UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

Samfundsudviklingen har i mange år sat Danmarks landdistrikter og yderområder under pres. Forandringerne sker hurtigt og udfordringerne er mange. Erfaringerne fra Viborg Amt viser, at en målrettet indsats for at aktivere de lokale græsrødder kan skabe en positiv forskel. Gode netværk, samarbejde og kreativ udnyttelse af lokale ressourcer og nichemuligheder er tilsat en vis portion jysk vedholdenhed nøgleingredienser i den succesfulde indsats, som Viborg Amt har stået i spidsen for. Pjecen beskriver indsats og resultater i perioden 2001 2005 og giver hermed stafetten videre til de nye kommuner og regioner, som fremover vil få ansvaret for landdistriktspolitikken. UDVIKLING I LANDDISTRIKTER - målrettet og sammenhængende indsats for erhvervsudvikling og bosætning

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE Forandringerne i landdistrikterne sker hurtigt i disse år. Udviklingen har mange årsager, og den er ikke altid til det bedre for lokalsamfundene og de mennesker, der bor der. Man kan vælge at lade udviklingen gå sin gang, eller man kan forsøge at sætte noget andet i stedet. Viborg Amt har gjort det sidste. For en region som Viborg Amt med mange og store landdistrikter har denne politik både været nødvendig og tilfredsstillende at gennemføre. Vi har arbejdet systematisk med udfordringerne og forsøgt at holde fast i visheden om, at det brændstof, der driver en stor del af de lokale græsrødder, er lysten til aktivt at påvirke egen livssituation. Viborg Amt har blandt andet med udgangspunkt i LEADER+ programmet fået udviklet en praktisk og gangbar model for landdistriktsudvikling, hvor den gode ide er i centrum, og hvor græsrødderne har fået den nødvendige støtte til at udvikle og forankre ideen lokalt. Bent Hansen amtsborgmester Aktivering af lokale græsrødder 4 Udvikling af landdistrikterne med succes 4 En helhedsorienteret strategi 4 Fokus på den gode ide 4 Samspil med græsrødder og kommuner 5 Resultater af programmet 6 Udvikling af samarbejde og netværk 6 Sammenhængende indsats 8 Styrket bosætning 8 Nye arbejdspladser 8 Samarbejde på tværs af grænser 10 Muligheder for løvtræ 10 Indsatsplaner i kommuner 11 En målrettet indsats 12 Strategi og indsatsområder 12 Projekter og Þ nansiering 13 Organisering og samarbejde 14 Limfjordsgruppen og sekretariatet 14 Sekretariatets rolle 14 Organisering af kommuner og græsrødder 14 Processen i centrum 15 Udgivet af Viborg Amt Skottenborgvej 26 8800 Viborg Tlf. 8727 1700 Fax 8662 6862 www.erhverv.viborgamt.dk www.leader.viborgamt.dk Oplag Layout: Tryk: 1000 stk. Respons Marketing A/S Special-Tykkeriet, Viborg 2 3

AKTIVERING AF LOKALE GRÆSRØDDER Udvikling af landdistrikterne med succes Erfaringerne fra Viborg Amt viser, at en målrettet indsats for at aktivere de lokale græsrødder kan skabe en reel forskel og sætte nye positive udviklingscirkler i gang i landdistrikterne. En væsentlig udfordring fremover bliver at sætte udvikling af landdistrikterne effektivt på dagsordenen, også i de nye større kommuner. Her er den igangsatte proces et godt grundlag at bygge videre på. Resultaterne og erfaringerne fra det nuværende program vil også med fordel kunne føres videre, når regionerne skal gennemføre den videre indsats på baggrund af EU s landdistriktspolitik og landdistriktsprogram for 2007-2013. En helhedsorienteret strategi Et væsentligt virkemiddel i landdistriktsindsatsen er LEADER+ programmet. Der er tale om et EUinitiativ, der skal fremme udviklingen i landdistrikterne ved at støtte lokale grupper og netværk med