeres med en ikke-talende patient, samt at der er behov for kommunikationshjælpemidler [1]. I et studie med 90 intuberede patienter har vist, at brugen af symbolbaseret kommunikationsmateriale var hjælpsomt i 77,8 % af tilfældene og delvist hjælpsomt i 22,8 % i tilfældene i kommunikationen mellem en intuberet patient og personale. Derfor antages det, at symbolbaserede kommunikationshjælpemidler er en meget effektiv metode at kommunikere på. Patienter har også givet udtryk for, at kommunikationstavler er meget brugbare, når der skal gives udtryk for behov [3]. Patienter i et studie om inddragelsen af kommunikationshjælpemidler for intuberede patienter på en intensivafdeling angav, at disse ti emner og behov var de vigtigste at kunne give udtryk for: Mangler vand, kvalme, smerte, toilet, rengøring af mund, ændring af stilling, at kunne spørge om operationen er sket, hvornår tuben kan fjernes og give udtryk for at have svært ved at trække vejret [2]. Side 10

11 Økonomiske gevinster Det antages, at der samfundsøkonomisk vil være gevinster ift. kortere indlæggelser for patienter uden talesprog, der tilbydes ASK, ift. patienter uden talesprog, der ikke tilbydes ASK. Antagelsen er, at patienter uden talesprog, som tilbydes ASK-løsninger, vil kunne blive inddraget i egen behandling og opleve færre frustrationer og dermed få en kortere indlæggelse. Det formodes også, at personalet på afdelingerne, vil opleve et bedre arbejdsmiljø, da kommunikation med deres patienter bliver lettere. Formål, metode og mål Formål Projektets formål er: At sætte patienter uden talesprog i stand til at kommunikere selvstændigt, så der opnås øget sikkerhed og tryghed under indlæggelsen Gennem projektet skal patienter uden funktionelt talesprog have mulighed for at kunne kommunikere med omverdenen, så der undgås misforståelser mellem patient og kommunikationspartner. Kommunikationsmuligheden skal være med til at sikre et bedre møde med sundhedsvæsenet og sikre et godt patient- og behandlingsforløb. Metode For at sætte patienter uden talesprog i stand til at kommunikere selvstændigt, vil projektet efteruddanne personalet, der arbejder med patienter uden talesprog. Personalet skal have kompetencer i at anvende ASK-hjælpemidler til kommunikationen med patienter uden talesprog. Gennem projektet tilbydes personalet derfor et kursus i alternativ og supplerede kommunikation, hvor der bl.a. er indarbejdet god tid til at afprøve løsningerne i praksis. Efter kurset skal der være mulighed for at kunne sparre med og kommentere på brugen af ASK i forhold til konkrete patienter hos projektholder, hvis de i dagligdagen mangler hjælp til, hvordan der kan kommunikeres med en patient. Metoden er således: At give sundhedspersonale de rette kompetencer, så de kan kommunikere bedre med patienter uden talesprog. Projektholders erfaring med at implementere kommunikationsløsninger er, at der skal være en meget praksisnær tilgang. Projektet vil derfor have en praktisk tilgang, hvor forskellige konkrete udtryksformer, strategier og hjælpemidler skal testes på afdelingerne. Side 11

12 Der skal udarbejdes flere kommunikationstavler, så der kan tages hensyn til, at forskellige personer har forskellige sociale liv og kultur. Derfor kan der ikke blot udarbejdes én tavle til alle patienter. Der skal tilstrækkelig mange tavler, så hver patient kan få en tavle, som passer til vedkommende. I projektet præsenteres personalet derfor for en palet af ASK-hjælpemidler med udvalgt lav- og højteknologisk kommunikationsmateriale, som kan bruges i forhold til patienternes forskellige funktionsniveau. Der findes ikke ét kommunikationshjælpemiddel, der kan bruges til alle patienter i alle situationer, men med et udvalg af forskellige kommunikationsløsninger med forskellige udpegningsstrategier som fx øjenudpegning, partnerstøttet kommunikation og direkte udpegning, kan man tilgodese en stor del af de kommunikationsvanskeligheder, man møder på hospitalet. Patienter, som er indlagt på afdelingerne kan