Indholdsfortegnelse. April 2014 ST/KV/PR Side 1

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Mentor Sundheds- og arbejdsmarkedsundervisning Arbejdsmarkedskonsulent Evaluering Tolk Referencer April 2014 ST/KV/PR Side 1

2 1.0 Indledning Flere samtidige tilstedeværende udfordringer giver et komplekst billede, som kræver en helhedsorienteret indsats, for at borgeren kan hjælpes til at mestre eget liv, og støttes i at indtræde/genindtræde på arbejdsmarkedet, eller i uddannelsessystemet. I perioden oktober 2010 nu har Holstebro Sundhedscenter og Jobcenter Holstebro afholdt sundheds- og arbejdsmarkedsundervisning for borgere af anden etnisk baggrund end dansk. Projektet har vist positive resultater for de deltagende borgere, både i forhold til sundhed og mestring af eget liv, og i forhold til at komme tættere på arbejdsmarkedet. På kurserne var erfaringen, at deltagerne overvejende kommer fra Nørrelands sogn. Fælles for borgerne var desuden at de havde sociale, økonomiske, helbredsmæssige og integrationsmæssige udfordringer. En del borgere havde vanskeligheder med at komme ind i centrum af Holstebro, enten af psykiske eller fysiske årsager. Lægges indsatsen i nærområdet, forventes derfor, at flere vil kunne deltage, og færre vil have fravær. Formål Formålet med en helhedsorienteret indsats er, at hjælpe borgere med ovennævnte vanskeligheder til at mestre eget liv i forhold til inklusion på arbejdsmarkedet, sundhed / borgerens helbredsmæssige situation samt via velovervejet metodeanvendelse, at bringe borgeren i stand til at tage ansvar for eget liv, og højne den generelle trivsel for borgeren. Når borgerens handlekompetencer øges, øges deres evne samtidig i forhold til at være en positiv rollemodel for deres børn og andre i området. Nærværende helhedsorienterede indsats forventes derfor at bidrage til at bryde den sociale arv. Målgruppe I Holstebro Kommune er der i dag en gruppe kontanthjælpsmodtagere, som ikke nås med de nuværende indsatser. Gruppen er kendetegnet ved at have manglende arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssig baggrund, er ofte socialt isolerede, og mangler netværk. Denne gruppe borgere har, udover ledighed, ofte udfordringer i forhold til: Fysiske problemstillinger (bevægeapparats problematikker) Psykiske problemstillinger (ex. angst, PTSD diagnosticerede såvel som ikke diagnosticerede) Socialt udsatte Isolationstendens Familiemæssige problemer Sociale problemer (dårlig økonomi og netværk) Tilpasningsvanskeligheder. April 2014 ST/KV/PR Side 2

3 En andel af gruppen er desuden af anden etnisk baggrund end dansk (hovedsageligt kvinder), som udover ovennævnte udfordringer, ofte også har et manglende kendskab til det danske samfunds kultur og normer samt sproglige barrierer. Borgere, der kan indskrives i projektet, er borgere på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Borgere der allerede er i gang med en anden indsats kan tilknyttes projektet, hvis det skønnes relevant af visitationsteamet. Indhold Sundhed og arbejdsmarked hænger nøje sammen. Således fører uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning til bedre helbred/sundhed, mens helbred og sundhed har en betydning for, om man får en uddannelse og om man er tilknyttet arbejdsmarkedet 1, 2. Forskning omkring, hvorfor det er svært at inkludere personer der er socialt udsatte og/eller har nedsat helbred og kort uddannelse på arbejdsmarkedet peger på, at der skal en helhedsorienteret og flerstrenget indsats til, hvor der er fokus på at hjælpe borgerne med at håndtere de komplekse problemstillinger de har, samtidig med at der arbejdes på at inkludere borgerne på arbejdsmarkedet 3, 4, 5,. Det er en sådan flerstrenget og helhedsorienteret indsats der tilstræbes i nærværende projektoplæg. Team omkring indsatsen Indsatsens formål opnås ved at samle et team af resursepersoner, som har erfaring med at arbejde med målgruppen. Teamet vil bestå af mentorer, sundhedsfagligt personale, rådgivere og arbejdsmarkedskonsulent. Teamet er tværgående og samarbejder på tværs af forvaltninger, og kan på den måde trække på et bredt spektrum af kompetencer. Således er indsatsen et samarbejde mellem Sundhedscentret og Jobcentret, ligesom det vil være muligt at trække på resursepersoner andre steder i kommunen. På både Jobcentret og Sundhedscentret er der et stærkt netværk til andre afdelinger og forvaltninger både i og udenfor kommunen, og til frivillige foreninger og organisationer. Dette netværk forventes at være en styrke i forhold til at sikre en helhedsorienteret indsats, som kan håndtere de komplekse problemstillinger, som målgruppen ofte har, og for at sikre en indsats, der er bæredygtig på sigt. April 2014 ST/KV/PR Side 3

