Barnets seksualitet Anja Møller Sidor og Line Rønnoe Rask UCC Frøbel foråret 2013

Transkript

1 I vores bachelorprojekt, har vi beskæftiget os med børn i alderen 0-6 års normale seksuelle udvikling. Det har vi, fordi der dels ikke findes meget litteratur herom, og dels fordi vi mener, at debatten omkring krænkelser af og overgreb på børn, har fået stor indflydelse på pædagogens daglige arbejde i institutionen. Derfor mener vi, at det er vigtigt at gøre forståelsen af seksualitet bredere, så det giver pædagogen en mulighed for, fagligt at arbejde med børns normale udvikling af deres seksualitet, så der kan opstå en naturlighed i udviklingen heraf. 1

2 INDLEDNING 3 METODE OG AFGRÆNSNING 4 PROBLEMFORMULERING 8 BEGREBSAFKLARING 8 NORMALITET 8 SEKSUALITET 9 BARNETS SEKSUALITET - ET HISTORISK PERSPEKTIV 10 TEORI 11 ANERKENDELSE AF BARNETS SEKSUALITET - SIGMUND FREUD 11 RELATIONS DANNELSE DANIEL STERN 15 SEKSUALITET ER OGSÅ PÆDAGOGIK 17 BØRNS OG VOKSNES SEKSUALITET ER IKKE DET SAMME 18 BARNETS SEKSUELLE LEG OG ADFÆRD 19 OMGIVELSERNES PÅVIRKNING 20 BETYDNING AF BERØRING OG RELATIONER 21 SAMFUNDETS PÅVIRKNING AF BARNETS UDVIKLING AF SEKSUALITET 22 PRÆSENTATION AF INTERVIEWS 22 DISKUSSION OG ANALYSE 23 OMGIVELSERNES PÅVIRKNING 26 FRYGTEN FOR HVAD ANDRE TÆNKER 29 AT SÆTTE GRÆNSER 31 MERE FOKUS PÅ BARNETS SEKSUALITET 32 VI ER ALLE FORSKELLIGE 33 PÆDAGOGISKE HANDLEMULIGHEDER 34 BRUG AF MARTE MEO 35 KONKLUSION 37 METODEKRITIK 39 LITTERATURLISTE 40 BILAG 1 INTERVIEW MED ERFAREN PÆDAGOG 42 BILAG 2 INTERVIEW MED NYUDDANNET PÆDAGOG 52 BILAG 3 - ARTIKEL VOKSNE HAR ANSVARET FOR UDVIKLINGEN AF BØRNS SEKSUALITET 59 2

3 Indledning I vores indledende proces i bachelorprojektet har vi fået det indtryk, at når der tales om barnets seksualitet, er fokus oftest på seksuelle krænkelser af børn. Vi har i vores praktikker oplevet, at personalet i børnehaverne ikke har haft tilstrækkelig kendskab til, viden om, fælles regelsæt samt fælles værdigrundlag i arbejdet med børns seksuelle udvikling. Dette følte vi ofte medførte nedprioritering af arbejdet med seksualitet. Derudover har vi begge været involveret i forskellige situationer, hvor vi har været i tvivl om hvordan vi skulle reagere. I de givne situationer følte vi ikke at institutionen havde en fælles fremgangs måde i forhold til håndteringen af barnets udtryk af dets seksualitet. En af disse situationer vil vi bruge som case senere i opgaven. For år siden tilbragte børnene ca timer i institution, dette tal er efterfølgende steget til timer. 1 På baggrund af disse tal kan vi udlede at børn tilbringer mere og mere tid i institutionerne. Pædagogen er nu i højere grad, end tidligere, en af de primære omsorgspersoner i barnets liv. Vi ser en problematiseret tilgang til seksualitet i institutionerne. Med dette mener vi, at når ordet seksualitet bliver nævnt, er det ofte i en situation, hvor pædagogen har vurderet, at der er et problem. På baggrund af dette mener vi, at der ikke er nok fokus på den normale seksuelle udvikling. Seksuelle overgreb mod børn har en forholdsvis kort offentlig historie i Danmark. I 1999 besluttede den daværende regering at styrke indsatsen i forhold til seksuelle overgreb mod børn. Et problem, som indtil da ikke havde haft den store opmærksomhed i offentligheden. Ud fra dette har vi en hypotese om, at det øgede fokus, kan have indflydelse på omsorgspersonernes tilgang til børn og til barnets seksuelle udvikling. På baggrund af ovenstående, vil vi i projektet undersøge handlemulighederne for pædagogens arbejde med barnets seksualitet. Det vil sige at vores fokus primært vil ligge på pædagogens rolle, betydning og påvirkning af barnets seksuelle udvikling. 1 Knudsen 2007:11 3

4 Ifølge spædbarns forskeren Daniel Stern sker al udvikling i relationer 2. På baggrund af dette har vi en tese om at relationer er vigtigt i arbejdet med barnets seksuelle udvikling og vi vil i opgaven forsøge at belyse relationernes betydning. Metode og afgrænsning I forbindelse med optakten og starten på denne opgave, har vi været mange forskellige emner igennem og diskuteret frem og tilbage, hvor vores fokus skulle ligge. Vi har dog fra starten af været enige om at opgaven skulle omhandle seksualitet. Vi talte for eksempel om emnet køn i snakken om seksualitet. Her talte vi omkring, om barnet er født med et køn, eller vokser op i samfundet og bliver opdraget til en bestemt kønsidentitet. I researchen til opgaven, omhandlende seksualitet, var køn noget vi stødte på meget ofte. Vi blev dog hurtigt enige om, at vi mente at opgaven ville ende med at have den forkerte vinkel, i forhold til hvilket udtryk vi var interesserede i, at opgaven endte med hvis vi fokuserede på køn, kønsforskelle og kønsopdragelse i forhold til, at vi gerne ville fokusere på selve barnets seksualitet. Derfor valgte vi at udelade snakken om køn, da vi mente at det ville der kunne skrives en opgave for sig om. I forbindelse med diskussionerne omkring samfundets og omsorgspersonernes indflydelse på barnets udvikling af køn, kom vi ind på diskussionen omkring hvordan det danske samfund opdrager til heteroseksualitet. Med dette talte vi om lesbiske, homoseksuelle, transseksuelle og var i det hele taget optaget af den skæve vinkel i forhold til om påvirkninger fra omverdenen kunne have indvirkning på ens seksuelle tendenser senere i livet. Grunden til, at vi gik væk fra denne vinkel på opgaven, var ikke at vi ikke fandt den interessant, men vi så den ikke som værende meget relevant i forhold til vores forestående arbejde som pædagoger. I vores øjne var det en for lille niche at beskæftige sig med, da vi gerne ville kunne favne bredere og kunne inddrage den almene seksuelle udvikling hos børn, så at vi også fik mulighed for at bruge erfaringerne fra denne opgave i vores fremtidige virke. Ydermere var vi inde over emnet seksualitet i forhold til den ældre aldersgruppe, teenagere. Inden for dette, talte vi meget om især pigers kropsforståelse og selvopfattelse i forhold til mediernes idealisering af den perfekte krop og det perfekte udseende. Her talte vi om reklamers påvirkning og sex i mediebilledet, det vil sige, at reklamer bliver mere og mere fokuserede på sex, som en del af at skulle sælge et produkt. Dette emne ledte os hen imod, at vi var interesserede i, hvordan vi som pædagoger kunne forebygge disse fremtidige problemer, ved at være opmærksomme på barnets 2 Stern 2000:47 4

5 seksuelle udvikling i en tidlig alder. Dette er en af grundene til at vi valgte at have fokus på barnets seksuelle udvikling i alderen 0-6 år. I dette projekt har vi tænkt os at beskæftige os med den normale udvikling af børns seksualitet. Vi har valgt at skrive indledning og problemfelt i samme afsnit. Dette har vi valgt, da vi mener at indledningen er en præsentation af opgaven og derfor naturligt indeholder problemfeltet. Opgaven er delt op som følger: først et kort historisk blik, som vi har valgt at have med, da det giver et godt billede af hvordan opfattelsen omkring seksualitet har ændret sig gennem tiden. Dette historiske blik vil vi inddrage i vores analyse og diskussion i forhold til analyse af pædagogens syn på barnets seksualitet. Efter det historiske afsnit følger teorien. Vi har valgt at medtage Sigmund Freud og Daniel Stern, som basisteori. Dette har vi valgt, da vi er af den overbevisning, at Freud var forgangsmand for anerkendelsen af barnets seksualitet og vi var interesserede i at opbygge en basisviden omkring hvor det hele stammede fra. Vi har hele tiden været opmærksomme på, at Freuds teori er en gammel teori, og at der forefindes en del kritik af den. Dog er vi i vores research af vidensindsamling til opgaven, stødt på, at teoretikere, der skriver om børns seksualitet, hvilket ikke er mange, oftest trækker på Freuds teori i en eller anden udstrækning. Ydermere har vi inddraget Freud, da han er en af de første til at pointere at barnets seksuelle udvikling allerede er i gang fra det er spædbarn. Vi har valgt at inddrage Daniel Stern i opgaven, da vi gerne ville have fokus på relationen i forhold til barnets seksuelle udvikling. Han beskæftiger sig med barnets udvikling i forhold til sine omsorgspersoner og dette finder vi relevant, da vi, som nævnt i indledningen, som pædagoger har langt mere tid sammen med børnene. Derfor er vi en vigtig del af barnets udvikling og vi bruger Stern til at sætte fokus på vigtigheden i relationerne. Vi er i opgaven opmærksomme på kritikken af Stern. Vi har begge disse teoretikere med, da vi oplever at deres teori giver et indblik i det tidlige barns udvikling af seksualitet. Vi er af den overbevisning, at barnet allerede i de tidlige år kan påvirkes af dets relationer og at disse påvirkninger har betydning for den senere udvikling af seksualitet. Vi har valgt at bruge Verdenssundhedsorganisationen WHO s definition af seksualitet, da den stemmer godt overens med vores syn på at seksualitet ikke kun er sex, men at begrebet er mere bredt end som så og omhandler det hele menneske. WHO har udformet to definitioner på seksualitet. Vi har i denne opgave valgt at inddrage begge definitioner, da vi mener de supplerer 5

6 hinanden godt og hver især indeholder elementer omkring synet på seksualitet, som vi ser som vigtige i udarbejdelsen af dette projekt. Vi har valgt at inddrage Anna-Louise Stevnhøj, da hun underbygger vores holdninger omkring, at der ikke er nok teoretisk baggrundsviden i forhold til barnets seksuelle udvikling. Hun er en af de eneste fagpersoner, som har skrevet pædagogisk materiale omkring barnets seksuelle udvikling. Ydermere fandt vi det relevant at inddrage hendes synspunkter, da hendes teori er af nyere dato (2011). I opgaven bruger vi hendes teori til at understøtte vigtigheden i at kende forskel på voksnes seksualitet og den barnlige seksualitet, da dette er en af hendes pointer. Derudover bruger vi hende, som understøttelse af vigtigheden i at være opmærksom på de signaler vi sender til børn, i forhold til barnets seksuelle udvikling. I diskussionsafsnittet bruger vi hende til blandt andet at understøtte vores egne holdninger, i forhold til de synspunkter vi stødte på i empiriindsamlingen. Katrine Zeuther vælger vi at bruge i opgaven, til at understrege vigtigheden af grænsesætning og til at pointere, at det er okay at sige fra. Ydermere er hun også en af dem, som Anna-Louise Stevnhøj, der påpeger, at pædagoger og omsorgspersoner skal kende forskel på den voksnes og barnets seksualitet. Vi inddrager Thore Langfeldts bog Det må du godt om børns seksualitet, da vi mener, at den er relevant at inddrage i forhold til Langfeldts åbne syn på barnets seksuelle udvikling. Hans holdning til barnets seksuelle udvikling er, at den er naturlig og han pointerer, at det er normalt at barnet leger seksuelle lege med sig selv og sine jævnaldrende. Vi har valgt at inddrage Jerlang, for at få et kort indblik i samfundets påvirkning på barnets seksualitet. I forbindelse med et kort afsnit omkring Jerlangs syn på samfundets påvirkning af seksualitet, vil vi tage et kritisk blik på hans teser omkring dette, i diskussionsafsnittet. Empirien til opgaven har vi valgt at indsamle ved hjælp af to interviews med uddannede pædagoger. Vi valgte at lave et semistruktureret interview da vi følte at der skulle være plads til indskudte spørgsmål og nye indfald undervejs i interviewet. Alle navne, der bliver nævnt i interviewene, har vi valgt at gøre anonyme, for at beskytte enkeltpersoner og institutioner. 6

7 Vi har i interviewene valgt at kalde de interviewede for den nyuddannede og den erfarne pædagog. Dette har vi valgt, da vi mener at det ville være for anonymt, og at det ville være en form for umenneskeliggørelse af de interviewede, bare at kalde dem pædagog 1 og 2. Derudover lå vores interesse i, at lære mere omkring, om der var en forskel på en nyuddannet pædagogs tanker og handlinger, i forhold til en erfaren, omkring børns seksualitet og seksuelle udvikling. Efter afsnittet omkring teorien, indeholdende de ovenstående teoretikere, vil vi komme med vores analyser og diskussioner af teorien. Vi har valgt at skrive analyse og diskussion i et og samme afsnit, da vi under processen, oplevede at de to afsnit supplerede hinanden godt. I diskussion og analyse, har vi valgt at inddrage egne holdninger og meninger, uddrag af begge interviews og cases fra det virkelige liv. Dette har vi valgt, da vi mente at det var den bedste metode til besvarelse af vores problemstilling. Ydermere har vi et afsnit omkring pædagogiske handlemuligheder. Dette har vi med, da vi ser det som relevant i forhold til at vi netop har valgt at have fokus på det nære og relationen. Derfor ser vi det som vigtigt at have handlemuligheder med i opgaven, da vi så kan få et klarere billede af, hvordan vi kan bruge vores overvejelser i vores arbejde fremadrettet mod praksis. I afsnittet har vi valgt at bruge den pædagogiske metode Marte meo, som en metode til at arbejde med barnets seksualitet. Til sidst indeholder opgaven er konklusion, som besvarelse på vores problemformulering og en perspektivering med vinkler på emnet, som vi også kunne have valgt at inddrage, men som vi har afgrænset os fra. 7

8 Problemformulering På baggrund af ovenstående overvejelser i indledningen har vi udformet følgende problemformulering: Hvordan kan begrebet seksualitet defineres, og hvordan kan pædagogen arbejde professionelt med barnets normale seksuelle udvikling, i et samfund, hvor barnets seksualitet ofte bliver taget op i en problematiseret sammenhæng? For at kunne belyse denne problemformulering, har vi valgt at inddrage nogle uddybende spørgsmål som vi vil besvare undervejs i opgaven: - Hvad kan vi som pædagoger gøre for at ændre synet på barnets seksualitet fra problemorienteret, til en del af den normale udvikling? - Hvilke faktorer har gjort at barnets seksualitet ofte diskuteres i en problematiseret sammenhæng? - Hvordan støtter vi bedst op om barnets seksuelle udvikling, hvad er vigtigt at være opmærksom på? Begrebsafklaring Normalitet I denne opgave bruger vi ordet normalitet i forbindelse med barnets seksuelle udvikling. Som følger af dette definerer vi normalitet som værende det hyppigst forekommende. Det vil sige at vi ikke vægter normalitet som værende hverken af positiv, eller negativ karakter. Dette betyder at vi igennem opgaven ved brug af ordet normal, mener majoriteten i gruppen, samfundet, kulturen o.a. Det kan være svært at definere normalitet generelt, men især når vi taler om normalitet i forbindelse med seksualitet. Vi har ydermere valgt at bruge Stevnhøj s definition på normalitet. 3 I dette projekt kommer normal seksuel udvikling derfor til at svare til adfærd, der er alderssvarende, og som ikke giver anledning til bekymring om barnet har sociale, kognitive eller følelsesmæssige vanskeligheder, der afspejler sig i barnets seksuelle adfærd. 3 Stevnhøj 2011:5 8

9 Seksualitet Vi har valgt at bruge WHO s to definitioner på seksualitet: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov, og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er hvad der driver os til at søge kærlighed, varme, og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. 4 Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykologiske og sociale komponenter. Seksuel sundhed indebærer en positiv tilgang til menneskelig seksualitet og er derfor en essentiel del af den reproduktive sundhed. Den omfatter integration af et individs kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter på en måde, som positivt beriger og forstærker personlighed, kommunikation, kærlighed og almenmenneskelige relationer". 5 Vi har valgt at bruge WHO's definition af seksualitet da vi mener den giver pædagogen det perspektiv, der skal til, for at kunne forstå seksualitet, som noget bredt defineret, og ikke kun i sammenhæng med samleje. Definitionen berører ydermere væsentlige faktorer omkring vigtigheden i at se mennesket ud fra et holistisk menneskesyn. Med det holistiske menneskesyn mener vi det hele menneske. WHO lægger i definitionen vægt på de forskellige komponenter, der er med til at støbe det hele menneske, i forhold til den seksuelle udvikling. De forskellige komponenter beskrives som værende fysiske, psykologiske og sociale komponenter i et menneske, der tilsammen udgør individets seksualitet. 4 ( ) 5 ( ) 9