både være ramt kognitivt og motorisk, derfor vil nogle ASKløsninger kunne benyttes af nogle, men ikke af andre. En patient, som før har kunnet læse og skrive, kan ikke altid det samme efter et traume. Disse patienter kan man ikke præsentere for kommunikation via bogstaver, da det vil være umuligt eller uoverskueligt for patienten. Her vil symbolbaseret kommunikation eller partnerstøttet kommunikation måske være den bedste løsning. Det samme gælder for personer, som rammes motorisk og dermed ikke selv kan udpege eller skrive det, de vil sige. Her er det vigtigt, at patienten præsenteres for en løsning, hvor der er taget højde for deres motoriske funktionsevnenedsættelse. Mål Det overordnede mål er, at patienter kan kommunikere, selvom at de ikke har et funktionelt talesprog. For at kunne opnå dette mål, skal netværket omkring dem, altså personalet på afdelingerne, kunne kommunikere på andre måder end med det verbale sprog via alternative og supplerende kommunikationsformer. Projektholders påstand er, at patienter uden talesprog vil opleve en bedre og mere tryg indlæggelse, hvis de får mulighed for at kunne kommunikere. Dette vil også resultere i, at patienterne ikke oplever frustrationer og misforståelser i kommunikationen, som kan føre til utilsigtede hændelser, fx depression, fejldiagnose eller angst hos patienten. Ved at indføre ASK og efteruddanne personalet i brug og implementering af ASK, vil man få patienter, som oplever et bedre behandlingssystem og i bedste fald bliver udskrevet af hospitalet tidligere, da de nu kan involvere sig bedre i egen behandling. Det er dog svært at måle på i projektet, da patienterne jo kun prøver at få stillet ASK-løsninger til rådighed en patient vil aldrig opleve det samme forløb med og uden ASK. Man ville kunne interviewe tidligere patienter om deres oplevelse af deres indlæggelsesforløb, men det vil være svært at sammenligne de to gruppers oplevelser. Umiddelbart vil projektet derfor ikke måle på patienternes oplevelse direkte. Projektet vil i stedet måle på personalets oplevelse af forløb med og uden brug af kommunikationshjælpemidler til patienter uden talesprog. I forbindelse med formidling af projektet vil det forsøges at tage kontakt til patienter og pårørende, der har deltaget med henblik på at interviewe dem om deres oplevelse. Men disse interviews vil ikke være en del af målopfyldelsen. Side 12

13 Det antages, at hvis ASK implementeres på afdelingerne, vil det resultere i, at der kommer et bedre arbejdsmiljø for personalet, da andre studier har vist, at implementering af ASK mindsker frustrationer og misforståelser i kommunikationen med patienter uden talesprog. Da der vil være personale på afdelingerne, som både har været der før og efter implementering af ASK, ville det være muligt at interviewe personale om deres oplevelse af den daglige kommunikation med patienterne. Disse interviews skal afdække om den række delmål er opfyldt. Desuden vil der på hver afdeling hos hver patient være et Tjekskema, der skal udfyldes. Resultaterne fra dette Tjekskema vil følge op på nogle af delmålene. Projektet har en række delmål, der skal opnås, hvis projektet skal blive en succes: 1. Personalet på afdelingerne mærker, at deres daglige kommunikation med patienter uden et talesprog er blevet markant nemmere, grundet ASK. Måles via interview med personale. 2. Personalet oplever, at patienterne har færre utilsigtede hændelser end tidligere grundet patienternes mulighed for at kommunikere selvstændigt. Måles via interview med personale. 3. Informationsmateriale om Alternativ og Supplerende Kommunikation er udleveret til patienter og pårørende. Måles via Tjekskema. 4. Personalet oplever færre frustrationer i forbindelse med kommunikation med patienter uden talesprog. Måles via interview med personale. 5. Personalet på afdelingen kender til Alternativ og Supplerende Kommunikation. Måles via interview med personale. 6. Udvalgt personale på afdelingen kan anvende og implementere ASK hos patienter uden talesprog. Måles via interview med personale 7. At pårørende oplever, at de kan kommunikere med patienten. Måles via interview med personale 8. Der er kommunikationshjælpemidler ved alle senge, hvor der ligger en patient uden talesprog, fx en kommunikationstavle med de mest nødvendige og relevante symboler. Måles via Tjekskema. Side 13

