Ulla Sjørup og Hanne Jeppesen. Teamportfolio. en kopi- og inspirationsmappe til teamets arbejde

Transkript

1 Ulla Sjørup og Hanne Jeppesen Teamportfolio en kopi- og inspirationsmappe til teamets arbejde

2 Teamportfolio Indhold Indhold Forord Sådan bruges mappen Kapitel 1 Implementering af de overordnede mål og rammer Kommunale skolepolitikker, skolens værdigrundlag og teamets arbejde Lav et mindmap over din kommunes skolepolitik Lav et mindmap over din skoles værdigrundlag Implementering af skolens værdier Hvad er god undervisning? God undervisning think, pair, share Delphi-metoden God undervisning God undervisning God undervisning De timeløse fag Skolens rammer for de timeløse fag Kapitel 2 Forventningsafklaring Et godt teamsamarbejde Forventningsafklaring ved hjælp af en struktureret samtaleform En beskrivelse af teamet med brug af SMTTE-modellen Mødereferat fra teamsamtale med ledelsen Teamets årskalender Årskalender over teammøderne Samarbejde mellem lærere og pædagoger i skolen Introduktion til 4D-modellen D-modellen i praksis Samarbejde mellem lærere og pædagoger i teamet Samarbejde mellem pædagoger og lærere Kapitel 3 Fælles målsætning Dannelses- og metodemål Øvelse med dannelses- og metodemål Øvelse med dannelses- og metodemål uden fastlagt struktur

3 Teamportfolio Indhold Klassens dannelsesmål God undervisning, lærer, skole, klasse og elev En god elev Teamets dannelsesmål Klassens metodemål Teamets metodemål Faglige mål bearbejdning af trinmål Følg et trinmål til dørs Udvælg trinmål for et tværfagligt forløb Årsplan Årsplan teamets tjekliste Elevmålsætning for året Lærerens undervisningsmål og elevens læringsmål Kapitel 4 Refleksion og evaluering At udvikle en refleksiv praksis Refleksiv praksis rummelighed Et lærende team Et lærende team God undervisning på dagsordenen God undervisning teamrefleksion Evaluering af skoleåret Evaluering af skoleåret i teamet Valg af evalueringsmetoder Evalueringsmetoder og redskaber Hvordan evaluerer vi? Evaluering af dannelsesmål for fokuselever Evaluering af metodemål Teamrefleksion over klassens metodemål Portfolio som evalueringsmetode trin for trin Kapitel 5 Præsentationsportfolio Kriterier for udvælgelse til præsentationsportfolio Rammer for teamets præsentationsportfolio Teamets adgangsbillet Teamets refleksionsbrev en skriveøvelse Punkter til refleksionsbrev Litteratur

