SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet



Relaterede dokumenter
Optimal fodring af soen før og efter faring

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

GOD FARING OG GODT I GANG

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Soens produktion af råmælk og mælk

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Antal blandinger til fremtidens sohold

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

Du passer soen og soen passer grisene

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Stil skarpt på poltene

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Viden, værdi og samspil

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Spar på krudtet i dit sofoder

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Grisenes behov for vitaminer

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

- så den kan passe 15 grise

DLG's fodersortiment til søer

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

SENESTE NYT OM SOFODRING

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

SEGES P/S seges.dk 1

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Korrekt fodring af polte

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Fodring af søer, gylte og polte

Aktuelt nyt om foder

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Grisenes behov for vitaminer

Fodringsstrategier for diegivende søer

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Mælk nok til et stort kuld grise

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Valinnorm til diegivende søer

MANAGEMENT I FARESTALDEN

IUGR og andre svagfødte grise

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Foderkurver til diegivende søer

FODER - DECEMBER 2018

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Hvornår og hvorfor skal jeg

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Transkript:

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte? Lange faringer < ------> mange dødfødte Theil (2015)

Energi optag efter et måltid Stivelse (~50%) optages fra mave og tyndtarm 0-5 timer efter fodring

Energi optag efter et måltid Fibre (8%) optages fra blind- og tyktarm 4-24 timer efter fodring

GUDP-forsøg: Fiber til sendrægtige søer Tilskud - ca. 50% fiberrige råvarer (roepiller/sojaskaller/solsikke) erstatter delvist almindeligt so-foder Tildeling dag 102-108 (350 g/dag) Tildeling frem til faring (700 g/dag) To-komponent fodring praktiseret med spotmix anlæg (automatisk dosering og tildeling) Idé: at sikre relativ konstant ( 500 g) fiberforsyning til tyktarmen

Fibre og dødelighed AARHUS (Bruun et al., 2015)

Råmælk: Livreddende dråber Energi en mangelvare hos nyfødte pattegrise Glykogen ( medfødt madpakke ) 16 timer (Theil et al., 2011) Den rigtige mælkeproduktion starter 29-31 timer efter faring INGEN RÅMÆLK INGEN LEVENDE GRISE (Vadmand et al., 2015)

Råmælkens betydning for pattegrisenes overlevelse Quesnel et al., (2012)

Råmælk og overlevelse Hvad er vigtigst i de første kritiske dage? 1. Et højt indtag (for den enkelte gris) 2. En høj ydelse hos soen (øger chancen for at alle får nok) 3. Råmælkens kvalitet (sammensætning, indhold af antistoffer og vækstfaktorer)

Råmælk (g/gris) 800 700 (Data: 60 faringer fra 3 forsøg) 19 % af grisene indtager mindre end 250 g 600 500 400 300 200 100 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Soens nummer

800 AARHUS Råmælk (g/gris) (Data: 60 faringer fra 3 forsøg) 700 600 500 400 300 200 100 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Soens nummer Lavt foderoptag Mange grise (>26) Gensnitlig fødselsvægt < 900 g

800 AARHUS Råmælk (g/gris) (Data: 60 faringer fra 3 forsøg) 700 600 500 400 300 200 100 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Scenario: Soens nummer Soens ydelse øges med 20 % Under 250 gram:19 12 %

Apropos studier af råmælk og overlevelse Ca. 10 fodringsforsøg med fokus på råmælksydelsen: I de forsøg: 14-50 søer 7-15 søer pr behandling Det giver IKKE mulighed for at dokumentere forskel på overlevelsen!

Apropos studier af råmælk Udenlandske forsøg undervurderer indtag og ydelsen med ~34% Derfor præsenteres pattegrisenes tilvækst i råmælksperioden Gennemsnits tilvækst 0-24 h: 95 ± 5 g/gris (Normalomr 80 110) Under 80 g/gris Over 110 g/gris

Kan vi så forbedre soens råmælksydelse via fodringen?

Skal fiberindholdet i foderet øges og hvornår? (Theil et al., 2014) Tilvækst (g/gris) 33% roepiller Løbning -> d 108 135 21% pektinfoder Løbning -> d 108 131 46% kartoffelpulp Løbning -> d 108 71 Standard drægt.(17%) Løbning -> d 108 96 (Krogh et al., 2015) 12% roepiller d 105 -> faring 101 17% lucernepiller d 105 -> faring 90 Standard diefoder (15%) d 105 -> faring 85 (Loisel et al., 2013) Roe,sol- & sojaskrå (23%DF) d 106 -> faring 76 Lav fiber (13% DF) d 106 -> faring 85

Fiber i foder fordel for de mindste grise? Grise med lav fødselsvægt (< 900 g) Roe,sol- & sojaskrå (23%DF) : Lav fiber kontrol (13% DF) (Tilvækst i råmælksperioden desværre ikke angivet) (Loisel et al., 2013) 216 g/gris 137 g/gris Vi finder ingen forskel i vore studier (Theil et al., 2014, Krogh et al., 2015)

Skal fiberindholdet i foderet øges og hvornår? Tilvækst (g/gris) 33% roepiller Løbning -> d 108 135 21% pektinfoder Løbning -> d 108 131 46% kartoffelpulp Løbning -> d 108 71 Standard drægt.(17%) Løbning -> d 108 96 12% roepiller d 105 -> faring 101 17% lucernepiller d 105 -> faring 90 Standard diefoder (17%) d 105 -> faring 85 Roe,sol- & sojaskrå (23%DF) d 106 -> faring 76 Lav fiber (13% DF) d 106 -> faring 85

