USA s betalingsbalance årsager og løsninger

USA s betalingsbalance årsager og løsninger 27. maj 2014 Aalborg Universitet 6.semester Maria Langeland Michelsen Kristina Ertmann Nielsen Vejleder: Christian Richter Østergaard Side 1 af 72

Titelblad Aalborg Universitet Samfundsøkonomi, Bachelorprojekt, 6. semester. Afleveringsdato: 27. maj 2014 Vejleder: Christian Richter Østergaard Antal anslag: 113 192 tegn (med mellemrum) Antal normalsider sider: 47,16 normalsider Projektet er udarbejdet af: Maria Langeland Michelsen Kristina Ertmann Nielsen Side 2 af 72

Abstract In this paper we have made an investigation as to what causes is contributing to the deficit on the U.S. balance of payments current account, and what economic- and political measures, in the short term, the United States can do to reduce that deficit. For the last two decades, the deficit on the U.S. current account has increased significantly, and in 2006 the deficit was approximately 6 pct. of U.S. GDP. Firstly, the paper describes the historical development of the U.S. balance of payments for the period 1970 to 2013. Hereafter the U.S. debt situation is described, followed by a description of the term saving glut, which was introduced by the former chairman of the Federal Reserve, the central bank of the United States, Ben Bernanke. Then a description of microeconomic theories, that can describe the causes of the deficit on the U.S. current account, will follow. After defining the historical and theoretical foundation of the causes of the U.S. current account deficit, the paper will analyze the U.S. investments and savings. Secondly, the paper will describe the economic- and political measures, which the United States could use to reduce the deficit on the current account. Firstly, fiscal and monetary politics will be described, as these will be used in the analysis of which actions the U.S. should make. Hereafter a description of the macroeconomic theory The AA-DD Model will follow, and then the analysis of the economic- and political measures will be made, using the model. Then an explanation of the theory The J-curve will be made, and then an analysis of the U.S. current account deficit and the J- curve theory will end this chapter. Thirdly, the paper will make and empirical analysis, using the theories described above, and empirical data. Then the paper will end with a discussion, taking the most important points from the analyses, and then linking them to the conclusion. Firstly, the paper concludes that the causes for the U.S. current account deficit, in microeconomic context, can be found by the comparative advantages in the United States. There are many indications that the U.S. is a capital-intensive country, and thus produce and export goods that are made within the sector. This means, therefore, that the U.S. will import labor-intensive goods, which the derived models in the project also support. The problem for the U.S., however, is that Side 3 af 72

they import a lot more than they export, and thus increasing their deficit. If the United States wants to curb their import, then this will, according to the comparative advantages theory, mean that they themselves need to produce the labor-intensive goods, which they usually import. It can thus be discussed as to whether this is an opportunity for the U.S., as there can be several reasons as to why these labor-intensive goods are not produced in the U.S. Finally, the paper concludes that when it comes to the economic- and political actions that can be made to reduce a current account deficit, the U.S. are having the right combination of fiscal- and monetary policy, in relation to the macroeconomic theory, as they are leading an expansionary monetary policy, combined with a contractionary fiscal policy. However, the empirical data doesn t show a massive improvement of the current account, in the recent years. Side 4 af 72

Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 6 1.1 Problemformulering... 7 1.2 Afgrænsning... 8 1.3 Struktur... 9 1.4 Metode... 11 1.5 Begrebsforklaring... 11 Kapital 2. Årsager... 12 2.1 USA s betalingsbalance i et historisk perspektiv... 13 2.2 Den amerikanske dollar... 14 2.2.1 Valutareserven... 16 2.3 USA's gældssituation... 17 2.4 Saving glut... 20 2.5 Komparative fordele... 22 2.5.1 Ricardos komparative fordele... 22 2.5.2 Heckscher-Ohlin teoremet... 23 2.5.3 Stordriftsfordele... 26 2.6 Betalingsbalancen i et teoretisk perspektiv... 26 2.7 Betalingsbalancen i et empirisk perspektiv... 30 2.8 Investering og opsparing... 33 Kapitel 3. Løsninger... 37 3.1 Finanspolitik... 37 3.1.1 Ekspansiv finanspolitik... 38 3.1.2 Kontraktiv finanspolitik... 38 3.2 Pengepolitik... 38 3.2.1 Ekspansiv pengepolitik... 39 3.2.2 Kontraktiv pengepolitik... 39 3.3 AA-DD modellen... 40 3.3.1 Udledning af DD-kurven... 40 3.3.2 Udledning af AA-kurven... 42 3.3.3 Ligevægt i AA-DD modellen... 43 3.4 Økonomiske- og politiske tiltag i AA-DD modellen... 44 3.5 J-Kurven... 49 3.6 Økonomiske- og politiske tiltag i J-Kurven... 51 Kapitel 4. Empirisk analyse... 54 4.1 Den amerikanske handelsbalance... 54 4.2 USA s største handelspartnere... 56 4.2.1 USA s komparative fordele og J-kurven... 59 Kapitel 5. Diskussion... 61 Kapitel 6. Konklusion... 63 Litteraturliste... 65 Side 5 af 72

Kapitel 1. Indledning Globale ubalancer er i dag et centralt problem i verdensøkonomien. Der bliver fra internationale organisationers side gang på gang understreget at der er behov for at skabe en bedre balance imellem opsparing og investering. Dette gælder specielt verdens største økonomi USA, som oplever store underskud på deres betalingsbalance (Nationalbanken, 2010, s. 45). Store globale ubalancer betyder ofte at, der i underskudslandene opbygges en gæld i et hurtigere tempo, end deres indkomst stiger. En periode med gældsopbygning må før eller siden blive afløst af en periode, hvor gældsopbyggelsen nedbringes, eller stabiliseres ift. landets indkomst. Historiske erfaringer viser at kapitaltilførsler fra udlandet vil falde ved en gældsopbyggende periode, fordi internationale investorer mister tilliden til holdbarheden af den økonomiske udvikling. Dette kan føre til finansielle kriser, og gældskriser, i de lande hvor gælden opbygges, og dette kan udløse et økonomisk tilbageslag internationalt. Dog skærmer dollarens status som reservevaluta til en vis grad den amerikanske økonomi og det har derfor været muligt for USA at opretholde et stort eksternt underskud, uden at internationale investorer har mistet tilliden, og dermed stoppet kapitaltilførslerne til USA (Nationalbanken, 2010, s. 46 47). Et underskud på betalingsbalancen kan kun reduceres, hvis overskudslandene accepterer at operere med et lavere overskud på betalingsbalancen. Dette betyder at den indenlandske efterspørgsel øges, ift. deres produktionspotentiale. Her spiller Kina en meget vigtig rolle i sammenhæng med USA's betalingsbalanceunderskud, fordi de igennem en længere periode har haft et betydeligt overskud på deres betalingsbalance, som følge af en meget høj tilbøjelighed til at opspare, og dermed har de placeret dele af dette overskud i USA (Nationalbanken, 2010, s. 47). Det er især på betalingsbalancens løbende poster at USA oplever enorme underskud, herunder specielt på handelsbalancen. Ses der på udviklingen af betalingsbalancens løbende poster (figur 1.1), er det tydeligt at se, hvordan denne er steget markant igennem en længere periode. I 2006 udgjorde underskuddet på betalingsbalancens løbende poster omkring 6 pct. af BNP. Dette er det største underskud USA har oplevet, på de løbende poster. Side 6 af 72

