8. nat iona l sprogv u r der i ng i da n m a r k

8. National sprogvurdering i Danmark Dorthe Bleses, Lektor, ph.d., Center for Børnesprog, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 8.1 Introduktion I dag skal alle danske kommuner som led i dagtilbudsloven tilbyde en sprogscreening (kaldet sprogvurdering) af 3-årige. Debatten omkring indføring af sprogscreening i Danmark blev bl.a. sat i gang af to rapporter fra henholdsvis Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning og Skolestartsudvalget (se afsnit 8.2 nedenfor). Siden da er (ikke mindst kritiske) synspunkter hyppigt blevet vendt i det offentlige rum. Således lød det i en kronik af formændene for tre store fagforbund, Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening, Dennis Kristensen, FOA og Henning Pedersen, BUPL (Jyllands-Posten 4. juni 2007): Er det nødvendigt, at man giver samtlige treårige et tilbud om sprogvurdering? Langt de fleste børn har et flot og alderssvarende sprog som treårige. Hvorfor skal de have tilbud om en arbejdskrævende sprogscreening? Det pædagogiske personale kan professionelt vurdere, hvad der skal til for at tilgodese det enkelte barns behov. Lad dem dog bruge ressourcerne der, hvor der er allermest behov direkte i det pædagogiske arbejde blandt børnene. Udover argumenter omkring ressourcer rummer citatet mindst tre væsentlige synspunkter der er en diskussion værd. For det første at sprogscreening ikke er nødvendigt da de fleste børn har et alderssvarende sprog. For det andet argumenteres der for at det pædagogiske personale kan vurdere barnets behov uden en screening. Slutteligt opstilles indirekte en modsætning mellem sprogscreening og det direkte pædagogiske arbejde: sprogscreeninger fjerner fokus fra det pædagogiske arbejde, som børnene har allermest brug for, og underforstået risikerer screeninger derfor at have en direkte negativ indflydelse på det enkelte barns sproglige udvikling. De synspunkter, som fremføres i citatet, kan imidlertid vendes om og betragtes som afgørende argumenter for at indføre sprogscreening. Selvom de fleste børn har 8. nat iona l sprogv u r der i ng i da n m a r k 203

et alderssvarende sprog (definitionen på et aldersvarende sprog er jo netop at det er det sprog som majoriteten af børn har på et givet alderstrin!), så viser virkeligheden at vi formentlig har et problem i Danmark fordi mange børn når skoldealderen uden at have et tilstrækkelig sprogligt fundament. Såvel internationale læseundersøgelser som placerer danske børn lavt (se afsnit 8.2), som den almindelige opfattelse blandt pædagoger, lærere og talepædagoger er ligeledes indikationer derpå. Dette kan enten skyldes at det pædagogiske personale ikke kan vurdere hvilke behov børn har uden et mere individuelt fokus på det enkelte barns sprog, eller at det pædagogiske arbejde med at afhjælpe problemerne hos børn med sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder ikke er effektivt nok eller en kombination af de to. Sprogscreening er ikke en mirakelkur, men et værktøj som mange andre der både har styrker og svagheder. Om indføring af sprogscreening overhovedet er den rigtige kur, er der ingen af os der ved endnu, men for at kvalificere debatten vil vi i afsnit 8.1 diskutere hvad sprogscreening egentligt er, og hvor styrkerne og svaghederne heri ligger gemt. I afsnit 8.2. fortæller vi om baggrunden for indføring af sprogscreening i Danmark. Dernæst i afsnit 8.3 vil vi beskrive et nyt materiale til sprogscreening, Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, som Center for Børnesprog udviklede for Ministeriet for Familie- og Forbrugerministeriet i 2007 i samarbejde med andre parter som led i kommunernes tilbud til forældre om en sprogscreening (kaldet sprogvurdering) af deres treårige barn. Vi vil bl.a. også vise nogle første resultater fra afprøvningen af sprogvurderingsmaterialet. I afsnit 8.4 runder vi kapitlet af med en diskussion af hvilken betydning indføringen af sprogvurdering i Danmark kan få. 8.1.1 Hvad er screening? Nogle begreber Ordet screening får mange mennesker til at tænke på sygdom, og begrebet stammer da også fra sundhedsvidenskaben. I Den Store Danske Encyklopædi defineres screening som en procedure til tidlig opsporing af skjulte sygdomme i en afgrænset befolkningsgruppe (Den Store Danske Encyklopædi, bind 17:44). At screening for mange i Danmark forbindes med sygdom er heller ikke så overraskende da ordet indtil nu fortrinsvis har været forbundet med landsdækkende screeninger i forbindelse med forebyggende helbredsundersøgelser som fx screeningen for livmoderhalskræft. Hvad mange måske ikke er bevidste om er at fx den såkaldte PKU (Følings sygdom) test hvor nyfødte screenes for den medfødte sygdom (der skyldes et defekt leverenzym), og det nye tilbud om høretest hvor nyfødte undersøges med henblik på at identificere behandlingskrævende høretab, er klassiske eksempler på screeninger. Når vi taler om screening i forbindelse med børn, som vi vil koncentrere os om i resten af dette kapitel, kan screening imidlertid betragtes som en mere generel forebyggende procedure med henblik på at identificere problemer inden de bliver store og for alvor behandlingskrævende, og som anvendes inden for en række udviklingsområder som skønnes afgørende for barnets trivsel både på kort og på langt sigt (Gilliam, Meisels, & Mayes, 2005. Se faktaboks 60). 204 når børn lærer sprog

FAKTABOKS 60 Screening. Når det gælder børn kan screening betragtes som en forebyggende procedure til at identificere udviklingsbetingede problemer/sygdomme der deler populationen i to grupper: individer der ikke har problemer/sygdomme, og individer der potentielt har problemer/ sygdomme. Et screeningsresultat er positivt hvis barnet viser tegn som peger på mulige problemer/sygdomme, og negativt hvis barnet ikke har problemer/sygdomme. Screening inden for denne ramme defineres derfor bedre som en systematisk forebyggende proces der har til formål at undersøge hele populationen (dvs. befolkningsgruppen) af børn på et givet alderstrin med henblik på at fange de børn der udvikler sig langsommere eller på en anden måde end flertallet af børn, og derfor muligvis har brug for en tidlig målrettet indsats for at støtte den fortsatte udvikling. Tilbuddet om helbredsundersøgelser af børn fra 0-6 år hos den praktiserende læge er netop et eksempel på dette. Her følger lægen barnets vækst (fx ved at måle højde og vægt) med henblik på at sikre at barnet udvikler sig som det skal. Nogle steder betegnes denne form for screening som udviklingsmonitorering (på engelsk: developmental monitoring). Eksempler på andre udviklingsområder der typisk betragtes som så vigtige for børns trivsel, at det er afgørende at finde de børn der har brug for en ekstra indsats, er social og følelsesmæssig udvikling, kognitiv udvikling, sprogudvikling og indlæring i skolen (National Research Council, 2008). Selvom man ved at de fleste børn udvikler sig normalt, så skønnes disse udviklingsområder altså så afgørende for barnets udvikling at det er sikrest at undersøge alle børn for ikke at komme til at overse børn der således ikke får den nødvendige indsats. Uanset hvilke specifikke udviklingsområder barnet screenes inden for, beskrives barnets udviklingsstatus enten direkte (fx ved at barnet undersøges på baggrund af test) eller indirekte (ved at barnet observeres eller ved at bede forældre eller andre voksne i barnets hverdag om at besvare spørgsmål om barnet). Screeninger har normalt alene til formål at dele børnepopulationen i de ovennævnte to grupper: børn der ikke har problemer (negativt screeningsresultat), og børn der (potentielt) har problemer (positivt screeningsresultat). Børn med et positivt screeningsresultat (dvs. der kan være et problem) henvises til en specialist som ved en mere grundlæggende diagnostisk vurdering (på engelsk: assessment) slår fast om barnet har problemer og hvilken form for efterfølgende intervention (indsats), der i givet fald kan afhjælpe disse problemer. Derefter gennemføres interventionen med det formål at understøtte barnets udvikling eller behandle barnets problemer, afhængigt af screeningens art og problemernes størrelse (læs mere om vurdering og intervention i kapitel 9). Da det i princippet er alle børn der screenes, er det ønskeligt at testen (hvis en sådan anvendes) er kort og hurtig at gennemføre. Alle ressourcer må selvfølgelig ikke anvendes på selve screeningen således at der ikke er ressourcer til den efterfølgende indsats der skal afhjælpe problemerne hos de børn som screenes positivt. Derudover 8. nat iona l sprogv u r der i ng i da n m a r k 205