at igangsætte nye projekter og aktiviteter. LEADER+ programmet har således været et centralt omdrejningspunkt for indsatsen i landdistrikterne i Viborg Amt siden 2001. Programmet er afgrænset til otte kommuner, som omfatter Morsø, Møldrup, Sallingsund, Spøttrup, Sundsøre, Sydthy, Tjele og Aalestrup kommuner. Indsatsen har dog ikke alene været begrænset til LEADER+ og de otte kommuner, idet der i praksis er sket en tæt kobling med andre udviklingsprogrammer som eksempelvis Mål-2, Artikel 33, Interreg og Viborg Amts eget EVA-program. Fokus på den gode ide Fokus i indsatsen har været den gode ide. Målet har været at understøtte græsrøddernes eget arbejde med at udvikle bærende ideer og projekter, der kan understøtte den langsigtede strategi. Herved er Þ nansieringsteknikken, som interesserer græsrødderne mindre, bevidst sat i anden række. Denne del af projektskabelsen har LEADER+ programmets sekretariatsfunktion til gengæld taget sig af. Herved har projekterne i praksis fået inddraget de nødvendige programmer og puljer i Þ nansieringen. Samspil med græsrødder og kommuner LEADER+ programmet giver en bred platform for projektudvikling og netværksdannelse i landdistrikterne. Landdistriktsindsatsen skal ses som en løbende proces, hvor samarbejdet og netværket mellem de lokale aktører er vigtig. Ligeledes handler det om at udvikle og uddanne de lokale aktører til at tage del i og ansvar for udviklingsprocessen og dens forankring i lokalområdet. LEADER+ programmet har som et vigtigt værktøj tilknyttet en projektkonsulent, som har en tæt og løbende dialog med de lokale græsrødder og kommuner. Projektkonsulenten indgår i en opsøgende aktivering af græsrødderne, såvel som en løbende rådgivning omkring ideudvikling og projektformulering. Denne form for vejledning har vist at være meget væsentlig, hvilket også er fremhævet i EU s midtvejsevaluering af programmet. Der har samtidig været et godt og dynamisk samspil med kommunerne. Nogle kommuner har valgt at indtage en koordinerende rolle, mens andre i højere grad har uddelegeret ansvaret, f.eks. til et landdistriktsråd. LEADER+ programmet i Viborg Amt har samlet formået at skabe en frugtbar synergi om en bred baseret landdistriktsudvikling med kommuner og græsrødder. 4 5

RESULTATER AF PROGRAMMET LEADER+ programmet har sammen med andre af de aktiverede puljer skabt en række resultater, der kan sammenfattes under overskrifterne: Udvikling af samarbejde og netværk Sammenhængende indsats Styrket bosætning Nye arbejdspladser Udvikling af samarbejde og netværk Projekterne omkring landdistriktsudvikling har vist sig at være en praktisk afprøvning af nye samarbejdsformer, der inddrager lokale borgere og græsrødder. De nye samarbejdsformer er med til at sikre, at der tages ejerskab for udviklingen i kommunerne. Projekterne har samtidig været med til at udvikle og styrke de lokale netværk. Dermed dannes grundlag for nye fælles lokale projekter, såvel som andre aß edte aktiviteter i lokalområdet. Ligeledes har mange af de involverede lokale parter fået styrket kompetencerne til projektudvikling og fundraising. Kort sammenfattet har projekterne medvirket til at styrke den lokale udviklings- og sammenhængskraft. Selve processen med at gennemføre de mange projekter har på grund af den brede forankring været den bærebølge, der har bragt udviklingen fremad. Fremtidsbilleder af Sallingsund Kommune Sallingsund Kommune blev Årets By 2004 i Jyllands Postens konkurrence under temaet Nye veje til nærdemokrati. I Sallingsund gik de nye veje til nærdemokrati via Projekt fremtidsbilleder, som afprøvede