Seminar, d. 10. sept. 2016: Sansestimulation i neuropædagogisk perspektiv V I D E N O M S A N S E S Y S T E M E T O G S Y S T E M A T I S K O B S E R V A T I O N SOM GRUNDLAG F O R E N M Å L R E T T E T S T I M U L E R E N D E I N D S A T S F O K U S P Å R E S S O U R C E R, T R I V S E L O G N Æ R V Æ R 1
Disposition for seminaret 2 Neuropædagogik Arousal, sansemodulation, -bearbejdning og sanseintegration Forstyrrelser i sansemodulation og sanseintegration observation af den enkeltes behov for sansestimulation Neuropædagogiske overvejelser og eksempler på tiltag Snoezelen-principper, indretning af sansemiljøer Drøftelser om erfaringer fra praksis - sidemandssnak og plenum
Neuropædagogik Relationel og ressourceorienteret tilgang Et helhedsblik på borgeren og samspillet med omgivelser 3 Individets forudsætninger (neurologiske, personlighedsmæssige etc.) Omgivelsernes påvirkning og andel (fysiske omgivelser og sociale interaktioner) Neuropsykologi er en form for biologisk psykologi, der er forankret i naturvidenskaben og har den kognitive psykologi som teoretisk grundlag Neuropædagogik er anvendt neuropsykologi Et menneske er altid i relation til nogen eller noget Den der ta r ansvar, kan påvirke (Bo Hejlskov Elvén)
Al adfærd er meningsfuld! Neuropædagogik Adfærd som fx råben, vandren, uro, passivitet, rapseri, affektudbrud, udadreaktion, hyperseksualitet, selvskade. PROBLEMADFÆRD???. ELLER et forsøg på selvstimulation, selv-skærmning, meningsdannelse, fysisk og social kontakt, vildrede.??? Neuropædagogik som grundlag for at se bag om adfærden: Handle på borgerens intention med en handling, og ikke selve handlingen 4 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det! (Ross Green)
Forandring 5 Vi kan ikke som sådan ændre borgerens tilstand, men vi kan påvirke vilkårene via tilgangen og vores (fælles) forståelse af borgeren Ændring af medarbejders tilgang og forståelse Ændring af medarbejders handlemuligheder og adfærd Ændring af borgerens opfattelse Ændring af borgerens adfærd Den professionelle har nøglen til forandring Hypoteser om baggrunden for borgerens adfærd og bevidsthed om egen andel i den - kvalificerer den pædagogiske intervention
Sansning og perception 6 Nihil in intellectu qoud non prius in sensu Intet kommer ind i intellektet før, det har været i sanserne
Sansepåvirkning Nervesystemet 7 Sanseadfærd
Sanserne de nære og de fjerne 8 Sans Synssansen (visuel) Høresansen (auditiv) Lugtesansen (olfaktorisk) Smagssansen (gustatorisk) Berøringssansen (taktil) Balancesansen (vestibulær) Muskel-ledsansen (proprioceptiv) Effekt Vækkende Vækkende Vækkende Vækkende Vækkende Vækkende/ dæmpende Dæmpende, organiserende
Sanserne de nære og de fjerne Nær-sanserne (primære) informerer om, bearbejder og reagerer på stimuli, der opstår inden i kroppen, og som påføres direkte på kroppen Det er de første sanser, der samarbejder hos det lille nyfødte barn (stimuleres og udvikles i fosterlivet) De nære sanser har særligt effekt i ft. arousalregulering Fjern-sanserne (sekundære) informerer om, bearbejder og reagerer på alle de sanseindtryk, der kommer udefra og informerer os om Verden Færdigudvikles sent i fosterlivet eller først efter fødslen Sammen hjælper sanserne hjernen med at skabe en samlet opfattelse af kroppen og omverdenen (sanseintegration) perception 9