10 Barnets seksualitet - et historisk perspektiv Formålet med dette afsnit er at give et kort historisk indblik i hvordan synet på barnets seksualitet har udviklet sig gennem tiden. I 1800 tallet var synet på seksualiteten, at den først blev vækket til live i puberteten og sigtede mod forplantning. Opdagelsen af prævention gjorde at det var muligt at løsrive seksualiteten fra forplantningen. Denne løsrivelse gjorde det muligt at fokusere på seksuallysten som værende den motiverende kraft. 6 Selvom forplantningsfunktionen er fraværende hos barnet, spiller det biologiske, psykologiske og sociale stadig ind, samt evnen til at føle kropslig lyst af mere eller mindre seksuel art. I midten af 1800 tallet skabte det seksualiserede barn problemer for forældre, pædagoger og læger og fremkaldte ubehagelige diagnoser. Disse diagnoser kunne blandt andet være ekstrem brug af onani, da overlæger ved flere psykiatriske hospitaler fra den tid, f.eks. hævdede at onani i mange tilfælde har viste sig at medføre sindssygdomme. 7 I pædagogiske tidsskrifter fra århundredskiftet optræder en række artikler, omkring ungdomssynden som onani også blev kaldt. Man frygtede ikke alene onanien men så også spontan, natlig sædafgang som skadeligt. Først omkring 1890 nåede nogle forskere frem til, at barnets seksualitet måtte anses som værende normalt og behandles derefter. 8 Sigmund Freud var ikke den første til at forske i barnets seksualitet, men hans teorier om infantil 9 seksualitet må nok regnes for at være nogle af de mest velkendte inde for psykologien. Indenfor seksualforskningen blev det relevant at inddrage barndommen, efter at denne var blevet adskilt fra voksentilværelsen. Dermed skabtes der et begreb om barnets seksualitet. Med det borgerlige samfunds fremvækst blev barnets dannelse altafgørende. Der blev for første gang set på barnet som et privat individ, der skulle plejes og passes indtil det kunne sendes i arbejde. Hvor man tidligere havde ladet barnet tage stor del i voksenlivet, så som arbejde og hjælp med huslige pligter, blev intimsfæren skabt i 1800tallet som et beskyttende rum omkring det sårbare barns dannelsesproces og forberedelse til udslusning i samfundet tallets seksualvidenskab havde sit udgangspunkt i seksuelle afvigelser og de formodede skader der herigennem kunne ske på kønnet. Kønnet sås dengang som det inderste, mest hemmelige og mest sårbare i mennesket og dette medførte en øget beskyttelse og kontrol af barnets sundhed, udvikling og indlæring. 11 Seksuelle overgreb mod børn har en forholdsvis kort offentlig historie i Danmark. I 1999 besluttede 6 Olsen 1999:305 7 Langfeldt 1986:14 8 Olsen 1999:306 9 barnlig, umoden 10 Olsen 1999: Olsen 1999:308 10

11 den daværende regering at styrke indsatsen i forhold til seksuelle overgreb mod børn. Et problem, som indtil da ikke havde haft den store opmærksomhed i offentligheden. En tværministeriel arbejdsgruppe udgav i år 2000 Redegørelse om en forstærket indsats mod seksuelt misbrugte børn. Redegørelsen blev det afgørende startskud for en øget offentlig erkendelse af, at forebyggelse, afdækning og behandling af seksuelle overgreb mod børn er en vigtig samfundsmæssig opgave. I 2003 udarbejdede regeringen en handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn med henblik på at fastholde fokus på problemet og sikre en fortsat styrkelse af indsatsen mod seksuelt misbrug af børn. Handlingsplanen havde bl.a. til formål at gøre status over eksisterende viden og at pege på områder, hvor der var behov for yderligere viden. 12 Teori Anerkendelse af barnets seksualitet - Sigmund Freud Som nævnt ovenfor var Freud en af hovedpionerende indenfor teori omkring børns seksualitet. Vi har nu valgt at gå lidt i dybden med hans psykoanalyse, da vi ser det som relevante grundsten indenfor viden omkring barnets seksuelle udvikling. Og vi mener, at det kan hjælpe os til at forstå os selv, og de børn vi kommer til at arbejde med, bedre. Vi er opmærksomme på kritikken af Freud og vil også komme ind på den efterfølgende. Generelt set har Freud altså banet vejen for anerkendelse af barnets seksuelle udvikling, dog er hans teorier ved at være af ældre dato og andre har videreudviklet på disse. På trods af dette, er hans teorier stadig anerkendt for deres nytænkning på hans tid, og: Freud leverede med sin teori sin samtid et revolutionerende og nyt syn på mennesket og drivkræfterne bag dets udvikling. 13 Det er dette brud med samtidens normer og stramme syn på seksualitet der har banet vejen for anerkendelsen af barnets seksualitet. Sigmund Freud deler psyken op i tre dele: Det et (id), Jeg et (ego) og Overjeget (superego). Det et beskriver han som værende en ubevidst del af personligheden, der styres af det som han kalder lystprincippet. Med dette mener han at denne ubevidste del af personligheden består og styres af behov, drifter og impulser ( ) 13 Jerlang 2008:68 14 Jerlang 2008:43 11

12 Jeg et i personligheden har kort beskrevet til opgave at opfylde Det ets behov på et mere fornuftigt plan. Barnet begynder at tilpasse sig omgivelserne og Freud taler her om at barnet går fra lystprincip til realitetsprincip. Dette vil sige at barnet begynder at tage hensyn til de ydre realiteter, når drifterne fra Det et skal tilfredsstilles. 15 Barnet udvikler herefter Overjeget, hvor det begynder at udvikle samvittighed. Her taler Freud om at barnet går fra realitetsprincippet til det etiske princip. Det vil sige, at der ikke længere er tale om, hvad der er muligt, men også om hvad der er moralsk rigtigt og acceptabelt. 16 Ydermere taler Freud om tre angstformer: Realangst for omverdenen, samvittighedsangst for Overjeget og neurotisk angst for drifterne/lidenskaberne i Det et. Den første angstform er forløber for de to sidste. Realangst er en angstform, som bunder i at barnet har oplevet angst i en situation, for eksempel at barnet har oplevet negative, eller voldsomme, reaktioner på et behov eller en driftsimpuls, som for eksempel en seksuel impuls. Han skriver her at efterhånden som barnets Overjeg dannes vil barnet, i en vis udstrækning, overtage forældrenes rolle med hensyn til straf, trusler og forbud, da barnet her internaliserer de straffende funktioner fra forældrene. 17 Det vil sige at når barnet herefter mærker en driftsimpuls det tidligere har fået negative reaktioner på, vil skyldfølelsen og samvittigheden fra Overjeget komme op til overfladen og barnet vil så undertrykke sin impuls. I forbindelse med dette taler han om at barnet fortrænger det givne behov, men at dette behov ikke forsvinder, men bliver fortrængt/undertrykt. Han mener her at Jeg et bruger energi på at vedligeholde fortrængningen af behovet, så at angsten ikke bliver udløst igen, og denne energi kan så ikke bruges i udviklingen og styrkelsen af personligheden og det førnævnte Jeg. 18 Den energi der bruges på at holde noget nede/fortrænge noget, kan svækkes, for eksempel ved høj feber, eller når man er beruset. Hvis svækkelsen finder sted vil noget af forsvaret krakelere og de undertrykte følelser slipper nemmere ud. 19 Sigmund Freuds teori om barnets udvikling beskrives i faser. De første tre faser omhandler barnets seksuelle udvikling og disse omtales som de prægenitale faser. Dette er faserne inden den egentlige seksuelle orientering omkring kønsdelene, som kendetegner den unges og den voksnes seksualitet, dette kaldes den genitale fase. I de tre første faser (prægenitale faser), som vi vil beskrive herunder, pointerer han at barnets seksualitet skal forstås meget bredt og skal ikke forveksles med den 15 Jerlang 2008:45 16 Jerlang 2008:46 17 Jerlang 2008:49 18 Jerlang 2008:51 19 Jerlang 2008:52 12

13 voksnes definition på seksualitet, som han mener, bliver set meget snævert og ofte sat i forbindelse med samleje. 20 Barnets tidlige seksualitet bunder i lystfølelse. Tidligere i afsnittet nævner vi Det et, som bliver styret af lystprincippet. Det er på dette tidlige stadie i barnets udvikling, at lystprincippet spiller ind og det er dette princip der styrer barnets impulser. Det er allerede på dette stadie barnet kan blive påvirket af omgivelsernes og omsorgspersonernes reaktioner på dets tiltag. Med tiltag mener vi barnets forsøg på kontakt, så som at vende hovedet hen mod moren, skrige for at gøre opmærksom på et behov etc. Som tidligere nævnt, kan negative reaktioner medføre konsekvenser, såsom fortrængning af behov, hvis barnets lyster og tiltag mødes på negativ vis. Som for eksempel hvis moren ikke reagerer på barnets forsøg på kontakt, eller reagerer på barnets skrig med vrede eller voldsomme udbrud. Den orale fase Denne fase kalder Freud den orale fase, af det latinske ord oral, som betyder mund. I den orale fase som finder sted fra barnet er ca. 0-1½år, opfattes munden som den væsentligste erogene zone, da det er i denne periode, at barnet får tilfredsstillet dets lystfølelse når det sutter på moderens bryst. Derved opnår barnet en mæthedsfølelse, og barnets behov for mad og kontakt bliver opfyldt. 21 Den anale fase Denne fase kalder Freud den anale fase, af det latinske ord anus, som betyder endetarm. I denne fase som finder sted mens barnet er ca. 1½-3 år, bliver endetarmen betragtet som den væsentligste erogene zone. Freud mener at det er endetarmen der her kommer i fokus, da barnet i denne alder begynder at få mere fast afføring og derved bliver optaget af en ny lystfølelse i forbindelse med aflevering, eller tilbageholdelse af afføring og urin. Barnet er i denne periode optaget af sine egne præstationer med hensyn til afføring og kontrol af denne, men er dog også optaget af andres præstationer og er meget nysgerrig og videbegærlig i forhold til emnet. 22 Den falliske fase Denne fase kalder Freud den falliske fase, af det latinske ord fallos, som betyder penis. I denne fase som finder sted mens barnet er ca. 3-5 år, betragtes kønsorganerne som den vigtigste erogene zone, idet barnet nu er opmærksom på at kunne tilfredsstille sin lystfølelse gennem berøring af kønsorganerne. Barnet er i denne periode meget nysgerrigt og videbegærligt med hensyn til 20 Jerlang 2008:56 21 Jerlang 2008:58 22 Jerlang 2008:59 13

14 kønsorganernes funktion og udseende. Ydermere er barnet også meget interesseret i liv/død, forplantning og fødsel. Freud mener at i denne periode identificerer barnet sig mere og mere med forældrene, og dette bliver, af ham, set som et vigtigt led i barnets udvikling. 23 Som tidligere nævnt var Sigmund Freuds psykoanalytiske teori på mange måder banebrydende i forhold til forståelsen af barnets seksuelle udvikling. Skønt han ikke var den første til at beskæftige sig med dette emne, blev han en af de mest anerkendte, i forhold til at han så barnet som et seksuelt væsen, allerede fra spædbarnsalderen. Dog skal det nævnes at teorien er udviklet for over 100år siden, så det er vigtigt at have for øje, at der er sket meget i udviklingen i synet på barnet, barndommen og dets seksualitet siden hen. 24 Hvis man skal se på Freuds psykoanalyse med et kritisk blik kan det nævnes at Freud, i udviklingsfaserne, betoner det biologiske, som værende universelt gældende. Han inddrager ikke sociale, kulturelle og miljømæssige forhold i påvirkningen af den seksuelle udvikling, hvilket vil sige at det ikke er i alle kulturer man ville kunne bruge hans teorier, da reaktions mønstre kan være anderledes. 25 Derudover kan det nævnes at der er en række etiske regler, der er selvfølgelige for en terapeut. Han må ikke have seksuel kontakt med patienten, ikke have en nær slægtning i behandling og ikke udnytte patienten til sine egne behov. Psykoanalysen er en skrækhistorie, når det gælder om at bryde alle etiske regler. Listen over analytikere, som havde seksuelle forhold til deres patienter, er så lang, at det må have været almindelig kendt i de indre kredse. Freud selv havde sin egen datter, Anna, i langvarig analyse, som handlede om hendes foregivne masochistiske fantasier om faderen. Han og datteren skrev hver sin artikel om denne patienthistorie, dog uden at afsløre, hvem patienten var Jerlang 2008: Jerlang 2008:71 25 Jerlang 2008:69 26 Jerlang (kap. 11) 2008:425 14

15 Relations dannelse Daniel Stern I bogen Udviklingspsykologiske teorier af Espen Jerlang skriver Birte Wedel-Brandt i kapitel 11. omkring den amerikanske udviklings-psykolog, Daniel Stern relationsteorier. Dette afsnit omhandler vigtigheden i barnets relation til omsorgspersonerne. Stern har udviklet en teori om, hvordan udviklingen af selvoplevelsen forløber. Til forskel fra tidligere teorier af blandt andet Freud, er der ikke tale om en stadieteori, men en domæneteori, hvor vi agerer i forskellige domæner for selvoplevelse og relatering, og livet igennem har mulighed for at udvikle os i disse domæner. Stern søger at dokumentere, at spædbørn er langt mere kompetente end navnlig Piaget og Freud mente de var. 27 Stern beskriver kvaliteter i samværet mellem spædbørn og voksne, hvor han betoner timing, intensitet og form. 28 Stern inddelte sin udviklingsteori i relateringsdomæner. Disse domæner skal ses som lag i en slags psykologisk lagkage. Det vil sige, at der ikke er nogen domæner der, som i Freuds faseteori, forsvinder eller overstås. De forskellige lag fungerer igennem hele livet. Stern arbejdede med et udtryk, han yndede at kalde RIG er (Repræsentationer af Interaktioner i Generaliseret form). Disse RIG er er en art gennemsnitlig vurdering af situationer der er forekommet flere gange en vurdering barnet selv foretager. Det vil altså sige at RIG'erne er barnets egne vurderinger af, hvordan interaktioner i forskellige situationer plejer at forløbe, altså forventningen om hvordan noget vil forløbe. Stern skrev i 2007 en ny introduktion, hvor han omdøber RIG'erne til "måder at være sammen med andre på", da han mente, at det beskriver det levende fænomen på en mere oplevelsesnær måde og samtidig også en klinisk mere brugbar måde. 29 Stern omtaler i sin teori fire fornemmelser, som hver er knyttet til deres eget relateringsdomæne. Det drejer sig om: Den emergente selvfornemmelse, fornemmelse af et kerneselv, fornemmelsen af et subjektivt selv og til sidst fornemmelsen af et verbalt selv Fornemmelse af et emergent selv Dette domæne bliver også kaldet følelsernes verden og foregår fra barnet er 0-2 måneder. Stern mente, at barnet i denne fase fik en fornemmelse for en opblomstrende organisering. Det vil sige at barnet opfatter sine oplevelser som mere og mere organiserede, og ikke bare som en række usammenhængende oplevelser. Dog foregår dette stadig ubevidst. Ifølge Stern er det ikke muligt for 27 Jerlang (kap. 11) 2008: Stern 2000:43 29 Jerlang (kap 11) 2008:437 15

16 barnet at opleve manglende organisering. Han taler derfor om, at denne fornemmelse dækker over to komponenter henholdsvis produkterne af oplevelserne, og processen der leder til produktet. Der er flere forskellige evner som hører med til dette domæne. Det er blandt andet den amodale perception, som bidrager til overførsel af perceptioner fra en sans til en anden. For eksempel genkendelse af former, selvom det ikke kan se dem. 30 Fornemmelse af et kerneselv Dette domæne er også kendt som selv versus anden og foregår mens barnet er 2-6måneder. Fornemmelsen af kerneselvet formes mellem den anden og sjette levemåned. Udviklingen sker når barnet er klar over at det er adskilt fra moderen, og at det har sin egen historie. Stern kaldte også denne fase for Selvet versus den anden, et udtryk for barnets begyndende adskillelse fra moderen. Det er på dette tidspunkt, at barnet begynder at opleve sig selv som et fysisk selv. Dette ligger dog stadig udenfor bevidstheden, og kan derfor være svært at beskrive. Det var også i dette domæne, at Stern implementerede udtrykket om agentur, selvhandlen, som et udtryk for barnets egen vilje til at påvirke sin omverden, et udtryk for selvstændigheden i barnet. 31 Fornemmelse af et subjektivt selv Mellem syvende og niende måned, begynder barnet at konstruere endnu en subjektiv fornemmelse af selvet, selv med anden bliver dette domæne også kaldt. Dette sker når barnet bliver klar over, at der er andre psykologiske væsner i verden. Barnet er nu klar over at der er andre der besidder følelser, motiver og intentioner, som det ikke umiddelbart kan påvirke. Dette åbner op for fortolkninger og vurderinger som barnet kan udføre, det være sig både rigtige forkerte fortolkninger. Det er her Sterns udtryk "selvet med den anden" kommer rigtigt til syne. Det er i den sammenhæng barnet oplever den såkaldte spejling, gøren efter. Dette skyldes de andre evner eller kapaciteter der skal i brug, som ikke findes i fornemmelsen af kerneselvet. Disse kapaciteter indbefatter blandt andet evnen til at tillægge andre følelsestilstande og motiver Jerlang (kap. 11) 2008: Jerlang (kap. 11) 2008: Jerlang (kap. 11) 2008:438 16