14 Målgrupper og interessenter Målgruppe Projektet henvender sig til alle patienter, som af forskellige årsager ikke kan kommunikere verbalt, fx via trafikulykker (traume), hjerneblødning, hjerneskade samt alvorlig og akut sygdom fx hjerte- og lungepatienter etc. Disse patienter er projektets slutmålgruppe. Reelt har projektet en meget stor slutmålgruppe, da alle borgere i forbindelse med traume eller sygdom kan ende i en situation, hvor de mister talesproget. Årsagerne til det mistede talesprog har ikke betydning for projektet. I projektet ønskes der at samarbejde med afdelinger, hvor det kunne være relevant at få implementeret ASK, især intensivafdelinger samt neurologiske og medicinske afdelinger. Projektet henvender sig til hospitalsafdelinger på sygehuse i Region Midtjylland, da ansøger har fået positive tilbagemeldinger fra afdelinger i regionen. Da projektets metode er kompetenceudvikling af personalet på afdelingerne, så er en primær målgruppe personalet (primært terapeuter og sygeplejersker) på afdelingerne. Det er det personale, som skal have et kompetenceløft og bruge ASK-løsningerne sammen med patienterne, samt give feedback til projektansøger, hvis ASK-løsningen er mangelfuld eller skal opdateres med andre muligheder. I projektet tager projektansøger ikke selv kontakt til patienterne. Kontakten til patienterne skal gå via det personale, som er en del af projektet. Der er givet en positiv tilbagemelding om at deltage i projektet fra personale på intensivafdelingerne på Regionshospitalet Randers, Holstebro Sygehus, Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital (Aarhus Universitetshospital Skejby, Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade). En sekundær målgruppe er pårørende til patienter uden talesprog. De pårørende står i en meget vanskelig situation, når en pårørende indlægges og mister talesproget. Det er afgørende for patientens tryghed at der kan kommunikeres med pårørende. Håbet er, at de pårørende via personalet vil kommunikere med patienten, men det ligger udenfor projektets rammer at involvere de pårørende direkte. Interessenter Udover patienten uden talesprog, som er primær interessent i projektet, så er der også andre interessenter, som ville kunne drage nytte af projektet. Side 14

15 Fagforeninger Patientforeninger Politik Personale Patient Pårørende Rehabiliteringssted Forhandler/udvikler/konsulenter Interessenter Diagram over interessenterne - Patienten: Det menneske som rammes af sygdom eller et traume, der forsager det manglende talesprog. I et indlæggelsesforløb vil denne patient i flere henseender skulle kommunikere med personalet på hospitalet, pårørende osv. - Pårørende til patienten: De personer, som er i kontakt med patienten (fx forældre, børn, venner). - Personale på hospitalerne: Dette er både læger, sygeplejersker, terapeuter, sosu-assistenter og portører, som er i direkte kontakt med patienterne. I denne kontakt vil der oftest være behov for kommunikation mellem patient og personale. - Rehabiliteringssteder (region, kommune, privat): Bliver en patient uden talesprog udskrevet fra et hospital og skal genoptrænes, vil aktørerne i rehabiliteringsforløbet også kunne profitere af erfaringerne med anvendelse af ASK. - Politik (Regionsråd): Det er politikernes ansvar, handicapkonventionen overholdes. Ligeledes kan politikerne fremme øget uddannelse i ASK eller implementere andre retningslinjer. - Fagforeninger (da interventionen har indflydelse på faggruppens arbejdsmiljø) primært Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen. - Patientforeninger: Disse kæmper for bedre vilkår for patienten og formodes at ville være interesseret i de bedre muligheder for patienterne. - Udviklere/forhandlere/konsulenter af ASK: De virksomheder, som arbejder med kommunikationshjælpemidler kan drage nytte af projektets erfaringer. Erfaringerne kan være medvirkende til udvikling af nye ASK-løsninger. Interessenterne vil på forskellig vis skulle rammes af projektets formidling. Side 15