4 Mentor Individuel forløb,evt. med sparring fra sundhedsfaglig personale Gruppeforløb - Sundhedscentret Virksomhedspraktik Den socioøkonomiske virksomhed Ordinære praktikker med skånebehov Afklaring til flexjob Afklaring til uddannelse Flexjob /uddannelse Figur 1: Helhedsorienteret indsats i Nørrelands Sogn (Trekanten) En sammenhængende indsats, med flere elementer Målet er at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for den enkelte borger. Sammenhængen mellem forløbene kan beskrives ud fra figur 1 ovenfor (se også bilag 1). Det vil være forskelligt hvor den enkelte borger starter. Nogle borgere vil have behov for at starte med udelukkende at have tilknyttet mentor, mens andre vil kunne starte med et gruppebaseret forløb. Andre vil kunne have en mentor tilknyttet og samtidig være i praktik eller anden afklaring. Den helhedsorienterede indsats består af forskellige elementer; mentor, sundheds- og arbejdsmarkedsundervisning i grupper, opfølgning samt særlig arbejdsmarkedskonsulentfunktion. For hver enkelt borger vurderes, hvilket tilbud denne skal have, ligesom det løbende vurderes, om tilbuddet skal revideres. Der tages udgangspunkt i den enkeltes resurser, behov og ønsker, hvorfor forløbene ikke vil være ens. De enkelte delelementer beskrives nærmere på de kommende sider. Indgang til indsatsen / visitation Forud for opstart af projektet, laves en screening af borgere i målgruppen. Her sammensættes et visitationsteam, bestående af leder af integration på Jobcentret, leder af kontanthjælp og koordinator fra Sundhedscentret. Borgerens sag præsenteres af rådgiver fra Jobcentret, hvorefter der tages stilling til, om borgeren skal inkluderes. Det prioriteres, hvem der skal inkluderes først, og hvem der skal på venteliste. Visitationsteamet peger på, hvilke(n) indsats der tænkes relevant for den enkelte borger. April 2014 ST/KV/PR Side 4

