IT baserede eksamensformer Brug af MC test i forbindelse med modul 2 eksamen

Transkript

1 IT baserede eksamensformer Brug af MC test i forbindelse med modul 2 eksamen Karen Louise Møller Thomas Bendsen Anne Sofie Landbo Gitte Christensen Lise Steinmüller

2 VF5, It baserede eksamensformer Brug af MC test i forbindelse med modul 2 eksamen Formål og baggrund Formålet med dette forsøg var at undersøge om modul 2 eksamen med fordel kunne gennemføres som en internetbaseret MC eksamen (multiple choice), af ½ times varighed. Besvarelsen skulle rettes og bedømmes automatisk. Baggrunden for dette forsøg var at VIAUC Bioanalytikeruddannelsen ønskede at udvikle en tidssvarende eksamensform hvor de studerende havde adgang til alle hjælpemidler, herunder deres computer og internettet under eksamen. Derudover fik VIAUC Bioanalytikeruddannelsen ny bekendtgørelse der trådte i kraft med studenteroptaget september Denne beskrev en ny bioanalytikeruddannelse opbygget af 14 moduler der alle skulle afsluttes individuelt. Det betød, at uddannelsen fremover skulle indeholde 14 prøver, og det kunne være fornuftigt, hvis ikke alle prøver var lige ressource- og tidskrævende for de studerende, så de i stedet kunne få mere tid og ressourcer til undervisningen. Det var samtidigt en udfordring for VIAUC Bioanalytikeruddannelsen, at planlægge de mange modulprøver på uddannelsen med et tilstrækkeligt antal eksaminatorer, der alle skulle anvende mange arbejdstimer på relativt kort tid. Så vi fandt at udviklingen af en internetbaseret, selvrettende MC eksamen af en ½ times varighed kunne være en fordel for både uddannelsen og de studerende. Forsøgsdesign Modul 2 eksamen, som er en intern eksamen, skal evaluere de studerendes kompetencer indenfor fagene cellebiologi, histologi og anatomi og fysiologi (se bilag 1, modulbeskrivelse for modul 2). Mål der skal evalueres ved prøven (se bilag 2, prøvekriterier for modul 2) viden om og forståelse af fysiologiske funktioner i fordøjelsessystemet, blod, hjerte- og kredsløbssystemet respirationssystemet, nervesystemet og urinvejene. viden om og forståelse af morfologi og funktion af celler og væv generelt samt blodceller. færdighed i genkendelse, beskrivelse og navngivning af celle- og vævsmorfologi i farvede humane præparater fra obligatoriske mikroskopi- og farveøvelser, samt fra pensum. viden om og forståelse af kemiske og fysiske processer i relation til farvning og fixering af væv. viden om kemiske og fysiske processer i relation til registrering af elektriske impulser fra organismen. viden om og forståelse af udvalgte laboratoriemedicinske analyser og deres anvendelse i forbindelse med de fire cases der arbejdes med i modulet (fordøjelsescase, blodcase, hjerte-kredsløbscase og respirationscase) Dvs. de studerende skal have evalueret deres viden om og forståelse for forskellige fagområder. Det vurderende vi egnede sig fint til en MC-eksamen.