16 Projektaktiviteter Projektet skal omhandle brugen af kommunikationshjælpemidler for patienter uden talesprog på hospitalsafdelinger. Som litteraturen har vist, tyder det på, at de ikke-talende patienter ikke får de rette tilbud og rådgivning om ASK. Derudover mangler det sundhedsfaglige personale også materiale, kompetencer og viden om brugen og inddragelsen af ASK. Projektindhold Personalet skal have en meget grundig introduktion til ASK og opkvalificeres i brugen af ASK, så de føler sig klædt på til at bruge denne udtryksform sammen med patienterne. Det er vigtigt, at brugen af ASK bliver implementeret i driften, så indsatsen ikke ophører, når projektet slutter. Et tidligere pilotprojekt er kommet frem til følgende anbefalinger til ASK på intensivafdelinger [2]: - Der skal være kommunikationshjælpemidler ved alle senge på en intensivafdeling, fx en kommunikationstavle med de mest nødvendige og relevante symboler. - Kompetenceudvikling af personale, så de er i stand til at betjene lavteknologiske kommunikationshjælpemidler og ved, hvilke strategier de skal tage i anvendelse for kunne hjælpe en ikke-talende patient med ASK. - Skabe større bevidsthed om patienter uden tale via professionelt kommunikationsmateriale til patienter og pårørende. Anbefalingerne vil vi inddrage i udførelsen af projektet. Det ses om et succeskriterium, hvis de er opfyldt efter endt projektperiode. Brugen af højteknologiske kommunikationshjælpemidler kræver meget undervisning og oplæring af personalet, derfor lægges der ikke vægt på brug af højteknologiske hjælpemidler, men derimod på brug af kommunikationsstrategier og brugen af lavteknologiske hjælpemidler som enkle talemaskiner og kommunikationshjælpemidler i pap [3]. Det er dog vigtigt, at personalet kender til både de høj- og lavteknologiske hjælpemidler, da et hjælpemiddel skal tilpasses den enkelte bruger af hjælpemidlet. Derved vil der fx skulle udpeges bestemte ressourcepersoner på hver afdeling, som ved mere om ASK og de mulige hjælpemidler, herunder de højteknologiske hjælpemidler som computer og tablets med specialtilpassede kommunikationsprogrammer. På side 18 ses Aktivitetsplanen for hvert forløb i projektet. På planen er timeforbruget angivet. Enkelte steder er der angivet to timetal, hvor det ene er sat i parentes, (/ x). Forklaring: Der er to timetal; et for implementering på en afdeling (forgangsprojektet) og et for de andre afdelinger (sideløbsprojekterne). Grunden til dette er, at der er indregnet arbejdstid til at forberede undervisning og tilrette forløbet. Denne forberedelse og rettelse skal kun laves en gang og vil derfor kunne bruges i de andre afdelingers implementeringsforløb. Denne variation i timerne er dog kun gældende for projektholderen, da det anslås, at alle fem afdelinger skal bruge samme tid til kompetenceudvikling og afprøvning. Side 16

17 Koncept Projektet er delt op i fire faser, her kaldet forløb. 1. Forløb: Forarbejde 2. Forløb: Første del - Praktisk afprøvning 3. Forløb: Anden del - Praktisk afprøvning 4. Forløb: Implementering I hvert forløb vil der være nogle opgaver som skal løses, og løber i hhv. 1 eller 2 måneder. Beskrivelse af konceptet ift. de involverede afdelinger 1. forløb: Forarbejdet. Forløbet tager en måned. Her vil personale på afdelingerne blive involveret i projektet. Der afholdes et møde, hvor de introduceres til, hvad der skal ske, herunder generelt om projektet, tidsplaner og forventninger. I dette forløb skal der også fastlægges datoer for undervisning m.m. de kommende måneder. I forløbet deltager min. en fra afdelingen. Vedkommende betegnes som afdelingens tovholder i hele projektet. Denne tovholder vil være ansvarlig for at kontakte det personale, som skal deltage og har ansvar for at involvere dem i projektet. Al kontakt mellem projektholder og den enkelte afdeling går igennem tovholderen. Det forventes, at tovholderen holder et møde på to timer med projektholder, desuden skal tovholderen bruge tid på at infomere og involvere andet personalet på afdelingen. 