er det ønskeligt at testen tillader at score resultatet på en objektiv måde, og at screeningen munder ud i klare anvisninger på hvad der efterfølgende skal ske med de identificerede børn. Screeningstesten skal dokumentere en høj kvalitet hvilket blandt andet måles ud fra det der kaldes testens psykometriske egenskaber (Cochrane & Holland, 1969) (læs mere om hvordan man kan vurdere en tests kvalitet i kapitel 9). 8.1.2 Hvad er sprogscreening? Et af de udviklingsområder som mange lande udover fysiologisk udvikling screener systematisk for, er barnets sproglige udvikling. Norge, Holland og Sverige er eksempler på lande der længe har gennemført sprogscreeninger (Social-helsedirektoratet, 2006; van Agt, van der Stege, de Ridder-Sluiter, & de Koning, 2007; Westerlund, 2008). Sprogscreening (se faktaboks 61) giver som allerede omtalt nogle associationer til sygdom og sygeliggørelse, mens andre har betænkeligheder fordi de associerer sprogscreening med test og eksamen, dvs. at de opfatter sprogscreening som en form for eksamination af børnehavebørn inden for en række sproglige discipliner ; hvis børnene scorer højt består de, og hvis de scorer lavt dumper de. Begge analogier er helt forkerte. FAKTABOKS 61 Sprogscreening er en forebyggende procedure til at identificere børn med sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder med henblik på at kunne igangsætte en tidlig pædagogisk eller talepædagogisk intervention (indsats). Screening og diagnosticering kan være det samme (fx i forbindelse med PKU screeningen omtalt ovenfor), men dette gælder ikke når det handler om sprog. Et barn der ved en screening identificeres som havende en mulig sproglig forsinkelse skal udredes yderligere for at man kan vurdere om barnet faktisk er sprogligt forsinket, og i givet fald på hvilken måde. Bl.a. er det vigtigt at få udredt om barnets sproglige forsinkelse i virkeligheden skyldes andre udviklingsforsinkelser eller forstyrrelser som fx en forsinket kognitiv udvikling (se kapitel 9). Sprogscreening er iværksættelsen af en forebyggende procedure der skal identificere børn med potentiel sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder for at kunne igangsætte en tidlig pædagogisk eller talepædagogisk indsats med henblik på at understøtte barnets sprogudvikling. Sprogscreening er set i dette lys parallel til lægens monitorering af barnets fysiske og helbredsmæssige udvikling. På samme måde som lægen sammenligner barnets vægt og højde med hele populationen af børn på samme alderstrin for at kunne konstatere om barnets vægt er inden for normalområdet, vil sprogscreeneren med udgangspunkt i nogle udvalgte sproglige områder sammenligne barnets sprogkompetencer med sprogkompetencerne hos børn på samme alder for at finde ud af om barnets sprog er alderssvarende. Faktisk svarer lægens vægt- og højdekurver som barnets vægt og højde plottes ind i, meget nøjagtigt til de figurer 206 når børn lærer sprog

over ordforrådets udvikling som blev vist i kapitel 6. I vores tilfælde viser de enkelte kurver (= percentiler) blot hvordan børnepopulationen fordeler sig med hensyn til ordforrådsudvikling. Hvis barnet placeres under den alderssvarende sprogudvikling, er barnet screenet positivt. 8.1.3 Hvorfor overhovedet sprogscreening? Men hvorfor er barnets sprogudvikling så vigtig at det kan være nødvendigt at undersøge alle børn for at finde dem, der ikke udvikler sig aldersvarende? Det er der mindst to årsager til. For det første peger forskning på at barnets sproglige udvikling i dagtilbudsperioden (0-6 år) er en god indikator for barnets generelle udvikling og trivsel (Stern, Connell, Lee, & Greenwood, 1995). Dette skyldes at sprogudvikling hænger tæt sammen med barnets personlige og sociale udvikling. Ved at følge barnets sproglige udvikling kan både forældre og dagtilbuddet således få en viden der gør det muligt at skride hurtigt ind hvis udviklingen ikke foregår som forventet. For det andet er der en sammenhæng mellem barnets talesprogsudvikling og senere succes i skolen. Sammenhængen mellem talesprogsudvikling og tidlig læsetilegnelse er blevet dokumenteret i mange studier (se fx Bishop & Clarkson, 2003; National Research Council, 2008; NICHD Early Child Care Research Network, 2005). Forskningsresultater som disse peger bl.a. på at børn med sproglige problemer er i risikozonen for at udvikle indlæringsvanskeligheder. Hvor mange børn der egentlig er sprogligt forsinket eller har deciderede sproglige vanskeligheder er svært at svare præcist på. Udenlandske undersøgelser viser at hyppigheden af børn med sproglig forsinkelse og sproglige vanskeligheder (kaldet prævalensen. Se Faktaboks 67, side 187) svinger mellem 2.3% 19%, afhængigt af metode og børnenes alder (Law, Boyle, Harris, Harkness, & Nye, 2000b) (læs mere i kapitel 9). Der er altså noget der tyder på, at forsinket sprogtilegnelse er et relativt hyppigt fænomen blandt små børn. Men derfor behøver man vel ikke vurdere det enkelte barns sprogtilegnelse, og hvordan kan man det når sprogtilegnelsen foregår i relation til og i inter aktion med andre børn og voksne, vil nogen måske indvende. Det er sandt at barnets sprogtilegnelse sker i et tæt samspil med barnets omverden, ligesom det gælder for andre af barnets udviklingsområder (se kapitel 1). Men at sprogtilegnelsen ikke kan forklares ved at kigge isoleret på barnets sprog betyder ikke at et øjebliksbillede er uanvendeligt. Når vi fx tager vores barn med til lægen i forbindelse med de føromtalte forebyggende børneundersøgelser, så ved vi godt at lægen ved at måle barnets vægt og højde ikke samtidig belyser hvordan barnet udvikler sig fysisk og under hvilke vilkår. Øjebliksbilledet vurderingen af det enkelte barn gør imidlertid at lægen kan sætte ind med yderligere undersøgelser og eventuelle understøttende foranstaltninger hvis barnet viser tegn på mistrivsel. Dette er helt parallelt til en sprogscreening. En sprogscreening er en procedure der følger barnets sprogtilegnelse med henblik på at kunne sætte ind hvis barnet udviser tegn på at sproget ikke er aldersvarende. Dette udelukker på ingen måde at pædagogens ressourcer også anvendes på den efterføl- 8. nat iona l sprogv u r der i ng i da n m a r k 207

