Barnets seksualitet Anja Møller Sidor og Line Rønnoe Rask UCC Frøbel foråret 2013

Transkript

1 I vores bachelorprojekt, har vi beskæftiget os med børn i alderen 0-6 års normale seksuelle udvikling. Det har vi, fordi der dels ikke findes meget litteratur herom, og dels fordi vi mener, at debatten omkring krænkelser af og overgreb på børn, har fået stor indflydelse på pædagogens daglige arbejde i institutionen. Derfor mener vi, at det er vigtigt at gøre forståelsen af seksualitet bredere, så det giver pædagogen en mulighed for, fagligt at arbejde med børns normale udvikling af deres seksualitet, så der kan opstå en naturlighed i udviklingen heraf. 1

2 INDLEDNING 3 METODE OG AFGRÆNSNING 4 PROBLEMFORMULERING 8 BEGREBSAFKLARING 8 NORMALITET 8 SEKSUALITET 9 BARNETS SEKSUALITET - ET HISTORISK PERSPEKTIV 10 TEORI 11 ANERKENDELSE AF BARNETS SEKSUALITET - SIGMUND FREUD 11 RELATIONS DANNELSE DANIEL STERN 15 SEKSUALITET ER OGSÅ PÆDAGOGIK 17 BØRNS OG VOKSNES SEKSUALITET ER IKKE DET SAMME 18 BARNETS SEKSUELLE LEG OG ADFÆRD 19 OMGIVELSERNES PÅVIRKNING 20 BETYDNING AF BERØRING OG RELATIONER 21 SAMFUNDETS PÅVIRKNING AF BARNETS UDVIKLING AF SEKSUALITET 22 PRÆSENTATION AF INTERVIEWS 22 DISKUSSION OG ANALYSE 23 OMGIVELSERNES PÅVIRKNING 26 FRYGTEN FOR HVAD ANDRE TÆNKER 29 AT SÆTTE GRÆNSER 31 MERE FOKUS PÅ BARNETS SEKSUALITET 32 VI ER ALLE FORSKELLIGE 33 PÆDAGOGISKE HANDLEMULIGHEDER 34 BRUG AF MARTE MEO 35 KONKLUSION 37 METODEKRITIK 39 LITTERATURLISTE 40 BILAG 1 INTERVIEW MED ERFAREN PÆDAGOG 42 BILAG 2 INTERVIEW MED NYUDDANNET PÆDAGOG 52 BILAG 3 - ARTIKEL VOKSNE HAR ANSVARET FOR UDVIKLINGEN AF BØRNS SEKSUALITET 59 2

3 Indledning I vores indledende proces i bachelorprojektet har vi fået det indtryk, at når der tales om barnets seksualitet, er fokus oftest på seksuelle krænkelser af børn. Vi har i vores praktikker oplevet, at personalet i børnehaverne ikke har haft tilstrækkelig kendskab til, viden om, fælles regelsæt samt fælles værdigrundlag i arbejdet med børns seksuelle udvikling. Dette følte vi ofte medførte nedprioritering af arbejdet med seksualitet. Derudover har vi begge været involveret i forskellige situationer, hvor vi har været i tvivl om hvordan vi skulle reagere. I de givne situationer følte vi ikke at institutionen havde en fælles fremgangs måde i forhold til håndteringen af barnets udtryk af dets seksualitet. En af disse situationer vil vi bruge som case senere i opgaven. For år siden tilbragte børnene ca timer i institution, dette tal er efterfølgende steget til timer. 1 På baggrund af disse tal kan vi udlede at børn tilbringer mere og mere tid i institutionerne. Pædagogen er nu i højere grad, end tidligere, en af de primære omsorgspersoner i barnets liv. Vi ser en problematiseret tilgang til seksualitet i institutionerne. Med dette mener vi, at når ordet seksualitet bliver nævnt, er det ofte i en situation, hvor pædagogen har vurderet, at der er et problem. På baggrund af dette mener vi, at der ikke er nok fokus på den normale seksuelle udvikling. Seksuelle overgreb mod børn har en forholdsvis kort offentlig historie i Danmark. I 1999 besluttede den daværende regering at styrke indsatsen i forhold til seksuelle overgreb mod børn. Et problem, som indtil da ikke havde haft den store opmærksomhed i offentligheden. Ud fra dette har vi en hypotese om, at det øgede fokus, kan have indflydelse på omsorgspersonernes tilgang til børn og til barnets seksuelle udvikling. På baggrund af ovenstående, vil vi i projektet undersøge handlemulighederne for pædagogens arbejde med barnets seksualitet. Det vil sige at vores fokus primært vil ligge på pædagogens rolle, betydning og påvirkning af barnets seksuelle udvikling. 1 Knudsen 2007:11 3

4 Ifølge spædbarns forskeren Daniel Stern sker al udvikling i relationer 2. På baggrund af dette har vi en tese om at relationer er vigtigt i arbejdet med barnets seksuelle udvikling og vi vil i opgaven forsøge at belyse relationernes betydning. Metode og afgrænsning I forbindelse med optakten og starten på denne opgave, har vi været mange forskellige emner igennem og diskuteret frem og tilbage, hvor vores fokus skulle ligge. Vi har dog fra starten af været enige om at opgaven skulle omhandle seksualitet. Vi talte for eksempel om emnet køn i snakken om seksualitet. Her talte vi omkring, om barnet er født med et køn, eller vokser op i samfundet og bliver opdraget til en bestemt kønsidentitet. I researchen til opgaven, omhandlende seksualitet, var køn noget vi stødte på meget ofte. Vi blev dog hurtigt enige om, at vi mente at opgaven ville ende med at have den forkerte vinkel, i forhold til hvilket udtryk vi var interesserede i, at opgaven endte med hvis vi fokuserede på køn, kønsforskelle og kønsopdragelse i forhold til, at vi gerne ville fokusere på selve barnets seksualitet. Derfor valgte vi at udelade snakken om køn, da vi mente at det ville der kunne skrives en opgave for sig om. I forbindelse med diskussionerne omkring samfundets og omsorgspersonernes indflydelse på barnets udvikling af køn, kom vi ind på diskussionen omkring hvordan det danske samfund opdrager til heteroseksualitet. Med dette talte vi om lesbiske, homoseksuelle, transseksuelle og var i det hele taget optaget af den skæve vinkel i forhold til om påvirkninger fra omverdenen kunne have indvirkning på ens seksuelle tendenser senere i livet. Grunden til, at vi gik væk fra denne vinkel på opgaven, var ikke at vi ikke fandt den interessant, men vi så den ikke som værende meget relevant i forhold til vores forestående arbejde som pædagoger. I vores øjne var det en for lille niche at beskæftige sig med, da vi gerne ville kunne favne bredere og kunne inddrage den almene seksuelle udvikling hos børn, så at vi også fik mulighed for at bruge erfaringerne fra denne opgave i vores fremtidige virke. Ydermere var vi inde over emnet seksualitet i forhold til den ældre aldersgruppe, teenagere. Inden for dette, talte vi meget om især pigers kropsforståelse og selvopfattelse i forhold til mediernes idealisering af den perfekte krop og det perfekte udseende. Her talte vi om reklamers påvirkning og sex i mediebilledet, det vil sige, at reklamer bliver mere og mere fokuserede på sex, som en del af at skulle sælge et produkt. Dette emne ledte os hen imod, at vi var interesserede i, hvordan vi som pædagoger kunne forebygge disse fremtidige problemer, ved at være opmærksomme på barnets 2 Stern 2000:47 4