Figur 1.1: Udviklingen i USA s betalingsbalances løbende poster, 1990-2013 100 1% 0-100 - 200-300 - 400-500 - 600-700 - 800 0% - 1% - 2% - 3% - 4% - 5% - 6% LP i mia. dollars LP i % af BNP - 900-7% Kilde: U.S. Bureau of Economic Analysis, U.S. International Transactions Accounts Data + egne beregninger Som sagt, og som det kan ses ud fra figur 1.1, har der været underskud på den amerikanske betalingsbalances løbende poster i en længere periode, og trods finansieringen af dette underskud fra primært Kinas side, er dette på længere sigt ikke holdbart. Der kan ifølge mikro- og makroøkonomisk teori gøres en række forskellige tiltag for at reducere, eller forsøge at reducere dette underskud. Der vil i dette projekt blive undersøgt hvilke årsager der kan lægge til grund for dette underskud på betalingsbalancens løbende poster, samt hvilke løsninger, der ifølge makroøkonomisk teori, kan være medvirkende til en nedbringelse af dette. 1.1 Problemformulering På baggrund af ovenstående indledning, vil den følgende problemformulering blive besvaret: Hvilke årsager er medvirkende til underskuddet på den amerikanske betalingsbalances løbende poster, og hvilke økonomiske- og politiske tiltag, på kort sigt, kan USA gøre brug af for at mindske underskuddet? Side 7 af 72

1.2 Afgrænsning Som det fremgår af projektets titel er fokusset i dette projekt USA s betalingsbalanceunderskud. Dette betyder at der hovedsageligt vil blive fokuseret på USA s betalingsbalanceunderskud på de løbende poster, da det er her der er tale om et underskud. Der vil dermed ikke blive fokuseret på betalingsbalancens kapital- og finansielle poster, dog vil denne blive beskrevet kort gennem projektet. Det fremgår desuden af projektets problemformulering, at der vil være fokus på hvilke årsager som ligger til grunde for USA s betalingsbalanceunderskud på de løbende poster, samt hvilke løsninger, herunder økonomiske- og politiske tiltag USA kan gøre brug af, på det korte sigt, for at mindske dette underskud. Der vil dermed kun blive vurderet på årsagerne til betalingsbalancens underskud på de løbende poster, samt hvilke løsninger, med fokus på økonomiske- og politiske tiltag, herunder ekspansiv og kontraktiv penge- og finanspolitik. Der vil dermed ikke blive vurderet på konsekvenserne ved USA s betalingsbalanceunderskud. Der vil blive gjort brug af forskellige økonomiske teorier, heriblandt Ricardos komparative fordele og Heckscher-Ohlin teoremet, til at vurdere på årsagerne til betalingsbalanceunderskuddet på de løbende poster, samt teorierne AA-DD Modellen (der afgrænses herunder for gennemgang af rentepariteten) og J-kurven, til at vurdere hvilke løsninger USA kan bruge til at mindske underskuddet, samt hvordan de økonomiske- og politiske tiltag påvirker resten af USA s økonomi, ifølge teorierne. Der vil i den forbindelse primært blive vurderet på USA, for at skabe klarhed over dennes økonomi, og betalingsbalanceunderskud på de løbende poster. Det er dog klart at, for at kunne belyse årsagerne til det amerikanske betalingsbalanceunderskud på de løbende poster, samt løsningerne til reduktionen hertil, må der inddrages forskellige elementer fra andres landes økonomier, heriblandt både økonomiske- og politiske forhold. Herunder vil der i den forbindelse blive fokuseret på USA s største handelspartnere. Disse teorier er valgt, fordi disse blev fundet relevante ift. besvarelsen af problemformuleringen, grundet måden hvorpå disse kan forklare forskellige økonomiske- og politiske tiltags virkning i et lands økonomi. Grundet datatilgængelighed er det i dette projekt valgt at tage udgangspunkt i data omhandlende USA s betalingsbalance, og bruttonationalprodukt fra 1990 til 2013. Derudover vil der ift. andre lande tages udgangspunkt i data omhandlende USA s største handelspartnere. Eftersom Side 8 af 72

tidsperioden for data slutter i 2013, betyder dette at der stadig vil kunne ses tegn i den amerikanske økonomi efter finanskrisen, som ramte den globale økonomi i 2008. Finanskrisen vil dog ikke blive inddraget i projektet, men ift. data vil der stadig være en kritisk refleksion over finanskrisens indvirkning på, og sammenhæng med hvorfor udviklingen på betalingsbalancens løbende poster ser ud som den gør. 1.3 Struktur Projektets struktur, og opbygning fremgår af figur 1.3.1. Kapitel 1 starter med en bred indledning, som danner grundlag for projektets problemformulering. Herunder vil der være en afgrænsning, samt metode, som danner en redegørelse for hvilke redskaber der har dannet grundlag for udviklingen af projektet. Kapitel 2 danner grundlag for teorien bag, samt analysen af, årsagerne til USA s underskud på betalingsbalancens løbende poster. Dette ses igennem mikroøkonomisk perspektiv, og dermed anvendes anerkendt mikroøkonomisk orienteret teori. Her vil der blive redegjort for hvilke komparative fordele USA har ift. andre lande, samt hvordan disse bliver udnyttet bedst muligt. Der vil desuden være en gennemgang af USA s betalingsbalance empirisk, hvor der ses på den amerikanske stats- og udlandsgæld. Dette vil desuden blive understøttet af en teoretisk gennemgang af betalingsbalancen, samt en forståelse af begrebet saving glut og dennes forklaring på det amerikanske underskud på betalingsbalancens løbende poster. Kapitel 3 vil dermed indeholde en gennemgang af løsninger til USA s betalingsbalanceunderskud, som kan medvirke til en forbedring af USA s underskud på betalingsbalancen og dermed på de løbende poster. Dette bliver set i et makroøkonomisk perspektiv, og vil blive understøttet af teorier som AA-DD modellen samt J-kurven. Desuden vil økonomiske- og politiske tiltag også blive anvendt, herunder finans- og pengepolitik. Kapitel 2 og 3 vil komme til at danne grundlag for kapitel 4, hvor årsager og løsninger vil blive samlet i en empirisk analyse. Der vil her ses på hvorvidt der er en sammenhæng imellem den mikro- og makroøkonomiske teori. Der vil blive analyseret på udviklingen af den amerikanske handelsbalance, samt hvilke lande der er USA s største handelspartnere, og hvilke produkter der handels imellem disse. Der vil her være størst fokus på Kina. Kapitel 5 danner grundlag for diskussionen, hvor de mest relevante punkter igennem analysen vil blive opsamlet. Der vil bl.a. blive diskuteret hvorvidt Kina vil, og kan blive ved med at finansiere Side 9 af 72

