Skoleplan Tornhøjskolen, 9220 Aalborg Øst

Transkript

1 Skoleplan 2012

2 Tornhøjskolen, 9220 Aalborg Øst Skoleplan 2012 Skoleplan 2012 er en beskrivelse af, hvordan Tornhøjskolen arbejder med Aalborg Skolevæsens fælles værdier, syv centrale temaer samt fire indsatsområder som beskrevet i Fælles Skolebeskrivelse Det pointeres i forordet til Fælles Skolebeskrivelse 2010, at folkeskolerne i Aalborg Kommune har et stort lokalt råderum. Dette lokale råderum har vi brugt til at tilrettelægge arbejdet på skolen i forhold til de udfordringer, vi ser som de største og vigtigste at tage fat på i disse år. Tornhøjskolen Tornhøjskolen skal i endnu højere grad være lokalområdets skole skolen, der er et naturligt valg for de men- nesker, der bor i skoledistriktet. Tornhøjskolen har meget at byde på. Her er et dygigt og engageret personale, der arbejder på at skabe gode rammer for elever og forældre, der er knyjet Il skolen. Der arbejdes fra centralt hold koninuerligt på at for- bedre de fysiske rammer. Skolen har Idssvarende faglokaler og et veludstyret pædagogisk læringscenter. Idrætsfaciliteterne er i øjeblikket under ombygning, og når byggeriet står færdigt i foråret 2012, vil Tornhøj- skolen have kommunens mest moderne idrætsfaciliteter. Et af husene, der Idligere rummede klasselokaler, er i deje emerår bygget om og er nu en lys, venlig og Idssvarende DUS. Det er vort håb, at skolens øvrige byg- ninger med Iden undergår en Ilsvarende forandring, når der er midler Il det. Tornhøjskolen prioriterer it i undervisningen højt. Mere end halvdelen af skolens klasselokaler er udstyret med interakive tavler, SmartBoards, og der er trådløs netadgang over hele skolen. Der er gennemført udviklings- arbejde under Aalborg skoler i bevægelse, hvor alle elever i 1. klasse blev udstyret med en Netbook. Disse ele- ver går nu i 4. klasse. Udviklingsarbejdet har vist så gode resultater i forhold Il elevernes indlæring, at vi har beslujet fortsat at arbejde på denne måde. Det betyder, at eleverne i 1., 2. og 3. klasserne netop alle har fået udleveret en ipad. Alle klasselokaler er udstyret med projektorer med trådløs adgang. På Tornhøjskolen ser vi undervisning og fritid som en helhed. Visionerne er de samme for skole og DUS, og vi- sionerne udmøntes i forhold til formål og indhold i henholdsvis undervisnings- og fritidsdelen. Det samme gælder vort fælles pædagogiske grundlag. Udfordringerne Tornhøjskolens store udfordring er at vende frafaldet fra skolen at skolen bliver valgt til og ikke fra. At ind- skrivningsprocenten til børnehaveklasserne øges til %. Samtidig skal vi fastholde de indskrevne elever. Vi skal derfor fortælle omverdenen, hvad vi er dygtige til, og hvad der lykkes for os. Samtidig skal vi se indad og arbejde på at blive endnu dygtigere til det, vi laver. Tornhøjskolen vil i løbet af de kommende år videreudvikle sin praksis på de områder, som vi har meget stor erfaring med: Arbejde med elever med vidt forskellig baggrund Samarbejde med forældre med vidt forskellig baggrund Undervisningsopgaver af vidt forskellig karakter Vision: Viden trivsel tro på egne muligheder På Tornhøjskolen skal eleverne lære noget fagligt, socialt og personligt. På Tornhøjskolen rummes som udgangspunkt alle elever. På Tornhøjskolen er en bred vifte af undervisnings- og fritidstilbud. På Tornhøjskolen har de voksne ansvaret for relationen. På Tornhøjskolen arbejder teamene sammen på tværs af fagligheder om at løse faglige og so- ciale opgaver. Side 1