en ny og anerkendende tilgang til at skabe udvikling. Projektet blev indledt i sensommeren 2003 og milepælen blev nået i foråret 2004, hvor borgerne aß everede 35 konkrete projektforslag til den strategiske udvikling. Projektet blev indledt med inddragelse af børn og unge i lokalområdet, samt udvælgelse og uddannelse af en række udviklingsagenter, der bl.a. medvirkede i forberedelsen af to borgermøder. I det første borgermøde deltog 500-600 borgere svarende til ca. 10 % af kommunens befolkning. Det andet borgermøde blevet blev holdt som en stor messe, hvor godt 1.200 borgere deltog på forskellig vis. 6 7

Sammenhængende indsats Den tætte dialog mellem græsrødder, kommuner og Amtets LEADER+ sekretariat har givet en effektiv proces omkring projektudvikling. Dette har været med til at sikre en høj kvalitet af de støttede projekter. Samtidig har det grundige forarbejde sikret, at en lokal idé virkelig har fået en lokal opbakning, ved at ß est mulige lokale parter er inddraget allerede i idéfasen. Derved har de igangsatte projekter fået et sigte, der også passer med de strategier, der er lagt i landdistriktspolitikken. Der er således igangsat en langsigtet og målrettet proces i de involverede kommuner og lokalområder. Styrket bosætning En stor del af de gennemførte projekter har sigtet på at gøre lokalområderne til mere attraktive bosætningsområder kombineret med en forbedring af de lokale levevilkår. Der er via projekterne etableret en bred vifte af konkrete tiltag og aktiviteter, som har forbedret vilkårene for bosætning. Projekterne spænder over række forskellige temaer, herunder kulturog friluftsliv, IKT og forbedringer af bomiljøer. Projekternes målgrupper fordeler sig over alle aldre. Nye arbejdspladser En række af de igangsatte projekter retter sig helt eller delvist mod erhvervsfremme. Tiltagene ligger bl.a. i tilknytning til turismesektoren, såvel som agrosektoren. Endvidere knytter indsatsen sig bl.a. til netværksdannelse mellem lokale virksomheder og mellem lokale iværksættere. Projekterne styrker således udvikling og bevarelse af arbejdspladser og dermed den fortsatte erhvervsudvikling i de involverede kommuner. Nordmors bedre levevilkår Projektet styrker bosætning og erhvervsudvikling og igangsætter nye aktiviteter med fokus på børn og unge på Nordmors. Der etableres bl.a. nye faciliteter med nyt multiaktivitetsområde i Sejerslev bymidte, nye indendørs faciliteter til læring og sundhed m.v. Ligeledes sker der en markedsføring af Nordmors som et attraktivt bosætningsområde via udarbejdelsen af en hjemmeside og andre aktiviteter. Strategi for udvikling af Salling Projektet samordner indsatsplanerne for de tre Salling kommuner Sallingsund, Spøttrup og Sundsøre omkring bosætning, erhvervsfremme og levevilkår m.v. Projektet udvikler samtidig nye samarbejdsformer mellem de involverede lokalsamfund og kommunerne, samt styrker udviklingskraften på længere sigt. Afklaring af nye bæredygtige turismefaciliteter i Sydthy Projektet sigter mod at styrke udviklingen af turismen gennem et styrket samarbejde mellem interessenter, samt afklaring af nye initiativer, faciliteter og markedsføring på området. Der udarbejdes og igangsættes konkrete markedsføringstiltag, projekter, handlingsplaner m.v. 8 9