gende pædagogiske praksis. Tværtimod. Sprogscreeningsprocessen består netop af to trin: selve screeningen og den efterfølgende indsats. Selve sprogscreeningen skal på så sikkert et grundlag som muligt identificere børn med sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder. Sprogscreeningen i sig selv løser imidlertid ikke barnets eventuelle sproglige problemer. Det er den efterfølgende pædagogiske eller eventuelt talepædagogiske indsats der skal afhjælpe barnets sproglige problemer. Jo mere præcist et billede af barnets sprogtilegnelse sprogvurderingen kan tilvejebringe, jo mere sikkert et grundlag kan den efterfølgende pædagogiske indsats dog planlægges på baggrund af. Jf. citatet i afsnit 8.1 mener forbundsformændene at professionelle fagfolk (her pædagoger) via deres daglige omgang med barnet har så godt et kendskab til barnet at en decideret test er overflødig. Selvom det ikke er blevet dokumenteret med undersøgelser, tyder resultater af læseundersøgelser dog på (se afsnit 8.2) at mange børn i Danmark når skolealderen uden et aldersvarende sprog og peger dermed indirekte på et behov. Der er ikke alene forskellige holdninger med hensyn til om sprogscreening er et nyttigt værktøj. Der er også forskellige holdninger til hvilken screeningsmetode der er den mest anvendelige. Nogle anfører at kvalitative screeningsmetoder enten er bedre end kvantitative metoder eller i hvert fald bør supplere kvantitative sprogscreeningsmetoder (Månsson, 2007). Den store variation blandt børn der er konstateret inden for alle barnets udviklingsområder, taler for at kvantitative metoder bør indgå. For at illustrere dette er det igen relevant at vende tilbage til lægens praksis i forbindelse med børneundersøgelserne. Når lægen ikke bare skønner barnets vægt og højdeudvikling, men faktisk måler den og plotter resultatet ind i grafer der viser variationen i børnepopulationen for et givet alderstrin, skyldes det netop den store variation i højde og vægtudvikling på de forskellige alderstrin. Grænserne for hvad der er aldersvarende er meget vide, og derfor har lægen brug for at kunne sammenligne direkte med andre børn på samme alderstrin for at kunne vurdere hvornår lidt er for lidt og kræver indsats. Tilsvarende er det med børns sproglige udvikling. Selvom børn normalt gennemløber de samme sproglige milepæle, er der meget store individuelle forskelle med hensyn til hvornår de gør det. Dette medfører store forskelle blandt børn inden for en given aldersgruppe (se kapitlerne 4-6 samt Bleses m.fl., 2008b). Dette er i praksis ensbetydende med at der er meget vide grænser for, hvad alderssvarende sprog er, og hvornår lidt er for lidt og derfor kræver en efterfølgende indsats. Her kan kvantitative metoder hjælpe. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med et skøn, både for lægen og for den der skal udføre en sprogscreening, fordi langsom udvikling ikke altid er tegn på unormal udvikling. 8.1.4 Hvor godt er sprogscreening? Indføring af landsdækkende screeninger uanset hvilket udviklingsområde det drejer sig om er normalt politisk bestemt og administreres af staten. Derfor er det relevant at se på hvilke forhold der er afgørende for, om der indføres en landsdækkende 208 når børn lærer sprog

screeningsprocedure. Hvis vi for et kort øjeblik vender tilbage til sundhedsområdet, så kan man læse videre i afsnittet om screening i Den Store Danske Encyklopædi at screening indføres når det kan sikres at sygdommen kan diagnosticeres og behandles tidligt i forløbet, og at der er en sikker screeningstest hvis omkostninger og gener står i rimeligt forhold til de problemer screeningsprogrammet skal løse (Den Store Danske Encyklopæd bind 17:44). Når nogle lande har indført sprogscreening, er det så fordi sproglig forsinkelse og sproglige vanskeligheder kan diagnosticeres ved hjælp af sikre sprogscreeningstest, og fordi vi kan behandle sproglige problemer effektivt? Som det vil fremgå af det følgende, er det ikke så simpelt at besvare disse spørgsmål i forbindelse med screening af sprog. Helt afgørende er det dog at forskning har vist at forskellige former for tidlig indsats kan afhjælpe forsinket sprogtilegnelse og/ eller sproglige vanskeligheder hos børn; dvs. det er muligt at iværksætte en indsats overfor de børn som screenes positivt. Undersøgelser peger fx på at børns sproglige niveau er påvirkeligt af det sproglige miljø i hjemmet (Wasik, Bond, & Hindman, 2006) og i dagtilbuddet (NICHHD Early Childcare Research Network, 2000). Andre studier har dokumenteret at egentlige sproglige problemer kan afhjælpes af talepædagogisk indsats (Law, Garrett, & Nye, 2004). Trods resultater som disse er der inden for den videnskabelige litteratur ikke enighed hvad angår nytteværdien af landsdækkende sprogscreening. Der er for nylig udkommet en oversigtsartikel der beskriver styrker og svagheder ved forskellige screeningsmetoder og instrumenter (Nelson, Nygren, Walker, & Panoscha, 2006). Heraf fremgår det at der anvendes mange forskellige metoder til screening, men at kvaliteten af dem er meget svigende, og at mange instrumenter end ikke er udviklet til screening. Endnu mere afgørende er det imidlertid ifølge forfatterne at vi mangler viden, fordi langt de fleste screeningsinstrumenter ikke er blevet udviklet og/eller afprøvet på en måde der gør det muligt at slutte noget omkring instrumentets kvalitet. Den overordnede konklusion i artiklen er derfor at det pt. ikke er muligt at afgøre hvilken metode der er bedst at anvende til sprogscreening, og hvornår det er bedst at gennemføre screeningen. I en anden oversigtsartikel argumenterer forfatterne for at det netop på grund af denne manglende evidens (dvs. dokumentation) faktisk er for tidligt at indføre landsdækkende sprogscreening (Law, Boyle, Harris, Harkness, & Nye, 2000a). Manglen på dokumenteret viden om hvilke former for pædagogisk indsats der rent faktisk virker understøttende på børns sprogtilegnelse, er også udpræget ikke mindst i en dansk kontekst. Derudover er der nogle iboende dilemmaer forbundet med at lave en status (som en screening jo er et udtryk for) over et fænomen som sprog der i sig selv er meget dynamisk, og som på dette tidspunkt af barnets liv er under dramatisk udvikling (se fx kapitel 3-7). For det første er det vigtigt at huske at en screening rent praktisk foregår ved at tage en stikprøve og ud fra denne prøve vurderes barnets samlede kompetence på det givne tidspunkt (se også kapitel 9). Jo mere dynamisk og 8. nat iona l sprogv u r der i ng i da n m a r k 209