3 Visionen har vi arbejdet med siden Der er efterfølgende udarbejdet et Fælles Pædagogisk Grundlag, hvor pædagogikken bygger på den anerkendende tilgang til arbejdet med børn og unge her på Tornhøjskolen, en anerkendende tilgang personalet imellem og personale- ledelse imellem. Der er desuden udarbejdet et In- klusionspapir, der beskriver, hvordan vi arbejder med inklusion på Tornhøjskolen. Skoleplanen med de 7 temaer og 4 indsatsområder har vi knyttet sammen med vores visionspapir, det fælles pædagogiske grundlag samt Inklusionspapiret, således at skoleplanen beskriver, hvordan vi både vil opfylde de politiske målsætninger og de lokale målsætninger. Vi har valgt at beskrive hvert tema for sig, og her kan det ses, hvad der er visionen, hvad der er det pædagogiske grundlag, hvordan vi arbejder, og hvordan arbejdet gøres synligt. Skoleplan, visionspapir, fælles pædagogisk grundlag og inklusionspapir er alle overordnede målsætninger. Papirerne gøres operationelle gennem lærernes årsplaner, elevplaner og dus- indholdsplaner. Kvalitetsrapport 2011 Sammen med skoleplanen er Kvalitetsrapport Skoleplanen beskriver den pædagogiske del af Tornhøj- skolen, hvor kvalitetsrapporten beskriver den organisatoriske del herunder udnyttelse af ressourcer. Hermed bidrager kvalitetsrapporten til arbejdet med Tornhøjskolens udfordringer. Evaluering Evaluering af de opstillede mål foretages mindst én gang årligt med henblik på at justere og udvikle arbejds- grundlaget. Tornhøjskolen, august 2012 Skoleledelsen Side 2

4 Læring og faglig udvikling PÆDAGOGISK GRUNDLAG VISIONEN Styrke og vedligeholde elevernes nysgerrighed og mo2va2on for at lære Bygge på elevernes egne kompe- tencer Anerkende elevernes færdigheder Stø=e eleverne i at være ak2ve i forhold 2l deres dagligdag Styrke elevernes læsefærdighed Styrke elevernes ordforråd og be- greber Vi møder eleverne, hvor de er fagligt og personligt Vi stø=er eleverne med udgangs- punkt i de særlige livsvilkår, der gælder for det enkelte elev Vi tror, at eleverne yder deres bedste ud fra deres egne forud- sætninger Vi er ly=ende, spørgende og re- flekterende i forhold 2l deres liv Vi mener, at læsekompetence er grundlag for al indlæring i skole- forløbet samt væsentligt for ele- vernes selv2llid og glæde ved at lære Det er vig2gt, at eleverne forstår indholdet i en tekst Udvikler en bred viee af 2lbud Fokuserer på, hvad eleven kan og møder eleverne ud fra et aner- kendende perspek2v Møder eleverne med nysgerrig- hed, åbenhed og respekt Opmuntrer eleverne 2l at søge viden og nye ini2a2ver Følger skolens læsehandleplan og arbejder systema2sk med læse - indlæring på alle klassetrin Systema2sk arbejde med forfor- ståelse OG DET SKAL VISE SIG I: Holddannelse, krea2ve, prak2ske og boglige ak2viteter, lek2eca- féer, ekskursioner og ture i små grupper ud af huset Systema2sk arbejde med elever- nes faglige, krea2ve og sociale kompetencer, f. eks. gennem gruppearbejde, individuelle for- løb, kre a 2ve løsningsmuligheder Eleverne får opmærksomhed og ud fordringer Læsebånd i bh.kl klasse Faglige læsekurser i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolin- gen DERFOR GØR VI Kon2nuerligt arbejde med forfor- ståelse i hvert fag og forud for starten af et nyt emne. Side 3

5 Alsidig udvikling PÆDAGOGISK GRUNDLAG VISIONEN OG DET SKAL VISE SIG I: Styrke elevernes sociale kompe- tencer i klassen og i gruppen Styrke og opmuntre eleverne 2l at deltage i demokra2ske proces- ser og tage medansvar Anerkende elevernes færdigheder Udfordre elevens hele personlig- hed De krav, vi s2ller, er 2lpasset ele- vernes nærmeste udviklingszone og udfordrer kon2nuerligt deres faglige og sociale kompetencer Vi giver eleverne pligter, opgaver og ansvar i det daglige Vi arbejder med en anerken- dende pædagogik Arbejder med sprog, adfærd og omgang med voksne og børn Arbejder målre=et med klassens 2d, elevråd mv. Arbejder kon2nuerligt med det pædagogiske fundament Tilbyder forskellige ak2viteter og ture m.v., der udfordrer eleverne Sørger for, at eleverne møder andre kulturer ATolder individuelle samtaler Klassearbejde, skolens sociale læ- seplan, obligatoriske trivselsfor- løb Respekt for forskellighed Definerede opgaver/ansvar i for- hold 2l oprydning, pauser etc. Medansvar, medbestemmelse, medindflydelse på uv former og indhold Gennem arbejdet i team og afde- linger DERFOR GØR VI Side 4