4 Forord Vi siger ofte, at man lærer af sine fejl, men holder den påstand? Ofte er det at lave fejl forbundet med usikkerhed, fortielse, efterrationalisering eller ligefrem fortrængning. Vi er ikke vilde med at udstille vores mangler og bruger ofte en masse energi på at dække over eller bortforklare vores fejltagelser. Portfoliopædagogikken går en anden vej. Portfoliopædagogikken fremhæver det gode eksempel i stedet for at fokusere på det, der ikke lykkes. Vi bruger det, der virker det, der ikke virker, undlader vi at gentage. Dette er et godt princip, som har validitet på alle skolens niveauer. Der er ikke mange mennesker, som udvikler sig ved at blive kritiseret, hvorimod ros og anerkendelse giver selvtillid og selvværd. Portfolioen fokuserer på det positive; det, der virker. Med Roger Ellmins ord har portfolioen et salutogent udgangspunkt (Ellmin 2001, side 31). Og i dette positive rum har vi oplevet børn og voksne folde sig personligt og fagligt ud, fordi portfolioen tager udgangspunkt i deres styrkesider og progression. At få mulighed for at reflektere og fremvise sine stjernestunder giver eleven, teamet og skolen selvværd og selvtillid, så kræfterne kan bruges på den fremadrettede undervisning og læring og ikke på gemmeleg omkring ens fejl og mangler. Portfolio betyder at bære blad, og i pædagogiske sammenhænge betyder det i al sin enkelthed at sætte mål og derefter dokumentere graden af mål opfyldelse. En teamportfolio kan anvendes som en skriftlig fastholdelse af det enkelte lærerteams målfastsættelse, refleksioner, anstrengelser, præstationer og udvikling omkring den enkelte klasse. Men teamportfolioen kan også bruges med et videre perspektiv for øje: som et redskab til skoleudvikling på lokalt og kommunalt plan. Sammenhængskraft i skolevæsenet Skolens kerneydelse er undervisning, og formålet med skolens arbejde er optimal læring for den enkelte klasse og elev. Alle niveauer i skolen elev, team, skole og skolevæsen skal dokumentere, at den enkelte klasse og elev lærer optimalt inden for de faglige, økonomiske, administrative og fysiske rammer, som det politiske system folketing, kommunalbestyrelse og skolebestyrelse har sat. Der bliver brugt mange kræfter på at formulere skolepolitikker, værdigrundlag og indsatsområder, men hvis de ikke skal ende som fine ord til skåltaler, er det nødvendigt at have et formelt dialogsystem, der skaber sammenhængskraft i hele organisationen fra politikkerne og helt ind i det enkelte klasseværelse. Det kan efter vores opfattelse ske ved at indtænke portfolioen i alle led. Det vil sige, at der den ene vej gennem systemet flyder centrale mål, skolepolitikker og indsatsområder for undervisningen, og den anden vej udvalgte mål og dokumentation for graden af målopfyldelse i form af elevportfolio, teamportfolio og skoleportfolio for til sidst at ende i en kommunal portfolio: kvalitetsrapporten. Hvad er en teamportfolio? En teamportfolio har samme opbygning som en elevportfolio med undervisningsmål og kriterier for målopfyldelse, som tydeliggør, hvad der evalueres i en periode. Teamet sætter mål for klassen på baggrund af folkeskoleloven, kommunalbestyrelsens besluttede skolepolitikker og indsatsområder og skolebestyrelsens besluttede værdigrundlag og indsatsområder for skolen. Teamet reflekterer over, hvilke kriterier for målopfyldelse de vil sætte. 5

5 Hvornår vil vi betragte målet som nået, hvornår er målet næsten nået, og hvornår er målet ikke nået? Hvilke tegn vil vi se efter? Dannelsesmålene og metodemålene sættes af klasseteamet, mens de faglige mål sættes af faglæreren eller fagteamet. Der kan ikke sættes en klar skillelinje mellem de tre måltyper, fx er nogle faglige mål også dele af et dannelsesmål, men de udvalgte mål skulle gerne udgøre en harmonisk helhed, hvor målene supplerer hinanden. Den refleksion og gensidige forpligtigelse, som ligger bag teamets udvælgelse af klassens dannelsesmål og metodemål, medfører, at teamet udvikler en fælles forståelse, et sprog, der tydeliggør de værdier og metoder, som danner basis for teamets pædagogiske tilgang til undervisningen og til eleverne. Eleverne vil opleve klare rammer, hvilket skaber ro til fordybelse og læring. En teamportfolio består af to dele, nemlig en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio. I det følgende vil vi komme nærmere ind på disse dele. Teamets arbejdsportfolio Teamet samler systematisk i løbet af året en række faglige og tværfaglige undervisningsforløb og indsatsområder med tilhørende mål og evalueringsresultater i en arbejdsportfolio. Resultaterne af den løbende evaluering skal systematiseres, så de bliver overskuelige og brugbare både ved vejledningen af den enkelte elev, ved den videre planlægning af undervisningen og som baggrund for elevplanerne. Teamets arbejdsportfolio kan betragtes som teamets fælles dokumentationssamling. Her kan ethvert teammedlem indsætte og hente mål for de enkelte undervisningsforløb, evalueringsplaner og -resultater, aktivitetsplan osv. Det vil sige, at arbejdsportfolioen er teamets fælles vidensbase i en fast systematik. Tiden, hvor alle klassens lærere taler med alle klassens forældre/elever til skole-hjem-samtale, er nok ved at være forbi. Det er svært at se det hensigtsmæssige i, at forældre/elever farer fra den ene faglærer til den næste, hvor de samme ting bliver gentaget igen og igen, eller værre: Hvor den ene faglærer modsiger den anden til forældrenes store forvirring når der kun skal være én elevplan pr. elev. Vi tror, at det for alle parter vil falde mere naturligt, at den konkluderende evaluering samler sig om én lærer, kald det en holdlærer eller en kontaktlærer. Med en todelt klasselærerfunktion vil klassens A- og B-lærer få kontakten til elever og deres forældre. Med en arbejdsportfolio er kontaktlæreren klædt på til alle klassens fag, hvis der opstår behov for, at kontaktlæreren skal være meget fagspecifik ved kontakten med eleven/forældrene. Teamets præsentationsportfolio Fra arbejdsportfolioen udvælger teamet et antal arbejder, der sammen med teamets refleksioner, evalueringer m.v. udgør teamets præsentationsportfolio. Kriterier for udvælgelse til præsentationsportfolioen kan aftales med skolelederen og pædagogisk råd, men det er vigtigt, at teamet også har et stort råderum ved udvælgelsen. Der skal være plads til, at teamet kan vise sine stjernestunder, og de ligger måske ikke inden for de centrale eller lokale indsatsområder. Skolelederen kan have et ønske om at se dokumentation for teamets arbejde med skolens eller skolevæsenets besluttede indsatsområder, mens teamet vurderer, at dokumentation for opfyldelse af de opstillede dannelsesmål er vigtigst. Hvis der gennemføres et fælles kommunalt projekt om fx læseindsats eller læringsstile, vil det være oplagt, at et af de udvalgte arbejder viser teamets indsats i forhold til disse indsatsområder. På samme måde vil en skolebestyrelsesbeslutning om et bestemt indsatsområde, fx mobbefri skole, måske give anledning til et bestemt kriterium. Endvidere træffer man beslutning om antallet af udvalgte arbejder, og om arbejderne skal påhæftes en didaktisk adgangsbillet, hvor teamet begrunder valget af arbejde (se adgangsbillet side 143). Hvis hele skolen eller skolevæsenet beslutter at bruge teamportfolio, kan det være en 6