kompleks det fænomen man gerne vil vurdere er, jo vanskeligere bliver det i sagens natur at udvælge en stikprøve der er repræsentativ og dermed siger noget præcist om den kompetence man ønsker at vurdere. Hvordan en sprogscreening bedst muligt skrues sammen er desuden vanskeligt at afgøre, fordi sprog består af mange forskellige komponenter (lyde, ordforråd, grammatik etc.) der kan vurderes, og fordi der er stor uenighed om hvordan disse forskellige komponenter spiller sammen, og hvilken betydning det har for barnets sproglige kompetence også på længere sigt (National Research Council, 2008). Et andet relevant spørgsmål er hvornår det bedste tidspunkt for en sprogscreening er. Normalt fremhæves det at jo tidligere en indsats iværksættes, jo mere effektiv er den (se fx Gilliam m.fl., 2005). Dette skyldes dels at børn er meget modtagelige mens de er små, og at det giver længere tid at arbejde med børnene i. I Sverige sprogscreenes børn typisk første gang når de er 18 måneder (Westerlund & Lagerberg, 2008). Det er dog vigtigt at være opmærksom på at det er vanskeligt at vurdere meget små børns udvikling på en pålidelig måde. Jo yngre børnene er, jo mere ustabil og uforudsigelig er deres sprogtilegnelse. Derudover er der ikke mange sproglige dimensioner som meget små børn har tilegnet sig i en sådan grad at det kan betragtes som et symptom, hvis barnet endnu ikke mestrer dem. Som børn bliver ældre, udtrykkes deres sprog i stigende grad forskelligt (der er større forskel mellem børn), og dermed bliver det muligt at skelne de børn der har en (påfaldende) langsom tilegnelse, fra de børn som har en typisk (upåfaldende) sprogtilegnelse på en pålidelig måde (National Research Council, 2008) (se også kapitel 9). Derudover er der også forskel på det enkelte barns individuelle udviklingsprofil (se kapitel 6 samt Vach, Wehberg, & Bleses, under revision). Nogle børn tilegner sig sproget i et hurtigt tempo, mens andre er langsomme, uden at dette kan tages som et udtryk for en indsatskrævende sproglig forsinkelse. Undersøgelser har vist at op mod halvdelen af alle 2-årige børn med forsinket sprogtilegnelse indhenter forsinkelsen af sig selv når de er fire eller fem år (Dale, Price, Bishop, & Plomin, 2003) hvilket indikerer at det at være forsinket i forhold til andre børn ikke nødvendigvis betyder at et barn har brug for ekstra indsats. Anvendelsen af et hvilket som helst sprogvurderingsmateriale vil derfor altid resultere i målefejl (se også faktaboks 71 i kapitel 9). Der vil forekomme et vist antal falsk positive, altså børn som sprogvurderingsmaterialet vurderer for lavt, men som ikke reelt har nogen sprogforsinkelse eller sprogvanskeligheder. Det største problem er dog de falsk negative, altså børn som overses og dermed ikke får den pædagogiske opfølgning eller talepædagogiske bistand, som de har brug for. Der er derfor unægtelig nogle metodiske usikkerheder forbundet med sprogscreening. Når det er sagt, er det dog vigtigt at huske at man ikke kan forvente at sprogscreening giver en perfekt måling af et barns samlede sproglige kompetencer. Screeningsinstrumenter er netop udviklet til at være et grovere instrument end en detaljeret logopædisk udredning fordi det skal anvendes til alle børn, så det er helt forudsigeligt at det nogle gange 210 når børn lærer sprog

fejler. Derfor er det set fra såvel et menneskeligt som et samfundsmæssigt perspektiv formentlig alligevel en god investering at lade alle børn sprogscreene. Dette vender vi tilbage til i afsnit 8.4. 8.2 Sprogscreening i Danmark I 2007 valgte den danske regering at indføre et landsdækkende tilbud om sprogscreening af 3-årige på lige fod med fx Norge og Sverige som én blandt mange andre forebyggende procedurer vi i Danmark har valgt at implementere for at identificere særligt indsatskrævende børn. Udover de generelle argumenter for at indføre sprogscreening, som allerede er blevet skitseret i det ovenstående, er der givetvis også nogle helt konkrete begivenheder der har været udslagsgivende. De mange internationale undersøgelser, herunder OECD s PISA ( Programme for International Student Assessment ) undersøgelser, der har placeret danske børn og unges læsekompetencer langt under det ikke mindst politikerne forventede, har formentlig spillet en betydelig rolle. Danmark er blandt de OECD lande der har flest udgifter per barn i folkeskolen (OECD, 2008), og måske også derfor kom det helt bag på politikerne at danske børn ikke placerede sig blandt de bedste læsere. Undersøgelserne førte bl.a. til nedsættelse af flere nationale udvalg som fx Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning og Skolestartsudvalget, der begge (med forskelligt fokus) havde som kommissorium at udarbejde initiativer til at styrke læsningen hos danske skoleelever (Undervisningsministeriet, 2005, 2006). Begge udvalg pegede på at den tidlige sprogtilegnelse har betydning for den senere læseindlæring, og at børn med forsinket sprogtilegnelse er i risikozonen for at udvikle læsevanskeligheder. I rapporterne fra Undervisningsministeriet blev det anbefalet at børn med særlige behov for sprogstimulering hjælpes så tidligt som muligt fordi det ifølge rapporterne vil betyde at langt de fleste vil have et alderssvarende sprog når de begynder i børnehaveklassen. Begge rapporter anbefalede desuden at kommunerne får pligt til at gennemføre obligatorisk sprogscreening af 3-årige børn og ansvar for at iværksætte en sprogstimulering af børn med behov for en intensiv indsats. Læseudvalget foreslog en screening ved treårsalderen fordi der fra dette alderstrin kan opnås en rimelig grad af sikkerhed (jf. diskussion ovenfor. Se også kapitel 9). Skolestartsudvalget iværksatte i forbindelse med deres arbejde en landsdækkende kortlægning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) opgaver over for børn i alderen 0-6 år, der bl.a. indeholder oplysninger om hvor mange børn der i 2005 blev henvist til talepædagog med sproglige problemer (Reusch, 2006). Undersøgelsen viste at 4.3% af alle 3-årige i Danmark på dette tidspunkt blev henvist til PPR med mistanke om talesprogsvanskeligheder. Der var dog en overraskende stor variation i henvisning af børn mellem kommuner der svingede fra 0.4% til 19.5% af alle børn (Reusch, 2006). En opfølgende kvalitativ undersøgelse pegede på forskellig registreringspraksis som årsag til den varierende henvisningsgrad. Indtrykket er 8. nat iona l sprogv u r der i ng i da n m a r k 211

derfor at det reelle gennemsnitstal for henvisninger til PPR er større end 4.3%. Man regner i stedet med at mellem 10% og 20% af alle børn mellem 0-6 hvert år henvises. Omkring 65% af de henvisninger der sker på mistanke om sprogproblemer resulterer i talepædagogisk bistand (Reusch, 2006). I kortlægningen blev der ikke lavet nogen systematisk opgørelse af hvilke typer sproglig forsinkelse og sproglige vanskeligheder disse børn har, så pt. har vi ikke nogen dokumenteret viden om hvilke sproglige vanskeligheder danske børn har (læs mere i kapitel 9). Sprogscreening af 3-årige i Danmark blev indført som en del af dagtilbudsloven (se fx Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside www.ism.dk). Kort efter at beslutningen blev offentliggjort besluttede det daværende Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender at anvende termen sprogvurdering i stedet for sprogscreening. Dette hænger formentlig sammen med at screening af nogle associeres med sygdom og eksamen som nævnt ovenfor. I det efterfølgende anvendes derfor termen sprogvurdering om det obligatoriske tilbud om sprogscreening i Danmark også selvom tilbuddet rent metodisk betragtet er en sprogscreening. I Dagtilbudsloven fastslås det at det er kommunalbestyrelsen der har ansvaret for at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og at de efter behov tilbydes sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand. Selve sprogvurderingen foretages i udgangspunktet af personalet i dagtilbuddene, og det fremgår af dagtilbudsloven at det er hensigten at sprogvurderingen skal indgå som en del af de almindelige pædagogiske aktiviteter der foregår i dagtilbuddene. Målet med sprogvurderingen er altså både at undersøge børn systematisk med henblik på at identificere dem som har brug for en indsats for at tilegne sig et alderssvarende dansk, og at give dagtilbuddet et værktøj der kan anvendes til at differentiere og tilrettelægge den pædagogiske praksis i forbindelse med det generelle sprogarbejde i dagtilbuddene. Hvis vi sammenligner den danske sprogvurderingsmodel med den måde sprogscreening typisk implementeres på i udlandet, så adskiller den danske model sig på en række områder. For det første er det usædvanligt at sprogscreening implementeres som en del af dagtilbudssystemet. For det andet er det usædvanligt at sprogvurderingen ikke, som det typisk er tilfældet med screeninger, alene har til formål at dele børn i to (ulige) grupper med det formål af fange børn med potentielt forsinket sprogtilegnelse, men at sprogvurderingen i princippet skal resultere i en indsats over for alle børn. Derfor ligner den danske sprogvurderingsmodel mere en uddannelsesorienteret model for screening (målet for screeningen er at sikre bedre indlæring i skolen) end en medicinsk model for screening (for en mere dybdegående diskussion af dette, se Bleses, Vach, Jørgensen & Worm, under udgivelse). Hvad den danske model kan betyde for effekten af sprogvurderingen diskuteres afslutningsvis i afsnit 8.4. Nogle kommuner som fx Bornholm og Albertslund har praktiseret sprogvurdering i flere år før dagtilbudsloven gjorde sprogvurdering obligatorisk, og i disse kommuner har det typisk været talepædagoger der har gennemført vurderingen (Danmarks 212 når børn lærer sprog