5 seksuelle udvikling i en tidlig alder. Dette er en af grundene til at vi valgte at have fokus på barnets seksuelle udvikling i alderen 0-6 år. I dette projekt har vi tænkt os at beskæftige os med den normale udvikling af børns seksualitet. Vi har valgt at skrive indledning og problemfelt i samme afsnit. Dette har vi valgt, da vi mener at indledningen er en præsentation af opgaven og derfor naturligt indeholder problemfeltet. Opgaven er delt op som følger: først et kort historisk blik, som vi har valgt at have med, da det giver et godt billede af hvordan opfattelsen omkring seksualitet har ændret sig gennem tiden. Dette historiske blik vil vi inddrage i vores analyse og diskussion i forhold til analyse af pædagogens syn på barnets seksualitet. Efter det historiske afsnit følger teorien. Vi har valgt at medtage Sigmund Freud og Daniel Stern, som basisteori. Dette har vi valgt, da vi er af den overbevisning, at Freud var forgangsmand for anerkendelsen af barnets seksualitet og vi var interesserede i at opbygge en basisviden omkring hvor det hele stammede fra. Vi har hele tiden været opmærksomme på, at Freuds teori er en gammel teori, og at der forefindes en del kritik af den. Dog er vi i vores research af vidensindsamling til opgaven, stødt på, at teoretikere, der skriver om børns seksualitet, hvilket ikke er mange, oftest trækker på Freuds teori i en eller anden udstrækning. Ydermere har vi inddraget Freud, da han er en af de første til at pointere at barnets seksuelle udvikling allerede er i gang fra det er spædbarn. Vi har valgt at inddrage Daniel Stern i opgaven, da vi gerne ville have fokus på relationen i forhold til barnets seksuelle udvikling. Han beskæftiger sig med barnets udvikling i forhold til sine omsorgspersoner og dette finder vi relevant, da vi, som nævnt i indledningen, som pædagoger har langt mere tid sammen med børnene. Derfor er vi en vigtig del af barnets udvikling og vi bruger Stern til at sætte fokus på vigtigheden i relationerne. Vi er i opgaven opmærksomme på kritikken af Stern. Vi har begge disse teoretikere med, da vi oplever at deres teori giver et indblik i det tidlige barns udvikling af seksualitet. Vi er af den overbevisning, at barnet allerede i de tidlige år kan påvirkes af dets relationer og at disse påvirkninger har betydning for den senere udvikling af seksualitet. Vi har valgt at bruge Verdenssundhedsorganisationen WHO s definition af seksualitet, da den stemmer godt overens med vores syn på at seksualitet ikke kun er sex, men at begrebet er mere bredt end som så og omhandler det hele menneske. WHO har udformet to definitioner på seksualitet. Vi har i denne opgave valgt at inddrage begge definitioner, da vi mener de supplerer 5

6 hinanden godt og hver især indeholder elementer omkring synet på seksualitet, som vi ser som vigtige i udarbejdelsen af dette projekt. Vi har valgt at inddrage Anna-Louise Stevnhøj, da hun underbygger vores holdninger omkring, at der ikke er nok teoretisk baggrundsviden i forhold til barnets seksuelle udvikling. Hun er en af de eneste fagpersoner, som har skrevet pædagogisk materiale omkring barnets seksuelle udvikling. Ydermere fandt vi det relevant at inddrage hendes synspunkter, da hendes teori er af nyere dato (2011). I opgaven bruger vi hendes teori til at understøtte vigtigheden i at kende forskel på voksnes seksualitet og den barnlige seksualitet, da dette er en af hendes pointer. Derudover bruger vi hende, som understøttelse af vigtigheden i at være opmærksom på de signaler vi sender til børn, i forhold til barnets seksuelle udvikling. I diskussionsafsnittet bruger vi hende til blandt andet at understøtte vores egne holdninger, i forhold til de synspunkter vi stødte på i empiriindsamlingen. Katrine Zeuther vælger vi at bruge i opgaven, til at understrege vigtigheden af grænsesætning og til at pointere, at det er okay at sige fra. Ydermere er hun også en af dem, som Anna-Louise Stevnhøj, der påpeger, at pædagoger og omsorgspersoner skal kende forskel på den voksnes og barnets seksualitet. Vi inddrager Thore Langfeldts bog Det må du godt om børns seksualitet, da vi mener, at den er relevant at inddrage i forhold til Langfeldts åbne syn på barnets seksuelle udvikling. Hans holdning til barnets seksuelle udvikling er, at den er naturlig og han pointerer, at det er normalt at barnet leger seksuelle lege med sig selv og sine jævnaldrende. Vi har valgt at inddrage Jerlang, for at få et kort indblik i samfundets påvirkning på barnets seksualitet. I forbindelse med et kort afsnit omkring Jerlangs syn på samfundets påvirkning af seksualitet, vil vi tage et kritisk blik på hans teser omkring dette, i diskussionsafsnittet. Empirien til opgaven har vi valgt at indsamle ved hjælp af to interviews med uddannede pædagoger. Vi valgte at lave et semistruktureret interview da vi følte at der skulle være plads til indskudte spørgsmål og nye indfald undervejs i interviewet. Alle navne, der bliver nævnt i interviewene, har vi valgt at gøre anonyme, for at beskytte enkeltpersoner og institutioner. 6

