BESKÆFTIGELSESRAPPORT

: BESKÆFTIGELSESRAPPORT DESIGNSKOLEN KOLDINGS EGEN UNDERSØGELSE AF KANDIDATERNES ARBEJDSSITUATION 2006 DESIGNSKOLEN KOLDING

1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER... 3 1.1 Konklusioner... 3 2. METODE... 3 2.1 Undersøgelsens pålidelighed... 4 2.2 Mulige systematiske skævheder... 4 3. KANDIDATERNES BESKÆFTIGELSE... 5 3.1 Beskæftigelsesgrad generelt og fordelt på linier... 5 3.2 Forskellen mellem kandidater og bachelorer... 7 3.3 Geografisk fordeling... 7 4. HVORFOR IKKE FULDTIDSARBEJDE?... 8 4.1 Et dynamisk arbejdsmarked... 8 4.2 Årsager til deltidsbeskæftigelse... 8 5. VEJEN IND PÅ ARBEJDSMARKEDET... 10 5.1 Hvor hurtigt kommer kandidaterne i arbejde?... 10 5.2 Jobsøgningsmetoder... 10 5.3 Beskæftigelse og kandidatalder... 11 6. SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG JOB... 12 6.1 Faglige kompetencer og beskæftigelse... 12 6.2 Hvilke faglige kompetencer?... 13 6.3 Behov for andre kompetencer?... 14 7. PRAKTIK OG UDVEKSLING... 15 7.1 Praktik... 15 7.2 Udveksling... 16 SIDE 2

1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER Den foreliggende rapport er en undersøgelse af, hvorledes Designskolen Koldings kandidater klarer sig på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Den er en opfølgning af en rapport, som DK udsendte sidste år som sit bidrag til Kulturministeriets Beskæftigelsesrapport 2005. Vi vil i det følgende forsøge at vurdere kandidaternes beskæftigelsessituation her i efteråret 2006, vi vil sige noget om kandidaternes vej ud på arbejdsmarkedet, efter de er færdige på skolen, og vi vil prøve at vurdere, om kandidaternes kvalifikationer er adækvate i forhold til den erhvervsmæssige virkelighed, de står i. Rapporten er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, gennemført i september 2006. Desuden er der blevet gennemført en række fokusgruppe- og individuelle interviews med kandidater fra de forskellige uddannelsesretninger. Spørgeskemaundersøgelsen havde en svarprocent på 55, hvilket vi er tilfredse med. Vi har generelt mødt stor imødekommenhed og engagement i undersøgelsen hos de kandidater, vi har været i kontakt med. 1.1 Konklusioner Undersøgelsens resultater kan sammenfattes i følgende konklusioner: Et stort flertal af kandidaterne arbejder indenfor deres fagområde, og de anvender i høj grad de kvalifikationer, de har fået gennem deres studium, i det daglige arbejde. For et stort flertal af kandidaterne har de faglige kvalifikationer været en afgørende faktor ved ansættelsen. Praktikophold og udvekslingsophold er en vigtig del af uddannelsen. Hvis kandidaterne har været i praktik eller været på udvekslingsophold, klarer de sig tydeligt bedre på arbejdsmarkedet. Det gælder både graden af beskæftigelse og tidspunktet for, hvornår de får deres første job. Et relativt stort antal kandidater har mindre end fuldtidsbeskæftigelse. Arbejdsmarkedet indenfor de kreative fag er præget af stor omskiftelighed, og det afspejler sig i at mange kandidater er deltidsbeskæftigede, cirka halvdelen. For mange kandidaters vedkommende er deltidsbeskæftigelse en del af et bevidst valg. Enten fordi de ønsker at være på deltid, eller fordi de har accepteret, at det ikke altid er muligt at opnå fuld beskæftigelse, hvis de vil arbejde med de ting, de er engagerede i. De kandidater, der afslutter deres uddannelse på kandidatniveau, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end dem, der afslutter deres uddannelse på bachelorniveau. Det er mere udbredt at finde arbejde gennem netværk og personlige kontakter end ved at indsende ansøgninger. Mange kandidater føler, at overgangen fra studium til erhvervslivet er vanskelig og efterlyser en bedre sammenhæng mellem de to miljøer. 2. METODE Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt DK s kandidater, årgangene 1997 2005. I alt afsluttede 469 personer deres uddannelse i dette tidsrum (populationen). Vi har fået besvarelser fra 259 personer (respondenter). Det giver en besvarelsesprocent på 55, hvilket må anses for tilfredsstillende. Vi har desuden gennemført en række fokusgruppe- og individuelle interviews med kandidaterne fra de enkelte linier. SIDE 3