dele af USA s underskud, samt hvordan USA s position på verdensmarkedet kan komme til at se ud i fremtiden. Projektet vil til sidst munde ud i en konklusion, som vil svare kort og præcist på projektets problemformulering. Figur 1.3.1: Projektdesign Side 10 af 72

1.4 Metode I dette projekt bygger det teoretiske fundament på forskellige makroøkonomiske lærebøger. Heriblandt har bøger som Froyen, Feenstra og Taylor, Blanchard og Krugmann bidraget til den teoretiske forståelse af betalingsbalancen, årsager til underskud, samt hvilke økonomiske- og politiske tiltag der kan påvirke betalingsbalancen. Desuden er der i størstedelen af projektet blevet inddraget videnskabelige artikler, for at kunne overføre den valgte teori til USA dvs. at disse artikler er blevet benyttet til at hente information om årsagerne til underskuddet på betalingsbalancens løbende poster, samt information om politiskog økonomisk forhold i USA, og deres største handelspartnere, jf. kapital 2, 3, 4, 5 og 6. Disse videnskabelige artikler er primært fundet vha. søgeportalen Google og Google Scholar. I udvælgelsen af de anvendte artikler, har der været en vurdering/afvejning imellem hvor nye artiklerne er, samt hvor troværdig en kilde/forfatter der har stået bag artiklerne. Desuden er der i projektet, udover lærebøger og videnskabelige artikler, blevet suppleret med empiri fra en række statistiske kilder, hvor de økonomiske data er blevet hentet. I projektet har den primære kilde været U.S. Bureau of Economic Analysis, med supplering fra Trade Map og International Trade Administration. Det er i projektet blevet valgt at hente mest mulig brugbart data fra kilden U.S. Bureau of Economic Analysis, for at sikre at data havde den størst mulige konsistens. Der tages i projektet forbehold for efterfølgende opdateringer af disse data. 1.5 Begrebsforklaring I projektet fremkommer der en række forskellige begreber, som dækker over forskellige termer indenfor den mikro- og makroøkonomiske teori omhandlende betalingsbalancens underskud på de løbende poster. I projektet vil størstedelen af begreberne blive forklaret løbende, når de bliver introduceret dog vil der i dette afsnit være en oversigt over de vigtigste begreber, og termer, som bruges i projektet, ift. forståelsen af betalingsbalancen og dennes delposter. Betalingsbalancens løbende poster Betalingsbalancens løbende poster dækker i dette projekt over den ene side af betalingsbalancen, da denne post modsvare af kapital- og finansielle poster, jf. afsnit 2.7 der bliver i dette projekt derfor skelnet imellem begreberne betalingsbalance og betalingsbalancens løbende poster. Endvidere Side 11 af 72

dækker dette begreb over alle transaktioner imellem USA, og resten af verden, undtagen de finansielle. Handelsbalancen Handelsbalancen dækker i dette projekt over den delpost af betalingsbalancens løbende poster, som viser import og eksport af varer/goder og merchandise (Feenstra og Taylor, 2008, s. 601-602). Tjenestebalancen Tjenestebalancen dækker i dette projekt over den delpost af betalingsbalancens løbende poster, som viser import og eksport af service, og tjenesteydelser. (Feenstra og Taylor, 2008, s. 601-602) Indkomst- og formue balancen Indkomst- og formue balancen dækker i dette projekt over den delpost af betalingsbalancens løbende poster, som viser import og eksport af faktorservice. Ved faktorservice menes der aflønning af udenlandsk arbejdskraft (løn i denne sammenhæng forstås som lønudbetaling til arbejder, som arbejder i udlandet, men forbliver indenlandske borgere), samt forrentning af aktiver (Feenstra og Taylor, 2008, s. 608). Løbende overførsler Løbende overførsler dækker i dette projekt over den delpost af betalingsbalancens løbende poster, som viser ensidige transaktioner med udlandet. Dette kan f.eks. være ulandsbistand fra regeringen, samt private donationer til udlændinge (Feenstra og Taylor, 2008, s. 611). Kapital 2. Årsager Der vil i dette kapital blive redegjort for årsagerne til USA s underskud på betalingsbalancens løbende poster. Kapitlet vil starte med at beskrive USA s betalingsbalance i et historisk perspektiv, samt deres gældssituation, efterfulgt af en beskrivelse af udtrykket saving glut som blev introduceret i 2005, af USA s tidligere centralbank direktør, Ben Bernanke. Herefter vil mikroøkonomisk teori omhandlende komparative fordele blive beskrevet. Dette bliver efterfulgt af en teoretisk, og empirisk gennemgang af et lands betalingsbalance. Kapitlet vil slutte af med en analyse af USA s udvikling af opsparing og investeringer. Side 12 af 72

2.1 USA s betalingsbalance i et historisk perspektiv I dette afsnit vil udviklingen i USA s betalingsbalance siden 1980 erne blive beskrevet, da underskuddet på den amerikanske betalingsbalance efter disse år begyndte at vokse markant. Som det kan ses jf. figur 1.1 har USA siden 1991 haft et underskud på betalingsbalancen løbende poster, som siden er vokset stødt. Det største underskud kan ses i år 2006. Siden 1991 har underskuddet haft en stigende tendens, dog har det siden år 2006 været aftagende, men er langt fra kommet ned på samme niveau som der kunne ses i 1991. Det kan desuden ses i figur 2.1.1, som viser en udspecificering af den amerikanske betalingsbalances løbende poster, at USA siden 1991 har haft et stigende underskud på handelsbalancen. Det er i figuren valgt at opdele vare- og tjenestebalancen i handelsbalancen og tjenestebalancen, for at danne et større overblik. Underskuddet på handelsbalancen skyldes at den amerikanske import af goder er meget større end den amerikanske eksport af goder. Dog har USA haft overskud på tjenestebalancen, samt på løn- og formuebalancen i perioden. USA har også oplevet underskud på de løbende overførsler siden 1991, men ikke i samme omfang som underskuddet på handelsbalancen. Figur 2.1.1: Betalingsbalancens løbende poster opdelt, fra 1991-2013 400000 200000 0 Millioner dollars - 200000-400000 - 600000 Handelsbalancen Tjenestebalancen Indkomst- og formuebalancen Løbende overførsler (Netto) - 800000-1000000 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: U.S. Bureau of Economic Analysis, U.S. International Transactions Accounts Data + egne beregninger. Side 13 af 72

