Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost



Relaterede dokumenter
Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet

Sundhedseffekter. Vitamin B2

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014

Er der plads til smør i en sund kost?

på afdækning af mælk og mælkekomponenters indflydelse på human sundhed. Projektet består af fire delprojekter:

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Helbredseffekt af højt indtag af ost betydning af fermenteringsmetode

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Indtag af ost og smør og risikoen for hjertekarsygdomme

Sundhedseffekter. Blodtryk

Bliver man syg af trafikstøj?

FJERKRÆKONGRES Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Plantebaseret Kost. Ved Læge Tobias Schmidt Hansen, Formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin. DSKE d. 28/1 2019

Økologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager!

En blodprøve kan afsløre den rette diæt

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet


Grøntsagsprojektet- MAXVEG

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes?

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Salt, sundhed og sygdom

Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.

Kost, kræft og helbred - Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad

Kost og kræft - sandheder og myter

LDL. Yahoo.com :

8.3 Overvægt og fedme

Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver

Udvikling af sunde fødevarer til den moderne forbruger

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

OPUS Skolemadsprojekt

WOODEN BREAST 23 JANUARY 2018 AARHUS UNIVERSITY SCIENCE AND TECHNOLOGY

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Ensomhed og hjertesygdom

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

Fremtidens fødevareforskning

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

7. udgave. 1. oplag Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Valinnorm til diegivende søer

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!

Helsefremmende effekter af mælkeprodukter

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Vurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning

Mælkefedt, -proteiner og det metaboliske syndrom (DairyHealth)

Hot Osteviden i vigtige forskningsområder i Danmark og udlandet lige nu

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus

Hvorfor dør de mindst syge?

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Insulinpumpebehandling og CGM

Kost og hjerte-kar-sygdomme. Klinisk diætist Inger N. Larsen

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

ME naturvidenskabeligt set

Afslutningsrapport. Ernæringsmæssige effekter af mælkefedtstoffers fysiske tilstand Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr April 2002

Transkript:

kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det natur- og biovidenskabelige fakultet, KU Økonomisk støtte MFF og The Dairy Res. Inst., Rosemont, IL,USA Et randomiseret, kontrolleret interventionsforsøg pegede på at selv store mængder fast ost ikke hævede LDL kolesterol Det samlede ostestudie Ost og hjertesundhed evidens fra: Interventionsstudier Explorative studies Observationelle studier phd Julie Hjerpsted Projektleder Tine Tholstrup

Nye ostestudier på NEXS Formål Undersøgelse af modningsgradens betydning Pdh Tanja Thorning a. At undersøge virkning af ost på blodets kolesterolindhold i voksne Undersøgelse af fedtmængdens betydning Phd Farinaz Ansvarlige, Anne Raben og Arne Astrup Undersøgelsen skulle inkludere et kontrolleret kostinterventionsforsøg med så stærk statistisk power, at hypotesen om at ost ikke hæver kolesterol kan bekræftes eller afkræftes endeligt - study design Formål Run-in 2 wk 1 st period 6 wk Wash-out 2 wk 2 nd period 6 wk b. At undersøge virkning af ost på nye inflammatoriske markører for hjertekarsygdomme, blodtryk og insulinfølsomhed. c. At inddrage metabolomics til explorativ analyse af mulig sammenhæng imellem ændringer i plasma kolesterol og biologisk profilering Butter Cheese Blood pressure Blood sample Feces and urine samples 3-d food records

Endpoints Resultater Bloodlipider Primære endpoints: Lipid profil Total cholesterol LDL cholesterol HDL cholesterol TAG Sekundære endpoints: C-reaktivt protein (CRP) Glucose Insulin Homeostatis model for insulin resistance (HOMA-IR) 5,7 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5 4,9 4,8 4,7 *** 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3 2,9 2,8 *** Fedt i fæces Galdesyre i fæces ***P<0.0001 Forskellig fra smør Forskellig fra run-in Calcium i fæces Run-in = habituel kost Resultater Bloodlipider (forsat) Fedt i fæces og galdesyrer 1,6 1,55 Cheese Butter 1,5 1,45 1,4 ** Fecal fat, %/24h 22.6 ± 1.45 19.9 ± 1.45 Fecal calcium, mg/24h 955.1 ± 685.0** 432.6 ± 305.8 Total fecal bile acids, µmol/24h 272.7 ± 258.2 224.8 ± 225.8 1,35 1,3 **P<0.005 Forskellig fra smør Total:HDL kolesterol 3.57 ± 1.03 3.59 ± 1.03 3.68 ± 1.03 TAG, mmol/l 1.06 ± 1.06 1.15 ± 1.06 1.17 ± 1.06

