Foderseminar Syd 8. juni 2010 Foderseminar Syd 8. juni 2010 Program fortsat: Program: Velkomst v/ Esben Skøtt, formand for SDSR Kl. 19.15 Alternative fodermidler v. Grete Brunsgaard, SDSR Kl. 17.10 Aktuelt om handelssituationen for råvarer v. Jeppe Tokkesdal, Jyske Banks råvareteam Kl. 19.30 Foderforbrug til søer hvad er fakta? v. Pernille Elkjær, SDSR Kl. 17.30 Kl. 17.50 Kl. 18.05 Kl. 18.15 19.15 Nyt om foder Lovgivning, Foderkontrakt, Fosfor og fytase v. Grete Brunsgaard, SDSR Overgangsblanding til søer/fodring omkring faring v. Ellen Møller Hansen, SDSR Silohygiejne Et skridt mod fejlfrit foder v. Grete Brunsgaard, SDSR Spisning. ATR er vært Kl. 19.45 Kl. 20.05 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Kl. 21.00 ATR s anbefalinger til fodring af søer og smågrise v. ATR Christina Fensholt-Hansen Strække ben pause ATR s prisforventninger til råvarer og foder for 2010/2011 v. ATR, Martin Lauridsen HP 200/300 som alternativer til fiskemel v. Hamlet Protein, Anders Hageman Afrunding af mødet v. Esben Skøtt, formand for SDSR Kl. 21.15 Mødet slutter Nyt om foder Grete Brunsgaard Syddansk Svinerådgivning Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring Ny lovgivning Lovgivning EU-regler om mærkning af foder træder i kraft 1. september i år 1. Deklaration 2. Tolerancer Har betydning for kontrakter den kommende fodersæson 1. Deklaration Ingen krav om %-angivelse af råvarer Råvarer skal angives i rækkefølge efter faldende vægt Køberen kan anmode om % indhold af råvarer Tolerance på 15% Dvs: oplyses 10 % raps = 8,7 til 11,5 % tilladt Hvis der er særlig fremhævning af en råvare skal indholdet angives f.eks. Unik Fisk Die skal angive %fiskemel 1
Sammensætning Lovgivning Gamle regler Nye regler Byg 25,0% Byg Hvede 49,0% Hvede Sojaskrå 20,5% Sojaskrå Sojaolie 2,0% Sojaolie Fiskemel 2,0% Fiskemel 2,0% Mineralbl. 1,5% Mineralbl. 2. Tolerancer for næringsstoffer Energi 5% Råprotein 10% Fosfor 10 % Alle tilsætningsstoffer. Afhænger af tilsat mængde Lysin typisk > 1 g/kg. Tolerance 10 % Fytase typisk > 500 FTU/kg. Tolerance 100FTU Foderkontrakt Foderkontrakt Mål: Klarere og mere fair aftaler Mindske bøvl og frustrationer for begge parter pga Skaber større tillid til foderleverandørerne Handelsbetingelserne har fundet accept hos flertallet af foderfirmaer Kan hentes på vores hjemmeside www.sdsr.dk Udgangspunkt er realistiske mængder for kontrakt perioden Brug lidt tid på at få det fastlagt Er der usikkerhed omkring produktionsniveau, så gå i dialog omkring det. Få det med i aftalen, hvis I ønsker lang kontraktperiode Foderkontrakt Foderkontrakt Restmængde: terminen forlænges svarende til restmængden restmængden differensafregnes. Differensafregningen sker på basis af råvarepriser Prøveudtagning og analyser Læsseprøver Leveres med foderet Adgang til sælgers læsseprøve Siloprøver Ved mistanke om fejllevering eller fejlaflæsning Siloprøven går forud for læsseprøven 2