I midten af 1980 erne blev ophobningen af underskuddet på betalingsbalancens løbende poster, samt de udenlandske kapitalstilstrømningerne så stor, at den amerikanske netto kapitalbalance vendte fra positiv til negativ. De udenlandske investorer holdte nu flere amerikanske aktiver, end amerikanske investorer holdte udenlandske aktiver. Da netto kapitalbalancen var positiv i 1970 erne, og i begyndelsen af 1980 erne, fik den amerikanske økonomi deres nettoindkomst fra sine investeringer i udlandet. I 1980 blev handelsunderskuddet på 19 mia. dollars opvejet af at USA havde en nettoindkomst på 30 mia. dollars fra udenlandske investeringer. Nettoindkomst balancen er med årene blevet mindre, men var i 2001 stadig positiv, på 14 mia. dollars (Mann, 2002). Siden slutningen af 1970 erne har den amerikanske handelsbalance været i underskud. Da den amerikanske økonomi i midt 1980 erne, samt i anden halvdel af 1990 erne, voksede kraftigt ift. verdensøkonomien, blev dette underskud udvidet. I begyndelsen af 1990 erne voksede den amerikanske økonomi dog mere langsomt ende den globale økonomi, hvilket resulterede i en indsnævring af handelsbalanceunderskuddet (Mann, 2002). Eftersom betalingsbalancens løbende poster ikke er en grundlæggende økonomisk kraft i sig selv, men et samspil imellem mange faktorer, kan et alternativt syn på udviklingen af denne være igennem de amerikanske investeringer og opsparing. Fra 1983 til 1989 bevægede de private investeringer og opsparinger sig i samme mønster, og det samme gjorde statsbudgettet og underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Fra 1980 til 1986 steg underskuddet for statsbudgettet fra 2,7 pct. af BNP til 5 pct. af BNP, og underskuddet på betalingsbalancens løbende poster steg fra 0 pct. til 3,5 pct. af BNP. I løbet af 1980 erne gav ekspansiv finanspolitik et robust indenlandsk forbrug, som både gav vækst til den amerikanske BNP, samt øgede importen. Underskuddet på USA s offentlige budget øgede efterspørgslen på kapitalmarkedet, og den kontraktive pengepolitik, var begge med til at holde den amerikanske rente høj. Den høje rente tiltrak udenlandske investeringer, hvilket fik dollaren til at appreciere. Denne appreciering førte til at de amerikanske eksportvarer blev dyrere for udlandet, men importvarerne for USA blev billigere. Dermed steg betalingsbalanceunderskuddet i 1980 erne, eftersom den ekspansive finanspolitik både førte til økonomisk vækst, og en appreciering af dollaren (Mann, 2002). 2.2 Den amerikanske dollar Den Amerikanske dollar (USD) er den anvendte valuta i USA, og den førende valuta på verdensvalutamarkedet i dag. Det var først efter uafhængighedserklæringen i 1789 at USA fik deres Side 14 af 72

egen valuta. Det startede først med at dollaren blev indløst i sølv, men pga. faldende priser på sølv, skiftede USA i 1900 tallet over til en indløsning på guld. Indtil 2. Verdenskrig havde USA og resten af verden en flydende valutakurs. Denne flydende valutakurs blev set som en hindring for den internationale handel, da valutakurserne var meget ustabile, og kunne svinge meget og hurtigt. Det kunne derfor ikke vides om det ville være mest fordelagtigt at handle nu, eller at vente (Jørgensen, 2011). Der var derfor behov for et system med en fast kurs, som dog skulle kunne justeres. Bretton Woods systemet blev derefter oprettet af de allierede lande fra 2. Verdenskrig heriblandt USA, Storbritannien og Frankrig. Systemet skulle binde landenes valuta til kursen på guld, indirekte eller direkte. Den direkte måde var at binde valutaen direkte til guldprisen, og den indirekte måde, betød at landets valuta blev bundet til kursen på dollaren, da denne var bestemt gennem prisen på guld (Jørgensen, 2011). Ved at binde kurserne ville udsving i kurserne kunne mindskes/undgås, og der opstod derfor håb om at det kunne stabilisere pengestrømmen mellem handelspartnere, og øge den internationale samhandel. Bretton Woods systemet fungerede indtil 1971, hvor det pga. pengepolitiske udfordringer måtte stoppes (Jørgensen, 2011). USA havde i 1960 erne og starten af 1970 erne oplevet stor inflation og underskud på betalingsbalancen. Samtidig blev der ført ekspansiv pengepolitik i landet, hvilket betød at pga. dollarens position som ankervaluta, ville USA ikke kunne devaluere uden at påvirke resten af det internationale valutamarked. De andre valutaer måtte derfor støtte dollaren mod pres fra markederne. Dette medførte ustabilitet i kurserne og dermed en svækkelse af hele valutasystemet (Jørgensen, 2011). Systemet braste da USA afskaffede dollarens indløselighed i guld, omkring år 1973, da der var opstået to guldmarkeder med to priser. De to markeder bestod af handel mellem centralbankerne med deres egen pris på guld, og derudover markedsprisen, som alle andre måtte forholde sig til (Jørgensen, 2011). Den amerikanske dollar har siden haft et reguleret flydende samarbejde med bl.a. euroen og den japanske yen. Dette har haft den betydning at den amerikanske centralbank har, kunne påvirke udviklingen af kursen, igennem valutareservens instrumenter. Side 15 af 72