6 Sundhed og trivsel VISIONEN Arbejde systema2sk med trivsel Styrke eleverne i at løse konflikter At eleverne skal lære af gode ek- sempler At børn skal spise sundt PÆDAGOGISK GRUNDLAG Glade og trygge børn trives og ud- vikler sig bedst Vi går i dialog med eleverne om, hvordan de kan opføre sig hen- sigtsmæssigt Vi skaber konstruk2ve og 2llids- fulde rela2oner 2l det enkelte barn Kosten har indflydelse på børns adfærd og evne 2l at lære Mo2on giver livsglæde og over- skud Alle voksne eeerlever skolens regler, normer, værdigrundlag og pæ- dagogiske fundament. Tilre=elægger det pædagogiske læ- ringsmiljø, så eleverne oplever forud- sigelighed og trivsel i hverdagen Diskuterer med eleverne deres ad- færd og reak2oner samt konsekven- ser af adfærden mhp. frem2dige situa2oner Er gode rollemodeller Tilbyder sund mad i skoleboden Tilre=elægger idrætsundervisningen, den øvrige undervisning og ak2vite- ter i fri2dsdelen, så der inden for hver af de enkelte områder er udfor- dringer 2l alle Udvikler/videreudvikler ini2a2ver, der stø=er den fælles trivsel OG DET SKAL VISE SIG I: Udvikling af skolens værdigrundlag gennem daglig praksis Differen2erede læringsmiljøer Tema i klassearbejde m.v., f.eks. gen- nem rollespil. Beny=else af konfliktmægling Alle voksne er bekendt med skolens regler, normer, værdigrundlag og pæ- dagogiske fundament. Op2mering af skolebodens 2lbud i samarbejde med forældre og elever En dagligdag præget af sunde vaner Udfordre eleverne fysisk Bruge hinandens kompetencer Mo2vere eleverne 2l at passe deres skole Alle børn og voksne kan og vil bidrage 2l den fælles trivsel Klassens elever har brug for hin- anden ingen kan undværes Krop, kost og mo2onsugen - uge 41 Introducerer eleverne for alsidige kulturelle og sportslige muligheder i nærmiljøet Giver kendskab 2l kulturforskelle/tra- di2oner Morgenmadsordning for skolens ele- ver Nye måder at strukturere undervis- ningen. Har pt. et idrætsprojekt i gang i udskolingen. Mobbeplan, Legepatrulje, Trivsels- personer, Sorgplan, Affaldspatrulje, Social udviklingsplan DERFOR GØR VI Eleven bliver en ak2v del af nærmil- jøet Faldende fravær Side 5

7 Særlig indsats PÆDAGOGISK GRUNDLAG VISIONEN Vi møder børnene, hvor de er både fagligt og personligt Vi er rummelige, ly=ende og re- spek^ulde Etablerer læringsmiljøer, der 2lgode- ser den enkelte elevs behov og sær- lige vilkår Møder børnene med nysgerrighed, åbenhed og respekt OG DET SKAL VISE SIG I: Fortsat arbejde på at rodfæste og udvikle skolens fælles pædagogi- ske fundament, der tager ud- gangspunkt i Tornhøjskolens overordnede visioner, som bygger på viden, trivsel og tro på egne muligheder for alle skolens elever Vi 2lre=elægger vores pædagogi- ske praksis, så den bedst muligt udvikler det enkelte barn Vi tror på, at børnene yder det bedste, de kan ud fra de forud- sætninger, de hver især har Vores opgave er at stø=e og hjælpe børnene med udgangs- punkt i de særlige livsvilkår, der gælder for det enkelte barn Glade og trygge børn trives og ud- vikler sig bedst De krav, vi s2ller 2l børnene, er 2lpasset deres nærmeste udvik- lingszone Er ly=ende, spørgende og reflekte- rende i forhold 2l deres liv Er tydelige i vores kommunika2ve samspil, både når det gælder tale- og kropssprog Bruger hinandens ressourcer og kom- petencer Tager udgangspunkt i de posi2ve er- faringer og lærer af dem Tilre=elægger det pædagogiske læ- ringsmiljø, så børnene oplever forud- sigelighed og trives i hverdagen Tager udgangspunkt i børnenes læ- ringsparathed og 2lpasser vores krav Udfordrer børnene på deres faglig- hed og sociale kompetencer At alle elever er placeret der, hvor de hver især lærer og udvikler sig bedst muligt fagligt, socialt og personligt Videndeling mellem skolens for- skellige fagpersoner At skolen er kendt i lokalsamfun- det for sine visioner og fælles pæ- dagogiske fundament DERFOR GØR VI Side 6