2.1 Undersøgelsens pålidelighed For at sikre at respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af populationen, er det undersøgt, om besvarelsesprocenten er ens fordelt på uddannelsesretning og afgangsår. Se endvidere slutnote A. 2.2 Mulige systematiske skævheder Man kunne forstille sig systematiske skævheder i, hvem der har besvaret spørgeskemaet. Der er for eksempel den mulighed, at kandidater fra nogle studieretninger har været mere motiverede til at svare end andre. Hvis vi ser på besvarelsesprocenterne fordelt på studieretning (tabel 1), ligger de mellem 45% og 70%. Den største afvigelse fra gennemsnittet finder vi på Grafisk Design, hvor forskellen er 15 procentpoint. Ellers er afvigelserne mindre end ± 10 procentpoint. Afvigelserne kan muligvis være årsag til en vis skævhed i visse resultater, men påvirkningen kan ikke være så stor, og det vil i øvrigt ikke give nogen mening at prøve at tage højde for dem i beregningen af procentsatser. Tabel 1: Besvarelsesprocent fordelt på studieretning Respondenter Kandidater Besvarelsesprocent Grafisk Design 51 73 70% Illustration 29 65 45% Mode 33 62 53% Tekstil 55 90 61% Industrielt Design 23 37 62% Interaktive Medier 26 48 54% Keramik 42 94 45% I alt 259 467 55% En anden mulighed for skævheder kunne ligge i, at man med stigende kandidatalder bliver enten mere eller mindre motiveret for at besvare spørgeskemaer angående beskæftigelse. Hvis vi ser på besvarelsesprocenterne fordelt på årgang (tabel 2) ses det, at respondenterne er rimeligt fordelt de enkelte årgange. Størst afvigelse fra gennemsnittet findes på årgang 2001, med 21 procentpoint, og på årgang 2003 med 9 procentpoint. Ellers er forskellene på mindre end ± 7 procentpoint. SIDE 4

Tabel 2: Besvarelsesprocent fordelt på kandidatårgang År 1997 1998 1999 2000 2001 Kandidater 46 45 48 73 42 Respondenter 23 27 23 41 32 Besvarelsesprocent 50% 60% 48% 56% 76% År 2002 2003 2004 2005 I alt Kandidater 53 33 53 76 469 Respondenter 25 21 27 38 257 1 Besvarelsesprocent 47% 64% 51% 50% 55% Vi har i dette afsnit fremlagt vores talmateriale og prøvet at give en vurdering af den usikkerhed, som tallene er behæftet med. Metodisk set er en svarprocent på 55 tilfredsstillende, og vi mener, at tallene ikke indeholder nogle alvorlige, systematiske skævheder. Men det skal bemærkes, at mange delresultater er baseret på et lille antal svarpersoner, og derfor behæftet med en relativt stor usikkerhed. I det følgende bruger vi betegnelserne respondenter og kandidater som synonyme, men alle tal bygger naturligvis på respondenternes svar. 3. KANDIDATERNES BESKÆFTIGELSE 3.1 Beskæftigelsesgrad generelt og fordelt på linier Arbejdsmarkedet for design-kandidater er præget af dynamik og hurtige forandringer. Man kan som kandidat ikke være sikker på at beholde en fast stilling i årevis, og en stor del af kandidaterne er freelance, selvstændige eller ansat for kortere tid som projektmedarbejdere og lignende. Det er derfor karakteristisk for kandidaternes beskæftigelsesmønster, at en stor del af dem har deltidsarbejde. Halvdelen af respondenterne svarer, at de arbejder fuld tid eller mere, mens den anden halvdel er mere eller mindre deltidsbeskæftigede. 73 % har haft en beskæftigelsesgrad på mere end 50% i løbet af det seneste år, mens 17,5% har haft en beskæftigelsesgrad på under 25%. 1 To respondenter har ikke angivet kandidatårgang SIDE 5

