Kost og hjerte-kar-sygdomme. Klinisk diætist Inger N. Larsen

Transkript

1

2 Kost og hjerte-kar-sygdomme Klinisk diætist Inger N. Larsen

3 Klinisk diætist Inger N. Larsen Hjerteforeningen Anbefalinger NBV, ESC, AHA og NNR Hvorfor sænke kolesteroltallet? Kulhydrater (fibre og fuldkorn) og hjerte-kar-sygdom? Er der nye fakta om fedt? Skal hjertepatienten have fiskeolie? Er kokosfedt hjertesundt? Kan vi anbefale fede oste? Hvad med vægten? Hvad med kosttilskud og naturlægemidler? Kaffe og alkohol?

4 Uddrag fra NBV (DCS revideret maj 2019): Stabil iskæmisk hjertesygdom: Livstilsmodifikation Diætvejledning Rygeophør Motion Vægttab Akut koronart syndrom Rehabilitering: Alle patienter med AKS med eller uden revaskularisering skal tilbydes et integreret rehabiliteringsforløb med fokus på tobaksophør, kolesterolsænkende behandling, optimering af hypertensions- og diabetesbehandling, kostvejledning/evt. vægtreduktion samt fysisk træning, se Kapitel 29: Hjerterehabilitering.

5 Uddrag fra NBV (DCS revideret maj 2019): Kronisk hjertesvigt Diæt er en naturlig del af behandlingen hos overvægtige patienter med hjertesvigt, men der er aldrig påvist reduktion af morbiditet eller mortalitet ved vægttab. Hos patienter med kardiel kakeksi eller underernæring bør kosten sigte mod at undgå yderligere vægttab. Dyslipidæmi Generel behandling (livsstil) Livsstilsændringer, inklusive kostomlægning (nedsat indtagelse af total og mættet fedt samt et kalorieindtag svarende til en passende vægt), fører til en gennemsnitlig sænkning af LDL- kolesterol på ca. 10 %. Ved hypertriglyceridæmi begrænses indtagelse af hurtigt resorberbare kulhydrater og alkohol, hvilket ofte har markant effekt. Ved lavt HDLkolesterol anbefales optimering af livsstil (især motion, rygestop og evt. vægttab) og intensivering af indsatsen over for modificerbare risikofaktorer, især LDLkolesterol. Såvel hjertekarraske som hjertekarsyge anbefales hjertesund levevis.

6 Uddrag fra NBV (DCS revideret maj 2019): Hjerterehabilitering: Diætvejledning Patienter med IHD bør vurderes mhp. behov for kostintervention. Vurderingen foreslås gennemført ved brug af det validerede kostscreeningsinstrument, HjerteKost. Ved behov for kostintervention skal diætbehandling tilbydes. Patienter med systolisk hjertesvigt, hjerteklapopererede og andre hjertepatienter med behov for rehabilitering bør vurderes mhp. behov for kostintervention med fokus på de særlige kostforhold, som gør sig gældende (under- eller fejlernæring, væskerestriktioner, saltreduktion, AK-behandling mm.) Ved tilstedeværelse af særlige behov anbefales ligeledes at disse patientgrupper tilbydes diætvejledning. Diætvejledning defineres som et behandlingsforløb for personer med behov for kostintervention, som kan gennemføres individuelt eller i grupper. Diætvejledning kan suppleres med praktisk madlavning, mhp. at øge patienternes handlekompetence og compliance. Diætvejledningen bør fokuseres på flere kostkomponenter og vaner frem for en enkelt komponent. Der skal tages udgangspunkt i patientens habituelle kost, øvrige risikoprofil og behandlingsbehov (adipositas, diabetes, dyslipidæmi, hypertensio arterialis, AK-behandling, underernæring/fejlernæring). Patienten motiveres og vejledes i forhold til ændringer af kosten, under hensyntagen til patientens ressourcer og barrierer. Vægtreduktion Overvejes hvis BMI > 25 kg/m² eller taljemål mænd/kvinder hhv. > 94/80 cm. Anbefales hvis BMI > 30 kg/m² eller taljemål mænd/kvinder hhv. > 102/88 cm. Anbefales daglig fysisk aktivitet, restriktion af kalorieindtag samt henvisning til diætist. Medicinsk og kirurgisk behandling af overvægt har gavnlig effekt på risikofaktorer, mens effekten på kardiovaskulær risiko endnu er uafklaret. Mål Omlægning af kosten så den svarer til hjertesunde kostvaner, se Kapitel 34: Forebyggelse af hjertesygdom.