3 E-Videncenter leverede den tekniske løsning, mens 3 undervisere på VIAUC Bioanalytikeruddannelsen udarbejdede MC-spørgsmål, som e-videnceter indtastede. På baggrund af at de studerende havde mulighed for at hente en hvis mængde rigtige svar blot ved at gætte, blev det besluttet at beståelsesgrænsen skulle sættes ved 60% korrekte svar. Eksamen var berammet til 30 minutter, og de studerende havde 10 minutter til at logge på eksamenssystemet (fra kl til 9.10 på eksamensdagen). Hvis de studerende mistede deres internetforbindelse, kunne de logge på igen og fortsætte deres opgavebesvarelse uden at have mistet allerede besvarede opgaver. Eksamensopgaven bestod af 20 spørgsmål (25% histologi, 25% cellebiologi og 50% anatomi og fysiologi). De studerende kunne besvare opgaven hjemme eller på skolen. For at reducere de studerendes mulighed for at hjælpe hinanden til eksamen, blev der udarbejdet 4 forskellige eksamensopgaver af samme sværhedsgrad, som blev tilfældigt fordelt mellem de studerende forud for eksamensdagen. Da eksamen kun varede 30 minutter vurderede vi derudover, at de studerende ikke ville have tid til at hjælpe hinanden. For at kunne anvende eksamensopgaverne igen til senere modul 2 eksamener i kombination med flere nye eksamensopgaver, gav vi ikke de studerende mulighed for at printe deres besvarelse. Hvis der opstod problemer med eksamen skulle de studerende eksamineres vha. papiropgave på skolen den efterfølgende dag. Elektronisk evalueringsskema blev forberedt af e-videncenter til den efterfølgende evaluering. 1 måned inden eksamen blev de studerende tilbudt en internetbaseret prøveeksamen, indeholdende 20 spørgsmål tilhørende faget histologi. Denne blev afholdt på skolen i de studerendes klasseværelser. Forinden var de studerende blevet orienteret om prøveeksamen af deres underviser i histologi. Al information blev derudover gjort tilgængeligt på Studienet, herunder adgang til et nødvendigt program de studerende skulle installere på deres egen computer, hvis de ville printe deres prøveeksamensbesvarelse efterfølgende. Alle studerende havde adgang til den samme prøveeksamensopgave. Efter prøveeksamen udfyldte de studerende et evalueringsskema. Formålet med denne prøveeksamen var at identificere eventuelle tekniske problemer med deres computere eller eksamenssystemet, samt at afmystificere eksamensformen for de studerende. De studerendes oplevelse af prøveeksamen 34 studerende deltog i prøveeksamen med et karaktergennemsnit på 5,8. 34 studerende afleverede et udfyldt evalueringsskema (se bilag 3, prøveeksamen evaluering). Hovedparten af de studerende følte sig godt informerede forud for eksamen og var tilfredse med muligheden for at kunne stille spørgsmål. Én enkelt ville gerne have set en opgave i forvejen, og en anden undrede sig over hvorfor de pludselig skulle installere et program på deres egen computer inden prøveeksamen. Der var ingen problemer med eksamenssystemet. De studerendes oplevelse af prøveformen var overvejende positiv. De skriver at prøvens opstilling var let at overskue, at det var fint, at man kunne se foroven, hvis der var en opgave man ikke havde fået besvaret og at man kunne vende tilbage til opgaver. Samtidigt påpegede de nogle forbedringsmuligheder, såsom brug af større/tydeligere billeder, nemmere tekstflytninger med musen og mere klarhed omkring hvornår prøven skulle begynde. En studerende nævner at internetbaserede eksamener er unødvendigt stressende, pga. frygt for om internet og computer ikke fungerer korrekt. Mange studerende så positivt på muligheden for at få evalueret deres faglige standpunkt i histologi inden den rigtige eksamen, og ønskede flere prøveeksamener i andre eksamensrelevante fag.

