Sanseintegration. Modul

Transkript

1 Modul

2 Det kognitive hierarkipyramide Eksekutive funktioner Hukommelse, opmærksomhed og sprog Sansning og perception Arousal vågenhed / mental energi

3 Læringsmål for undervisning Viden om: Sansernes funktion og sanseintegration. Færdigheder: Anvende skema til vurdering af sansebearbejdning. Kompetencer: Udredning af sansebearbejdningsforstyrrelser. Planlægge en tilpasset sensorisk indsats for en specifik borger.

4 Sansning og perception Nihil in intellectu qoud non prius in sensu Intet kommer ind i intellektet, før det har været i sanserne

5 Definition på sanseintegration er den neurologiske proces, der organiserer sanseindtryk fra ens egen krop og omgivelserne og gør det muligt at bruge kroppen effektivt i omgivelserne. De rumlige og tidsmæssige aspekter fra forskellige sansemodaliteter bliver tolket, sammenlignet og forenet. er bearbejdning af information. Hjernen må vælge, fremme og hæmme, sammenligne og forbinde informationen fra sanserne i et fleksibelt, konstant skiftende mønster; med andre ord, hjernen må integrere. (Ayres,Jean1989)

6 Hvad er sanseintegration

7 Nervesystemet

8 Sanserne de primære og sekundære Sans Synssansen Høresansen Lugtesansen Smagssansen Berøringssansen Vestibulærsansen Muskel-ledsansen Arten af impulser Visuelle Auditive Olfaktoriske Gustatoriske Taktile Vestibulære Proprioceptive

9 Sansebearbejdningsområder

10 Sanserne de primære Den taktilsansen Den vestibulære sans Den proprioceptive sans

11 Den taktile sans/berøringssansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

12 Den taktile sans To typer respons på taktile stimuli Forsvar/beskyttelse Diskrimination/udforskning

13 Somatosensorisk og motorisk cortex

14 Oxytoxin Tilknytnings-hormon, der dannes i hypothalamus og frigives fra hypofysen Især berøring / hudkontakt øger frigivelse af oxytycin Har betydning for social genkendelse, tilknytning og moderadfærd, og styrker følelsen af tillid, generøsitet og empati Antistress-effekter: Ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk og puls Vækst-effekter: Vægtøgning, heling, celledeling og optagelse af næringsstoffer

15 Vanskeligheder med taktilsansen Konstant stresset får det dårligere i løbet af dagen Berøringer registreres som ubehagelige eller smertefulde kan føles som en 3. grads forbrænding Tendens til at kradse og klø sig Problemer med personlig hygiejne Behov for stort personligt rum Afviser kontakt med bestemte materialer, bestemte typer mad eller har konstant noget i hænderne Går enten med meget tøj eller smider konstant tøjet Afviser at gå med bare tæer eller smider konstant fodtøjet Spytter ud eller afviser bestemte typer mad

16 Vanskeligheder med taktilsansen Selvstimulation: Holder konstant noget i hænderne Smører sig med cremer, spyt etc. Hånd til mund / læber kontakt Kører hånd rundt i håret Sidder på hænder og fødder Vrider hænder Selvmutilation: Trækker sig i håret Kradser, bider, river sig selv Gnider sig til blods Slår sig selv

17 Vestibulærsansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

18 Den vestibulære sans/ligevægts-balancesansen Ligevægts- og balancesystemet er det samlende system. Det former et menneskets grundlæggende forhold til tyngdekraften og den fysiske verden Specielt betydning for holdnings- og balancereaktioner, styring af øjets bevægelser, regulering af hastighed Impulser fra det vestibulære og det taktile system påvirker det autonome nervesystem

19 Vanskeligheder med vestibulærsansen Højdeskræk og angst for at falde Anspændt og meget forsigtig vil helst ikke bevæge sig Let søsyg - køresyg Får kvalme ved hurtige bevægelser Utryg på trapper og skrånende underlag holder sig ved væggen Reagerer forsinket på fald, snubler let Søger ofte aktiviteter med sus på / kraftig stimulation Gynger, rutsjer, hopper gerne med voldsom kraft