5 Visiteres borgerne til projektet, afholdes en afklarende samtale med en konsulent fra Sundhedscentret. Den afklarende samtale bygger på den narrative metode, som har til formål at skabe sammenhæng i borgerens liv, mellem fortid, nutid og fremtid. I den afklarende samtale tager borger og konsulent i samråd stilling til, hvilke(t) tilbud borgeren skal have. Ligeledes opstilles mål for borgerens forløb, som danner udgangspunkt for den videre proces. Efter samtalen gives besked til rådgiver på Jobcentret, som herefter sørger for den administrative placering m.v Mentor Formålet med indsatsen er at få denne gruppe af borgere væk fra hjemmet, skabe et netværk samt give forståelse for det samfund de befinder sig i. Projektet vil samtidig skulle være med til at afklare disse borgeres fremtidige muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne aktivitet formodes at blive starten på at få borgeren ud af hjemmet, og få dem udsluset i en anden beskæftigelsesrettet aktivitet. Dette kan eks. være Sundheds- og arbejdsmarkedsundervisning, praktik (eks. i den socioøkonomiske virksomhed), i job/fleksjob, i uddannelse eller i relevant behandling. Formålet med mentorindsatsen kan også være at støtte op om en borger der allerede er i gang med en anden indsats, hvor der er udfordringer for borgeren i den iværksatte aktivitet. Forventningen er, at personale som borgeren er tryg ved vil lette borgerens opstart i praktik eller anden aktivering. Forventningen er desuden, baseret på tidligere erfaringer fra Sundhedscentret og viden på området, at borgeren har lettere ved at forklare eks. en læge sine symptomer, når borgeren støttes af en konsulent a, og at dette kan bidrage til afklaring og at borgeren, dermed kommer i relevant behandling. At borgerne kan have svært ved selv at forklare symptomer mv. for egen læge er også konstateret hos Indvandrermedicinsk Klinik i Odense 6, ligesom det i en publikation fra Sundhedsstyrelsen er beskrevet, at borgere af anden etnisk baggrund har svært ved at navigere i sundhedssystemet 7. I målgruppen for nærværende indsats er der forskel på, hvor sårbare borgerne er. Nogle borgere slås med omfattende psykiske udfordringer, mens andres problemstillinger er af fysisk, social eller mindre omfattende psykisk karakter. For at imødegå de forskellige problemstillinger, oprettes to mentorfunktioner. Den ene mentorfunktion målrettes de borgere der har de mest omfattende psykosociale problemstillinger, mens den anden mentorfunktion vil være målrettet borgere, som ikke har helt så komplekse problemstillinger. a Et eksempel fra vores praksis er en yngre kvinde med mave- og rygsmerter, som var opstået efter hun havde fået lagt hormonspiral. Lægen ville ikke fjerne spiralen på kvindens egen opfordring, idet lægen var bekymret for om kvinden så blev gravid. Ved at en konsulent fra SC fulgte kvinden til læge 2 gange blev spiralen taget ud, og kvinden er efterfølgende smertefri. Anden prævention blev også iværksat, idet kvinden ikke selv havde ønske om at få flere børn. April 2014 ST/KV/PR Side 5

6 Den ene mentor vil derfor have en socialpsykiatrisk baggrund, og have indgående erfaring indenfor arbejdet med psykisk sårbare borgere. Den anden mentorfunktion vil have en mere almen baggrund indenfor arbejdet med sårbare grupper. Den almene mentorfunktion deles på 2 personer, som dermed dels vil varetage mentoropgaver, og dels vil medvirke på Sundheds- og arbejdsmarkedsundervisningen (se afsnit 3.0). At funktionen deles, og kobles til underviserfunktionen, sikrer viden, kendskab og sammenhængskraft på tværs af indsatserne for borgere og personale, og vil dermed medvirke til at skabe synergi mellem indsatserne. Mentorfunktionerne forudsætter et indgående kendskab til, og interesse for, at arbejde med sårbare borgere, herunder borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Mentorernes arbejdssted vil være i borgernes nærområde (Nørrelands Sogn), og vil arbejde ud fra en praktisk pædagogisk tilgang. Mentorfunktionerne forventes at kunne rumme minimum 24 borgere bosat i Nørrelands Sogn. Når en borger afsluttes i mentorforløbet, indskrives en ny. Opgaver - Opsøgende ifht. borgeren - Motivationssamtaler med borgeren ifht: o Deltagelse i tilbud/ aktivitet (eks. motion) o Opstart af behandling og følge denne. - Fokus på empowerment. - Arbejde med sygdomsforståelse. - Hjælpe ved at skabe struktur i hverdagen. o Betydning af søvnrytme/ kost. - Netværksskabende; hjælpe borgeren med at skabe et netværk, herunder få kontakt til frivillige organisationer (hvor det er relevant). - Udarbejde status hver 3. måned omkring den enkelte borgers forløb, og indskrive i Work Base, samt give besked til rådgiver på Jobcentret om opfølgning. Der gives desuden besked til rådgiver, hvis borgerens forløb ikke udvikler sig som ventet. - Udvidet samarbejde med o Sagsbehandler(e) o Relationsmedarbejderne o Læger og andet sundhedspersonale o Andre relevante samarbejdsparter En del af disse aktiviteter vil blive udført i samarbejde med Sundhedscentret, eller med rådgivning herfra. Dette kan være grupperådgivning omkring sundhedsemner, sygdomsforståelse, støtte til at deltage i motion mm. April 2014 ST/KV/PR Side 6