4 Modul 2 eksamen 52 studerende ud af 60 mulige deltog i den internetbaserede modul 2 eksamen. Ingen af de 8 ikkeeksaminerede studerende dukkede op til papiropgave-eksamen på skolen den efterfølgende dag. De studerende kunne ikke logge på eksamenssystemet pga. problemer hos e-videncenter (se bilag 4, information fra e-videncenter). 30 minutter efter det annoncerede starttidspunkt lykkedes det 50 studerende at logge på systemet og besvare deres eksamensopgave. Flere studerende havde på dette tidspunkt opgivet at logge på. Eksamen blev igen tilgængelig for de resterende studerende senere på eksamensdagen og 2 studerende yderligere fik besvaret en eksamensopgave. Mange studerende fik karakteren 00. Vi vurderede at omregningstabellen fra procent rigtige svar til karakter var for grov, fordi eksamensopgaverne var sværere end forudset. Denne blev justeret således at beståelsesgrænsen blev ændret til 45% rigtige svar. Dette førte til en beståelsesprocent på 88 % og en gennemsnits karakter 4,4 på ved modul 2 eksamen. Eksamensafholdelsen var uheldig og stressende for de studerende, der fik en dårlig eksamensoplevelse. Derfor fik alle studerende tilbudt en et nyt eksamensforsøg i august. 16 tilmeldte sig reeksamen. Diskussion og konklusion Evalueringerne efter prøveeksamen viser, at de studerende overvejende er tilfredse med eksamenssystemet. Hvis problemerne hos e-videncenter, der forhindrede de studerende i at logge på eksamenssystemet kan overvindes, vil det være en god idé af anvende systemet igen til senere modul 2 eksamener. e-videncenter arbejder på at løse problemerne (se bilag 4). I forbindelse med modul 2 eksamen var de studerendes første bedømmelse for grov og derfor vil det være en god ide fremover, at vente med at annoncere de studerendes eksamenskarakterer til eksaminatorerne har kigget på det samlede resultat af eksamen. Dermed kan unødig stress hos de studerende forhindres. De studerende kan stadig modtage deres karakter senere på eksamensdagen via Studienet. Derudover kan vi vælge fremover at afholde den internetbaserede modul 2 eksamen her på skolen via de studerendes egne computere og dem vi kan stille til rådighed i it-lokalet, og dermed vil vi kunne udlevere et papireksamenssæt til de studerende der af den ene eller anden grund ikke kan logge på eksamenssystemet. Det vil betyde at alle får besvaret deres eksamensopgave på eksamensdagen, og derfor kan undgå at blive eksamensnervøse igen en anden dag. I forhold til udarbejdelse af MC-opgaver vil det fortsat være en god ide at lade forskellige undervisere udforme disse, da det giver større variation og derudover have andre undervisere til at læse korrektur og hjælpe med at vurdere opgavernes sværhedsgrad. Dette med baggrund i at det muligvis betød noget for eksamensspørgsmålenes sværhedsgrad, at det var andre undervisere der udarbejdede spørgsmålene til den endelige modul 2 eksamen end til prøveeksamen. Vi havde god hjælp af konsulenter fra e-videncenter til formulering af MC-spørgsmål. Da mange studerende nævner for små billeder hvor det er svært at skelne strukturer i deres evaluering af prøvetesten vil det være fornuftigt at arbejde på at kunne indsætte større billeder, af højere kvalitet i de enkelte spørgsmål. Endelig vil det være en fordel at udarbejde prøvetesten med samme fagfordeling som den endelige eksamen, så de studerende kan få et bedre billede at eksamenssættes omfang og sværhedsgrad. Korrespondancen mellem e-videncenter og skolen var temmelig omfattende i forbindelse med

5 indtastningen af spørgsmålene pga. de mange fagudtryk og formuleringer. Det kan måske være en fordel fremover at have en underviser fra VIAUC Bioanalytikeruddannelsen til at taste eksamensspørgsmålene ind i eksamenssystemet, hvis det er muligt. Projektdeltagere Lektor Cand. scient. Karen Louise Møller, VIAUC Bioanalytikeruddannelsen Lektor, Cand. scient Thomas Bendsen, VIAUC Bioanalytikeruddannelsen Lektor, Cand. scient. Anne Sofie Landbo, VIAUC Bioanalytikeruddannelsen Konsulent,Gitte Christensen, e-videncenter Afdelingsleder, Lise Steinmüller, e-videncenter

6 MODULBESKRIVELSE MODUL 2 GRUNDLÆGGENDE HUMANBIOLOGI OG BIOANALYSE VIA University College Bioanalytikeruddannelsen Kongsvang Allé Århus C Tlf bioanalytiker@viauc.dk MODULETS TEMA, FORMÅL, FORUDSÆTNINGER OG LÆRINGSUDBYTTE Tema: Red /AE Grundlæggende humanbiologi og bioanalyse. Modulet sætter fokus på grundlæggende humanbiologi og bioanalyse. I modulet kobles de biologiske, kemiske og fysiske fagområder til eksemplarisk udvalgte analyser. Begreber inden for kvalitetssikring introduceres i relation til de enkelte analyser. Formål: Modulet forbereder den studerende til arbejdet med bioanalyse på celle-, vævs- og organniveau. Den studerende opnår således grundlæggende viden og grundlæggende færdigheder som en forudsætning for opnåelse af kvalifikationer til selvstændigt at planlægge, udføre og vurdere disse analyser. Forudsætninger: Læringsudbytte (jf. studieordning): Viden - ved modulets afslutning har den studerende viden om: den humane organismes opbygning og funktioner, som sætter den studerende i stand til at gengive grundlæggende humanbiologiske sammenhænge og redegøre for eksemplarisk udvalgte humanbiologiske emner som baggrund for analyse på celle-, vævs- og organniveau biologisk, kemisk og fysisk fagteori, som sætter den studerende i stand til at forstå og redegøre for eksemplarisk udvalgte analyser på celle-, vævs- og organniveau grundlæggende kvalitetsbegreber i relation til ovennævnte analyser, som sætter den studerende i stand til at beskrive analysekvaliteten naturvidenskabelig arbejdsmetode Færdigheder - ved modulets afslutning kan den studerende: under vejledning og med en vis grad af selvstændighed udføre eksemplarisk udvalgte humanbiologiske analyser på celle-, vævs- og organniveau under vejledning anvende relevant information med henblik på at udføre opgaver og løse problemer i relation til udvalgte laboratoriemedicinske analyser udvise almen omhu i forbindelse med udførelse af analyser på celle-, vævs- og organniveau Kompetencer - ved modulets afslutning har den studerende kompetence til: at udvise ansvarlighed i et biomedicinsk laboratorium i forhold til analysearbejde inden for det humanbiologiske område at tage medansvar for egen læring samt vurdere egen uddannelsesindsats og eget udbytte MODULETS STRUKTUR OG OPBYGNING Modulet er organiseret som temabaseret undervisning omkring 4 cases indenfor områderne blod, fordøjelsessystemet, hjerte/kredsløbssystemet og respirationssystemet, idet de centrale analyser er hhv. blodudstrygning/diff.tælling (analyse af blodets celler), EKG måling, måling af distalt blodtryk samt spirometri. Side 1 af 3