7 Vi har i interviewene valgt at kalde de interviewede for den nyuddannede og den erfarne pædagog. Dette har vi valgt, da vi mener at det ville være for anonymt, og at det ville være en form for umenneskeliggørelse af de interviewede, bare at kalde dem pædagog 1 og 2. Derudover lå vores interesse i, at lære mere omkring, om der var en forskel på en nyuddannet pædagogs tanker og handlinger, i forhold til en erfaren, omkring børns seksualitet og seksuelle udvikling. Efter afsnittet omkring teorien, indeholdende de ovenstående teoretikere, vil vi komme med vores analyser og diskussioner af teorien. Vi har valgt at skrive analyse og diskussion i et og samme afsnit, da vi under processen, oplevede at de to afsnit supplerede hinanden godt. I diskussion og analyse, har vi valgt at inddrage egne holdninger og meninger, uddrag af begge interviews og cases fra det virkelige liv. Dette har vi valgt, da vi mente at det var den bedste metode til besvarelse af vores problemstilling. Ydermere har vi et afsnit omkring pædagogiske handlemuligheder. Dette har vi med, da vi ser det som relevant i forhold til at vi netop har valgt at have fokus på det nære og relationen. Derfor ser vi det som vigtigt at have handlemuligheder med i opgaven, da vi så kan få et klarere billede af, hvordan vi kan bruge vores overvejelser i vores arbejde fremadrettet mod praksis. I afsnittet har vi valgt at bruge den pædagogiske metode Marte meo, som en metode til at arbejde med barnets seksualitet. Til sidst indeholder opgaven er konklusion, som besvarelse på vores problemformulering og en perspektivering med vinkler på emnet, som vi også kunne have valgt at inddrage, men som vi har afgrænset os fra. 7

8 Problemformulering På baggrund af ovenstående overvejelser i indledningen har vi udformet følgende problemformulering: Hvordan kan begrebet seksualitet defineres, og hvordan kan pædagogen arbejde professionelt med barnets normale seksuelle udvikling, i et samfund, hvor barnets seksualitet ofte bliver taget op i en problematiseret sammenhæng? For at kunne belyse denne problemformulering, har vi valgt at inddrage nogle uddybende spørgsmål som vi vil besvare undervejs i opgaven: - Hvad kan vi som pædagoger gøre for at ændre synet på barnets seksualitet fra problemorienteret, til en del af den normale udvikling? - Hvilke faktorer har gjort at barnets seksualitet ofte diskuteres i en problematiseret sammenhæng? - Hvordan støtter vi bedst op om barnets seksuelle udvikling, hvad er vigtigt at være opmærksom på? Begrebsafklaring Normalitet I denne opgave bruger vi ordet normalitet i forbindelse med barnets seksuelle udvikling. Som følger af dette definerer vi normalitet som værende det hyppigst forekommende. Det vil sige at vi ikke vægter normalitet som værende hverken af positiv, eller negativ karakter. Dette betyder at vi igennem opgaven ved brug af ordet normal, mener majoriteten i gruppen, samfundet, kulturen o.a. Det kan være svært at definere normalitet generelt, men især når vi taler om normalitet i forbindelse med seksualitet. Vi har ydermere valgt at bruge Stevnhøj s definition på normalitet. 3 I dette projekt kommer normal seksuel udvikling derfor til at svare til adfærd, der er alderssvarende, og som ikke giver anledning til bekymring om barnet har sociale, kognitive eller følelsesmæssige vanskeligheder, der afspejler sig i barnets seksuelle adfærd. 3 Stevnhøj 2011:5 8

9 Seksualitet Vi har valgt at bruge WHO s to definitioner på seksualitet: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov, og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er hvad der driver os til at søge kærlighed, varme, og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. 4 Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykologiske og sociale komponenter. Seksuel sundhed indebærer en positiv tilgang til menneskelig seksualitet og er derfor en essentiel del af den reproduktive sundhed. Den omfatter integration af et individs kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter på en måde, som positivt beriger og forstærker personlighed, kommunikation, kærlighed og almenmenneskelige relationer". 5 Vi har valgt at bruge WHO's definition af seksualitet da vi mener den giver pædagogen det perspektiv, der skal til, for at kunne forstå seksualitet, som noget bredt defineret, og ikke kun i sammenhæng med samleje. Definitionen berører ydermere væsentlige faktorer omkring vigtigheden i at se mennesket ud fra et holistisk menneskesyn. Med det holistiske menneskesyn mener vi det hele menneske. WHO lægger i definitionen vægt på de forskellige komponenter, der er med til at støbe det hele menneske, i forhold til den seksuelle udvikling. De forskellige komponenter beskrives som værende fysiske, psykologiske og sociale komponenter i et menneske, der tilsammen udgør individets seksualitet. 4 ( ) 5 ( ) 9

10 Barnets seksualitet - et historisk perspektiv Formålet med dette afsnit er at give et kort historisk indblik i hvordan synet på barnets seksualitet har udviklet sig gennem tiden. I 1800 tallet var synet på seksualiteten, at den først blev vækket til live i puberteten og sigtede mod forplantning. Opdagelsen af prævention gjorde at det var muligt at løsrive seksualiteten fra forplantningen. Denne løsrivelse gjorde det muligt at fokusere på seksuallysten som værende den motiverende kraft. 6 Selvom forplantningsfunktionen er fraværende hos barnet, spiller det biologiske, psykologiske og sociale stadig ind, samt evnen til at føle kropslig lyst af mere eller mindre seksuel art. I midten af 1800 tallet skabte det seksualiserede barn problemer for forældre, pædagoger og læger og fremkaldte ubehagelige diagnoser. Disse diagnoser kunne blandt andet være ekstrem brug af onani, da overlæger ved flere psykiatriske hospitaler fra den tid, f.eks. hævdede at onani i mange tilfælde har viste sig at medføre sindssygdomme. 7 I pædagogiske tidsskrifter fra århundredskiftet optræder en række artikler, omkring ungdomssynden som onani også blev kaldt. Man frygtede ikke alene onanien men så også spontan, natlig sædafgang som skadeligt. Først omkring 1890 nåede nogle forskere frem til, at barnets seksualitet måtte anses som værende normalt og behandles derefter. 8 Sigmund Freud var ikke den første til at forske i barnets seksualitet, men hans teorier om infantil 9 seksualitet må nok regnes for at være nogle af de mest velkendte inde for psykologien. Indenfor seksualforskningen blev det relevant at inddrage barndommen, efter at denne var blevet adskilt fra voksentilværelsen. Dermed skabtes der et begreb om barnets seksualitet. Med det borgerlige samfunds fremvækst blev barnets dannelse altafgørende. Der blev for første gang set på barnet som et privat individ, der skulle plejes og passes indtil det kunne sendes i arbejde. Hvor man tidligere havde ladet barnet tage stor del i voksenlivet, så som arbejde og hjælp med huslige pligter, blev intimsfæren skabt i 1800tallet som et beskyttende rum omkring det sårbare barns dannelsesproces og forberedelse til udslusning i samfundet tallets seksualvidenskab havde sit udgangspunkt i seksuelle afvigelser og de formodede skader der herigennem kunne ske på kønnet. Kønnet sås dengang som det inderste, mest hemmelige og mest sårbare i mennesket og dette medførte en øget beskyttelse og kontrol af barnets sundhed, udvikling og indlæring. 11 Seksuelle overgreb mod børn har en forholdsvis kort offentlig historie i Danmark. I 1999 besluttede 6 Olsen 1999:305 7 Langfeldt 1986:14 8 Olsen 1999:306 9 barnlig, umoden 10 Olsen 1999: Olsen 1999:308 10

