EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

Relaterede dokumenter
Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE

PRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Informationsmateriale til Hold 22. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Informationsmateriale til Hold 21. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden

Master i rehabilitering. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

EKSTERNT NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 2016

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen

Informationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst

Informationsmateriale til Hold 20. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

EKSTERNT NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 2015

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Kultur og sundhed Diplomuddannelse

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

WEBINAR STYRK DIN JOBSØGNING V. KARRIEREKONSULENT OG SYGEPLEJERSKE PERNILLE HINGE, DSA

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne

Udkast til afslag på godkendelse

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Master i offentlig kvalitet og ledelse. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker

VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD

Bliv diplomjournalist

Velfærdsteknologi i praksis

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

D J.NR.: Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup,

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

E F T E R U D D A N N E L S E

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Masterkurser i Friluftsliv

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W

Sygeplejerske med videreuddannelse I DSR står du stærkere

Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?

Koldkærgård 1-2 oktober 2014

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014.

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

master i rehabilitering

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst

AARHUS UNIVERSITET. Efter- og videreuddannelse. mod ansatte i sundhedssektoren

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Lovtidende A Udgivet den 11. juni 2014

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Specialuddannelsen i borgernær sygepleje. Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune

Efteruddannelse og Videreuddannelse

Afgangsprojekt (15 ECTS), HA og ES - fuldtid x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje

3. Profil af studerende under åben uddannelse

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Uddannelses- og Forskningsudvalget L 69 Bilag 51 Offentligt

Uddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

SurveyXact Semesterevalueringsrapport

DIPLOM- UDDANNELSE I PSYKIATRI UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Rundspørge til modtagere af midler fra kompetencefondene

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Udkast til afslag på godkendelse

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

Master i Idræt og Velfærd 2019

HD PÅ CBS FOR DIG DER VIL MERE. Stine Gregersen, Daglig leder af HD1

DaSys forskningskonference, 16. November Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Notat. Etablering af Forskningsenheden for Sygepleje ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

KANDIDAT I OPTOMETRI OG SYNSVIDENSKAB

Transkript:

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE

KAN VÆRE EN JUNGLE 2

DER ER ALTID EN VEJ 3

INDHOLD PÅ DETTE WEBINAR Uddannelsessystemet Uddannelser og typiske stillinger Definition: efter- og videreuddannelse Indblik i forskellige uddannelser Specialuddannelser, diplom, master, kandidat, ph.d., kurser mv 4

Videreuddannelse Grunduddannelse Tid Efteruddannelse Efteruddannelse Efteruddannelse= ajourførende uddannelsesaktivitet, der sikrer, at den enkelte kontinuerligt er opdateret i forhold til de krav og forventninger, der stilles til professionsudøvelsen Videreuddannelse = længerevarende uddannelsesforløb, der kvalificerer til at varetage funktioner på et højere niveau end grunduddannelsen 5

SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG STILLINGSSTRUKTUR Uddannelsesprofil Klinisk specialisering, udvikling og forskning Undervisning og forskning Ledelse og udvikling Administrative stillinger Forskeruddannelse (ph.d.) Kandidat- og masteruddannelse Forskere med klinisk forankring, kliniske lektorer og professorer Kliniske sygeplejespecialister, Udviklingssygepl., kliniske oversygeplejersker Adjunkter, lektorer og professorer ved universiteter Adjunkter og lektorer ved professionshøjskoler Øverste og mellemste ledelsesniveau Stabsfunktioner i ledelser Projektleder Konsulent (udvikling, kvalitet m.v.) Specialuddannelse Specialsygeplejersker Diplomuddannelse Professionsbachelor Specialister indenfor områder (sår, diabetes, kræft, palliation etc.) Kliniske vejledere Nederste ledelsesniveau Sygeplejersker med forskellige kompetencer inden for den generelle sygepleje Ditto Kilde: Specialiseringer i Sygeplejen 2009, med få modificeringer og tilføjelser 6

DIPLOMUDDANNELSE Målgruppe: Voksne med en kort eller mellemlang videregående uddannelse (ex. pædagoger, sundhedspersonale, lærere) Deltagerbetaling Deltidsuddannelse over 2-3 år (passe arbejde samtidigt). Visse tages på fuld tid over et år max 6 år 60 ECTS Et væld af diplomuddannelser Opbygning kan variere. Men typisk sammensat af et antal moduler + et afgangsprojekt 7

SUNDHEDSFAGLIG DIPLOM Sundhedsfaglig diplomudd. Diplom i sundhedsfag Diploma in health Fire uddannelsesretninger Professionspraksis Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsformidling og klinisk praksis Kultur og sundhed Sundhedsfaglig diplom uden retning

SUNDHEDSFAGLIG DIPLOM 60 ECTS PROFESSIONSPRAKSIS Sundhedsfaglig diplomudd. Diplom i sundhedsfag Diploma in health Indhold Obl. Ret. Obl. Viden om benyttede teorier og 10 metoder ECTS 5 ECTS Indsigt i udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis. Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis (ex Obl. vanskeligt helende sår) Modul Kompetencer i relation til det fag, man Valgfag arbejder med 10 ECTS 10 ECTS Målgruppe Ansatte i sundhedssektoren Udvikle kompetencer inden for eget arbejdsområde. Valgfag Afgangs 10 ECTS Fx bioanalytikere, Modul sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter 15 ECTS og jordemødre