Diagram 1: Kandidaternes beskæftigelsesgrad 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fuldtid 100% - 75% 74% - 50% 49% - 25% 24% - 0% Sammenligner man de forskellige fagretninger, findes den højeste beskæftigelse indenfor Grafisk Design, Mode og Interaktive Medier, med en fuldtidsbeskæftigelse på henholdsvis 60%, 76% og 65%. Den laveste beskæftigelse findes hos Illustration og Keramik med fuldtidsbeskæftigelse på henholdsvis 35% og 27%. Tilsvarende finder man, at gruppen med lav beskæftigelse (mindre 25% beskæftigelsesgrad) er mindst hos Grafisk Design, Mode og Interaktive Medier, hhv. 10%, 12% og 15%, og størst hos Illustration og Keramik, hhv. 24% og 24%. Tabel 3: Beskæftigelsesgrad fordelt på linier Grafisk Design Illustration Mode Tekstil Fuldtid eller mere 60% 35% 76% 43% 99%-75% 18% 14% 6% 12% 74%-50% 6% 24% 3% 16% 49%-25% 6% 3% 3% 10% 24%-0% 10% 24% 12% 18% Personer i alt 50 29 33 49 Industrielt Design Interaktive Medier Keramik I alt Fuldtid eller mere 52% 65% 27% 50% 99%-75% 9% 0% 5% 10% 74%-50% 17% 0% 22% 13% 49%-25% 0% 19% 22% 10% 24%-0% 22% 15% 24% 18% Personer i alt 23 26 41 251 SIDE 6

3.2 Forskellen mellem kandidater og bachelorer Et mindre antal af DK s studerende afslutter uddannelsen på bachelor-niveau. I alt 39 af respondenterne anførte, at de havde afsluttet deres uddannelse med et liniebevis efter tre år. En sammenligning af beskæftigelsen for kandidater, henholdsvis på bachelor-niveau og på kandidat-niveau viser, at de på kandidat-niveau klarer sig tydeligt bedre. 62% af respondenterne på kandidat-niveau har en beskæftigelsesgrad på over 75%, mens det kun gælder for 49% af respondenterne på bachelor-niveau. I gruppen med lav beskæftigelse har 34% af respondenterne på bachelor-niveau en beskæftigelsesgrad på under 50%, mens det kun gælder for 26% respondenterne på kandidat-niveau. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Diagram 2: Beskæftigelsesgrad for kandidater og bachelorer Fuldtid eller mere 99%-75% 74%-50% 49%-25% 24%-0% Afgangsbevis (ca. 5 år) Liniebevis (ca. 3 år) 3.3 Geografisk fordeling Hvis man ser på, hvor respondenterne finder arbejde, så er København og Århus de store aftagere med henholdsvis 33% og 24%. Andelen af kandidater i Vejle og Fyns amter er henholdsvis 18% og 11%. Et mindre antal respondenter, 3%, er bosat i udlandet. Diagram 3: Respondenternes geografiske fordeling Udlandet Øvrige Jylland Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Øvrige sjælland Storkøbenhavn 0 20 40 60 80 100 Antal respondenter SIDE 7