11 den daværende regering at styrke indsatsen i forhold til seksuelle overgreb mod børn. Et problem, som indtil da ikke havde haft den store opmærksomhed i offentligheden. En tværministeriel arbejdsgruppe udgav i år 2000 Redegørelse om en forstærket indsats mod seksuelt misbrugte børn. Redegørelsen blev det afgørende startskud for en øget offentlig erkendelse af, at forebyggelse, afdækning og behandling af seksuelle overgreb mod børn er en vigtig samfundsmæssig opgave. I 2003 udarbejdede regeringen en handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn med henblik på at fastholde fokus på problemet og sikre en fortsat styrkelse af indsatsen mod seksuelt misbrug af børn. Handlingsplanen havde bl.a. til formål at gøre status over eksisterende viden og at pege på områder, hvor der var behov for yderligere viden. 12 Teori Anerkendelse af barnets seksualitet - Sigmund Freud Som nævnt ovenfor var Freud en af hovedpionerende indenfor teori omkring børns seksualitet. Vi har nu valgt at gå lidt i dybden med hans psykoanalyse, da vi ser det som relevante grundsten indenfor viden omkring barnets seksuelle udvikling. Og vi mener, at det kan hjælpe os til at forstå os selv, og de børn vi kommer til at arbejde med, bedre. Vi er opmærksomme på kritikken af Freud og vil også komme ind på den efterfølgende. Generelt set har Freud altså banet vejen for anerkendelse af barnets seksuelle udvikling, dog er hans teorier ved at være af ældre dato og andre har videreudviklet på disse. På trods af dette, er hans teorier stadig anerkendt for deres nytænkning på hans tid, og: Freud leverede med sin teori sin samtid et revolutionerende og nyt syn på mennesket og drivkræfterne bag dets udvikling. 13 Det er dette brud med samtidens normer og stramme syn på seksualitet der har banet vejen for anerkendelsen af barnets seksualitet. Sigmund Freud deler psyken op i tre dele: Det et (id), Jeg et (ego) og Overjeget (superego). Det et beskriver han som værende en ubevidst del af personligheden, der styres af det som han kalder lystprincippet. Med dette mener han at denne ubevidste del af personligheden består og styres af behov, drifter og impulser ( ) 13 Jerlang 2008:68 14 Jerlang 2008:43 11

12 Jeg et i personligheden har kort beskrevet til opgave at opfylde Det ets behov på et mere fornuftigt plan. Barnet begynder at tilpasse sig omgivelserne og Freud taler her om at barnet går fra lystprincip til realitetsprincip. Dette vil sige at barnet begynder at tage hensyn til de ydre realiteter, når drifterne fra Det et skal tilfredsstilles. 15 Barnet udvikler herefter Overjeget, hvor det begynder at udvikle samvittighed. Her taler Freud om at barnet går fra realitetsprincippet til det etiske princip. Det vil sige, at der ikke længere er tale om, hvad der er muligt, men også om hvad der er moralsk rigtigt og acceptabelt. 16 Ydermere taler Freud om tre angstformer: Realangst for omverdenen, samvittighedsangst for Overjeget og neurotisk angst for drifterne/lidenskaberne i Det et. Den første angstform er forløber for de to sidste. Realangst er en angstform, som bunder i at barnet har oplevet angst i en situation, for eksempel at barnet har oplevet negative, eller voldsomme, reaktioner på et behov eller en driftsimpuls, som for eksempel en seksuel impuls. Han skriver her at efterhånden som barnets Overjeg dannes vil barnet, i en vis udstrækning, overtage forældrenes rolle med hensyn til straf, trusler og forbud, da barnet her internaliserer de straffende funktioner fra forældrene. 17 Det vil sige at når barnet herefter mærker en driftsimpuls det tidligere har fået negative reaktioner på, vil skyldfølelsen og samvittigheden fra Overjeget komme op til overfladen og barnet vil så undertrykke sin impuls. I forbindelse med dette taler han om at barnet fortrænger det givne behov, men at dette behov ikke forsvinder, men bliver fortrængt/undertrykt. Han mener her at Jeg et bruger energi på at vedligeholde fortrængningen af behovet, så at angsten ikke bliver udløst igen, og denne energi kan så ikke bruges i udviklingen og styrkelsen af personligheden og det førnævnte Jeg. 18 Den energi der bruges på at holde noget nede/fortrænge noget, kan svækkes, for eksempel ved høj feber, eller når man er beruset. Hvis svækkelsen finder sted vil noget af forsvaret krakelere og de undertrykte følelser slipper nemmere ud. 19 Sigmund Freuds teori om barnets udvikling beskrives i faser. De første tre faser omhandler barnets seksuelle udvikling og disse omtales som de prægenitale faser. Dette er faserne inden den egentlige seksuelle orientering omkring kønsdelene, som kendetegner den unges og den voksnes seksualitet, dette kaldes den genitale fase. I de tre første faser (prægenitale faser), som vi vil beskrive herunder, pointerer han at barnets seksualitet skal forstås meget bredt og skal ikke forveksles med den 15 Jerlang 2008:45 16 Jerlang 2008:46 17 Jerlang 2008:49 18 Jerlang 2008:51 19 Jerlang 2008:52 12