DIPLOM I LEDELSE Målgruppe: Nuværende og kommende ledere i den offentlige og private sektor Uddannelsens retninger er: Ledelse af velfærdsteknologi Skoleledelse Sundhedsledelse Indhold: Uddannelsen er erhvervsrettet Udgangspunkt i tidligere job- og uddannelseserfaring Nye redskaber og perspektiver til arbejdet som leder Organisationsledelse Personlige lederskab 10

TYPISKE MASTERUDDANNELSER Voksenuddannelse Sundhedsinformatik Klinisk sygepleje Master i. Sundhedspædagogik Ledelse

MASTERUDDANNELSER Adgangskrav: videregående uddannelse i forvejen Deltidsuddannelser over to år (enkelte over tre år) Udbydes af universiteter og handelshøjskoler Man kan arbejde samtidig med uddannelsen Stor variation i udbuddet af uddannelser (flere på engelsk) Fagområder: Humanistisk, natur-, samfunds-, teknisk- og sundhedsvidenskabelige og tværfaglige Deltagerbetaling 60-120 ECTS 12

KANDIDATUDDANNELSE 2-årig uddannelse Selvstændig overbygningsuddannelse til bacheloruddannelserne Fuldtid mulighed for at søge SU Selvstændige fag der kan søges fra forskellige bacheloruddannelser Fagområder: Humanistisk, Natur-, samfunds-, sundheds-, teknisk videnskabelige Teologisk 120 ECTS 13

TYPISK ANVENDTE KANDIDATUDDANNELSER Cand.cur Cand.scient.san

MASTER ELLER KANDIDAT? Master deltidsstudie Master mere forankret i klinisk praksis Kliniske problemstillinger medinddrages i undervisning Kompetencer knyttes typisk til eksisterende job Master har brugerbetaling (evt. arbejdsgiver betalt) Kandidat fuldtidsstudie Kandidat er mere forskningstung Kandidat giver direkte adgang til ph.d. I nogle stillinger kræves kandidat frem for master Kandidat giver adgang til SU 15

PH.D. Gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet) Ph.d.- kurser Deltagelse i aktive forskermiljøer evt. udlandet Undervisning og div. videnformidling Ph.d.-afhandling 4 år Uddannelse med løn (evt. fondsstøttet).-kurser Deltagelse i aktive forskermiljøer evt. udlandet Undervisning og div. videnformidling Ph.d.-afhandling 16

PH.D OG HVAD SÅ? Mulighed for klinisk forskning ansat på hospital Forskningsenhed - forskningsleder Post.doc Adjunkt/lektor - uddannelsesinstitution Professor 17

6 SPECIALUDDANNELSER Psykiatrisk sygepleje Anæstesiologisk sygepleje Intensiv sygepleje Sygeplejersker i kræftsygepleje Sundhedsplejerske Specialuddannelse for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker) 18

SPECIALUDANNELSER Bygger ovenpå grunduddannelse til sygeplejerske Gennemgået specialuddannelse giver ret til betegnelsen specialuddannet sygeplejerske Specialuddannelse foregår typisk under ansættelse. De er af forskellig varighed Adgangskrav er mindst 2 års klinisk erfaring som sygeplejerske. Nogle af uddannelserne stiller yderligere krav Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk 19

SPECIALUDDANNELSE OG DIPLOM Ikke et enten eller men et både og! Diplom kan målrettes den enkeltes behov for uddannelse Klinisk vejleder kombineret med valgfri moduler Kvalitetsudvikling kombineret med pædagogiske moduler Ledelse kombineret med pædagogiske moduler Specialuddannelse er en meget praksisnær uddannelse uddanner til sygepleje nær patienten 3 uddannelsesperioder, med sammenhængene mål for klinik og teori Svarende til 60 ECTS

EFTERUDDANNELSE OG KURSER REGIONER OG KOMMUNER Hvilke krav stilles der til min stilling hvilke uddannelser/kurser har mine kolleger? Forbered din MUS hvad ved din leder allerede Tal med HR s uddannelses- og udviklingsafdeling Find mere på: Regionens hjemmeside: Uddannelses- og udviklingsafdeling Hospitaler og sygehuses hjemmesider Kommuners hjemmesider (primært de store kommuner) Professionshøjskolernes hjemmesider 21

FÅ EN UDDANNELSESSAMTALE I DSR Book en karrieresamtale på www.dsr.dk/karriere 3 typer samtaler: - uddannelsessamtale (alm. og leder) - karriereafklaring - jobsøgningssamtale 30-45 minutter intensiv telefonsamtale 22

UDDANNELSESSYSTEMTET VIL DU VIDE MERE www.dsr.dk/karriere www.ug.dk 23