7 Hvorfor sænke kolesterol? o For hver 1 mmol/l, LDL-kolesterolet nedsættes, bliver risikoen for yderligere udvikling i hjertekarsygdommen nedsat med 25% o For hver 1,5 mmol/l, LDL-kolesterolet nedsættes, bliver risikoen for yderligere udvikling i hjertekarsygdommen nedsat med 33% Kilde: European Society of Cardiology (ESC)

8 Hjertesund mad Husk de 5 F er: Spis mindst 600 g Frugt og grønt om dagen Spis 350 g Fisk om ugen Vælg Fuldkorn Spar på det mættede Fedt og spis det sunde umættede fedt med måde Vær Fysisk aktiv

9 Spis frugt og grønt 6 om dagen Nedsætter risikoen for hjerte-kar- sygdom studier viser en invers sammenhæng mellem et højt indtag af frugt og grønt på op til 800 g dagligt og risiko reduktion for udvikling af iskæmisk hjertesygdom Sænker total kolesterol, LDL-kolesterol og blodtrykket Effekten er ikke en enkelt kostkomponent, men den unikke sammensætning af grøntsager Fruit and vegetable intake and the risk of cardiovascular disease, total cancer and all-cause mortality a systematic review and dose-response meta-analysis of prospective studies, Dauchet L, Amouyel P, Hercberg S, Dallongesville J. Fruit and Vegetables Consumption and Risk of Coronary Heart Disease: A Meta-Analysis of Cohort Studies. J Nut 2006.

10 Fuldkorn og fibre Fibre og fuldkorn sænker LDL-kolesterol Især de opløselige fibre, som er til stede i fuldkornsprodukter (særligt havre, rug og byg) bælgfrugter, frugt/grønt Supplement med fibertilskud kan være relevant, dog beskeden effekt på LDLkolesterol og ingen effekt på HDL-kolesterol og triglycerid Betaglukaner, plantestenoler, HUSK, psyllium Whole dairy matrix or single nutrients in assessment of health effects: current evidence and knowledge gaps. American Society for Nutrition. Am J clin Nutr, Dietary Fats and Cardiovascular Disease: A Presidential Advisory From the American Heart Association, ESC/EAS Guidelines for mangement of dyslipidaemias.

11 Bælgfrugter Fibre fra bælgfrugter sænker LDL-kolesterol Et måltid med vegetabilsk protein baseret på bælgfrugter som fx bønner og kikærter mætter bedre, end måltider baseret på animalsk protein fra fx svineog kalvekød. Meals based on vegetable protein sources (beans and peas) are more satiating than meals based on animal protein sources (veal and pork) - a randomized cross-over meal test study, 2016.

12 Typen af fedt er vigtigere end mængden Der er ikke belæg for reduktion af kostens samlede fedtindhold Gevinsten opnås når mættet fedt erstattes med umættet fedt, fuldkorn og fibre Anbefalet indtag af mættet fedt på 10 E%, aktuelt indtag på 15 E% Anbefalet indtag af monoumættet fedt E%, aktuelt indtag 13 E% Anbefalet indtag af polyumættet fedt 5-10 E%, aktuelt indtag 6 E% Erstattes mættet fedt med monoumættet fedt, opnås en favorabel effekt på HDLkolesterol, mens der er mindre evidens for en nedsat risiko for hjertekarsygdom PUFA (n-6) sænker risikoen for koronar hjertesygdom, mens n-3 fedtsyrer sænker risikoen for død af hjerteinfarkt Den optimale n-6 og n-3 ratio er ikke kendt! The 2015 Dietary Guidelines Advisory Committee Scientific Report, may 2016 Dietary Fats and Cardiovascular Disease, AHA, 2017 Guidelines for mangement of dyslipidaemias, ESC, 2016

13 Spis mindre mættet fedt fra kød Undersøgelser viser en sammenhæng mellem rødt kød og især forarbejdet kød og øget risiko for hjerte-kar-sygdom Officielle anbefalinger anbefaler max. 500g rødt kød / forarbejdet kød om ugen Danskere spiser generelt for meget rødt kød 52 kilo/år/indbygger (kostundersøgelsen 2013) Wolk, 2017, O connor et al 2017, Abete et al. 2014, de Oliveira et al. 2012, O Sullivan et al. 2013,