13 voksnes definition på seksualitet, som han mener, bliver set meget snævert og ofte sat i forbindelse med samleje. 20 Barnets tidlige seksualitet bunder i lystfølelse. Tidligere i afsnittet nævner vi Det et, som bliver styret af lystprincippet. Det er på dette tidlige stadie i barnets udvikling, at lystprincippet spiller ind og det er dette princip der styrer barnets impulser. Det er allerede på dette stadie barnet kan blive påvirket af omgivelsernes og omsorgspersonernes reaktioner på dets tiltag. Med tiltag mener vi barnets forsøg på kontakt, så som at vende hovedet hen mod moren, skrige for at gøre opmærksom på et behov etc. Som tidligere nævnt, kan negative reaktioner medføre konsekvenser, såsom fortrængning af behov, hvis barnets lyster og tiltag mødes på negativ vis. Som for eksempel hvis moren ikke reagerer på barnets forsøg på kontakt, eller reagerer på barnets skrig med vrede eller voldsomme udbrud. Den orale fase Denne fase kalder Freud den orale fase, af det latinske ord oral, som betyder mund. I den orale fase som finder sted fra barnet er ca. 0-1½år, opfattes munden som den væsentligste erogene zone, da det er i denne periode, at barnet får tilfredsstillet dets lystfølelse når det sutter på moderens bryst. Derved opnår barnet en mæthedsfølelse, og barnets behov for mad og kontakt bliver opfyldt. 21 Den anale fase Denne fase kalder Freud den anale fase, af det latinske ord anus, som betyder endetarm. I denne fase som finder sted mens barnet er ca. 1½-3 år, bliver endetarmen betragtet som den væsentligste erogene zone. Freud mener at det er endetarmen der her kommer i fokus, da barnet i denne alder begynder at få mere fast afføring og derved bliver optaget af en ny lystfølelse i forbindelse med aflevering, eller tilbageholdelse af afføring og urin. Barnet er i denne periode optaget af sine egne præstationer med hensyn til afføring og kontrol af denne, men er dog også optaget af andres præstationer og er meget nysgerrig og videbegærlig i forhold til emnet. 22 Den falliske fase Denne fase kalder Freud den falliske fase, af det latinske ord fallos, som betyder penis. I denne fase som finder sted mens barnet er ca. 3-5 år, betragtes kønsorganerne som den vigtigste erogene zone, idet barnet nu er opmærksom på at kunne tilfredsstille sin lystfølelse gennem berøring af kønsorganerne. Barnet er i denne periode meget nysgerrigt og videbegærligt med hensyn til 20 Jerlang 2008:56 21 Jerlang 2008:58 22 Jerlang 2008:59 13

14 kønsorganernes funktion og udseende. Ydermere er barnet også meget interesseret i liv/død, forplantning og fødsel. Freud mener at i denne periode identificerer barnet sig mere og mere med forældrene, og dette bliver, af ham, set som et vigtigt led i barnets udvikling. 23 Som tidligere nævnt var Sigmund Freuds psykoanalytiske teori på mange måder banebrydende i forhold til forståelsen af barnets seksuelle udvikling. Skønt han ikke var den første til at beskæftige sig med dette emne, blev han en af de mest anerkendte, i forhold til at han så barnet som et seksuelt væsen, allerede fra spædbarnsalderen. Dog skal det nævnes at teorien er udviklet for over 100år siden, så det er vigtigt at have for øje, at der er sket meget i udviklingen i synet på barnet, barndommen og dets seksualitet siden hen. 24 Hvis man skal se på Freuds psykoanalyse med et kritisk blik kan det nævnes at Freud, i udviklingsfaserne, betoner det biologiske, som værende universelt gældende. Han inddrager ikke sociale, kulturelle og miljømæssige forhold i påvirkningen af den seksuelle udvikling, hvilket vil sige at det ikke er i alle kulturer man ville kunne bruge hans teorier, da reaktions mønstre kan være anderledes. 25 Derudover kan det nævnes at der er en række etiske regler, der er selvfølgelige for en terapeut. Han må ikke have seksuel kontakt med patienten, ikke have en nær slægtning i behandling og ikke udnytte patienten til sine egne behov. Psykoanalysen er en skrækhistorie, når det gælder om at bryde alle etiske regler. Listen over analytikere, som havde seksuelle forhold til deres patienter, er så lang, at det må have været almindelig kendt i de indre kredse. Freud selv havde sin egen datter, Anna, i langvarig analyse, som handlede om hendes foregivne masochistiske fantasier om faderen. Han og datteren skrev hver sin artikel om denne patienthistorie, dog uden at afsløre, hvem patienten var Jerlang 2008: Jerlang 2008:71 25 Jerlang 2008:69 26 Jerlang (kap. 11) 2008:425 14

15 Relations dannelse Daniel Stern I bogen Udviklingspsykologiske teorier af Espen Jerlang skriver Birte Wedel-Brandt i kapitel 11. omkring den amerikanske udviklings-psykolog, Daniel Stern relationsteorier. Dette afsnit omhandler vigtigheden i barnets relation til omsorgspersonerne. Stern har udviklet en teori om, hvordan udviklingen af selvoplevelsen forløber. Til forskel fra tidligere teorier af blandt andet Freud, er der ikke tale om en stadieteori, men en domæneteori, hvor vi agerer i forskellige domæner for selvoplevelse og relatering, og livet igennem har mulighed for at udvikle os i disse domæner. Stern søger at dokumentere, at spædbørn er langt mere kompetente end navnlig Piaget og Freud mente de var. 27 Stern beskriver kvaliteter i samværet mellem spædbørn og voksne, hvor han betoner timing, intensitet og form. 28 Stern inddelte sin udviklingsteori i relateringsdomæner. Disse domæner skal ses som lag i en slags psykologisk lagkage. Det vil sige, at der ikke er nogen domæner der, som i Freuds faseteori, forsvinder eller overstås. De forskellige lag fungerer igennem hele livet. Stern arbejdede med et udtryk, han yndede at kalde RIG er (Repræsentationer af Interaktioner i Generaliseret form). Disse RIG er er en art gennemsnitlig vurdering af situationer der er forekommet flere gange en vurdering barnet selv foretager. Det vil altså sige at RIG'erne er barnets egne vurderinger af, hvordan interaktioner i forskellige situationer plejer at forløbe, altså forventningen om hvordan noget vil forløbe. Stern skrev i 2007 en ny introduktion, hvor han omdøber RIG'erne til "måder at være sammen med andre på", da han mente, at det beskriver det levende fænomen på en mere oplevelsesnær måde og samtidig også en klinisk mere brugbar måde. 29 Stern omtaler i sin teori fire fornemmelser, som hver er knyttet til deres eget relateringsdomæne. Det drejer sig om: Den emergente selvfornemmelse, fornemmelse af et kerneselv, fornemmelsen af et subjektivt selv og til sidst fornemmelsen af et verbalt selv Fornemmelse af et emergent selv Dette domæne bliver også kaldet følelsernes verden og foregår fra barnet er 0-2 måneder. Stern mente, at barnet i denne fase fik en fornemmelse for en opblomstrende organisering. Det vil sige at barnet opfatter sine oplevelser som mere og mere organiserede, og ikke bare som en række usammenhængende oplevelser. Dog foregår dette stadig ubevidst. Ifølge Stern er det ikke muligt for 27 Jerlang (kap. 11) 2008: Stern 2000:43 29 Jerlang (kap 11) 2008:437 15