20 Vanskeligheder med vestibulærsansen Selvstimulation: Virrer med hovedet Snurrer rundt Konstant i bevægelse Løbespurts Vinke eller knipse med fingre foran øjnene Snurren med snore eller andet legetøj Rokken frem og tilbage

21 Den proprioceptive sans Proprioception er sansning af egen krop. Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

22 Den propriceptive sans Proprioception har specielt betydning for kropsbevidsthed Stillingsrefleks Holdningsrefleks Motorik/koordination

23 Vanskeligheder med proprioceptivsansen Dårlig balance brug for at støtte sig til synet Svært ved at regulere muskelkraft Klodset og kejtet i bevægelserne Svagt håndgreb Taber ofte ting Tager for høje skridt ved gang på trapper og ujævnt terræn Dårlig kropsopfattelse støder ofte ind i ting Dårlig motorisk planlægning Dårlig koordination svært ved forflytninger af sig selv Udtrættes hurtigt Fysisk voldsom ved andre mennesker eller genstande

24 Vanskeligheder med proprioceptivsansen Selvstimulation: Går på tåspidserne Bruger pincetgreb Klatrer op alle vegne Hopper og springer Slå hænderne mod hinanden i overdreven grad Skærer tænder Bider i genstande Stopper fingre/hånd i halsen Sluger ting og trækker op igen Skriger / vibrerende lyde Hænger / trækker i alt muligt Selvmutilation: Slår hovedet ind i væg etc. Kaster sig ind i væggen Slår sig selv voldsomt Bider sig selv i hånd / håndled etc. Skærer sig

25 Lillehjernen - cerebellum Udvikling og modning fra 8 mdr. - ca. 25 år Betydning for: Muskeltonus Bevægelsespræcision og timing Ligevægts- og balancereaktioner Automatiserede bevægelser

26 Sanserne de sekundære Den visuelle sans Den auditive sans Den gustatoriske sans Den olfaktoriske sans

27 Den visuelle sans/synssansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

28 Synsmodaliteten Modtagerområde for synssansen Virker i tæt samarbejde med: Den taktile sans Den proprioceptive sans Den vestibulære sans

29 Den auditive sans/høresansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

30 Auditiv perception I den bagerste/øvre del af temporallappen ligger Wernickes område: Ord- og sproghukommelse Ordgenkendelse Hukommelse om ordets motoriske billede Funktionerne har især betydning for Det impressive sprog Det ekspressive sprog Dermed stor betydning for: Kognition Indlæring Social kontakt Følelseslivet Selvopfattelsen mm

31 Den olfaktoriske sans/lugtesansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

32 Den olfaktoriske sans Det kortikale center for lugtesansen ligger i det limbiske system og optager hos mennesket kun et lille område De olfaktoriske impulser er de eneste sensoriske impulser, der ikke føres ind over talamus på vejen til cortex. Derfor skaber stimuli til den olfaktoriske sans hurtigt arousal Hurtig tilvænning til stimuli

33 Den gustatoriske sans / smagssansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

34 Arousal Grad af vågenhed hjernens elektro-kemiske grundaktivitet Regulerende funktion i forhold til vågenhed, bevidsthed og opmærksomhed Arousalniveauet er ikke stationært, men varierer i løbet af et døgn Transmitterstoffer sendes fra hjernestammen til alle dele af hjernen med afvejet kraft Hypoarousal lav mental energi Hyperarousal høj mental energi

35 Hjernestammen og formatio reticularis Formatio reticularis er et langstrakt neuronnetværk, der ligger bagerst i hjernestammen Produktion af transmitterstoffer, fx: Dopamin Serotonin

36 Hypoarousal - nedsat arousal Svært ved at fastholde opmærksomheden ved rutiner Har tendens til at gå i stå, falde i staver, falde i søvn fx ved TV og stillesiddende eller monotone aktiviteter Foretrækker aktiviteter med højt aktivitetsniveau fx fest, ture mm. Kan sove trods uro, også nye steder Nedsat registrering af basale behov, som sult, tørst, temperatur Holder sig mere vågen ved grovmotoriske aktiviteter end ved finmotoriske opgaver Kontakt og konfliktsøgende