Taktilsansen 10 Den største sans Registrerer berøring, tryk, smerte, kulde/varme, forskellige strukturer fx rundt, kantet, spidst, hårdt, blødt, glat, vådt Receptorer: Hud, slimhinder, indvolde tættest repræsenteret på fingerspidser, omkring munden og på kønsorganerne Udvikling: Omkring 9. fosteruge Aldring: Der sker en svækkelse af den diskriminerende funktion. Temperatur og smertesans nedsættes Ved berøring - udløsning af oxytocin: Antistress-effekter som ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk og puls etc. Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Vestibulærsansen 11 Ligevægt / balance og muskeltonus. Registrerer hovedets bevægelse i forhold til hældning, tyngdekraft, fart Receptorer: Labyrinten og buegangene i det indre øre Funktion: Holde balancen (samarbejder med muskelreflekser) Kan virke enten overreagerende eller underreagerende Udvikling: 8. 10. fosteruge Aldring: Sansecellerne svækkes og der registreres forsinket Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Den proprioceptive sans Registrerer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse. Kropsbevidsthed og afgrænsning. 12 Receptorer beliggende i muskler, sener, ledkapsler og ledflader Funktion: Reagerer på ændringer af træk og tryk på muskler og led Udvikling: 10. - 11. fosteruge Aldring: Generel svækkelse, øget behov for at kompensere ved hjælp af synet Kinæstetisk sans: Oplevelse af bevægelse Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Sansemodulation Sansemodulation er hjernens evne til at tilpasse reaktionen på stimuli fra egen krop eller fra omgivelserne ved enten at fremme eller hæmme nerveimpulser i centralnervesystemet (facilitering/inhibering) 13 Finder sted i Formatio Reticularis ( den lille netværksformation ) i hjernestammen på et ubevidst niveau Problemer med modulation giver problemer med arousal øget, nedsat eller svingende arousal
Arousal 14 Regulerende funktion i forhold til vågenhed, bevidsthed, parathed og opmærksomhed Transmitterstoffer sendes fra hjernestammen til alle dele af hjernen med afvejet kraft Hensigt: At vække centralnervesystemet til at kunne modtage, bearbejde, tænke og handle tilfredsstillende og tilpasset
Arousal 15 Ved vanskeligheder med regulering af arousal påvirkes den sansemæssige registrering og funktion, og dermed bearbejdnings-, tænke- og handleevne Vanskeligheder med regulering af arousal kan vise sig som: - Hypo-arousal - høj tærskelværdi for sansning - Hypo-arousal med øget aktivitet - høj tærskelværdi for sansning - Hyper-arousal - lav tærskelværdi for sansning - Sensorisk skyhed - lav tærskelværdi for sansning
Sanseintegration Sanseintegration er en ubevidst proces, hvor information fra vores sanser organiseres Giver mening til det, vi oplever, ved at sammenflette og sortere alle de informationer vi modtager, og udvælge det centrale Gør det muligt for os at handle eller reagere på den situation, vi er i på en hensigtsmæssig måde (adaptiv respons) Er grundlaget for perception 16 Eksempel: Når man spiser en appelsin, blandes information fra øjne, næse, mund, hud, muskler og led, og skaber den totale oplevelse. Sanseintegration samler input og giver mening til helhedsoplevelsen på et ubevidst niveau!
