At at skabe narrativer



Relaterede dokumenter
Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering


Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Interkulturel Sundhedsfremme & Rehabilitering

Handleplan. Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis (røde borgere)

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Interkulturel Sundhedsfremme & Rehabilitering

Ideer til Narrativ forløb i Det Hvide Hus Sundhedscenter

En narrativ tilgang til sundhed

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Afrapportering ang. projekt:

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

Social ulighed i sundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Statusnotat 2014 Sundhedsformidlerprojektet

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune

CHEFGRUPPENS MÅLAFTALE

Indholdsfortegnelse. April 2014 ST/KV/PR Side 1

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Kompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Målrettet og integreret sundhed på tværs

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat.

Sundhedssamtaler på tværs

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.:

Sundhedscenter Vollsmose

Jeg er hverken enten eller, jeg er både og

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Der er afsat kr. til evalueringsopgaven. Evalueringen gennemføres i perioden fra starten af 4. kvartal 2013 til udgangen af 2016.

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Indsatser til overvægtige børn og unge

- Samskabelse på tværs v. Annette Palle Andersen

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

Beskæftigelse og sundhed hvordan kan det hænge sammen? Parallelsession - konference om social ulighed i sundhed 29. November 2017

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Informationsmøde om den nye APN uddannelse

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Multisygdom / Livsstilscafeen

Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Sundhedscentre i Danmark

Læring og Mestring for borgere med KOL

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

Horsens På Forkant med Sundhed

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

Hvordan udvælger vi målgruppen?

UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE. Niels Sandø. Projektleder Center for Forebyggelse 15.

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

Sundhedsaftalen

Transkript:

At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering

Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel forforståelse Narrativet som konstruktion & hvorfor så overhovedet beskæftige sig med dem? Narrativer i en praktisk kontekst Narrativer som mål og middel

Interkulturel sundhedsfremme & rehabilitering Hvem, hvornår & hvor lang tid 5 meget forskellige kommuner (Århus Herning Randers Holstebro Horsens) I samarbejde med Center for Folkesundhed ved Region Jylland Projektperioden strækker sig fra 2010 2013 Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden

Projektets baggrund Etniske minoriteter har generelt et dårligere selvvurderet helbred, en højere andel med langvarig sygdom og multisygdom samt en højere andel med dårlig psykisk sundhed end majoritetsbefolkningen Etniske minoritetsgrupper har hyppigere kontakt til almen praksis og til sygehuse, men samtidig et lavere medicinforbrug end etniske danskere.på trods af den hyppigere kontakt finder etniske minoritetspatienter det ofte vanskeligt at navigere i og bruge det danske sundhedsvæsen.

Målgruppen Etniske minoritetsborgere med diagnosticerede kroniske sygdomme Etniske minoritetsborgere med uafklarede og komplekse smertebilleder, ondt i livet mm.

Projektets formål 1) At fremme etniske minoriteters sundhedstilstand, egenomsorg og trivsel med fokus på: At borgeren bruger sundhedsvæsenet hensigtsmæssigt. At borgeren kan mestre hverdagslivet. At borgerens samlede helbredstilstand og sygdomsforløb afdækkes og anerkendes. At borgerens ressourcer afdækkes som et led i at skabe større oplevelse af sammenhæng og håndterbarhed 2) At forankre en interkulturel koordinatorfunktion i kommunalt regi med fokus på: Rehabilitering af en særlig gruppe af borgere. Interkulturel kompetenceudvikling. Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. Sammenhæng med kommunens øvrige tilbud. At skabe rammer og vilkår for at styrke lokalsamfundets samlede sundhedstilstand 3) At generere yderligere viden om arbejdet med etniske minoriteters sundhed Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering

Kultur og etniske minoriteter i sundhedsvæsnet

Hvad er det egentligt du siger? Nååh det er nok noget kulturelt kulturen som en reminiscens fra en svunden tid By Tylor, the term "culture" was used to denote the totality of the humanly created world, from material culture and cultivated landscapes, via social institutions (political, religious, economic etc.), to knowledge and meaning. Tylor's definition is still widely cited: "Culture, or civilization, taken in its broad, ethnographic sense, is that complex whole which includes knowledge, belief, art, morals, law, custom, and any other capabilities and habits acquired by man as a member of society." (Tylor 1958 [1871]: 1) Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering

Hvilket kulturbegreb giver det? -Kultur som et reificeret objekt-

Hvilke andre anskuelser følger med kulturen som objekt? Traditionel Fælles Etnisk gruppe Afgrænset Fødes til/socialiseres ind i Stabil Homogen Kulturbærer Adfærdsstyrende Nation, stammer mm. Kulturen ligger derude hvis vi har den rette tilgang kan vi forstå den og bruge den.

Kort sagt: Når kulturen er et objekt vi bærer på, så skal vi bare have lavet en database 1 stk etnicitet 1stk forløb Arabisk borger Pakistansk borger Somalisk borger Tyrkisk borger

At se på narrativer frem for reificeret kultur (Noget der bliver skabt og forhandlet frem for noget der er) Uden narrativer er vi ren biologi ( Ricoeur) Skaber sammenhæng i livet ordner det fragmenterede så det giver mening Struktureret omkring 1.begyndelse 2.midte 3.slutning / 1.fortid 2.nutid 3.fremtid. (dynamiske) Skabes af de betydningssammenhænge som vi færdes i, og de erfaringer som vi gør os - i en symbiotisk dynamisk bevægelse Positionerer os som sociale mennesker De skabes mellem fortæller og en lytter

Hvad kan narrativet i praksis? Skabe et fælles sprog, med borgeren Som udgangspunkt. Tidernes symbiose & Forhandlingen deri. Vi har Faktisk en agenda Fremtiden skaber vi sammen Nutid og fortiden skal danne ressourcerne til dette

Så går samtalen igang Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering

Temaerne i et narrativ (når vi lytter og spørger) Værdier og betydning Steder Dramaet

Værdier & Betydning Gentagelsen i en historie De betydningsfulde relationer eller Den betydningsfulde anden Værdisammenstødet ( vi et og de et som fortæller om jeg et) Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering

Steder Fysiske steder Værdier bundet til stedet Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering

Drama Dramaet det handler om transformation Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering

Prototype-fortællinger Heltefortællinger Offerfortællinger Tragedier Overlevelsesfortællinger Terapeutiske/bevidnings fortællinger

Samtalen er slut - Hvad så nu? Nu handler det om prioritering Skabelsen af differentiering Nu skal narrativet omsættes til handling

Sundhedssamtale Sparring med projektleder Individuelt forløb 2 mdr Vejledning Omfang: 6 timer 9 mdr Udslusningssamtale Omfang: 1 time Statussamtale Omfang: 1 time

Sundhedssamtalen Gruppeforløb model 1 Gruppeforløb Omfang: 8 uger 1 gang pr. uge a 2.5 time 2 mdr 9 mdr Udslusningssamtale Omfang: 1 time Statussamtale Omfang: 1 time

Sundhedssamtalen Gruppeforløb model 2 2 mdr Udslusningssamtale Omfang: 1 time Gruppeforløb Omfang: kommuneafhængigt 9 mdr Statussamtale Omfang: 1 time

Narrativet som middel & mål At skabe et plot sammen, og desuden få sat nogle ord på hvad det virkeligt er borgeren tænker At få et fælles sprog At skabe grobunden for en differentieret indsats At skabe narrativer som intervention i sig selv Sikre fragmenter sættes i en ramme Åbne for refleksion der peger fremad At åbne for håndgribelighed