2. forløb: Første del Praktisk afprøvning. Når forarbejdet er gjort, så starter første del af den praktiske afprøvning af ASK på afdelingen. Dette forløb forventes at vare i to måneder. Forløbet startes op med et teoretisk og praktisk kursus, som varer fire timer. Det forventes, at alle personaler, som skal deltage i projektet, deltager i dette kursus. I løbet af disse to måneder, forventes det, at personalerne dokumenterer, når de synes, der er mangler materialer eller får ideer til forbedringer af det udleverede ASK-materiale. Der forventes derved, at personalet bruger nogle minutter på dokumentation dagligt, dog kun hvis de har kommunikeret via ASK-materialet denne dag. I slutningen af forløbet vil der blive indkaldt til en workshop, hvor der diskuteres forbedringer og erfaringer til det udleverede materiale. Denne workshop forventes at vare tre timer. Side 17

18 Proces: Forløb: Forarbejde Forløb: Første del - Praktisk afprøvning Forløb: Anden del - Praktisk afprøvning Processen på afdelingen Involvering af IA personale Timer: Projektopstart Tovholder fra Afd. deltager i møder. Projektet, tidsplaner og forventninger gennemgås 2 timers møde Introduktion til ASK Teoritisk kursus 4 timers undervis. Afprøvning F1 Dokumentere 2-5 minutter pr. dag pr. person Workshop Hvad virker / virker ikke Afprøvning F2 Dokumentere Evaluering 3 timer 2-5 minutter pr. dag pr. person 3 timer Forløb: Implementering Implementering + introduktion til alle faggrupper Undervis.: 2 timer pr. næse Processen for projektgruppen: Udvikling af materiale Projektopstart - Udarbejdelse af undervisningsmat. - Kontakt IA - Møder med IA (tidsplan, aftaler, engagement) Undervise personale Tilretning af undervis.materiale + Forbered. af workshop Dokumentere introforløbet Undervise personale Revurdering og tilpasning af ASKmateriale fra afprøvn. F1 til afprøvn. F2 Forbered. evaluering Dokumentere workshop Undervisning - Konkludering - Vælge - Tilrette Dokumentere Undervise 3 gange undervis. pr. afd. Processen for udarbejdelse af info mat. Projektgruppen Info.mat. udarbejdes (folder) - Om ASK til pårørende - forberedende mat. til patienter Tilrettelse af mat. - Processen for udarbejdelse af ASK mat Dokumentationsproces af projektet Udarbejdelse af ASKmat. Klargøring af materiale Tilrettelse af ASK - Tavler - Opsætning programmer Tilrettelse af ASK - Papmateriale - Opsætning af ASKprogrammer - Dokumentation - Projektledelse - Sparing Tilrettelse af ASK - Papmateriale - Opsætning af ASKprogrammer Udarbejdelse af ekstra mat. Tidsperspektiv 1 md. 2 mdr. 1 md. 2 mdr. Side 18

19 3. Forløb: Anden del - Praktisk afprøvning. Her vil der blive udleveret nyt ASK-materiale, hvis der har været indvendinger til materialet på workshoppen. Dette forløb vil foregå ligesom det første forløb, hvor ASKhjælpemidlerne bruges sammen med de ikke-verbale patienter. Personalet skal også her dokumentere erfaringer og eventuelle forbedringer. I slutningen af dette forløb vil der være en evaluering af begge de praktiske afprøvninger. Denne evaluering bruges, når det øvrige personale skal have et kompetenceløft i brugen af ASK. 3. forløb varer en måned. 