Evalueringsinstitut, 2007). Det er med dagtilbudsloven muligt for kommunerne at vælge at fortsætte denne praksis. I dagtilbudsloven er kommunerne frit stillet med hensyn til valg af sprogvurderingsmetode og materiale. Der er udgivet i hvert fald to materialer der er blevet brugt systematisk af de kommuner som over en længere årrække under en eller anden form har tilbudt sprogscreening af børn: Den Bornholmske Treårsscreening (Niedersøe, 1999) der blev anvendt af 14 af de tidligere kommuner (se Danmarks Evalueringsinstitut, 2007) og TRAS (DVO, 2003) som blev anvendt i 28 af de gamle kommuner (Danmarks Evalueringsinstitut, 2007). Som det fremgår af en ny evaluering af danske testmaterialer der anvendes til 3-årige, er kvaliteten af disse dog ikke dokumentet (se kapitel 9). Begge disse testmaterialer er kommercielle, og i forbindelse med indførelsen af sprogvurdering i Danmark besluttede det daværende Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender derfor at der skulle udvikles et sprogvurderingsmateriale som skulle stilles gratis til rådighed for kommunerne. Dette materiale er kommet til at hedde Sprogvurderingsmateriale til 3-årige (se faktaboks 62). FAKTABOKS 62 Sprogvurderingsmateriale til 3-årige er et screeningsmateriale udviklet for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender i et tæt samarbejde mellem Center for Børnesprog, Syddansk Universitet; Kompetenceenheden for Logopædi, CVU Storkøbenhavn (nu University College Capital); Mikro Værkstedet A/S og Nationalt Videncenter for Læsning. Center for Børnesprog har primært haft ansvar for udviklingen af selve sprogvurderingsmaterialet og det tilhørende vejledningsmateriale, mens CVU Storkøbenhavn primært har haft ansvar for udviklingen af den pædagogiske opfølgning og det tilhørende vejledningsmateriale. Materialet kan findes på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside www.ism.dk. 8.3 Sprogvurderingsmateriale til 3-årige I dette afsnit vil vi beskrive hvordan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige er blevet udviklet og hvordan det fungerer med udgangspunkt i et normeringsstudie (se faktaboks 63) som blev udarbejdet sideløbende med sprogvurderingsmaterialet. FAKTABOKS 63 Normeringsstudie: Ved normeringsstudie forstås at materialet afprøves på en masse uselekterede (dvs. tilfældigt valgte) børn i den relevante alder, som gør det muligt at udregne aldersspecifikke normer. Normeringsstudier tillader typisk også at undersøge sammenhængen mellem forskellige sproglige størrelser (items) og subskalaer nærmere, og om der kan identificeres subgrupper med specifikke mønstre. 8. nat iona l sprogv u r der i ng i da n m a r k 213

Som nævnt ovenfor består en sprogvurdering af to processer, nemlig selve sprogvurderingen (ved hjælp af sprogvurderingsmaterialet) og den efterfølgende pædagogiske indsats. I dette afsnit vil vi kun beskrive selve sprogvurderingsmaterialet (for mere information omkring udviklingen af det pædagogiske opfølgningsmateriale, se Indenrigsog Socialministeriets hjemmeside). Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender stillede en række specifikke krav til det materiale der skulle bruges til sprogvurdering af de 3-årige. Udover de ovenfornævnte var det et eksplicit krav at såvel forældre som pædagoger i dagtilbudene skulle inddrages i sprogvurderingen. Der var ligeledes en række omfattende krav til hvilke sproglige dimensioner sprogvurderingsmaterialet skulle indeholde. Det blev desuden præciseret at sprogvurderingsmaterialet skulle udvikles med særligt hensyn til modersmålstalende danske børn. Såkaldte tosprogede børn (se kapitel 10) følger en anden lovgivning, Folkeskolens 4a, og parallelt med udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige blev et andet materiale målrettet tosprogede udviklet, nemlig Vis hvad du kan (men se Bleses, Jensen, Vach, & Jørgensen (2008) for en beskrivelse af Tillægsmateriale til tosprogede der gør det muligt at anvende Sprogvurderingsmateriale til 3-årige til at måle dansksprogsudviklingen hos alle børn i Danmark). Med hensyn til mere metodiske spørgsmål blev der ikke stillet specifikke krav. Den tidsmæssige ramme for udviklingen af materialet var syv måneder. 8.3.1 Overordnede principper for udvikling af sprogvurderingsmaterialet Indledningsvis beskrives de overordnede metodiske valg vi har gjort i forbindelse med udviklingen af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Formålet med sprogvurderingsmaterialet er at vurdere barnets generelle talesprogsstatus med henblik på at identificere børn med forsinket sprogtilegnelse eller sproglige vanskeligheder. Af den grund inkluderes receptive og produktive aspekter af fx ordforråd, fonologi og grammatik, da disse aspekter betragtes som vigtige for at identificere børn med sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder (se fx National Research Council, 2008). Udover at inkludere sproglige dimensioner som fx ordforrådet der i flere studier er blevet kædet sammen med senere læsekompetencer (Dickinson & Tabors, 2001), indeholder sprogvurderingsmaterialet også andre relevante sproglige dimensioner. Undersøgelser har pointeret at den generelle talesprogsstatus både spiller en direkte og en indirekte rolle for ordgenkendelse, og at dette mål derfor er et bedre fundament for tidlig læsetilegnelse end ordforråd alene (NICHD Early Child Care Research Network, 2005). På den måde er nogle dele af sprogvurderingsmaterialet relevant for at forudsige senere læsekompetencer selvom det ikke er det primære mål. For at imødekomme ministeriets indholdsmæssige krav er materialet med dets syv dele meget omfattende i forhold til typiske sprogscreeningsmaterialer, og bryder derfor med et centralt krav, nemlig at det er kort og ikke tager lang tid at administrere. Dette problem er der dog delvist taget højde for ved at lade screeningen blive gennemført af både forældre og pædagoger (se neden for). 214 når børn lærer sprog