Sensoriske vanskeligheder generelle indikationer Forsinket, forøget eller ingen reaktion overfor sanseindtryk fx. smerte, berøring, lyd, lugt, synsindtryk Forsinket, forøget eller ingen reaktion overfor fornemmelser af egen krop fx. sult/mæt, tørst, fyldt blære/tarm Vandren, svært ved at samle sig og falde til ro Udadreagerende adfærd Udvidede pupiller ( sorte øjne ) Selvskadende og stereotyp adfærd Tilbageholdt eller hurtig vejrtrækning Svært ved overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker Uforudsigelige emotionelle udbrud Udstøder ofte gentagne vokale lyde Let afledelig, kortvarig koncentration ved opgaver Tilbagetrækning, indadvendthed, apati 17
Vanskeligheder med taktilsansen 18 Konstant stresset får det dårligere i løbet af dagen Berøringer registreres som ubehagelige eller smertefulde kan føles som en 3. grads forbrænding Tendens til at kradse og klø sig Problemer med eller modstand på personlig hygiejne Behov for stort personligt rum Afviser kontakt med bestemte materialer, bestemte typer mad eller har konstant noget i hænderne Går enten med meget tøj eller smider konstant tøjet Afviser at gå med bare tæer eller smider konstant fodtøjet Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Vanskeligheder med taktilsansen 19 Selvstimulation (forsøg på at stille sansesult): Holder konstant noget i hænderne Smører sig med cremer, spyt etc. Hånd til mund/læber kontakt Kører hånd rundt i håret Sidder på hænder og fødder Vrider hænder Selvmutilation (selvskadende): Trækker sig i håret Kradser, bider, river sig selv Gnider sig til blods Slår sig selv Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Vanskeligheder med vestibulærsansen Overreagerer: Køresyg eller søsyg Kan ikke tåle hurtige bevægelser får kvalme Højdeskræk og bange for at falde Ængstelig og forsigtig, anspændt specielt ved trapper og ujævnt terræn 20 Underreagerer: Slap muskeltonus og kraftesløs Reagerer forsinket på fald, snubler ofte Modsætter sig fysisk aktivitet svært/anstrengende Mister let balancen Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Vanskeligheder med vestibulærsansen Selvstimulation og -mutilation: Virrer med hovedet Rokker frem og tilbage med kroppen Snurrer rundt Konstant i bevægelse Pludselige løbespurts Vinken eller knipsen med fingrene foran øjnene Snurren med ting, snore mm. 21 Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Vanskeligheder med proprioceptivsansen Dårlig balance brug for at støtte sig til synet Svært ved at regulere muskelkraft Klodset og kejtet i bevægelserne Taber ofte ting Tager for høje skridt ved gang på trapper og ujævnt terræn Dårlig kropsopfattelse støder ofte ind i ting Dårlig motorisk planlægning Dårlig koordination svært ved forflytninger af sig selv Udtrættes hurtigt 22 Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Vanskeligheder med proprioceptiv sansningen 23 Selvstimulation (forsøg på at stille sansesult): Går på tåspidserne Hopper og springer Slå hænderne mod hinanden i overdreven grad Skærer tænder Bider i genstande Skubber og maser Stopper fingre/hånd i halsen Sluger ting og trækker op igen Skriger/vibrerende lyde Hænger/trækker i alt muligt Selvmutilation (selvskadende): Slår hovedet ind i væg ect. Kaster sig ind i væggen Slår sig selv voldsomt Bider sig selv i hånd/håndled etc. Skodder cigaretter på kroppen Skærer sig Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
Sensorisk deprivation 24 Sensorisk deprivation: Reduktion af den totale mængde sansestimulation (under- eller fejlstimulation) Ved motoriske begrænsninger bliver man ofte mindre sanseopsøgende (evt. passiv), ligesom man ofte med alderen eller pba. demens ofte bliver mindre opsøgende eller mere diffust opsøgende på sanseinput Folk i omgivelserne kan blive mere tilbageholdende i samspillet med borgeren mindre berøring, færre fysiske udfordringer, misforståede hensyn og forsøg på at undgå konfrontationer
Sensorisk deprivation 25 Ved sansedeprivation påvirkes vores trivsel og sundhed generelt perceptuelle færdigheder sociale kompetencer og evne til relationsdannelse Det er de professionelles opgave at sørge for tilpas stimulation: dels ved at øge borgerens muligheder for selv at opsøge / afvise stimuli (fx v. mobilitet, tilpasset omgivende miljø etc.) dels ved at tilrettelægge en målrettet indsats, der i hverdagens aktiviteter tilgodeser behovet for sansestimulation