4. forløb: Implementering. Det sidste forløbstrækker sig over maximalt to måneder. Da det ikke kan forlanges, at alt personale og alle faggrupper er involverede i de foregående forløb, vil dette forløb lægge vægt på, at alle på afdelingen får en introduktion til ASK både teoretisk og praktisk. Forløbet strækker sig over to måneder, da det ikke forventes at alt personale som ikke har været en del af projektet indtil nu, kan tage én arbejdsdag ud af kalenderen samtidig. Der vil derfor i denne periode blive fastlagt tre gange, hvor personalet har mulighed for deltage i kompetenceløftende kursus a to timer. Tid og dato fastlægges sammen med afdelingens tovholder på projektet. Efter alle forløb er der gået seks måneder. Efter denne periode, forventes det, at alle på afdelingen har fået de nødvendige kompetencer til at kan tage ASK i brug i dagligdagen. Derudover regnes det med, at afdelingen også har de mest optimale ASK-løsninger til deres typiske patientgruppe. Om afdelingen indgår som forgangsprojektet, eller er en af de sideløbende projekter, vil ikke have indvirkning på overstående samlede forløb. Beskrivelse af konceptet ift. projektholder Projektholders indsats vil forløbe noget forskelligt alt efter, om det er forgangsprojektet eller et sideløbsprojekt. I det første forløb vil projektholder skulle bruge meget arbejdstid på at klargøre hele opstarten på projektet, herunder udarbejde undervisningen til personalet på afdelingerne, skabe bindende kontakt til afdelingerne og holde møde samt inddrage afdelingens tovholder i projektet. Andet forløb vil projektholder starte ud med at undervise personalet. Efter denne undervisning vil der blive brugt tid på at tilrette undervisningen, så den er tilrettet til de sideløbende projekter. I alle forløb vil projektholder skulle undervise personale i brugen af ASK. Efter første undervisningsgang er der afsat tid til, at undervisningsmaterialet kan tilrettes. Efter første afprøvningsperiode vil der blive afholdt en workshop, hvor der kan diskuteres, hvordan det er gået med afprøvningen, og om der skal laves ændringer i noget af det udleverede ASK-materiale. Her skal projektholder have tid til at lave eventuelle rettelser. Workshoppen skal også dokumenteres efterfølgende. Efter eventuel revidering af materiale, går anden afprøvning i gang. Imens den er i gang, skal projektholder planlægge evalueringen af forløbene. I slutningen af afprøvningsperioden, evalueres der på projektet. Det personale, som ikke har haft mulighed for at kunne deltage i det kursus, der blev tilbudt i starten, kan nu efter de to afprøvningsperioder have mulighed for at deltage i undervisning, så de også klædes på til at kunne bruge ASK-løsningerne optimalt. Denne undervisning afholdes tre gange på hver afdeling, så alt personale har mulighed for at deltage. Side 19

20 Efter endt projekt, er forventningen, at projektholder har erfaring for og viden om, hvilket materiale der bedst kan benyttes til de ikke-talende patienter. Dermed vil projektholder have opbygget en værktøjskasse med et undervisningsforløb, som ville kunne implementeres på andre afdelinger i landet. Efter projektets afslutning, vil løsninger være implementeret på de involverede afdelinger i regionen og vil forhåbentlig være en del af den daglige behandling. Dokumentation og afrapportering af projektet Projektholder vil løbende i projektet dokumentere forløbet. Det personale, som på afdelingerne er med i projektet, altså kommunikerer med patienterne via en alternativ kommunikationsløsning, skal alle bruge et par minutter dagligt på at skrive tanker, oplevelser og eventuelle forbedringer ned. Efter forløbet skal personalet på afdelingerne være villige til at lade sig interviewe af en uvildig ekstern interviewer til brug for afrapporteringen og målopfyldelsen. Disse interviews, der for at sikre objektivitet afholdes af en ekstern konsulent, vil have en relativ høj vægt i den endelige afrapportering. Med til afrapporteringen hører ligeledes en gennemgang og systematisering af data fra Tjekskemaer fra samtlige patienter, der har anvendt alternativ og supplerende kommunikationsløsninger i projektforløbet. Den endelige afrapportering sker i en traditionel projektrapport, der vil beskrive baggrunden for projektet samt det konkrete forløb. Således vil rapporten beskrive, hvordan undervisningen af personalet er foregået, og hvilke erfaringer der er høstet. Rapporten vil kort sagt beskrive hele processen og præsentere, hvilke