6 Teamudviklingssamtale på baggrund af teamportfolio En teamudviklingssamtale mellem skolelederen og teamet giver skolelederen en god indsigt i teamets arbejde med klassen. Hvis samtalen er funderet i en præsentationsportfolio, som teamet på forhånd har afleveret til skolelederen, medfører det, at samtalen kan starte på et højere erkendelsesniveau. Teamet har reflekteret over og vurderet sin praksis gennem udvælgelse af arbejder og ved formulering af adgangsbilletter og refleksionsbrev. Portfoliopædagogikken er som nævnt i sit udgangspunkt salutogen, hvis man bruger Roger Ellmins maleriske udtryk. Den tager udgangspunkt i det, der er lykkes. Når man fokuserer på det, som lykkes, frigøres energi og kreativitet. Det er svært at bevare pessimismen, når teamet finder årets stjernestunder frem. Skolelederen har mulighed for på forhånd at formulere spørgsmål på baggrund af teamets præfordel med en vis ensartethed i forhold til antallet af udvalgte arbejder, kriterier for udvælgelse, brug af adgangsbilletter og punkter til refleksionsbrevet. Men det bør efter vores mening ikke være så centralt styret, at teamet mister sit ejerskab for portfolioen. 1 Opstilling af kriterier for udvælgelse til præsentationsportfolioen giver ledelsen et styringsredskab i forhold til skolepolitikken, værdigrundlaget og indsatsområder. Ved at opstille kriterier om at præsentationsportfolioen skal indeholde arbejder, som viser teamets arbejde med fx kommunale indsatsområder, sender ledelsen et signal om sin prioritering. Mulige kriterier for udvælgelse til præsentationsportfolio Et eksemplarisk undervisningsforløb i forhold til trinmål En indsats inden for et af skolens indsatsområder En indsats i forhold til teamets valgte dannelsesmål eller metodemål Et tværfagligt undervisningsforløb En læseindsats Et lærer-/pædagogforløb Klassens sociale liv Den praktisk-musiske dimension i undervisningen Skolelederens pædagogiske tilsyn Ofte foregår kvalitetsudviklingen to skridt frem og et tilbage, fordi skolepolitikker og indsatsområder ikke er ordentligt implementeret på alle niveauer. Man har ikke indtryk af, at tingene hænger sammen, tværtimod opleves de nogle gange som strittende i hver sin retning. 1 Du kan læse mere om kriterier for udvælgelse samt brugen af adgangsbilletter og refleksionsbrev i bogen Teamportfolio et stærkt led i evalueringskæden (Sjørup 2008). Mange skoleledere og lærere giver også udtryk for frustration over de mange nye evalueringstiltag, fx elevplaner, kvalitetsrapport, partnerskaber om folkeskolen og meget andet papirarbejde. Man synes, der er alt for mange bolde i luften Kan vi ikke få ro til at gøre den ene ting ordentligt, inden den næste kommer? Skolelederen har selvfølgelig pligt til at føre tilsyn med, at skolens kerneydelse, undervisningen, fungerer optimalt, men det kan være svært på en stor skole at nå hele vejen rundt og få et retvisende billede af undervisningen i de enkelte klasser og hos den enkelte lærer. Hvis teamets præsentationsportfolio bruges ved teamudviklingssamtalen med skolelederen, kan den være det værktøj, som skolelederen benytter for at leve op til dette ansvar, evt. kombineret med Walk Through-metoden, hvor skolelederen hyppigt vandrer gennem skolens undervisningsrum og kort observerer den pædagogiske praksis (Andersen 2004). En fælles evalueringsramme fremmer skolens kvalitet, styrker fagligheden og skaber et fælles sprog. 7