Fytase og fosfor Fytase og fosfor Norm til svin: 2,0-3,3 g ford. P pr. FE Kan vi forbedre udnyttelsen af fosfor? Kontrol af fytase tilsætning Anbefaling i praksis Byg Hvede Rug Majs Sojaskrå Rapskager Fiskemel Indhold g P pr. kg 3,5 3 2,9 2,9 6 12 21,1 % P som fytat 75 80 80 74 40 37 0 Fytase og fosfor Fytase og fosfor Fytasedosis Effekt,relativ Hvede Hjembl. Varmebeh. Vårbyg Hjembl Varmebeh. Majs Sojaskrå Rapskage Solsikke P fordøjelighed 0 100% 200% 0 0,7 1 50 56 58 28 48 57 43 51 54 30 46 53 20 38 45 39 61 68 27 50 58 15 40 45 Mave Mave Tyndtarm Tyndtarm P fra fytat optages i starten af tyndtarmen Passagetiden i maven P-udnyttelsen er et Kapløb med tiden Fytase og fosfor Fytase og fosfor ph profil af kornfytase og tilsat fytase relative activity (%) at 37 C 100 80 60 40 20 0 Tilsat fytase Kornfytase 2 3 4 5 6 7 8 ph Virker det? JA. Bekræftet af alle forsøg Udfordring: At få det til at virke endnu bedre 3
Fytase og fosfor Fytase Er fytasen i foderet?? Tolerance for fytase er 20% Foderstofkontrollen: Dumpeprocent 2007: 30 %. 2009: 9 % Problem med varmestabilitet af Ronozyme Fytase Fytase VSP undersøgelse af foder i problembesætninger 17 forskellige foderblandinger fra 14 besætninger, hvor mangel på fytase var hovedmistænkt til ben- og adfærdsproblemer Resultat: 3 prøver dumper Konklusion: Halebid/øresutteri og benproblemer i disse besætninger kunne ikke kædes sammen med mangel på fytase 4 prøver indeholdt væsentligt mere end norm Øvrige overholder tolerance for Fytase D.v.s. 80% af prøverne var i orden Anbefaling: Hjemmeblandere: Fytase Kornanalyse Sikkerhedsmargin på P på +0,1 g ford. P pr. FE Brug af Fytase OK PT mest økonomisk med 1x fytase Færdigfoder: Brug af Fytase OK Analyse af læsseprøver ved mistanke Fytase Forventning: Færre problemer med P-mangel i den nye fodersæson Effekt af fytase sænket i raps, soja og solsikke Norm for fordøjeligt P til slagtesvin er hævet Fra 2,4 til 2,5 g pr. FEsv 4
Overgangsblandinger til søer Hvad stimulerer råmælk og mælkeproduktion? Hvad kan vi ændre nu eller i fremtiden? Overgang ved fodring af ammeso Ellen Møller Hansen Syddansk Svinerådgivning Betydning af fedtkilden? Fremtid: Grisenes overlevelse forbedres ved at bruge udvalgte fedtkilder i sofoderet sidst i drægtighed og farestalden. 14 13,5 13 kg/d 12,5 12 11,5 11 Fedtkilde og mælkeydelse Animalsk fedt 3 % Kokosolie 8 % Solsikkeolie 8 % Fedtkilde og energi i råmælk Fedt er ikke bare fedt! 24 22 20 MJ 18 16 14 12 Sojaolie ligner solsikkeolie! Animalsk fedt 3 % Kokosolie 8 % Solsikkeolie 8 % Mod. E. Peter Kappel Theil, Århus Universitet Soens prioritering af næringsstoffer 3 blandinger Sen drægtighed 7 dage Egen overlevelse Fostervækst Yvervækst/ råmælk Faring 1 dag Udskil råmælk Tidlig laktation 10 dage Yvervækst/ Mælkeprod. Top laktation 20 dage Mælkeprod. Dag 0-85 Norm til drægtige søer Dag 86 til 3. diegivningsdag Fedtkilde og Protein Overgangsblanding Dag 3-fravænning Fedtkilde! Norm til diegivende søer (Senere kuld) (Senere kuld) Senere kuld + E-balance + N-balance? + N-balance - E-balance + N-balance - E-balance + (0) N-balance Mod. e. Gunner Sørensen, VSP Mod. E. Peter Kappel Theil, Århus Universitet 5
overgang Fra so til ammeso Mælkeydelse? Foderindtag Kurven Match ammeso og pattegrise Rengøring af siloer Et skridt mod fejlfrit foder Grete Brunsgaard Syddansk Svinerådgivning 6