Et andet afgørende valg er at sprogvurderingsmaterialet kun vurderer barnets sproglige udvikling, også selvom vi ved at barnets sprogtilegnelse er påvirket af en række eksterne faktorer som fx kognitive, sociale og kulturelle faktorer (se kapitel 1 samt fx Hoff, 2006). Årsagen til dette er den nuværende mangel på forskning både inden for og på tværs af de forskellige udviklingsområder. Vi ved derfor ikke hvordan vi på en meningsfuld måde skal fortolke sammenhængen mellem fx sprogtilegnelse og følelsesmæssig udvikling. Alle metoder har styrker og svagheder. Direkte vurdering (fx med udgangspunkt i et testmateriale) har den fordel at det kan standardiseres, så alle børn præsenteres for identiske testbetingelser, men ulempen er at mindre børn kan have svært ved at forstå og opfylde kravene i forbindelse med testen. Indirekte vurdering (fx ved at forældre udfylder spørgeskemaer om deres barns sprog) har den fordel at forældre har en stor implicit viden om deres barns sprog da de er sammen med barnet i mange forskellige situationer og kontekster hvilket giver et mere repræsentativt billede af hvad barnet ved og kan. Svagheden ved denne metode er at det kræver veldefinerede svarkategorier og scoringsprincipper, og at forældre har brug for god vejledning til at administrere rapporterne. Børn opfører sig desuden forskelligt i forskellige kontekster, og det kan give et ufuldstændigt billede af barnets udvikling kun at benytte sig af én metode. Vi har derfor valgt både at anvende direkte og indirekte vurdering, ligesom vi inddrager såvel pædagoger som forældre i sprogvurderingsprocessen. Aktiv inddragelse af forældre ses i forbindelse med flere udenlandske screeningsmaterialer (se fx Nelson m.fl., 2006) hvor forældre udfylder tjeklister omkring deres børns sprog. Sammenligninger mellem udkommet af fx CDI-forældrerapporter (se kapitel 1) og direkte målinger af børns sprog (fx ved at barnet testes i et laboratorium) viser en høj korrelation (Heilmann, Weismer, Evans, & Hollar, 2005). En afprøvning af et forældreskema udviklet specielt til screening i samarbejde med Fredericia Kommune i 2006 viste at forældre kan vurdere deres børns sprog på en tilstrækkelig præcis måde til at forældrerapportering kan anvendes til sprogvurdering (Bleses, Vach, Møller, & Worm, 2006; 2007). Forældreskemaet er baseret på den danske adaptation af CDI-forældrerapporten. For information om CDI-rapporternes validitet, se kapitel 1 (samt Bleses, Vach, Wehberg, Faber, & Madsen, 2007). Vi har tilstræbt at lave veldefinerede svarkategorier og scoringsprincipper i materialet for at minimere de metodiske problemer med at inddrage ikke-eksperter i sprogvurderingen. Vi har valgt at udvikle sprogvurderingsmaterialet som et ægte screeningsmateriale i overensstemmelse med det mere gængse mål for screeningsprocedurer, nemlig at fange børn med potentielle problemer. Derfor har vi udviklet materialet så det er særlig velegnet til at identificere børn med potentiel sproglig forsinkelse eller potentielle sproglige vanskeligheder. I forlængelse deraf er sprogvurderingsmaterialet designet til at skelne mellem børn der scoringsmæssigt ligger i den lave ende af fordelingen. Den måde vi sikrer dette på er ved at der er stor afstand mellem antallet af fx ord der udgør de laveste percentiler, og ord der udgør de højeste percentiler. I 8. nat iona l sprogv u r der i ng i da n m a r k 215

Figur 8 1 neden for fremgår det hvordan vi ønsker at børnene skal fordele sig på en bestemt sproglig opgave: den overvejende del af børnene falder i den høje ende af fordelingen, mens få børn scorer markant lavere end resten af gruppen. Figur 8 1: Ønsket fordeling af børn på ord-score (0-100). Vigtige at differentiere rel. hyppighed 0 5 10 15 20 25 0 20 40 60 80 100 antal ord Ikke vigtige at differentiere For at opnå en sådan fordeling af børn har vi inkluderet sproglige størrelser som de fleste treårige børn typisk bruger. Dette betyder at når et barn kun kan en meget begrænset del af disse sproglige størrelser, kan det tolkes som et tegn på at barnet er potentielt forsinket i sprogtilegnelsesprocessen (læs mere om udviklingen af dette princip i Vach, Bleses, Jørgensen, & Worm, under revision). Målet med ethvert sprogvurderingsmateriale er at det skal kunne give et øjebliksbillede af et barns sproglige kompetencer på et givet tidspunkt i udviklingen sammenlignet med andre børn på samme alder. Den mest præcise måde at gøre dette på er ved at normere materialet, så man kan sammenligne et enkelt barns score med andre børns scorer på en udvalgt sproglig dimension. For både at imødekomme ministeriets krav om at sprogvurderingsmaterialet skal resultere i individuelle anbefalinger og samtidig tænke ressourceforbruget ind, har vi målrettet anbefalingerne om efterfølgende indsats sådan at de fleste ressourcer anvendes til de børn der har størst behov. Dette sikres ved at de konkrete anbefalinger til hvert enkelt barn begrænses til tre overordnede indsatsgrupper. For at resultatet af de enkelte sprogvurderinger kan sammenlignes og udmøntes i en, så vidt muligt, ensartet vurdering af børn hvis sproglige udvikling er sammenlignelig, har vi på grund af normerne fastlagt grænser (cut-off scores) for hvornår børn falder inden for hver af de tre indsatsgrupper. Børn med et alderssvarende sprog (fastsat til de 85% højst scorende af børnene) anbefales en generel indsats (dvs. den sproglige indsats som man i øvrigt praktiserer i dagtilbuddet for at skabe et sprogligt befordrende miljø). En mindre gruppe fastsat til 10% af børnene, hvor der kan være mistanke om sproglige problemer, anbefales en fokuseret indsats, mens den lille gruppe fastsat 216 når børn lærer sprog

til de 5% af børnene der ligger nederst i fordelingen, anbefales en særlig indsats. Her anbefales det at børnene visiteres til en talepædagog med henblik på en egentlig diagnostisk udredning. Det er afgørende at være opmærksom på at disse cut-off scores er udtryk for et valg vi på forhånd har taget med hensyn til hvad vi finder er en rimelig regulering af efterfølgende indsats. Valget er bl.a. motiveret af den nuværende henvisningsgrad til PPR (jf. Reusch, 2006) og udenlandsk forskning der har undersøgt prævalensen af forsinket sprogtilegnelse og sproglige vanskeligheder (Law m.fl., 2000b). Vi har desuden udregnet alders- og kønsspecifikke normer til hver del af sprogvurderingsmaterialet, se også afsnit 8.3.2). 8.3.2 Opbygning af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Vi beskriver nu Sprogvurderingsmateriale til 3-årige der er udviklet med udgangspunkt i ovenstående principper. Materialet er baseret på en pilotafprøvning der først og fremmest havde fokus på at evaluere om de grundlæggende principper bag sprogvurderingsmaterialet og de konkrete items inden for hver del af materialet fungerede. Den første version af materialet blev afprøvet på 321 børn mellem 35 og 39 måneder med dansk som modersmål fordelt over hele landet. Pilotafprøvningen blev afviklet i tæt samarbejde med 18 kommuner og personalet i mere end 360 institutioner landet over. Resultatet af afprøvningen demonstrerede at de overordnede principper bag sprogvurderingsmaterialet fungerede, men resulterede samtidigt i en række finjusteringer af materialet. En detaljeret gennemgang af udviklingen og afprøvningen af sprogvurderingsmaterialet kan findes i Bleses, Jørgensen, Vach, & Østerholdt Jensen (2008 a ) samt i Bleses m.fl. (under udgivelse). FAKTABOKS 64 Sprogvurderingsprocessen: Sprogvurderingsmateriale til 3-årige downloades fra Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside. Styringen af sprogvurderingsprocessen foregår med udgangspunkt i registreringsskemaet. Sprogvurderingsprocessen igangsættes ved at pædagogen giver forældreskemaet til forældrene som udfylder det uden direkte involvering af barnet. Dernæst gennemgår pædagogen med udgangspunkt i registreringsskemaet en række test med barnet. Resultatet fra hver af de syv dele udregnes og barnets score overføres til en graf. Til slut udregnes barnets samlede score, og barnet placeres i en af de tre profiler. Med udgangspunkt i resultatet af sprogvurderingen sættes der efterfølgende ind med en indsats der skal afhjælpe eventuel sproglig forsinkelse/vanskeligheder som er blevet observeret hos barnet. Metodisk bygger sprogvurderingsmaterialet på en kombination af tjeklister som forældre udfylder, og strukturerede test som alle udføres af pædagogen i dagtilbuddet. De strukturerede test er indeholdt i registreringsskemaet. Det sproglige indhold i sprogvurderingsmaterialet er først og fremmest valgt ud 8. nat iona l sprogv u r der i ng i da n m a r k 217