7 3.0 Sundheds- og arbejdsmarkedsundervisning Indhold i undervisningen Deltagerne på forløbet har ofte svært ved at indgå i sociale sammenhænge, eller vurderes af helbredsmæssige grunde at have vanskeligheder ved at deltage i aktivering og praktik. I undervisningen vil der blive vekslet mellem undervisning, pædagogiske aktiviteter og aktiviteter ud af huset, afhængig af deltagernes behov og problematikker. Der vil desuden være et bevægelses rettet fokus i alle kursusgange. Bevægelsen bruges til at skabe glæde, og til at danne netværk mellem deltagerne. Bevægelsen har også til formål at give deltagerne gode oplevelser med bevægelse, så de får en forståelse for, hvad der er god og dårlig smerte, og kan skelne imellem dette. Formålet er her at fremme deltagelse i bevægelses rettede aktiviteter i hverdagen i øvrigt, både alene og sammen med børn/familie. Undervisningen centreres om emner relateret til sundhed, helbred og sygdom, viden om arbejdsmarkedet, herunder regler og rettigheder, og viden om det danske samfund. Der vil være fokus på at drøfte den enkeltes muligheder og ønsker, samt støtte denne på vejen herimod. Der fokuseres ligeledes på at bidrage til afklaring af borgerens resurser og problemstillinger, og pege på evt. relevant udredning og behandling. At en IKSR indsats har en effekt på helbredstilstanden er dokumenteret i projektet Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering, som Holstebro Kommune var en del af i perioden Rapporten konkluderer ikke på borgernes tilbagevenden til/indtræden på arbejdsmarkedet, idet det alene var Holstebro Kommune der havde dette fokus. Imidlertid er der flere andre steder konkluderet, at helbred og arbejdsmarkeds-tilknytning hænger nøje sammen, og at effekten gælder begge veje (se også indledningen) b. Individuelle samtaler Erfaringer fra forløb på Sundhedscentret er, at mange har individuelle problemstillinger, som der skal tages hånd om, for at sikre udbytte af tilbuddet. Hvor en borger har tilknyttet mentor, indgår de individuelle samtaler som en del af mentorordningen. Hvis borgeren ikke har tilknyttet mentor gennemføres alligevel individuelle samtaler efter behov. Dette forventes i gennemsnit at være 1t hver anden uge. Det vil være de 2 generelle mentorer, som er undervisere, der gennemfører de individuelle samtaler. Planlægning Undervisningen vil foregå kontinuerligt, med mulighed for opstart den første hverdag i måneden c. Dette sikrer hurtig adgang til tilbuddet, og imødekommer samtidig behovet for ro omkring deltagerne. Der vil være 2 mødegange pr. uge, og hver mødegang vil vare 3 b Evaluering af effekten af indsatsen på tilbagevenden til/indtræden på arbejdsmarkedet har været drøftet med Kvalitet og Folkesundhed i Region Midt, men har ikke været mulig at påbegynde. c Der vil ikke være undervisning i skolernes ferier, ligesom der ikke er undervisning på kommunens planlagte feriedage (1. maj, 5. juni, fredag efter Kr. Himmelfart). April 2014 ST/KV/PR Side 7