17 Fornemmelse af et verbalt selv Denne fornemmelse påbegynder sin udvikling, mellem den 15. og den 18. Måned og er også kendt som ordenes verden. Den opererer på det verbale relateringsdomæne. Her begynder barnet at forstå at andre, muligvis, ved mere end det selv. I samme domæne begynder evnen til at reflektere over sig selv at dukke op. Dermed oplever barnet også at viden kan omsættes til kommunikation. Dette gør at der kan opstå en fremmedgørelse mellem selvoplevelsen og samværet. Man kan tale om en forskel på det verbale liv og det repræsentative liv. 33 Hvis man skal se på Daniel Stern s teori, med et kritisk blik, kan det nævnes at han ikke rigtigt gjorde sig tanker, om hvad vuggestuer og børnehaver betyder for børn. Der er også et påfaldende fravær af fædre og andre omsorgspersoner i hans teori. Synsvinklen er meget præget af mor-barn samspillet, som om det kunne isoleres fra resten af det samfundsmæssige liv. Søskenderelationer, kulturel baggrund og social-økonomisk status har også en temmelig lille plads i hans teori. 34 Seksualitet er også pædagogik I dette og de nedenstående afsnit bevæger vi os væk fra Freud og Stern, det vil sige de psykologiske udviklingsteorier, over i afsnit, der mere omhandler de udfordringer pædagogen kan komme til at stå overfor i dagligdagen i institutionen. Børns seksuelle lege og adfærd kan være et udfordrende emne i de danske institutioner. Ifølge Anna Louise Stevnhøj, forfatter til bogen Børn og seksualitet, 35 viser en ny dansk undersøgelse fra 2011, at området har skabt diskussioner og uro i mange institutioner. Det har blandt andet skabt uro i danske børnehaver, da det kan komme bag på forældre at børnene finder på at lege seksuelle lege, såsom doktorlege. Ydermere mener Stevnhøj at pædagogerne mangler mere teoretisk baggrundsviden for deres udførelse af praksis, da børns naturlige seksuelle nysgerrighed har været nedprioriteret i forskning, faglitteratur, undervisning på seminarierne etc. gennem en længere årrække. 36 I bogen Det må du godt! om børns seksualitet nævner forfatteren Thore Langfeldt 37 en rapport udsendt af Verdenssundhedsorganisation (WHO). Han medtager i bogen en af konklusionerne fra 33 Jerlang (kap. 11) 2008: ( ) 35 Stevnhøj 2011: Stevnhøj 2011:5 37 Norsk psykolog og sexolog 17

18 rapporten, som blandt andet indeholder WHO s syn på, at alle børn har ret til seksualitet og ret til mulighed for en fordomsfri opdragelse. Rapporten konkluderer blandt andet at børn allerede fra fødslen er seksuelle væsener. Udover dette påpeger den også at masturbation og seksuelle lege i barndommen er sunde og normale aktiviteter. 38 Katrine Zeuther fra Institut for Psykologi har skrevet en artikel, der omhandler barnets seksualitet og den voksnes betydning i denne sammenhæng. Hun skriver, at voksne skal forstå at barnets seksualitet er knyttet til og finder sted i relationen med den voksne. I forbindelse med dette, skriver hun at der er megen kropslighed i kontakten mellem omsorgspersonerne og barnet i relationen. Med dette mener hun i situationer, hvor forælderen ammer, eller bader dem, eller når pædagogen skifter barnet, slås med det, krammer etc. Da hun mener, at vi har en betydning for barnets seksualitet, pointerer hun, at de voksne skal turde tale med hinanden og med børnene om grænser, empati og seksualitet. Hun mener her, at de voksne skal tage ansvar for barnets seksuelle udvikling, ved at lære dem at skelne mellem betydningen af lyst/ulyst, frivillighed og tvang osv. 39 Børns og voksnes seksualitet er ikke det samme Vi har en hypotese om at de fleste skal synke en ekstra gang når seksualitet og børn nævnes i samme sætning. Vi opfatter børn som rene og uskyldige, og når vi siger seksualitet kan tankerne nemt ledes hen på begreber som samleje, orgasme og så videre. Som nævnt i indledningen giver seksualitet mening at tale om når man kigger på Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition på seksualitet. 40 Ud fra den definition mener Stevnhøj at seksualitet skal forstås meget mere bredt end bare samleje mv. Seksualitet handler også om vores medfødte trang til tilknytning, intimitet og fysisk nydelse. 41 Ifølge Stevnhøj er vi født med vores seksualitet og samtidig er vi født med, at der er steder på kroppen der giver mere nydelse end andre. Men hun slår fast at man ikke må lave den fejl at forveksle barnets nysgerrighed og sensualitet, med den voksne seksualitet. Barnet er ikke bevidst om sine seksuelle følelser, da det ikke har nogen reel referenceramme. Barnets forhold til seksualitet består af nysgerrighed, glæde ved følelser og fornemmelser i kroppen og måske kilderen i maven, som barnet ikke selv forstår og kan sætte ord på. Barnet har ikke en 38 Langfeldt 1986:9 39 Se bilag 3 40 Se indledning s Stevnhøj 2011:7 18

19 seksuel begrebsverden og ved normalt ikke hvad voksnes seksualitet overhovedet går ud på. 42 Ifølge Stevnhøj bliver barnets ubevidste seksuelle fornemmelser, der handler om nysgerrighed og udforskning og om gode fornemmelser i barnets egen krop, først koblet til den viden barnet får om voksenseksualitet, når barnet nærmer sig puberteten. Stevnhøj forklarer at seksualitet er et mix af mange ting: af vores medfødte drifter, medfølgende nysgerrighed og af vores kropslige erfaringer. Af de erfaringer vi i det hele taget gør os med relationer, tilknytning og kærlighed fra vi er helt små. De påvirkninger vi møder i vores opvækst, betyder meget for hvordan vores seksualitet udvikler sig. Stevnhøj giver nogle eksempler herpå. Hun nævner at et barn opdraget med reaktioner som vrede og forbud, hver gang det viser seksuel interesse og seksuelle følelser, sandsynligvis vil have en skygge ved sin voksne seksualitet. Med dette mener hun, at skyggen der hænger over barnets seksualitet, er den negative indvirkning, som barnets omsorgspersoner har haft på barnets udvikling af omtalte seksualitet. Stevnhøj mener, at får barnet ikke kærlighed og nærvær generelt, vil barnet få svært ved at opleve og give kærlighed og nærvær i sin seksualitet senere i livet. 43 Bliver barnet derimod opdraget med kærlighed og nærvær i en åben og tolerant kultur, er der til gengæld langt større chance for, at barnet, som voksen, får mulighed for at udvikle en glad og tilfredsstillende seksualitet på egne præmisser. Det vil altså sige at et barn der vokser op med den erfaring, at man trygt kan have tillid til andre mennesker, og at ingen vil en det ondt, også vil have bedre forudsætninger for at kunne give sig hen i en tilfredsstillende seksualitet. 44 Børn kan i de tidlige leveår, blive seksuelt ophidsede. Det skal dog påpeges at barnet kun oplever ophidselsen som en rar og varm fornemmelse i underlivet. Det lille barn oplever at det er dejligt at blive rørt ved og at røre sin egen krop. Når barnet kommer hen imod slutningen af sit første leveår, vil barnet hyppigere undersøge og røre ved sig selv og specielt ved sine kønsorganer. 45 Barnets seksuelle leg og adfærd Ifølge Stevnhøj leger de fleste børn seksuelle lege med sig selv og hinanden. 46 Vi ved ikke så meget om disse lege og grunden til det kan være, at vi som mennesker har svært ved at huske noget vi ikke har sprog for. Det vil sige at meget tidlige seksuelle erfaringer, som for eksempel doktorlege, ikke 42 Stevnhøj 2011:8 43 Stevnhøj 2011:7 44 Stevnhøj 2011:8 45 Langfeldt 1986:30 46 Stevnhøj 2011:14 19

20 nødvendigvis bliver lagret i hukommelsen, da disse lege ikke bliver genfortalt og forklaret af den voksne, da de ofte opstår uden voksen overvågning. Derfor bygger vores viden primært på voksnes iagttagelser og det vil sige, at der er meget der går tabt. Stevnhøj tilføjer, som tidligere nævnt, at det er ret nyt at børnepsykologer, læger mv. er begyndt at interessere sig for hvad der er normal seksuel leg og hvad der ikke er. Omgivelsernes påvirkning På baggrund af vores hypotese i indledningen om, at børns seksuelle udvikling påvirkes af de relationer børnene indgår i, så som relationer til familie, venner, pædagoger mm., har vi her valgt at bruge Langfeldt da han underbygger denne hypotese. Nogle forældre kan have et skamfuldt forhold til deres egen krop og kan derfor have det svært med at vise sig nøgen overfor deres barn. Barnet kan opfange denne skamfuldhed og overføre den til sin egen krop, således at barnet selv føler skam ved sin krop, i kraft af forældrenes ufrivilligt overførte følelser. 47 Ydermere nævner Langfeldt, i modsætning til ovenstående at, når for eksempel en af de primære omsorgspersoner rører ved barnets krop, såsom arme, ben, ansigt og andet, virker dette som et tegn på anerkendelse af barnets krop. Denne berøring kan medføre at barnet får en oplevelse af at berøring af sig selv er accepteret. Som konklusion på dette mener han at disse oplevelser, af omsorgspersonernes behandling og berøring af og reaktioner på barnets krop, er af betydning for barnets udvikling af kropsoplevelse og selvforståelse. 48 Stevnhøj mener at det er væsentligt at børn skal have lov til at udvikle sig naturligt og alderssvarende uden unødige begrænsninger og forbud. Vi ser en lignende holdning hos Langfeldt, der mener, at barnet skal havde lov til at udvikle sig naturligt. Han understreger at barnet skal have fred til udforskning af sin egen krop og seksualitet. Med dette mener han at, hvis de voksne hele tiden holder øje med barnet og afbryder det i dets seksuelle lege, kan dette ubevidst blive opfattet som et skjult negativt budskab om at det barnet gør, er forkert. Langfeldt nævner at omgivelserne har betydning for barnets udvikling af seksualitet og hvis barnet bliver udsat for negative reaktioner 47 Langfeldt 1986:39 48 Langfeldt 1986:

21 i forbindelse med deres udforskning, kan det føre til at barnet får en negativ opfattelse af dets seksualitet, hvilket kan få konsekvenser for den videre seksuelle udvikling. 49 Som tidligere nævnt har relationer betydning for barnets seksuelle udvikling i form af, at barnet lærer om sig selv, ved at spejle sig i dets omgivelser, omsorgspersoner og venner. Langfeldt skriver, at når børn starter i skole, vil de få udvidet deres omgangskreds med nye mennesker, både lærere og nye venner. Dette vil give barnet nye muligheder for læring og udvikling af dets seksualitet, da der i forbindelse med, for eksempel nye venner, kan opstå en større flade af viden, som børnene naturligt deler med hinanden, og derved lærer af hinandens erfaringer. 50 Betydning af berøring og relationer I indledningen, og i et tidligere afsnit, nævner vi Stern, som er af den mening at al udvikling sker gennem relationer. Vi vil i dette afsnit kort redegøre for vigtigheden af berøring og relationer i forhold til barnets udvikling. I bogen, barnets udvikling en helhed, omtaler Ann Joy Jonassen en forsker, ved navn Rene Spitz, som i 1940erne observerede børn på spædbørnehjem. Disse børns udvikling sammenlignede han med normale børns udvikling. Det vil sige at han sammenlignede dem med de børn, der voksede op i et almindeligt hjem. Han kunne ud fra sine observationer konstatere at de børn, der boede hjemme, udviklede sig normalt, men der viste sig dog et andet billede af de børn han observerede på spædbørnehjemmet. På børnehjemmet var der en bedre hygiejne, foruden bedre ernæringsmæssige forhold, da omsorgspersonerne bestod af plejere, sygeplejersker, der var lægelige tilsyn osv. Mange af børnene hentæredes dog alligevel, på trods af disse faktorer og nogle af børnene døde af almindelige børnesygdomme. Det kunne konstateres at deres immunforsvar og modstandskraft var kraftigt reduceret i forhold til de børn, der voksede op i almindelige hjem. De børn som overlevede tiden på børnehjemmet, viste tegn på fejludvikling og virkede deprimerede, retarderede og i nogle tilfælde autistiske. Børnene på spædbørnehjemmet havde ikke meget menneskelig kontakt. De havde i gennemsnit voksen kontakt 15 minutter om dagen, og denne kontakt var primært, når barnet skulle skiftes og vaskes. Det vil sige at børnene ikke blev taget op, de blev ikke kælet for og der blev ikke pusler om 49 Langfeldt 1986:33 50 Langfeldt 1986:43 21

22 dem. Dette var den væsentligste forskel på de to forskellige måder at vokse op på, og det er da også denne kontakt med barnet der pointeres som værende yderst vigtig for barnets udvikling og trivsel. Samfundets påvirkning af barnets udvikling af seksualitet Som nævnt tidligere bruger vi WHO's definitioner på seksualitet. Den ene af disse indeholder en beskrivelse af at seksualitet er mere end bare sex, at det også er måden vi udtrykker vores følelser og udtrykker os om os selv. 51 Espen Jerlang skriver i bogen Barnets udvikling en helhed, at hvordan vi viser vores følelser kommer an på både den kultur vi lever i og på vores individualitet. 52 Han mener at vi i vores samfund, har mistet de kulturelt legaliserede måder at udtrykke forskellige dybe følelser på. Hvis en person, i vores kultur, giver udtryk for stærke glædesfølelser, kan dette af omverden opfattes som barnlige, eller fjollede udbrud. Dette mener Jerlang er et udtryk for at samfundet ligger vægt på det fornuftsbetonede frem for det følelsesmæssigt betonede. Følelserne ligger stadig i mennesket, mere eller mindre fortrængt og dette kan påvirke fornuften og rationaliteten, hvis ikke disse følelser får udtryk og bliver bearbejdet. 53 Præsentation af interviews Vi har, til opgaven, valgt at interviewe en nyuddannet pædagog og en erfaren pædagog. Dette har vi valgt, da vi gerne ville have indblik i deres holdninger til og meninger om arbejdet med barnets seksualitet. Vi er interesserede i dette, da vi har en hypotese om, at der er en forskel på arbejdet, i forhold til om pædagogen er nyuddannet, eller om pædagogen er erfaren. Vi har en forforståelse omkring, at den nyuddannede pædagog i højere grad end den ældre pædagog, bruger teori som baggrund for hans handlinger. Ydermere er vi af den mening at mediernes fokus på børn og seksuelle krænkelser påvirker hans hverdag. Vi tror at den nyuddannede pædagog vil dele vores holdning, i forhold til, at der er for lidt fokus på barnets seksualitet og seksuelle udvikling. Dette har vi en tese om, da han lige er færdig med uddannelsen, og derfor formoder vi, at han i lige så høj grad, som os, kender til vigtigheden af arbejdet med barnets seksuelle udvikling i forhold til en pædagog af den ældre skole. Vi havde en forforståelse omkring at den ældre pædagog ikke delte vores holdning omkring, at emnet børns seksualitet og seksuelle udvikling bliver behandlet for lidt i daginstitutionerne. 51 Se s Mortensen 2008:75 53 Mortensen 2008:76 22