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Landdistrikterne står overfor en række udfordringer, som går på tværs af landegrænserne. Der er i den forbindelse gode muligheder i tværnationale samarbejder, der kan give gensidig inspiration, såvel som konkrete samarbejdsmuligheder. Limfjordsgruppen, der styrer og administrerer LEADER+ programmet i Viborg amt, har på den baggrund etableret et samarbejde med den tilsvarende Smålandsgruppe i Sverige. De to grupper har udviklet og gennemført to samarbejdsprojekter. Det drejer sig om Muligheder for løvtræ og Indsatsplaner i kommuner for erhvervsfremme, levevilkår, bosætning m.v. i landdistrikterne. Muligheder for løvtræ I Danmark og specielt i Limfjordsgruppens område er der mange træ- og møbelvirksomheder. Samtidig er der en udbredt anvendelse af løvtræ til møbler, gulve, døre, vinduer m.v. Limfjordsgruppen blev opmærksom på, at der i Smålandsgruppens område i Sverige arbejdes meget med udviklingsmulighederne indenfor træområdet, og at der i gruppens område er et nationalt Løvtræinstitut. Det var derfor oplagt med et samarbejde mellem de to grupper om udviklingsinitiativer indenfor træområdet. På den baggrund er der gennemført en række aktiviteter. Indsatsplaner i kommuner Projektets formål er gensidigt at udnytte de erfaringer og idéer landkommunerne har til udviklingsarbejde. Projektets har draget en række hovedkonklusioner om, hvad der skal til for at opnå resultater af den samlede proces fra udvikling af landdistriktsstrategier og -indsatsplaner til gennemførelse af de konkrete udviklingsaktiviteter. Dette kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Der skal være et stærkt samarbejde mellem alle de involverede borgere, foreninger, virksomheder, kommuner, region m.v. Der skal sættes fart på strategiudvikling, konkretisering og gennemførelse af projekter og initiativer Der skal skaffes ßere penge. Myndighederne m.ß. skal afsætte ßere penge på budgetterne, og der skal arbejdes målrettet med at fremskaffe ßere penge fra EU-ordninger, nationale ordninger, fonde m.v. Der skal arbejdes bredt med bosætning, iværksætteri, erhversudvikling, turisme, uddannelse, udviklingsnetværk mellem erhvervsliv og forsknings- og vidensinstitutioner m.v. En kerneaktivitet er eksempelprojekter. Her arbejder lokale virksomheder bl.a. med udvikling af småhuse i træ, samt husbåde. Blandt de øvrige aktiviteter er en udstilling på Spøttrup Borg i efteråret 2005. 10 11

EN MÅLRETTET INDSATS Strategi og indsatsområder Limfjordsgruppen udarbejdede i 2001 en strategisk udviklingsplan som udgangspunkt for LEADER+ programmet. I udviklingsplanen er der udpeget to overordnede temaer med dertil hørende indsatsområder, som gengivet nedenfor. I praksis rummer de ß este projekter ß ere tværgående indsatsområder. Hermed afspejles det lokale helhedsperspektiv på udvikling. Temaer Levevilkår & bosætning Erhvervsfremme Indsatsområder SKEMA Eksempler på indsats Bomiljøer Kulturnetværk Uddannelse og læring Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Forbedringer af landsbyen ProÞ lering af landsbyen Uddannelse i brugen af ny teknologi Landsbyen kobles på Internettet Bomiljøer Erhvervsservice Turisme Agro-innovation Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Etablering af virksomhedsnetværk Udvikling af nye turistprodukter Afsætning af økologiske produkter Brug af Internet til markedsføring Projekter og Þnansiering LEADER+ programmet indsats i Viborg Amt omfatter: 82 projekter har modtaget tilskud 13 millioner kr. i samlet tilskud 30 millioner kr. i samlet projektsum Hvis der hertil tilføjes en projektsum for de landdistriktsprojekter, som er Þnansieret uden for LEADER+ nås en samlet projektsum på ca. 60 mio. kr. Kommunerne bidrager med hovedparten af den tilsvarende offentlige danske medþ nansiering på 25 millioner kr. For syv af projekterne er der tale om samarbejdsprojekter, som omfatter partnere i Danmark og Sverige. 12 13