Den kinesiske valuta, yuanen, har haft en fastkurs politik overfor den amerikanske dollar, indtil 2005 hvor den blev gjort mere flydende (stadig fastkurs overfor dollaren, men nu mere justerbar for den kinesiske centralbank). Det kinesiske valutasystem, minder en del om det danske valutasystem overfor euroen, da den kinesiske valuta kun må sving med 1 pct. ift. den fastsatte kurs overfor dollaren. Der er dog tale om at den kinesiske valuta om et par år vil blive gjort helt flydende (Skovgaard, 2012). I dag er dollaren, som sagt, stadig den førende valuta i verden, og dominerende til fastsættelse af priser på guld, olie og andre vigtige råvare. Men med pres fra den kinesiske valuta om en rent flydende valutakurs, truer dette dollarens position som reservevaluta og de mange økonomiske fordele som følger med denne titel (Skovgaard, 2012). Det er grundlæggende udbud og efterspørgsel efter valutaerne som bestemmer valutakursen i dag. Dog kan det være svært hele tiden at være i ligevægt. Ligevægten forekommer når udbuddet af valuta er lig med efterspørgslen efter valuta. Derfor ses store udsving i såvel udbuddet og efterspørgslen, fra tid til anden. Under systemer med flydende valutakurs, kan der derfor både på kort og lang sigt ses store udsving i kurserne, uden at der kan gøres meget ved det. Ved fastkurs systemer er det centralbankens opgave at styre dette udsving, så kursen ikke ændres. Dette kan ske både indirekte og direkte. Indirekte, gennem påvirkning af de private udbuds- og efterspørgselsforhold, ved at ændre på rentesatsen. Direkte, ved at udbyde (sælge), eller efterspørge (købe) valuta. Disse indgreb går under betegnelsen intervention (Brink, 2001, s. 131). 2.2.1 Valutareserven Centralbanken (FED. Federal Reserve) i USA ejer og administrerer valutareserven, og denne er et aktiv på centralbankens balance. Hovedsageligt består valutareserven af aktiver i form af indskud i udenlandske banker, og udenlandske værdipapirer. Disse aktiver kan sælges, eller belånes, hvis nødvendigt (Nationalbanken, 2012). Valutareservens formål er at understøtte valutakursen, og sikre en stabil kurs. På kort sigt kan den amerikanske centralbank holde dollarkursen stabil, ved at købe og sælge valuta. Når der sælges valuta (og der købes f.eks. dollar), vil målsætningen være at styrke dollaren ved at sænke udbuddet af dollar. Når der købes valuta (og der sælges dollar), vil dollaren modsat blive svækket, eftersom Side 16 af 72

udbuddet af dollar bliver større. En ændring i valutareserven opstår når den amerikanske centralbank køber og sælger valuta, og når staten optager, eller afdrager på udlandslån (Nationalbanken, 2012). 2.3 USA's gældssituation Underskuddet på den amerikanske betalingsbalance bliver modsvaret af en kapitaltilstrømning fra udlandet, og det er i høj grad landene Japan, og Kina som finansierer dette underskud. Siden 1980 erne har USA samtidig formået at skabe en stigende gæld. Denne gæld er både placeret i udlandet, og i staten. Fra 2002 til 2009, er Kinas andel af den amerikanske udlandsgæld steget fra omkring 4 pct. til 15 pct., og en fjerdedel af den amerikanske udenlandsk finansierede offentlige gæld holdes af Kina. Desuden, er Kina oversteget Japan, som indehaver af den største beholdning af amerikansk gæld. Figur 2.3.1: Udvalgte landes ejerskab af USA s eksterne gæld Kilde: Nationalbanken, 2010, s. 49 Side 17 af 72

Det kan ses på figur 2.3.1 ovenfor at de caribiske øer, Cayman Island, og Storbritannien i samme periode har finansieret en konstant andel af det amerikanske eksterne underskud på ca. 8 pct.. De olieeksporterende lande står for en andel på omkring 4 pct. Kinas (og andre øvrige asiatiske vækstøkonomiers) stigende opsparingsoverskud har været en faktor som har gjort dem villige til at finansiere det amerikanske underskud, ved bl.a. at holde amerikanske obligationer. Dette fænomen er blevet introduceret i 2005 af den tidligere amerikanske centralbankschef, Ben Bernanke, og kaldes for et globalt saving glut, som vil blive beskrevet i afsnit 2.4. Dette set i lyset af Asien-krisen, hvor investeringerne i mange asiatiske vækstøkonomier langt oversteg opsparingen, og landene derfor var afhængig af udenlandsk kapitalindstrømning. Da denne forsvandt, medførte det store fald i både produktionen og beskæftigelsen. Dette har motiveret mange asiatiske vækstøkonomier til at øge deres nationale opsparing (Nationalbanken, 2010, s. 50). Lande med underskud på deres betalingsbalance, kan kun realisere en reduktion af dette underskud, hvis overskudslandende er villige til at acceptere et lavere overskud på deres betalingsbalance, hvilket vil sige, at de øger den indenlandske efterspørgsel ift. hvad de egentlig har potentiale til at producere. Dermed spiller Kina en nøglerolle ift. USA s betalingsbalanceunderskud, fordi landet igennem en længere periode har haft et væsentligt strukturelt overskud på betalingsbalancen, som kommer af en meget høj tilbøjelighed til at opspare. Denne tilbøjelighed kan bl.a. forklares ved det begrænsede sociale sikkerhedsnet, som motiverer indbyggerne i Kina til selv at spare op til pension, og at sikre sig mod bl.a. sygdom og arbejdsløshed (Nationalbanken, 2010, s. 50). Ses der i stedet på den amerikanske statsgæld, var denne i 2014 på 17.577 trillioner dollars. Denne gæld dækker over de penge USA skylder til dem som vælger at købe amerikanske statsobligationer. Side 18 af 72

Figur 2.3.2: Hvem skylder USA penge til? Kilde: U.S.Department Of The Treasury, 2014 Siden finanskrisens påvirkning på den amerikanske økonomi er den amerikanske centralbanks andel af den statslige gæld steget. I dag står den amerikanske centralbank for 13,6 pct. af finansieringen, og denne ser ud til at forsætte. Dette pga. at den amerikanske centralbank efter finanskrisen indgik en aftale om at opkøbe statsobligationer hver måned på omkring 40 mia. dollars (FED, 2014). Derudover finansieres denne gæld også igennem amerikanske privatpersoner og institutioner, samt USA s Social Security Trust Fund. Det kan derudover også ses på figur 2.3.2 at flere lande, herunder Kina og Japan, også finansierer denne statsgæld ved at opkøbe amerikanske statsobligationer. Der vil dog altid være privatpersoner, kapitalfonde eller lande som ønsker at investere i USA, eftersom det er verdens største økonomi, samt dollarens position som reservevaluta. Dette betyder at opstår der en kritisk, eller positiv økonomisk situation i USA, så vil resten af verden også blive påvirket. Der er derfor en vis interesse i at holde den amerikanske økonomi udenfor for mange, radikale ændringer. Verden har en tilgang til USA som afspejler sig i at uanset hvad de udsættes for, vil de helt sikker klare sig igennem. USA vil dermed højst sandsynlig altid finde en måde at kunne finansiere deres underskud på. Side 19 af 72