8 Skole- hjemsamarbejdet PÆDAGOGISK GRUNDLAG VISIONEN OG DET SKAL VISE SIG I: Styrke forældresamarbejdet Informere forældrene om børne- nes og skolens dagligdag Vi anerkender, at forældrene har ansvaret for deres børn Det er vig2gt, at forældrene ken- der gode og mindre gode sider af dagligdagen Gennem forældremøder forældrearrangementer Den gode klasse nyhedsbreve ForældreIntra telefon kontaktbog årsplanen skole- hjemsamtaler forældresamtaler gives forældrene indsigt i, hvor- dan vi tænker og arbejder pæda- gogisk Stor opbakning 2l forældremøder, arrangementer m.m. Forældrene er trygge ved skolen Forældrene er en naturlig del af elevernes skolegang Informerer hur2gt og effek2vt. DERFOR GØR VI Side 7

9 Ledelse og medarbejdere PÆDAGOGISK GRUNDLAG VISIONEN Anerkender og bruger andres styrker og er bevidste om egne udfordringer OG DET SKAL VISE SIG I: Have en skole, der er en udvik- lende arbejdsplads med plads 2l forskellighed Have en skole, hvor der er et frugtbart samspil mellem ledelse og medarbejdere Gøre brug af hinandens ressour- cer og kompetencer Vi træffer beslutning eeer dialog, uden at konsensus er et mål i sig selv Stø=e og vejledning af medarbej- dere Vi arbejder værdibaseret, aner- kendende og ressourceorienteret Ledelsen sæ=er mål og giver ret- ning Ledelsen er tydelig, synlig, nysger- rig og interesseret, og har en anerkendende 2lgang 2l persona- lets indsats Ledelsen har indsigt i og viden om, hvordan den enkelte medar- bejder udfører sine arbejdsopga- ver Kommunikerer åbent og ærligt og stø=er andre i at gøre det samme Skaber 2d og rum for deltagelse og involvering, således at medar- bejdere har mulighed for at på- virke og kvalificere ledelsens beslutninger Informerer gensidigt hinanden åbenhed Ledelsen bakker personalet op, når der opstår svære situa2oner i forhold 2l børn, forældre og kol- leger, og går i konstruk2v dialog med medarbejderne om det skete Ledelsen ly=er, når personalet har brug for at reflektere over si- tua2oner, hvor personalet har følt sig trængt og presset Opgavefordeling Vidensdeling Kollegial sparring EEeruddannelse Ak2vt MED- udvalg Ak2vt Pædagogisk Udvalg Gennemsig2ghed i systemet Referater fra mødevirksomhed Uformelle samtaler Medarbejdersamtale Beslutninger eeerleves Informa2oner er kendte og an- vendes DERFOR GØR VI Side 8

10 De fysiske rammer PÆDAGOGISK GRUNDLAG VISIONEN OG DET SKAL VISE SIG I: Have en skole, hvor de fysiske rammer understø=er det pæda- gogiske arbejde Elever lærer bedst i inspirerende undervisningsmiljøer Vi anerkender behovet for fysisk ak2vitet Indre=er vore lokaler så de under- stø=er vor pædagogik Anvender i størst muligt omfang det nyanlagte atle2kanlæg og den nyrenoverede idrætshal Samler vore ak2viteter (skole/dus) i bygningerne på Tornhøjvej 1 Arbejdsro og trivsel Bedre indlæring Lavt fravær Højere fysisk ak2vitetsniveau God almen sundheds2lstand DERFOR GØR VI Side 9