7 Cases udleveres til de studerende ved modulets start: Det første tema er blod (ca. 2 uger), hvor casen om blod er central for undervisningens indhold. Forløbet kan også betragtes som et introforløb til anatomi/fysiologi, cellebiologi og naturvidenskabelig metode. Det andet tema er fordøjelsen (ca. 2 ½ uger) og undervisning relateres til denne case. Forløbet kan også betragtes som et introforløb til histologi. Det tredje tema er Hjerte/kredsløb (ca. 2½ uger), hvor casen om hjertekredsløb er central for undervisningen indhold. Det fjerde tema er respirationssystemet (ca. 2 uger), hvor case om respirationssystemet er centralt for undervisningens indhold. MODULETS INDHOLD OG ECTS-FORDELING Modulet er opdelt i 15 ECTS på uddannelsesinstitutionen. ECTS fordeling af de forskellige fagområder på uddannelsesinstitution er angivet nedenfor. Biomedicinsk laboratorieanalyse 8 ECTS Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt organniveau: Undersøgelser og analyser baseret på registrering af fysiologiske kvantiteter. Undersøgelser og analyser, der karakteriserer funktionen af organer og organsystemer, herunder registrering af elektriske impulser Morfologiske analyser på celle- og vævsniveau baseret på påvisning af humane cellers og vævs karakteristika. (5½ ECTS) Kvalitetssikring og -udvikling: Grundlæggende begreber indenvalitetssikring i relation til de i modulet præsenterede analyser (½ ECTS) Anvendt fysik: Registrering af elektriske impulser fra organismen (½ ECTS) Anvendt kemi: Uorganiske og organiske molekylers interaktioner i relation til de i modulet præsenterede analyser (½ ECTS) Biomedicin: Forståelse af eksemplarisk udvalgte patologiske processer (1 ECTS) Natur- og sundhedsvidenskab 7 ECTS Biologi: Basal cellebiologi (2 ECTS) Fysiologi og anatomi: Det teoretiske grundlag for analyser og analyseprincipper på organniveau, herunder udvalgte organer og organsystemer (3 ECTS) Histologi: Det teoretiske grundlag for udvalgte analyser på humant væv, herunder vævstyper og præanalyse(2 ECTS) Yderligere beskrivelse af fagene, fagenes afvikling samt pensum fremgår af modulets læseplan. BIOANALYTIKERPROFESSIONS METODER - KLINISKE METODER, REFLEKSIONSMETODER, FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSMETODER Fælles metoder for temaer, emner og fag i modulet Arbejde med faglitteratur på dansk og engelsk Kobling af naturvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig viden/metode til professionens analyser ved brug af bioanalytikerrelevante analyser og cases. Herunder selvstændigt arbejde med cases, som følges op af bioanalytikerundervisere og fag-faglige undervisere. Desuden aflevering af rapporter og øvelser i bioanalyse. Grundprincippet i fagene er det eksemplariske princip, således primært eksemplariske forhold/begreber er genstand for undervisningen. Fx gennemgås fordøjelseskanalen som eksempel på et hulorgan og fx er cytologiske prøver i relation til luftvejene eksemplariske for anvendelsen af cytologiske prøver. Side 2 af 3

