Dannelse og dansk skolepolitik. Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet

Transkript

1 Dannelse og dansk skolepolitik Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet

2 Dannelse og dansk skolepolitik ved Thomas Aastrup Rømer Axeborg, d. 27. februar

3 Hvad skal der ske? Jeg vil vise, at skolens formål er effektivt forsvundet og udelukket i aktuel skolepolitik, med særlig vægt på det ledelsesmæssige: 1. Hvad er formålet? 2. Ny Nordisk Skole 3. Skolereformen/KL s skolesyn 4. Hvorfor? 5. En ide Hannah Arendts filosofi

4 Folkeskolens formål, 1 Stk1: Kundskaber, færdigheder, lyst til at lære mere, dansk kultur og historie, andre lande og kulturer, samspil med natur og alsidig udvikling. Stk 2: Fordybelse, virkelyst, erkendelse, fantasi, tage stilling og handle. Stk 3: Deltagelse, medansvar, rettigheder, pligter, frihed folkestyre, åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

5 Ny Nordisk Skole - Ideen lanceres i Lars Olsen: Uddannelse for de mange - opskrift på en kulturrevolution, 2011, i et efterskrift af Nana Westerby og Christine Antorini. - Konkurrenceevne og alles deltagelse på arbejdsmarkedet sættes som mål i stedet for ansvar for egen læring. - At dette er Danmarks væsentlige udfordringer er udpeget af alle lige fra regeringens vækstforum til det økonomiske råd. Ingen henvisninger til danske eller europæiske åndstraditioner, pædagogik, demokrati etc. Måske fordi man mener, at disse har medansvar for uligheden? Christine Antorinis opgør med det nationale, det solidariske og grundtvigianismens moralske svigt omkring Fra undervisning til læring/fra indhold til kompetence En skolefilosofi i finanskrisens damp Manifest, revolution, kulturrevolution og paradigmeskift Dermed har vi et opgør med ånden og indholdet i 1med baggrund i den kolde krig, ungdomsoprør og finanskrise.

6 NNS som policy og dialoggruppen/akademirådet Gælder både børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser, herunder gymnasiet et samlet læringssyn og et samlet undervisningssyn. Ingen humanister, friskolefolk, grundtvigianere eller kulturelt interesserede. De ledende kræfter er mellemledere og organisationsfolk, der er særdeles venligt stemt over for tabet af formål og dannelse. Eneste professor er Per Fibæk Laursen, der har sagt og gentaget, at dannelse er noget, der hører til i Dansk Folkeparti, og at man i stedet bør forberede til det globaliserede arbejdsmarked. Disse kritikpunkter gælder også for alle andre kommissioner/udvalg vedr. uddannelse og forskning. Der er et stærkt personsammenfald fra dialoggruppen ud i beslægtede kommissioner mm. (Danmarks Pædagogiske Oligarki (DPO)).

7 Kronik i Berlingeren 2010 I have a dream lød ordene om og om igen fra Lincoln-monumentet i den amerikanske hovedstad en augustdag i Der stod Martin Luther King. En kvart million stimlede sammen. De drømte med. Drømmen gjaldt et fremtidens USA præget af velstand, velfærd og social retfærdighed. Sådan lød det i USA, og sådan lød det i Danmark en novemberdag sidste år i Odense Kongrescenter. Der stod statsminister Lars Løkke Rasmussen og fortalte om den danske drøm, og han satte som et af sine mål, at danske børn i år 2020 skal være blandt top 5 internationalt i læsning, matematik og naturfag. Hvor opmærksomheden tidligere har været rettet mod det normative, vil indsatsen i tråd med internationale tendenser snarere orientere sig mod det beskrivende, analyserende og handlingsrettede. Pædagogikken i Danmark og internationalt ændres i disse år fra at være holdningspræget til at orientere sig efter forsknings- og udviklingsresultater. (Lars Qvortrup, Harald Mikkelsen, Laust Joen Jacobsen, Stefan Hermann: kronik i Berlingske Tidende, fredag d. 4. juni 2010, 10-4 løsning til folkeskolen )

8 De tre mål Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.

9 Regeringens skoleudspil Gør en god skole bedre /skolereformen En slags operationalisering af Ny Nordisk Skole. De tre mål omdannes til operative måltal, som det hedder. Ingen referencer til formålsparagraffen eller dens begreber. Kun til OECDrapporter og Pisa-listen.