8 timer, men det vil være individuelt hvor længe den enkelte deltager. Deltagelse aftales mellem borger, sagsbehandler og konsulent fra Sundhedscentret. Idet mange borgere har brug for et langvarigt forløb for at få den hjælp de har brug for, er der ingen stop dato på forløbene. Hver 3. måned laves der en status, som udarbejdes af mentor/underviser, i samarbejde med borgeren. Undervisningen vil foregå i Trivselshuset, og gennemføres af Sundhedscentret, i tæt samarbejde med Jobcentret. Der vil kunne deltage 10 borgere ad gangen. Ekstra undervisningsdag, og mulighed for opfølgning Når en borger er klar til mere kan borgerens forløb udvides med 1 dag/uge. Her forventes at deltagerne kan deltage alle 3 timer. Den ekstra undervisningsgang vil have yderligere fokus på empowerment, og deltagerne vil have et større medansvar for indholdet. Den ekstra dag vil i udvidet omfang blive brugt på virksomhedsbesøg, eller udflugter til andre lokaliteter, der vil have betydning for deltagernes sundhed og/eller arbejdsmarkedstilknytning. Idet det forventes at forløbene skal køre en periode før der vil være nogle klar til at indgå på den ekstra undervisningsgang, opstartes denne 3 måneder efter forløbets opstart. De deltagere der afsluttes på forløbet vil, efter aftale med sagsbehandleren, have mulighed for at fortsætte på den ekstra undervisningsgang (opfølgning) i en periode, mens de er i praktik, startet i fleksjob eller lignende. Dette er for at skabe mulighed for fortsat at støtte borgeren i de nye omgivelser de er i. Borgeren vil således fortsat have et neutralt trygt sted at henvende sig med sine udfordringer. 4.0 Arbejdsmarkedskonsulent Gruppen af borgere der er beskrevet som målgruppe for indsatsen ifht. mentor, gruppeforløb på Sundhedscentret samt den socioøkonomiske virksomhed, er borgere der er særligt udsatte, og som har brug for en særlig indsats. Borgerne tåler ikke mange skift af relationspersoner, og den opbyggede tillid er essentiel. Disse borgere vil ofte have brug for en håndholdt indsats, og overgangen til et anden/ nyt tilbud skal forgå koordineret og uden hul mellem tilbuddene. I de tilfælde hvor der er oparbejdet et funktionsniveau d, er det vigtigt at få borgeren videre i tilbud, samt understøtte den positive udvikling, således borgeren fastholder funktionsniveauet. Det er mentor og rådgiver der i fællesskab vurderer, hvornår en borger skal indstilles til at komme videre til arbejdsmarkedskonsulenten. d Ved funktionsniveauet menes her: Mødestabilitet, sproglige kompetencer, fysisk såvel som psykiske bedring, motivation for at komme videre, struktur i hverdagen. April 2014 ST/KV/PR Side 8

9 Der ansættes derfor en arbejdsmarkedskonsulent til denne gruppe af borgere. Arbejdsmarkedskonsulenten vil have kontakten til virksomhederne, for på den måde at skabe træningsbaner til borgerne, i form af virksomhedspraktikker og afklaringsforløb, samt job/fleksjobåbninger. Arbejdsmarkedskonsulenten vil ligeledes have kontakt til relevante uddannelsesinstitutioner, uddannelsescenter JKV og UU, for dermed at kunne vejlede borgerne i forhold til uddannelsesmuligheder. Arbejdsmarkedskonsulenten vil ikke have opgaven omkring den nære relation til borgeren, idet denne er etableret at enten mentor eller i forbindelse med sundheds- og arbejdsmarkedsundervisningen. På den måde sikres, at der er en gennemgående kontaktperson for den enkelte borger, og at borgeren dermed undgår at opleve unødige skift i relationerne. Arbejdsmarkedskonsulenten kontaktes af rådgiver som sender oplysninger omkring borgerens funktionsniveau samt andre relevante oplysninger der måtte have betydning for deltagelse i den planlagte indsats. Der etableres et møde mellem borger, mentor arbejdsmarkedskonsulent og rådgiver, da dette er med til at kvalificere matchet mellem borger og indsats. Arbejdsmarkedskonsulentens opgaver - Virksomhederne: o Opsøgende omkring muligheder for praktikpladser/ flexjobåbninger o Sælge ideen til virksomheden o Spotte opgaver borgeren kan udføre, der kan have værdi for virksomheden og som pt. udføres af for overkvalificerede medarbejdere o Service og opfølgning (Gøre det let for virksomheden) - Arbejdet omkring borgeren: o Registrere besøg i virksomhederne o Matche virksomheden med borgeren (med udgangspunkt i det beskrevne funktionsniveau fra mentor/ sundhedscentret) o Etablerer flexjob o Udarbejde beskrivelse af borgerens funktionsniveau i virksomheden samt udviklingspotientiale ifht. arbejdsmarkedet - Sparring omkring virksomhedsdelen: o Flexgruppen, ungeindsatsen og JKV (erfaringsudveksling) - Udvidet samarbejde med: o Mentor o Sundhedscentret o Rådgiver i Integrationsteamet, Jobcentret SYNerGAIA Sprogcentret o Rådgiver i Kontanthjælpsteamet, Jobcentret o Den socioøkonomiske virksomhed o Uddannelsesinstitutionerne April 2014 ST/KV/PR Side 9