2.4 Saving glut I en tale d. 10 marts 2005, blev begrebet saving glut introduceret af Ben S. Bernanke, som dengang var direktør for den amerikanske centralbank. Bernanke udtrykte her sin bekymring over den signifikante stigning i det globale opsparingsudbud, og dens konsekvenser for pengepolitikken, specielt i USA. Siden er dette udtryk ofte blevet anvendt for det massive opsparingsudbud, som præger visse regioner, og meget litteratur inddrager udtrykket som en forklaring af det amerikanske underskud på betalingsbalancen. Bernanke gjorde i sin tale op med det traditionelle synspunkt at underskuddet på betalingsbalancen i USA skyldes økonomisk politik, og anden økonomiske udvikling internationalt i USA, som der ellers argumenteres for, og at forklaringen på betalingsbalanceunderskuddet skal ses i et globalt perspektiv (Bernanke, 2005). Bernanke angiver tre faktorer som årsager til det globale saving glut (opsparingsoverskuddet): Demografiske forhold Ændret opsparings- og investeringsadfærd i udviklingslandene Stigende oliepriser Demografiske forhold: Ifølge Bernanke er den første faktor, som er medvirkende til det globale saving glut, demografiske forhold i industrialiserede lande med en aldrende befolkning. Da disse lande vil opleve en skarp stigning i antallet af pensionister set relativt ift. antallet af arbejdstagere, vælger disse at opspare, frem for at investere, og dette medføre derfor store konsekvenser for betalingsbalancen (Bernanke, 2005). Ændret opsparings- og investeringsadfærd i udviklingslandene Den anden, og mere væsentlige faktor til det globale saving glut er ifølge Bernanke udviklingslandenes overgang fra at være låntagere til at være långivere, på de internationale kapitalmarkeder (Bernanke, 2005). Dette begrunder Bernanke med, at da USA i perioden 1996 til 2003 oplevede stærkt stigende underskud på betalingsbalancen, oplevede i-landende med den aldrende befolkning (undtagen Japan og Tyskland), et aftagende overskud på betalingsbalancen. Ud fra dette konkluderer Bernanke, at det ikke er den industrialiserede verden som har modsvaret USA s voksende underskud på Side 20 af 72

betalingsbalancen i denne periode, men derimod udviklingslandene, som bl.a. Kina, Korea, Latinamerika og Mellemøsten (Bernanke, 2005). Ifølge Bernanke er forklaringen til udviklingslandene stigende opsparing, den serie af finansielle kriser, som især disse lande har oplevet siden midten af 90 erne. Der blev i disse udviklingslande anlagt en ny strategi for at imødekomme disse kriser. Denne strategi gik ud på at landene skulle være nettoeksportører af kapital (dvs. långivere), frem for tidligere, hvor landene var nettoimportører af kapital (dvs. låntagere). De lande som var ramt af kriserne skulle der opbygges reserver for at imødekomme ustabile kapital-flow, og ustabile valutakurser. For at undgå samme situation, begyndte andre lande også at opbygge reserver, men til dels også for at stimulere vækst drevet på eksport, ved at intervenere på valutamarkedet. Denne intervention på valutamarkedet påvirkede det internationale handelsperspektiv, og dermed overlapper de forskellige perspektiver hinanden (Bernanke, 2005). Stigende oliepriser Den tredje faktor, som har bidraget til det globale saving glut, er ifølge Bernanke de stærkt stigende oliepriser. Dette har især bidraget til overskuddet på betalingsbalancen i de ikkeindustrialiserede lande i 00 erne, og det har særligt gavnet lande som Rusland, Nigeria og Venezuela, samt betalingsbalancen i Mellemøsten (Bernanke, 2005). Sammenhæng imellem det globale saving glut og USA s betalingsbalanceunderskud Ifølge Bernanke medførte de stigende opsparingsoverskud i perioden 1996 2000, en række mekanismer, som derefter har afledt underskuddet på den amerikanske betalingsbalance. Der blev i den nævnte periode massivt investeret i USA dette grundet en forskellig række forhold, bl.a. teknologi, stigende produktivitet, at USA er et lavpolitisk risikoland, samt dollarens status som international reservevaluta. Det stigende kapital-inflow i USA i denne periode påvirkede aktiepriserne i en positiv retning, hvilket påvirkede de amerikanske forbrugere til at købe flere varer og services, og dermed også importere flere varer og services. Kapital-inflowet medførte samtidig at den amerikanske dollar blev styrket, hvilket betød at de amerikanske varer blev relativt dyrere ift. de udenlandske varer, og dermed medførte det øgede underskud på den amerikanske betalingsbalances løbende poster, herunder vare- og tjenestebalancen, da importen oversteg eksporten (Bernanke, 2005). Side 21 af 72

I perioden 2000 til 2004 var det dog, ifølge Bernanke, en anden mekanisme, som medførte det stigende underskud på den amerikanske betalingsbalance. Aktiemarkedet begyndte at falde i 2000, og derefter aftog investeringsniveauet, fra global side. Niveauet for opsparingerne var dog stadig højt, og for at skabe ligevægt imellem opsparing og investering på globalt plan, så måtte renten falde. Der var nu en faldene opsparing i USA, som resultat af den lave rente, og dette øgede spændet imellem investeringer og opsparing, i modsætning til 90 erne, hvor det var de stigende investeringer som øgede spændet imellem investeringer og opsparing (Bernanke, 2005). Hovedkonklusionen i Bernankes tale er at det amerikanske underskud på betalingsbalancen kan tilskrives faktorer, som er kommet udefra. En forbedring af USA s betalingsbalanceunderskud kan ifølge Bernanke ikke gøres igennem den offentlige budgetsaldo, men det kræver også ændringer i investerings- og opsparingsadfærden i udviklingslandene (Bernanke, 2005). 2.5 Komparative fordele I det følgende afsnit vil der blive redegjort for den mikroøkonomiske teori bag komparative fordele, herunder Ricardos og Heckscher-Ohlin teorier omhandlende komparative fordele, samt teori omhandlende stordriftsfordele. Det vil desuden blive beskrevet hvilke komparative fordele USA besidder. 2.5.1 Ricardos komparative fordele Lande vælger at deltage i international handel af to grundlæggende årsager, og begge bidrager til landets gevinst fra handel. Lande vælger først og fremmest at handle med hinanden, fordi de er forskellige fra hinanden de kan drage fordel af deres forskelle, ved at lave en aftale om at de hver især producerer det, som de er relativt gode til. For det andet vælger lande at handle med hinanden for at opnå stordriftsfordele i deres produktion dvs. hvis hvert land kun producerer et begrænset udvalg af varer, kan det producere disse varer i en større skala, og dermed også mere effektiv, end hvis det forsøgte at producerer alt selv. Samspillet imellem de internationale handelsmønstre i den virkelige verden afspejles i begge disse motiver (Krugman m.fl., 2012, s. 24). Der vil i dette afsnit blive beskrevet hvorfor international handel kan være gavnlig. Denne tilgang til international handel er udelukkende lavet på baggrund af internationale forskelle i arbejdskraften, målt i produktivitet, og er på dansk kendt som Ricardos komparative fordele (Krugman m.fl., 2012, s. 26). Side 22 af 72