23 Vi har en idé om, at den ældre pædagog vi interviewer vil mene at hun ikke har noget belæg, såsom teoretisk viden, for hendes håndtering af situationer der involverer barnets seksuelle udvikling. Vi har en formodning om, at den måde hun håndterer disse situationer på, vil være på baggrund af hendes egen viden og personlige erfaring med emnet. Vi har valgt at lave et semistruktureret interview, da vi mener at denne form for interview, er med til at give det bedste billede af den interviewedes meninger og holdninger, da der er plads til uddybende spørgsmål og indfald undervejs. Alle navne, der bliver nævnt i interviewene, har vi valgt at gøre anonyme, for at beskytte enkeltpersoner og institutioner. Vi har i interviewene valgt at kalde de interviewede for, den nyuddannede og den erfarne pædagog. Diskussion og analyse I vores problemformulering skriver vi, at barnets seksualitet ofte er til debat i en problematiseret sammenhæng. Med dette mener vi, at der kun bliver talt om seksualitet i forbindelse med en bekymring omkring barnets seksuelle udvikling. Under interviewet med den nyuddannede pædagog blev vi bekræftet i, at vores hypotese holder stik. På spørgsmålet omkring om de taler om barnets seksualitet, svarer den nyuddannede pædagog, at det gør de ikke. Jeg har ikke oplevet nogle problemer med det og jeg har ikke hørt mine kollegaer sige noget så jeg tænker at det ikke er et problem derude. 54 Her kan vi udlede, at han selv problematiserer emnet, da vi ikke har spurgt ind til noget med problemer, men blot har spurgt ind til barnets seksualitet og seksuelle udvikling. Vi er uenige i den problematisering af emnet, der foregår. Vi finder det vigtigt, at vi som pædagoger har en åben og naturlig tilgang til barnets seksuelle udvikling og udtryk. Anna-Louise Stevnhøj, som vi nævnte tidligere i afsnittet seksualitet er også pædagogik deler vores holdning omkring dette. Hun siger, at det er vigtigt, at vi som pædagoger, er opmærksomme på de signaler vi sender ud, for eksempel i forhold til barnets opfattelse af dets egen krop. Med dette mener vi, at hvis pædagogen reagerer kraftigt, eller negativt på et seksuelt tiltag fra et barn, eksempelvis, hvis barnet rører ved sig selv, kan dette have negative konsekvenser for barnets selvopfattelse og kropsforståelse. 54 Se bilag 2, afsnit 3 23

24 Her kan man inddrage Freud, der, som nævnt tidligere, skriver omkring udviklingen af angstformer. Han taler om realangst for omverden, der netop går ud på, at barnet kan udvikle denne angst, hvis det bliver mødt med negative, eller voldsomme reaktioner på dets impulser, her seksuelle tiltag. På baggrund af vores erfaringer og vores almene viden, forstår vi Freuds teori omkring angstformerne, som gældende, hvis barnet bliver udsat for vedvarende negative, eller voldsomme reaktioner. I bilag 2, interviewet med den nyuddannede, kommer han med et eksempel på en situation i en børnehave. Hvor vi lavede sådan en leg, hvor børnene skulle rulle hen over hinanden. Der var en pige der rullede hen over drengene. Og så siger en af drengene nu bliver min tissemand stiv og der går vi så ind og siger prøv at hør, det der det taler vi ikke om her. her i denne aktivitet var der ikke nogen af de andre børn, der lagde mærke til at drengen sagde det,men der var min kollega så hurtig til at gå ind og sige stop det gider vi ikke hører på det der. 55 Vi mener at det er en uhensigtsmæssig måde at reagere på, i denne situation, i forhold til ovenstående, omhandlende Anna-Louise Stevnhøj og Freud, da vi er af den mening at det er den slags reaktioner, der kan have en negativ effekt på barnet. Med den negative effekt, mener vi, at vedvarende negative og voldsomme reaktioner, kan føre til et forvrænget selvbillede. Det kan ydermere føre til hæmninger i forhold til både udtryk af følelser og intimt nærvær, med en fremtidig partner, da barnet måske vokser op og har et negativt forhold til sin krop. I denne sammenhæng vil vi dog understrege, at det er hvis barnet bliver udsat for vedvarende negative reaktioner. De førnævnte følger er ikke noget der sker efter én situation, hvor en voksen har reageret uhensigtsmæssigt på et barns seksuelle tiltag. Vi er dog af den overbevisning, at pædagogen, eller omsorgspersonen, aldrig kan vide hvilke hændelser, der lagres i barnets hukommelse, underbevidsthed og krop. Derfor mener vi, at pædagoger og omsorgspersoner skal være opmærksomme på deres reaktioner overfor barnet i alle situationer, inklusiv situationer, der involverer seksuelle udtryk, eller seksuel nysgerrighed fra barnet. Dog er vi udmærket klar over, at vi alle kun er mennesker og at man som menneske ikke kan være opmærksom på ens reaktion hele tiden. I tråd med emnet reaktioner observerede vi følgende i forbindelse med vores indsamling af empiri til opgaven. 55 Bilag 2, afsnit 2 24

25 Observation på legeplads d. 17 Maj Kl En pædagog, en dreng på 5år og en pige på 3år: En pædagog gynger to børn, en dreng på 5 og en pige på tre. De er på legepladsen og gynger mens pædagogen skubber dem. Drengen udbryder iihh det kilder i min tissemand pædagogen stopper gyngen og svarer Nej, det gør det ikke. Det kan kilde i dine fødder, i din mave og andre steder, men ikke i din tissemand! drengen kigger ned i jorden. 56 I denne observation, ser vi, at pædagogen ikke anerkender drengens kropslige reaktion, men faktisk giver udtryk for, at denne reaktion ikke er normal. Dette tror vi senere kan føre til, at drengen, når han igen får en kropslig reaktion, føler at dette er forkert, og at han er unormal i forhold til andre drenge. Vi skrev tidligere om, at barnet i forbindelse med udviklingen af et Overjeg, 57 udvikler samvittighed. I forbindelse med udvikling af samvittigheden, udvikles der også skam. Denne følelse kan sætte sig hos barnet, så han senere ubevidst føler skam over sin krop og dens reaktioner. I forbindelse med denne observation, talte vi senere om, at vi var overraskede over, at en uddannet pædagog kunne reagere på denne måde i sådan en situation. Før vi gik i gang med opgaven, havde vi en forforståelse af, at der ikke var nok fokus på seksualitet og barnets seksuelle udvikling i institutionerne. Derudover havde vi en formodning om, at pædagogerne manglede teoretisk baggrundsviden i forhold til hvad der er normalt i et barns seksuelle udvikling. Netop denne observation viser, at vi havde ret i vores formodning, da vi igennem opgaven har fået viden omkring vigtigheden af pædagogers og omsorgspersoners reaktioner på børns seksuelle tiltag og nysgerrighed, og denne observation tyder på, at pædagogen ikke har sine reaktioner for øje i forbindelse med barnets udtalelse om dets krop. Her skal det dog nævnes, at vi er af den mening, at der kan være forskel på teori og praksis. Dette skal forstås på den måde, at pædagogen godt kunne være i besiddelse af teoretisk baggrundsviden, men at hun i denne situation reagerede instinktivt på grund af eventuelle påvirkninger fra omverden. Disse påvirkninger være sig mangel på personale på grund af sygdom, problemer med samarbejde, eller andet, der kan have påvirket pædagogen. Vi er af den opfattelse, at samfundet kan spille en rolle i forhold til pædagogens reaktion. Med dette mener vi, at i vores samfund, er det ikke velanset offentligt at tale om ens kønsdele og seksualitet. Dette ses i pædagogens instinktive reaktion, hvor hun siger, at det slet ikke kan lade sig gøre at det 56 Observation på legeplads d. 17 maj, Se afsnittet om Freud 25

26 kilder i tissemanden. I det tidligere uddrag fra interviewet med den nyuddannede pædagog 58 bliver der i situationen sagt, at det er ikke noget man taler om. Altså lærer børnene, fra de er helt små, at det ikke er okay, at give udtryk for sin kropslige reaktioner, når man er sammen med andre. Senere i opgaven vil vi komme ind på pædagogiske handlemuligheder, og her vil vi skrive vores bud på hvordan vi mener pædagogen skulle have reageret. I forbindelse med dette afsnit, omkring hvordan pædagogen reagerer overfor barnet, vil vi fremhæve et udsnit fra interviewet med den erfarne pædagog. Jo, at nogle gange ryger man jo i og får sagt et eller andet, men jeg tror bare, at hvis det ikke er den gængse reaktion, så skal det sgu nok gå. Og man kan altid snakke med børnene bagefter og sige, okay, jeg kom lige til at overreagere. 59 Denne observation understøtter vores tese omkring, at der er forskel på teori og praksis. Det gør den ved at den erfarne pædagog her viser at hun kommer til at handle ud fra hvad hun har liggende på rygraden. Med dette mener vi, at pædagogen nogle gange kan komme til at handle instinktivt, som nævnt tidligere. Som den erfarne pædagog siger, at så længe det ikke er altid det sker, og at pædagogen er klar over det og kan finde ud af at snakke med barnet om det, så er der ingen skade sket. Vi ser det selvfølgelig, som at pædagogen skal være opmærksom på sine reaktionsmønstre, så at han, eller hun ikke kommer til at reagere uhensigtsmæssigt, men at der ingen skade sker, hvis der forekommer uhensigtsmæssige reaktioner engang imellem, da vi er klar over at vi alle kun er mennesker. Dette er blot for at pointere, at vi mener, at uhensigtsmæssige reaktioner skal være undtagelsen frem for reglen. Omgivelsernes påvirkning Med tanke på afsnittet om Freud, hvor han omkring den falliske fase (3-5 år), skriver, at barnet her identificerer sig mere og mere med forældrene, kan vi udlede, at det er vigtigt som forælder, at være opmærksom på hvordan man omgås sit barn. Barnet er i denne periode meget opmærksom på forældrene, deres reaktioner og deres syn på egen krop, da det er kroppen der meget optager barnet i denne periode. Når vi her snakker om, at forældrene skal være opmærksomme på hvordan de omgås deres børn, mener vi her i forbindelse med hvilke signaler de sender ud omkring hvordan de 58 Se bilag 2, afsnit 2 59 Se bilag 1, afsnit 12 26

27 opfatter sig selv og deres krop. Her kan Thore Langfeldt inddrages med hensyn til at forældrene eksempelvis kan sende signaler omkring, at de er flove over deres egen krop, eller om de hviler i deres krop, om de er trygge i at være nøgne overfor barnet og hinanden osv. Her skal det dog nævnes, at vi begge er opdraget til at være frie omkring vores krop og vores udtryk, og er vokset op med at se vores forældre være nøgne. Dette er selvfølgelig vores syn og vi er ikke ude på at sige hvad der er rigtigt og forkert, men blot give vores meninger og holdninger til kende. Vi er klar over, at det ikke er alle der har samme holdning som om, og derfor vil vi gøre det klart, at dette også skal respekteres, da ikke alle er opdraget til at være frie omkring deres krop, og måske har nogle hæmninger omkring den. For eksempel er der mange der er generte, eller utrygge ved at skulle vise sig nøgen overfor andre, inklusiv deres børn. Dette skal respekteres, men vi er stadig af den mening, at denne generthed, eller utryghed smitter af på barnet, uanset om det var tilsigtet af forælderen, eller ej. Som nævnt i indledningen, bruger børn i dagens Danmark meget mere tid i daginstitution end før. Børn bruger i dag timer i daginstitutioner, dette tal var timer for ca år siden. Dette betyder, at det ikke kun er forældrene der i dag spiller en vigtig rolle i barnets udvikling, men at pædagogen også har stor betydning for denne udvikling, i langt højere grad end tidligere. Vi nævner dette i forbindelse med det ovenstående, da pædagogen i høj grad, af barnet, bliver betragtet som en rollemodel, som har stor indflydelse på barnets udvikling, i form af den påvirkning pædagogen vil have på barnet. I afsnittet Betydning af berøring og relationer, nævner vi Rene Spitz, som i 1940erne forskede i berøringens betydning for børn. Dette gjorde han ved at observere på spædbørn, der boede på et spædbørnehjem. Som nævnt tidligere var konklusionen, at børnene, der voksede op på spædbørnehjemmet, klarede sig langt dårligere, end børn fra almindelige hjem. Der var også ofte dødsfald blandt børnene fra børnehjemmet. Han konkluderede, ud fra disse observationer, at den væsentligste forskel, var kontakten fra omsorgspersonerne. Vi vil bruge dette afsnit, og Rene Spitzs observerings resultater, til at understøtte teorien omkring at berøring er vigtigt for barnets udvikling. I forhold til, at pædagogen, i langt højere grad end tidligere, er primær omsorgsperson for barnet, er dette også en faktor, der er vigtig at holde sig for øje, i arbejdet med børns udvikling. I forbindelse med den seksuelle udvikling, er berøring også af betydning for, hvordan barnet, når det vokser op, rører ved andre, lader andre røre ved sig selv, og i det hele taget for hvordan barnet vokser op og har et forhold til en fremtidig partner. 27

28 I kontrast til de afsnit, hvor vi lægger fokus på omsorgspersoners påvirkninger af barnets selvopfattelse og kropsforståelse, er vi i det ene interview stødt på en lidt anden opfattelse end vores egen. I interviewet med den nyuddannede pædagog, nævner han at: men altså der sker jo ikke noget i den alder der Jeg har arbejdet i en fritidsklub, der var det noget jeg snakkede med børnene om og også til personalemøder. Men her med de små børn er det ikke noget vi har fokus på. 60 I forbindelse med denne sætning, skal det nævnes, at vi her taler om børns seksualitet i børnehaven. Her tolker vi det, som om pædagogen ikke mener at der er en seksualitet, der er værd at have fokus på, før barnet er nået op i teenagealderen. Dette modsiges af stort set alt vi er stødt på, i forbindelse med opgaven. For eksempel nævner Freud i den falliske fase, at barnet i alderen mellem det er 3 og 5 år, begynder at vise interesse for sine kønsdele. Ydermere er det i denne fase, at barnet begynder at opdage, at der er forskel på mor og far. I forbindelse med den nyuddannedes udtalelse, tolker vi det, som at han deler opfattelse med mange andre, der opfatter barnets seksualitet i lyset af deres egen. Med dette mener vi, at voksne kommer til at tolke barnets seksuelle udtryk og tiltag i forhold til deres voksne forståelse for seksualitet, som ofte sættes i forbindelse med samleje. Ifølge Anna-Louise Stevnhøj, er det vigtigt, at vi som fagpersoner er opmærksomme på, netop at skelne mellem barnets seksualitet i forhold til den voksnes forståelse af seksualitet. Dette nævner vi også tidligere i opgaven, og vi vil i forbindelse med denne skelnen, igen gøre opmærksom på, at ifølge Anna-Louise Stevnhøj, er barnets seksualitet i de tidlige år, ikke andet end rare fornemmelser og kilderen i maven, eller andre steder på kroppen. Barnet har som tidligere nævnt, ikke de samme seksuelle præference rammer som den voksne. Ifølge WHO skal seksualitet netop ses ud fra tanken om det hele menneske, altså det holistiske menneskesyn. Dette vil sige, at der skal lægges vægt på alle aspekter af seksualiteten, ikke kun sex og samleje, men nærhed, intimitet, måden at søge kærlighed på, måden vi omgås andre på osv. I forbindelse med, at vi nævner intimitet og nærhed, skal det her siges at vi i forbindelse med barnets seksuelle udvikling, mener, når barnet søger kærtegn, berøring, vil sidde på skødet og er ked af det og bliver trøstet. Nærhed og intimitet skal også ses i sammenhæng med barnets relationer til jævnaldrende, hvor barnet også søger de samme ting, som hos den voksne. Børn søger 60 Bilag 2, afsnit 5 28

29 hinanden, og ifølge Anna-Louise Stevnhøj er der en grund til det. Grunden er, at børn har det bedst med at udforske deres seksualitet i trygge rammer, med børn på deres egen alder. Det har de, fordi de kan genkende nysgerrigheden hos hinanden og det er spændende at udforske kroppen sammen. Hvis de prøver dette med en voksen, altså en voksen med reelle hensigter, vil de opleve, at der bliver sat grænser for hvad der er tilladeligt i en sådan situation. For eksempel, hvis et børnehavebarn er i bad med far, kan barnet, i den alder, godt finde på at spørge om det må røre ved farens kønsdele. Her sætter faren en grænse, der hedder at det må man ikke. I en sådan situation med en jævnaldrende, ville den modsatte part i de fleste tilfælde ikke sætte den slags grænser og der ville her være mulighed for seksuel udvikling. Vi formoder, at hvis flere delte vores syn på seksualitet, specielt i forhold til barnets seksualitet, ville emnet omkring barnets seksuelle udvikling måske være mere legitimt at tale om, ikke så angstprovokerende og det ville måske blive en integreret del i institutionernes arbejde med barnets udvikling, som en helhed. At samfundet i højere grad ligger vægt på det fornuftige, frem for det følelsesmæssige, kan siges at påvirke barnets seksuelle udvikling, idet barnet er nødt til at lære at begrænse sig, for at kunne begå sig socialt i samfundets normer og regler. Det vil i sammenhæng med Jerlang kunne siges, at hvis barnet ikke får lov til at udtrykke sin seksualitet i sine følelser, vil dette senere kunne give problemer med hensyn til det førnævnte omkring at fortrængte følelser kan påvirke fornuften og rationaliteten, som jo netop er det der vægtes af samfundet. Vi er dog ikke helt enige med Jerlang i, at samfundet ligger vægt på det fornuftige frem for det følelsesmæssige. Vores oplevelser og erfaringer siger os, at følelser er ved at vinde indpas i det danske samfund. Med dette mener vi, at det er populært at snakke om følelser. For eksempel ses dette fænomen i alle de hjælp til selvhjælps bøger, der kommer på markedet. Ydermere ses det i talkshows, for eksempel Godmorgen Danmark, hvor forskellige mennesker bliver inviteret ind, for at fortælle og snakke om deres oplevelser og følelser. Vi mener, at der også i institutionerne bliver lagt mere vægt på følelser end tidligere. Det mener vi, fordi vi i vores praktikker har oplevet virkningen af anerkendende pædagogik. Med dette mener vi hele tankegangen bag, at anerkende barnets følelser, uanset om det er positive, eller negative følelser. Frygten for hvad andre tænker Inden vi startede på projektet, talte vi om frygten for hvad andre tænkte. Vi har selv stået i situationer, hvor vi er blevet usikre på hvad andre tænker om os i situationen. Vi talte om, at det 29