Observation og afdækning 26 Generel afdækning af modulation / arousalregulering: Hyper / hypo (fx vha. Neuro-screening) Afdækning af sensoriske vanskeligheder: ViSS.dk: Adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdningen : Skema med spørgsmål, der primært undersøger forskellige reaktioner på taktil, vestibulær og proprioceptiv stimulation. Med inspiration fra: J. Reisman & B. Hanschu: Sensory Integration Inventory for Adults with Developmental Disabilities
Observation og afdækning Winnie Dunn s Sensory Profile : Undersøgelsesmateriale til at udrede personens sensoriske profil. 27 Formålet med undersøgelsen er: At blive klogere på reaktioner på sensorisk input At få handlingsstrategier til indsats- og kompensationsområder i forhold til mulige sensoriske modulationsvanskeligheder At få afklaret om der er brug for at få fjernet eller tilført stimuli Udarbejdes primært af ergo- og fysioterapeuter eller psykolog
Samlet vurdering af sansebearbejdning og overvejelser om tiltag Taktilsansen Observation og vurdering: Tiltag: Vestibulærsansen Observation og vurdering: Tiltag: Proprioceptivsansen Observation og vurdering: Tiltag: Forsinket, forøget eller ingen reaktion overfor sanseindtryk som fx., lyd, synsindtryk, lugt, smag, smerte Observation og vurdering: Tiltag: 28
Påvirkning af sansesystemet på flere niveauer Sanseunderholdning: Ureguleret eller ukritisk påvirkning af sanserne ( tivoli ). Kræver et intakt sansesystem 29 Sansestimulation: Tilpasset stimulation af alle sanser - eller enkelte sanser for sig. Forebyggelse af sensorisk deprivation. Hyppigst i forhold til mennesker med demens og andre progredierende sygdomme Sanseintegrationsbehandling: Målrettet og specifik træning og behandling af defekte eller dårligt fungerende sanser Udarbejdelse af personens sensoriske profil/reaktioner mhp. målrettet indsats / sanseintegrationsbehandling Kilde: Amy McDonald
Sansediæt 30 Sanseintegrationsbehandling kræver grundig observation og analyse af hvilke sanser, der skal hæmmes eller stimuleres, på hvilken måde og i hvilket omfang Der bør tages hensyn til fx: personens motivation og interesser personens ressourcer og (tidligere) kompetencer og skader relevans fx ift. tidsalder, kultur, køn etc. Diætens indhold skal ganske enkelt være meningsfuld for personen Alle har brug for bevægelse for at mærke sig selv Vær opmærksom på at hjælpe personen til at få åbnet for brystkassen for at få ilt til hjernen
Sansestimulation - sanseintegrationsbehandling 31 KONTROL af INPUT Hvilke(n) sanser stimuleres? Hvorfor? Viden og forståelse Hvordan? Metode Med hvad? Redskaber Hvor? Omgivelser Hvor længe? Tidsfaktor Hvor meget? Omfang Hvem? Personer Start og slut LÆS OUTPUT Hvad sker der mht arousal? Tonus? Respiration? Ansigtsudtryk? Adaptiv respons? Kontakten? Humør, trivsel? Nærvær? Kilde: Birgitte Gammeltoft
Vækkende / arousal-øgende aktiviteter Rotation, omdrejning Skift i retning og hastighed, fx kørestolstur i ujævnt terræn Frisk luft, vind, regn, sne Skiftende temperaturer Let berøring Hurtig musik med fast rytme Vibration med høj frekvens, fx eltandbørste Is i mund, på ansigt og på pulsåre - kulde Dufte fx eukalyptus, kaffe, hvidløg Store bevægelser, trampolin, dans Gule og røde farver 32
Vækkende stimulation balance og berøring 33
Hæmmende/arousal-dæmpende aktiviteter Gynge frem og tilbage, gyngestol eller hængekøje LINEÆRT! Ensartet rytme: 60-80 slag i minuttet Varme indpakning i blødt tæppe Fast berøring, klem blive pakket stramt ind Dybe tryk, holde om Stille musik med struktur, gerne monotont Crememassage Dufte fx lavendel og citronmelisse Ensartet bevægelse Kugledyne Blå og grønne farver Generelt: Proprioceptiv stimulation virker samlende og ro-givende 34
Ro-givende stimulation muskel/ledsans 35
Sansestimulerende redskaber Der findes mange flotte hjælpemidler til stimulering og regulering af sanserne (se udstillingerne!) 36 Ofte har de god effekt MEN VED VI HVORFOR?? Hvis vi har viden om sanserne, og hvis vi forstår, hvad der er på spil hos den enkelte borger, kan vi udnytte redskaberne mere effektivt Og hvis vi forstår hvorfor, det virker, kan vi gøre mere af det! DDV-princippet Det, Der Virker!