fra to overordnede perspektiver, nemlig ministeriets krav og vores egen forskning i danske børns sprogtilegnelse (dvs. den tværsnitlige CDI-undersøgelse (se kapitel 1 og 6 samt Bleses m.fl., 2007 og Bleses m.fl., 2008 b ) og Odense Tvillingekorpus (se kapitel 1). Dette skyldes at forskning i børns sprogtilegnelse (bl.a. også den som præsenteres i denne bog) peger på at det specifikke sprog som barnet tilegner sig (her dansk), kan have indflydelse på hvornår forskellige sproglige dimensioner tilegnes (se især kapitel 5 og 6). Derfor er det helt afgørende at udvikle danske sprogvurderingsmaterialer på basis af dokumenteret viden omkring danske børns sprogtilegnelse. Som det fremgår af kapitel 9, har dette dog ikke hidtil været praksis i Danmark. Der hvor det ikke var muligt at leve op til dette princip på grund af manglende dansk forskning, har vi for det første støttet os til hvilke sproglige størrelser udenlandsk forskning har peget på er gode til at identificere børn med sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder. For det andet har vi ladet os inspirere af eksisterende (primært danske) testmaterialer (for mere information, se Bleses m.fl., 2008 a ). Med udgangspunkt i dette har vi udvalgt syv sproglige dimensioner. Items er, hvor det var muligt, også udvalgt på baggrund af analyser af vores egne undersøgelser. Jævnfør ønsket om en skæv fordeling af børn er de inkluderede items ord eller sproglige konstruktioner som de fleste 3-årige børn typisk bruger. Sprogvurderingsmaterialets syv dele, hvor mange items hver del indeholder, hvem der udfører vurderingen, og hvilken metode der anvendes, fremgår af Tabel 8 1. Del I og II er placeret i Forældreskemaet, mens del III-VII er placeret i Registreringsskemaet. Tabel 8 1: Opbygning af Sprogvurderingsmaterialet til 3-årige Sproglig dimension Antal items Udøver Metode Produktive sprogkompetencer I Ordforråd 100 Forældre Tjekliste II Sproglig opbygning Forældre Tjekliste i. bøjningsendelser 3 ii. sætningsopbygning 7 III Udtale af sproglyde 10 Pædagoger Eftersigelse (billede) Receptive sprogkompetencer IV Opfattelse af sproglyde 16 Pædagoger Billedelicitation (billeder) V Hukommelse 12 Pædagoger Eftersigelse VI Sprogforståelse i. præpositioner 12 Pædagoger Objektmanipulation (legetøj) ii. abstrakte ord 6 Udpegningsopgave (billede) Generelle sprogkompetencer VII Kommunikationsstrategier 7 Pædagoger Tjekliste 218 når børn lærer sprog

I det følgende gennemgås det sproglige indhold i hver del (metoden fremgår af Tabel 8 1). Del I: Ordforråd: Denne del skal oplyse om barnets produktive ordforråd. Ordforrådsdelen består af en liste på 100 ord som er fordelt på fire kategorier: substantiver (navneord) (34), verber (udsagnsord) (29), adjektiver (tillægsord) (15), mens de resterende 22 udgøres af forskellige funktionsord. Eksempler på ord er flaske, skulder, sove, hælde, tom og lidt. Del II: Sproglig opbygning: Denne del skal beskrive barnets tilegnelse af visse grammatiske størrelser og evnen til at sammensætte mere komplekse ytringer. Det drejer sig mere præcist om henholdsvis tilegnelsen af ords endelser (tre spørgsmål) og om hvor komplekse sætninger barnet bruger (syv spørgsmål). Sætningsopbygningsdelen fungerer sådan at vi har beskrevet syv konkrete situationer, som forældrene kan genkende fra deres dagligdag med børnene. I forbindelse med hver af dem listes seks eksempler på sætninger, der afviger systematisk fra hinanden i sværhedsgrad fra et enkelt ord til komplekse sætninger. Forældrene skal afkrydse det eksempel der bedst muligt beskriver den måde deres barn taler på lige nu. Den første situation forældrene skal forestille sig er at deres barn var henne hos en legekammerat dagen før, og faldt ned fra en stol. Forældrene skal derefter notere hvilket af de følgende seks eksempler der mest ligner den måde barnet taler på lige nu. Første eksempel er en etordsytring (falder) hvor barnet bruger nutidsformen. I det næste eksempel anvender barnet korrekt en datidsform faldt og udbygger med et adverbium (biord) (faldt ned). I det tredje eksempel har barnet også angivet hvor det faldt ned fra (faldt ned stolen), i det fjerde er agenten (den der faldt ned) i stedet angivet (jeg/mig faldt ned), hvilket rent sprogligt gør eksempel fire mere komplekst end eksempel tre. Det femte eksempel er en grammatisk korrekt sætning (jeg faldt ned fra stolen), og i eksempel seks er sætningen gjort yderligere kompleks idet der også er medtaget en tidsbestemmelse (jeg faldt ned fra stolen i går). Del III: Udtale af sproglyde: Denne del skal beskrive i hvilket omfang barnet er i stand til at producere simple lyde i begyndelsen af et ord. Jævnfør princippet om at materialet er udviklet til at være mest sensitivt i den lave ende af spektret, spørges kun til simple konsonantlyde i begyndelsen af ordet da mange 3-årige fx ikke kan udtale konsonantklynger (to eller flere konsonanter sammen) endnu. Der indgår 10 ét eller tostavelsesord og eksempler på disse er mund, pige og fod. Del IV: Opfattelse af sproglyde: Denne del skal vise om barnet kan skelne simple lyde i begyndelsen af et ord, dvs. barnet skal kunne skelne mellem minimale ordpar, hvor den første lyd i de to ord afviger fra hinanden, mens resten af ordet er det samme (fx hus-mus; dukke-vugge). 8. nat iona l sprogv u r der i ng i da n m a r k 219