4. HVORFOR IKKE FULDTIDSARBEJDE? 4.1 Et dynamisk arbejdsmarked Kandidaterne har gennemsnitligt haft 3,16 jobs siden de blev færdige. Det skal ses i forhold til en gennemsnitlig kandidatalder 2 på 4,8 år, og må betragtes som en indikator på, at arbejdsmarkedet for kandidaterne er meget dynamisk og hele tiden under forandring. Der findes selvfølgelig jobs, for eksempel indenfor undervisning, der indebærer en sikker ansættelsessituation; men en stor del kandidaterne møder en mere omskiftelig virkelighed. En typisk situation for mange kandidater er, at de lever af en serie korterevarende opgaver og eventuelt tager forskellige jobs udenfor deres fagområde for at få økonomien til at hænge sammen. For mange kandidaters vedkommende er deltidsbeskæftigelse en del af et bevidst valg, forstået på den måde, at de enten har ønsket at arbejde på deltid eller at de har accepteret, at hvis de vil arbejde inden for deres profession, kan de ikke altid at have fuld beskæftigelse. Men det jo ikke fordi, jeg har noget imod at være fastansat. Og jeg tror da også, at hvis jeg får tilbudt noget her, og jeg kan sidde rimeligt fast og få min gode løn, så er jeg da nok til fals for mammon. Men det er jo heller ikke et frit valg, når man er selvstændig. Kommer der en opgave, så siger man ja, og kommer der to, så må man jo knokle. (Kandidat fra Illustration) Der er flere muligheder for at arbejde med spændende opgaver ved ikke at blive fast ansat. Det er på mange måder et bevidst valg ikke at gå efter det faste job. Jeg vil gerne være med i hele processen. Det får man kun mulighed for, når man er selvstændig. Ellers skal du arbejde for et meget lille firma. (Kandidater fra Interaktive Medier) Nu hvor jeg så er blevet fyret fra det arbejde, jeg havde fået nu jeg har ikke fortrudt at jeg sagde op ved X-firma. For det var på tide for mig at komme videre, af forskellige årsager. Men man kan da selvfølgelig sige, at det var træls at have sagt et godt job op. (Kandidat fra Mode) 4.2 Årsager til deltidsbeskæftigelse Vi har spurgt om årsagerne til, at mange kandidater ikke har fuldtidsarbejde. (tabel 4) Da spørgeskemaet gav mulighed for at angive flere svar, kan opgørelsen kun betragtes som et omtrentligt billede af situationen. 116 respondenter gav i alt 225 svar. Svarene kan fordeles i fire typer: 2 Kandidatalder forstået som hvor lang tid, kandidaten har været færdiguddannet SIDE 8

Tabel 4: Hvorfor mener du, at du for øjeblikket er uden fuld beskæftigelse? Jeg ønsker at være på deltid 33 Der bliver ikke opslået jobs inden for mit fagområde 40 Der bliver ikke opslået jobs indenfor min geografiske region Min uddannelse er ikke god nok - jeg mangler aktuelle kvalifikationer Jeg mangler erhvervserfaring 24 Graviditet/barsel eller manglende børnepasningsmuligheder Jeg er ikke god til at skrive ansøgninger/gå til samtaler 12 Personlige årsager 10 Andet (uddyb gerne) 3 50 Svar i alt 225 Respondenter i alt 116 Antal svar 18 22 16 69 svar handlede om, at respondenten har ønsket at være på deltid eller har valgt at arbejde som freelance med risiko for ikke at kunne finde arbejde på fuld tid. 4 Er selvstændig i designgruppe, hvor vi er 4 medlemmer. Vi er desværre alle nødt til at have deltidsjobs ved siden af vores designvirksomhed for at kunne overleve. som freelance har jeg færre timer men til bedre løn. Jeg ønsker ikke p.t. mere arbejdstid. 60 svar drejede sig om, at respondenten ikke har kunnet finde nok arbejde. Jeg er ansat 30 timer / uge - og har egen freelance virksomhed ved siden af. Dette er for at få sjove opgaver - der ikke betaler mig nok til at jeg kan leve af det. Jeg er kontraktansat mellem 8 og 9 måneder om året, og arbejder 3-4 måneder freelance/på dagpenge. 61 svar handlede om, at respondenten mangler kvalifikationer af forskellig art. jeg er i gang med at opgradere mig til at kunne bruge min uddannelse i erhvervslivet mangler kundskab indenfor computerprogrammer som photoshop og illustrator 35 svar drejede sig om personlige forhold. Heraf var fem begyndt på en anden uddannelse, mens tyve svar omhandlede børn og barsel. jeg forsøger at være selvstændig og har fået 2 børn Siden jeg tog afgang har jeg fået to børn. Har prioriteret dem de sidste år og er først nu ved at finde tilbage ind i karrieren. 3 Vi har kigget på de uddybende svar til kategorien andet og fordelt dem på de fire typer, der er omtalt nedenfor. 4 Citaterne er taget fra et spørgsmål i spørgeskemaet, hvor kandidaterne bliver bedt om at uddybe deres svar på årsagerne til, at de ikke er på fuld tid. SIDE 9