14 Ny forskning af fede oste Finder gavnlige sundhedsgevinster og ser på fødevarens sammensætning Ny forskning nye spørgsmål: Er mælkefedt sundt? Er der effekt fra protein, calcium el. mælkesyrebakterier? Effekten af ost på blodlipiderne og risikoen for hjerte-kar-sygdom kommer an på flere forhold typen af ost, fedtindholdet i ost samt hvilket produkt man sammenligner eller ombytter osten med fx om man sammenligner ost med smør. Men.. Adskillige systematiske reviews og metaanalyser har undersøgt evidensen indenfor emnet om fede mejeriprodukter og hjertekarsygdom, men med divergerende konklusioner. Amerikanske (2017) og europæiske (2016) guidelines fastholder anbefaling af fedtfattige ost Behov for mere forskning og samstemmende udmelding fra store instanser fx AHA, ESC, Fødevarestyrelsen Whole dairy matrix or single nutrients in assessment of health effects, 2017 Dietary Fats and Cardiovascular Disease, AHA, 2017 Guidelines for mangement of dyslipidaemias, ESC, 2016

15 Vejledning til mindre kød Madplan: 2 dage med kød 1 dag vegetar 2 dage med fugl 2 dage med fisk Pålæg Mere Sild, makrel, laks, ørred, tun, torskerogn, rejer, forel og andet fisk Kartoffel, tomat, avocado, banan osv. Mindre Leverpostej, spegepølse, hamburgerryg, rullepølse, roastbeef og andet kødpålæg

16 350 g fisk om ugen - mindst 300 g fede fisk Spis fisk som hovedret og flere gange om ugen som pålæg! Fisk beskytter mod udviklingen af hjerte-kar-sygdom ud over det som kan forklares alene ved indholdet af omega-3 fedtsyrer.

17 Fisk er godt! Fede fisk, kan mindske risikoen for at udvikle blodprop i hjertet. Kost, kræft og Helbred: har fulgt forsøgspersoner i 17 år. Mænd og kvinder var i alderen 50 og 64 år, da de fra 1993 til 1997 blev optaget i studiet. Forskerne identificerede tilfælde af blodpropper i hjertet. For både mænd og kvinder var et højt indtag af fede fisk omvendt proportionalt med antal tilfælde af blodprop i hjertet. Blandt den femtedel af mændene, der spiste flest fede fisk, fandt forskerne 12 procent færre med en blodprop i hjertet end blandt den femtedel, der spise færrest fede fisk. For kvinders vedkommende fandt forskerne 22 procent færre tilfælde af blodprop i hjertet blandt den femtedel af kvinderne, der spiste flest fede fisk, i forhold til den femtedel, der spise færrest fede fisk. Kilde: Br J Nutr Jul;116(1):167-77

18 Fisk eller tilskud med fiskeolie? Indtag af fisk beskytter hjerte og blodkar. 350g fisk om ugen, heraf 300g fede fisk til hjertepatienter Tilskud med fiskeolien synes ikke at reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom. Tilskud med fiskeolie kan få LDL-kolesterol til at stige Fiskeolie kan overvejes ved: Hypertriglyceridæmi Marine n 3 fatty acids and prevention of cardiovascular disease and cancer, Associations of Omega-3 Fatty Acid Supplement Use With Cardiovascular Disease Risks, 2018 Effects of n 3 Fatty Acid Supplements in Diabetes Mellitus, 2018

19 Nødder og mandler 76,464 kvinder i Nurses' Health Study ( ) og 42,498 mænd i the Health Professionals Follow-up Study ( ) Studiet viser, at personer der spiser nødder min. 5 gange om ugen (28 g pr portion) har en reduceret risiko på 29 % for at dø af hjertesygdom sammenlignet med dem som ikke spiser nødder. Effekten ser ud til at gælde for alle typer af nødder. Samtidig sænker de LDL-kolesterolet, blodtrykket og stabiliserer hjerterytmen. Association of nut consumption with total and cause-specific mortality, Primary prevention of cardiovascular disease with a Mediterranean diet, 2013 Guidelines for mangement of dyslipidaemias, ESC, 2016

20 Nødder og mandler svenskere, mænd og kvinder, mellem år blev fulgt gennem 17 år. Der ses en invers sammenhæng mellem indtag af nødder og risikoen for atrieflimren. Risikoen for atrieflimren faldt med 12 procent hos dem, der spiste nødder 1-2 om ugen, og med 18 procent, når nødderne blev spist min. 3 gange ugentligt. Larsson SC, et al. Heart 2018;0:1 6. doi: /heartjnl

21 Kokosfedt Kokosfedt indeholder en meget stor andel mættede fedtsyrer (omkring 90%) og er derfor et hårdt fedtstof. Den dominerende fedtsyre i kokosfedt er Laurinsyre (C12:0), som alene udgør omkring 50% af fedtstoffets fedtsyrer. Den næst hyppigste fedtsyre i kokosfedt er myristinsyre (C14:0), som udgør omkring 20%. Begge disse dominerende fedtsyrer har en skadelig effekt på kolesteroltallet, idet de hæver blodets indhold af det skadelige LDL-kolesterol. At de samtidig også hæver det gode HDLkolesterol ændrer ikke på at nettoeffekten er negativ.