10 Ny Nordisk Skole Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereform de klare operative mål Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse i de nationale tests og antallet af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Kort Kommentar Dygtighed = Liste- og Pisa-placering på særskilte tekniske færdigheder. Dansk=læsning. Kommunernes Landsforenings nysyn på folkeskolen 2010 og en ny folkeskole 2013 Den danske folkeskole skal være i top 5 på Pisalisten. Skolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i nationale tests for dansk og matematik skal reduceres år for år. Lighed defineres som gennemførsel og testresultater. 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse (nævnes også flittigt i GGSB) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel praksis og viden. Elevernes trivsel skal øges Måltal har fokus på elever og ikke på professionel praksis. De første tests er netop gennemført. Kun 5% af børnene skal have en sag i PPR

11 Administrative systemer I kommunerne skal de nationale mål og de operative måltal danne grundlag for dialogen mellem skolerne og mellem skoleleder og skolens medarbejder om udvikling af kvaliteten og resultatopfølgning. Med udgangspunkt i data og viden om resultater, skal der hvert år følges op på kvaliteten og realiseringen af måltallene

12 Undervisningsministeriet Alt i alt står folkeskolen over for en kulturændring. Med reformen bliver folkeskolens ledelsesopgave tydeliggjort: Målet med al ledelse skal være elevernes læring og trivsel. Dette fokus fordrer en bevidsthed om mål, der giver mening, samt bevidsthed om opfølgning i alle led af styringskæden. (På af Arne Eggert, chef for Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver i Undervisningsministeriet

13 Jørn Lund på Sorømøde i 2013 om skoleledelse Forandringsrejse, vitaliseringsmiljøer, værenskompetence, oplevelseskompetence, det selvprogrammerende barn, proaktive værktøjer, udrulning, brændende platforme, forandringspotentialer, faciliteringsprocesser, føregreb, komfortzone, benchmarking, feedforwardprocesser osv. Et paradoksalt forhold mellem benhårde styringsstrukturer og ovenstående floffy HR/læringssprog. Begge har dog opgøret med pædagogik til fælles. (det nyeste ord er mellemrumspotentiale. Det er f.eks. et frikvarter)

14 Forholdet mellem 1 og 2 2. Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. - 2 løsriver sig fra 1. Derpå søger 2 nye herrer. Hvem finder de? Pisalisten. Herefter glemmer de 1, og hvis der endelig skulle dukke et lille 1-ord op, så er det underordnet den nye ledelse. Dermed har vi i dannelsesmæssig forstand fået en kæntret pædagogik.

15 Hvorfor er det sådan? Murens fald fører til en form for ideologiernes sammenbrud Sammenbruddets pædagogiske konsekvens: Systemteoriens metodiske antihumanisme i 00 erne, reformens ilt. Konkurrencestatens filosofi, 10 erns strukturering af sammenbruddet.

16 Teorien om forholdet mellem konkurrencestat og dannelse, f.eks. Jens Erik Kristensen i Folkeskolen, nr.16, 2012 stærkt inspireret af Ove Kaj Pedersens: Konkurrencestaten. Velfærdsstat Konkurrencestat Menneske Arbejdskraft Dannelse Kompetence Social Darwinisme retfærdighed

17 Danmarks dannelse forfalder Det fine danske dannelsessystem forfalder hurtigt, mens man prøver at erhvervsrette alle uddannelser. Det, Danmark kunne stå for, nemlig en kulturel dannelsestradition, pakkes bort, og i stedet indfører vi den standardvare, alle andre lande har i forvejen. (Peter Kemp, filosof og teolog) Nogle dannelsesorienterede grupperinger i samfundet: Sophia, Rønshovedgruppe, Nyt Askov, gruppe vedr. privat seminarium.

18 Hannah Arendt Hvad er handling? Det er et lede på to måder: a. At begynde b. At slutte Den danske og europæiske tradition har vægt på a. Den aktuelle skoletænkning har vægt på b.

19 Hannah Arendts uddannelsesbegreb Uddannelse er det øjeblik, hvor vi afgør, om vi elsker den fælles verden tilstrækkeligt meget til at tage ansvar for den ved hele tiden at invitere de nyes fødthed inden for. Dermed reddes den fælles verden fra en ellers uundgåelig ruin. (Crisis in Education, 1961) Bemærk: Øjeblik, beslutning, kærlighed, ansvar, børn, fælles verden, fødthed (natalitet)

20 Et par introducerende aktuelle iagttagelser Ove Kaj Pedersens hvad ellers? Marianne Jelved på Vartov Agedrup-sagen

21 Læs mere: Bogudgivelser: - Pædagogikkens to verdener, Aalborg Universitetsforlag Uren pædagogik 2, Klim Krisen i dansk pædagogik, Forlaget Fjordager Uren pædagogik, Klim Uddannelse i spænding, Klim At lære noget i en verden uden gelænder, DPUs forlag 2005