Samlet tegner der sig et billede af et omskifteligt og konkurrencepræget arbejdsmarked, hvor der kræves initiativ og vedholdenhed for at slå igennem. Tilsvarende er kandidaternes måder at tackle situationen på meget individuelle. De individuelle løsninger afspejler sig i forskellige grader af beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden varierer meget i løbet af karrieren. 5. VEJEN IND PÅ ARBEJDSMARKEDET 5.1 Hvor hurtigt kommer kandidaterne i arbejde? Det er interessant, hvordan kandidaterne finder vej ind på arbejdsmarkedet efter afslutningen af uddannelsen. Flertallet af respondenterne fandt ret hurtigt et job, 11% havde arbejde, da de forlod skolen, og i løbet af det første halve år fandt 62% af respondenterne arbejde. Men der er også nogle, for hvem det er svært at komme i gang, for en gruppe på 27% tog det mere end et år, før de kom i arbejde. Diagram 4: Hvornår får kandidaterne det første job? Antal personer 80 60 40 20 0 0 mdr. 0-3 mdr. 4-6 mdr. 7-12 mdr. 1-2 år Mere end 2 år 5.2 Jobsøgningsmetoder Jobsøgningsmetoderne kan deles i to kategorier. Den ene metode er at indsende ansøgninger, uopfordrede eller som svar på opslåede stillinger. Den anden metode er at finde et arbejde gennem netværk og personlige kontakter. Hvis vi fordeler svarene i tabel 5 på de to kategorier, ser det ud til, at netværks-metoden er lidt mere udbredt end ansøgnings-metoden. Respondenterne kunne anføre flere svar på spørgsmålet Hvordan fandt du dit første job?, og der var 335 svar fra 223 respondenter. 138 svar anførte ansøgningsmetoden, mens 168 svar anførte netværksmetoden. SIDE 10

Tabel 5: Hvordan fandt kandidaterne det første job? Antal svar 1: Gennem stillingsannoncer i avis 35 2: Gennem stillingsannonce i fagblad 4 3: Gennem stillingsannoncer på internettet 35 4: Gennem personlige kontakter uden for studiet 85 5: Via uopfordrede henvendelser til arbejdsgivere 56 6: Via uopfordrede henvendelser fra arbejdsgivere 48 7: Gennem projektkontakter 17 8: Gennem studiejob 6 9: Gennem praktik 12 10: Gennem A-kassen/fagforeningen 1 11: Gennem Arbejdsformidlingen/anden aktør 7 12: Andet 29 Antal svar 335 Respondenter i alt 223 Tendensen indenfor designområdet er altså den samme som for mange andre brancher, nemlig at netværk er den vigtigste metode at skaffe sig arbejde på. Det er en naturlig følge af, at organiseringen indenfor branchen i høj grad er formelle og uformelle netværk, mange af kortere varighed. 5.3 Beskæftigelse og kandidatalder Man må formode, at kandidaterne efterhånden bliver bedre til at manøvrere på arbejdsmarkedet, og at deres beskæftigelsesgrad vil stige, jo længere tid de har været på arbejdsmarkedet. Tallene i DK s bidrag til Kulturministeriets Beskæftigelsesrapport 2005 antydede, at dette var tilfældet. Vi kan se, at ledigheden falder med kandidatalderen. Ledighed er her defineret som en beskæftigelsesgrad på mindre end 24% (diagram 5). Årgangene 1997 2000 har en gennemsnitlig ledighed på 15,4%, mens årgangene 2002 2005 har en gennemsnitlig ledighed på 19,3%. Men billedet er ikke entydigt. Kandidaternes karriereforløb er meget individuelle, og for mange af kandidaterne fluktuerer graden af beskæftigelse i løbet af karriereforløbet. Vi kan ikke konkludere af respondenternes svar, at beskæftigelsesgraden udelukkende stiger med stigende kandidatalder. (diagram 5). SIDE 11