30 havde grundlag i, at man som studerende, ikke havde nok teoretisk grundviden omkring seksualitet, i forhold til at være sikker på, hvordan man skulle handle i en given situation. Denne mangel på viden, gjorde os usikre på hvordan vi skulle handle denne givne situation, omhandlende barnets seksuelle udvikling, og her kom frygten for hvad andre ville tænke, da man ikke kunne begrunde sine valg i forhold til hvordan man valgte at håndtere situationen. I vores research til opgaven, lagde vi mærke til, at alle de institutioner vi kiggede på, på nettet, dem vi kontaktede og dem vi havde været i, ikke havde retningslinjer omkring arbejdet med barnets seksuelle udvikling. Denne usikkerhed stødte vi på i interviewet med den nyuddannede pædagog, da han skulle svare på spørgsmålet, hvad er det du er bange for, i forbindelse med, at vi lige havde talt om, at han syntes at mediernes fokus var med til at påvirke hans tanker og handlinger. Det er at der skal komme nogle forkerte reaktioner, altså jeg har stået og skiftet et barn engang hvor at forældrene så pludselig kommer og henter barnet midt i det hele. Det føltes utrygt at skulle stå og skifte deres barn ikke fordi altså jeg gør jo ikke noget. Det er bare den der tanke der ligger lidt i baghovedet, der er jo folk der er blevet beskyldt for alt muligt. Jeg passer selvfølgelig mit job og skifter både drenge og piger. 61 Med denne udtalelse, fik vi bekræftet, at vi ikke var alene om at føle os usikre i forskellige situationer involverende børn. Her tolker vi, at han følte sig usikker i forhold til, hvad forældrene vil tænke, når de henter deres barn midt i en skiftning. Vi mener, at det er utroligt, at samfundsudviklingen har udviklet sig således, at en mandlig pædagog skal gå i en form for evig frygt, for at få en anklage på sig. Denne udvikling mener vi, kan være med til at svække relationen mellem barn og pædagog, da pædagogen måske ubevidst tager afstand fra barnet, i frygt for en anklage. Og som tidligere nævnt, er det i relationen til og i samspil med den voksne, at barnet udvikler sin seksualitet. Interviewet med den erfarne pædagog giver dog indtryk af en anden holdning: Jamen jeg er jo bare sådan, jamen sådan er det, jeg har ikke noget at skjule og derfor behøver jeg jo ikke gå og være bekymret for at folk skal se noget. De må da gerne overvåge mig alt det de vil Bilag 2, afsnit 7 62 Bilag 1, afsnit 8 30

31 Dette citat viser os, at den erfarne pædagog ikke har den samme frygt som den nyuddannede pædagog. Vi har en idé om, at dette kan skyldes forskel på erfarenhed. Dette mener vi, da mange års erfaring må give en vis form for ballast og sikkerhed i forhold til praksis, som den nyuddannede ikke har opnået endnu, da denne form for erfaring og tryghed kommer med tiden. En anden faktor, der kan spille ind, er kønnet. Med dette mener vi, at da den nyuddannede er af hankøn, er han måske udsat for mere pres fra medierne, i forhold til at fokus på krænkelser af børn oftest er omkring mænd, og ikke lige så ofte kvinder. En tredje faktor, der kan have indvirkning på disse to forskellige holdninger, kan være de interviewedes opvækst tidspunkt. Med dette mener vi, at den erfarne pædagog er ældre, og derved har taget uddannelsen, før der, som nævnt under historisk blik, blev indført øget overvågning og indsats i forhold til overgreb på børn. Den nyuddannede pædagog er derimod uddannet imens dette fokus har været til stede i medierne. Disse to forskellige uddannelses tidspunkter, kan være en af forklaringerne på, at pædagogerne har så forskellig en indgangsvinkel i forhold til frygten for hvad andre tænker. At sætte grænser I interviewet med den erfarne pædagog, taler hun om sine grænser overfor børnene. Nej, fordi jeg har helt god samvittighed med det jeg gør, så jeg behøver ikke at tænke. Der hvor man måske sådan mere... børnene bliver jo glade for en når man er sammen med dem i så mange timer, og de vil kysse og nogle gange vil de kysse på munden, det vil jeg simpelthen ikke, der er nogle ting hvor jeg siger nej, det gør du med din mor og far, så hvis du vil give mig et kys på kinden, siger jeg også nogle gange, det skal du ikke, altså jeg render heller ikke og kysser på dem Som nævnt i afsnittet seksualitet er også pædagogik, taler Katrine Zeuther om vigtigheden af at lære barnet om grænsesætning. I uddraget fra interviewet herover, mener vi, at man kan se et eksempel på, hvordan pædagogen, ved selv at sætte grænser, ubevidst, eller bevidst lærer barnet at det er okay at sige fra, hvis der er noget barnet ikke har lyst til. På denne måde lærer barnet, at det selv bestemmer og at det er legitimt at sige fra, hvis der er noget man ikke vil, især i forhold til fysisk kontakt. Ved at den voksne selv sætter ord på disse ting, kan barnet blive opmærksom på disse følelser og fornemmelser i sig selv, da barnet spejler sig i den voksne. 63 Bilag 1, afsnit 20 31

32 I forbindelse med dette, kan Anna-Louise Stevnhøj nævnes i forhold til, at vi tidligere skriver om, at de tidlige seksuelle oplevelser ikke kan erindres på samme måde, som når barnet udvikler talesprog, eller at en voksen sætter ord på det oplevede. Vi ser en lighed mellem dette og at den voksne sætter ord på sine egne grænser overfor barnet. For eksempel hvis et barn tager en på numsen og man siger, at det vil man ikke have og forklarer at det er en privat del af kroppen, som man ikke vil have andre rører ved. Dette kan tydeliggøre overfor barnet hvor ens grænser går og dermed gøre det lettere for barnet at omgås en. Det kan også føre til at barnet ubevidst lærer, at det er okay, at der er nogle steder på kroppen, der er privat og barnet vil for fremtiden måske blive stærkere i at sige fra, hvis der er noget det ikke bryder sig om. Ydermere vil vi inddrage endnu en del af interviewet med den erfarne pædagog: Det er også noget med at lære det der fra starten af, ja, det er okay, at du rør ved dig selv, du skal lære din krop at kende, men lad være med at gøre det lige i hovedet på andre. 64 Pædagogen har en vigtig rolle i form af at lære barnet omkring sociale spilleregler. I uddraget fra interviewet herover, ses et eksempel på, at pædagogen anerkender barnets behov og lyst til at røre og udforske sig selv. Pædagogen vil dog guide barnet i forhold til, at det ikke er noget man begiver sig af med i offentligheden. På denne måde lærer pædagogen de sociale spilleregler i samfundet videre til barnet. Mere fokus på barnets seksualitet I begge interview spørger vi ind til, om barnets seksuelle udvikling, er noget, der bliver arbejdet med i institutionen. Begge de interviewede siger, at det er det ikke. Disse udtalelser understøtter vores mening omkring, at barets seksualitet og seksuelle udvikling bliver inddraget for lidt i institutionernes arbejde med barnets helheds udvikling. Gennem interviewet med den erfarne pædagog, får vi den forståelse, at hun gerne så, at der var mere snak omkring barnets seksualitet i institutionerne, da hun flere gange giver udtryk for dette. Da den nyuddannede pædagog i sit interview også giver udtryk for interessen for at arbejde, med for eksempel et tema omkring seksualitet i institutionen, undrer det os, at når interessen for emnet er der, at dagligdagen i institutioner ser så anderledes ud. Vi har en oplevelse af, både fra erfaring, men også vores interviews, at på trods af interessen og lysten til at arbejde med emnet i dagligdagen, så er der 64 Bilag 1, afsnit 10 32

33 forskellige ting, der spiller ind i forhold til implementeringen af arbejdet med den seksuelle udvikling hos børn. Dette være sig for eksempel praktiske gøremål i dagligdagen, for lav normering og problematisering af emnet og berøringsangst overfor emnet. Som nævnt i det historiske blik, er synet omkring, at børn har en seksualitet, relativt nyt. I og med, at accepten af barnets seksualitet er så nyt, mener vi, at det kan have en indflydelse på, at der ikke bliver arbejdet mere med det, end der gør. Med dette mener vi at teorien omkring, at barnet er i besiddelse af en seksualitet, har været her længe, men at tilvænningsprocessen til denne tankegang er langsom. Hvis man sammenligner det med, at den voksnes seksualitet har været accepteret langt længere, gennem flere hundrede år, skal man i denne sammenligning have i tankerne, at en tilvænningsproces af denne karakter, vil tage lang tid. Dette kan underbygge vores tanker omkring, at den barnlige seksualitet ikke er mere implementeret i arbejdet med barnet, end den er. I forlængelse af dette vil vi inddrage den nævnte rapport omkring seksuelle overgreb mod børn. 65 Både den nyuddannede pædagog og den erfarne pædagog nævner, i interviewet, angsten for at blive anklaget for et seksuelt overgreb. Denne angst mener vi kan bunde i, at fokusset på seksuelle overgreb, stadig er relativt nyt, i forhold til den skærpede indsats der blev sat i gang i Dette fokus mener vi har været med til også at skærpe mediernes interesse for emnet seksuelle overgreb og at denne fokus er med til at plante en angst for seksuelle anklager i pædagogen. Vi ser en bekymring omkring denne angst, da vi mener at det må påvirke det pædagogiske arbejde i forhold til pædagogens relation til barnet. Som tidligere nævnt, er det ud fra relationen til den voksne, at barnet udvikler sig og udvikler sin seksualitet. Med dette er vi af den mening, at noget af den normale udvikling af seksualitet hos barnet, kan gå tabt, da pædagogen i forbindelse med mediernes og regeringens fokus på overgreb, kan blive berøringsangst for alt hvad der har med barnets seksualitet og seksuelle udvikling at gøre. Vi er alle forskellige I arbejdet med interviewene, har vi erfaret, at der i forhold til de to pædagogers syn, er stor forskel på, hvad der er acceptabelt i forhold til barnets kropsudtryk. For eksempel er den erfarne pædagog af den overbevisning, at det ikke ville gøre hende noget, hvis børnene ville løbe nøgne rundt om sommeren, når de legede med vand. Modsat hende, giver den nyuddannede pædagog udtryk for, at han ville finde det mærkeligt, hvis børnene fik lov til at rende rundt i undertøj, da han ville føle sig utryg i en sådan situation. 65 Se afsnittet: seksualitetens udvikling - et historisk perspektiv 33

34 Dette giver os et billede af, at der kan være forskel på, hvilken tid pædagogen er fra. Den erfarne pædagog er 55 år og er derved født før medierne og regeringen fik øget fokus på de seksuelle overgreb på børn. Den nyuddannede pædagog er på modsat side vokset op med medier og har gennem sin uddannelse været bevidst om mediernes og regeringens fokus på seksuelle overgreb. Dette kan have påvirket begge deres syn og understreger endnu en gang, at enhver pædagog er forskellig og når man har et erhverv som dette, er det ens egne erfaringer man som pædagog trækker på. Det skal også nævnes, at hvis de var vokset op i den samme tid, ville den nyuddannede pædagog måske stadig være mere blufærdig end den erfarne, da mennesker, som før nævnt, er forskellige. I dette erhverv, er menneskelighed og forskellighed noget, vi som pædagoger må tage hensyn til og tage med i vores overvejelser omkring alle aspekter i arbejdet med hinanden og i arbejdet med børn. Pædagogiske handlemuligheder Vi har en oplevelse af, at frygten for noget, ofte viser sig at være værre end tingen selv. Med dette mener vi, at frygten for hvad for eksempel kollegaer og forældre tænker og mener i forhold til emnet, barnets seksualitet, måske vil vise sig ubegrundet, hvis man var åben omkring emnet. Det at være åben omkring emnet og diskutere det med både forældre og kollegaer, ser vi som en handlemulighed i forhold til at normalisere emnet ude i praksis, så at det i højere grad, naturligt, kan inddrages i hverdagen i institutionerne. Vi mener i denne forbindelse, at det er vigtigt at man ikke kun behandler emnet når der er en opstået krise, men at pædagogerne inddrager seksualitet og seksuel udvikling, som en naturlig del af hverdagen, for eventuelt at komme nogle af kriserne til livs, før de opstår. Dette kunne pædagogerne gøre ved, at de til hvert personalemøde, havde et punkt, der for eksempel hed barnets seksuelle udvikling. Dette punkt kunne starte med, at en eller flere fra personalegruppen, fortalte en sød, eller sjov historie omkring, hvis de igennem ugen havde oplevet en situation med et eller flere børn i sammenhæng med barnets seksuelle udvikling. Pointen i denne historie skulle være, at den ikke havde en negativ vinkel. Pædagogerne skal selvfølgelig være opmærksomme på, hvis der opstår problemer i forbindelse med børnenes seksuelle udvikling, men netop ved at tale om de gode, søde eller sjove oplevelser, kunne pædagogerne selv være med til at skabe en åbenhed omkring emnet, og derved normalisere det mere i hverdagen. Punktet kunne yderligere indeholde 34

35 diskussioner omkring hvordan man kan arbejde med seksualitet i hverdagen. For eksempel ved at et forløb omkring kroppen blev sat i værk. Igennem hele opgaven er vi gået ud fra WHO s definitioner af seksualitet og ud fra disse, er vi af den mening, at det ikke kun er børnenes seksuelle lege, der skal være i fokus, men at også berøring, snak om følelser osv. er vigtigt at have fokus på. Dette kunne pædagogerne for eksempel øge fokus på ved at have aktiviteter, hvor børnene skulle massere hinanden, snakke med dem om grænser, for eksempel at det er okay at sige fra, hvis der er noget man ikke har lyst til og i det hele taget være åben omkring barnets behov for at snakke, spørge og opleve. Som nævnt tidligere, kan vi have forskellige grænser for hvad vi har lyst til at snakke om og lyst til at gøre med børnene. Dette skal respekteres, men her ser vi det som vigtigt, at pædagogen så finder en kollega, der er egnet til at tage vare på barnets behov. Brug af Marte meo I forbindelse med arbejdet med barnets seksuelle udvikling, ser vi det som en mulighed at personale gruppen arbejder med den pædagogiske metode Marte meo. Vi vil lige kort beskrive hvad metoden går ud på og derefter forklare hvordan vi mener den ville kunne blive brugt i praksis. Marte meo betyder ved egen kraft, og refererer til, at mennesket udvikler dets kompetencer gennem udviklingsstøttende samspil. Marte meo er en videoanalysemetode, der anvendes til at analysere samspillets udviklingsstøttende potentialer. Metoden kan anvendes på alle typer af relationer og samspil. I Marte meo metoden analyserer man på samspillet mellem to parter, for eksempel barnet og omsorgspersonen og metoden er kendetegnet ved at være respekterende og anerkendende i forhold til barnets behov og initiativer. 66 Denne metode ser vi som brugbar, ved at pædagogerne, i forbindelse med videooptagelser, får en mulighed for at se på deres egne reaktioner overfor barnet i forbindelse med barnets udtryk af dets seksualitet. Det at man filmer samspillet i disse situationer, kan være med til at øge fokusset på hvordan man i institutionen ønsker at håndtere barnets seksuelle udvikling. Et andet forslag i arbejdet med barnets seksualitet, kunne være, at pædagogerne tog det op på en personaledag/weekend og i samarbejde fandt frem til nogle fælles retningslinjer for institutionens 66 ( ) 35

36 arbejde med barnets seksuelle udvikling. Vi mener at denne fælles platform, kan være til stor gavn. Manglen på et fælles ståsted er netop det vi ofte er stødt på ude i institutionerne. Udarbejdelsen af dette, ville samtidig gøre det lettere for nye kollegaer, ved at de fra starten ville kende institutionens holdninger og retningslinjer omkring arbejdet med barnets seksualitet. Derved kunne man tage usikkerheden, som vi tidligere nævnte, i opløbet. Vi ser det også som en mulighed, for at gøre emnet mindre tabuiseret, ved at institutionen fra starten er åbne omkring emnet, for derved at gøre det mere legitimt både for forældre og personalegruppe at tale om det. Institutionen kunne herved være et forbillede i kampen om at gøre emnet mindre tabuiseret. I forbindelse med den tidligere nævnte observation omkring pædagogen og de to børn på gyngen, mener vi at en hensigtsmæssig reaktionsmulighed kunne være, at pædagogen skulle have været mere imødekommende overfor drengens reaktion og anerkendt drengens kropslige reaktioner og følelser i situationen. Med dette mener vi, at hun for eksempel kunne have sagt det lyder dejligt. Det er faktisk en af kroppens måder, at vise den er glad på. Denne reaktion kunne medføre, at drengen senere, i lignende situationer, ikke vil føle, at det forkert, hvis han igen oplever kilden i tissemanden. Det kan yderligere medføre, at han fortsat vil være nysgerrig overfor sin egen krop og dens reaktioner. Denne sunde nysgerrighed kan ydermere føre til, at drengen vokser op med et godt kendskab til sin krop og derved kan undgå at føle sig fremmedgjort overfor sin egen krop og ikke føle skam ved den. Hermed vil han også kunne føle sig sikker nok på sig selv og sin krop, til at udforske andres i et eventuelt parforhold og dette kan måske være med til, at der ikke opstår problemer med intimitet og nærhed. 36

