Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels over kompetencemålet der siger, at eleverne skal kunne forklare samfundsforandringer og diskutere periodiseringsprinciper. Dette realiseres ved at eleverne dels læser danmarkshistorie synkront efter en grundbog og dels ved en diakron læsning af udvalgte perioder med supplerende materiale. Produkt: Dette arbejde skal gøres autentisk ved at eleverne skal holde oplæg (om den diakrone læsning) for deres parallelklasse som har arbejdet på lignende måde men har haft fokus på andre områder. Eleverne skal løbende arbejde på en tidslinje m periodeinddeling, altså lave en slag knagerække de kan hænge andre historiske emne op på. Arbejdsmetoder: Der veksles mellem forskellige arbejdsformer med henblik på at ramme alle elevernes foretrukne læringsforum. Især gruppearbejdet skal understøtte bekendtgørelsens kompetencemål. Moduler af 90 min. Modul 1 Modul 2 Vores egen samtid hvad skal den hedde? Første modul i historie i 1g. Introduktion til faget. Her vil vi tale om hvad historie er, hvad der er historiens genstandsfelter (se bilag 1), hvordan man arbejder med historie og hvorfor og hvordan er historien inddelt i perioder. Eleverne får udleveret Overblik. Gruppeopgave: Eleverne skal nu i små grupper tænke over et navn til vores samtid. De skal begrunde deres valg. Produkt: Alle grupper skriver deres bud ind på www.todaysmeet.com. Danmarks tilblivelse og Vikinge tid. Lektie: Overblik s. 19 til 29. Find 3 overskrifter der rammer kapitlet ind. Materiale: Overblik s. 19 til 29 Jellingestenen. Faglige mål: Eleverne skal i dette modul have forståelse for hvilke forandringer der sker i denne periode, hvordan forandringerne skete samt have forståelse for at det ikke er alle elementer i samfundet der ændrer sig (altså en glide overgang).
Heri et kritisk blik på hvordan men definerer samfundsforandringer og hvordan man periodiserer (bestemt af ydre og indre anliggender og andre forhold). Arbejdsmetoder og sekvenser: 10 min. lærerforedrag om oldtid. 5 min. Pararbejde: hurtigskrivning. 3 min skrivning, 2 min byt med sidemanden og tal om ligheder og forskelle. (opvarmning) 30 min. pararbejde med udleverede spørgsmål til teksten (spørgsmålene skal dels understøtte forståelse af teksten men også periodisering (hvad indleder og afslutter perioden). 1 min. hoppeøvelse. 30-40 Opsamling og diskussion. Jellingestenen (hvis tiden tillader) Fokuspunkter til vikingetiden: Hvad begynder og afslutter vikingetiden? Betyder år 1066 at alt ændrer sig? Modul 3 Modul 4 Modul 5 Middelalder Reformation og renæssance Introduktion til kildelæsning. Lektie: Mirandola, Tale om menneskets værdighed. John of Salisbury, Om mennesket Materiale: Ovennævnte kilder og lektien fra sidste gang. Faglige mål: Forståelse for at vores egen tid og vores ønsker for fremtiden er afgørende for hvordan vi opfatter fortiden, der altså en klar sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Her skal vi se på bilag 2. Arbejsmetoder og sekvenser: Hurtigskrivning: hvad var hovedpointen i kilderne (vælg den ene). Pararbejde: Gennemgang af tekst med lærerstillede spørgsmål. Gruppearbejde: find nu et andet par der har arbejdet med den anden kilde og del jeres resultater. Fælles opsamling med tavlenote. Modul 6 Modul 7 Modul 8 Modul 9 Modul 10 Fokuspunkt: Periodisering sammenhængen mellem fortid, nutid og fremtid. Enevælden (oplysningstid) Danmark fra helstat til nationalstat Historiens betydning for den nationale identitet (inkl. myter) Danmark bliver moderne Opsamling perioder. Værdiladet periodisering se på renæssance, nationalstat og postmoderne inddeling. Kapitelinddeling i historiebøger. Slut forløbet med at spørge hvad der afslutter vores samtids periode?
Ting der skal diskuteres ifm. periodisering. Hvorfor fylder oldtiden så lidt i bøgerne Udstrækning af perioder Benævnelse (navn) Hvad afgør om noget er en periode. Hvilke parametre inddeler man efter.