Del V: Hukommelse: Denne del skal beskrive hvor god barnets korttidshukommelse er, dvs. hvor god barnet er til at huske ting, som barnet lige har hørt. Barnet skal gentage ordkombinationerne i den rigtige rækkefølge. Der er tre grupper af ordkombinationer der hver indeholder fra et ord til fire ord. Del VI: Sprogforståelse: Denne del skal beskrive barnets sprogforståelse af mere komplekse sproglige størrelser og består af tre delopgaver. Barnets forståelse af 12 sammensatte præpositioner (som fx op i, ved siden af og ud af) og 10 abstrakte ord for størrelser og følelser (som fx lille, stor, glad og sur) undersøges. Del VII: Kommunikationsstrategier og generelle spørgsmål: Denne del skal beskrive barnets kommunikative anvendelse af sproget og fokuserer på syv elementer der indgår i kommunikativ adfærd (fx at tage initiativ, at reagere ved henvendelse og fastholde en kort samtale). Vi har konstrueret fem konkrete situationer som pædagogen genkender fra sit daglige liv med børnene, hvorefter der følger et udsagn omkring kommunikativ adfærd. Denne del indeholder yderligere fem spørgsmål der på et overordnet niveau spørger til barnets sproglige kompetencer, således at pædagogens egen oplevelse af barnet fra hverdagen indgår i sprogvurderingen. I alle sprogvurderingsmaterialets syv dele skal barnets score overføres til en graf der samtidig placerer barnet i én af tre udviklingszoner A, B & C (for information om hvordan scoren udregnes konkret, se Bleses m.fl., 2008 a ). Udviklingszonerne er defineret således, at udviklingszone C udgøres af de 5% af børnene med de laveste scorer (børn der ligger på 5%-percentilen eller derunder), udviklingszone B udgøres af de 5%-15% af børnene med de næstlaveste scorer (børn der ligger mellem 5% og 15%-percentilen), mens udviklingszone A udgøres af resten af børnene (børn der ligger over 15%/percentilen). Normerne, dvs. den præcise score for hvornår et barn falder indenfor de tre udviklingszoner, er fastsat på baggrund af et normeringsstudie (se nedenfor). Figur 8 2 illustrerer grafen for del I (ordforrådet), hvor de tre udviklingszoner er angivet. 220 når børn lærer sprog

Figur 8 2: Eksempel på graf fra sprogvurderingsmaterialet (del 1: Ordforrådet) for piger, der angiver det antal ord som piger fra 2:10 til 3;4 år kan sige 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2;10 2;11 3;0 3;1 3;2 3;3 3;4 A B C Udviklingszone A: børn der ligger over 15%-percentilen Udviklingszone B: børn der ligger mellem 5%-15%-percentilen Udviklingszone C: børn der ligger på eller under 5%-percentilen Som det fremgår af figuren har vi for det første valgt at operere med aldersspecifikke normer (materialet er normeret fra 2;10 år til 3;4 år). Det skyldes at mange børn skifter dagtilbud når de er tre år, og derfor er det hensigtsmæssigt at kunne anvende materialet inden for et større tidsinterval. For det andet har vi valgt at anvende kønsspecifikke normer (Figur 8 2 viser grafen for piger). Helt konkret betyder dette at grænsen (cut-off point) for hvornår piger og drenge falder i de tre indsatsgrupper ikke er ens. Årsagen til dette er at piger og drenges sproglige udvikling er forskellig på dette alderstrin, sådan som det bl.a. er fremgået af flere kapitler i denne bog (se kapitel 5 og 6). Piger er nemlig lidt hurtigere end drenge, både i den lave og den høje ende af fordelingen. Dette tyder på forskellige tilegnelsesmønstre for piger og drenge. Da vi ikke i udgangspunktet har forskning der dokumenterer at drenges langsommere tilegnelseshastighed nødvendigvis er indsatskrævende, ønsker vi i udgangspunktet at anerkende de forskellige tilegnelsesmønstre og opererer derfor med forskellige normer for piger og drenge. På den måde risikerer vi ikke at identificere for mange drenge der måske alene følger et aldersvarende, men langsommere tilegnelsesmønster end piger, som havende potentielle sproglige vanskeligheder. For at nå frem til hvilken indsatsgruppe barnet falder i, skal barnets placering i udviklingszoner inden for hver af sprogvurderingsmaterialets syv dele omsættes til point der efterfølgende tælles sammen på scoringsarket. Optællingen sker ud fra følgende nøgle: Udviklingszone A=0; Udviklingszone B=1 samt Udviklingszone C=2. Den samlede pointscore placerer barnet i én af 3 sproglige profiler, ud fra hvilken den påkrævede pædagogiske indsats anbefales til at være enten generel (1-3 point), fokuseret (4-5 point) eller særlig (6 eller derover), sådan som vi har beskrevet oven for. Vi har pt. ikke nok viden om hvorvidt de syv sproglige dimensioner der er inkluderet i materialet, har forskellig betydning med hensyn til at identificere børn med sproglig forsinkelse. Er ordforrådet fx bedre end opfattelsen af lyde, og i givet fald 8. nat iona l sprogv u r der i ng i da n m a r k 221

hvor meget bedre? Derfor er vi på nuværende tidspunkt nødsaget til at vægte hver del lige højt. 8.3.3 Nogle første resultater fra sprogvurderingen I dette afsnit præsenteres udvalgte resultater fra et normeringsstudie hvis hovedformål var at indsamle data med henblik på fastsættelse af alders- og kønsspecifikke normer for udvikling inden for hvert af sprogvurderingsmaterialets syv dele. Der indgik 517 børn i normeringsstudiet der geografisk fordelte sig jævnt mellem de tre landsdele og mellem land- og byzoner. Den alders- og kønsmæssige fordeling fremgår af Tabel 8 2. Tabel 8 2: Fordeling af børn på alder og køn i normeringsstudiet Køn 35 mdr. 36 mdr. 37 mdr. 38 mdr. 39 mdr. Total Drenge 3 54 105 83 9 254 Piger 4 64 78 103 14 263 Total 7 119 183 186 23 517 Som det fremgår af tabellen er hovedparten af børnene i normeringsstudiet mellem 36 og 38 måneder gamle, og der er en balanceret repræsentation af begge køn. Forældrene til 224 af børnene i normeringsstudiet udfyldte tillige et skema vedrørende deres uddannelse og beskæftigelse. Svarene viste at datasættet er repræsentativt i forhold til fordelingen i børnefamilier i Danmark generelt. Alle disse faktorer peger på at normeringsstudiet er baseret på et repræsentativt udpluk af 3-årige børn i Danmark. Vi har lavet flere forskellige analyser af sprogvurderingsmaterialet bl.a. med henblik på at vurdere materialets kvalitet (dvs. materialets psykometriske egenskaber). Overordnet set peger disse analyser på at sprogvurderingsmaterialet fungerer efter hensigten. Der er imidlertid også behov for videreudvikling (Bleses m.fl., under udgivelse). I dette kapitel vil vi fokusere på to hovedspørgsmål, nemlig hvorvidt det er lykkedes at opnå en skæv fordeling af børn på de enkelte dele af sprogvurderingsmaterialet, og hvordan fordelingen af børn er inden for de tre sproglige indsatsområder. Først ser vi på om vi får en fordeling af børn der gør det muligt at skelne en gruppe af børn der klarer sig markant dårligere end resten af børnegruppen. Figur 8 3 neden for viser hvordan drenge og piger fordeler sig inden for hver af de syv dele af sprogvurderingsmaterialet (ordforråd, sætningsopbygning, udtale af sproglyde, opfattelse af sproglyde, hukommelse, sprogforståelse og kommunikative strategier). X-aksen angiver pointscoren (fra 6 til 100), mens y-aksen angiver antallet af børn. 222 når børn lærer sprog