37 Konklusion I opgaven har vi arbejdet ud fra følgende problemformulering: Hvordan kan begrebet seksualitet defineres, og hvordan kan pædagogen arbejde professionelt med barnets normale seksuelle udvikling, i et samfund, hvor barnets seksualitet ofte bliver taget op i en problematiseret sammenhæng? Ud fra arbejdet med denne problemformulering, er vi kommet frem til at definere seksualitet som følgende. Seksualitet indebærer mere end sex og samleje. Det er også måden mennesker udtrykker sig på, det er intimitet, det er nærvær, kropslig kontakt osv. Den oplevelse vi har af, at der ikke er særlig fokus på barnets seksuelle udvikling, gør at vi igennem opgaven har arbejdet med fokus på, hvordan man kan implementere emnet i dagligdagen. Dette kan blandt andet gøres ved brug af den pædagogiske metode Marte meo. Vi ser seksualitet som en vigtig del af barnets naturlige udvikling og det er derfor vigtigt at pædagogen er bevidst både om dette og om sin egen rolle/påvirkning i forhold til barnet. Vi kan konkludere at måden pædagogen reagerer på barnets kropslige og verbale udtryk på, har indvirkning og kan påvirke barnets selvopfattelse. Hvis barnet møder negative reaktioner på dets tiltag og udtryk, kan dette få negative følger. Børn tilbringer timer i institution i dagens Danmark. Ud fra dette kan vi konkludere, at pædagogen er blevet en vigtig omsorgsperson i barnets liv og pædagogens ageren overfor barnet har stor betydning for barnets videre udvikling. I sammenhæng med dette, vil vi også konkludere, at berøring af barnet er livsnødvendigt. I forbindelse med barnets seksuelle udvikling, er det især vigtigt, da disse berøringer er med til at forme barnets syn på dets krop. Det faktum at barnet har en seksualitet, er omkring 100år gammelt og er derfor langt nyere viden, end at voksne er i besiddelse af selv samme. Dette kan være en af grundene til at emnet stadig, for nogen, kan være svært at tale om. Ydermere skal det nævnes at implementeringen af øget fokus på seksuelle overgreb for 14 år siden, fra den daværende regering, kan havde påvirket pædagoger og andre fagpersoners arbejde med børn. Dette øgede fokus kan have været med til at skabe en frygt for anklager i pædagogen. Ud fra arbejdet med opgaven og i forbindelse med arbejdet med de to interviews, kan vi konkludere, at selvom der ikke arbejdes med seksualitet i dagligdagen i de institutioner vi har været 37

38 i berøring med, ser vi dog en interesse for at dette kunne ske. Denne interesse gør os fortrøstningsfulde i forhold til fremtidens arbejde med emnet. Interessen for dette emnet, er vigtig at gribe, da man på den måde kan øge fokusset på arbejdet med seksualitet i institutionerne. Dette kan for eksempel gøres ved at danne en fælles handleplan. Vi har fået bekræftet vores hypotese omkring, at mediernes fokus på seksuelle krænkelser af børn, har indflydelse på nogle pædagogers dagligdag, i form af angst i arbejdet med barnets seksualitet og seksuelle udvikling. Ydermere vil vi i denne sammenhæng konkludere, at manglende viden omkring emnet har stor betydning for usikkerheden omkring arbejdet med børns seksualitet. Vi kan dog også konkludere, at ikke alle pædagoger deler denne frygt. Faktorer som køn, opvækst tidspunkt og erfaring, mener vi kan have en indvirkning i forhold til denne frygt. Som opsummering af ovenstående kan vi konkludere, at hvis barnets seksualitet begynder at blive forstået og accepteret, som værende adskilt fra voksnes seksualitet, kan dette være med til at gøre emnet mere legitimt at have fokus på i institutionerne. Vi har oplevet en tendens til, at forståelsen af den voksnes og barnets seksualitet bliver blandet sammen, og det er netop det der er med til at forskrække de fleste pædagoger, forældre og omsorgspersoner, når børn og seksualitet bliver nævnt i samme sætning. Hvis man i stedet for begyndte at se barnets seksualitet, som noget uskyldigt, men vigtigt, mener vi, at det ville blive lettere at tale om. 38

39 Metodekritik I forbindelse med vores arbejde med opgaven, vil vi her komme med kritik af vores metoder, som kan have haft en effekt på opgavens resultat. Vi har i det dybdegående arbejde med projektet erfaret, at vi i langt de fleste diskussioner har oplevet enighed i emnet omkring barnets seksualitet. Dette kan have haft den indvirkning, at vi har haft svært ved at være kritisk stillet overfor hinanden, og vi derved kan have misset nogle kritiske vinkler. Vores valg omkring at lave to kvalitative interviews, kan have haft den virkning, at vi ikke har fået et bredere billede af emnet, i forhold til, hvis vi havde interviewet flere pædagoger, eller havde lavet kvantitative undersøgelser. Vi valgte dog kvalitative interviews med to pædagoger, da vi i opgaven var interesserede i mere dybdegående forklaringer, som vi ikke ville have fået, hvis vi for eksempel lavede kvantitative spørgeskemaundersøgelser. Derudover har vores valg af pædagoger fra de to specifikke institutioner, haft en indvirkning på udfaldet af opgaven, da alle individer, og derved institutionerne, er forskellige. Med dette mener vi, at så snart vi har valgt to at interviewe, har vi automatisk valgt andre fra, og derved fravalgt andre vinkler og synspunkter. At vi i opgaven valgte at fokusere på det nære og relationerne, betød at vi ikke inddrog særlig meget omkring kulturen og samfundet i forhold til barnets seksuelle udvikling. Dette kan have haft den effekt på det endelige resultat, at udfaldet kan forekomme snævert, da vi er gået i dybden med et aspekt i emnet. Dette valg har vi taget, da vi ikke mente at vi i opgaven kunne gå nok i dybden med de andre aspekter, såsom samfundet, kulturen, det biologiske aspekt og køn. Vi er af den mening, at disse aspekter kunne fylde en opgave for sig. 39

40 Litteraturliste Litteratur: Jerlang, Espen; Susanne Ringsted, Birte Wedel-Brandt mfl. (2008): Udviklingspsykologiske teorier 4. udgave, 3. Oplag, Hans Reitzels forlag, København Johansen, Mona (2001): Når seksualitet tages alvorligt 1.udgave, Gads Forlag Knudsen, Ann-Elisabeth (2007): Seje drenge og superseje piger - hjerne og hjerte hos de 10 til 18 årige 1. Udgave, 1.oplag. Schønberg, Århus Knudsen, Ann-Elisabeth ; Karin Svennevig Hyldig (2008): HALLO ER DER HUL IGENNEM? dit barns hjerne 0-18år Schønbergs Forlag, Danmark Langfeldt, Thore (1986) : Det må du godt! om børns seksualitet Mallings, Danmark Lunau, Ib (1984): Seksualitet og samvær et spørgsmål om udvikling? 1.udgave, Hans Reitzel, København Mortensen, Hanne Ginger; Espen Jerlang mfl. (1995): Barnets udvikling en helhed 1. udgave, 6. oplag, Munksgaard, København Olsen, Ole Andkjær; Simo Køppe (1999): Psyke og logos tema: Børn og seksualitet Årgang 20. Nr. 2. Dansk Psykologisk Forlag, København Ø Stern, Daniel (2000): Spædbarnets interpersonelle verden 3. oplag. Hans Reitzels Forlag, København Stevnhøj, Anna Louise (2003): G-streng og cybersex i børnestørrelse 1.udgave 1.oplag, Børns vilkår, Valby 40

41 Stevnhøj, Anna Louise (2011): Børn og seksualitet - om børns seksuelle udvikling og adfærd, om seksuelle overgreb og om pædagogisk praksis 3. reviderede udgave, Børns Vilkår, København Internetsider: WHO s definition på seksualitet ( ): Citat af Daniel Stern ( ): Kritik af Daniel Stern ( ): Uddrag fra rapport omkring seksuelle overgreb mod børn ( ): Dansk Marte Meo Center ( ): 41

42 Bilag 1 Interview med erfaren pædagog Alt der i står kursivt er pædagogens svar, det med fed er vores spørgsmål og kommentarer 1. Fortæl os lidt om dig selv, hvor lang tid du har været pædagog osv.? Jeg er 55 år. Jeg er uddannet sent. Jeg blev uddannet i 97 var jeg færdig, ude på Sydhavnen socialpædagogisk seminarium. Jeg var jo så heldig faktisk at de lige var gået over til at uddannelsen gjaldt det hele, men vi blev jo altså mere uddannede socialpædagoger fordi det var det de gjorde. Hvad er forskellen? Når man er socialpædagog kan du have mere skæve, åndssvage, besværlige unge, alle dem der er noget med. Det er jo selvfølgelig meget fedt, at have lidt med, ikke. Så jeg blev uddannet i 97og har arbejdet i børnehave siden da. Hvor længe har du været her? (på institutionen, hvor vi befinder os, en børnehave) Snart 10 år. Og så seks år et andet sted. Arbejdede du som pædagogmedhjælper et andet sted inden? Jeg har været medhjælper fra 1981, lige afbrudt af nogle perioder med arbejdsløshed, og jeg valgte, det kunne man dengang, at være arbejdsløs, for jeg havde også et lille barn, så jeg tog al den arbejdsløsheds periode jeg kunne få. Og kom ud på et tidspunkt i 84 i et langtidsjob i en 20 timers stilling, i en institution, i en vuggestue. Det er mange år, og jeg har altid i de der arbejdsløshedsperioder læst meget omkring pædagogik og psykologi, fordi det synes jeg faktisk er lidt mere interessant. (Her forklarer vi kort hvad vores projekt går ud på) 2. Har barnets seksuelle udvikling betydning i din hverdag? Er det noget du tænker over? Er det noget i bruger i hverdagen? Næh, det gør vi ikke. Jeg tror det ligger meget i, at man (pædagogen, red.) er så bange for at få en anklage på sig. Og øv øv øv, fordi jeg tror vi hæmmer børnene meget mere end godt er. Altså det med at børn står ude på lokummet og piller ved hinanden, eller ligger oppe på hemsen, som vi har, og sådan noget. Altså vi er nok mest tilbøjelige til at stoppe det og bede dem om at lave noget andet, end man måske ville have gjort for 20 år siden, hvor man havde sagt, nå men så længe de ikke stikker noget op i hinanden, så pyt, altså så lad dem da have det. Og så tænker jeg forældre måske mere, for børnene er også holdt op med at rende nøgne rundt på stranden og sådan noget, og hvad er det så, fordi man, det er min personlige holdning, at man hæmmer dem, åh jeg må ikke vise mig, fordi jeg kunne jo blive generet af en voksen og ja, der er mange idioter rundt omkring i verden, men der er altså også flere af de andre. Så det er rigtig ærgerligt, at man, ja, men du skal også have trusser på, altså jeg synes jeg har oplevet nogle få børn der ikke vil have 42

43 nogen med, når man er i børnehave, der har man jo to toiletter, der er rigtig hygge og socialt samvær, men der er nogle der måske ikke kan lide at gå derud, åh nej vi skal være alene og det synes jeg er lidt underligt, fordi jeg synes at jeg, når jeg tænker tilbage, så kom den der generthed, blufærdighed, den kom omkring 5-6 års alderen. Med dig selv, eller hvad? Nej, når man har set børn. Den kommer som regel der hvor man tænker, ej nu vil jeg godt lige men den kommer naturligt. Jeg synes bare, at jeg oplever nogle gange, at de har den tidligere og den må være tillært. 3. Er det noget du tænker, at for 20 år siden, der var de ikke lige så blufærdige? Ja, der smed de jo straks tøjet, hvis man tog vand ud på legepladsen, og det fik de lov til, at satte du dig i sandkassen, der skete ikke noget ved det. Ej, men der skete jo ikke noget, du fik jo hverken underlivsbetændelse, eller ikke kunne få børn om 20 år, fordi at sådan er det ikke og nej, vi sad ikke og gloede på dem og fik mærkelige lyster, altså det er virkelig sådan noget, hvor er det synd, for jeg tror at vi hæmmer dem meget mere end godt er. Jeg tænkte bare lige på, i forhold til mig selv, det var helt anderledes, vi måtte godt løbe nøgne rundt i græsvanderen og det blev der ligesom ikke kigget mærkeligt på, men jeg tænker også med den der udvikling i samfundet, hvad vil forældre ikke tænke, hvis de kom ind, om det påvirker pædagogerne? Jamen det gør vi ikke, de skal have underbukser på og det hænger sammen med at vi skal skåne os selv. En falsk anklage er ikke til at komme af med, så man kan sige jeg synes det er rigtig ærgerligt, fordi lad dem da smide tøjet og rende rundt når haveslangen er ude og de fiser rundt i vand en varm sommerdag, pyt da med det. Jeg synes lidt at vi, altså ikke at vi ikke skal passe på os selv og sørge for at vi ikke får en anklage på nakken, for det skal vi selvfølgelig, jeg synes bare også at vi spækker til det hysteri der er, ved at vi overholder de der ting. Børn har ikke de tanker og hvis der står en eller anden mærkelig mand udenfor lågen og kigger ind og hvis han står der for længe, så vil jeg jo gå hen og sige, hvad laver du her? Det er jo min pligt som voksen. Ja, så er skaden sgu ikke så stor altså. 4. Så du mener at man gør skaden større, eller hvad, altså ved at beskytte dem? Altså vi spækker til, ved at vi overholder de der ting, ikke, altså åh, du må ikke have børnene med i kælderen og hente wc papir og rengøringsmidler og - Altså hvordan spækker til? Altså jeg hjælper jo til med at den der holdning omkring voksne, at de må ikke være alene med 43

44 børnene, hvis de er mænd, de må ikke ved at jeg gør det i hverdagen, så kæmper jeg jo ikke imod at det at jeg synes det er hysteri. Og så er det normalen, ikke, og hvad så med næste gang jeg synes også man oplever det med det undrer mig bare at man har det sådan, fordi når man tænker på, hvordan små piger nogle gange er klædt og mere ligner voksne, så synes jeg også at forældrene sender nogle dobbelte signaler. Ja, og det kunne jo være at de havde udviklet en sundere tilgang til påklædning, hvis man havde været mere åben omkring det. Ja, det kunne faktisk godt ske, eller at børn på 4, 5, 6 år skal ikke ligne teenagepiger, for det er de jo ikke. Det kan jo også sende forkerte signaler i barnets hoved, at man bliver forvekslet med en, der er ældre end man er. Ja, eller de måske også begynder det synes jeg da at jeg kan se på nogle af pigerne nu, altså dem der skal i skole, at de sådan de bliver de der tøser, som man er i teenagealderen, hvor man hænger op af veninden og fnidrer og fnadrer. Det gør de nu! Og hvor de også er sådan årh, jeg gider ikke lige at lege, hold dog op! Du er 5 år! Altså slap dog af! Og ja, tiden har ændret sig og tingene, men jeg synes sgu at det er et mikset signal, ikke. Du må gerne være klædt som en teenager, men du må ikke bade nøgen, fordi det er forkert. 5. Men i forhold til det der med forældrene og deres syn på seksualitet i forhold til før i tiden, og det du snakkede om, med at man var meget løs omkring, det at det var okay at de lå oppe i hulen og legede seksuelle lege og sådan noget. Kan du mærke på forældrene at de også altså at de er forskrækkede over det, hvis de ser seksuelle lege? Ja, men det tror jeg nu altid de har været, det tror jeg også mine forældre var dengang, fordi man vidste ikke rigtig hvad det var og puha, hvor var det noget mærkeligt noget, altså det kan jeg da huske. Vi blev også stoppet i det. Men jeg tror bare at man stopper det mere i dag, hurtigere end man måske ville gøre før. Jo, fordi man så måske er bange for at det kan udvikle sig til noget, som ikke er så godt. Ja, jeg tænker lidt på om man gør det lidt ud fra, at hvis jeg tillader det her og forældrene kommer ind, får jeg så en anklage på mig, at nå, det synes jeg nok er hyggeligt, det er ikke sådan bevidst, det er ikke sådan en bevidst overvejelse, men jeg tror det ligger latent i en, at man skal passe på. 6. Tror du at det er værre nu end det var før i tiden, det der med at man skal passe på med hvad forældrene synes og sådan noget? I forhold til ja ja, vi skal ikke have noget på os, ja, det tror jeg er blevet værre. Men tror du så ikke også, at det er på grund af 44