22 En status på nødder Nødder sænker LDL-kolesterol 30 g nødder dagligt nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom Vælg nødder uden salt og sukker Kokosfedt øger LDL-kolesterol Kokos kan ikke anbefales til hjertepatienter European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice, 2016 Dietary Fats and Cardiovascular Disease, AHA, 2017

23 Diætprincipper i praksis Aktuel kost: Smør på brødet Erstattes med: Hummus, mayonnaise, remoulade på brød Bacontern i salaten Oliven, avokado, kerner, krydderolier i salaten Småkager og kiks Nødder og mandler som snack Kød og kødpålæg Fisk og fiskepålæg

24 Triglycerid Stort indtag af alkohol Overforbrug af sukker / sodavand Større fede måltider Lavt indtag af fisk Overvægt Behandling af hypertriglyceridæmi: Tilskud af omega-3 (EPA og DHA) i doser 2-4 g pr. dag

25 Predimed-studiet 7447 mænd (55 80 år) og kvinder (60 80 år) uden CVD ved baseline, follow-up 4 til 5 år. Ved baseline havde de enten type 2 diabetes eller 3 andre risikofaktorer for at udvikle CVD. De blev randomiseret til enten: Middelhavskost fedt reduceret Middelhavskost med 30 g nødder/mandler dagligt Middelhavskost med 50 g ekstra koldpresset jomfru olivenolie Alle 3 grupper havde et indtag af mættet fedt på 9 E%, MUFA hhv. 19 E%, 21E% og 22E%. Total fedt hhv. 37 E% 41 E% og 41 E% Myokardieinfarkt, slagtilfælde og død som følge af CVD var signifikant lavere med 30% i olivenolie-gruppen og 29% i nødde/mandel gruppen i forhold til gruppen med den fedtreducerede diæt Ramón Estruch, M.D., Ph.D.et al., N Engl J Med 2013; 368:

26 Overvægt Ved overvægt er der en øget risiko for udvikling af atrieflimren. Sammenhængen mellem overvægt og atrieflimren er blevet vist i flere studier. Der er i gennemsnit er ca. 5-8 % øget risiko for atrieflimren for hvert BMI-point over 25. Overvægtige med et BMI over 27, der har mange symptomer fra atrieflimren, reducerer symptomer og antal af anfald og varighed af atrieflimren, ved vægttab. Studier viser også, at reduktionen af symptomer, anfald og varighed af atrieflimren er relateret til størrelsen af vægttabet. Studier viser desuden, at en vægt, der svinger med mange kg op og ned altså en yoyo-vægt, ikke har samme positive effekt på symptomer, anfald og varighed af anfald af atrieflimren, som et stabilt og varigt vægttab AHA/ACC/HRS Focused Update of the 2014 AHA/ACC/HRS, Guideline for the Management of Patients With Atrial Fibrillation

27 Kosttilskud og naturlægemidler Generelt er forskningen på området for kosttilskud af ringe kvalitet - og konklusionerne ofte vage..

28 Røde gærris Indeholder det naturlige statinlignende stof Monacolin K Virker som statin og hæmmer dannelsen af kolesterol: 10 mg Monacoli K = 20 mg Lovastatin En række studier har vist positive effekter på hhv. total kolesterol, LDLkolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider. Røde gærris kan overvejes som kosttilskud til udvalgte hjerte-kar-patienter, som ikke tolererer statiner. Det skal ske efter en grundig vurdering og altid efter samråd med lægen, da man ikke kender sikkerheden ved regelmæssig indtag over længere tid. Kilde: Guidelines for mangement of dyslipidaemias, ESC, 2016

29 Fibertilskud Guarmin (guar gum) 15 g dgl. kan sænke kolesterol HUSK (psyllium) 10 g dgl. kan sænke kolesterol og LDL Betaglucare 3 g dgl. Kan sænke LDL-kolestrol Guidelines for mangement of dyslipidaemias, ESC, 2016

30 D-vitamin Er specielt vigtigt for kroppens optagelse og omsætning af kalk, og for knoglerne og musklerne. Mangel øger risikoen for knogleskørhed og kan give muskelsmerter og svage muskler. Studier peger på, at et lavt niveau af D-vitamin kan være forbundet med en øget risiko for hjertekarsygdom, have en blodtryksøgende effekt og øge risikoen for autoimmune sygdomme. Anbefaling: Op til 70 år 10 µg/dgl. Personer over 70 år 20 µg/dgl. Vi får i gennemsnit 4,8 µg/dgl gennem kosten. Findes især i fede fisk, æg, fede mejeriprodukter og solen.