11 Inklusion VISIONEN Menneskesyn Vi tror på, at eleverne grundlæg- gende er nysgerrige, posi6ve og in- teresserede i at lære. Men der vil være faktorer, som kan influere på deres grundlæggende 6lgang 6l at være en del af vores skole. Vi arbej- der derfor målre?et på at skabe pæ- dagogiske læringsmiljøer, der giver eleverne de bedste muligheder for at lære og udvikle sig. Det anerkendende perspek7v Vi arbejder med udgangspunkt i en anerkendende og inkluderende pædagogik. For os betyder det, at: - Vi møder eleverne der, hvor de er både fagligt og personligt. Vi er in- kluderende, ly?ende og respekt- fulde over for eleverne, og vi 6lre?elægger vores pædagogiske praksis, så den bedst muligt udvik- ler den enkelte elev. - Vi tror på, at eleverne yder det bedste, de kan ud fra netop de for- udsætninger, de hver især har Vores opgave er at stø?e og hjælpe eleverne med udgangs- punkt i de særlige livsvilkår, der gælder for den enkelte. Vi møder eleverne med nysgerrig- hed, åbenhed og respekt. Vi er lyt- tende, spørgende og reflekterende i forhold 6l deres liv. Vi er tydelige i vores kommunika- 6ve samspil med eleverne, både når det gælder tale og kropssprog. Vi gør brug af hinandens ressour- cer og kompetencer. Vi tager ud- gangspunkt i de posi6ve erfaringer og lærer af dem. Vi ved, at glade og trygge elever lærer bedst. Derfor 6lre?elægger vi det pædagogiske læringsmiljø, så eleverne oplever forudsigelig- hed og trives i hverdagen. Det er forudsætningen for, at de lærer og udvikler sig bedst muligt fagligt, socialt og personligt. Vi vil inkludere på tværs og med alle skolens målgrupper i det tempo og omfang, eleverne kan profitere af det. Det brede samar- bejde mellem almenområdet, spe- cialområdet samt andre relevante aktører såsom stamklassen gør de?e muligt. Vi s6ller krav 6l eleverne, så de er 6l- passede deres nærmeste udviklings- zone. Det betyder, at vi tager ud gangs punkt i elevernes læringspa- rathed og 6lpasser vores krav og for- ventninger 6l dem i forhold 6l, hvor de hver især er udviklingsmæssigt. Sam6dig udfordrer vi dem kon6nuer- ligt på deres faglige og sociale kom- petencer, fordi vi ved, at de alle har poten6aler, de kan videreudvikle. Vi 6lgodeser elevernes individuelle behov og dermed deres forskellige faglige og sociale kompetencer. Vi erkender, at eleverne kan have stærke følelser og ved, at det kan medføre voldsomme reak6oner. Vi giver eleverne pligter, opgaver og ansvar i det daglige. Vi roser og opmuntrer eleverne. Vi 6lre?elægger derfor det pædago- giske læringsmiljø, så eleverne ople- ver forudsigelighed og trives i hverdagen. Vi inkluderer elever i enkelte fag. In- klusionen optrappes, hvor det er mu- ligt, 6l et fuldt skoleforløb. DERFOR GØR VI OG DET SKAL VISE SIG I: I dagligdagen taler vi med ele- verne om de situa6oner, der opstår. Det kan være konfliktsitua6oner eller oplevelser, de har haj såvel der- hjemme som i skole/dus. HereJer fin- der vi sammen de bedst mulige løsninger. Vi differen6erer undervisningen og giver eleverne mulighed for at arbejde både individuelt og i små grupper. Vi siger 6l eleverne, at det er i orden, at de bliver sure, vrede eller kede af det. Men vi accepterer ikke, at de slår, sparker, smider med 6ngene eller ud- viser anden form for destruk6v ad- færd. Eleverne får definerede og konkrete opgaver. Eleverne modtager konstruk6v kri6k, når der er noget, de kan gøre anderle- des og bedre. At eleverne lærer og udvikler sig bedst muligt fagligt, socialt og personligt. Udskolingens idrætslek6oner og linje- fag 6lre?elægges således at den i vi- dest mulig omfang inkluderer alle eleverne fra skolens forskellige udsko- lingsgrupper. Side 10