Ricardos teori viser at, international handel bestemmes af et lands komparative/relative fordele. Det betyder at selvom et land har absolutte fordele (ifølge Adams Smith) på alle områder, vil landet alligevel specialisere sig i den produktion hvor landet, relativt til andre lande, er bedst. Ved at lande specialisere sig i deres komparative fordele, vil det skabe øget indtjening for alle lande, hvis de relative produktionsomkostninger er lavere i produktionslandet end andre lande. Det betyder at lande oftest vil eksportere varer, som de har relativt gode forudsætninger for at producere, og importere de varer, hvor der ingen fordel er i. Denne betydning ses i handel mellem meget forskellige lande og økonomier. USA sælger f.eks. maskiner til Kina, og Kina sælger færdigvarer til USA (de to lande har komparative fordele på de respektive områder). Faktorer der kan spille ind/ændre på de komparative fordele er valutakursen og lønninger. Disse er ikke konstante, og kan/vil ændre sig over tid. USA s komparative fordele ligger i dag i høj grad i servicesektoren (herunder bl.a. finansielle services), landbrugsprodukter, forarbejdede fødevarer, og højteknologisk produktion (ChinaGlobalTrade.com). Den amerikanske servicesektor giver USA store globale, komparative fordele. Igennem de sidste to årtier er andelen af serviceres, målt ift. USA s BNP steget fra 60 pct. til 72 pct., og noget tyder på denne stigning vil fortsætte (ChinaGlobalTrade.com). Især efterspørgslen efter højkvalitets services fra USA, bidrager til de komparative fordele landet har i de forskellige erhverv. Ses der på eksporten af business- og professionelle services, er USA verdens førende indenfor dette område. 2.5.2 Heckscher-Ohlin teoremet Heckscher-Ohlin teoremet bygger på, at internationale forskelle i arbejdskraft, kapital eller jord, giver produktivitets-forskelle som kan forklare den internationale handel. Denne teori er en videreudvikling af Ricardos teori om komparative fordele. Alle lande besidder disse produktionsfaktorer, men bliver benyttet med forskellige relativt intensitet. Dvs. at lande der både besidder arbejdskraft og kapital, vil udnytte den faktor de er mest rig på og dermed drage komparative fordele af den. En økonomi med en høj andel af arbejdskraft ift. kapital, vil producere flere arbejdskraftintensive varer relativt til kapitalintensive varer. Et land er relativt rig på arbejdskraft, hvis landet besidder mere arbejdskraft end kapital, sammenlignet med det samme forhold i det andet land, og dermed, Side 23 af 72

vil der være billigere for landet at eksportere de varer, hvor arbejdskraft benyttes og importere de varer, hvor kapital benyttes. Her opnår de størst indtjening (Krugman m.fl., 2012, s. 80-81) Produktionsmulighederne afhænger dermed både af kapital, arbejdskraft eller jord og kan modelleres på følgende måde, via et eksempel omhandlende produktion af tekstil, og mad: Total mængde kapital (K): a!" Q! + a!" Q! K Total mængde arbejdskraft (L): a!" Q! + a!" Q! L Q C : Total produktion af tøj Q F : Total produktion af mad a KC : Kapital anvendt til produktion af en meter tekstil a KF : Kapital anvendt til produktion af en kalorie mad a LC : Arbejdskraft anvendt til produktion af en meter tekstil a LF : Arbejdskraft anvendt i produktion af en kalorie mad Landene vælger at producere der hvor værdien af produktionen er maksimeret (V), hvilket kan skrives: P C : Prisen på tøj V = P! Q! + P! Q! P F : Prisen på mad (Krugman m.fl., 2012, s. 80-81). Side 24 af 72

Figur 2.5.2.1: Heckscher-Ohlin teoremet International handel Kilde: Krugman m.fl., 2012, s. 90 Når USA handler med udlandet, vil deres relative priser konvergere. Den relative pris på tøj stiger i USA, og falder i udlandet, og danner dermed en ny relativ pris på tøj. Dette kan ses i ovenstående figur 2.5.2.1, hvor den relative udbudskurve for USA er illustreret ved RS, og som RS* for udlandet. Den relative efterspørgselskurve er illustreret ved RD. Hvis der ingen international handel var, så ville ligevægten for udbud og efterspørgsel for USA være i punkt 1, og i punkt 3 for udlandet. Den nye relative pris, og ligevægt, ved international handel kan ses i punkt 2. USA bliver dermed eksportør af tøj, da denne ift. udlandet, er rig på arbejdskræft indenfor dette område, og dermed har en komparativ fordel her. Tilsvarende bliver udlandet eksportør af fødevarer, da denne ift. udlandet, er rig på kapital indenfor dette område, og dermed har en komparativ fordel her. Et land som USA er ift. Kina meget rig på kapital, hvor Kina er meget rigt på arbejdskraft. Dette kan ses ift. det teknologiske niveau, samt populationsniveauet i landene, hvor Kinas population udgør ca. 19,3 pct. af verdensbefolkning (Human Development Report, 2013). Dette betyder samtidig at USA s komparative fordele vil ligge i de kapitalintensive varer, hvor Kinas vil ligge i de Side 25 af 72

arbejdskraftintensive varer. 2.5.3 Stordriftsfordele Under stordriftsfordele ses der på om en virksomhed kan øge produktionen, uden at omkostningerne øges proportionalt med produktionen. Det vil sige, at stiger produktionen med det dobbelte, så skal omkostningerne ikke stige med det dobbelte. Derudover kan virksomheder også kommer i den situation hvor de opnår stordriftsulemper, hvilket vil sige at omkostningerne stiger mere end proportionalt ift. produktionen. I begrebet stordriftsfordele er inputfaktorerne (kapital og arbejdskraft) ikke konstante, da virksomheder kan have et ønske om kun at øge en af disse faktorer. Dette sker ved at beregne omkostningerne forbundet med produktionen ift. kapital og arbejdskraft. USA kan dermed have en del stordriftsfordele forbundet med deres komparative fordele, da ændringer i ikke komparative fordele for landet, kan betyde lukning af virksomheder pga. omkostningsniveauet. 2.6 Betalingsbalancen i et teoretisk perspektiv Saldoen på betalingsbalancens løbende poster kan tolkes på fire forskellige måder. Saldoen er et udtryk for forskellen imellem værdien af landets eksport og import, samt transfereringer, og rentebetalinger til udlandet (netto). Dette er den første tolkning af betalingsbalancen, og dette er også opfattet som den traditionelle tolkning. Den anden måde at betragte betalingsbalancen på, er som et resultat af at den indenlandske indkomst enten kan være større eller mindre end den indenlandske efterspørgsel. Den tredje tilgang til at anskue betalingsbalancen er som forskellen imellem den indenlandske opsparing, og investering. Den fjerde, og sidste, tolkning af betalingsbalancen kommer fra det faktum, at saldoen altid er lig med nettokapitalimporten. Kapitalposterne angiver, hvordan et overskud på betalingsbalancen er blevet placeret, eller hvordan et underskud et blevet finansieret (Nationalbanken, s. 2003, s. 24 25). Af disse fire måder at tolke betalingsbalancen på, og for at få en forståelse for hvordan saldoen for betalingsbalancens løbende poster kan gå fra underskud til overskud, er opsparings- og investeringsvinklen den som giver den bedste tolkning (Nationalbanken, 2003, s. 24 25). Side 26 af 72