45 mediernes opmærksomhed omkring det, fordi man bliver så forskrækket over Altså, seksuelle overgreb på børn har altid eksisteret jo. Det kan godt være at det er blevet mere udbredt, men så tror jeg at via internettet og på den måde at børneporno florerer rundt, men jeg tror at medierne gør rigtig meget ud af det. Og i stedet for at prøve på, ikke at mane det til jorden og overse det, men få en mere naturlig tilgang til det. Altså ja, der er syge mennesker i verden, en lad være med at anklage mig, for hvad andre gør, før jeg har gjort noget jeg ikke skal, altså vent lige til jeg har gjort det. 7. Altså er det noget som i snakker om i personalegruppen, for vi har snakket lidt om, at vi har en hypotese om, at man kun snakker om det, hvis der er et problem, eller hvis der er en observation man har lavet, hvor man tænker at det afviger lidt fra normalen. Ja, ellers så snakker vi ikke om det. Det vi har, det er jo det der med at Maria(leder) har været inde over og sige, at vi ikke må gå alene i kælderen, det må jeg heller ikke. Vi må ikke have børn med i kælderen. Er det bar én voksen, ét barn, eller er det også når det er flere børn? ja, vi tager ikke børn med i kælderen. Er der flere af sådan nogle restriktioner? Nej, altså, så prøver vi at gøre det så naturligt som muligt, altså i forhold til at mænd skal også skifte bleer, de skal også gå ud og tørre dem i rumpetten, de må gerne sidde på skødet, fordi det er jo ikke kun mænd der laver sådan noget, det er jo også vinder, det bliver bare ligesom overset. 8. Er den regel med at de ikke må gå med børnene i kælderen, er det en ny regel, er det en der er kommet inden for de seneste par år, fordi jeg tænker, at det måske også kunne være med i udviklingen, at det måske ikke var der for tyve år siden. Ej, den var der ikke for tyve år siden, men den er kommet mens jeg har den er kommet i forbindelse med nogle sager der var og hvor, som Maria siger, det er ikke fordi hun ikke stoler på at hun har noget kompetent personale her, men får vi en anklage på os og så kan man sige, at gå i kælderen er jo ikke det mest vilde at undvære. Nej, det er rigtig nok, specielt i forhold til det du siger med at de mandlige pædagoger gerne må have børnene på skødet, og er med til at skifte bleer og sådan nogle ting, fordi der er jo også mange institutioner nu, der nærmest har overvågning på bleskift situationer. De har fået glasvinduer, sådan så man aldrig er 100% alene med barnet. Altså, det har vi jo også fået, men det er jo også en sikkerhed, fordi så vil man altid kunne sige til forældrene, alle 45

46 kan jo se ind. Man tænker ikke over at der er glas, at man står og skifter ble, eller at man står der med en unge. Man vænner sig hurtigt til det. Jamen jeg er jo bare sådan, jamen sådan er det, jeg har ikke noget at skjule og derfor behøver jeg jo ikke gå og være bekymret for at folk skal se noget. De må da gerne overvåge mig alt det de vil. 9. Så længe man bare som voksen, tænker jeg, er klar over den relation man har med barnet, i en puslesituation for eksempel at man ikke står og signalerer et eller andet med en voksen udenfor, men at man har fokus på barnet, fordi, hvis man netop ikke har det, så kan det være at det går udover relationen, altså at man har glasvinduer og måske bliver distraheret. Ja, men heldigvis har man ryggen til døren. Men ja, ellers kunne det jo godt være at man lige holdt øje, eller sådan noget, for jeg kan da huske i en vuggestue jeg var i, der kunne man sådan lige se ud af vinduet, og når man stod derude og skiftede, så var det at man nogle gange lige kiggede og holdt øje og sådan noget, jeg ja så ryger kontakten. og så ligger man der, som vi også nogle gange talte om, bleskift på samlebånd, ikke, hvor må det egentlig være ubehageligt, ikke, at være et barn og så lige blive klasket op. Ja, uden at man har den der gode kontakt. Jeg vil sige, i forhold til det der med når drenge hiver i deres tissemænd, altså hiver den lang og seee, altså så siger man jo også bare, ve du hvad, det er sørme hyggeligt, gå ud på toilettet med dig selv, altså man lærer dem nogle regler for hvornår står man og hiver i sig selv, og viser frem og hvornår Giver du dem så lov til at gå ud på toilettet og gøre det, eller kommer man nogle gange til at pakke det væk, eller sige, ej, det må du ikke? Jeg tror det kommer lidt an på situationen. Altså hvis nu man kan sige at, altså drengene står og tisser over kors derude. Mærkeligt nok, men det skal de da have lov til, og så står de og måler tissemænd, jeg er da ligeglad. Men hvis det bliver for meget, hvor jeg tænker nå okay nu, så vil jeg sige, ej ved du hvad, nu stopper legen, ikke. Nu må i finde på noget andet. Men hvornår er det for meget? Jeg tror mere det er noget med, hvis det er at det altså på toilettet kan du spærre for at de andre kan komme til, eller hvis de ligefrem begynder at stå og hive i hinanden, så kan det godt være jeg synes at, ej okay så har jeg det sådan lidt, at de må de altså godt gøre, når vi andre ikke ser det. Det er også noget med at lære det der fra starten af, ja, det er okay, at du rør ved dig selv, du skal lære din krop at kende, men lad være med at gøre det lige i hovedet på andre. Jo, igen de sociale spilleregler. Ja, men okay jeg tror da også 46

47 nogle gange at de ligger oppe på hemsen og kysser og sådan noget. 11. Helt sikkert. Altså i forbindelse med den her opgave, har vi virkelig også kommet til at snakke om mange ting, som man begynder at kunne huske fra man var barn. Det er slet ikke nogen ting man tænke over, men hvor har man lavet nogle spøjse ting med sine venner og veninder og sådan noget, som bare gør at okay, jeg har fået et lidt mere naturligt syn på det der med at grænsen er alligevel rimelig lang, fordi jeg føler mig ikke så skadet, eller sådan jeg føler mig rimelig normal i min udvikling, også i min seksuelle udvikling, i forhold til hvad man har lavet, da man var lille. Men jeg tænker på, når jeg tænker tilbage, så tænker jeg på, det var engang min fætter og mig, ikke det jeg tænker på, det var min mors og fars reaktion. Jeg blev flov, ej hold nu op, hvad er det i laver? Okay, han har noget jeg ikke har. Det er jo vildt spændende, det er jo bare naturligt at børnene er nysgerrige. Ja, men den sidder den følelse kan jeg godt genkende, den sidder jo dybt i mig. 12. Det har jeg tænkt meget på, de følelser der også i forhold til hvordan man selv kommer til at reagere som pædagog, fordi det altså tit kommer man bare til at reagere instinktivt, uden at tænke over det, hvor der vil jeg gerne prøve at arbejde med at være lidt mere åben overfor, at jeg ikke bare sådan cutter det af med det samme, men at jeg ligesom prøver at gå i dialog med barnet, eller snakke om, at det er okay at du gør det, men måske bare ikke lige foran hele stuen, eller gå herind ved siden af og gør det, eller ja, at man ligesom passer på sine reaktioner i forhold til det, ikke. Jo, at nogle gange ryger man jo i og får sagt et eller andet, men jeg tror bare, at hvis det ikke er den gængse reaktion, så skal det sgu nok gå. Og man kan altid snakke med børnene bagefter og sige, okay, jeg kom lige til at overreagere. (pause i interviewet, da vi har været rundt om næsten alle spørgsmålene) 13. Er der en forskel på pædagogens rolle i arbejdet med barnets seksuelle udvikling i forhold til dengang du var nyuddannet? Altså var det noget man var mere åben om dengang, end man er nu? Fordi du snakkede om, at i ikke snakker om det i personalegruppen, medmindre der er en eller anden bekymring om et barn. Var det noget man snakkede om dengang, eller var det bare? Nej, jeg tror bare at det var 47

48 tilladt, altså ungerne rendte rundt uden tøj på, altså det gjorde man, men jeg tror at... jeg har jo hele tiden, altså jeg er jo vokset op i 60'erne, ikke fordi min mor og far var flippere, det kendte de sgu ikke til, men jeg tror bare at jeg har et mere sådan afslappet forhold til det og så længe de ikke stikker noget op i hinanden og kan skade hinanden, så har jeg nok en rimelig lang grænse, for hvad der er okay. Men ja ja, jeg er også påvirket af at vi skal passe på hinanden og alt det mediedækning omkring pædofile gør også at folk bliver hysteriske og ikke tænker rationelt overhovedet, det er jo sådan noget (choklyd) Gud nej og puha og Meget forældrene, synes jeg. Fordi de nemlig heller ikke... de arbejder jo ikke med så mange børn på en gang, de har jo måske et eller to børn derhjemme, så de ser måske ikke de samme ting, som vi gør. Nej, det tror jeg du har ret i. - Og derfor har de måske ikke nok kendskab til hvad der egentlig foregår med den normale seksuelle udvikling. Næh, og så deres egen opdragelse også, ikke. - Den spiller helt sikkert også ind. Men det var bare det der med at forældrene er dem der er mest hysteriske i forhold til medierne. Vi er så mere sådan, Gud, hvis man får en anklage på sig selv, det vil vi jo undgå. Jeg har jo været tæt på en. - Er det rigtigt? En anklage? Jaaeh, der blev klaget over at jeg havde tørret en i numsen og så havde hun fået en rift, nede ved tissekonen, og den fik jeg at vide, at det var mig der havde lavet den. - Det sagde barnet? Ja. Men det havde jeg ikke, og det blev undersøgt og vi tjekkede om man kunne rive og det var rimelig ubehageligt. - Ja, det kunne jeg godt forestille mig. 15. Hvordan skete det? Gik barnet hjem og fortalte det til sine forældre, eller...? Næh, moren havde set en rift og så... hvordan har du fået den? Ja, hun har tørret mig og det gjorde ondt... og hun nævnede ikke noget, da jeg tørrede hende eller noget, men... ubehageligt. - Kontaktede moren dig, eller hvordan foregik det? Ja, det kom en... - Og hvad sagde hun så? Jamen jeg blev indkaldt, jeg blev indkaldt til Maria og vi fik en snak og vi... Maria kunne se det jeg havde gjort og hvordan... og vi prøvede at rive med... fordi jeg altid har sådan nogle lange lillefingernegle, de plejer at være længere... og så prøvede vi at tjekke hvorvidt jeg kunne rive og tørre og kunne konstatere, at det kunne jeg altså ikke. - Var moren så... eller fandt moren så ro i, eller... troede hun på dig? Ja, eller faldt til ro omkring det, men det kan da godt være at den ligger i min personalesag, det ved jeg ikke, det gør den da sikkert. 48

49 16. Hvor lang tid stod det på? Var det bare et par dage, eller hvad? Arh, det kan jeg sgu ikke huske. Men det påvirker i lang tid, i rigtig lang tid. Uha, når jeg tørrede, så skulle jeg bruge handsker, det skal vi jo egentlig, men altså nogle gange når jeg ikke op i skabet og tage en handske og så tørrer jeg og vasker hænder bagefter og so what? Det er det samme, altså det er også det der hysteri men bakterier og alt muligt andet. Jeg kan godt forstå hvorfor folk bliver syge, de har jo ikke nogle bakterier i sig der kan... (latter) det er så en anden sag, men... det var ubehageligt. - Ja, det kan jeg godt forstå. Rimelig ubehageligt at have det sådan; jeg har vitterlig ikke gjort noget. - Ja, men også bare det der med... har du set den film der hedder Jagten? Nej, jeg vil ikke se den. - Nej, men det der med, hvis man bliver uskyldigt anklaget, altså barnet har virkelig... altså man er virkelig dårligt stillet som pædagog, ikke. Barnet har virkelig... forældrene tror jo på deres børn. Ja, og tænker måske ikke over at de nogle gange stiller ledende spørgsmål, vel? - Nej, præcis. Og det er lige meget. - Og så når historien er blevet dannet sådan, så er det bare den der kører i stedet for egentlig at tænke over hvad for nogle faktorer er barnet helt konkret kommet med? Og så har de måske endda selv digtet historien videre i hovedet, ikke. - Ja ja, det var godt den blev manet til jorden den sag. Ja, puha. Som jeg så siger, så længe medierne er så hysteriske, så er vi også nødt til at... og når forældrene også er det... så er vi jo nødt til at sørge for at have vores sti ren. Men altså også i sådan noget som i... når vi er i Zoologisk Have og Rasmus vores medhjælper, han går også med ungerne på toilettet, ind på herretoilettet, vi kan sgu da ikke... vi kan da ikke have ansat nogen, der ikke kan gøre deres job, fordi de ikke... - På grund af deres køn, ikke? Ja. Ja, helt ærligt. 17. Kan du mærke forskel... har i forskellige... nu sagde du det før med at børnene også sad på skødet af de mandlige pædagoger. Har i forskellige retningslinjer i forhold til at der er forskellige ting i gør som kvinder, kvindelige pædagoger, eller er der ikke nogen forskel? Næh. - Det er meget dejligt at høre, det troede jeg faktisk der var. Hvad tænker du på? - Jamen jeg synes bare, at nogle institutioner jeg har været i, udover her, der har det været sådan noget med at... det er mest hvis børnene er lidt ældre, jeg tror ikke så meget i børnehaven, men fritidshjem og sådan, at det ikke er velset, hvis pigerne sætter sig på skødet af de mandlige pædagoger, eller holder i hånd med, eller... altså der har der bare været regler om at det må man ikke. Altså jeg ved ikke hvad de gør 49

50 oppe i fritten, men det tror jeg altså ikke de gør, jeg har ikke hørt noget om det, men for helvede hvor er det langt ude altså. - Jeg tænker også at sådan nogle regler også kan være med til at skabe at det er forkert. Også hos barnet. Ja, og hvad med de piger, der vokser op og tror at alle mænd er nogle sataner. - Ja, det skader jo også relationerne. I stedet for at sige, gå ud og mød verden med en vis portion tillid, og møder du så nogen der er lidt underlige, nå ja så lær at bakke ud i stedet for, eller skrig op, lær dem det i stedet for at... ja, lær dem at sige nej, ikke gå med nogen, du er i din fulde ret til at lade være. 18. Vi snakkede også om, med hensyn til ens fagperson og ens privatperson, altså med hensyn til hvad man selv har oplevet, som vi også snakkede om før, med ens reaktioner, at man reagerer... ja prompte på en given situation, at det ligesom er hvad man har med i bagagen, altså kan du mærke at du nogle gange, i forhold til seksualitet i forskellige situationer, skelner mellem, hvad du måske synes er grænseoverskridende og hvad du godt kan se professionelt er okay? Jeg siger jo nogle gange nej, altså stopper måske også de der lege oppe på hemsen, førend jeg egentlig synes, at det er rimeligt. - Er det så fagpersonen der stopper dem, før den personlige del ville stoppe dem? Altså hvis det bare var derhjemme, hvis det nu var nogle børn du passede og du ikke var i det her regi, ville det så være anderledes? Måske. Det er svært at sige, for igen det der med situationen, hvordan leger de og hvad er det der sker og er de begge to med i det, fordi at børn laver jo også overgreb på hinanden, så det er jo igen den der, hvordan er situationen? Men helt, ja Men nogle gange kan du godt sige stop, før du egentlig synes at du havde lyst til at sige stop. Ja, altså hvor man så tænker ej nu... ja, ikke... altså også ud fra mine kollegaer og sådan noget, nå men... nu stopper man, men altså jeg ved sgu ikke om grænsen er så stor fra mig som person, altså... egentlig synes jeg også at det er latterligt at vi ikke må gå med dem i kælderen, men so what. Der er nogle andre ting der kunne være mere skadelig. - Ja, det har vi nemlig også snakket om, om ens forestillinger omkring andres tanker kan påvirke en. Det der med at man tænker, hvad nu hvis en forælder kom ind, ville de så synes at det var mærkeligt, selvom jeg ikke selv har noget problem med at barnet tager sit tøj af og står nøgen foran mig, eller et eller andet. Hvad hvis der er andre der ser det, hvordan reagerer de så? (den interviewede ryster på hovedet) Det tænker du ikke? 50

51 Nej. 20. Heller ikke med dine kollegaer? Nej, fordi jeg har helt god samvittighed med det jeg gør, så jeg behøver ikke at tænke. Der hvor man måske sådan mere... børnene bliver jo glade for en når man er sammen med dem i så mange timer, og de vil kysse og nogle gange vil de kysse på munden, det vil jeg simpelthen ikke, der er nogle ting hvor jeg siger nej, det gør du med din mor og far, så hvis du vil give mig et kys på kinden, siger jeg også nogle gange, det skal du ikke, altså jeg render heller ikke og kysser på dem... Her stopper vi indskrivningen af interviewet, da resten går over i snak om irrelevante ting. 51