8 Kliniske metoder (Metoder i bioanalyse) Udvalgte analyser relateres til modulets cases. Der udføres i laboratoriet mikroskopi af vævssnit, blodudstrygninger (differentialtælling, erytrocyttælling), mikroskopi af anæmiudstrygningspræparater), HE-farvning af vævssnit og MGG-farvning af blodudstrygninger, måling af blodtryk, spirometri samt EKG. Instruktion og opsamling på øvelserne foretages af bioanalytikerundervisere. Kvalitetssikring af de ovennævnte analyser. Refleksionsmetoder/ Studiemetoder Anvendelse af tidligere lært læse- og notatteknikker Brug af elektronisk konferencesystem til filudveksling, billedbehandling, vejledning og udveksling af dokumenter Erfaringsudveksling i relation til ophold på forskellige biomedicinske afdelinger (fra modul 1). UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER - FORELÆSNING, DIALOG- OG DISKUSSIONSBASERET UNDERVISNING, VEJLEDNING, ØVELSER M.M. Undervisningen på institutionen er tilrettelagt som: Forelæsninger for flere hold (evt. via internet) Undervisning med brug af IT (elektronisk rapport aflevering, billeder, mindmaps) Eksaminatorietimer for det enkelte hold, hvor der diskuteres, løses opgaver, arbejdes med begrebskort mv. Selvstændigt arbejde, gerne i gruppe, om udarbejdede opgaver i relation til case. De studerendes arbejde opsamles til slut af undervisere ved institutionen og bioanalytikerundervisere Derudover tilbydes mentorsamtale med hver studerende. LITTERATUR/PENSUM Pensum knyttet til den teoretiske undervisning på tværs af fag fremgår af læseplanen. BEDØMMELSER Modulet bedømmes ved en intern prøve i modulets sidste uge (se prøvekriterier modul 2) UNDERVISERE/VEJLEDER: NAVNE, TELEFONNUMRE OG ADRESSER På uddannelsesinstitutionen vil der være forskellige fagundervisere tilknytte de forskellige hold. I laboratoriet bliver undervisningen foretaget af bioanalytikere Institutionens undervisere kan findes på Bioanalytikeruddannelsens hjemmeside og på studienet SKEMA Skema foreligger på skolens hjemmeside/studienet ca. 14 dage før modulstart. Ændringer af skema kan forekomme og vil bliver meddelt på skolens hjemmeside/studienet. Side 3 af 3

9 PRØVEKRITERIER MODUL 2 - GRUNDLÆGGENDE HUMANBIOLOGI OG BIOANALYSE VIA University College Bioanalytikeruddannelsen Kongsvang Allé Århus C tlf bioanalytiker@viauc.dk BETINGELSE Alle følgende obligatoriske aktiviteter skal være godkendte: Fremmøde i laboratoriet til obligatoriske øvelser O.1 - O.3 (anatomi og fysiologi), E.1 E.6 (histologi), Q.1 Q.3 (cytologi) Deltagelse i gruppefremlæggelse af emner og/eller cases i anatomi og fysiologi Godkendte rapporter E.4 (histologi), Q.3 (cytologi), O.1, O.3 (anatomi og fysiologi) FORMÅL MED EKSAMEN At den studerende kan demonstrere viden om og forståelse af emner indenfor fagene anatomi, fysiologi, histologi, cytologi samt anvendt fysik og kemi i relation til de i modulet udvalgte temaer. At den studerende kan demonstrere viden om og forståelse af grundlæggende humanbiologiske sammenhænge samt relatere disse til de analyser, der er udvalgt i de enkelte cases. At den studerende kan inddrage viden om og færdigheder i laboratoriemedicinske analyser fra den kliniske undervisning i relation til de cases, der er arbejdet med i modulet. MÅL DER EVALUERES I PRØVEN: At den studerende har: viden om og forståelse af fysiologiske funktioner i fordøjelsessystemet, blod, hjerte- og kredsløbssystemet respirationssystemet, nervesystemet og urinvejene. viden om og forståelse af morfologi og funktion af celler og væv generelt samt blodceller. færdighed i genkendelse, beskrivelse og navngivning af celle- og vævsmorfologi i farvede humane præparater fra obligatoriske mikroskopi- og farveøvelser, samt fra pensum. viden om og forståelse af kemiske og fysiske processer i relation til farvning og fixering af væv. viden om kemiske og fysiske processer i relation til registrering af elektriske impulser fra organismen. viden om og forståelse af udvalgte laboratoriemedicinske analyser og deres anvendelse i forbindelse med de fire cases der arbejdes med i modulet (fordøjelsescase, blodcase, hjerte-kredsløbscase og respirationscase) FORM OG RAMMER Red. d. 13. november 2010/NN Side 1 af 2