Diagram 5: Beskæftigelsesgrad fordelt på kandidat-årgang 100% 80% 60% 40% 20% 0% 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 I alt Fuldtid eller mere 99% - 75% 74% - 50% 49% - 25% 24% - 0% 6. SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG JOB Hvordan føler kandidaterne, at uddannelsen på DK har rustet dem til deres nuværende jobfunktioner? Her viser spørgeskemaundersøgelsen to tendenser. På den ene side anvender det store flertal af kandidaterne det, de har lært, i deres daglige arbejde, og deres faglige kvalifikationer er afgørende for, at de har fundet arbejde. På den anden side mener et stort flertal også, at der er kvalifikationer, som de ikke har fået med sig gennem uddannelsen, og har haft behov for efteruddannelse af den ene eller anden slags. 6.1 Faglige kompetencer og beskæftigelse På spørgsmålet om, hvorvidt kandidaterne anvender deres faglige kompetencer i deres nuværende job, svarer 61%, at de anvender dem i høj grad eller i meget høj grad, mens 83% anvender dem i nogen grad eller mere. (Tabel 6) Det ser således ud til, at DK i høj grad giver kandidaterne en række faglige kvalifikationer med, som de kan bruge på arbejdsmarkedet. Tabel 6: Vil du betegne dit nuværende job som relateret til din uddannelses hovedområde? - Anvender du de specifikke faglige kompetencer, som er erhvervede gennem uddannelsen? Respondenter Procent I meget høj grad 88 37% I høj grad 56 24% I nogen grad 52 22% I mindre grad 24 10% Slet ikke 14 6% Ikke relevant 4 2% I alt 238 100% SIDE 12

Når man ser på, om kandidaternes faglige kvalifikationer har betydning for deres ansættelse, svarer 80%, at det har de i høj grad eller meget høj grad, og kun 3% svarer, at det har haft mindre betydning eller slet ikke. (tabel 7) Når kandidaterne finder et arbejde, er det altså i høj grad et resultat af de faglige kvalifikationer, som de har erhvervet sig i løbet af deres studium. Tabel 7: Hvad vurderer du har været afgørende for din ansættelse/dit job? - Jeg har de rette faglige kvalifikationer Respondenter Procent I meget høj grad 96 42% I høj grad 88 38% I nogen grad 32 14% I mindre grad 7 3% Slet ikke 1 0% Ikke relevant 3 1% I alt 227 100,00% 6.2 Hvilke faglige kompetencer? Vi spurgte til, hvilke generelle faglige kvalifikationer, som kandidaterne havde haft brug for i deres arbejde. (Tabel 8) Tabel 8: Efterspørgsel på generelle faglige kvalifikationer i kandidaternes arbejdsliv I hvor høj grad har du oplevet disse kvalifikationer efterspurgt i dit arbejdsliv? I At arbejde selvstændigt 94% Helhedsforståelse, overblik og alsidighed Procent, der har oplevet kvalifikationen efterspurgt i høj grad eller i meget høj grad 90% Kreativitet, idé- og konceptudvikling 88% At kunne arbejde under pres 84% Samarbejde 84% At være omstillingsparat 79% Mundtlig formidling 77% Analytisk sans 73% SIDE 13

Projektplanlægning, projektstyring 67% At arbejde i teams 67% Projektarbejdsmetode 58% Skriftlig formidling 52% Tilsvarende spurgte vi til de mere specifikt faglige kvalifikationer, i hvor høj grad kandidaterne har haft brug for dem i deres arbejde. (tabel 9) Tabel 9: Efterspørgsel på specifikke faglige kvalifikationer i kandidaternes arbejdsliv I hvor høj grad har du oplevet disse kvalifikationer efterspurgt i dit arbejdsliv? Digital formidling 68% 2D skitsering 61% Teknik, konstruktion og materialer 60% Æstetisk teori og formlære 58% Fagets praksis 55% 3D skitsering 35% Fagets teori og historie 18% Procent, der har oplevet kvalifikationen efterspurgt i høj grad eller i meget høj grad 6.3 Behov for andre kompetencer? Man kan konkludere, at kandidaterne har haft god brug for mange af de kvalifikationer, der har erhvervet sig i løbet af uddannelsen. På den anden side er der også mange, der svarer, at de har savnet fag eller kompetencer i uddannelsen. Her svarer 84% ja. På spørgsmålet, om de har savnet efteruddannelsen, svarer 63% ja. Vi spurgte til, hvilke kompetencer respondenterne har savnet. Det fremgår af besvarelserne, at mens der er stor tilfredshed med undervisningen i designprocessen og i den kunstneriske proces, så mangler mange kandidater erfaringer med, hvorledes de skal anvende deres kunnen i en praktisk / kommerciel virkelighed. Det skal her nævnes, at undersøgelsen afspejler undervisningen med en fem til ti års forsinkelse, og således ikke inddrager de seneste års ændringer i studieplanerne. I alt 198 respondenter besvarede spørgsmålet: Hvilke fag / kompetencer har du savnet?. Svarene kan groft inddeles i tre kategorier: Hovedparten af svarene af svarene drejer sig om, at kandidaterne syntes, at de har manglet et generelt kendskab til erhvervslivet. Til økonomi, marketing, organisation, til de praktiske aspekter ved at etablere sig som selvstændig. SIDE 14

