Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014
www.kl.dk/gevinstrealisering 2
Baggrund for arbejde med digitalisering af velfærdsområderne Demografisk udvikling Flere kronikere (i dag: anslået 1,8 mio. danskere med fx KOL, diabetes mv.) Begrænset økonomisk råderum Lav produktivitetsvækst Høje forventninger til offentlig service
Ambitioner frem mod 2020 Digital velfærd som førstevalget Når en teknologisk løsning er velafprøvet, vil velfærden blive leveret digitalt. Borgeren som aktiv medspiller Hjælpemidler og teknologiske løsninger skal give den enkelte borger bedre mulighed for at klare sig selv. At være selvhjulpet bidrager til bedre livskvalitet Sammenhængende velfærd Kommunerne skal udnytte digitalisering og nye teknologier til at samarbejde og dele viden. Det skaber en sammenhængende og overskuelig offentlig service Plads til at blive klogere undervejs De første skridt tages nu. Strategien vil løbende blive genbesøgt.
Forskellige udgangspunkter Sundhedsområdet Høj digitaliseringsgrad. Vigtigt at styrke det tværsektorielle arbejde og fokus på implementering Socialområdet Lav digitaliseringsgrad i de borgerrettede ydelser og services Undervisningsområdet Moden på administrativ it, mindre viden om it som didaktisk redskab i elevrettede funktioner, delvist monopolområde (SkoleIntra)
Udbredelse af velafprøvede teknologiske løsninger i pleje og omsorg Center for Velfærdsteknologi (fælleskommunalt!) facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi I første omgang implementering af: -Hjælp til løft -Vasketoiletter -Spiserobotter -Bedre brug af hjælpemidler
Teknologi i læring og undervisning Digitale læremidler i undervisningen Digitale læremidler skal indgå i den daglige undervisning i alle folkeskoler Digitale redskaber, hvor det giver bedre undervisning Lærere, elever og studerende på tværs af uddannelsessystemet kan bruge digitale redskaber, hvor det giver bedre undervisning Digitale skriftlige prøver Elever og studerende kan gennemføre relevante skriftlige prøver og eksaminer digitalt Fælles brugerportal I forvejen både en del af den fælleskommunale handlingsplan og aftalen om en folkeskolereform
IT-infrastruktur i folkeskolen Aftalen med regeringen i 2012: senest 1. august 2014 skal alle skoler haven en velfungerende ITinfrastruktur: Dvs: trådløse netværk, der dækker hele skolen (indendørs), tilstrækkelig internetkapacitet, og hurtig log-on
Status på infrastruktur 1.1. 2014 83 kommuner er i mål pr. 1. januar 2014 15 kommuner installerer på de manglende skoler i løbet af foråret, og er klar inden 1. august Nogle kommer, der var i mål sidste år, er i gang med at udbygge videre Når netværket er etableret, stiger forbruget og de steder man anvender netværket
Bring Your Own Device Alle skoler giver mulighed for at elever kan medbringe og anvende egne devises (både tablets, pc er og mobiltelefoner) Undervisning baseret på elevers eget udstyr Ikke mange erfaringer endnu, men Elevudstyr er af meget blandet kvalitet Uensartet software (browsere, styresystemer osv.) kan give udfordringer ved anvendelse af digitale lærermidler Vanskeligt at supportere elevernes eget udstyr
Billedet i kommunerne? Mange forskellige løsninger Nogle har 1-1 løsninger, hvor skoler stiller pc/tablets til rådighed til alle elever Andre (de fleste) har klassesæt til rådighed på skolen Nogle bruge ipads over alt Nogle bruger ipads på nogle årgange og pc er på andre Nogle bruger andre tablets og pc er Nogle (de fleste) har egne servere, andre bruger cloud-tjenester (Google, Microsoft e.a.)
Bredbånd er nødvendigt for digital velfærd Adgang til velfungerende bredbånd er en forudsætning for at udbrede teknologiske løsninger Problemet skal afdækkes Hvor er der bredbånds huller? Staten har en rolle i forhold til at sikre den nødvendige digitale infrastruktur.