37 Hyperarousal - øget arousal Tiltrækkes af uro og situationer med højt aktivitetsniveau Følger med i alt, hvad der sker, hører og ser alt Virker ofte fysisk anspændt Har svært ved at falde i søvn og vågner tidligt Fungerer og indlærer bedst i én-til-én eller afskærmede situationer Påvirkes og smittes let af andres følelser Lav stresstærskel og kan reagere følelsesmæssigt voldsomt og pludseligt

38 Arousal-niveauet kan påvirkes af mange faktorer sproblemer Medicin Somatik Stress Omgivelserne, fx kedsomhed, utilpassede krav Emotionel reaktiv forstyrrelse Overbeskyttelse Utilpasset døgnrytme

39 Tiltag ved søvnforstyrrelser/ relateret til arousal Ved hypoarousal Ved hyperarousal Stimulere med noget kendt Baggrundsstøj, dør på klem, musik med struktur Duft, skyllemiddel Taktile stimuli fx berøring, kugledyne, riflet fløjslagen Minimer stimuli generelt, husk på alle sanser Stille miljø, rolig stemmeføring Monoton berøring og monoton lyd som lydtapet, der holder andre lyde ude Tung og omsluttende dyne, evt. kajakpose til børn eller kædedyne Vågelampe, lavalampe Glat lagen Godnathistorier, fortællinger Tætsluttende eller intet nattøj Sove, hvor der er andre tilstede Begrænset eller ingen belysning

40 Sansemodulation Borgerens evne til at forarbejde sensorisk information Sammenhæng mellem borgerens evne til at bearbejde sensorisk information og borgerens adfærd ifm. udførelse af dagligdags aktiviteter (Jürgensen & Sparholt, 2005)

41 Sansemodulation

42 Model: Yerkes-Dodson law

43 Modulationsforstyrrelser Kontinuum: Overreaktion Underreaktion Lav tærskelværdi Høj tærskelværdi Hypotese om sammenhæng mellem den neurologiske tærskelværdi og måden, hvorpå man reagerer på stimuli = adfærdsrespons (Dunn, 2009)

44 høj Neurologisk tærskel Modulationsforstyrrelser Overreaktion: Lav registrering ofte overreaktion Sensorisk i mere søgende et sansesystem Bystander reaktioner/respons - på stimuli er ude af proportion med stimuli Tilskuer Seeker - Jæger / søger Underreaktion: underreaktion forbundet med ekstrem hæmning af sensoriske input viss.dk lav Fluktuerende: vekslende reaktion Pædagogiske overvejelser: lader personen sig styre af sin tærskelværdi eller forsøger han/hun at arbejde imod? Sensorisk følsom Sensor - Følsom Skal der fjernes/tilføres stimuli? Passiv/ går med Sensorisk skyhed Aktiv/ går mod Avoider Undgår Adfærd/ respons 13

45 Modulationsforstyrrelser Overreaktion: ofte overreaktion i mere end et sansesystem reaktioner/respons på stimuli er ude af proportion med stimuli Underreaktion: underreaktion forbundet med ekstrem hæmning af sensoriske input Fluktuerende: vekslende reaktion Pædagogiske overvejelser: lader personen sig styre af sin tærskelværdi eller forsøger han/hun at arbejde imod? Skal der fjernes/tilføres stimuli?

46 Perception Perception: de processer hvorved vi tolker sansernes budskab Perceptionsforstyrrelser kan medføre vanskeligheder med at overskue og improvisere Forstyrrelser fx: Berøringssansning Dyspraksi Dysleksi Auditory Processing Disorder (APD)

47 Perception

48 Perception - top-down Iøflge en udnerøsglese på et egneslk uinvresiet bteyedr rkækefløegn vi srkievr bgosatvrene i igenntnig. Det eenste vgitgie man sakl srøge for er at det frøtse og det sditse bgosatv er paldsreet krorket. Rseten kan stå fludtsænidg frokret og aillgveel kan du lsæe det uedn porbeleemr...! Det er frodi vi ikke lsæer hevrt bgsotav for sig, men hlee odret i et. For mig froekmmoer det hlet urtolgit. Alle dssie år med hråde sutdeir i lsæning og rstavetning... Og til hivlekn nttye!