Ved et underskud på betalingsbalancens løbende poster, overstiger de indenlandske investeringer den samlede indenlandske opsparing, både privat og offentlig. For at modsvare den manglende opsparing, oparbejder landet en udenlandsgæld, hvorved de udenlandske opsparer får et krav på en del af den fremtidige produktion i indlandet. For at forbedre saldoen for betalingsbalancens løbende poster, må investeringerne dermed falde, eller opsparingen stige, eller en kombination af disse to. Dette vil dog gå udover den fremtidige vækst i landets økonomi (Nationalbanken, 2003, s. 26). Der findes en sidste tolkning af saldoen på betalingsbalancens løbende poster. Denne tilgang udspringer af den kendsgerning, at et over- eller underskud på betalingsbalancens løbende poster pr. definition bliver modsvaret af en modsat saldo på kapitalposterne (netto), inklusiv ændringen i valutareserverne. Det bliver hævdet i den økonomiske litteratur at, saldoen på betalingsbalancens løbende poster ikke kun skal ses som et resultat af reale opsparings- og investeringsbeslutninger, eller som et resultat af handelsstrømme. Derimod skal saldoen ses som en følge af porteføljeovervejelser iblandt investorer, og at et skift i forventningerne egentlig er den bestemme faktor bag ændringer i saldoen på kapitalposterne, og dermed også de løbende poster (Nationalbanken, 2003, s. 35). Alt afhængig af hvad der fokuseres på, kan de fire fortolkninger af saldoen på betalingsbalancens løbende poster hver især være analytisk hensigtsmæssige, men helt grundlæggende er det den samme virkelighed, som bliver beskrevet via disse tolkninger. Dette vil nu efterfølgende i afsnittet blive vist (Nationalbanken, 2003, s. 35). Bruttonationalproduktet kan skrives således: 1. Y = C + G + I + X M hvor Y = Bruttonationalproduktet C = Privatforbruget G = Offentlige forbrug I = Investeringer i alt Side 27 af 72

S = Opsparing X = Eksport M = Import Derudover bliver disse betegnelser også anvendt: T = Overførsler til udlandet r = Den internationale lånerente r*a = Rentebetalinger på udlandsgælden (A), inkl. aktieudbytter BBLP = Betalingsbalancens løbende poster (Nationalbanken, 2003, s. 40) Når overførsler til udlandet (T) og rentebetalinger til udlandet (r*a) lægges til på begge sider af lighedstegnet, fås denne ligning: 2. Y + T + r A = C + G + I + BBLP hvor betalingsbalancens løbende poster også kan skrives: 3. BBLP = X M + r A + T Ifølge denne ligning (ligning nr. 3), vil der være underskud på betalingsbalancens løbende poster, hvis værdien af importen er større end værdien af eksporten (korrigeret for rentebetalinger til udlandet, samt transfereringer) (Nationalbanken, 2003, s. 40). Ligning nr. 2 kan dog også skrives, således: 4. BBLP = Y + T + r A (C + G + I) Denne ligning viser at, der vil være underskud på betalingsbalancens løbende poster, hvis såfremt den samlede indenlandske efterspørgsel (C + G + I) overstiger produktionen (Y) i landet, korrigeret for den del af denne, som går til udlandet (T + r * A) (Nationalbanken, 2003, s. 41). Side 28 af 72

Ligning nr. 4 kan også skrives på følgende måde: 5. BBLP = Y + T + r A C G I = S I Størrelsen (Y + T + r * A) er bruttonationalindkomsten. Hvis det offentlige forbrug (G), og det private forbrug (C) yderligere bliver fratrukket, så fremkommer den indenlandske opsparing. Betalingsbalancens løbende poster (BBLP) kan derfor tolkes som forskellen imellem et lands opsparing, og investeringer. Hvis investeringerne overstiger opsparingen vil der være et underskud på betalingsbalancens løbende poster, og dette svarer til at anvende udenlandsk opsparing til finansiering af investeringerne. Modstykket til dette er en stigning i udlandsgælden, og dermed får de opsparende lande krav på fremtidig indenlandsk produktion (Nationalbanken, 2003, s. 41). Den sidste, og fjerde fortolkning af saldoen på betalingsbalancens løbende poster er, som skrevet, at et underskud altid vil svare til en nettokapitalimport, inkl. ændringen i valutareserverne. Omvendt, så vil et overskud svare til en nettokapitaleksport, eftersom betalingsbalancen altid skal gå i nul. 6. BBLP = Nettokapitaleksport Ligningerne nr. 3, 4, 5, og 6 angiver de fire måder hvorpå saldoen på betalingsbalancens løbende poster kan tolkes (Nationalbanken, 2003, s. 41). Disse fire tilgange er skal dog ikke ses som alternativer til hinanden, men som supplering til hinanden. Det kan f.eks. antages at økonomien får et stød i form af en nedgang i afsætningsmulighederne på eksportmarkedet. Dette betyder dermed at der vil være et fald i landets eksport, og dermed vil der alt andet lige opstå en forværring af betalingsbalancens løbende poster (ligning nr. 3). Den indenlandske produktion vil dermed falde, som en følge af den lavere eksport, hvilket med en uændret indenlandsk efterspørgsel igen modsvarer forværringen af de løbende poster (ligning nr. 4). Samtidig med dette, vil den indenlandske opsparing falde, eftersom en faldene produktion betyder lavere indkomster (ligning nr. 5). Da nettoopsparingen dermed er blevet lavere, er der færre midler at placere i udenlandske aktiver, eller i landets valutareserve (ligning nr. 6) (Nationalbanken, 2003, s. 35). Side 29 af 72