10 PRØVEKRITERIER MODUL 2 - GRUNDLÆGGENDE HUMANBIOLOGI OG BIOANALYSE VIA University College Bioanalytikeruddannelsen Kongsvang Allé Århus C tlf bioanalytiker@viauc.dk Intern prøve, skriftlig elektronisk Multiple Choice (MC) eksamen af en varighed på i alt 30 minutter. Prøven indeholder individuelle spørgsmål og skal tages elektronisk via internettet fra den studerendes egen computer. Den studerende får et personligt password til testen. Såfremt den studerende ikke selv har en computer, kan der ansøges om anvendelse af en af institutionens computere. Denne ansøgning mailes til Anne Sofie Landbo, asl@viauc.dk senest 1 uge før eksamen. Det er ikke tilladt at få hjælp fra andre under eksaminationen. Ethvert forsøg med snyd til eksamen vil betyde bortvisning fra eksamen og øjeblikkelig annullering af karakteren. Indhold: Fag/fagområder: Anatomi, fysiologi, histologi og cytologi samt cases. Pensum: Se i læseplanen Hjælpemidler: Prøven er tilrettelagt, således at der ikke er påregnet tid til anvendelse af hjælpemidler. BEDØMMELSE Karakterer: Den interne prøve bedømmes efter 7-trinsskalaen Beståelseskriterier: Der skal mindst opnås karakteren 02 for at bestå Eksaminatorer: Undervisere fra uddannelsesinstitutionen REEKSAMINATION Hvis en intern prøve ikke er bestået, skal studievejleder kontaktes Hvis en intern prøve ikke er bestået, skal institutionen/det kliniske uddannelsessted tilbyde reeksamination snarest muligt og så vidt muligt, når den pågældende prøve igen afholdes ved institutionen, eventuelt som sygeprøve (jf. Eksamensbekendtgørelsen, BEK nr. 782 af 17/08/2009, Kap 3, 6, stk. 5). Den studerende er selv forpligtet til at indstille sig til prøven senest 4 uger inden den påbegyndes. Der henvises i øvrigt til gældende retningslinier i tilfælde af ikke-bestået eksamen, Red. d. 13. november 2010/NN Side 2 af 2

11 Bilag 3 Evaluering af prøvetesten (34 studerende) Karaktergennemsnit hold 10 = 5,7 Karaktergennemsnit hold 11 = 5,9 Var den information du modtog om prøve-eksamen (inden eksamen) tilstrækkelig? Hvis nej, beskriv hvad der manglede. jeg synes vi havde fået en god og omfattende introduktion til eksamensformen ja x 27 Det var godt at vi fik mulighed for at stille spørgsmål Nej, savnede et eksempel var dog let at gå til Kunne tænke mig at vi fik lidt mere forklaring til de opgaver, hvor man skulle trække ord over til et sted Manglede information om hvor selve linket befandt sig Nej det havde været fint at vide om der var stikdåser eller ej til rådighed det virkede som om der ikke var helt styr på sagerne, bla. at vi pludselig skulle have installeret et program synes der blev sagt at der var 1 spørgsmål og 3 svarmuligheder Var der noget som besværliggjorde din opgavebesvarelse? Hvis ja, beskriv de problemer du stødte på. nej x 15, billederne må gerne være større ja, kunne ikke nå at bruge noter billederne var for små x 9 billederne synes jeg ikke var så tydelige x3 Jeg synes det var besværligt at flytte rundt med ordene og sætte dem op til billederne I den første opgave havde jeg lidt svært ved at finde ud af hvordan man skulle klikke og flytte tingene og der stressede mig lidt, men fandt dog ud af det Langsomt net/computer, så jeg vil anvende skolens computere til eksamen min computer hoppede af nettet, og da jeg kom på igen skulle jeg starte forfra Man kunne ikke vide hvornår klokken helt var hel i forhold til test-start I opgave 1 var det svært at få kasserne til at blive i besvarelsesfeltet Studienet er langsomt Levede eksamensformen op til dine forventninger? Hvis nej, kom med ideer til forbedringer. ja x 29 Jeg synes tiden gik meget hurtigt, men nåede at besvare alle spørgsmål det var rart at man kunne vende tilbage til spørgsmål bedre end forventet prøven var let at overskue og forstå i forhold til opstillingen af den. Rigtigt fint at man kunne se foroven, hvis der var noget man ikke havde fået besvaret (forskellige farvede punkter) og at man kunne gå tilbage På billederne var det svært at se de forskellige histologiske områder brug kun kryds, det er hurtigere end at flytte