49 Perception Når vi ikke kan lave top down må vi lave bottom up

50 Perceptuel problemløsning

51 Generelle symptomer ved sansebearbejdningsvanskeligheder Svært ved overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker Svært ved at orientere sig ift. aktiviteter, samvær og rum Forsinket, forstærkede eller ingen reaktion ved sanseindtryk smerte, sult, mæt, kulde, varme etc. Let afledelig Uforudsigelige emotionelle udbrud

52 Perceptionsforstyrrelser Kan ved sensorisk deprivation eller overstimulering vise sig som: Perceptuelle forstyrrelser Kognitive forstyrrelser Affektive forstyrrelser

53 Sanseintegrativ dysfunktion Hjernen bearbejder eller organiserer ikke strømmen af impulser på en måde, som giver personen god, præcis information om ham selv eller hans verden. Hvis hjernen ikke er god til at bearbejde sanseindtryk, er den almindeligvis heller ikke god til at styre adfærd. (Ayres, 2005) Sanseintegratoriske problemstillinger: Besværliggør indlæring Negative oplevelser for personen (ofte) Uhensigtsmæssig adfærd/reaktion på krav og påvirkninger

54 Årsager til sanseintegrative forstyrrelser Arvelig disposition Miljøgifte og tilsætningsstoffer Dårlig trivsel i fosterlivet Sygdomme under graviditeten (evt. langvarigt sengeleje) Mødre forgiftet u. graviditeten af f.x. medicin, alkohol, narkotika Fødselskomplikationer Iltmangel under fødslen Præmature børn / kuvøsebørn Sensorisk deprivation Tidlig frustration Mange sygdomsperioder Overbeskyttede børn Udviklingsforstyrrelser Senhjerneskader Reduktion af den totale mængde sansestimulation ved en eller flere sanser samtidig. Stimuli kan være reducerede eller fraværende

55 Sensorisk deprivation Sensorisk deprivation: Reduktion af den totale mængde sansestimulation (under- eller fejlstimulation) Risiko for deprivation ved fx: Begrænset eller ensidig stimulation i miljøet Isolation og ensomhed Langvarig sygdom sengeliggende Motoriske begrænsninger, nedsat fysisk funktionsevne Tab eller reduktion af sansekanaler Neurodegenerative sygdomme som demens, parkinson mm

56 Adfærdsforstyrrelser ved sensorisk deprivation eller overstimulation Udfordrende adfærd er ikke udtryk for neurologisk skade, men for hvordan omgivelserne opfattes og vurderes et udtryk for et individs vanskeligheder med at mestre og tilpasse sig omgivelserne (Tetzchner, 2003)

57 Lavt stimuliniveau i omgivelserne Stimulisøgning - evt. stereotopier Lavt stimuliniveau i omgivelserne (sensorisk deprivation?) Manglende homeostase/ understimulering

58 Højt stimuliniveau i omgivelserne Tilbagetrækning evt. selvskaden el. stereotypier Højt stimuliniveau i omgivelserne Manglede homeostase overstimulering/ manglende overskuelighed

59 Påvirkning af sanserne - 3 niveauer Sanseunderholdning: ureguleret påvirkning af sanserne Sansestimulation: stimulering af enkelte sanser for sig (tilpasset - ofte mere passiv stimulering) sbehandling: mhp. at støtte en person i at organisere sanseimpulser fra kroppen og omgivelserne (tilpasset aktiv proces) (Gammeltoft, 2009)

60 Påvirkning af sanserne - 3 niveauer Sanseunderholdning: ureguleret påvirkning af sanserne Sansestimulation: stimulering af enkelte sanser for sig (tilpasset - ofte mere passiv stimulering) sbehandling: mhp. at støtte en person i at organisere sanseimpulser fra kroppen og omgivelserne (tilpasset aktiv proces)

61 Sansestimulation Formål: At tilgodese en passende og varieret mængde sansestimuli Nøgleord: Motivation, nærvær, kontakt, hjælpe med at tilpasse aktiviteten til personen Redskaber og aktiviteter: Hængekøje, forskellige typer gynger Trampolin Rullebræt Ridning Musik, lyde Forskellige smagsoplevelser Forskellige dufte Terapibolde Massage/berøring/trykmassa ge Snoezelen-aktiviteter Vand, svømning Sansekufferter