Konklusion Diskussion Mulige mekanismer Ost mindskede total, LDL and HDL kolesterol sammenlignet med smør med samme fedtindhold. Måde hvorpå fedtet findes i osten, matrixvirkning Calcium måske en del af forklaringen Sammenlignet med den habituelle kost (med mindre total fedt og mindre mættet fedt) øgede ost ikke total kolesterol og LDL Vi fandt ingen forskel mellem fækalt fedt eller galdesyre mellem ost og smør, på trods af det høje indhold af calcium i ost Fermentering Nogle studier peger på en kolesterolsænkende virkning af fermenterede mejeriprodukter produkter Bioaktive peptider? Mulig virkning af calcium Metabolomics Formål At undersøge urinprøver fra det humane intervention studie Det høje calciumindhold af calcium i ost kan: 1. Øge dannelsen af calciumsæber i tarmen og dermed øge fedt i fæces ved at benytte såkaldt a non-targeted metabolomics approach for at finde metabolitter, som er forskellige for ost og smør (i samarbejde med Lars Ove Dragsted) At undersøge om disse metabolitter kunne være relateret til 2. Binde til galdesyre og dermed mindske reabsorpion af galdesyrer som i mindre grad indgår i enterohepatisk cirkulation: vil resultere i et behov for regenerering af galdesyre fra kolesterol i leveren kolesterol i blod Masse-spektrometri (UPLC-QTOF/MS) PCA

Metabolitter der blev identificeret acylglyciner Metabolites identified: acylglyciner Tryptophan Tyrosine Blev forøget efter osteindtag Er relateret til kolesterolkoncentration Indoxyl sulfate Tyramine sulfate Xanthurenic acid 4-hydroxyphenylacetic acid Metabolites identified (fortsat) Konlusion Valine Leucine Adskillige metabolitter blev fundet i urinen efter osteindtag sammenlignet med smør med samme mængde mælkefedt Isobutyrylglycine Isovalerylglycine Metabolitterne var alle relateret til total kolesterol koncentrationer, imidlertid er de biologiske mekanismer bag dette ukendte Isoleucine Brugen af metabolitter som markører på osteindtag burde undersøges yderligere Tiglylglycine Isovalerylglutamic acid

Cheese intake and CVD risk - observational studies Resultater fra kostinterventionsforsøg Overensstemmelse: De ostetyper, der har været undersøgt hæver ikke LDL kolesterol Nyeste META analyse (Qin et al, 15) Der er en signifikant modsat sammenhæng mellem mejeriprodukter og hjertekarsygdomme peger på 12% reduktion i risiko Ost viste en signifikant gunstig omvendt sammenhæng mellem hjertekarsygdomme, herunder hjerneblødning Sammendrag Mættet fedt: øger kolesterol i blodet, alligevel ingen evidens for at det er skadeligt Mejeriprodukter: øger kolesterol i blodet, alligevel ser de ud til at beskytte mod hjertekarsygdomme og diabetes type 2 Ost: hæver ikke kolesterol, kan muligvis reducere nogle typer hjertekarsygdomme

Nye studier med ost Fed ost versus mager ost? Betydning af modningsgraden Afventer vores resultater af et stort forsøg forsøg med grise (NEXS) Måltidsforsøg med fuldfede mejeriprodukter øger ikke biomarkører for relateret til inflammation og åreforkalkning Resultater fra Norge, Gammelost Lav fedt mejeriprodukter ikke mere favorable end fuldfede produkter, fuldfede fermenterede produkter ser ud til at være bedst (Nestel et al, 2013) Publikationer Tak for jeres opmærksomhed! Hjerpsted J, Leedo E, Tholstrup T. Cheese intake in large amounts lowers ldl cholesterol concentrations compared to butter intake of equal fat content. Am J Clin Nutr. 2011;94:1479-84 Hjerpsted J, Tholstrup T. Cheese and cardiovascular disease risk: A review of the evidence and discussion of possible mechanisms. Critical Reviews in Food Science and Nutrition. 2015 Hjerpsted JB, Dragsted LO, Tholstrup T. Fecal excretion of bile acids and calcium with cheese and butter intake in humans. Submitted Hjerpsted JB, Ritz C, Schou SS, Tholstrup T, Dragsted LO: Effect of cheese and butter intake on metabolites in urine using a non-targeted metabolomics approach. Metabolomics. Published on line 17 April 2014: DOI