52 Bilag 2 Interview med nyuddannet pædagog Alt der i står kursivt er pædagogens svar, det med fed er vores spørgsmål og kommentarer 1. Fortæl os lidt om dig selv, hvor lang tid du har været pædagog osv.? Jeg er 30 år gammel og blev uddannet som pædagog i januar Jeg arbejder i en ganske almindelig middelklasse børnehave i Brønshøj. Har barnets seksuelle udvikling betydning i din hverdag? Er det noget du tænker over? Er det noget i bruger i hverdagen? Nej det er ikke noget vi arbejder med. ikke som sådan, men det er jo noget vi lægger mærke til, fordi børnene de taler jo om det. Det er så mest de ældre børn som jeg har lagt mærke til. Hvordan taler de så om det? Det er mest drengene jeg har lagt mærke til syns det er sjovt at sige tissemand og numse. Men de ved også hvad det vil sige at være kærester f.eks. de har en form for.. så sent som i dag var der en dreng og en pige der fortalte mig at de var kærester. Og hende pigen blev ved med at sidde og kysse drengen på kinden. Der var ikke nogen af dem der synes det var irriterende eller noget. De er 5 år gamle. 2. Ved du hvad de laver når de er sammen? Nej, det er faktisk to børn som ikke rigtigt leger sammen til dagligt. Vi har oplevet et par gange til nogle samlinger hvor de har siddet ved siden af hinanden og sagt vi er kærester. Og det er sådan set det. Jeg fornemmer at de har en fornemmelse af hvad det vil sige at være kærester og så alligevel ikke. Nu har jeg kun været i institutionen i 3 måneder og i den tid har jeg ikke oplevet at der er nogen der har været meget fokuseret på sådan deres kønsdele og så videre. Men som sagt før er der mange af de ældre drenge der syns det er sjovt at sige de der ord. Har du lagt mærke til om det er noget pædagogerne snakker med børnene om? Ja, jeg har faktisk et eksempel her fra i 52

53 sidste uge. Hvor vi lavede sådan en leg hvor børnene skulle rulle hen over hinanden. Der var en pige der rullede hen over drengene. Og så siger en af drengene nu bliver min tissemand stiv og der går vi så ind og siger prøv at hør, det der det taler vi ikke om her. men det med at de sidder og siger numse og tissemand altså det er ikke noget vi gider at hører en hel dag. Men hvis det lige bliver sagt sådan, er det ikke noget jeg gider at blive sur over. Det er mere den sammenhæng det er i. Det handler også om hvordan de andre børn reagerer på det, her i denne aktivitet var der ikke nogen af de andre børn der lagde mærke til at drengen sagde det men der var min kollega så hurtig til at gå ind og sige stop det gider vi ikke hører på det der. Jeg ved ikke hvor han har det fra, måske sin storebror som er nogle år ældre end ham. 3. Er der snak i personale gruppen omkring børns naturlige seksuelle udvikling? Nej det er ikke noget vi har oppe på personalemøde f.eks. vi snakker ikke om det. Jeg går ud fra det ikke er et problem derude. Jeg har ikke oplevet nogle problemer med det og jeg har ikke hørt mine kollegaer sige noget så jeg tænker at det ikke er et problem derude. Hvad mener du når du siger problem? Altså jeg tænker lidt, jeg har været steder før hvor der er nogen (børn, red.) der har været meget fokuseret på seksualitet. Der synes jeg man skal dæmpe det lidt ned. Har du arbejdet med seksualitet før? Jeg har arbejdet i en fritidsklub, der var det noget jeg snakkede med børnene om og også til personalemøder. Men her med de små børn er det ikke noget vi har fokus på. 4. På baggrund af den teori vi har læst har vi stødt på flere gange, at barnets seksualitet er utrolig vigtig at have fokus på som pædagog. Men på baggrund af tidligere praksis erfaringer har vi en hypotese om at seksualitet først er noget man fokusere på hvis der 53

54 er et problem eller noget galt, har du oplevet den indstilling? Ja, det tror jeg er helt rigtigt. Jeg tror først vi ville reagere på det hvis der var et barn der gik og snakkede om numse og tissemand hver eneste dag. Og måske havde nogle sære forhold over for de andre børn. den måde man rør på. Så tror jeg vi ville reagere. Men jeg ser det ikke som et problem at der er drenge der kan finde på at bruge ordet tissemand. Ville du kunne finde på at gribe ind, hvis at nogle af børnene virkede interesserede i at snakke om seksualitet, stille spørgsmål osv.? Ja, det ville jeg ikke havde noget problem med, det gælder bare om at finde den rigtige måde at sige det på. Jeg kunne også godt finde på at arbejde med seksualitet derude. Børnene er delt op i venskabs grupper som laver aktiviteter sammen, og der kunne man jo godt komme ind på emnet og spørger dem om hvad de ved om forskelle på piger og drenge. 5. Har du mødt tegn på barnets seksuelle udvikling? Hvis ja, hvilke situationer har du oplevet i forbindelse hermed? Det er ikke så tit det sker derude. Det er en bestemt gruppe af drenge der kommer med de der udtalelser, det er når de sådan leger sammen at de sådan bliver overmodige. Hvis man har dem på to mands hånd så siger de det ikke. Altså det er ikke et kæmpe problem ude ved os. jeg har prøvet at lægge mærke til dem men altså der sker jo ikke noget i den alder der. F.eks. Når man kommer op i klub kan man jo godt se tegn på at en pige begynder at få bryster. Altså jeg mener bare at der ikke er noget fysisk der ændrer sig i den alder. De ser ens ud, piger og drenge. 6. Er forældrenes holdninger til børns seksualitet, og grænser omkring dette emne, noget du mærker i din hverdag? Nej altså jeg har ikke snakket med nogle forældre om det. Men 54

55 det ville jeg selvfølgelig gøre hvis der var noget problem. Hvis der var et barn der var lidt for langt ude med et eller andet. Men jeg har ikke haft fat i nogen endnu. 7. Er mediernes fokus på seksuelle krænkelser, noget der påvirker dig i din hverdag? Ja det er det. Jeg tænker over det når jeg f.eks. skal skifte ble. Det er noget der skal gøres og det er ikke noget jeg bryder mig om. Altså især ikke hvis det er piger fordi det bliver tit kørt op ud af ingen ting. Hvad er det du er bange for? Det er at der skal komme nogle forkerte reaktioner, altså jeg har stået og skiftet et barn engang hvor at forældrene så pludselig kommer og henter barnet midt i det hele. Det føltes utrygt at skulle stå og skifte deres barn ikke fordi altså jeg gør jo ikke noget. Det er bare den der tanke der ligger lidt i baghovedet, der er jo folk der er blevet beskyldt for alt muligt. Jeg passer selvfølgelig mit job og skifter både drenge og piger. 8. Har det noget at gøre med dit køn at du er bekymret tror du? Ja, det er jeg helt sikker på, det har jeg også snakket med mine mandlige kollegaer om. De har det på samme måde. Det er det der med at man er lidt utryg i skifte situationen. Altså ude ved os, er det ikke noget med at vi har store åbne vinduer eller noget i skifte situationen, altså ude ved os der stoler vi på hinanden, der er ikke nogen der gør noget forkert der. Det er helt sikkert, men stadigvæk den ligger sådan lidt i baghovedet som mand. Den der med at det er ikke så rart det der med at skulle skifte et barn. 9. Hvordan skelner du mellem din fagperson og din privatperson i forbindelse med håndtering af børns seksualitet? Ja altså jeg vil sige det er helt generelt, når jeg er på arbejde skelner jeg mellem Peter som privat person og Peter som pædagog. Så lægger jeg mit privat liv lidt på hylden. Det gør vi alle sammen derude, så er vi professionelle, så er vi 55

56 på arbejde. Jeg tænker ikke på mit privat liv som sådan når jeg er på arbejde. Det tager jeg meget seriøst og det gør de andre også. Det er noget vi taler om på vores personalemøder, at vi skal prøve at holde det adskilt. Det er også sådan at jeg ikke står og fortæller min kollega hver mandag morgen om min weekend. Det behøver de ikke at vide, det holder vi meget privat. Det gør vi jo også overfor forældrene. 10. Er i gode til at give hinanden feedback på situationer i oplever i institutionen? Ja det syns jeg, altså på vores personalemøder har vi sådan en roserunde hvor andre har evt. hvor vi simpelthen roser hinanden og siger hvad vi har lagt mærke til af gode ting man gør, og det giver en kæmpe motivation til arbejdet. Det fungerer rigtigt godt og holder motivationen oppe. Har du prøvet at stå i en situation hvor du har følt dig utryk over hvad andre (pædagoger, forældre eller børn ) måtte tænke? Hvis ja, hvilken? Ja det har jeg prøvet, Der var jo som sagt den der situation hvor jeg stod og skiftede et barn og forældrene kom. Det er jo ikke fordi jeg gør noget galt men det der med at stå at skifte deres barn når de kommer er lidt underligt. Jeg ved ikke hvorfor det er så underligt, men måske det er det der med at det er deres barn man ligesom står og pusler. Jeg har ikke rigtigt oplevet andre situationer hvor jeg sådan har tænkt det. Jeg tror mest det sker inde i mit eget hoved at man tænker man skal være forberedt. Jeg tror det er noget man selv går og tænker. 11. Vi har en tese i gruppen om, at det er lidt tabu at tale om sex med børn, hvad tænker du det er der gør at det bliver så tabuiseret? Det er jo noget der er tabu hele vejen op igennem ens liv. Selv i vores alder er der jo heller ikke nogen der sidder og råber og skriger op om deres kønsdele, det er jo kun fulde folk. Jeg tror det er, børn i den alder er jo lidt 56

57 ligeglade. Jo højere op man kommer i alder jo mere tabu synes jeg det bliver at tale om det. Hvis man tager teenager børn skal man jo virkelig være bevidst om hvad man siger. Tror du at man i arbejdet som pædagog kan være med til at forbygge tabuiseringen omkring sex? Ja det tror jeg bestemt man kan, tale med dem om det. Man kan jo starte i børnehave alderen og tale om hvad er forskellen på en dreng og en piges krop. Og så kan man jo tage det skridtet videre jo ældre de bliver. Der kommer også et tidspunkt hvor man skal tale med dem om sex osv. især hvis de selv spørger, vil jeg da gerne fortælle hvad jeg ved. Det er jo ikke alle der tør gå hjem og spørge deres forældre. 12. Kunne du forstille dig at være mere opmærksom på dine reaktioner overfor børnenes krop deres forhold til seksualitet fremover? Jamen altså igen så ude i børnehaven der er børnene sådan meget hvis de skal havde skiftet ble står de der i bar røv, det ville et fritidshjem barn jo f.eks. ikke gøre. Det tænker børnehavebarnet jo ikke over. Jeg har det sådan lidt at hvis der kommer en lille dreng eller pige hen uden bukser på, bliver man sådan lidt kom vi går lige herind, nu skal vi lige, det gider de andre ikke se på. Er det så fordi du selv er blufærdig? Ja det tror jeg, jo ældre man bliver jo mere tænker man over ens blufærdighed. Hvis de fik lov kunne de jo sagtens rende rundt en hel dag indenfor i undertøj. Det ville ikke genere dem. Ville det genere dig? Ja, det ville det nok. Der ville jeg nok synes der er lidt underligt. På et eller andet punkt er vi jo stadig fremmede mennesker overfor de her børn, det kan de gøre derhjemme. Jeg tror ikke børnene bliver stødt over at der render nogle rundt i undertøj. Det gør man bare ikke. 13. Er det så i forhold til hvad de andre pædagoger ville tænke eller forældrene eller hvordan? Jeg tror det er en blanding af det hele. Hvis jeg gav en gruppe børn lov til at 57

58 rende rundt i undertøj ville jeg da tænke hvad tænker min kollegaer eller hvad hvis en forældre kom ind og så det her. Jeg tænker det har meget at gøre med rammerne, der er børnehaven måske ikke lige der man render rundt i bar numse eller i undertøj. Det kan man gøre derhjemme. Tror du det har ændret sig? Jeg tænker at her inde for de sidste 12 år, hvor pædofili sagerne er blevet optrappet rigtigt meget at der er kommet andre rammer omkring emnet. Det ville bare virke for underligt hvis børnene rendte rundt i deres undertøj. 14. Vi er færdige med vores spørgsmål nu, er der noget du har lyst til at tilføje her til sidst? Jeg synes det er vigtigt at man har for øje, man behøver ikke arbejde med seksualitet ude i institutionerne men at man lægger mærke til hvad der bliver sagt og hvad der sker rundt omkring en. For det kunne jo sagtens være at der var en dreng eller en pige der havde lidt underlige tendenser i forhold til de andre børn. Man (pædagogen, red.) skal ikke bare lade det gå forbi, hvis der er en bekymring. Og så er man jo ligesom selv nød til at bedømme hvornår man ikke gider hører på de ord mere. Jeg syns ikke man skal være bange for at snakke med børnene omkring de her ting, der er ens egen vurdering om hvad der ligesom er passende at tale med børnene om i forhold til seksualitet. 58

59 Bilag 3 - Artikel Voksne har ansvaret for udviklingen af børns seksualitet Københavns universitet institut for psykologi 15. September Børn er ikke født med en naturlig og spirende seksualitet, der gradvist udfolder sig i takt med barnets udvikling. Børn ved ikke, hvad seksualitet er, og derfor ved børn heller ikke, hvad et seksuelt overgreb er. Børn skal lære at skelne mellem omsorg og overgreb af de voksne, og det er de voksne, der på en gang skal hjælpe børnene med at give deres fantasier betydning og at sætte grænser omkring dem. - Børn har fantasier om mor og vil giftes med far. Det er en udviklende leg for dem, som ikke har noget at gøre med det, vi forstår ved voksen seksualitet. Det er de voksnes opgave at give fantasierne betydning. De skal skabe en ramme om forestillingerne så barnet ved, hvad det vil sige at have lyst til noget eller ikke at ville være med, siger adjunkt Katrine Zeuthen fra Institut for Psykologi. Hun har netop udgivet bogen Kærlighed og overlevelse - barneseksualitet og seksuelle traumer, der er en omskrivning af hendes ph.d.-afhandling. På baggrund af en række legeterapeutiske forløb med børn udsat for seksuelle traumer udvikler hun i sin afhandling en teori om, hvordan den barnlige seksualitets udvikling finder sted i barnets relationer til de voksne. Det sensuelle forhold For at kunne løfte opgaven over for børnene skal de voksne forstå, at den barnlige seksualitet er knyttet til og finder sted i barnets relation til den voksne: - Der er sensualitet i forholdet mellem barn og voksen. Børn har fantasier om voksne, og der er en tæt kropslighed mellem os og vores børn, når vi ammer dem, bader dem, skifter dem, slås med dem etc. Vi forholder os til vores børn, og børnene giver denne kropslighed betydning i relationen. Det gælder også for pædagoger, der bruger mange timer sammen med børnene. Sådan er det, og voksne skal turde tale med hinanden og med børnene om grænser, empati og seksualitet, så børnene udvikler et kendskab til egne og andres grænser, siger Katrine Zeuthen. Den seksuelle forskrækkelse De voksne skal altså tage ansvar for børns seksuelle udvikling og støtte børnene i at udvikle en skelnen mellem fx betydningen af lyst og ulyst, frivillighed og tvang, aktiv og passiv og gode og 67 Københavns Universitet - Institut for psykologi 15. september

60 dårlige hemmeligheder: - De seneste års overgrebssager har skabt en større opmærksomhed om børns seksualitet. Desværre bliver det oftest til en opmærksomhed, der er rettet mod barnet alene med fokus på, om barnets leg, adfærd og viden om seksualitet er naturlig eller ej. Det er vigtigt, at vi tør tale om, at barnets udvikling, også i forhold til seksualitet, finder sted i relationen til den voksne og udvikler sig som en del af den kultur, der er imellem børn og voksne i vores samfund, så vores opfattelse af seksualitet ikke er adskilt fra vores fokus på barnets samlede udvikling, siger Katrine Zeuthen. I forbindelse med sin ph.d.-uddannelse var Katrine Zeuthen tilknyttet Rigshospitalets Team for seksuelt misbrugte børn, og det var her, hun fulgte de legeterapeutiske forløb. Efterfølgende har Katrine Zeuthen været ansat hos Sct. Stefans Rådgivningscenter i Københavns Kommune, som også varetager sager med børn udsat for seksuelle overgreb. Her har hun forsket i sammenhængen mellem børnenes relationer til de voksne og de mistanker om seksuelle overgreb, der opstår. Katrine Zeuthen er nu adjunkt ved Institut for Psykologi og er i samarbejde med SISO, der er et landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn, ved at udvikle undervisningsmateriale henvendt til både børn og professionelle om grænser, empati og seksualitet. Katrine Zeuthens forskning er på den måde både rettet mod en egentlig udvikling af en teori, der tager højde for, at børns udvikling altid er bundet til voksenkontakt, og at udbrede kendskabet til denne viden blandt både børn, pædagoger og andre, der arbejder med børn i professionel sammenhæng Københavns Universitet - Institut for psykologi 15. september