12 Trivsel Trivselsindsaten er beskrevet under Alsidig udvikling og Sund- hed og trivsel Side 11

13 Pædagogisk IT VISIONEN Videreudvikle didak2kken i fagene og i undervisningspraksis på baggrund af Fælles Mål 2009, FaghæEe 48 om elevernes it- og mediekompetencer, og skolens ikt- plan Fortsæ=e udviklingen af it- og medie- kompetencerne hos skolens elever og personale Fortsat beny=e og udbygge anven- delsen af online- 2lgang 2l læremidler m.m. og følge op på de konsekven- ser, det har for didak2kken, pædago- gikken og praksis Styrke og videreudvikle den interne og eksterne kommunika2on og vi- dendeling Videreudvikle og styrke det pædago- giske læringscenter Fortsat fokusere på de fysiske ram- mer og infrastrukturen Fokusere på den digitale dannelse DERFOR GØR VI Integrerer i stadigt s2gende grad ikt i alle skolens fag. I de enkelte fagteam diskuterer og vi- dereudvikler vi didak2k og undervis- ningspraksis. Skolens it- vejledere tager i stedet for at udarbejde lokale kurser og for- midle disse 2l lærerne udgangs- punkt i konkret opståede behov for it i undervisningen. Behovet kan defi- neres både smalt (vi skal lave video i forbindelse med et projekt, hvordan gør vi det?), og bredt (jeg skal ar- bejde med denne roman, hvordan kan jeg inddrage it i det?) It- vejleder og lærer/- team finder sammen ud af muligheder for at ind- drage ikt og afdækker behov for konkret, teknisk vejledning. Lærer/- team overvejer, hvordan ikt kan inddrages konkret og udarbejder undervisningsforløb. Forløbet afprø- ves (her kan it- vejleder komme ind eeer behov) og evalueres eeerføl- gende, evt. sammen med it- vejleder (herved også mulighed for evaluering af it- vejledningen). Forløbet kan evt. også beskrives og lægges 2l andre kolleger (direkte, konkret vidende- ling). Informa2onssamling og søgning, pro- duk2on og formidling, analyse samt kommunika2on, videndeling og sam- arbejde indgår i elevernes arbejde med ikt. Også i de kommende år får elever på 1. klassetrin ved skolestart udleveret netbooks. Disse netbooks er elever- nes penalhus og taskebøger. Fortsæ=er anskaffelsen af Smart- boards, således at alle hjem- og fag- lokaler er forsynet. Har licens 2l CD- ord. Har CD- ord på alle computere 2l pæ- dagogiske formål, ligesom eleverne har mulighed for at downloade pro- grammet på hjemme- pc. Prioriterer fortsat online- abonne- menter, hvor vi finder disse pædago- gisk anvendelige. Anvender i høj grad PersonaleIntra 2l intern kommunika2on og vidende- ling. Øger brugen af såvel Elev- som For- ældreintra. Skolens bibliotek er omdrejnings- punktet for skolens informa2ons- og kommunika2onsteknologier. Udbygger PLC s muligheder inden for lyd-, billedbehandling og videoredi- gering. Ud fra den givne økonomiske ramme udbygges og vedligeholdes såvel computere, printere m.m. som net- værk og soeware. OG DET SKAL VISE SIG I: At eleverne når de mål, der er ops2llet for de enkelte klassetrin i skolens ikt- plan. At det af det enkelte teams årsplan fremgår, hvordan ikt er tænkt inte- greret i fagene. At den enkelte lærer ikt- fagligt er ajour. At elever og personale i videste ud- strækning anvender informa 2ons- og kommunika 2ons tekno logien som det hjælpemiddel, det er. At kommunika2onen mellem skole og hjem i videst muligt omfang fore- går elektro nisk. At eleverne faglige niveau styrkes som følge af brugen af it som hjælpe- middel. At der indgås forpligtende aealer mellem it- vejleder og lærer/- team om at udvikle brugen af it på speci- fikke faglige forløb. Forløbet evalue- res og videndeles. Ikt ikke ses som et sæt færdigheder, der skal læres, men at arbejdet med ikt også handler om digital dannelse altså at eleverne uddannes,ikke kun lærer at bruge it som et værktøj, men også uddannes 2l at bruge det kri2sk og hensigtsmæssigt. Side 12