ORGANISERING OG SAMARBEJDE Limfjordsgruppen og sekretariatet Limfjordsgruppen, der fungerer som den overordnede styrende aktionsgruppe for LEADER+ programmet, består af repræsentanter for kommuner, foreninger, lokale interesseorganisationer og Viborg Amt. Limfjordsgruppen er dermed bredt forankret i de 8 kommuner og ved de øvrige aktører i udviklingssamarbejdet. Viborg Amt er sekretariatet for Limfjordsgruppen. Knud Larsen, Formand for Limfjordsgruppen LEADER+ programmet har med sine forholdsvis beskedne ressourcer skabt rigtigt gode resultater. At engagere 20-30 mennesker omkring en lokal idé skaber en masse positiv energi, som naturligvis også smitter af på andre lokale aktiviteter og netværk. Adskillige mennesker, som ellers ikke ville have taget del i den lokale udvikling, har pludselig fået mod og kræfter til at arbejde med. Sekretariatets og kommunernes støtte med at få projekterne og pengesagerne hurtigt på plads har ydermere givet et ßot, kort aftræk fra idé til handling. Det er simpelthen måden at skabe landdistriktsudvikling på! Sekretariatets rolle Sekretariatets rolle: At varetage sekretariatsarbejdet for Limfjordsgruppen Opsøge projektidéer og projektmagere Udvikling af projektet - holde fokus på at udvikle det bedst mulige projekt Få alle relevante partner med i projektet og dermed fremme det lokale samarbejde og netværk Hjælpe projektholderne med tilvejebringelse af Þ nansiering, udarbejdelse af ansøgning m.v. Medvirke til at holde udviklingsprocessen i gang Skabe sammenhæng og forståelse for landdistriktsudviklingen Organisering af kommuner og græsrødder Samarbejdsprojektet med Smålandsgruppen omkring indsatsplaner i kommunerne viste, at arbejdet med landdistriktsudvikling varetages på forskellig vis i de enkelte kommuner. I projektet blev tre overordnede modeller for udviklingsarbejdet opstillet: Kommunens rolle Strategi Løsningsmodel SKEMA Koordinator Formalisering Landdistriktskonsulent + styregruppe Integrator Integration Kommunal handlingsplan Monitor Decentralisering Landdistriktsråd Landsbyråd Med koordinatorrollen er opgaven formaliseret og oprettet internt som en selvstændig funktion, der samarbejder med de relevante aktører. Integratorrollen indebærer, at opgaven ses som en del af de integrerede serviceopgaver i kommunen. Indsatsplaner formuleres top-down som (drifts)opgaver. Ved monitorrollen formulerer kommunen overordnede strategiplaner, mens de konkrete udviklingsaktiviteter er decentraliseret til et eksternt kompetenceorgan. Processen i centrum Hver landkommune møder udfordringerne med forskellige forudsætninger i forhold til kommunens geograþ, erhvervsstruktur, nichemuligheder, befolkningens størrelse og sammensætning osv. Det betyder, at kommunernes handlemuligheder er forskellige. Der Þndes derfor ikke kun én måde, hvorpå lokalsamfundet kan sætte skub i udviklingen af nye erhverv eller fremme af bosætningen. Dermed er det heller ikke alene indholdet i de konkrete aktiviteter såsom etablering af nye aktiviteter for børn og unge, samt konkrete erhvervs- og turismeprojekter, der er væsentlige for at skabe udvikling. Frem for alt er det måden, hvorpå tingene organiseres, hvordan ressourcerne udvikles og initiativerne udføres dvs. selve processen der løfter udviklingen. Landdistriktsinitiativet i Viborg amt har via sine bevillinger banet vejen for en række vigtige lokale udviklingsprojekter, der tager udgangspunkt i de lokale forudsætninger. Der er således igangsat samarbejder og aktiviteter, der er en væsentlig styrkelse af udviklingskraften fremover. 14 15