Uren pædagogik - dansk pædagogik i fald og kritikkens problemer

Transkript

1 Uren pædagogik - dansk pædagogik i fald og kritikkens problemer Oplæg d. 22. marts 2010 på seminar om kritisk pædagogik Ved Thomas Aastrup Rømer

2 Ren og uren pædagogik Institution Ren pædagogik Uren pædagogik Global konkurrence Globalt orienterede virksomheder bruger listerne strategisk Verdensborgerskab Globalt/teknisk (fx OECD) Politisk/administrativt Universitet Professionshøjskole Skole Internationale lister System af mål og evalueringer, kontrakt- og kontrolsystemer Metode og evidens hvad virker? Formidling af metoder og selvrefleksion Undervisningsekspert metodeanvendelse Kritik, oplysning og politik Folkestyre, fællesskab Kundskaber Uløselige problemer Virkelighedens lag hvad sker der? Seminarium og højskoletraditionen Traditioner, holdninger, dannelse

3 Uddannelsesforskningen What Works er blevet ledespørgsmålet par excellence til uddannelsesforskning. Det er især politikere, der stiller spørgsmålet. Det gør de ud fra den opfattelse, at der må findes bestemte undervisningsmetoder, som er mere effektive end andre uanset målgruppe, fagligt indhold og institutionel kontekst nemlig dem der virker (.) Politikerne er optaget af at identificere lovende undervisningsformer, som er baseret på overbevisende evidens for, at de vil kunne føre til læringsmæssige fremskridt. Ikke mindst de middelmådige elevresultater i PISA-undersøgelserne har drevet denne interesse frem. Viden om Uddannelse af Claus Holm, Søren Kruse og Jens Rasmussen, udgivet i 2007 på Hans Reitzels Forlag

4 Lars Qvortrups leder i temanummer i Asterisk nr. 55 om demokrati Det (er) de økonomiske organisationer det økonomiske udviklingsråd i Bahrain, Vækstforum i Danmark, OECD og Verdensbanken på det overnationale niveau der stiller og besvarer vor tids strategiske uddannelsesspørgsmål. Hvis Danmark forbedrer sin PISA-score med det, der svarer til 25 point over de næste år, vil resultatet være 250 procents forøgelse af bruttonationalproduktet i Store summer, ambitiøse reformer og lange tidshorisonter? Ja, for det tager 20 år at gennemføre store uddannelsesreformer, og det tager 40 år, før hele arbejdsstyrken er udskiftet. Men hvis ikke vi tager initiativet i dag, løber de andre nationer med gevinsterne. Så også på uddannelsesområdet er økonomi blevet det afgørende argument. Derfor er det opmuntrende, at danske elever er verdensmestre i demokrati ( ) selv om beslutningstagerne tidligere ville have glædet sig over resultatet på demokratiets vegne, mens de nu om dage gør det i et vidensøkonomisk perspektiv

5 Konsortiet mellem tre professionshøjskoler og DPU I have a dream lød ordene om og om igen fra Lincoln-monumentet i den amerikanske hovedstad en augustdag i Der stod Martin Luther King. En kvart million stimlede sammen. De drømte med. Drømmen gjaldt et fremtidens USA præget af velstand, velfærd og social retfærdighed. Sådan lød det i USA, og sådan lød det i Danmark en novemberdag sidste år i Odense Kongrescenter. Der stod statsminister Lars Løkke Rasmussen og fortalte om den danske drøm, og han satte som et af sine mål, at danske børn i år 2020 skal være blandt top 5 internationalt i læsning, matematik og naturfag. Hvor opmærksomheden tidligere har været rettet mod det normative, vil indsatsen i tråd med internationale tendenser snarere orientere sig mod det beskrivende, analyserende og handlingsrettede Pædagogikken i Danmark og internationalt ændres i disse år fra at være holdningspræget til at orientere sig efter forsknings- og udviklingsresultater. kronik i Berlingske Tidende, fredag d. 4. juni 2010, 10-4 løsning til folkeskolen Jeg ser for mig, hvordan kommende skoleledere priser deres borgmestre på samme måde, hvordan lærerne priser skolelederne, og hvordan eleverne priser lærerne. kære borgmester, vi drømmer med kære skoleleder, du er ligesom Martin Luther King. kære lærer, du er en historisk helt Den holdningsløse pædagogik