kommunikationsløsninger man i løbet af projektet er de mest optimale til brug på hospitalsafdelinger med patienter uden talesprog. Rapporten vil udførligt beskrive det kompetenceforløb, personalet har været igennem, samt de kommunikationsløsninger som projektet et endt med. I forlængelse af afrapporteringen vil der blive udarbejdet artikler til forskellige medier og målgrupper. Desuden vil der blive udarbejdet posters, der kan medbringes på konferencer etc. Formidling og markedsføring Projektholder er klar over, at der skal et meget stort benarbejde til, hvis patienter uden talesprog skal blive i stand til at kommunikere selvstændigt, så der opnås øget sikkerhed og tryghed under indlæggelsen. For det er mange afdelingskulturer, der skal flyttes og hospitalsledelser, der skal overbevises, om at bedre kommunikation med patienter uden talesprog er værd at investere i. De ansatte på hospitalerne er helt naturligt meget fokuserede på det fysiske i en patients tilstand. Selvom der er øget fokus på det hele menneske og patientens psyke og kognition under en indlæggelse, så er det ikke det første, personalet er vant til at fokusere på. Derfor har projektholder fokus på, at der skal foretages en række formidlingstiltag for at nå de mange interessenter. Formidlingsstrategien er derfor flermedial, dvs. at der skal bruges en vifte af medier og platforme for at få fat på interessenterne. Side 20

21 Før projektet er der taget kontakt til hospitalsafdelinger som kunne være interessante at få med i projektet. Dette arbejde vil fortsætte under projektet. Primært i slutningen af projektet, vil der blive taget kontakt til andre hospitaler og deres faggrupper, som kunne finde projektet og ikke mindst muligheden i at kunne kommunikere med patienterne uden talesprog interessant. Kontakten vil foregå telefonisk. I løbet af projektet vil der ske formidling af det arbejde, der i gang, til relevante faggrupper, dvs. Sygeplejersker og terapeuter på hospitalsafdelinger, sygehusledelse, regioner og andre relevante interessenter via elektroniske og personlige netværk. I forbindelse med afrapportering bliver der udarbejdet artikler baseret på interviews med det involverede hospitalspersonale, projektholder og evt. patienter og pårørende af ekstern konsulent. Dette basisstof vil herefter bliver formidlet via: - Oplæg på nationale og evt. internationale konferencer - Posters/rollups til konferencer (udarbejdes på dansk og engelsk) - En trykt pjece (om projektresultater) til uddeling i netværk, på konferencer, kurser etc. - Artikler til fagblade, fx Sygeplejersken og Ergoterapeuten - Artikler i de 5 regioners medier - Artikler og kontakt til relevante patientforeninger - Præsentation på CareWare (konference der bl.a. henvender sig til beslutningstagere og fagpersoner på det sundheds- og velfærdsteknologiske område.) - Posts på sociale medier, fx Facebook, hvor projektet bør have sin egen profil. - Posts på relevante profiler, fx patientforeningernes facebooksider etc. Det er ambitionen, at projektholder optages som keynotespeaker på den internationale ISAAC-konference i Hvis der kan skaffes yderligere finansiering, så er det ønskeligt at tilbyde at afholde Fyraftensmøder på hospitaler, hvor projektets resultater og erfaringer skal præsenteres. Projektholder vil alternativt tilbyde hospitaler at holde oplæg mod honorar. Trygfonden Uden støtte til projektet fra Trygfonden vil projektansøger ikke have ressourcer til at løfte opgaven. Det er derfor helt oplagt, at al formidling omkring projektet krediterer Trygfonden. Projektet vil oven i købet kunne profitere af, at profilere Trygfonden markant, idet fonden er et meget positivt brand. Trygfonden vil derfor, hvis der tildeles støtte til projektet, blive repræsenteret med logo på alt skriftligt materiale, der udleveres. Det vil fx dreje sig om: Informationspjece til patienter og pårørende Undervisningsmateriale til alle deltagere Posters til konferencer Pjece til uddeling på hospitaler og faglige miljøer Side 21