Praktisk udførelse Inde i siloen Indbygning af mandeluge, 300 Euro God besigtigelse af siloen Robotten indbygges som et tårn inde i siloen. Skyl/iblødsætning Robotten er indbygget og der skylles og sættes i blød Sæbe v 40 grader C Og så lige helt tæt på Bemærk de smukke grønne farver iflg. Ove Christoffersen: Nok til at tage livet af rigtig mange grise Rengøring og opsamling af vaskevand Der startes i toppen, 120 bar, 65-70 grader C Det, der så ud til at være støv, viste sig at være store kager!!! Kondens i silo Varme fra foder søger opad og fugt kondenserer på siloloftet. Kondens + foderstøv = kager med skimmel 7
Hjørnehjul og fraførselsrør rengøres bemærk de fine aflejringer Efterfølgende i stalden, 7-30 kg Før: 2-4 døde grise efter levering af foder Nu: problemet er forsvundet Før: Problemer med Lawsonia, overvejede flokmedicinering med DenaGard Problemet er væk som dug for solen Der er rengjort yderligere 3 siloer på ejendommen og der blev skovlet dårligt foder ud!!! Silorengøring Hvor dyrt er det?? 3 døde 4 meter silo 300 Euro, 2.250 DKK. sl.sv. + 40 Euro pr. ekstra meter, 300 DKK. Mandeluge (engangsbeløb) 300 Euro Alternative råvarer Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning Udføres af AutoSoft & MennoChemie Vi skal snakke om 1. Rapsprodukter 2. Solsikkeskrå 3. Rug Helt grundlæggende Vigtigt at være fleksibel, når der er råvarer, der er interessante (fx majs, milokorn, solsikke og raps produkter) Vigtigt at holde produktiviteten 8
Rapsprodukter Afprøvning med smågrise Rapsfrø (48% fedt) - ikke varmebehandlet Rapskager (6-15% fedt) - biprodukt af presning - varmebehandlet Rapskage Scanola Danraps Emmelev Rapsskrå Kilde: VSP ADM Polsk Rapsskrå (<3% fedt) - biprodukt af presning + ekstraktion af olie fra rapsfrø - varmebehandlet Glucosinolat (mmol/g) 23,0 25,0 = 3,5 = 3,8 14,3 3,7 8,9 = 2,1 = 0,6 = 1,3 Anvendelse i svinefoder: - Indeholder glucosinolater (produktionshæmmende) - Myrosinase skal neutraliseres (med varme) Glucosinolat, grænseværdi: Smågrise: max. 1 mmol/g foder For høj glukosinolat & varmeskadet FEsv/hkg Råp., g/kg Lysin g/kg Råfedt % Kilde: VSP Afprøvning med smågrise Rapskage Scanola Danraps Emmelev 92 30 17,4 11 92 30 17,1 11 84 29 13,8 10 Tabel værdi 89 31 17,1 9,3 ADM 73 37 20,6 4 Rapsskrå STORE afvigelser fra tabelværdier!! HUSK at analysere!! Polsk 79 36 19,2 3 Tabel værdi 71 34 18,7 3,7 Gruppe g/dag FEsv/dag FEsv/kg Indeks ens pris Resultater (foreløbige) Produktivitet 11-29 kg Soja Kontrol 549 1,03 1,87 100 Scanola 537 1,00 1,86 100 15% rapskage: - Lidt lavere foderoptagelse - Lidt lavere tilvækst (10-25 g) - Overskredne grænseværdier Kilde: er ikke VSP livsfarlige, men generer Rapskage Danraps 526 0,98 1,87 97 Emmelev 536 1,01 1,88 98 ADM 518 0,98 1,91 94 Rapsskrå Polsk 524 1,02 1,95 93 15% rapsskrå: - Lavere tilvækst (25-30 g) - dårligere foderudnyttelse Konklusion - rapsprodukter Hvad må rapskage koste? Rapskage Max 7-8% til smågrise (VSP anbefaler mere!!) Max 12% til slagtesvin Brug rapskage til smågrise (ikke rapsskrå) Lav analysér: Energi & næringsstoffer ALTID! Undlad glucosinolat ved lav iblanding Undlad at bruge rapsfrø (& rapsolie) Sojaskrå, afsk. Kr./hkg 260 240 220 200 180 160 Max pris Rapskage, 9% (31% råp.) 173 163 153 143 132 122 For hver 10 kr. raps er billigere spares 3 kr./gris ved 12% iblanding (30-100kg). Gældende for aktuelle prisrelationer på øvrige komponenter (forår 2010) 9