Skal fedtindholdet i foderet øges? (Theil et al., 2014) Tilvækst (g/gris) 8% Solsikkeolie d 108 -> faring 138 8% Kokosolie d 108 -> faring 121 4+4% oktansyre/fiskolie d 108 -> faring 117 8% Fiskeolie d 108 -> faring 81 Standard diefoder (0 tilsat) d 108 -> faring 83 (Krogh et al., 2015) 3% PFAD d 105 -> faring 86 3% Sojaolie d 105 -> faring 86 3% Tri-oktansyre d 105 -> faring 103 (Krogh et al., 2012) 1.3% CLA d 108 -> faring 58 Standard diefoder d 108 -> faring 97

Skal fedtindholdet i foderet øges? Tilvækst (g/gris) 8% Solsikkeolie d 108 -> faring 138 8% Kokosolie d 108 -> faring 121 4+4% oktansyre/fiskolie d 108 -> faring 117 8% Fiskeolie d 108 -> faring 81 Standard diefoder (0 tilsat) d 108 -> faring 83 3% PFAD d 105 -> faring 86 3% Sojaolie d 105 -> faring 86 3% Oktansyre d 105 -> faring 103 1.3% CLA d 108 -> faring 58 Standard diefoder d 108 -> faring 97

Protein og aminosyrer i foderet Tilvækst (g/gris) (Krogh et al., ikke publ) Stigende Protein/Energi d 101 -> faring 80 ( ) Konstant Protein/Energi d 101 -> faring 108 (Krogh et al., ikke publ) Kontrol + Arginine (25 g/d) d 30 -> faring 99 Kontrol + Alanine (51 g/d) d 30 -> faring 100

Foderstyrke Krogh et al. (ikke publ) Tilvækst (g/gris) Lav Energi (2.5 FE so /d) d 101 -> faring 90 Norm Energi (3.0 FE so /d) d 101 -> faring 98 Foderstyrke Decaluwé et al. (2014) Lav energi (1.6 FE so /d) d 108 -> faring 90 Høj energi (4.2 FE so /d) d 108 -> faring 110 ( ) Hvad betyder soens aflejring/mobilisering af rygspæk? Fedtaflejring d 85 -> 109 Decaluwé et al. (2014) Fedtmobilisering d 109-> faring (Korrelationsanalyse)

Energi-tildeling (samme protein) Krogh et al. (ikke publ) Tilvækst (g/gris) Lav Energi (2.5 FE so /d) d 101 -> faring 90 Norm Energi (3.0 FE so /d) d 101 -> faring 98 Foderstyrke (alle næringsstoffer øges) Decaluwé et al. (2014) Lav energi (1.6 FE so /d) d 108 -> faring 90 Høj energi (4.2 FE so /d) d 108 -> faring 110 ( ) Hvad betyder soens aflejring/mobilisering af rygspæk? Fedtaflejring d 85 -> 109 Decaluwé et al. (2014) Fedtmobilisering d 109-> faring (Korrelationsanalyse)

( AARHUS Øget fedt i råmælk via fodringen vejen frem? Sojaolie (3%) øger fedtindhold (Krogh et al., 2015) Kartoffelpulp (46%) øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Theil et al., 2014) CLA-fedt (1.3%) - øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Krogh et al., 2012) 24

( AARHUS Øget fedt i råmælk via fodringen vejen frem? Sojaolie (3%) øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Krogh et al., 2014) Kartoffelpulp (46%) øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Theil et al., 2014) CLA-fedt (1.3%) - øger fedtindhold, men reducerer ydelsen (Krogh et al., 2012) 25

Hvad betyder soens huld? Decaluwé et al. (2014) Tilvækst (g/gris) Magre (< 17 mm rygspæk på d 108) 100 Normalt/godt huld (17-23 mm rygspæk på d 108) 130 Fede søer (> 23 mm rygspæk på d 108) 60

Opsummering Råmælk kan ikke undværes det sikrer overlevelsen af nyfødte pattegrise. Stor forskel imellem grise. Stor forskel imellem søer. Fodring omkring faring er vigtig. Fibre kan reducere dødfødte og øge råmælksproduktionen. Valg af fiberkilde vigtig! Råmælksydelsen kan forbedres via drægtighedsfoderet (sukkerroefibre el. pektinfoder positivt), undgå kartoffelpulp. Valg af fedtkilde vigtig! Råmælksydelsen kan forbedres via diefoderet (solsikkeolie og kokosolie), men undgå CLA. Høj energi/foderstyrke giver lille fordel - pas på faringsforløbet! Effekt af protein-indhold og protein/energi-forhold i foderet samt 27 soens mobilisering er dårligt belyst.

Staldtips Sæt først foderstyrken ned, når der er mælk i patterne Undgå markant skifte i fiberkilde/indhold ved skifte fra drægtighedsfoder til diefoder (7 dages tilvænning) Overvej om fiberkilde/indhold omkring faring bør ændres for at reducere dødfødte/dødelighed roepiller har god virkning En so skal dagligt have 500 g fibre også omkring faring I kan tjekke fiberindholdet i jeres foder vha. fodermiddeltabellen på VSP hjemmeside (opløselige + uopløselige fibre) Standard foder og 3.5 FEso/d => 500 g fibre om dagen Huldstyring er særdeles vigtig! 16-19 mm rygspæk er optimalt Enkelt-grise kan reddes med tilskud eller splitamning 28

Tak!