Mange har manglet viden om hvordan man sælger sig selv på arbejdsmarkedet, og efterlyser viden om jobsøgning og karriereplanlægning. Jeg har generelt været meget tilfreds med uddannelsen og dens mangfoldige undervisning og undervisere, men det kunne måske være en fordel med mere undervisning i fagets forretningsgange i en rigtig virksomhed. Det kunne også være relevant med undervisning i de praktiske foranstaltninger omkring at arbejde freelance. Det kræver næsten at man tager kurser efter uddannelsen, for at kunne arbejde freelance. Kunne det måske ligge som en del af uddannelsen? Jeg synes det er relevant med undervisning i reklame / marketing. Mange designere vælger at blive selvstændige. Her er det ønskværdigt med undervisning udi at sælge sig selv som freelancer / selvstændig. Altså en handels- og økonomiorienteret undervisningsdel. Der er også mange, der efterlyser en viden om, hvorledes man omsætter sit design til et praktisk kommercielt / industrielt produkt. Kendskab til produktionsprocesser, til arbejdsgange, til tekniske detaljer. Undervisning rettet mod et job i industrien, viden om arbejdsrutiner og planlægning i forbindelse med fremstilling af en kollektion, samt en udbygget undervisning i design på computer. fra idé til tryk: dvs. at kunne færdiggøre et projekt og kunne håndtere klargøring til tryk. Adskillige savner kendskab til computerprogrammer og arbejdsprocesser på en computer. Dette er selvfølgelig en naturlig konsekvens af den hurtige udvikling på IT-området de sidste 15-20 år. Computer skills, lære at tegne på computer, hvordan lave præsentation, materialer til samtaler med firmaer, evt. opsætning til udsendelse på mails. Solidt kendskab til design på computer. Jeg har savnet mere computerundervisning i 3-D og grafiske programmer. Samlet tegner der sig et billede af, at der er en vis afstand mellem undervisningen og den erhvervsmæssige virkelighed. 7. PRAKTIK OG UDVEKSLING 7.1 Praktik Den forbindelse til det praktiske liv uden for skolen, som mange af kandidaterne efterlyser, kan blandt andet opnås gennem praktik. Hvis kandidaterne har været i praktik, er det tydeligt, at de hurtigere kommer i arbejde efter studiet. Praktik i løbet af studiet må betragtes som et godt værktøj til at ruste de studerende til deres kommende arbejde, og DK har da også indført praktik som et element i studieplanerne, hvor de studerende opfordres meget til tage et praktikophold eller studieophold. 58% af de kandidater, der var i praktik, havde fundet arbejde efter tre måneder, mens dette kun gælder for 32% af dem, der ikke havde været i praktik. Seks måneder efter eksamen er forholdet mellem de to grupper 78% / 59%. I den modsatte ende har vi de kandidater, der først finder arbejde efter et år eller mere. Her har vi 14% af de kandidater, der har været i praktik, og 36% af de, der ikke har været i praktik. SIDE 15