6 Konkurrencestaten Med loven fra 2006 kan vi for første gang i folkeskolens mere end 160 år lange historie sige, at skolen ikke har som primær opgave at danne den enkelte til at være borger eller deltager i et demokrati, men at udvikle den enkelte til soldat i nationernes konkurrence. Skolen skal nu primært fremme en forestilling om individ og samfund, der har med konkurrence at gøre, og kun sekundært bygge på idealer om et mere demokratisk samfund. Ove K. Pedersen om hans bog Konkurrencestaten forhandlingsøkonomiens institutionelle historie

7 Fra Martha Nussbaum: Not for profit We are in the midst of a crisis of massive proportions and grave global significance. No, I do not mean the global economic crisis that began in 2008 ( ) No, I mean a crisis that goes largely unnoticed, like a cancer; a crisis that is likely to be, in the long run, far more damaging to the future of democratic self-government. A world-wide crisis in education. Radical changes are occuring in what democratic societies teach the young, and these changes have not been well thought through. Thirsty for national profit, nations, and their systems of education, are heedlessly (ubetænksomt) discarding (smide ud) skills that are needed to keep democracies alive. (Nussbaum 2010 s. 1-2)

8 Spørgsmålet Hvordan er det kommet dertil? Hvorfor er den rene pædagogik blevet den horisont, hvorudfra de centrale aktører i uddannelsespolitikken og i de pædagogiske videnskaber begrunder pædagogiske initiativer? Værdiernes og indholdets problem

9 Pædagogikkens syntese Education is the point at which we decide whether we love the world enough to assume responsibility for it (Hannah Arendt, The Crisis in Education, 1961) Pædagogisk virksomhed er knyttet til ansvar, kærlighed, eksistens og virkelighed. Eksempler: Høj/fri-skolen, Humboldts universitet, Fröbelbørnehaverne, Madvigs Gymnasium.

10 Syntesens definition En syntese består af to eller flere elementer, som via deres modsætningsfyldte forening danner en tredje enhed, der øjeblikkeligt ændrer de oprindelige elementers karakter. Det, der før var neutrale elementer, omdannes via denne proces til aktive momenter, altså til uadskillelige dele af et samlet og frit pulserende hele. En syntese virker i sin praksis ved forskelle. I bunden er syntesen konstitueret ved et stridbart eller aktivt ords forhold til et oprindeligt ord uden magt, og i toppen er syntesen vedligeholdt ved de lukkede øjnes upraktiske og forholdsvis uforståelige fornufts vilde vinde. Eksempler på synteser er ægteskab, folk, Europa, skole, børnehave og universitet. Fra Rømer, T.A. (2010). Uddannelse i spænding, Århus: Klim

11 Første fald videnskabens og sanselighedens korrektion (1960-) - Skift i den litterære modernisme fra Heretica eksistentielle kulturmetafysik til Vindrosens empiriske og socialt bevidste sanselighed (ex Kun en drengestreg ) - Pædagogikkens videnskabeliggørelse (åndsvidenskabelig didaktik, Carl Aage Larsen og den tidlige Klafki) - Det nationales fald - Teologiens tilbagetrækning

12 Når en syntese taler til et fald Det var en lidelse at se, høre og læse Klaus Rifbjergs TV-stykke... På en modbydelig måde myrder han en skønhedsverden, jeg har holdt af, men alligevel kan jeg ikke undslippe dette mareridt, dette kaos af ord (Axel Riishøj (1970). Rifbjerg, Jane og evangeliet, Kristeligt Dagblad, d. 15. april 1970

13 Andet fald suset af frihed og et repos (1970-) Læringsteoriernes gennembrud. De nye socialistiske værdier (det europæiske og det filosofiske glider ud). Knud Illeris som eksempel (modkvalificeringens pædagogik, 1981). Samtidsdiagnose, postmodernisme og neostrukturalisme, 2½ fald. UC-eksempel: Stefan Hermann.