Solsikke-produkter Hvad må solsikkeskrå koste? Solsikkekager (delvist afskallet) - biprodukt af presning Solsikkeskrå (afskallet & delvist afskallet) - biprodukt af presning + ekstraktion af olie fra solsikkefrø Anvendelse i svinefoder: - Ingen særlige problemstillinger - Gode erfaringer i 2009/2010 med 8-15% sol til slagtesvin - Udtagning af silo kan være problematisk (løsninger findes!!) - Skal formales relativ fint Sojaskrå, afsk. Kr./hkg 260 240 220 200 180 160 Max pris Solsikkeskrå, 17% 192 175 159 143 127 111 +4 kr. ved tørfoder og restløs foder (ingen ekstra a.s.) For hver 10 kr. sol er billigere spares 2,5 kr./gris ved 12% iblanding (30-100kg). Gældende for aktuelle prisrelationer på øvrige komponenter (forår 2010) Rug i Danmark Næringsstofindhold i rug Dyrkningsareal på 45.000 ha Dyrkningsarealet i svag stigning Primært lette jorde Brødrug Kræver relativt mindre gødning og færre behandlinger FEsv pr. kg Råprotein, % P, g/kg NSP-total, % Rug 1,10 8,2 3,2 16,8 Byg 1,03 9,8 3,3 22,1 Hvede 1,16 9,5 3,1 13,8 Havre 0,87 8,7 3,6 29,8 Majs 1,25 8,4 3,2 10,8 Danske forsøg med rug Rug Resultater, Meddelelse 374, LuS Gruppe Foderets indhold, pct. Rug Hvede Sojaskrå Daglig tilvækst, g FEsv / kg tilvækst, gl. FEsv / kg tilvækst, nyt Kødprocent 1 0 76 19 927 2,51 2,53 59,8 2 15 61 20 903 2,58 2,57 59,8 5 59 15 23 865 2,62 2,57 59,9 6 73 0 23 877 2,64 2,57 60,0 Uændret foderudnyttelse ved stigende rug - Niveau-forskel til kontrolgruppen (+0,04) vil næppe ses i praksis, da ingen forværring ved stigende andel af rug Faldende tilvækst ved stigende andel af rug - Kræver ekstra luft i systemet (bes. med høj tilvækst) Eksempel: Hvis 50% rug giver -50 gram/dag x (12x7 dage) = -4,2 kg 4,2 kg / 900gram/dag = 5 dage ekstra tid i stalden Rug typisk mindst 15 kr./hkg billigere end hvede - For hver 10% rug spares 2 kr./gris i foderomkostning 10
12 10 8 6 4 2 0 W W -3-1 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 W W Konklusion Vær klar til at tage alternative råvarer ind, den dag de er prismæssigt interessante. Der kan være mange penge at hente - jf. solsikkeskrå 2009 Vær ikke grådig brug alternative råvarer i sikre doseringer. Foderbesparelsen må ikke sættes til på ringere produktivitet. Foderforbrug søer Hvad er fakta? Pernille Elkjær Syddansk Svinerådgivning Teoretisk foderforbrug Foderforbrug sopolte pr. årsso Søer og gylte: Golddage:15 dag(3,5) Dræg.dage: 116 dage(2,9) Dieg. dage: 30 dage(6,66) I alt 2,3 cyklus FE/so/dag 52 Fes 336 Fes 200 Fes 1352 Fes Dag efter faring Sopolte alder Løbeklar (140 kg) 120 kg 100 kg Totalt Fes indtil løbning (udnyttelses%) 45 (100%) 105 ( 98%) 165 ( 95%) Totalt Fes pr. årsso inkl. 50% polte 1374 1405 1438 60 kg 305 ( 90%) 1520 Hitliste 1. kv. 2010 Omkostning Foderforbrug Fes/årsso til søer inkl. sopolte Gns. 1493 Fes (top 20 = 1478) Højest 1805 (+20%) Fes Lavest 1129 (- 24%) Fes Norm gødningsregnskab. 09-10: 1484 Fes/årsso Teoretisk bereg.1374 1520 Fes/årsso 200 Fes á 1,25 for meget foder = 250 kr. pr. årsso 500 søer 125.000 kr. 1200 søer 300.000 kr. 11
Hvor bliver foderet af? Hvad kan I gøre? Fede søer (stort vedligehold) Spild, ligger i gyllen Opfedning af slagte søer Opfedning af rest grise (slagtesvin) Høj vægt/alder på sopolte ved løbning Dårlig udnyttelse af sopolte Uisolerede drægt. stalde Analyser jeres foderforbrug Lav handlingsplan for at nedbringe det Før handlingsplanen ud i livet Overvej at skille foderet til slagtesvin og sopolte indtil 110 kg fra (Gødningsregnskab) 12