50% 40% 30% 20% 10% 0% Diagram 6: Hvor hurtigt får kandidaterne arbejde? 0 mdr. 0-3 mdr. Været i praktik 4-6 mdr. 7-12 mdr. 1-2 år > 2 år Ikke været i praktik Der en også en tydelig sammenhæng mellem kandidaternes beskæftigelsesgrad og det at have været i praktik. 63% af de personer, der har været i praktik har fuldtidsbeskæftigelse, mens kun 43% af de personer, der ikke har været i praktik har fuldtidsbeskæftigelse. Tilsvarende ser vi, at 10% af de, der har været i praktik, tilhører gruppen af de lavest beskæftigede, mens det gælder for 23% af de personer, der ikke har været i praktik. Der kunne selvfølgelig være en alternativ forklaring på sammenhængen mellem praktikforløb og beskæftigelsesgrad. Det kan være, at de kandidater, der har skaffet sig praktikophold på et tidspunkt, hvor dette ikke var så almindeligt, er de mest initiativrige og engagerede. Og at det er disse karaktertræk, der senere giver dem bedre chancer for at få et job. Diagram 7: Praktik og beskæftigelsesgrad 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fuldtid eller mere 99%- 75% Været i praktik 74%- 50% 49%- 25% Ikke været i praktik 24%-0% 7.2 Udveksling Det ser også ud til, at et udvekslingsophold forøger kandidaternes chance for at opnå beskæftigelse. Sammenhængen er dog ikke helt så tydelig som for praktikophold. Personer, der har været på udveksling, kommer hurtigere i job efter den afsluttende eksamen. 71% har fået et job i løbet af de første seks måneder, mens det kun gælder for 57% af dem, der ikke har været på udveksling. I den anden ende har 22% af dem, der har været på udveksling, ikke fået job efter et år, mens dette gælder for 34% af de ikke udvekslede. SIDE 16

Diagram 8: Hvor hurtigt får kandidaterne arbejde? 40% 30% 20% 10% 0% 0 mdr. 0-3 mdr. 4-6 mdr. 7-12 mdr. 1-2 år > 2 år Udveksling Ikke Udveksling 56% af de personer, der har været på et udvekslingsophold har fuldtidsbeskæftigelse, mens kun 46% af de personer, der ikke har været på et udvekslingsophold har fuldtidsbeskæftigelse. Blandt de lavest beskæftigede ser vi, at 13% af de, der har været på et udvekslingsophold, tilhører gruppen af de lavest beskæftigede, mens det gælder for 21% af de personer, der ikke har været på et udvekslingsophold. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fuldtid eller mere Diagram 9: Udvekslingsophold og beskæftigelsesgrad 99%-75% 74%-50% 49%-25% 24%-0% Udveksling Ikke udveksling Der er meget, der tyder på, at både praktikophold og udvekslingsophold har en gunstig indvirkning på kandidaternes jobmuligheder efter studiet. Igennem praktik og udveksling får studerende udvidet deres forståelse for fagets muligheder og vilkår og skaffer sig kontakter, der kan være værdifulde for deres karriere. Og man må formode, at det er disse kvaliteter, der viser sig i form af bedre beskæftigelse. SIDE 17

A For at give et indtryk af, hvor meget usikkerhed resultaterne er behæftet med, kan man bruge en tilnærmet formel for, hvilket interval man kan regne med de rigtige tal ligger indenfor med 95% sikkerhed. For eksempel angiver 50,2% af 251 respondenter, at de har fuldtidsjob. (Tabel 3). Den tilnærmede formel siger, at den rigtige procentdel med 95% sikkerhed ligger i intervallet p ± 1.96 * sqrt (p * (1-p) / n), hvor sqrt er kvadratroden, p er det tal, vi ønsker at udregne usikkerheden på, og n er det samlede antal respondenter. 0,502 ± sqrt (0,502 * (1 0,502 / 251) giver et interval mellem 44,0% og 56,4%. Vi har altså 95% s sandsynlighed for, at den rigtige fuldtidsbeskæftigelse ligger mellem 44,0% og 56,4%. Formlen har den svaghed, at den ikke tager hensyn til, hvor stor populationen er, men regner med en stikprøve fra en uendelig stor population. Den høje besvarelsesprocent på 55 er altså ikke regnet med, så det rigtige sandsynlighedsinterval vil være noget mere præcist. SIDE 18