Snoezelen et multisensorisk miljø Snoezelen = Snuffelen + Doezelen = at snuse og døse MSE Multi Sensory Enviroments Sansernes Fitness-center 37 Hensigt: At få sanseinput i et stimulikontrolleret miljø At forebygge sensorisk deprivation At få målrettede stimuli, der stiller sansesult At få ro på sansekaos og opleve balance i sansesystemet At få nye og anderledes sanseoplevelser bringe verden ind At understøtte og udvikle relationer Overvejelser: Farvernes psykologi / betydning
Overvejelser: Sanserum Snoezelen-miljø 38 Stimuli til syn, hørelse, lugt, berøring, ligevægt og bevægelse. Fokus på de nære sanser Hvordan introduceres borgeren til miljøet? Hvordan afsluttes seancen? Hvordan er omgivelserne udenom rummet / miljøet? Skal der kompenseres for høj eller lav arousal? Er der grundviden blandt medarbejderne om brugen? Hvad kan overføres til hverdagen? Det må aldrig blive Tivoli for mennesker med et skadet nervesystem!
Oxytocin 39 Tilknytnings-hormon, der dannes i hypothalamus og frigives fra hypofysen Især berøring / hudkontakt øger frigivelse af oxytycin (TAKTILT) Har betydning for social genkendelse, tilknytning og moderadfærd, og styrker følelsen af tillid, generøsitet og empati Antistress-effekter: Ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk og puls Vækst-effekter: Vægtøgning, heling, celledeling og optagelse af næringsstoffer
Spejlneuroner Spejling af følelser, hensigter og handlinger Parring mellem et visuel stimulus og en motorisk handling Spejlneuroner aktiveres både: når individet selv udfører en motorisk handling når individet iagttager andre udføre en handling 40 Herved aktiveres af et ubevidst intuitivt motorisk system på et ubevidst plan, så vi føler det, den anden gør I relationen: Iscenesætte og smitte med stemninger I gangsætte motoriske handlinger Vi-følelse
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 41
Mere viden 42 Videnscentret ViSS.dk Landsbyen Sølund i Skanderborg viss@skanderborg.dk Tlf.: 8794 8030 Tag folderen fra ViSS.dk med dig få inspiration til kurser og læs artiklen om sansestimulation
Litteratur 43 Kjærgård, H., Støvring, B. & Tromborg, A. (2012): Barnets lærende hjerne. Børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik. Frydenlund Thybo, Peter (2013): Neuropædagogik - hjerne, liv og læring. Hans Reitzel af Ayres, Jean, A. (2005, 2.udg.): Sanseintegration hos børn. Kbh.: Hans Reitzels forlag Gammeltoft, Birgitte Christensen (2009): Sansestimulering for voksne. Forlaget fa. Gammeltoft Dunn, Winnie (2012): Lev sanseligt - forstå dit sansemønster. Dansk Psykologisk Forlag Gade, Anders (1999): Hjerneprocesser. Kbh. K. : Frydenlund Grafisk Reisman, Judith H. & Hanschu, Bonnie (1990): Sensory Integration Inventory for Adults with Developmental Disabilities. User`s Guide. PDP Press Litteratur fra Bo Hejlskov Elvén generelt