14 Samtidsdiagnosens fald på 2½ Det er i højere grad op til individet at afgøre, hvad der er værd at danne sig med, og hvem der skal være forbillede for min dannelse. De tidligere dannelsesidealer er på retur. Det handler ikke om at blive Menneske med stort M eller Dansker med stort D. Det er nærmest latterlige forestillinger i dag. Det handler om at blive sig selv og blive noget særligt og udvikle sin egen interessante personlighed. (Lars Geer Hammershøj, Information, d. 5. januar)

15 Tredje fald den hårde bund(2000-) Systemteorien - selvrefererende systemer der tilpasser sine basale ydelser til andre systemers krav i binære koder. Man får en pædagogik, hvor indhold er uden bevægelse og bevægelse er uden indhold (kritik bliver til selvkritik eller til 2. ordens iagttagelser). Man får en pædagogik som altid er systemintern og som derfor må blive funktionel og tilpasningsdygtig. Man får en styrbar og en tilpasningsorienteret pædagogik. De nye herrer er ranglister, OECD, finansministeriet, evidensbevægelsen, KL og Fremtidens Skole, Rejseholdet, Skolerådet og Professionshøjskolerne i cirka denne hierarkiske rækkefølge. Den aktive udryddelse af dannelse, holdning, normativitet, demokrati, folkelighed og æstetik, som ikke kræves i policydokumenter, og som ikke kan føres tilbage til konkurrencestatens og systemernes krav.

16 Pædagogikkens genrejsning Generindringen - påmindelsen. Det anti-autoritære - åbenhjertigheden. Erfaring at kunne beskrive, fortolke, forstå og handle i det man kan se. Beskyttelsen og genskabelse af vores værdifulde vaner. Det liberale individ (modsat markedsindividet), det nationale fællesskab (modsat det nationalistiske) og et solidarisk demokrati (modsat tvangsmarxismen) i en europæisk dans.

17 Kritikkens genrejsning? At tænke med de ukritiske, men opmærksomme viljer åbenhjertighedens tænkere Immanuel Kant (hav mod til at bruge din forstand) Edmund Burke (påmindelsen om en praksis oprindelige energi) Jacques Rancière (de intelligente viljer) John Dewey (kriticisme) Hannah Arendt (tænkning og praksis er gensidigt forbundet) Grundtvig (bogen i og munden op!) Konklusion: At den folkelige erfaring altid er sig selv At tænke fra tingenes essens (Harmann og Heidegger) i stedet for erkendelsens grænser.

18 Uddannelsens ting Himmel pluralitet forskel tilsynekomst kærlighed Død udødelig mylder åbenhjertighed sympati Vaner og ryk Forestillingsevne mod passivitet evighed gud dømmekraft autoritet enhed jord

19 Pædagogik i første fald tabelisering af teori Død: Reformpædagogik, udvikling uden indhold (jord) og politik (himmel) (f.eks erne) Himmel: Politisk pædagogik uden jord (f.eks. i 1970 erne), hvor pædagogikken skulle gøres sovjetisk eller kinesisk. Gud: Græsk inspireret pædagogik, fx Humboldt-universitetet (mangler ofte den myldrende postmodernistiske bevægelse). Jord: Autoritær centralistisk pædagogik uden luft (f.eks. i nogen grad 1950 erne)

20 Pædagogik i 2. fald bureaukratisk tabelisering Død: Innovation Himmel: Sociale kompetencer Gud: Refleksion Jord: Kvalifikationer