14 Ungeindsatsen VISIONEN Opprioritere uddannelses-, er- hvervs- og arbejdsmarkedsorien- teringen (UEA- undervisningen) på klassetrin for at styrke de unges parathed 2l uddannelse. Samkøre elev- og uddannelsespla- ner, så kvaliteten i vejledningen kan højnes yderligere, og over- gangen 2l ungdomsuddannel- serne styrkes. Omsæ=e kommunens Ungestra- tegi. Deltager i projektet Uddannel- sesløe for (8.- ) 9. klassetrin. Eleverne på 7. klassetrin deltager i Demokra2dag. Eleverne på 8. klassetrin deltager i In- trodageforløb. Eleverne på 9. klassetrin er i prak2k og brobygningsforløb. Deltager i Min uddannelse for sam- køring af elev- og uddannelsesplaner. Deltager i uddannelsesmesse i Aal- borg Kongres og Kulturcenter. Har besøg af LO- vognen. Samarbejder med UU Aalborg. Holder Åben skole med foredrag og indlæg specielt re=et mod elever i udskolingen og deres forældre. Vore trivselspersoner og SSP- medar- bejder har fokus på dropout- elever. Hele skolen arbejder med uddannel- ses- og erhvervsorientering. OG DET SKAL VISE SIG I: At vore elever har kendskab 2l uddannelsessystemet og træffer de rig2ge valg. At vore elever har lyst og styrke og mo2va2on 2l få en ungdoms- uddannelse. DERFOR GØR VI Side 13

15 Kvalitetsrapport Tornhøjskolen 2011

16 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal børn i DUS Dækningsgrad DUS Total , % Ressourcer skole Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 incl. specialklasser og modtageklasser Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 excl. specialklasser og modtageklasser Forbrug kronebevilling 2010 Forbrug serviceleder, sekretær, flexjob Rengøring Refusion af vikarmidler Samlede udgifter (forbrug Matrix + forbrug i alt + rengøring refusion af vikarmidler) Udgift pr. elev incl. specialklasser og modtageklasser Udgift pr. elev excl. specialklasser og modtageklasser Antal timer Udgift i kr

17 Ressourcer DUS Timeforbrug pædagogtimer Timeforbrug medhjælpertimer Timeressourcer afsat til DUS2 Timer afsat til to- kulturelle børn Timer afsat til børnehavebørn Timeressourcer afsat til special- DUS Forbrug kronebevilling 2010 Dagpengerefusion Samlet udgift DUS Udgift pr. barn i DUS Antal timer Udgift i kr Personale Antal fuldtidsstillinger til lærere/bhkl.ledere* Undervisningsprocent** Elever pr. børnehaveklasseleder/lærer Antal børn i DUS pr. ansat 58,7 38,9 6,2 7,3 *Antal fuldtidsstillinger er lig forbrug Matrix divideret med 1669,2 **Andel af børnehaveklasselederes og læreres arbejdstid, der anvendes til undervisning (tallet er udregnet ud fra funktionen gennemsnitlig undervisning i KMD Matrix ) Computere Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt 119 Opgørelsestidspunktet er pr. 1. februar Elevfravær i skoleåret 2010/2011

18 Antal ialt Sygdom Ekstraordinær frihed Skolenavn Tornhøjskolen ,7 8,9% Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær i alt Gennemsnitligt fravær pr. elev Fravær i % 2010/2011 Gennemførte/aflyste timer Hvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) er i alt gennemført? ,25 Hvor mange af disse basistimer er blevet aflyst? 175,5 En aflyst time er defineret som, at eleverne enten har fritime eller er sendt hjem. I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? Skole Linjefagspct. - dansk Linjefagspct. - engelsk Linjefagspct. - tysk Linjefagspct. - historie Linjefagspct. - kristendom Linjefagspct. - samfundsfag Linjefagspct. - matematik Linjefagspct. - natur/teknik Linjefagspct. - geografi Linjefagspct. - biologi Linjefagspct. Fysik/kemi Linjefagspct. - idræt Linjefagspct. - musik Linjefagspct. - billedkunst Linjefagspct. - håndarbejde Linjefagspct. - sløjd Linjefagspct. - hjemkundskab Linjefagspct.- specialundervisning og specialklasseundervisning Tornhøjskolen Linjefagspct. - dansk som andetsprog Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2010/ % 100% 100% 68% 69% 75% 93% 72% 100% 100% 100% 100% 100% 89% 86% 100% 50% 80% 59% 85% Oplysningen er hentet i KMD- Matrix. Det har været et udbredt ønske at få defineret, hvad der forstås vedr. kompetencer svarende til linjefagsniveau. Der er udarbejdet en artikel, der forhåbentligt kan medvirke til at afklare spørgsmålet. Artiklen kan findes på fællesdrevet: W:\Kvalitetsrapporter 2011