Bilag 1 Historiens genstandsfelter Hvorfor gik romerriget under? Var det grundet kristendommens fremkomst, økonomisk afmatning eller uoverkommelige militære udfordringer? Forklaringerne er mange, når man skal opregne årsager til historiske forhold, og der er sjældent enighed blandt faghistorikkerne (såsom jeres lærere...) om, hvad der udløste forskellige begivenheder. Der er nemlig en tendens til, at nogle forklaringer bliver vægtet tungere end andre. Tekster og kilder, vi møder i historiefaget, vil således ofte være koncentreret omkring bestemte sider af samfundet. Men ligeledes vil vi som læsere have en bestemt tilgang, når vi læser, som knytter sig til vores interesse eller den problemstilling, vi gerne vil besvare. Disse tilgange kan opregnes i fire grove kasser - de såkaldtegenstandsfelter: Politik: Vil typisk handle om magtrelationer mellem personer, grupper eller nationer og arbejdet for disses interesser. Økonomi: Vil ofte fokusere på elementer som handel, produktion og arbejdsmarked. Der er her tale om økonomi på et større strukturelt plan - fx økonomisk politik - og ikke individers økonomiske råderum. Kultur: En bred gruppe der kan handle om forskellige gruppers sprog, historie, traditioner, men også filosofiske strømninger, religion, identitet og mentalitet vil høre under denne gruppe. Sociale forhold: Handler om levevilkår, fysiske forhold og rettigheder for bestemte individer eller grupperinger i et samfund. En tekst/fremstilling/kilde vil ofte have en bestemt tilgang til det, den beskriver. Afsenderen vil måske have et fokus på en økonomisk tilgang, mens det kulturelle er nedtonet eller omvendt. Ofte vil det dog være sådan, at en kilde kan fæstes i flere af genstandsfelterne på samme tid. Samtidig er det en god ide at bruge genstandsfelterne til at vurdere årsager til og konsekvenser af en bestemt begivenhed. Hvad kan man som elev bruge dette til? Som læser: Man kan bruge historiens genstandsfelter til at skille forskellige årsagsforklaringer ad. Historisk litteratur maler ofte med den meget brede pensel, og det kan derfor være en god ide at afgrænse, hvilke politiske, hvilke økonomiske, hvilke kulturelle og hvilke sociale baggrunde, der var for en bestemt begivenhed eller udvikling. Man kan med genstandsfelterne derudover få et overblik over afsenderens tilgang til emnet. En afsender, der lægger meget af vægten på sociale forhold, har måske nok en anden forståelse af emnet end den afsender, der har et politisk udgangspunkt. Man kan altså sige noget om afsenderen ud fra, hvad han taler om, men i høj grad også ud fra hvad han ikke taler om. Som skriver: Hvis du skal skrive en opgave, eller hvis du skal lave et oplæg i klassen eller til til eksamen, er det en god ide at være bevidst om, hvilket genstandsfelt man arbejder i. Der er ikke nogen felter, der er bedre end andre, men man skal være klar over, at et valg af et felt jo til dels er et fravalg af et andet. Man bør ikke forsøge at forholde sig til alle felterne på samme tid, men det kan være en god ide at tage et af gangen og gøre opmærksom på, at man godt ved, hvor man er, og at man kommer tilbage til andre felter senere.
Meget vigtigt!!!!: Det er ikke alle felter, der er lige velegnede til alle emner. Du skal derfor ikke partout komme gennem dem alle, men kun dem der er vigtige for din problemstilling!!!! Bilag 2 Traditionel periodisering Overordnede træk. Man opdeler historien i perioder, som er identiske for alle lande, selvom det er forskelligt fra land til land, hvornår disse perioder sætter ind, og hvor længe de varer. I dag taler vi om Stenalderen, Bronzealderen, Jernalderen, altså hvilke materialer der blev brugt. Begivenheds periodisering Man opdeler historien i perioder, som man navngiver efter afgørende begivenheder og bestemte udviklingstræk i den historiske udvikling. Langt de fleste historiske værker er hæftet op på specifikke historiske begivenheder, der som regel markeret et brud, som er afslutningen på noget eller begyndelsen til noget andet. Postmodernistisk periodisering Helt moderne historiske værker har en tendens til at inddele historien i runde 50- eller 100-års perioder. I den postmodernistiske periodisering vægter man ikke specifikke historiske begivenheder, men bruger lige og runde tal, da man mener, at fortiden er et kaos, og at vi derfor selv kan ordne historien. Marxistisk periodisering Samfundsopbygning. Han interesserede sig for klasserne i samfundet, hvem der havde goderne (og hvem der er arbejdsgivende og lønmodtagere) i samfundet. Marx skelnede mellem antikkens slaveholdersamfund, middelalderens feudale samfund og hans egen tids nye kapitalistiske samfund, som skulle afløses af det klasseløse kommunistiske samfund.