31 Magnesium Magnesium har en betydning for overførslen af nerveimpulser til muskler og hjertet, som får dem til at trække sig rytmisk sammen. Magnesium er dermed med til at stabilisere hjerterytmen. Studier viser, at en kost med et højt indtag af fødevarer, der er rige på magnesium, især fuldkornsprodukter, grønsager, mandler og mælk, er vigtig for et normalt blodtryk, et normalt blodsukker og en lavere risiko for at udvikle hjerte-kar sygdomme, herunder atrieflimren. Dvs. det er ved, at spise sig til magnesium, at risikoreduktionen fås. Danskerne får den anbefalede mængde magnesium gennem kosten. Det daglige behov for mænd og kvinder er henholdsvis 350 mg og 280 mg. Mænd indtager i gennemsnit 399 mg og kvinderne i gennemsnit 325 mg pr. dag. Dietary and Plasma Magnesium and Risk of Coronary Heart Disease Among Women. Journal of the American Heart Association, 2013.

32 Kaffe 3-5 kopper kaffe dagligt er hjertesundt! Kaffe indeholder udover koffein adskillige bioakive stoffer (fx cafestol, kahweol polyfenoler, opløselige fibre, kalium og magnesium), der kan virke enten skadelige eller beskyttende i forhold til hjerte-kar sygdom. Bryggemetoden er afgørende: Ufiltreret kaffe kan øge LDL-kolesterol dvs. stempelkaffe, espressokaffe, kogekaffe. Filterkaffe påvirker ikke kolesteroltallet, idet filteret opfanger stofferne cafestol og kahweol.

33 Hjertet flimrer ikke af kaffe Kaffe og te indeholder koffein, der er et kendt stimulerende stof, som kan give hjertebanken og dermed en hurtig puls. Studier som har undersøgt kaffeindtag og risikoen for atrieflimren viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem koffein og en øget risiko for atrieflimren. Studierne viser at koffein og de bioaktive stoffer fra kaffe og te, snarere har en beskyttende effekt. Forskningen tyder på, at de første 300 mg koffein giver større bonus end de efterfølgende. En forklaring på kaffens mulige positive effekter på hjertet er, at koffein og de bioaktive stoffer kan mindske dannelse af arvæv i hjertet, som ellers kan forværre risikoen for at få atrieflimren. Men det skal der mere forskning til for at vise om er rigtigt! Hjerteforeningen anbefaler: 3-5 kopper filterkaffe/instant kaffe dagligt.

34 Alkohol - Nyd det med måde Intet alkoholforbrug er risikofrit! 7-14 genstande = lav risiko >14-21 genstande = høj risiko Max. 5 genstande på samme gang 1 genstand, ca. 12 g for kvinder og 2 genstande ca. 20 g for mænd alkohol kan øge HDL-kolesterol en smule og virker let blodfortyndende.

35 Alkohol Mange undersøgelser har vist en sammenhæng mellem højt forbrug af alkohol og en øget risiko for udvikle atrieflimren Der er set en øget risiko, ved højt alkoholindtag, for at udløse anfald af atrieflimren hos personer, som tidligere har haft tilbagevendende atrieflimren. Studierne har derimod ikke vist den samme konklusion i forhold til et lavt og moderat alkoholforbrug og sammenhæng med atrieflimren. Hjerteforeningen anbefaler: Hvis du har atrieflimren anbefales det at du maksimalt indtager 8 genstande om ugen og at du undgå større mængder på en gang.

36 Vores anbefaling Ombyt mættet fedt med umættet fedt 600 g frugt og grønt dagligt 75 g fuldkorn hver dag 350 g fisk om ugen 30 g nødder og mandler dagligt Begræns alkohol, salt og sukker Bevar livsglæden, smagen, madlyst

37 Hjerteforeningen.dk Find viden til fagfolk på FAGNET Ring med spørgsmål på Hjertelinjen Send en mail: Tak for opmærksomheden