16 barnet at opleve manglende organisering. Han taler derfor om, at denne fornemmelse dækker over to komponenter henholdsvis produkterne af oplevelserne, og processen der leder til produktet. Der er flere forskellige evner som hører med til dette domæne. Det er blandt andet den amodale perception, som bidrager til overførsel af perceptioner fra en sans til en anden. For eksempel genkendelse af former, selvom det ikke kan se dem. 30 Fornemmelse af et kerneselv Dette domæne er også kendt som selv versus anden og foregår mens barnet er 2-6måneder. Fornemmelsen af kerneselvet formes mellem den anden og sjette levemåned. Udviklingen sker når barnet er klar over at det er adskilt fra moderen, og at det har sin egen historie. Stern kaldte også denne fase for Selvet versus den anden, et udtryk for barnets begyndende adskillelse fra moderen. Det er på dette tidspunkt, at barnet begynder at opleve sig selv som et fysisk selv. Dette ligger dog stadig udenfor bevidstheden, og kan derfor være svært at beskrive. Det var også i dette domæne, at Stern implementerede udtrykket om agentur, selvhandlen, som et udtryk for barnets egen vilje til at påvirke sin omverden, et udtryk for selvstændigheden i barnet. 31 Fornemmelse af et subjektivt selv Mellem syvende og niende måned, begynder barnet at konstruere endnu en subjektiv fornemmelse af selvet, selv med anden bliver dette domæne også kaldt. Dette sker når barnet bliver klar over, at der er andre psykologiske væsner i verden. Barnet er nu klar over at der er andre der besidder følelser, motiver og intentioner, som det ikke umiddelbart kan påvirke. Dette åbner op for fortolkninger og vurderinger som barnet kan udføre, det være sig både rigtige forkerte fortolkninger. Det er her Sterns udtryk "selvet med den anden" kommer rigtigt til syne. Det er i den sammenhæng barnet oplever den såkaldte spejling, gøren efter. Dette skyldes de andre evner eller kapaciteter der skal i brug, som ikke findes i fornemmelsen af kerneselvet. Disse kapaciteter indbefatter blandt andet evnen til at tillægge andre følelsestilstande og motiver Jerlang (kap. 11) 2008: Jerlang (kap. 11) 2008: Jerlang (kap. 11) 2008:438 16

17 Fornemmelse af et verbalt selv Denne fornemmelse påbegynder sin udvikling, mellem den 15. og den 18. Måned og er også kendt som ordenes verden. Den opererer på det verbale relateringsdomæne. Her begynder barnet at forstå at andre, muligvis, ved mere end det selv. I samme domæne begynder evnen til at reflektere over sig selv at dukke op. Dermed oplever barnet også at viden kan omsættes til kommunikation. Dette gør at der kan opstå en fremmedgørelse mellem selvoplevelsen og samværet. Man kan tale om en forskel på det verbale liv og det repræsentative liv. 33 Hvis man skal se på Daniel Stern s teori, med et kritisk blik, kan det nævnes at han ikke rigtigt gjorde sig tanker, om hvad vuggestuer og børnehaver betyder for børn. Der er også et påfaldende fravær af fædre og andre omsorgspersoner i hans teori. Synsvinklen er meget præget af mor-barn samspillet, som om det kunne isoleres fra resten af det samfundsmæssige liv. Søskenderelationer, kulturel baggrund og social-økonomisk status har også en temmelig lille plads i hans teori. 34 Seksualitet er også pædagogik I dette og de nedenstående afsnit bevæger vi os væk fra Freud og Stern, det vil sige de psykologiske udviklingsteorier, over i afsnit, der mere omhandler de udfordringer pædagogen kan komme til at stå overfor i dagligdagen i institutionen. Børns seksuelle lege og adfærd kan være et udfordrende emne i de danske institutioner. Ifølge Anna Louise Stevnhøj, forfatter til bogen Børn og seksualitet, 35 viser en ny dansk undersøgelse fra 2011, at området har skabt diskussioner og uro i mange institutioner. Det har blandt andet skabt uro i danske børnehaver, da det kan komme bag på forældre at børnene finder på at lege seksuelle lege, såsom doktorlege. Ydermere mener Stevnhøj at pædagogerne mangler mere teoretisk baggrundsviden for deres udførelse af praksis, da børns naturlige seksuelle nysgerrighed har været nedprioriteret i forskning, faglitteratur, undervisning på seminarierne etc. gennem en længere årrække. 36 I bogen Det må du godt! om børns seksualitet nævner forfatteren Thore Langfeldt 37 en rapport udsendt af Verdenssundhedsorganisation (WHO). Han medtager i bogen en af konklusionerne fra 33 Jerlang (kap. 11) 2008: ( ) 35 Stevnhøj 2011: Stevnhøj 2011:5 37 Norsk psykolog og sexolog 17

18 rapporten, som blandt andet indeholder WHO s syn på, at alle børn har ret til seksualitet og ret til mulighed for en fordomsfri opdragelse. Rapporten konkluderer blandt andet at børn allerede fra fødslen er seksuelle væsener. Udover dette påpeger den også at masturbation og seksuelle lege i barndommen er sunde og normale aktiviteter. 38 Katrine Zeuther fra Institut for Psykologi har skrevet en artikel, der omhandler barnets seksualitet og den voksnes betydning i denne sammenhæng. Hun skriver, at voksne skal forstå at barnets seksualitet er knyttet til og finder sted i relationen med den voksne. I forbindelse med dette, skriver hun at der er megen kropslighed i kontakten mellem omsorgspersonerne og barnet i relationen. Med dette mener hun i situationer, hvor forælderen ammer, eller bader dem, eller når pædagogen skifter barnet, slås med det, krammer etc. Da hun mener, at vi har en betydning for barnets seksualitet, pointerer hun, at de voksne skal turde tale med hinanden og med børnene om grænser, empati og seksualitet. Hun mener her, at de voksne skal tage ansvar for barnets seksuelle udvikling, ved at lære dem at skelne mellem betydningen af lyst/ulyst, frivillighed og tvang osv. 39 Børns og voksnes seksualitet er ikke det samme Vi har en hypotese om at de fleste skal synke en ekstra gang når seksualitet og børn nævnes i samme sætning. Vi opfatter børn som rene og uskyldige, og når vi siger seksualitet kan tankerne nemt ledes hen på begreber som samleje, orgasme og så videre. Som nævnt i indledningen giver seksualitet mening at tale om når man kigger på Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition på seksualitet. 40 Ud fra den definition mener Stevnhøj at seksualitet skal forstås meget mere bredt end bare samleje mv. Seksualitet handler også om vores medfødte trang til tilknytning, intimitet og fysisk nydelse. 41 Ifølge Stevnhøj er vi født med vores seksualitet og samtidig er vi født med, at der er steder på kroppen der giver mere nydelse end andre. Men hun slår fast at man ikke må lave den fejl at forveksle barnets nysgerrighed og sensualitet, med den voksne seksualitet. Barnet er ikke bevidst om sine seksuelle følelser, da det ikke har nogen reel referenceramme. Barnets forhold til seksualitet består af nysgerrighed, glæde ved følelser og fornemmelser i kroppen og måske kilderen i maven, som barnet ikke selv forstår og kan sætte ord på. Barnet har ikke en 38 Langfeldt 1986:9 39 Se bilag 3 40 Se indledning s Stevnhøj 2011:7 18