62 Vækkende stimulation vestibulært og taktilt

63 Stimuli som øger arousal Rotation, omdrejning Skift i retning og hastighed, fx kørestolstur i ujævnt terræn Frisk luft, vind, regn, sne Skiftende temperaturer Let berøring Hurtig musik med fast rytme Vibration med høj frekvens, fx eltandbørste Is Dufte fx eukalyptus, kaffe, hvidløg Store bevægelser, trampolin, dans Gule og røde stærke farver

64 Ro-givende stimulation proprioceptivt

65 Stimuli som dæmper arousal Gynge frem og tilbage Ensartet rytme: slag i minuttet Varme indpakning i blødt tæppe Fast berøring blive pakket stramt ind Dybe tryk, berøring Stille musik med struktur Crememassage Dufte fx lavendel og citronmelisse Ensartet bevægelse Blå og grønne dæmpede farver

66 Sansestimulation - sanseintegrationsbehandling KONTROL af INPUT Hvilke(n) sanser stimuleres? Hvorfor? Viden og forståelse Hvordan? Metode Med hvad? Redskaber Hvor? Omgivelser Hvor længe? Tidsfaktor Hvor meget? Omfang Hvem? Personer Start og slut LÆS OUTPUT Hvad sker der mht. arousal? Tonus? Respiration? Ansigtsudtryk? Andre fysiske tegn? Adaptiv respons? Kontakten? Humør, trivsel? Nærvær? Kilde: Birgitte Gammeltoft

67 stræning Formål: At afhjælpe specifikke sanseintegratoriske problemer (ofte i samarbejde med terapeuter)

68 Udredning sansebearbejningsanalyse Neuroscreening Kommunikationsafdækning Stressprofil Pædagogisk udredning Forudsætningsobservationer Udviklingsbeskrivelse Sansebearbejdningsskema

69 Pædagogiske overvejelser Afklaring af sanseintegratoriske problemer: sensorisk deprivation eller overstimulering Hvilke stimuli / aktiviteter opsøger personen? Hvilke stimuli / aktiviteter afviser han/hun? Ses der autonome reaktioner? Hvordan er personens fysiske muligheder: hvilke stimuli er han / hun forhindret i at opsøge? Hvordan er personens psykiske tilstand: evt. psykisk betinget sensorisk deprivation (motivation) Sansebearbejdningsanalyse: Adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdningen

70 Pædagogiske overvejelser Betydninger fra livshistorie Forudsætningsobservationer Inddrage struktureret specialpædagogik Forberedelse: hvad, hvor, hvordan Fjerne unødige forstyrrende elementer Tilpasse instruktioner, evt. visuelt støttesystem og evt. begrænse verbal instruktion

71 Gruppearbejde: Studiegrupper Sansebearbejdningsudredning og planlægning af indsats Tag udgangspunkt i den borger, I har valgt at lave projekt om. Udarbejd sansebearbejdningsskemaet Planlægge indsats med udgangspunkt i sansebearbejdningsskemaet

72 Referencer Ayres, Jean, A. (2005, 2. udg.): hos børn. Kbh.: Hans Reitzels forlag Bundy, C. Anita m.fl. (2002): Sensory Integration. Theory and Practice. F.A. Davis Company Philadelphia Dunn, Winnie (2009): Living Sensationally. Understand Your Senses. Jessica Kingsley Publishers London and Philadelphia Gammeltoft, Birgitte (2009): Sansestimulering for voksne. Forlaget fa. Gammeltoft. Schibye, B. & Klausen, K. (2012): Menneskets fysiologi: hvile og arbejde. København. FADL. Lupien, S. J., Maheu, F., Tu, M., Fiocco, A. & Schramek, T. E. (2007). The effects of stress and stress hormones on human cognition: Implications for the field of brain and cognition. Brain and Cognition. 65: Anderson, K. J., Revelle, W. & Lynch, M. J. (1989): Caffeine, Impulsivity, and Memory Scanning: A Comparison of two Explanations for the Yerkes-Dodson Effect. Motivation and Emotion. 13: Sparholt, Ulla og Jürgensen, Katrine (2005): Test til børn skaber struktur i data. Fysioterapeuten Nr. 11 Juni 2005 Tetzchner, Stephen von (2003): Utfordrende atferd hos mennesker med lærehemning. Gyldendal Akademisk