10 Yderligere funktioner i teamet Arbejdsmarkedskonsulenten vil indgå i nogle af de temaundervisninger som foregår i sundheds- og arbejdsmarkedsundervisningen. Herved skabes der et kendskab til borgergruppen. Derudover vil arbejdsmarkedskonsulenten være med til at arrangere virksomhedsbesøg på udvalgte virksomheder samt uddannelsesinstitutioner, så der skabes synergi i indsatserne, og kompetencerne udnyttes optimalt. Sparring fra andre afdelinger Sparring fra andre afdelinger og fagpersoner vil være essentiel for at sikre kvaliteten i arbejdsmarkedskonsulentens arbejde. Det forestilles at arbejdsmarkedskonsulenten vil have behov for sparring fra ansatte på Job- og kompetencecentret, Ungeindsatsen, Fleksgruppen samt gruppen for forsikrede ledige. Denne sparring vil fylde mest i opstartsperioden, men vil være pågående gennem hele perioden. 5.0 Evaluering Projektet evalueres internt, og det vil være projektgruppen der er ansvarlig for evalueringen. Mål for projektet, og hvordan målene forventes evalueret, fremgår nedenfor. Der laves en løbende målgrupperegistrering ved indslusningssamtalerne, hvor alder, køn og etnisk oprindelse indgår. Ligeledes registreres fødeland. Registreringerne bruges til at skabe overblik over målgruppen, så det kan kortlægges, hvem der indgår i projektet. For at styrke evalueringen, vil nærværende indsats indgå i Metodeudviklingscentrets aktiviteter. Her samarbejdes med elever og undervisere på VIA, hvor Interkulturel Sundhedsfremme, samt projektet omkring Nørrelands Sogn, indgår som 1 af 5 udvalgte projekter i foråret Det tilstræbes, at en eller flere studerende i efteråret 2014 vil skrive bacheloropgave om indsatsen i Trekanten, og hvor bacheloropgaverne vil indgå som kvalitetssikring og midtvejs/procesevaluering af indsatsen. Mål for projektet Projektet forventes at bidrage til: - Øget viden omkring gruppen, og hvad der virker i sundheds- og uddannelses og beskæftigelsesfremmende sammenhænge. Dette mål evalueres løbende i projektgruppen. Der opsamles løbende gode og dårlige erfaringer, både individuelt hos de enkelte medarbejdere, og gennem drøftelser i gruppen. Ved afslutningen af projektperioden forventes det, at der kan laves et katalog med de bedste og mest effektfulde erfaringer fra projektperioden. - Øget erfaring med samarbejde på tværs af sektorer, med henblik på øget sundhed, uddannelse og beskæftigelse hos målgruppen. April 2014 ST/KV/PR Side 10