19 seksuel begrebsverden og ved normalt ikke hvad voksnes seksualitet overhovedet går ud på. 42 Ifølge Stevnhøj bliver barnets ubevidste seksuelle fornemmelser, der handler om nysgerrighed og udforskning og om gode fornemmelser i barnets egen krop, først koblet til den viden barnet får om voksenseksualitet, når barnet nærmer sig puberteten. Stevnhøj forklarer at seksualitet er et mix af mange ting: af vores medfødte drifter, medfølgende nysgerrighed og af vores kropslige erfaringer. Af de erfaringer vi i det hele taget gør os med relationer, tilknytning og kærlighed fra vi er helt små. De påvirkninger vi møder i vores opvækst, betyder meget for hvordan vores seksualitet udvikler sig. Stevnhøj giver nogle eksempler herpå. Hun nævner at et barn opdraget med reaktioner som vrede og forbud, hver gang det viser seksuel interesse og seksuelle følelser, sandsynligvis vil have en skygge ved sin voksne seksualitet. Med dette mener hun, at skyggen der hænger over barnets seksualitet, er den negative indvirkning, som barnets omsorgspersoner har haft på barnets udvikling af omtalte seksualitet. Stevnhøj mener, at får barnet ikke kærlighed og nærvær generelt, vil barnet få svært ved at opleve og give kærlighed og nærvær i sin seksualitet senere i livet. 43 Bliver barnet derimod opdraget med kærlighed og nærvær i en åben og tolerant kultur, er der til gengæld langt større chance for, at barnet, som voksen, får mulighed for at udvikle en glad og tilfredsstillende seksualitet på egne præmisser. Det vil altså sige at et barn der vokser op med den erfaring, at man trygt kan have tillid til andre mennesker, og at ingen vil en det ondt, også vil have bedre forudsætninger for at kunne give sig hen i en tilfredsstillende seksualitet. 44 Børn kan i de tidlige leveår, blive seksuelt ophidsede. Det skal dog påpeges at barnet kun oplever ophidselsen som en rar og varm fornemmelse i underlivet. Det lille barn oplever at det er dejligt at blive rørt ved og at røre sin egen krop. Når barnet kommer hen imod slutningen af sit første leveår, vil barnet hyppigere undersøge og røre ved sig selv og specielt ved sine kønsorganer. 45 Barnets seksuelle leg og adfærd Ifølge Stevnhøj leger de fleste børn seksuelle lege med sig selv og hinanden. 46 Vi ved ikke så meget om disse lege og grunden til det kan være, at vi som mennesker har svært ved at huske noget vi ikke har sprog for. Det vil sige at meget tidlige seksuelle erfaringer, som for eksempel doktorlege, ikke 42 Stevnhøj 2011:8 43 Stevnhøj 2011:7 44 Stevnhøj 2011:8 45 Langfeldt 1986:30 46 Stevnhøj 2011:14 19

20 nødvendigvis bliver lagret i hukommelsen, da disse lege ikke bliver genfortalt og forklaret af den voksne, da de ofte opstår uden voksen overvågning. Derfor bygger vores viden primært på voksnes iagttagelser og det vil sige, at der er meget der går tabt. Stevnhøj tilføjer, som tidligere nævnt, at det er ret nyt at børnepsykologer, læger mv. er begyndt at interessere sig for hvad der er normal seksuel leg og hvad der ikke er. Omgivelsernes påvirkning På baggrund af vores hypotese i indledningen om, at børns seksuelle udvikling påvirkes af de relationer børnene indgår i, så som relationer til familie, venner, pædagoger mm., har vi her valgt at bruge Langfeldt da han underbygger denne hypotese. Nogle forældre kan have et skamfuldt forhold til deres egen krop og kan derfor have det svært med at vise sig nøgen overfor deres barn. Barnet kan opfange denne skamfuldhed og overføre den til sin egen krop, således at barnet selv føler skam ved sin krop, i kraft af forældrenes ufrivilligt overførte følelser. 47 Ydermere nævner Langfeldt, i modsætning til ovenstående at, når for eksempel en af de primære omsorgspersoner rører ved barnets krop, såsom arme, ben, ansigt og andet, virker dette som et tegn på anerkendelse af barnets krop. Denne berøring kan medføre at barnet får en oplevelse af at berøring af sig selv er accepteret. Som konklusion på dette mener han at disse oplevelser, af omsorgspersonernes behandling og berøring af og reaktioner på barnets krop, er af betydning for barnets udvikling af kropsoplevelse og selvforståelse. 48 Stevnhøj mener at det er væsentligt at børn skal have lov til at udvikle sig naturligt og alderssvarende uden unødige begrænsninger og forbud. Vi ser en lignende holdning hos Langfeldt, der mener, at barnet skal havde lov til at udvikle sig naturligt. Han understreger at barnet skal have fred til udforskning af sin egen krop og seksualitet. Med dette mener han at, hvis de voksne hele tiden holder øje med barnet og afbryder det i dets seksuelle lege, kan dette ubevidst blive opfattet som et skjult negativt budskab om at det barnet gør, er forkert. Langfeldt nævner at omgivelserne har betydning for barnets udvikling af seksualitet og hvis barnet bliver udsat for negative reaktioner 47 Langfeldt 1986:39 48 Langfeldt 1986:

21 i forbindelse med deres udforskning, kan det føre til at barnet får en negativ opfattelse af dets seksualitet, hvilket kan få konsekvenser for den videre seksuelle udvikling. 49 Som tidligere nævnt har relationer betydning for barnets seksuelle udvikling i form af, at barnet lærer om sig selv, ved at spejle sig i dets omgivelser, omsorgspersoner og venner. Langfeldt skriver, at når børn starter i skole, vil de få udvidet deres omgangskreds med nye mennesker, både lærere og nye venner. Dette vil give barnet nye muligheder for læring og udvikling af dets seksualitet, da der i forbindelse med, for eksempel nye venner, kan opstå en større flade af viden, som børnene naturligt deler med hinanden, og derved lærer af hinandens erfaringer. 50 Betydning af berøring og relationer I indledningen, og i et tidligere afsnit, nævner vi Stern, som er af den mening at al udvikling sker gennem relationer. Vi vil i dette afsnit kort redegøre for vigtigheden af berøring og relationer i forhold til barnets udvikling. I bogen, barnets udvikling en helhed, omtaler Ann Joy Jonassen en forsker, ved navn Rene Spitz, som i 1940erne observerede børn på spædbørnehjem. Disse børns udvikling sammenlignede han med normale børns udvikling. Det vil sige at han sammenlignede dem med de børn, der voksede op i et almindeligt hjem. Han kunne ud fra sine observationer konstatere at de børn, der boede hjemme, udviklede sig normalt, men der viste sig dog et andet billede af de børn han observerede på spædbørnehjemmet. På børnehjemmet var der en bedre hygiejne, foruden bedre ernæringsmæssige forhold, da omsorgspersonerne bestod af plejere, sygeplejersker, der var lægelige tilsyn osv. Mange af børnene hentæredes dog alligevel, på trods af disse faktorer og nogle af børnene døde af almindelige børnesygdomme. Det kunne konstateres at deres immunforsvar og modstandskraft var kraftigt reduceret i forhold til de børn, der voksede op i almindelige hjem. De børn som overlevede tiden på børnehjemmet, viste tegn på fejludvikling og virkede deprimerede, retarderede og i nogle tilfælde autistiske. Børnene på spædbørnehjemmet havde ikke meget menneskelig kontakt. De havde i gennemsnit voksen kontakt 15 minutter om dagen, og denne kontakt var primært, når barnet skulle skiftes og vaskes. Det vil sige at børnene ikke blev taget op, de blev ikke kælet for og der blev ikke pusler om 49 Langfeldt 1986:33 50 Langfeldt 1986:43 21

22 dem. Dette var den væsentligste forskel på de to forskellige måder at vokse op på, og det er da også denne kontakt med barnet der pointeres som værende yderst vigtig for barnets udvikling og trivsel. Samfundets påvirkning af barnets udvikling af seksualitet Som nævnt tidligere bruger vi WHO's definitioner på seksualitet. Den ene af disse indeholder en beskrivelse af at seksualitet er mere end bare sex, at det også er måden vi udtrykker vores følelser og udtrykker os om os selv. 51 Espen Jerlang skriver i bogen Barnets udvikling en helhed, at hvordan vi viser vores følelser kommer an på både den kultur vi lever i og på vores individualitet. 52 Han mener at vi i vores samfund, har mistet de kulturelt legaliserede måder at udtrykke forskellige dybe følelser på. Hvis en person, i vores kultur, giver udtryk for stærke glædesfølelser, kan dette af omverden opfattes som barnlige, eller fjollede udbrud. Dette mener Jerlang er et udtryk for at samfundet ligger vægt på det fornuftsbetonede frem for det følelsesmæssigt betonede. Følelserne ligger stadig i mennesket, mere eller mindre fortrængt og dette kan påvirke fornuften og rationaliteten, hvis ikke disse følelser får udtryk og bliver bearbejdet. 53 Præsentation af interviews Vi har, til opgaven, valgt at interviewe en nyuddannet pædagog og en erfaren pædagog. Dette har vi valgt, da vi gerne ville have indblik i deres holdninger til og meninger om arbejdet med barnets seksualitet. Vi er interesserede i dette, da vi har en hypotese om, at der er en forskel på arbejdet, i forhold til om pædagogen er nyuddannet, eller om pædagogen er erfaren. Vi har en forforståelse omkring, at den nyuddannede pædagog i højere grad end den ældre pædagog, bruger teori som baggrund for hans handlinger. Ydermere er vi af den mening at mediernes fokus på børn og seksuelle krænkelser påvirker hans hverdag. Vi tror at den nyuddannede pædagog vil dele vores holdning, i forhold til, at der er for lidt fokus på barnets seksualitet og seksuelle udvikling. Dette har vi en tese om, da han lige er færdig med uddannelsen, og derfor formoder vi, at han i lige så høj grad, som os, kender til vigtigheden af arbejdet med barnets seksuelle udvikling i forhold til en pædagog af den ældre skole. Vi havde en forforståelse omkring at den ældre pædagog ikke delte vores holdning omkring, at emnet børns seksualitet og seksuelle udvikling bliver behandlet for lidt i daginstitutionerne. 51 Se s Mortensen 2008:75 53 Mortensen 2008:76 22

23 Vi har en idé om, at den ældre pædagog vi interviewer vil mene at hun ikke har noget belæg, såsom teoretisk viden, for hendes håndtering af situationer der involverer barnets seksuelle udvikling. Vi har en formodning om, at den måde hun håndterer disse situationer på, vil være på baggrund af hendes egen viden og personlige erfaring med emnet. Vi har valgt at lave et semistruktureret interview, da vi mener at denne form for interview, er med til at give det bedste billede af den interviewedes meninger og holdninger, da der er plads til uddybende spørgsmål og indfald undervejs. Alle navne, der bliver nævnt i interviewene, har vi valgt at gøre anonyme, for at beskytte enkeltpersoner og institutioner. Vi har i interviewene valgt at kalde de interviewede for, den nyuddannede og den erfarne pædagog. Diskussion og analyse I vores problemformulering skriver vi, at barnets seksualitet ofte er til debat i en problematiseret sammenhæng. Med dette mener vi, at der kun bliver talt om seksualitet i forbindelse med en bekymring omkring barnets seksuelle udvikling. Under interviewet med den nyuddannede pædagog blev vi bekræftet i, at vores hypotese holder stik. På spørgsmålet omkring om de taler om barnets seksualitet, svarer den nyuddannede pædagog, at det gør de ikke. Jeg har ikke oplevet nogle problemer med det og jeg har ikke hørt mine kollegaer sige noget så jeg tænker at det ikke er et problem derude. 54 Her kan vi udlede, at han selv problematiserer emnet, da vi ikke har spurgt ind til noget med problemer, men blot har spurgt ind til barnets seksualitet og seksuelle udvikling. Vi er uenige i den problematisering af emnet, der foregår. Vi finder det vigtigt, at vi som pædagoger har en åben og naturlig tilgang til barnets seksuelle udvikling og udtryk. Anna-Louise Stevnhøj, som vi nævnte tidligere i afsnittet seksualitet er også pædagogik deler vores holdning omkring dette. Hun siger, at det er vigtigt, at vi som pædagoger, er opmærksomme på de signaler vi sender ud, for eksempel i forhold til barnets opfattelse af dets egen krop. Med dette mener vi, at hvis pædagogen reagerer kraftigt, eller negativt på et seksuelt tiltag fra et barn, eksempelvis, hvis barnet rører ved sig selv, kan dette have negative konsekvenser for barnets selvopfattelse og kropsforståelse. 54 Se bilag 2, afsnit 3 23