19 Øvrige oplysninger Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for skoleåret 2010/2011 Skoleåret 2010/11 Dansk-læsning Dansk-læsning Dansk- Retskrivning Dansk- Retskrivning Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk-Orden Dansk-Orden Dansk-Mundtlig Dansk-Mundtlig Matematik- Færdigheder Matematik- Færdigheder Matematik- Problemløsning Matematik mundtlig Matematik- Problemløsning Engelsk-Skriftlig Engelsk-Skriftlig Engelsk-Mundtlig Engelsk-Mundtlig Tysk skriftlig Tysk-Skriftlig Tysk-Mundtlig Tysk-Mundtlig. Tornhøjskolen 3,2 3,9 4,1 3,8 4,5 4,9 3,8 5,4 6,6 4,7 3,7 5,0 3,6 4,1 4,2 4,7 5,3 4,8 4,5 5,1 5,0 Skoleåret 2010/11 Fysik/Kemi Fysik/Kemi Biologi Biologi Geografi Geografi Historie Historie Samfundsfag Samfundsfag Kristendom Kristendom Hjem-kundskab Hjem-kundskab sløjd sløjd Obl. Projetkopgave Tornhøjskolen 4,7 3,7 4,9 3,7 4,6 3,8 6,2 4,1 8,7 5,2 4,8 5,3

20 Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2010/2011 Skole året 2010/1 1 Dansk - Læsning Dansk - Læsning Dansk - Retskrivning Dansk - Retskrivning Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Skriftlig fremstilling Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Orden Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Dansk - Mundtlig Matematik - Færdigheder Matematik - Færdigheder Matematik - Problemløsning Matematik - Problemløsning Matematik - Skriftlig Matematik - Skriftlig Matematik - Mundtlig Matematik - Mundtlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Skriftlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Engelsk - Mundtlig Tysk - Skriftlig tysk Tysk - Skriftlig Tysk - Mundtlig Tysk - Mundtlig Fransk - Skriftlig Fransk - Skriftlig Fransk - Mundtlig Fransk - Mundtlig Fysik/Kemi Fysik/Kemi Fysik/Kemi Obl. selvvalgt opgave Opgave karakter Udv.. prv. angsprøve karakterer Udv.. prv. karakterer Udv.. prv. karakter Udv.. prv. karakter Udv.. prv. karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. karakter Udv.. prv. karakter angsprøve karakter angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter Udv.. prv. angsprøve karakter angsprøve årskarakter angsprøve Tornhø jskolen 2,0 2,0 3,0 2,0 3,0 4,4 6,0 3,0 2,0 2,0 7,1 5,9 2,2 2,4 2,0 2,4 4,4 6,3 6,3 5,4 4,1 4,7 7,4 3,7 1,9 2,8 2,9 3,5 6,3 6,2 7,2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9. klasse 10. klasse Skole Antal fuldførte elever 9. klasse Overgang 9.klasse uoplyst Overgang 9. klasse til 10. klasse Overgang 9. kl til gymnasial uddannelse Overgang 9. klasse til erhvervsuddannelse Overgang 9. klasse til uddannelse i alt Antal fuldførte elever 10. klasse Overgang 10. klasse uoplyst Overgang 10. klasse til 10. klasse Overgang 10. klasse til gymnasial uddannelse Overgang 10. klasse til erhvervsuddannelse Overgang 10. klasse til uddannelse i alt Tornhøjskolen 29 72% 17% 90% 64 11% 13% 41% 34% 88%