11 Dette mål evalueres ligeledes løbende i projektgruppen. Både individuelt og i gruppedrøftelser sættes der fokus på, hvem der samarbejdes med og hvem det potentielt kunne være givtigt at samarbejde med. Der sættes fokus på at rette henvendelse til alle relevante samarbejdspartnere, samt registreres, hvori samarbejdsrelationerne består, samt gode og dårlige erfaringer hermed. - Den enkelte borger opnår større helbredsmæssig trivsel, livskvalitet, social trivsel og større viden om egne resurser, ønsker og muligheder i forhold til fremtiden. Målet evalueres løbende, gennem samtaler med borgerne. Vha. den narrative metode spørges deltageren ved den første samtale ind til, hvilke mål de har for deres egen udvikling. De mål der opsættes her i et samarbejde mellem konsulent og borger vil være retningsvisende for den enkelte borgers tilbud. Målene vil ligeledes danne rammen for de opfølgninger der laves med borgeren, hvor målene hele tiden vil blive udfordret og omformuleret, hvor det er relevant. På baggrund af noter fra mentorer, undervisere og jobkonsulent, vil det være muligt kvalitativt at evaluere, om ovenstående mål er opnået. En kvantitativ måling f.eks. ud fra SF12 som tidligere er brugt, er tids- og resursekrævende, hvilket der ikke er plads til i nærværende budget. - 60% af deltagerne forventes viderevisiteret til andre beskæftigelsesrettede foranstaltninger; aktiveringsindsats, flexjob, uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Dette mål opgøres løbende, for at følge udvikling i og effekt af indsatsen. Som udgangspunkt opgøres tallene hver. 3. mdr, hvor første gang bliver 3 mdr efter opstart. Målet omkring 60% forventes opnået ved indsatsen afslutning i sommeren Borgere som har været i indsatsen mindre end 3 mdr vil ikke medtages i opgørelsen, medmindre de er afsluttet fra indsatsen, idet mange af borgerne må forventes at have behov for en langvarig indsats. Der vil samtidig blive lagt vægt på at registrere, hvilke borgere der evt. afsluttes i projektet uden at være kommet nærmere arbejdsmarkedet, og hvorfor de afsluttes uden at være kommet i mål. - Der skabes nye praktikmuligheder og jobåbninger. Antal nyetablerede praktikmuligheder og jobåbninger registreres løbende af arbejdsmarkedskonsulenten. Dette kan både være hos eksisterende samarbejdspartnere, hvor der bliver skabt nye muligheder, og det kan være hos virksomheder, hvor der ikke tidligere har været samarbejde. Målet er, at min. 3 deltagere opnår ordinær beskæftigelse på baggrund af indsatsen. - Særligt fokus på skabelse af små flexjob. Antal nyetablerede flexjobs, samt placeringer heri, registreres løbende af arbejdsmarkedskonsulenten. Dette kan både være hos eksisterende samarbejdspartnere, hvor der bliver skabt nye muligheder, og det kan være hos virksomheder, hvor der ikke tidligere har været samarbejde. Målet er, at min. 12 personer opnår ansættelse i flexjob på baggrund af indsatsen. April 2014 ST/KV/PR Side 11

12 6.0 Tolk Brug af tolk er essentiel for at sikre forståelsen hos de borgere, der er dårligt dansktalende. På baggrund af de erfaringer vi har gjort os, ved vi at en del borgere kun vil have et meget begrænset udbytte af undervisning og samtaler, såfremt der ikke benyttes tolk. Erfaringsmæssigt ved vi også, at nogle borgere kan indgå i undervisningen uden tolk, men at de vil have behov for tolk ved individuelle samtaler (særligt statussamtaler), for at sikre, at de kan indgå ligeværdigt i samtalen. Det vurderes hver gang om borgeren har behov for tolk. April 2014 ST/KV/PR Side 12

13 8.0 Referencer 1 Iversen L., Christensen U. Marginalisering og udstødning på arbejdsmarkedet. I: Iversen L., Kristensen T.S., Holstein B.E., Due P. Medicinsk Sociologi. Samfund, sundhed og sygdom. Munksgaard Danmark, København Diderichsen F., Andersen I., Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen Afsnit 4.5, Langvarig arbejdsløshed. 3 Iversen L., Christensen U. Marginalisering og udstødning på arbejdsmarkedet. I: Iversen L., Kristensen T.S., Holstein B.E., Due P. Medicinsk Sociologi. Samfund, sundhed og sygdom. Munksgaard Danmark, København Diderichsen F., Andersen I., Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen Afsnit 4.12 Det ekskluderende arbejdsmarked Diderichsen F., Andersen I., Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen Afsnit April 2014 ST/KV/PR Side 13