7 sentationsportfolio. Skolelederen bliver således teamets sparringspartner, når undervisningen skal evalueres ved teamudviklingssamtalen. Men teamportfolioen kan også blive et værdifuldt redskab til implementering og evaluering af skolens indsatsområder og handleplaner. Skolelederen kan fx inden samtalen beslutte, at han/hun gerne vil se eksempler på teamets arbejde med et af skolens indsatsområder i teamets præsentationsportfolio. På den måde kan teamudviklingssamtalen med portfolio være med til at dreje opmærksomheden hen på skolens og skolevæsenets besluttede fokuspunkter og tiltag, så teamet får en dybere erkendelse af sammenhængen mellem skolepolitikken, skolens indsatsområder og det enkelte teams didaktiske valg. På den måde kan teamportfolioen blive den bærende enhed for implementering af skolepolitikker i undervisningen og skoleudvikling fremadrettet mod skolens nærmeste udviklingszone. Skolelederens portfolio Teamenes præsentationsportfolioer bliver en del af skolelederens arbejdsportfolio sammen med skolens værdigrundlag og dokumentation for skolens arbejde med centrale tiltag. Skoleledelsens arbejdsportfolio danner grundlag for ledelsens præsentationsportfolio. Skoleforvaltningen eller det politiske niveau har måske stillet sine kriterier for udvælgelse til præsentationsportfolio. Forvaltningens kriterier for udvælgelse til skolens præsentationsportfolio kunne se sådan ud: Et udviklingsarbejde fra de fælles kommunale indsatsområder Et udviklingsarbejde fra skolens indsatsområder, fx læsestrategier Et eksemplarisk undervisningsforløb, som opfylder en del af skolens målsætning Et eksemplarisk elevarbejde Et skole-hjem-forløb Skolens præsentationsportfolio indeholder skolens målbeskrivelse, et antal udvalgte arbejder, i ovenstående eksempel fem, og et refleksionsbrev, hvor ledelsen reflekterer over graden af målopfyldelse og årsagerne til den. Skoleforvaltningen får herigennem indsigt i og dokumentation for den enkelte skoles rammer, pædagogiske processer og resultater. Skolens præsentationsportfolio danner basis for forvaltningens udviklingssamtaler med skoleledelserne på kommunens skoler, og skolernes samlede præsentationsportfolioer bliver nu en del af forvaltningens arbejdsportfolio sammen med skolevæsenets værdigrundlag, målsætning, indsatsområder m.v., som bliver basis for forvaltningens præsentationsportfolio: Den kommunale kvalitetsrapport. Den kommunale kvalitetsrapport Forvaltningen opbygger gennem skolernes portfolioer den nødvendige erfaring med og dokumentation for, hvad der virker. Det er et systematisk og formaliseret arbejde med evalueringskæden, som strækker sig fra elevniveau til politiker-/ forvaltningsniveau. Kvalitetsrapporten kan på denne måde komme til at indeholde eksempler på konkrete elevarbejder, eksemplariske undervisningsforløb, konkretisering af besluttede udviklingsindsatser og refleksioner på elev-, lærer- og skoleplan en noget mere relevant og spændende læsning for det politiske niveau end de mange teoretiske rapporter. Når kvalitetsrapporten gennem portfolio bliver så tæt knyttet til den enkelte skoles målsætning og praksis, giver den en dybere erkendelse af sammenhængen, og man risikerer ikke, at formålet med kvalitetsrapporten fortaber sig. Portfoliopædagogikken og kvalitetsrapporten skal understøtte kommunens arbejde med kvalitetssikring og udvikling af dens folkeskoler. Gennem udveksling af viden og dialog med skolerne opbygges den nødvendige erfaring og dokumentation for, hvad der virker. Portfolio som evalueringsmetode skaber flow gennem spændingsfeltet mellem politik og pædagogik. 8