12 Havde ingen forventninger, da jeg var usikker på det faglige niveau Billederne var for små x3 jeg synes det er en ok måde at lave eksamen på Jeg bryder mig ikke om internet baserede eksamener!!!!!, Internettets ydeevne er en unødvendig stressfaktor Den var godt lavet Det var rigtigt godt med valgmuligheder Jeg synes det var nemt at overskue - super eksamensform I hvilket omfang anvendte du dine hjælpemidler? (i stort omfang/i mindre omfang/slet ikke) Jeg brugte hjælpemidler en del, til at slå de ting op, jeg var i tvivl om Mindre omfang x 23 I stort omfang x 4 Slet ikke x 7 Jeg besvarede først prøven uden hjælpemidler for derefter at gå tilbage til de opgaver jeg var i tvivl om og brugte hjælpemidler Fordi der var tid til overs til at dobbelttjekke nogle af de svar man var lidt i tvivl om Jeg synes at jeg havde tiden til at kunne slå lidt op, hvis jeg var i tvivl Mine noter som jeg havde lavet op til prøven jeg var færdig efter 15 minutter og brugte herefter hjælpemidler Hvilke hjælpemidler anvendte du? Menneskets anatomi og fysiologi, egne noter, Biologiske fagtermer Geneser (Histologibog) og noterne BH (histologibog), tegninger fra laboratorieøvelser, noter Noter, tegninger fra laboratorieøvelser BH (Histologibog), Internettet, laboratorieøvelser Jeg brugte kun de notater jeg har udarbejdet sammen med en medstuderende Noter, bøger, opgavehæfter, tegninger fra laboratorieøvelser Bøger og noter ingen x 5 Bøger Noter og billeder i histologi-bogen Histologibogen og mine noter x3 histologibogen x3 egne noter x6 Menneskets anatomi og fysiologi + Histologibogen opgaver og bøger menneskets anatomi og fysiologi notater, Histologibogen og Menneskets anatomi og fysiologi Har det været vigtigt for dig at få en tilbagemelding på dit faglige standpunkt i faget histologi? (ja/i nogen grad/nej) Nu ved hvad jeg skal være ekstra opmærksom på Det var rigtigt rart at vide hvor man nogenlunde ligger Det er rart at få et overblik over, hvor mine faglige svagheder ligger så jeg har mulighed for at rette op på inden eksamen x5 i nogen grad x 4

13 Rart at se hvor der skal sættes ind Det var vigtigere for mig at se hvad mine svage sider er. Nu ved jeg hvor jeg skal tage fat Ja x 28 Det er vores første rigtige svar på, om vi har styr på det vi lærer eller om man er helt gal på den Så man ved om man er med eller ej Det har været fint at finde ud af hvor man har svage punkter rent fagligt Det er godt at vide hvor man ligger fagligt og læse op på det man ikke har fået styr på Nej Kunne du tænke dig prøve-test i andre fag? (hvis ja, hvilke?) ja, dem alle x 17 ja, i anatomi og fysiologi x7 Nej x2 Måske x2 ikke nødvendigt x3 Ja, det kunne være rart at finde ud af hvordan man ligger niveaumæssigt i andre fag også Det kunne være fint med én fler-faglig test, der så minder lidt mere om eksamen det gør mig mere rolig til eksamen Det kunne være rart hvis prøven var opbygget som til eksamen (fordeling af spørgsmål på fag)

14 Medarbejdere Centret bemandes af en centerleder og to programkoordinatorer. Herudover er tilknyttet et stort antal projektmedarbejdere. Videncenterleder Hanne Wacher Kjærgaard, VIA University College, Skejbyvej 1, 8240 Risskov Programkoordinatorer Design af it og mediebåret læring Vibe Alopaeus Jelsbak, E-læring i organisationer og Digitale test og evaluering Hanne Wacher Kjærgaard, hwk@viauc.dk VIA University College Videncenter for e-læring og medier Skejbyvej Risskov